Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
28. februar 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering om forslag om ændring af
lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og mar-
kedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrvær-
keri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrel-
sens område, ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.)
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 120 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24


Høring over udkast til ændring af lov om fyrværkeri og andre py-
rotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning
og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperio-
den for fyrværkeri, ændring af bestemmelser om sanktioner og
kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt
ændring af Rådet for El. og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)
04-01-2024
Sagsnr. MIN-01-000808
MEH
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
sik@sik.dk
www.sik.dk
CVR-nr. 27 40 31 23
Sikkerhedsstyrelsen
er certificeret efter
DS/EN ISO 9001:2015
Offentligt
L 120 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/5
Høringsliste
Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres
over udkast til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekni-
ske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og for-
skellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden for
fyrværkeri, ændring af bestemmelser om sanktioner og kontrol-
beføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)
Aalborg Fyrværkerifabrik A/S
Aalborg Universitet
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmiljørådet
Beredskabsstyrelsen
Brint Branchen
Certificerede Organers Forum
DANAK
Danmarks Aktive Forbrugere
Danmarks Veteraner & Veteranstøtten
Dansk Byggeri
Dansk El-forbund
Dansk Energi
Dansk Erhverv
3/5
Dansk Gasteknisk Center DGC
Dansk Handicapforbund
Dansk Industri
Dansk IT
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Beredskaber
Danske Erhvervsakademier
Danske Erhvervsskoler
Danske Forlag
Danske Handicaporganisationer
Danske Maskinstationer og Entreprenører
Danske Mediedistributører
Danske Regioner
Danske Universiteter
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Dommerforening
DOF BirdLife – Dansk Ornitologisk Forening
DNV
DSB
Erhvervsstyrelsen
Energinet
Energistyrelsen
4/5
Evida
FABA
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finans Danmark
Forbrugerlaboratoriet
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen for Dansk Internethandel
Forsikring & Pension
Fyrværkeribrancheforeningen
Fyrværkerieksperten A/S
Green Power Denmark
Ingeniørforeningen i Danmark
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Kommunernes Landsforening
Landinspektørforeningen
LCH Fireworks A/S
Maskinmestrenes Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
SMVdanmark
5/5
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Teknologisk Institut
Thin Blue Line
Transportministeriet
Ulykkesanalysegruppen
Validan Branche
Varefakta
VELTEK
Verisure A/S
Veterancenteret
Fra: Christine Bødtcher-Hansen
Sendt: 11. december 2023 09:29
Til: sik@sik.dk
Cc: Anders Holt <anho@sik.dk>; spe@sik.dk
Emne: Høringssvar vedr. ændring af tilgængelighedsloven
Som det er Sikkerhedsstyrelsen bekendt, står vi i Danmark med en stor udfordring, fordi
Sikkerhedsstyrelsen har anlagt en fortolkning af direktivet, hvor det er den virksomhed, som stiller e-bogen
til rådighed for kunden – det vil i bogbranchen sige streamingtjenesten eller internetboghandleren – som er
ansvarlig iht. direktivet. Det betyder i praksis, at forlagene, som er dem der producerer e-bøgerne, ikke kan
påberåbe sig undtagelserne for mikrovirksomheder, og det er pt. aldeles uklart, hvordan det stiller
forlagene ift. undtagelserne om uforholdsmæssig byrde og grundlæggende ændringer. Risikoen er, at
mange bøger slet ikke vil blive udgivet som e-bøger, hvilket umuligt kan have været hensigten med
direktivet, da en e-bog, uanset at den ikke lever fuldt op til tilgængelighedsloven, skaber langt større
tilgængelighed for mange læsere med f.eks. ordblindhed sammenholdt med den trykte bog.
I forbindelse med lovbehandlingen tilkendegav erhvervsminister Simon Kollerup bl.a. i vedhæftede brev til
Danske Forlag, ”at skulle andre EU-lande mod forventning fastsætte mere lempelige regler for e-bøger, skal
samme vilkår gøre sig gældende i Danmark. Derfor følger vi implementeringen i andre EU-lande tæt,
ligesom der pågår løbende dialog med EU-Kommissionen.”
I Sverige har Myndigheten för Tillgängliga Medier nu utvetydigt tilkendegivet, at
” Den som ger ut e-boken är ansvarig för att e-boksfilen uppfyller lagkraven. Tjänsteleverantören som
tillhandahåller programvara för e-böcker (som till exempel en prenumerationstjänst för digitala böcker) är
ansvarig för att appen följer kraven för tillgänglighet och att den har stöd för de tillgängliga funktioner som
ska finnas i e-boken.”
Finns det undantag för vissa aktörer?
– Ja, mikroföretag är undantagna lagkraven och kommer därför inte att granskas för regelefterlevnad. Till
mikroföretag räknas företag med färre än tio anställda och som har en årsomsättning eller en årlig
balansomslutning som inte överstiger två miljoner euro.”
https://ui.ungpd.com/Issues/6d11f046-de5a-4631-9678-793b812d9c79?AccountId=4c5db606-2167-447a-
9e88-eb34101380f7&ContactId=c94571f2-faea-46bf-8307-ac6f1ac5b3c6&IssueId=6d11f046-de5a-4631-
9678-793b812d9c79&ir=f7636d52-b200-4e9c-96ed-604b0ae30457
Vi vil kraftigt opfordre til, at det i forbindelse med lovændringen bliver gjort tydeligt, at Danmark
implementerer som i Sverige og dermed sikrer, at danske forlag kan påberåbe sig undtagelserne, således at
vi sikrer et bredt og mangfoldigt digitalt bogmarked.
Med venlig hilsen / Kind regards
Christine Bødtcher-Hansen
Direktør /Director
Mobil: +45 20 74 05 92
From: Anders Holt <>
Sent: 14-12-2023 10:23:35 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>
Subject: Høringssvar fra TEKNIQ
Fra: Simon O. Rasmussen <sra@tekniq.dk>
Sendt: 13. december 2023 18:43
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Troels Hartung <trh@tekniq.dk>
Emne: Høringssvar - SIK J.nr. MN-10-04-000060
Til Sikkerhedsstyrelsen
Vedlagt fremsendes TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar fra til ovennævnte høring
Med venlig hilsen
Simon O. Rasmussen, Chefrådgiver
sra@tekniq.dk | www.tekniq.dk
Telefon: +45 4343 6000 | Direkte: +45 77411551
Paul Bergsøes Vej 6 | 2600 Glostrup | Billedskærervej 17 | 5230 Odense M
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark
og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt 60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
1
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Dato: 13. december 2023
Side 1/1
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
J.nr. MN-10-04-000060
Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og an-
dre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning
og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden
for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrol-
beføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)
Sikkerhedsstyrelsen har med høringsbrev af den 8. november 2023 fremsendt
ovennævnte høringsudkast og har anmodet om at modtage bemærkninger til ud-
kastet senest den 13. december 2023.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har alene bemærkninger til forslaget til ændring af Rådet
for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
El- og gassikkerhed
Sikkerhedsniveauet på el-og gasområdet i Danmark er højt. En væsentlig årsag
hertil er, efter vores opfattelse, en god og stærk dialog imellem Sikkerhedsstyrel-
sen og markedsaktørerne.
TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer er en væsentlig markedsaktør og vi sætter
pris på, at vi via REGS kan udtale vores synspunkter og levere input til rådgivning
af Erhvervsministeren på området.
Udkastet lægger op til større fleksibilitet i udpegningen af medlemmer til rådet og
forkorter udpegningsperioden fra 4 til 2 år.
Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes opfattelse, at disse ændringer skaber gode ram-
mer for en endnu stærkere og mere strategisk målretning af rådgivningen og TEK-
NIQ Arbejdsgiverne bakker således op om ændringerne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Simon O. Rasmussen
Chefrådgiver
Sikkerhedsstyrelsen
Pr. mail til sik@sik.dk
From: Anders Holt <>
Sent: 14-12-2023 10:19:50 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>
Subject: VS: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Fra: Helen Amundsen <ha@fbr.dk>
Sendt: 13. december 2023 15:42
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Pia Saxild <PS@fbr.dk>; Karin Breck <kab@fbr.dk>; Helen Amundsen <ha@fbr.dk>
Emne: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Forbrugerrådet Tænk har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 8. november 2023, j.nr. EMN-10-
04-000060 vedr. Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love
(Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og
kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed m.v.) og har følgende bemærkninger.
Fyrværkeri
Forbrugerrådet Tænk kan i høj grad tilslutte sig, at anvendelsesperioden for fyrværkeri begrænses
til 31. december og 1. januar. Det opfylder et ønske vi har haft gennem længere tid, og specielt
også når vi ser på, hvordan det håndteres i vores nabolande. Forhåbentlig kan begrænsningen
være med til at minimere de mange gener og sikkerhedsrisici, der er ved fyrværkeri for både
mennesker og dyr, og det vil formodentlig også have en gavnlig effekt på miljøet.
Vi havde dog gerne set, at det ikke kun var en begrænsning af anvendelsesperioden, men at man
havde taget skridtet fuldt ud og også begrænset salgsperioden. Umiddelbart ser det ud til, når vi
kigger på erfaringerne i nogle af vores nabolande, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at
begrænse salgsperioden uden, at det går ud over sikkerheden i forhold til transport og oplag, som
har været nogle af argumenterne i DK imod en begrænsning. Vi vil derfor opfordre til, at der kigges
nærmere ind i, hvordan vores nabolande løser de udfordringer, og at det forhåbentlig på længere
sigt kan skubbe i retning af også at begrænse salgsperioden i Danmark.
Vi kan desuden tilslutte os de foreslåede skærpede sanktionsniveauer for overtrædelse af såvel
anvendelses- som købsperioden.
Ændringer af produktloven
Sanktioner
Vi er meget enige i, som beskrevet i udkastet, at det som forbruger skal være sikkert at foretage
køb af produkter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, og at det som
forbruger skal være trygt at handle på nettet. Produkter, der ikke lever op til reglerne i
produktloven skal sanktioneres , og strafudmålingen skal have en størrelse, der er egnet til
effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne. Forbrugerrådet Tænk har også
forståelse for, at reglerne om sanktion skal give mening. Vi er enige i, at minimumbødestørrelsen
på 50.000 bør fastholdes, men forstår også, at der kan være behov for i særlige tilfælde at fravige
beløbet i både op ad eller nedadgående retning. Vi er ikke afvisende i forhold til
Erhvervsministeriets forslag om at indføre en advarselsordning i de tilfælde, hvor der ikke er
tilstrækkeligt grundlag for at udstede en bøde. Det er dog for os ikke særlig klart, hvornår det vil
være tilstrækkeligt at give en advarsel. Umiddelbart vil det give mening, at det drejer sig om
overtrædelser af formel karakter, der ikke har betydning for forbrugernes sundhed og sikkerhed.
Forslaget om, at advarslen har gentagelsesvirkning i 2 år, giver mening, hvis det fortsat handler om
overtrædelser af formel karakter. Vi er dog ikke enige i, at gentagelsesvirkningen for bøder
nedsættes fra 5 år til 2 år bl.a. af hensyn til ensretning af retstilstanden. Vi går ud fra, at med den
nye foreslåede differentiering mellem advarsler og bøder, vil det betyde, at bøder kun udstedes i
de tilfælde, hvor overtrædelserne i et eller andet omfang har betydning for forbrugernes sundhed
og sikkerhed. I disse tilfælde kan der være brug for en øget opmærksomhed fra myndigheden på
virksomheden, og vi kan være bekymrede for, at 2 år er meget kort tid i forhold til fx en
efterfølgende stikprøvekontrol set i lyset af de mange produkter, som produktloven dækker. Vi
opfordrer derfor til, at gentagelsesvirkning i 2 år i første omgang kun skal gælde for advarsler, og
at denne bestemmelse evalueres efter en passende periode, hvorefter det kan vurderes, om den
evt. skal indføres for udstedelse af bøder.
Blokering af online grænseflader
Vi har bl.a. i forbindelse med evaluering af produktloven kommenteret, at bestemmelsen om
blokering af online grænseflader giver store udfordringer for myndighederne og nok ikke har den
effekt, som det oprindelig var tanken. Og der er endnu større udfordringer, når det gælder online
markedspladser, der ikke hostes af en dansk udbyder. Vi opfordrer til, at man i ændringerne til
produktloven tager alle de tiltag, der er mulige i forhold til at hjælpe myndighederne med at
bekæmpe det store antal non-compliant produkter, der findes på nettet. Forbrugerrådet Tænk har
gennem flere år undersøgt produkter købt over nettet, hvor vi specielt på de store online
markedspladser har fundet mange produkter, der tydeligt ikke lever op til lovens krav, det er en
utilfredsstillende situation for forbrugerne.
Virksomhedsbaseret markedsovervågning
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at udføre
virksomhedsbaseret markedsovervågning med henblik på vejledning bl.a. i forhold til at medvirke
til, at virksomhederne bringer produkter på markedet, der er i overensstemmelse med lovens
krav, også uden at der på forhånd er udtaget produkter til kontrol. En gennemgang af
virksomhedens interne processer og dokumenter kan være en god hjælp til at finde eventuelle
uhensigtsmæssigheder i virksomheden og kan bidrage til en mere effektiv markedsovervågning.
Ændringer af elsikkerhedsloven
Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk sikkerhed
Der er i udkastet lagt op til, at erhvervsministeren har mulighed for at nedsætte et råd, fastsætte
nærmere regler for rådet, dets sammensætning og opgaver. Rammerne er tænkt håndteret på
bekendtgørelsesniveau. Og vi har forstået, at der ikke længere vil være reserveret en plads i rådet
til eksempelvis uddannelses- og forbrugerinstitutioner. Vi har dog med tilfredshed konstateret, at
medlemmerne i rådet vil blive indstillet af Sikkerhedsstyrelsen under hensyntagen til den politiske
dagsorden, at rådet kan ændres hvis der opstår nationale eller internationale dilemmaer, som
kræver inddragelse af en bredere kreds af interessenter, og at rådet kan invitere organisationer
eller særlige fagkundskaber ad hoc. I Erhvervsministeriets overvejelser fremgår det, at årsagen til
ændringen i sammensætningen af rådet er, at den grønne omstilling, som bl.a. omfatter Power-to
X ikke er af interesse for forbrugerne, da det ikke pt. er tanken, at brint skal distribueres direkte til
privatforbrugere. Det vil vi gerne udfordre, da placering af Power-to-X-anlæg ikke er uden
interesse for forbrugerne bl.a. pga. eksplosionsfare. Vi kan være bekymrede for, at vi kan stå med
en ny type Seest-ulykke, hvis dette ikke håndteres forsvarligt. Det er derfor vores opfattelse, at det
kan være fornuftigt, at der også er en repræsentant i rådet, der kan tale forbrugernes sag i forhold
til sikkerhed.
Med venlig hilsen
Karin Breck Helen
Amundsen
POLITISK CHEF OG UDVIKLINGSCHEF/FORBRUGERPOLITISK CENTER SENIORRÅDGIVER
T +45 7741 7744 | M +45 4188 1633 T +45 7741 7732 | M +45
2715 7431
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:15:02 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: DI's høringssvar vedr. samlelov
Fra DI.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:00
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: DI's høringssvar vedr. samlelov
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Mette Peetz-Schou <MEPS@DI.DK>
Sendt: 13. december 2023 08:28
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: DI's høringssvar vedr. samlelov
Herved fremsættes opdateret version af høringssvar, da afsnittet om Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
var faldet ud.
Beklager
From: Mette Peetz-Schou
Sent: 13. december 2023 07:18
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Subject: DI's høringssvar vedr. samlelov
Til rette vedkommende
Herved følger DI’s betragtninger vedr. den fremsatte samlelov der ændrer en række love under
Sikkerhedsstyrelsens resort.
Vis besvarer selvfølgelig gerne eventuelle spørgsmål, som høringssvaret giver anledning til.
Med venlig hilsen
Mette Peetz-Schou
Europapolitik
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 3022
(+45) 4037 3728 (Mobil)
meps@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
DI’s høringssvar vedr. forslag til ændringer indeholdt i samlelov
DI takker for muligheden for at kunne kommentere på samlelov med forslag til ændringer til lov
om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og for-
skellige andre love (indskrænkning af anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af bestemmelse
om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område samt ændring af Rådet
for El- og Gasteknisk sikkerhed mv.
Nedenfor gennemgås vores kommentarer i kronologisk rækkefølge i forhold til samleloven.
Ændring af lov om fyrværker og andre pyrotekniske artikler
DI finder, at det er vigtigt at reducere støjgener, ulykker og forurening forbundet med anvendelse
af fyrværkeri samtidig med at det skal være muligt at fejre nytår. Vi hæfter os ved, at de største
udfordringer relaterer sig til ulovligt fyrværkeri, og man derfor først og fremmest må arbejde for at
begrænse forekomsten heraf mest muligt. DI stiller spørgsmålstegn ved effekten af at forkorte den
periode, hvor man må anvende fyrværkeri. Det hænger sammen med, at støjgenerne forbundet
med fyrværkeri relaterer sig til ulovlige kanonslag, og at det lovlige fyrværkeri (+90 % af det) be-
nyttes inden for den tilladte periode. Samtidig ærgrer det DI at ændringen tilsyneladende forhin-
drer lovlige udbydere af fyrværkeri i at gennemføre demonstrationsvisninger, hvor der ofte også
informeres om sikkerhed i omgang med fyrværkeri. Lovforslaget bør sikre, at det bliver muligt at
gennemføre disse demonstrationsvisninger i perioden op til anvendelsesperioden (fra 27.-31. de-
cember).
DI finder desuden, at lovforslaget bør præciseres gennem brug af terminologi fra Bekendtgørelse
1798 & 1799 af 09.09.2021) således, at der f.eks. ikke opstår usikkerhed om, hvorvidt F1 stadig må
sælges og anvendes året rundt. Det er vigtigt, at det klart fremgår hvilke betingelser, der gælder for
de forskellige produktkategorier.
sik@sik.dk
12. december 2023
MEPS
DI-2023-06647
2
Ændring af lov om produkter og markedsovervågning
Sanktioner og ændring af praksis i overtrædelsessager
DI bakker op om Sikkerhedsstyrelsens ønske om at ændre sanktioner og praksis i overtrædelsessa-
ger. Vi finder helt overordnet, at de justeringer, som lovbemærkningerne til samleloven lægger op
til, ikke kun er velbegrundede, men også nødvendige. Praksis om sanktionering uden vejledning,
som var en forudsætning for DI’s opbakning til sanktionsrammen, er ikke blevet efterlevet, samti-
dig er formel ikke-regelefterlevelse blevet sanktioneret urimeligt højt. Nedenfor uddybes vores
synspunkter, ligesom der lægges op til yderligere præciseringer i lovbemærkningerne og lovtek-
sten med henblik på at få den nye praksis til at fungere bedre.
DI stiller spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning, retspraksis begrunder, at udgangspunktet for
bødestørrelsen fortsat skal være 50.000 kr. Vi savner en analyse af retspraksis, der begrunder ud-
gangspunktet for bødeforlæggets størrelse. Vi bakker op om overgangen til modereret kumula-
tion, og at muligheden for at anvende formildende omstændigheder præciseres i lovbemærknin-
gerne. Samtidig finder vi, at der er behov for, at også de formildende omstændigheder indskrives i
selve lovteksten, ikke kun de skærpede. Det kan også bidrage til, at sagerne bliver bedre belyst, og
det bliver nemmere at forholde sig til den relevante sanktionering, herunder bødeforlæggets stør-
relse.
DI bakker op om muligheden for at uddele advarsler i stedet for en bøde, og at muligheden herfor
beror på en konkret vurdering. Men der er brug for mere klare retningslinjer for, hvordan de skal
bruges i praksis. Samtidig er der brug for at begrænse muligheden for at give advarsler ud over de
tilfælde, hvor produktet har haft så alvorlig en fejl, at det har medført skade på personer eller
ejendom eller har medført væsentlig risiko herfor.
Regelefterlevelse handler om andet end at undgå fysisk skade på person eller ejendom. Det hand-
ler også om økonomisk risiko for de erhvervsdrivende, som oplever ikke fair handelspraksis, fordi
reglerne om f.eks. elektromagnetisk kompatibilitet, cybersikkerhed eller f.eks.energieffektivitet
ikke efterleves. Hvis der er stor økonomisk vinding ved ikke at efterleve reglerne, bør der også ta-
ges stilling til det i beslutningen om en eventuel advarsel. Desuden finder DI, at en manglende risi-
kovurdering ved kontrolbesøget er et eksempel på en forseelse, der udgør en skærpende omstæn-
dighed.
Når det er sagt, bakker vi selvfølgelig op om, at brug af advarsler ikke kun skal ske i ekstraordinære
situationer, men være almindelig praksis, hvis forseelsen ikke er alvorlig jf. ovenstående diskus-
sion.
Både når det gælder præmissen for at benytte kumulation ved fastsættelse af bøder og betingel-
sen for advarsel, som skærpet omstændighed ved fastsættelse af bødestørrelse, er det væsentligt
at forholde sig til, hvad en tilsvarende forseelse er. DI har følgende refleksioner vedr. dette: Hvis en
fabrikant får en bøde for ikke at have leveret en brugsanvisning på dansk, bør det kun tælle for én
forseelse uanset hvor mange produkter, der er udtaget til kontrol med denne fejl. Hvis princippet
om kumulation skal tages i anvendelse, bør det således kræve, at et eller flere af produkterne også
3
er behæftet med en anden fejl. Hvis en fabrikant har fået en advarsel for kun at udlevere brugsan-
visning på engelsk, bør det ikke være en skærpet omstændighed, hvis en kontrol senere viser, at
der mangler oplysning om en elektronisk adresse på bekostning af en fysisk. De to forseelser bør
ikke sidestilles. Forkert placering af CE-mærket eller brug af elektronisk mærkning på bekostning af
fysisk adresse er eksempler på forseelser, der som udgangspunkt bør medføre en advarsel. Ud
over frivillig regelefterlevelse og samarbejde med myndighederne, bør tilstedeværelsen af et kvali-
tetssikringssystem indgå i vurderingen af, om der gives bøde eller advarsel.
DI bakker op om tidsfristen på to år for gyldighed af en advarsel og for gentagelsestilfælde som en
skærpet omstændighed. I vurderingen af om tidsfristerne er overskredet, er det nødvendigt at
tage hensyn til det enkelte produkt, og hvornår det er bragt i omsætning. Det er udover fabrikan-
tens kontrol at sikre, at tidligere sanktionerede produkter ikke findes i distributørledet, når der
ikke har været påbud om tilbagekaldelse.
DI skal endnu engang anfægte, at der i argumentationen omkring bøder og sanktionering igen kun
henvises til behovet herfor i lyset af beskyttelse af mennesker og ejendom. Det ville være positivt,
hvis lovbemærkningerne kunne bidrage til et mere nuanceret billede af, hvem markedsovervågnin-
gen, bøder og sanktionering gavner. Det er desuden et betydeligt ønske fra de virksomheder, der
gør et stort arbejde for at være regelefterlevende, at dette ønske bliver anerkendt og hørt. DI’s
medlemmer efterlyser en forklaring på, hvorfor det trods gentagende opfordringer stadig ignore-
res..
Vi tager til efterretning at uagtsomhed kan medføre sanktionering i form af advarsel eller bøde, da
man som fabrikant er ansvarlig for at kende til reglerne for at bringe produkter i omsætning, og at
det kræver groft uagtsomhed eller forsæt, hvis der skal være tale om fængselsstraf.
Virksomhedsbaseret markedsovervågning
DI mener ikke, at Sikkerhedsstyrelsen skal have hjemmel til at foretage virksomhedsbaseret mar-
kedsovervågning, men at virksomheder, som det er tilfældet i dag, skal kunne anmode om det på
frivillig basis. Vi mener ikke, at styrelsens vejledningsforpligtelse kan retfærdiggøre en sådan mu-
lighed.
DI finder yderligere, at styrelsen allerede har tilstrækkelige beføjelser i forhold til at søge indsigt i
de moduler, der ligger til grund for overensstemmelsesvurderingen af det relevante produkt, der
bliver udtaget til kontrol.
Blokering af onlinegrænseflader
DI har ingen kommentarer til denne del af forslaget.
4
Produktsikkerhed og ændring af maskiner
DI finder, at man skal afvente de datoer, hvor kommende EU-lovgivning finder anvendelse i Dan-
mark. Vi kan derfor ikke bakke op om præmatur implementering af forbrugerreglerne, men vi kan
godt bakke op om, at man afventer implementering af maskinerne i produktloven til de finder an-
vendelse i 2027. Det er umuligt for fabrikanter, der har aktiviteter på det indre marked, at for-
holde sig til nationale frister for implementering.
Etablering af en klagemulighed for virksomheder
DI argumenterede for en klagemulighed for virksomheder, der ikke er enige i afgørelser under pro-
duktloven og tilhørende bekendtgørelser, da loven blev vedtaget, men dette blev afvist med hen-
visning til, at antallet af sager var for få.
Set i lyset af hvordan den nye lov er blevet anvendt, skal DI opfordre til, at der indføres en hjem-
mel til udvikling af et klagesystem i loven, og der planlægges med henblik på udfærdigelse af en
bekendtgørelse herom.
Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
DI støtter forslaget og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, således at Rådet fremad-
rettet afspejler udviklingen på området og får fokus på den grønne omstilling.
Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet
DI anerkender behovet for at iagttage Kommissionens kommentarer til den danske implemente-
ring af tilgængelighedsdirektivet. Samtidig er vi bekymret over en situation, hvor personer, der
ikke selv er berørt, løbende kan bede om indsigt i den danske fortolkning af undtagelsesbestem-
melsen i direktivet. Dette kan give mulighed for at kompromittere virksomheders forretningshem-
meligheder i deres bestræbelser på af afdække evt. overtrædelser. Danmark bør arbejde for, at en
europæisk vejledning vedr. undtagelsesbestemmelsen udarbejdes hurtigst muligt, og der løbende
arbejdes på ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne. Desuden bør der iværksættes
initiativer, der sikrer, at kompromitterende forretningshemmeligheder ikke udleveres.
Med venlig hilsen
Mette Peetz-Schou
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:16:09 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.
Høringssvar fra Dyrenes Beskyttelse.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:08
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Jens Jokumsen <jjo@dyrenesbeskyttelse.dk>
Sendt: 13. december 2023 09:12
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.
Hermed Dyrenes Beskyttelse høringssvar.
Med venlig hilsen
Jens Jokumsen
Familiedyrschef
Tel: 50 60 73 80
Email: jjo@dyrenesbeskyttelse.dk
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Ønsker du at læse mere om hvordan Dyrenes Beskyttelse behandler dine persondata, klik her
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
db@dyrenesbeskyttelse.dk
dyrenesbeskyttelse.dk
Erhvervsministeriet
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Att:
Karin Mølhave
8. december 2023
D23-551406
Høringssvar over forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.
Baggrund
Dyrenes Beskyttelse ønsker hermed at indgive et høringssvar i forbindelse med ændring af lov om
fyrværkeri mv.
Generelle bemærkninger
Dyrenes Beskyttelses overordnede holdninger er, at det skal være helt forbudt for privatpersoner
at købe og affyre fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det mener foreningen fordi der er mange negative påvirkninger ved affyringen og fremstillingen
af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Affyringen og fremstillingen har store negative påvirkninger for dyr, mennesker og miljø.
Både vilde dyr, produktionsdyr og familiedyr kan opleve stress, angst og anden negativ påvirkning
ved affyring af fyrværkeri.
Selve fremstillingen af fyrværkeri har også et stort ressourcetræk på kloden, da en del udvindes
fra minedrift, og derved kan forårsage ødelæggelser af habitater og naturområder.
Specifikke bemærkninger
Forslaget lægger op til en affyringsperiode omkring nytåret den 31. december og 1. januar. Hvis
man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at en affyringsperiode fra
den 31. december kl. 18.00 til den 1. januar kl. 02.00 er langt mere rimelig, da det er her selv
fejringen foregår.
Forslaget lægger også op til at bødestraffen for affyring udenfor den 31. december og 1. januar
straffes med en stigning af bøden. Det mener Dyrenes Beskyttelse ikke har noget effekt, da
politiet alligevel ikke kan spore og straffe dem der affyrer uden for affyringsperioden.
Hvis man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at salgsperioden skal
indskrænkes, da det er vores oplevelse at affyringen starter i forbindelse med at salgsperioden
2
starter. Derfor bør salgsperioden begrænses, så der kan købes fyrværkeri fra den 29. december til
den 31. december.
Og endelig hvis man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at
affyringen kun må ske på kommunalt godkendte arealer, hvor der stilles sikkerhedskrav om
afstand, brug af værnemidler og aldersbegrænsning.
Et afgrænset område vil lette den efterfølgende oprydning, sikre at der ikke ligger fyrværkeriaffald
på og i utilgængelige områder som søer og andre naturområder. Det vil også sikre at mennesker
og dyr ikke kommer til skade på grund af det efterladte fyrværkeriaffald. Desuden vil det gøre det
muligt for folk, som ikke bryder sig om fyrværkeri at undgå disse områder og tilsvarende fjerne
deres dyr fra områderne.
Med venlig hilsen
Britta Riis, direktør Jens Jokumsen, familiedyrschef
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:17:10 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høring af ændring af fyrværkeriloven
Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:08
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høring af ændring af fyrværkeriloven
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Bo Håkansson <boh@dn.dk>
Sendt: 13. december 2023 09:38
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: MIM - Miljøministeriets Departement <mim@mim.dk>
Emne: Høring af ændring af fyrværkeriloven
Erhvervsministeriet
Sikkerhedsstyrelsen
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til de foreslåede ændringer til
fyrværkeriloven.
Kopi sendes samtidig til miljøministeriet med henvisning til de omtalte Natura 2000 forpligtelser.
Venlig hilsen
Bo
Bo Håkansson, Biolog og naturmedarbejder
EU naturbeskyttelse, Naturnationalparker, Rewilding, Jagt og vildtforvaltning, artsbeskyttelse
Sekretær for Det Grønne Kontaktudvalg
.....................................................
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 39 17 40 00
Dir.tlf.: 22 27 51 57
mail: boh@dn.dk
.....................................................
Vi ta'r naturens parti.
Støt og meld dig ind på her
Erhvervsministeriet 13. december 2023
Sikkerhedsstyrelsen
Høring over forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og
markedsovervågning og forskellige andre love (sagsnr EMN-10-04- 000060)
Danmarks Naturfredningsforening er blevet gjort opmærksom på høringen og fremsender hermed
kommentarer til lovforslaget med udgangspunkt i hensyn til forstyrrelsesfølsomme dyrearter.
Lovændringerne i fyrværkeriloven har til formål at indskrænke perioden til 31. december – 1. januar, hvor
fyrværkeri må anvendes af forbrugere, og skærpe straffen for affyring og salg af fyrværkeri uden for de
fastsatte perioder. Forslaget vil få effekt fra nytåret 2024/2025.
Videnskabelige undersøgelser af effekter på gæs har dokumenteret en markant og langvarig negativ
påvirkning af fugle som følge af anvendelse af fyrværkeri (link til omtale).
Danmarks Naturfredningsforening er ikke bekendt med at der skulle være foretaget undersøgelser af mulige
effekter på andre dyregrupper, fx pattedyr. Pattedyr har i modsætning til fugle ikke mulighed for at flygte
over tilsvarende afstand, som fuglene.
Med lovforslagets vedtagelse vil perioden for tilladt anvendelse omfatte perioden natten (efter kl 24)
mellem den 30-31 december, natten mellem 31 december og 1 januar, og frem til kl 24 natten mellem 1 og
2 januar og dermed påvirke 3 nætter. Vi så som udgangspunkt gerne anvendelsen indskrænket til alene at
være de mørke timer mellem 31 december – 1 januar men anerkender at der er tale om en væsentlig
indskrænkning af perioden for lovlig anvendelse, som dermed reducerer de væsentlige forstyrrelser af
dyrelivet.
Vi ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på habitatdirektivets (LINK) artikel 6.2 som fastsætter at
2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de
særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har
betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.
Bestemmelsen er jf. direktivets artikel 7 gældende for såvel EU habitatområder som EU fuglebeskyttelses-
områder.
Vi er derfor bekymrede over ikke i teksten der ledsager lovforslaget at se en angivelse i hverken afsnit 9.
”Miljø- og naturmæssige konsekvenser” eller afsnit 10. ”Forholdet til EU-retten” at se en henvisning til
forpligtelserne der følger af habitatdirektivets artikel 6.2 om at undgå forstyrrelser som har betydelige
konsekvenser for de arter, som er på de respektive natura 2000 områders udpegningsgrundlag.
Vores forståelse er således at der foreligger en klar forpligtelse til at sikre at anvendelse af fyrværkeri ikke
må indebære så betydelige forstyrrelser, at store flokke af de fuglearter som områderne netop er udpeget
for at beskytte, skræmmes mange hundrede kilometer væk og ikke vender tilbage.
Vi anbefaler derfor at Sikkerhedsstyrelsen forholder sig til, hvordan lovforslaget kan sikres at være i
overensstemmelse med disse forpligtelser i forhold til fuglelivet.
Vi anbefaler derfor ligeledes at Sikkerhedsstyrelsen indhenter en vurdering af, hvorvidt der kan være
dyrearter som er omfattet af habitatdirektivets bilag, der ligesom fugle kan blive påvirket betydeligt ved
anvendelse af fyrværkeri. Det kunne potentielt være nogle arter af pattedyr.
Med forpligtelserne nævnt ovenfor følger også en forpligtelse for medlemslandene til at sikre en rimelig
administration og håndhævelse af forpligtelserne. Derfor anerkender vi at lovforslaget lægger op til en
minimumsbødestraf på 2500,- for privates anvendelse af fyrværkeri udenfor den tilladte periode.
For at sikre en præventiv effekt anbefaler vi at loven fastsætter at dette budskab skal fremgå på
salgsstederne.
Afslutningsvist vil vi hilse det velkomment at perioden for affyring af fyrværkeri bliver indskrænket, da det
også forhåbentlig vil være medvirkende til, at der efterlades mindre affald fra fyrværkeriet, i naturen.
Med venlig hilsen
Bo Håkansson
Danmarks Naturfredningsforening
Kopi:
Miljøministeriet
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:18:00 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri
Høringssvar fra STH Servicehunde.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:12
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Lisa Klint <lk@sth-servicehunde.dk>
Sendt: 13. december 2023 11:01
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri
Hermed fremsendes STH Servicehunde til Handicappedes bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsen angående
lovforslag til ændringer i fyrværkeriloven.
Med venlig hilsen
Lisa Klint
Administrationschef
STH – Servicehunde til Handicappede
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2,
2630 Taastrup
CVR 26458242
www.servicehunde.dk
Følg os på Facebook
Støt os via Mobilepay 15758
Se en kort video
Telefontid tirsdag kl. 9.00-10.00 |onsdag kl. 12.00 – 14.00 | fredag kl. 9.00-10.00
Tlf: 22 42 67 69.
Send dokumenter via sikker og krypteret mail til STH: Upload via dette link
STH er akkrediteret af den internationale servicehundeorganisation ADI.
STH - SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE
Hunde til glæde og gavn
www.servicehunde.dk
STH – Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mail: info@sth-servicehunde.dk.
Jyske Bank: 5035-0121479. CVR nr. 26 45 82 42
Til Sikkerhedsstyrelsen
Fra STH – Servicehunde til Handicappede (servicehunde.dk)
Dato 13.12.2023
Vedr. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
STH - Servicehunde til Handicappede - har læst det fremsendte materiale vedr. ændringer til lov om affyring
af fyrværkeri.
STH - Servicehunde til Handicappede - har følgende bemærkninger til lovforslaget:
• STH støtter op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser affyring af fyrværkeri.
• STH ønsker også, at salget af fyrværkeri indskrænkes yderligere, da erfaring viser, at der skydes af
så snart salget åbner – trods forbud herimod.
• STH foreslår, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset omfang.
• STH ønsker, at fyrværkeriet solgt til og affyret af privatpersoner stoppes helt.
Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange
mennesker og dyr: både vildtlevende dyr i naturen samt landbrugsdyr, husdyr og familiedyr
– herunder også hunde / hunde med særlige hjælpefunktioner som servicehunde.
Dansk Hunderegister estimerer, at der findes mere end 810.000 hunde i Danmark, og man regner med, at
der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske husstande.
Flere tusind danske hunde er specialtrænede til at udføre særlige hjælpefunktioner, som deres ejere er dybt
afhængige af. Af disse kan bl.a. nævnes:
• Servicehunde til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse / bevægelseshandicap
• Førerhunde til mennesker med nedsat syn
• Psykiatrihunde, der støtter psykisk sårbare personer
• Specialtrænede hunde, som alarmerer ved sygdom, kramper, lavt blodsukker mv.
• Hørerhunde, som støtter og signalerer til personer med nedsat hørelse
Studier viser, at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde
STH har kendskab til adskillige undersøgelser, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende
problemer. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326
En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt
udfordringer med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020
I Finland viser et studie, at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst
https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z
Hvis en specialtrænet hund får et chok i forbindelse med fyrværkeri og efterfølgende udviser
angstreaktioner, kan det således have en voldsom negativ effekt på både specialtrænet hund og den person,
som er afhængig af den specialtrænede hunds hjælp.
STH - SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE
Hunde til glæde og gavn
www.servicehunde.dk
STH – Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mail: info@sth-servicehunde.dk.
Jyske Bank: 5035-0121479. CVR nr. 26 45 82 42
Om STH
STH – Servicehunde til Handicappede – er en privat velgørende forening, der har til formål at hjælpe
personer med fysisk funktionsnedsættelse, ved at bevilge specialtrænede servicehunde og bistå brugeren
med vedvarende støtte og vejledning for at sikre et værdifuldt samarbejde, til gavn for både bruger og hund.
En STH servicehund kan udføre en lang række hjælpefunktioner, så som at åbne skuffer og skabe, trække
strømper eller jakke af, trykke på lyskontakter, samle tabte genstande op fra gulvet, hente forskellige ting,
gø på kommando ved behov for assistance m.v.
Med venlig hilsen
SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE
Lisa Klint
Administrationschef
STH – Servicenhunde til Handicappede
E lk@sth-servicehunde.dk
M 22426769
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:18:36 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler mv.
Høringssvar fra Dyreværnet.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:13
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Henrik Knaack <Henrik@dyrevaernet.dk>
Sendt: 13. december 2023 11:11
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.
Hermed fremsendes Dyreværnets svar til ovenstående høring.
Med venlig hilsen / Kind regards
Henrik Knaack
adm. direktør/CEO
henrik@dyrevaernet.dk | telefon direkte: 50603508 | Islevdalvej 85 | 2610 Rødovre
www.dyreværnet.dk | Følg os på Facebook & Instagram
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst informere
afsender om fejlen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Du må ikke
offentliggøre indhold fra denne e-mail uden tilladelse fra afsenderen.
Dyreværnet · Islevdalvej 85 · 2610 Rødovre · tlf. 44 94 66 95 · info@dyrevaernet.dk · www.dyrevaernet.dk
CVR 33 31 73 28 · Arbejdernes Landsbank reg. nr. 5329 konto nr. 0241961
12/12-2023
Høringssvar fra Dyreværnet omkring:
Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.
Dyreværnet har læst udkast til lovforslag om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
mv.
Vi bakker op om alle tiltag, der begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af fyrværkeri og ser dette
udkast som et klart skridt i den rigtige retning.
Dyreværnet ser dog helst at affyring af fyrværkeri begrænses til professionelle med tilladelse til dette og i
den ideelle verdendet ikke er muligt for privatpersoner at affyre fyrværkeri, men kun professionelle, der
har tilladelse til dette.
Fyrværkeri har en negativ påvirkning og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange dyr. Både de vildtlevende
dyr, samt husdyr og familiedyrene.
Dyreværnets interesse ligger hos familiedyrene og vi ser hvert år rigtig mange, der lider og er angste, pga.
fyrværkeri. Dette nedsætter deres livskvalitet og kan medføre dem livslange adfærdsproblemer.
Dyrevelfærdsloven §2 siger, at ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe” og Dyreværnet mener, det er helt på
sin plads at skærpe lovgivningen om fyrværkeri og måske endda endnu mere.
Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde
Undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske hunde, viser, at lydangst er et af de hyppigst
forekommende problemer, og dermed har nedsat livskvalitet.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326
En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer
med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020
Ovenstående links omhandler hunde, men der er også rigtig mange katte der hvert år lider pga. fyrværkeri.
Dyreværnet bakker fuldt op om det fremsendte lovforslag, med den tilføjelse, at affyring af fyrværkeri
begrænses til professionelle med tilladelse til dette og i begrænset omfang.
Med Venlig Hilsen
Henrik Knaack
Direktør
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:19:28 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060
Høringssvar fra Danske Advokater.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 08:01
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Susanne Bager <sub@danskeadvokater.dk>
Sendt: 12. december 2023 21:16
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Claus Barrett Christiansen <clb@bechbruun.com>; Annemette Ellermann Holmbom
<annemette.ellermann@dk.dlapiper.com>; Henrik Mansfeldt Witt <hmw@aumento.dk>; Henrik
Saugmandsgaard Øe <hoe@gorrissenfederspiel.com>; Jens Jakob Bugge <jjb@buggevalentin.com>;
mdp@kromannreumert.com; Mikkel Vittrup <mvi@plesner.com>; Morten Achilles Bruus
<morten.bruus@accura.dk>; tme@elmann.dk; Anja Heisig Schwartz <ajm@bechbruun.com>; Benedikte
Havskov Hansen <bhh@danskeadvokater.dk>; Susanne Bager <sub@danskeadvokater.dk>
Emne: Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060
Til Sikkerhedsstyrelsen
Vedhæftet høringssvar til udkast til forslag til ændring af produktloven.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Telefon 30 21 00 77
sub@danskeadvokater.dk
Databeskyttelsespolitik
Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 3343 7000 www.danskeadvokater.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Sendt til: sik@sik.dk
12. december 2023
Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og
markedsovervågning og forskellige andre love
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for IP, forbruger- og
markedsføringsret.
Høringen giver anledning til følgende bemærkninger til forslaget til lov om ændring
af lov om produkter og markedsovervågning (produktloven).
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter, at forbrugerne kan have tillid til, at de produkter som
sælges i Danmark, også når der er tale om e-handel, er lovlige og sikre, og at
kontrolmyndigheden har tilstrækkelige kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder
sammenholdt med klare retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende.
Indledningsvis ønsker vi at fremhæve de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,
der er i forslaget.
• Kontrolbesøg uden retskendelse, er ikke en foranstaltning, der bør være
hjemlet til et helt generelt og overordnet tilsyn med virksomhedernes
almindelige procedurer.
• ”Regulering” af det centrale indhold om de gentagelsestilfælde, som kan
danne grundlag for et så væsentligt indgreb som DNS-blokering af
onlinegrænseflader bør ikke foretages i lovforarbejderne, og slet ikke i en
tidligere generation af forarbejder, men bør være tilgængelig og hjemlet
direkte i den ændrede lovtekst.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-044306
2/5
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet
§ 9
Forslaget lægger op til, at der i § 9, stk. 5 indsættes en ny hjemmel til en mere generel
og overordnet kontrol med virksomheder, der omsætter produkter omfattet af loven,
og særligt omfattende tilsyn med virksomhedernes procedurer for at sikre indsatsen
omkring produktsikkerhed, samt at der i stk. 6 indføres en generel
bemyndigelsesbestemmelse for Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler
om denne kontrol.
Idet der imidlertid ikke samtidig er foreslået ændring af § 11, der in fine henviser til
hele § 9, vil de foreslåede regler om mere generel og overordnet kontrol med
procedurer, dog tillige være født med en adgang og hjemmel for kontrolmyndigheden
til at foretage virksomhedsbesøg uden retskendelse og uden forudgående varsling,
der følger af § 11.
§ 11 hjemler også i øvrigt en meget bred og ubegrænset adgang til uvarslede besøg
uden retskendelse på alle erhvervsmæssige lokaliteter, hvor der findes produkter,
som er omfattet af loven.
En adgang til uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, er en meget indgribende
foranstaltning, der kræver konkrete og tungtvejende grunde, og bør være forbeholdt
tilfælde, hvor der forud er konstateret konkrete overtrædelser, eller mistanke om
overtrædelser, og typisk også har været dialog med virksomheden herom. Det er i
udkastet på s. 55 beskrevet, at Sikkerhedsstyrelsens nuværende kontrol foretages i
overensstemmelser hermed ifølge en datadrevet risikomodel baseret på
markedsovervågning, pressehistorier, indberetninger og anmeldelser fra brugere,
virksomheder m.v.
Kontrolbesøg uden retskendelse, er ikke en foranstaltning, der bør være hjemlet til et
helt generelt og overordnet tilsyn med virksomhedernes almindelige procedurer.
Danske Advokater opfordrer derfor til, at der ved indførelsen af § 9, stk. 5 og 6
foretages ændring i § 11, således, at der ikke i § 11 henvises til den generelle kontrol i
§ 9, stk. 5, og i stedet henholdes til den nærmere kontrolmåde, som forudsættes at
blive fastlagt af Erhvervsministeren ifølge § 9, stk. 6, og som ikke bør omfatte
uvarslede virksomhedsbesøg uden retskendelse.
Endvidere opfordrer Danske Advokater til at benytte anledningen til i § 11 at få
nærmere præciseret og/eller eksemplificeret de tilfælde, hvor der kan gennemføres
kontrolbesøg hos virksomheder uden varsling og forudgående dialog, idet § 11 også i
øvrigt hjemler en alt for generel og ubegrænset adgang til virksomhedsbesøg uden
forudgående varsling, dialog og/eller retskendelse, og en hjemmel der rækker udover
de tilfælde med konkret anledning til kontrol ifølge mistanke om overtrædelse, som
er beskrevet i udkastet.
§ 18
Forslagets § 18, stk. 1 opretholder adgangen til at foretage DNS-blokering af
onlinegrænseflader i tilfælde, hvor påbud efter § 17 ikke overholdes, og præciserer i
forhold til gentagelsestilfælde omkring produkter, der udgør en alvorlig risiko,
ordlyden fra at angå tilfælde, hvor onlinegrænsefladen ”gentagne gange har solgt
eller formidlet salg” af sådanne produkter, til tilfælde, hvor der ”gentagne gange er
gjort produkter tilgængelige på markedet”.
3/5
Det fremgår af udkastet, at baggrunden for den foreslåede ændrede ordlyd er, at
Erhvervsministeriet ønsker at præcisere, at gentagelsestilfælde også skal omfatte
situationer, hvor produkter ”er gjort tilgængelige på en onlinegrænseflade, uden at
onlinemarkedspladsen nødvendigvis er den juridiske sælger af produkter.”
Danske Advokat henleder opmærksomheden på, at den nugældende § 18, stk. 1
allerede udtrykkeligt omfatter tilfælde, hvor ”onlinegrænsefladen gentagne gange har
… formidlet et salg af produkter”, og dermed tilfælde, hvor onlinegrænsefladen ikke
er juridisk sælger, men blot er formidler.
Derved forekommer behovet for præcisering af ordlyden mindre, end de
betænkeligheder og uklarheder, som den nye ordlyd giver anledning til, jf. nærmere
nedenfor.
Erhvervsministeriet har i overvejelserne om den foreslåede ordning beskrevet
Sikkerhedsstyrelsens erfaringer med alvorlige udfordringer med DNS-blokering af
onlinegrænseflader i praksis, særligt i forhold til udenlandske hjemmesider
(udenfor .dk domænet) og hjemmesider, der hostes af udenlandske udbydere, og at
disse udfordringer - som ikke vil blive afhjulpet af den foreslåede ændring af § 18,
stk. 1 - har ført til, at der kun har været ét enkelt tilfælde af blokering af en
hjemmeside ifølge § 18.
Det er samtidig angivet, at DNS-blokering af Erhvervsministeriet opfattes som den
eneste effektive (relativt set) måde at blokere på.
Derved beskriver udkastet også en fortsat situation på markedet, hvor der uanset
Sikkerhedsstyrelsens kontrolindsats og forsøg på DNS-blokering, vil være en række
alvorlige gentagelsestilfælde, som der ikke kan dæmmes op for, og hvor den eller de
få erhvervsdrivende, der rent faktisk udsættes for blokering, f.eks. fordi de har
anvendt .dk hjemmesider med danske webhosting udbydere, dermed også vil kunne
konstatere, at der findes en række konkurrerende erhvervsdrivende, der udviser helt
tilsvarende adfærd, uden at være udsat for blokering.
Danske Advokater tilslutter sig af forbrugersikkerhedsmæssige og kontrolmæssige
hensyn, og uanset de praktiske udfordringer omkring håndhævelsen, at der i tilfælde
med overtrædelse af påbud og gentagelsestilfælde med udbud af produkter, der
udgør en alvorlig risiko, fortsat skal være adgang til DNS-blokering.
Den udfordrede håndhævelsessituation i praksis accentuerer dog behovet for klare
retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende, der udsættes for det alvorlige
indgreb, som en DNS-blokering er, og særligt det opretholdte krav om, at blokering
kun kan ske efter forudgående retskendelse, uanset de tidmæssige udfordringer, som
ligeledes er identificeret i udkastet ved anvendelsen af § 18.
Danske Advokater kan tilslutte sig Erhvervsministeriets overvejelser og afvisning (s.
53-54) af at indføre en adgang til administrative påbud om blokering, idet det
”henset til karakteren og væsentligheden af det indgreb, som en blokering af en
onlinegrænseflade har, fortsat er nødvendigt at indhente en forudgående
dommerkendelse med henblik på at understøtte retssikkerhedsmæssige principper
for ejerne af onlinegrænseflader”.
Erhvervsministeriet har tillige i overvejelserne om den foreslåede ordning anført, at
”det er nødvendigt af fastsætte nærmere kriterier for ophævelse af blokering,
herunder hvilke skridt online-grænseflader nødvendigvis må foretage for at en
4/5
blokering kan ophæves”, men henviser herefter blot til de tidligere forarbejder til de
nugældende bestemmelser, der angiver, at det skal være ”godtgjort”, at påbud er
efterkommet, eller at der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at
onlinegrænsefladen igen sælger eller formidler salg af produkter.
Idet forslaget opretholder nuværende § 18, stk. 4 og 5, som foreskriver, at
blokeringen ikke kan opretholdes ”udover det tidsrum, hvor grundlaget for
blokeringen er til stede”, at dette skal påses af Kontrolmyndigheden også af egen
drift, at den som er udsat for blokeringen kan anmode om, at blokeringen ophæves,
hvis der er sket ”væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen” og dette
spørgsmål kræves indbragt for retten, er det Danske Advokaters opfattelse, at den
største uklarhed, der også giver anledning til retssikkerhedsmæssig betænkelighed er
(i) at det ikke i § 18, stk. 1 er angivet, hvad der overhovedet menes med ”gentagne
gange” (men dette kun forklaret i tidligere lovforarbejder), (ii) accentueret af den
foreslåede ændrede ordlyd af § 18, stk. 1, fra ”gentagne gange har solgt eller formidlet
salg af produkter” til ”gentagne gange er gjort produkter tilgængelige på markedet”.
Det fremgår allerede kun af bemærkningerne til den nugældende § 18, stk. 1, som
også gengivet i overvejelserne i udkastet til lovforslaget, at gentagelsestilfælde
forudsættes (her citeret fra bemærkningerne til udkastet sendt i høring), at være
tilfælde, hvor der ”inden for en periode på 2 år er begået 3 lignende forseelser”, at der
bør være en ”vis form for tidsmæssig udstrækning for forseelserne”, men at det ”bør
afhænge af kontrolmyndighedens konkrete vurdering, hvorvidt tilgængeliggørelse af
flere ulovlige produkter udgør forskellige forseelser, som tillægges
gentagelsesvirkning” (s. 53, 3. afsnit).
En så præcis ”regulering” af det centrale indhold om de gentagelsestilfælde, som kan
danne grundlag for et så væsentligt indgreb som DNS-blokering af
onlinegrænseflader er, bør ikke foretages i lovforarbejderne, og slet ikke i en tidligere
generation af forarbejder, men bør være tilgængelig og hjemlet direkte i den ændrede
lovtekst.
Hvor et ”salg” eller en ”formidling” af et salg, i den nugældende affattelse af § 18, stk.
1, er en handling, der kan tidsfæstes til et relativt konkret tidspunkt, og hvor det
dermed også nogenlunde klart kan afgøres, om det gentages 3 gange indenfor en
periode på 2 år, så kan ordlyden om at gøre ”produkter” ”tilgængelige” på markedet
naturligt opfattes som en beskrivelse af en vedvarende situation eller tilstand, f.eks.
at der findes et foto af et produkt med angivelse af en pris (annonce), der kan købes
fra en hjemmeside, hvilket der vedvarende vil gøre, indtil annoncen fjernes, og
uafhængigt af, om der sker et salg eller ej.
Danske Advokater foreslår på den baggrund, at der formuleres et nyt § 18, stk. 2, der
nærmere definerer gentagelsestilfældene i den nye kontekst af produkter, der er
”gjort ... tilgængelige på markedet” flere gange”, jf. den foreslåede ændring af § 18,
stk. 1.
Danske Advokater henstiller også til, at det i den forbindelse overvejes, om den
ordlydsændring, der er foreslået i § 18, stk. 1, overhovedet er hensigtsmæssig, og om
ikke et ønske om at udvide kredsen af ansvarlige udover den nuværende kreds, som
omfatter både sælgere og formidlere af salg, jf. ovenfor, kan opnås bedre ved en
anden og mere direkte bestemmelse om (medvirkens)ansvar for andre, uden at der
ændres på det nuværende målbare og konkrete ”gerningsindhold” (salg eller
formidling af salg).
5/5
§ 37
Med forslagets § 37, stk. 2, lægges der op til at indføre en ny advarselsordning.
Hvor der konkret ikke er grundlag for at idømme den erhvervsdrivende en bøde, kan
kontrolmyndigheden under nærmere betingelser således tildele den
erhvervsdrivende en advarsel som straf for en overtrædelse af bestemmelserne i
produktlovens § 5, stk. 1-4. Det fremgår af forslaget, at udgangspunktet er, at der
tildeles en advarsel.
Ud fra en proportionalitetsbetragtning og et ressourcehensyn kan Danske Advokater
tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning.
I forslaget til bestemmelsens stk. 3, lægges der imidlertid op til, at stk. 2 kan fraviges,
når ”særlige grunde” taler herfor.
Vi opfordrer til, at der i bemærkningerne, ud over det ene nævnte eksempel, gives
yderligere eksempler på, hvornår der foreligger ”særlige grunde” som nævnt i
bestemmelsens stk. 3. Dette begrundet med, at det i udkastet på s. 43 fremgår, at det
ikke er hensigten, at bestemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde, og at
det er hensigten, at der skal være tale om grovere fejl og mangler for at bestemmelsen
kan anvendes. Dette kan med fordel præciseres yderligere ved f.eks. at give
eksempler på grovere fejl og mangler.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager Tanya Meedom
Juridisk konsulent Advokat
Danske Advokater Medlem af fagudvalg for IP,
sub@danskeadvokater.dk forbruger- og markedsføringsret
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:22:16 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar fyrværkerilov
Høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV).
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 08:01
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høringssvar fyrværkerilov
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Peter Sandøe <pes@sund.ku.dk>
Sendt: 13. december 2023 04:24
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Helle Friis Proschowsky <hfp@sund.ku.dk>; Iben Meyer <ihm@sund.ku.dk>
Emne: Høringssvar fyrværkerilov
Vedlagt fremsendes høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) vedrørende udkast til
forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og
markedsovervågning og forskellige andre love udsendt af Sikkerhedsstyrelsen den 8-12-2023.
Bedste hilsner
Peter Sandøe
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, SCIENCE
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, SUND
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg C
TLF 35333059
MOBIL 21497292
pes@sund.ku.dk
www.dyreetik.dk
www.animalethics.net
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
I N S T I T U T F O R V E T E R I N Æ R - O G H U S D Y R V I D E N S K A B
CENTER FOR FORSKNING I
FAMILIEDYRS VELFÆRD
GRØNNEGÅRDSVEJ 8
1870 FREDERIKSBERG C
MOB 21497292
pes@sund.ku.dk
https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-
i-familiedyrs-velfaerd/
Til Sikkerhedsstyrelsen
Høringssvar
Hermed fremsendes høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs
Velfærd (CFFV) vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og
markedsovervågning og forskellige andre love udsendt af
Sikkerhedsstyrelsen den 8-12-2023
Høringssvaret er udarbejdet af lektor Helle Friis Proschowsky og adjunkt
Iben Meyer.
Indledningsvis ønsker centeret at udtrykke stor tilfredshed med udkastets
foreslåede ændringer. Indskrænkning af perioden, hvor der må fyres
fyrværkeri af, fra 27. december - 1. januar til 31. december – 1. januar, vil
have stor betydning for de mange dyr, der lider af lydangst. Ligeledes er det
glædeligt, at straffen for affyring og salg af fyrværkeri uden for de fastsatte
perioder skærpes.
Udover de foreslåede ændringer, ønsker vi fra centerets side at pege på to
yderligere forslag:
1. Indskrænkning af den periode, hvor fyrværkeri kan købes
2. Generel indskrænkning af privates mulighed for at fyre fyrværkeri af
Ad. 1. Familiedyrs adfærd og velfærd er et centralt forskningsområde på
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Forskere med tilknytning til
centeret har i november 2023 publiceret en artikel om adfærdsrelaterede
problemer hos danske hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst
forekommende problemer, og at 10% af ejerne ser dette problem hos deres
hund. Dette tal dækker, som artiklen diskuterer, sandsynligvis over de mest
alvorlige problemer med lydangst, mens der med stor sandsynlighed er langt
flere hunde, der lider i mindre omfang:
13. DECEMBER 2023
SIDE 2 AF 3
Behavior problems in dogs—An assessment of prevalence and risk factors
based on responses from a representative sample of Danish owners.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326
Dette bliver støttet op af et studie fra Finland, hvor over 30% af hundene har
problemer med lydangst:
Prevalence, comorbidity, and breed differences in canine anxiety in 13,700
Finnish pet dogs
https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z
Ligesom denne artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst
forekommende problem blandt hunde, der med lydangst:
Noise sensitivity in 17 dog breeds: Prevalence, breed risk and correlation
with fear in other situations
http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020
Der er derfor meget evidens for, at fyrværkeri fører til nedsat velfærd hos en
stor del af hundepopulation. I Danmark skønnes der at være ca. 850.000
hunde og ca. hver femte husstand har hund.
En række andre dyrearter lider under tilsvarende problemer som hunde. Der
er flere videnskabelige studier af frygtreaktioner hos heste, f.eks. dette:
Gronqvist et al. (2016): The Management of Horses during Fireworks in
New Zealand
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4810048/pdf/animals-06-
00020.pdf
Udover videnskabelige artikler er der talrige eksempler på ulykker i
forbindelse med heste, der bryder ud af indhegninger, fordi de som flugtdyr
går i panik.
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/hesteejere-maa-holde-nytaar-i-
staldene-de-pisker-rundt-i-vild-panik
Katte, fugle, mindre gnavere og andre familiedyr er også påvirkede, men
deres reaktioner er ikke altid så tydelige og kan let overses af deres ejere.
Vores erfaring viser, at problemerne med ulovlig affyring af fyrværkeri
sætter ind umiddelbart efter den 15/12, hvor salget begynder. Vi er
naturligvis klar over, at der skal tages et vist hensyn til de erhvervsdrivende,
og at det rent praktisk skal være muligt for borgere at gennemføre lovligt
køb af fyrværkeri. Ikke desto mindre ønsker vi at foreslå, at også perioden
for køb af fyrværkeri begrænses mest muligt.
Ad. 2
Vel vidende at det næppe bliver gennemført i forbindelse med nærværende
høring, ønsker centeret at fremføre ønsket om en central ændring af den
SIDE 3 AF 3
danske lovgivning vedr. håndtering af fyrværkeri. Med baggrund i den
tilgængelige forskning på området mener vi, at den meget udbredte brug af
fyrværkeri er til væsentlig gene for ikke alene dyr, men også mennesker
med PTSD og lign. Dertil kommer ulykker med fyrværkeri, der for nogles
vedkommende resulterer i varige skader på syn eller hænder. I de to døgn
omkring nytåret 2022-2023 kom i alt 195 danskere til akut behandling på
grund af skader efter fyrværkeri. Heraf var en fjerdedel børn under 15 år. I
alt 36 skader blev registreret som alvorlige, og tretten af disse - dvs. mere
end hver tredje alvorlige skade - skete hos tilskuere.
https://ouh.dk/til-samarbejdspartnere/presse/nyheder-fra-odense-
universitetshospital/195-danskere-behandlet-for-fyrvaerkeriskader
Der er flere andre lande, der har indført skærpede regler og f.eks. i Frankrig
er fyrværkeri som udgangspunkt ikke noget, private benytter sig af. Der er
det i stedet ofte kommunerne og kulturinstitutionerne, der står bag
fyrværkeri-shows nytårsaften. I USA svinger reglerne fra stat til stat. I
Delaware og Massachusetts er det forbudt for private at købe, bruge og
sælge fyrværkeri, mens det er tilladt i andre stater.
Centeret henstiller til at Sikkerhedsstyrelsen tager dette forslag med,
når/hvis lovgivningen om fyrværkeri igen skal revideres.
Med venlig hilsen
Professor Peter Sandøe, centerleder
Om Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) varetager forskning i
problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre
dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr. Forskningen retter sig dels mod
at afdække de direkte velfærdsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå
disse dyr holdes, trænes, passes og avles og dels mod at forstå holdninger og
motivationer hos mennesker, der bestemmer dyrenes livsvilkår.
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd er etableret og bliver drevet på
grundlag af bevillinger fra skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.
Se mere om centeret her: https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-i-
familiedyrs-velfaerd/
From: 3 - SIK Høringer (SIK) <>
Sent: 13-12-2023 12:23:31 (UTC +01)
To: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.
Sorry. DE havde også ny version.
Venlig hilsen
Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk
Fuldmægtig i Ledelse og Politik
Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS
E-mail: sgr@sik.dk
Fra: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:18
Til: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Betina Schiønning <bsc@danskerhverv.dk>
Sendt: 13. december 2023 12:17
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Käthe Dahl-Jensen <kdj@danskerhverv.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.
Idet vi har konstateret, at der indsneg sig forvirrende layoutmæssige fejl ved den først fremsendte fil,
fremsendes hermed vedhæftet en ny udgave.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
Chefkonsulent
M. +4591373120
T. +4533746152
BSC@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
Fra: Käthe Dahl-Jensen <kdj@danskerhverv.dk>
Sendt: 13. december 2023 11:56
Til: sik@sik.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Käthe Dahl-Jensen
Sekretær
T. +4533746031
KDJ@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
Side 1/18
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
sik@sik.dk
13. december 2023
Sagsnr. EMN-10-04-000060
Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervåg-
ning og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperio-
den for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner
og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område,
samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)
Dansk Erhverv skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til udkastet til ændring af
lov om produkter og markedsovervågning samt lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske ar-
tikler
Lov om Fyrværkeri og andre Pyrotekniske artikler
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til begrænsningen af affyringsperioden, som angivet
i udkastet til lovforslag.
Dansk Erhverv finder det dog væsentligt at påpege, at der bør etableres en undtagelse til be-
grænsningen af affyringsperioden således, at det eksplicit er lovligt for erhvervsdrivende, der
sælger fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i hele den lovlige salgsperiode at foretage
prøveaffyringer som led i markedsføringen af salget. Dette er en helt fast tradition, som
mange forbrugere af fyrværkeri er vant til, og benytter som et væsentligt element i deres
købsbeslutning.
Det vil ikke give mening, at en sådan affyring skal ske i dagene 31. december – 1. januar.
Dansk Erhverv vil i denne forbindelse bemærke, at vi generelt undrer os over, at man ikke po-
litisk tager flere initiativer til at forhindre og sanktionere salg og brug af ulovligt fyrværkeri,
og i vidt omfang kun fokuserer på begrænsning og sanktionering i forhold til det lovlige fyr-
værkeri.
Side 2/18
Lov om produkter og markedsovervågning
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv vil starte med at bemærke, at der er enkelte gode intentioner i det fremlagte
udkast til lovforslag, herunder er Dansk Erhverv positivt indstillet overfor, at Sikkerhedssty-
relsen nu begynder at sætte en ramme op for deres virksomhedsbaserede markedsovervåg-
ning. Dette uddyber vi nedenfor.
Imidlertid synes en stor del af udkastet til lovforslag (som det også er tilfældet med den gæl-
dende lov) desværre fortsat at bygge på en forestilling og forudsætning om, at det er nødven-
digt og relevant at sanktionere alle overtrædelser, bagatelagtige som alvorlige, og alle er-
hvervsdrivende enten ved advarsel eller bøde for at få dem til at overholde lovgivningen.
Dette er efter vores opfattelse en meget ærgerlig misforståelse, som bør rettes op, før lov-
forslaget fremsættes, hvis det skal lykkes for erhvervslivet, forbrugerne og myndighederne i
fællesskab at løfte den kæmpe byrde af nødvendig regulering, der vil komme i de kommende
år som følge af bl.a. den grønne omstilling, fokus på CSR-forpligtelser, menneskerettigheder
og digitalisering, som stiller meget store krav på tværs af globale leverandørkæder.
Virkeligheden er, at der i Danmark findes en lang række af meget ansvarlige og veletablerede
virksomheder, som hver dag afsætter store ressourcer til kvalitetsafdelinger, procedurer og
compliance-programmer for at sikre, at de produkter, som de sælger, lever op til gældende
regler, og under alle omstændigheder ikke er farlige for forbrugere at anvende.
De virksomheder hører vi fra hver dag i Dansk Erhverv, og de er meget bekymrede over den
måde de i dag bliver mødt af Sikkerhedsstyrelsen, der håndhæver de 50 lovgivninger, som er
omfattet af nærværende lovforslag.
Det udsendte udkast til lovforslag afspejler slet ikke den virkelighed, som ses i det danske er-
hvervsliv, og udkastet anerkender desværre heller ikke i tilstrækkelig grad disse virksomhe-
ders indsats for at indrette sig på meget omfattende gældende og kommende regulering på en
række forskellige ressortområder.
Der findes naturligvis virksomheder, som ikke indser alvoren og graden af ansvar, der skal
løftes, når man er erhvervsdrivende med salg af produkter til forbrugere. Virksomheder, som
ikke kan eller vil afsætte ressourcer til regelefterlevelse.
Det er mod disse virksomheder, at sanktioner primært bør rettes, og det bør være det alt
overvejende formål med den lovændring, som Erhvervsministeriet har fremlagt udkast til at
sikre, at reglerne indrettes således, at det bliver muligt i praksis at sondre mellem forskellige
virksomheder og anvende den offentligretlige reaktion overfor virksomhederne, som er rele-
vant for den pågældende, og ikke flere eller skrappere reaktioner end den konkrete situation
kræver.
Det er i den anledning væsentligt at være opmærksom på, at reaktioner, som følger af Sikker-
hedsstyrelsens kontrol og deraf følgende påbud om f.eks. lovliggørelse, tilbagetrækninger el-
ler tilbagekaldelser ikke påvirkes af, hvordan produktlovgivningen sanktioneres, og de er-
hvervsdrivende vil derfor - uanset sanktionsmodellen - være lige forpligtede til at foretage
disse korrigerende handlinger.
Side 3/18
Endvidere bør det være et helt gennemgående element i forbindelse med udfærdigelsen og
behandlingen af dette planlagte lovforslag, at erhvervslivets tillid til Sikkerhedsstyrelsen gen-
etableres, da denne tillid er afgørende og essentiel, og at det herunder sikres, at selve lovtek-
sten indeholder tilstrækkelig information til styrelsens medarbejdere, anklagemyndigheden,
domstolene og ikke mindst til de danske erhvervsdrivende om, hvordan vurderinger efter de
enkelte lovgivninger under produktloven skal foretages og overtrædelser af reglerne evt. skal
sanktioneres.
Vi vil også allerede indledningsvist fremhæve, at den svækkelse af tilliden til Sikkerhedssty-
relsen som desværre har bredt sig de seneste år, har ført til, at erhvervsdrivende ikke oplever,
at de – som tidligere – kan gå i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. med henblik på at lave
effektive frivillige tilbagetrækninger, da alle kendte overtrædelser af lovgivningen efter det
oplyste politianmeldes af Sikkerhedsstyrelsen.
De følgende bemærkninger fra Dansk Erhverv skal ses i dette lys, og det er Dansk Erhvervs
opfattelse, at medmindre der ved helt konkrete tekstændringer i bestemmelser og bemærk-
ninger kan sikres proportionalitet og gennemsigtighed i bl.a. systemet for den eskalerende
myndighedsudøvelse, samt kriterier for sanktioneringen og bødeberegninger, vil vi opfordre
til, at lovforslaget ikke fremsættes som planlagt, men først når et grundigt arbejde er gen-
nemført med henblik på at sikre dette.
Bemærkninger til de enkelte dele af udkastet til lovforslag
Udkastets beskrivelse af gældende ret
Dansk Erhverv ser sig nødsaget til at komme med bemærkninger til dette afsnit, dels fordi
den gældende lov med bemærkninger fortsat vil finde anvendelse, og vil forsætte med at
danne ramme, da der kun er lagt op til en ændringslov på specifikke punkter.
Endvidere er Dansk Erhverv ikke klar til at støtte en ændring på baggrund af det fremlagte
udkast, og derfor vil vi også opfordre til, at der på ny sker en nuanceret, objektiv og grundig
gennemgang af gældende ret med inddragelse af den tvivl om, hvad gældende ret på dette
område egentlig er, som har været fremført af bl.a. Dansk Erhverv de seneste år.
Dansk Erhverv noterer sig, at Erhvervsministeriet anvender en stor del af bemærkningerne
på at beskrive, hvilke dele af selve lovteksten og dennes bemærkninger, som har forårsaget en
urimelig praksis på området for sanktionering af overtrædelser af de 50 lovgivninger, som er
omfattet af lov om produkter og markedsovervågning.
Imidlertid ville en meget stor del af de urimelige resultater efter vores opfattelse kunne være
undgået, hvis Sikkerhedsstyrelsen havde anvendt de eksisterende lovbestemmelser og be-
mærkninger efter deres ordlyd og i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsret-
lige principper, herunder proportionalitet og officialmaksimen, og dermed også anvendt de
sikkerhedsventiler, som den gældende lov allerede indeholder.
I den forbindelse kan vi bl.a. henvise til produktlovens § 37, stk. 5, om muligheden for at fra-
vige bødeberegningsmetoderne, f.eks. hvis en sammenlægning af bøder ville føre til ufor-
holdsmæssigt store bøder. Det er uklart, om denne bestemmelse reelt er blevet anvendt, vur-
deret eller inddraget i de konkrete sager, som er blevet politianmeldt. Det er ikke vores ind-
tryk.
Side 4/18
Dette beror muligvis på, at Sikkerhedsstyrelsen først ved konstatering af en lang række fejl
ved samme produkt, der efter styrelsens opfattelse vil føre til bøder over 100.000 eller
150.000 kr. begynder at overveje at anvende § 37, stk. 5, jf. udkastets side 28. Der ses ikke at
være nogen logik i, at denne vurdering først gøres i disse tilfælde, og vi ved heller ikke, om
den situation som beskrives på side 28 er en teoretisk eller virkelig situation.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til den oprindelige lov, at politianmeldelse af
overtrædelser er udgangspunktet. Det ses imidlertid ikke at være lovfæstet, at en politian-
meldelse skal være en automatisk følge af enhver overtrædelse, hvorfor der også altid må an-
tages at skulle ske en konkret og dynamisk, løbende tilpasset vurdering, f.eks. under iagtta-
gelse af domspraksis, domspræmisser eller eventuelle tilbagemeldinger fra anklagemyndig-
heden og politiet.
En mangel på en sådan eksplicit og konkret vurdering af, dels om undtagelsen i § 37, stk. 5
kan finde anvendelse og dels om politianmeldelse bør og skal ske i den konkrete sag, er efter
vores opfattelse udtryk for skøn under regel, hvilket vil sige, at der opstilles interne regler i
myndigheden, der helt afskærer eller kraftigt begrænser skønsudøvelsen.
Vi kan til støtte for vores fortolkning af, at politianmeldelse ikke bør være en automatisk følge
af en overtrædelse, henvise til afsnit 2.5.2 i bemærkningerne til lovforslaget til den gældende
lov (vores understregninger):
”Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet for alle produktområ-
der, som omfattes af lovforslaget. Dels ved at hæve strafferammen og dels ved at foretage
anmeldelse af flere overtrædelser end tidligere. Dels ved på de områder, hvor der er krav
om forsæt at ændre dette til simpel uagtsomhed, som er det almindelige udgangspunkt på
særlovsområdet i øvrigt.
Der er desuden lagt op til en ændring af praksis, så der politianmeldes tidligere i sagsforlø-
bet i flere sager. Hensigten er, at erhvervsdrivende, der ikke har levet op til deres forpligtel-
ser og har bragt et produkt på markedet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, el-
ler som er farligt, vil blive meldt til politiet. Der vil også være fokus på de erhvervsdrivende,
som har gjort det til en del af deres forretningsmodel systematisk at sende dårlige produk-
ter med høj omsætning eller høj fortjeneste på markedet, og som herefter samarbejder fuldt
ud ved at følge kontrolmyndighedens anvisninger, når overtrædelser bliver opdaget af kon-
trolmyndigheden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 42 om gentagelsestil-
fælde og systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
Derudover er der i højere grad end tidligere i EU-regi lagt op til også at straffe erhvervsdri-
vende for formelle fejl ved produktet, så vel som for de forpligtelser, som ikke nødvendigvis
påvirker sikkerheden for produktet. Et eksempel herpå er det nye krav i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 4 og 5 om at en fabrikant i et tredjeland skal have en repræsen-
tant i EU, for så vidt angår visse produkter, der er omfattede af specifikke EU-retsakter. Be-
stemmelserne, der strafbelægger overtrædelse af forordningens krav skal dog først gælde
fra 16. juli 2021, hvor forordningen finder endelig anvendelse. Det foreslås derfor at ud-
skyde ikrafttrædelsen af disse bestemmelser til 16. juli 2021.”
Vi bemærker, at Sikkerhedsstyrelsen stort set ikke politianmeldte virksomheder for overtræ-
delser af produktsikkerhedslovgivningen før produktlovens ikrafttræden.
Side 5/18
Derfor er det også genstand for meget stor undren og overraskelse, at man i Sikkerhedsstyrel-
sen fastholder, at formuleringen i ovenstående bemærkninger til den gældende lov om hen-
sigten med loven efter styrelsens opfattelse betyder, at alle overtrædelser skal politianmel-
des, uanset hvor formelle eller bagatelagtige overtrædelserne er, og uanset om virksomheden
tidligere har begået overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen.
Eneste undtagelse til politianmeldelse er efter styrelsens egen fortolkning tilsyneladende,
hvis styrelsen har begået en forvaltningsretlig fejl, jf. herfor også beskrivelsen på side 31-32 i
nærværende udkast til lovforslag under ”anmeldelsespraksis”. Men det synes end ikke rele-
vant at nævne i denne sammenhæng, da en pligt efter forvaltningsretten til at undlade yderli-
gere forfølgning på grund af fejl hos myndigheden, følger af helt andre regler og principper
end Produktloven eller denne lovs bemærkninger.
Det er således retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at styrelsen i flere år har praktiseret
en automatiseret politianmeldelsespraksis, når dette ikke kan anses for tydeligt fastlagt eller
forudsat ved loven eller ved fremlæggelsen af lovforslaget i sin tid.
Dansk Erhverv mener således ikke, at ordlyden i lov eller bemærkninger stiller krav om auto-
matiske politianmeldelser i alle sager, og derfor er der også en nærliggende risiko for, at Fol-
ketinget heller ikke har oplevet, at der ved Produktlovens vedtagelse blev vedtaget et krav om
politianmeldelse i alle sager om overtrædelser uanset, om der f.eks. var tale om en formel ba-
gatelagtig fejl, som ikke antages udmøntet i en materiel risiko.
En sådan praksis synes endvidere ikke at være sædvanlig i dansk forvaltningsret, og dette
skærper kravet til hjemmel for en sådan praksis. Dermed bør det være udgangspunktet, at
der skal foretages et skøn medmindre lovgiver udtrykkeligt har tilkendegivet, at der ikke skal
ske et skøn i hver konkret sag af, om der bør politianmeldes.
Dansk Erhverv har som tidligere nævnt løbende gennem de seneste år gjort styrelsen op-
mærksom på, at vi ser hjemmelsmæssige udfordringer ved den omtalte praksis.
Dansk Erhverv mener, at det er problematisk, når Sikkerhedsstyrelsen ikke søger en fortolk-
ningstvivl i relation til en ordlyd afklaret og prøvet hos f.eks. juridisk afdeling i Erhvervsmini-
steriets departement.
Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt under en konkret straffesag at få domsto-
lenes vurdering af, om en politianmeldelse er i overensstemmelse med lovbemærkningerne.
Dette skyldes for det første, at der ikke er tale om en afgørelse, men en procesledende beslut-
ning og at det ikke er Sikkerhedsstyrelsen, der rejser tiltale, men derimod Politidirektøren, jf.
retsplejelovens § 719, og for det andet, at politi og anklagemyndighed ikke i praksisafviser at
udsende et bødeforlæg, hvis virksomheden erkender de faktiske forhold eller at rejse tiltale
for en overtrædelse, som er anmeldt af en særmyndighed alene under henvisning til at over-
trædelsen synes at være for bagatelagtig, hvis der reelt er en overtrædelse, og særmyndighe-
den har fundet det nødvendigt og proportionalt at politianmelde.
Erhvervsministeriet beskriver endvidere domstolenes praksis om bøder efter produktloven
under afsnittet om gældende ret. Dette sker ud fra nogle få eksempler og vi kan supplere
med, at vi har kendskab til en del flere, hvor domstolene har nedsat den indstillede bøde,
endda ved vi, at der findes en eller flere sager, hvor retten i forbindelse med formelle mangler
Side 6/18
ved et produkt nøjedes med at tildele den tiltalte en indenretlig advarsel som afslutning på
sagen, selvom der konkret var indstillet til og rejst tiltale med påstand om en bøde på 50.000
kr. Endvidere er der sager, hvor de erhvervsdrivende er blevet frifundet.
Endelig giver ministeriets beskrivelse af domspraksis og de afgjorte sager indtryk af, at Er-
hvervsministeriet (Sikkerhedsstyrelsen) er af den opfattelse, at kun domstolene er forpligtet
til at inddrage momenter som ”samtlige omstændigheder i sagen” og straffelovens kapitel 10
(udkastets side 29). Men her er en anden afgørende retssikkerhedsmæssig udfordring; Sik-
kerhedsstyrelsen er naturligvis forpligtet til at gøre sit yderste for at inddrage ”samtlige om-
stændigheder i sagen” og også at inddrage principperne i straffelovens kapitel 10, når styrel-
sen vælger sin bødeindstilling, for ellers vil det jo kun være de virksomheder, som anfægter
styrelsens vurdering ved domstolene, som får opfyldt sit krav på en retfærdig og korrekt be-
handling.
Efter Dansk Erhvervs opfattelse er denne beskrivelse samtidig et udtryk for den vildfarelse,
som Sikkerhedsstyrelsen har befundet sig i siden produktlovens ikrafttræden og tilsynela-
dende fortsat befinder sig i; nemlig det forhold, at man tror at alt kan blive ”repareret” ved en
efterfølgende strafferetlig domstolsbehandling. Men det er ikke tilfældet. Langt fra.
De fleste sager kommer slet ikke for domstolene. De afsluttes ved et bødeforlæg fra politiet,
som er udstedt i tillid til, at den bødeindstilling, som kommer fra særmyndigheden (dvs. i
disse tilfælde Sikkerhedsstyrelsen), er korrekt udmålt efter lovgivning og praksis. Dette bør
Sikkerhedsstyrelsen være helt bekendt med, og det er et centralt og praktisk forhold, som vi
mener bør finde plads i bemærkningerne til gældende ret.
Vi kan til orientering oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen siden Produktlovens ikrafttræden har
indgivet politianmeldelse i 460 sager. Kun 35 af disse sager er afsluttet ved dom.
Selvom man må antage, at der er sager i politikredsene, som ikke er afsluttet endnu, og at
nogle af disse vil blive afgjort ved dom, taler tallene deres tydelige sprog: De fleste erhvervs-
drivende, som er blevet politianmeldt, har betalt det bødeforlæg, som kommer fra politiet,
når den erhvervsdrivende erkender det forhold, som de er politianmeldt for. Et bødeforlæg
som i de fleste tilfælde 1:1 matcher den indstilling, som Sikkerhedsstyrelsen er kommet med.
Derfor er det så problematisk, at der efter vores opfattelse ses at være systematiske mangler
ved den sagsbehandling, som ligger til grund for styrelsens bødeindstillinger.
Omfanget af ændringer i selve lovteksten
Dansk Erhverv er meget bekymret over at konstatere, hvor få tekstændringer der er lagt op til
i selve lovbestemmelserne, herunder særligt i forbindelse med affattelsen af § 37, når henses
til den massive mængde af betænkeligheder i relation til sagsbehandlingen og anvendelsen af
den gældende lov, som Dansk Erhverv løbende har redegjort for overfor Sikkerhedsstyrelsen.
Dansk Erhverv er endvidere ikke enig i, at de kriterier, som skal inddrages i forbindelse med
beregningen af den endelige bødeindstilling, ikke skal fremgå direkte af lovbestemmelserne.
Bekymringen støttes også på formuleringer i bemærkningerne som:
”Det bemærkes dog, at det ikke er Erhvervsministeriets opfattelse, at der skal være en pligt
for kontrolmyndigheden til at inddrage samtlige momenter, men at det i stedet er momen-
ter, som kontrolmyndigheden med fordel kan inddrage i den samlede vurdering, afhængigt
af sagens nærmere omstændigheder” (side 36).”
Side 7/18
Det er uklart, hvilke momenter der tales om, og herunder hvilke der med ”fordel kan inddra-
ges”. Vi går ud fra, at man med ”momenter” mener forvaltningsretlige ”kriterier” eller ”for-
hold” af betydning for straffastsættelsen.
Vi vil derfor i første række klart opfordre til, at man før den eventuelle fremsættelse af lov-
forslaget sørger for, at alle de kriterier, som kan være relevante for at afgøre, hvilken sanktion
en erhvervsdrivende skal have for hvilke overtrædelser, og i tilfælde af en politianmeldelse
med en bødeindstilling; hvilke kriterier der er relevante for fastlæggelse af bødens størrelse,
kommer til at fremgå direkte af lovbestemmelserne.
Det er Dansk Erhvervs forventning, at Erhvervsministeriet allerede nu ved, hvilke kriterier
eller forhold man agter at bringe i anvendelse.
Disse må derfor også kunne opsummeres i punktform i lovteksten og derefter uddybes i be-
mærkningerne for hvert enkelt kriterium.
I den forbindelse bemærker Dansk Erhverv, at det selv i den borgerlige straffelov har været
muligt at opstille generelle kriterier i straffelovens kapitel 10 gældende for samtlige meget
forskelligartede lovovertrædelser i straffeloven. De er ikke alle relevante i alle sager, men det
er ikke en hindring for, at man kan opstille en række kriterier i lovteksten.
Dette finder vi helt grundlæggende nødvendigt for at sikre en korrekt retsanvendelse i praksis
og for at sikre, at virksomhederne kender deres retsstilling og kan fremlægge de oplysninger,
som kan have betydning for et sanktionsvalg eller en strafudmåling hos myndigheden.
Den foreslåede advarselsordning
Dansk Erhverv skal indledningsvist gøre opmærksom på, at vi ikke kan støtte den foreslåede
og beskrevne ordning i sin nuværende form. Dertil er ordningen alt for uklart beskrevet, og
den synes gjort unødigt kompliceret og uigennemskuelig.
Endvidere synes der ikke at være overensstemmelse mellem selve lovteksten og de meget
lange forklarende, undtagende og komplicerende bemærkninger, som findes om ordningen.
Bemærkningerne synes på den ene side at sige, at en advarsel er udgangspunktet, men fort-
sætter alligevel med gennem en lang række af ukonkrete eksempler, detaljer og forbehold at
indskrænke området for advarselsordningen. Endelig er det uklart, om begrebet ”advarsel”
overhovedet anvendes korrekt i denne sammenhæng.
Det er heller ikke klart, hvordan gentagelsesvirkningen skal vurderes i forhold til de mange
lovgivninger, som er omfattet af produktloven og den foreslåede ordning, herunder synes be-
mærkningerne også at antyde, at selvom der kun tillægges gentagelsesvirkning i to år, så kan
det alligevel anvendes som skærpende omstændighed i en senere sag, selvom perioden på to
år er udløbet.
Endelig forholder ingen dele af udkastet til lovforslag sig til den situation, hvor styrelsen ved
en traditionel produktkontrol udtager mere end et produkt, og hvor der er fejl på mere end et
produkt. Dette er ikke en sjælden forekommen situation.
I det følgende vil vi uddybe vores ovenfor beskrevne holdning til den foreslåede advarselsord-
ning.
Side 8/18
Dansk Erhverv skal indledningsvist gøre opmærksom på, at en udsigt til en sanktion ved
overtrædelse af erhvervsreguleringen sjældent påvirker adfærden hos ansvarlige erhvervs-
virksomheder. Disse virksomheder ønsker at overholde lovgivningen af egen drift. Det er
simpelthen en kerneopgave for en ansvarlig og seriøs erhvervsvirksomhed.
En urimelig praksis om politianmeldelser og sanktioner fra forvaltningsmyndigheder, er
imidlertid egnet til at påvirke og skade relationen mellem de ansvarlige virksomheder og de
pågældende myndigheder, og svækker virksomhedernes tillid til myndighedernes evne til at
rette ressourcerne, opmærksomheden og strafforfølgningen mod de virksomheder, som ikke
har ”orden i penalhuset”.
Hvis man endelig skal pege på økonomiske incitamenter for ansvarlige virksomheder til at
overholde produktlovgivningen, er det risikoen for f.eks. at skulle tilbagetrække eller tilbage-
kalde eller om-mærke et produkt, som er bragt i omsætning, hvis det viser sig, at produktet
ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Det er meget omkostningstungt, ressource-
krævende og skader virksomhedernes omdømme hos både b2b-kunder og forbrugere.
Det er i den anledning væsentligt at være opmærksom på, at reaktioner, som føl-
ger af Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol og deraf følgende påbud om f.eks.
lovliggørelse, tilbagetrækninger eller tilbagekaldelser ikke påvirkes af, hvordan
produktlovgivningen sanktioneres, og de erhvervsdrivende vil derfor - uanset
sanktionsmodellen – være lige forpligtede til at foretage disse korrigerende
handlinger.
Erhvervsministeriet har samlet 50 forskellige lovgivninger under produktloven. Som vi umid-
delbart læser nogle dele af teksten i lovforslaget, vil alle overtrædelser – formelle som materi-
elle, bagatelagtige som alvorligere – af bare én af de 50 lovgivninger kunne blive tillagt genta-
gelsesvirkning. Dette bliver dog mere uklart ud fra læsningen af andre dele af lovbemærknin-
gerne.
Det eneste, som de 50 lovgivninger har til fælles, er, at de regulerer sikkerhedskrav til fysiske
produkter eller installationer og stort set alle omfattes af kontrol- og ansvarssystemet i mar-
kedsovervågningsforordningen.
Dette forhold bør under alle omstændigheder genovervejes, således at man overvejer, om der
kan skabes grupper af lovgivninger eller kontrolområder, som ligner hinanden i forhold til at
kunne tillægge gentagelsesvirkning.
Dette også under hensyntagen til, at mange virksomheder har forskellige specialer opdelt un-
der forskellige enheder i virksomheden, og en gentagelsesvirkning på tværs af alle produkt-
grupper og på tværs af alle typer forpligtelser, vil i mange tilfælde føre til, at en advarselsord-
ning som den beskrevne vil blive helt teoretisk i lyset af den enorme mængde af forskellige
forpligtelser, som findes indenfor de 50 lovgivninger.
Vi vil i den forbindelse opfordre til, at man søger viden i f.eks. i kontrolreglerne for bl.a. føde-
varer, hvor man har snævret området for gentagelsesvirkning meget ind – helt ned på kon-
trolområder indenfor det enkelte regelområde.
Side 9/18
Endvidere er der en lang række meget uheldige formuleringer i dette afsnit, som bør give an-
ledning til at forslaget underlægges en grundig lovteknisk gennemgang ved Justitsministeri-
ets lovafdeling, før et forslag evt. fremsættes.
Erhvervsministeriet beskriver på side 38-39 i udkastet til lovforslag systemet med betingede
fængselsstraffe og drager paralleller til den foreslåede advarselsordning på produktområdet.
Det virker meget virkelighedsfjernt at sammenligne de to systemer. Det ville efter Dansk Er-
hvervs opfattelse være mere formålstjenligt at undersøge, om der var andre forvaltningsmyn-
digheder i Danmark, som allerede udfører kontrol og sanktionering efter en gennemprøvet og
sammenlignelig model, som Sikkerhedsstyrelsen kunne tage udgangspunkt i, og derefter be-
skrive en sådan ordning i lovbemærkningerne.
Hos Fødevarestyrelsen har man f.eks. i mange år ført kontrol efter modellen om eskalerende
myndighedsudøvelse og har stor erfaring hermed. Dette også før man fik adgang til admini-
strative bøder, og derfor må der være noget historik og principper her, som kan bruges til at
hjælpe Sikkerhedsstyrelsen i gang med dette.
Erhvervsministeriet kunne derfor f.eks. anmode Fødevareministeriet om assistance i forbin-
delse med forberedelsen af den foreslåede ordning i stedet for at udtænke et helt nyt system
ud fra betragtninger om betingede fængselsstraffe.
Sådan som Dansk Erhverv er bekendt med Fødevarestyrelsens kontrolmodel, indebærer den,
at en erhvervsdrivende som udgangspunkt ved første overtrædelse af fødevarereglerne, her-
under reglerne om fødevarekontaktmaterialer modtager en indskærpelse af reglerne på om-
rådet (som en form for konkret vejledning), derudover kan de modtage et påbud om at rette
op på et konstateret forhold. Hvis det konstateres, at en indskærpelse eller et påbud ikke er
blevet fulgt, vil virksomheden modtage en administrativ bøde som kan prøves ved domsto-
lene. Risiko ved konkrete fødevarer håndteres sideløbende på linje med det, som sker for pro-
dukter gennem f.eks. tilbagetrækninger og tilbagekaldelser.
Endvidere har Fødevarestyrelsen lavet et meget grundigt arbejde med at få fastsat regler og
rammer samt skabt offentligt tilgængelige vejledninger for kontrollen og sagsbehandlingen i
styrelsen således at denne er gennemsigtig for de erhvervsdrivende.
Vi henviser i det hele til Fødevarestyrelsens offentliggjorte kontrolvejledning:
Fødevarestyrelsens kontrolvejledning, januar 2021 (foedevarestyrelsen.dk)
Vi vil i forhold til den eskalerende myndighedsudøvelse og gentagelsesvirkning specifik hen-
vise til kontrolvejledningens pkt. 13.3.2
”13.3.2 Eskalerende myndighedsudøvelse
…
Princippet om eskalerende myndighedsudøvelse kan fraviges ud fra en konkret vurdering, fx hvis
virksomheden har forsøgt at rette op på det tidligere konstaterede forhold, men at forholdet ikke er
bragt endeligt i orden. Hvis kontrollen ved det opfølgende kontrolbesøg vurderer, at forholdet stadig
ikke er bragt helt i orden, kan forholdet evt. indskærpes på ny, da virksomheden har udvist vilje til at
bringe forholdet i orden. Hvis der er givet et påbud eller forbud, afhænger det af påbuddet/forbud-
dets ordlyd, om der skal gives et nyt påbud eller forbud, om det tidligere meddelte påbud/forbud kan
Side 10/18
opretholdes eller om der skal eskaleres til bødeforlæg. Det afgørende er, om det vil være proportio-
nalt at eskalere, hvis virksomheden har forsøgt at efterkomme/rette op på forholdet.
Eskalerende myndighedsudøvelse tager udgangspunkt i følgende: Ved indskærpelser eskaleres i ud-
gangspunktet til administrative bødeforelæg/politianmeldelser. Ved påbud/forbud eskaleres i ud-
gangspunktet til administrative bødeforelæg/politianmeldelser.
I undtagelsestilfælde kan der ved indskærpelserne eskaleres til forbud/påbud.
Det kan eksempelvis være påbud om udarbejdelse af skriftlig procedure for ikke-tilstrækkelige
mundtlige gode arbejdsgange, hvor forholdet tidligere er indskærpet. Det kan være vanskeligt at
vurdere, hvornår der er tale om lignende overtrædelser. Bl.a. betyder det ikke, at alt inden for
samme lovgivningsområde vil være ”lignende forhold”, idet der skal være fokus på ”den samme slags
ting” i overtrædelserne og ikke hvorvidt, der er tale om samme bestemmelse – dvs. overtrædelserne
skal emnemæssigt ligne hinanden. Se eksempler nedenfor.
Eksempler:
Inden for lovgivningsområdet mærkning og information vil manglende mærkning på dansk og over-
skridelse af dato for ”mindst holdbar til” f.eks. ikke være lignende forhold. Det samme gælder inden
for lovgivningsområdet Hygiejne: håndtering af fødevarer med f.eks. opbevaring af fødevarer ved
for høj temperatur og manglende faciliteter til hygiejnisk vask af hænder – her vil heller ikke være
tale om samme eller lignende forhold.”
På produktsikkerhedsområdet, hvor man ikke har systematiske ”opfølgende kontroller”
kunne man forestille sig, at noget lignende kunne praktiseres gennem en kombination af
virksomhedsbaseret markedskontrol med vejledning og produktkontroller ved, at de er-
hvervsdrivende, som blev udsat for kontrol, og hvor der evt. fandtes overtrædelser, i første
omgang – ved side af relevante forbud eller påbud om de konkrete produkter, hvis der er ri-
siko ved dem - fik en vejledning og derefter blev bedt om at vende tilbage med en beskrivelse
af, hvordan man påtænkte, at styrelsens vejledning kunne implementeres i virksomheden
med henblik på en bedre regelefterlevelse i fremtiden.
Hvis der ved en senere ny kontrol fandtes lignende overtrædelser hos samme virksomhed,
kunne styrelsen skride til et konkret påbud om at indrette sig med henblik på at undgå frem-
tidige overtrædelser overfor virksomheden eller en politianmeldelse.
Hvis et meddelt påbud ikke blev opfyldt tilfredsstillende eller en ny kontrol viste, at der fort-
sat var overtrædelser af lignende karakter, ville der også kunne politianmeldes.
På denne måde ville en stor del af sanktioneringen i højere grad være med til at vejlede og til-
rettevise virksomhederne, sådan som vi også forstår, at Erhvervsministeriet ønsker det. Dette
med henblik på at lade de virksomheder, der både har evne og vilje til at overholde reglerne
få fordel af deres indsats og ressourceforbrug med henblik på regelefterlevelse.
Dette synes også forudsat ved de dele af udkastet, der angår virksomhedsbaseret markeds-
overvågning.
Vi vil under alle omstændigheder opfordre Erhvervsministeriet til af egen drift at undersøge,
hvordan andre sammenlignelige forvaltningsmyndigheder, f.eks. fødevaremyndighederne,
har indrettet sig i forhold til sanktionering af erhvervsreguleringen, før lovforslaget evt. frem-
sættes, herunder om det er muligt at finde en mere tidssvarende måde at møde ansvarlige
virksomheder på end ved at udstede advarsler og bøder og foretage automatiske politianmel-
delser.
Side 11/18
Det er igen meget væsentligt at holde sig for øje, at ovenstående bemærkninger udelukkende
relaterer sig til sanktioneringen af overtrædelser. En advarsel er også en sanktion.
I forhold til selve håndteringen og elimineringen af risikoen for forbrugerne ved ulovlige eller
farlige produkter, der er bragt i omsætning, vil vi gentage henvisningen til, at disse dele af
produktloven, og dermed reglerne i markedsovervågningsforordningen med omfattede New
Legislative Framework-lovgivninger og nu også forordningen om generel produktsikkerhed
jo altid sikre, at der kan gives de fornødne påbud om tilbagetrækning, tilbagekaldelse, om-
mærkning eller lignende.
Disse procedurer overfor risiko-produkter iværksættes allerede som det første af kontrolafde-
lingen i Sikkerhedsstyrelsen uafhængigt af, om der senere sker politianmeldelse fra juridisk
afdeling, og uanset hvilken virksomhed, der konkret har ansvaret for, at produktet ikke er
sikkert.
Vi gentager for en god ordens skyld, at sanktionssystemer sjældent påvirker adfærden hos de
ansvarlige virksomheder, når henses til den risiko for økonomiske skadevirkninger, ressour-
ceforbrug i virksomheden og skade af omdømme, som er knyttet til at skulle lovliggøre, tilba-
gekalde eller tilbagetrække et markedsført produkt.
Disse virksomheder vil lade en erfaring fra én tilbagekaldelsessag få betydning for deres
fremtidige egenkontroller og indkøbsprocedurer.
Dette står i modsætning til de virksomheder, som vi forventede at Sikkerhedsstyrelsen øn-
skede at ramme med sanktionerne i den gældende Produktlov; nemlig de virksomheder som
lader styrelsen være deres compliance-enhed ved at afvente påbud på enkelt produktniveau
og alene forholde sig til lovligheden af de konkrete produkter som udtages til kontrol.
Adgang til administrativ rekurs
Dansk Erhverv bemærker, at vi finder det væsentligt, at der af retssikkerhedsmæssige grunde
og for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen indføres en klage- og rekursmulighed for alle
Sikkerhedsstyrelsens forvaltningsretlige afgørelser (herunder indskærpelser, påbud, forbud
(og det som i bemærkningerne i udkastet til lovforslag kaldes en ’advarsel’)) overfor konkrete
virksomheder efter lov om produkter og markedsovervågning, og de underliggende lovgiv-
ninger.
En sådan adgang findes ikke i dag.
Det er ikke en praktisk mulighed, at styrelsens afgørelser kun kan prøves ved civile sagsanlæg
ved domstolene, og derfor bør styrelsens tiltag og afgørelser overfor konkrete virksomheder
efter produktlovgivningen og markedsovervågningsforordningen i fremtiden kunne gøres til
genstand for administrativ rekurs, herunder om der er tale om en overtrædelse, der efter lov-
givning eller etablerede vejledninger kan danne grundlag for en konkret afgørelse.
Strafniveau
Dansk Erhverv står uforstående overfor, at man vælger at fastholde et udgangspunkt om bø-
der på 50.000 kr. Dette skyldes primært, at rigtig mange afgørelser fra domstolene har ført til
markante nedsættelser af bøden i forhold til Sikkerhedsstyrelsens indstilling – også uden at
der tilsyneladende er fremkommet andre eller flere oplysninger, end styrelsen selv ville have
Side 12/18
haft mulighed for at indhente. Dette på trods af udgangspunkt om minimusbøder og absolut
kumulation.
Domstolenes praksis i de situationer, hvor domstolene enten har set bort fra reglen om abso-
lut kumulation eller det ikke har været relevant at overveje kumulation, må alt andet lige
være udtryk for det strafniveau, som domstolene finder rimeligt.
På den baggrund er det vores opfattelse, at udgangspunktet for strafniveauet, som efter de
konkrete omstændigheder i sagen og udøvelsen af et konkret skøn under tydelig inddragelse
af de relevante kriterier, kan fraviges i opad- eller nedadgående retning, passende vil kunne
sættes til 25.ooo kr. Uanset udgangspunktet for bødeniveauet er det afgørende, at der reelt er
mulighed for både formildelse og skærpelse under anvendelse af tydelige og lovfæstede krite-
rier.
Ændringen fra absolut kumulation til modereret kumulation
Dette er en helt nødvendig ændring, idet man aldrig burde have indført et princip om absolut
kumulation af alle overtrædelser, uden at have gennemgået sine eksisterende kontrolsager og
ud fra oplysningerne om karakteren af de forskellige kendte typer af overtrædelser og forskel-
lige grader af regelefterlevelse i virksomheder.
Dette underbygges af, at det er den altovervejende hovedregel i dansk strafferet, at der anven-
des et princip om modereret kumulation ved flere overtrædelser, der pådømmes samtidig.
Selvom der til en vis grad kan være støtte i strafferetlig praksis for efter en konkret vurdering
at anvende absolut kumulation ved takst-baserede overtrædelser, der straffes med bøde, så
synes det urimeligt at have et princip om absolut kumulation. Dels fordi der ikke er en fast
retspraksis på området, dels fordi overtrædelser på Sikkerhedsstyrelsens område baseres på
enkelt-produktkontroller og kan være mangeartede, samt fordi minimumsbøderne er gjort så
høje.
Den nuværende praksis synes i øvrigt også at forhindre Sikkerhedsstyrelsen i at gennemføre
en effektiv markedskontrol, når de anser sig forpligtet/berettiget til at indstille til en bøde på
50.ooo kr. for hver enkelt fejl ved hvert enkelt produkt.
Det sætter formentlig nogle naturlige begrænsninger for, hvor mange produkter en kontrol-
lant vil anse for rimeligt at udtage hos en virksomhed, hvis vedkommende ved, at juridisk af-
deling efterfølgende sender en politianmeldelse med en indstilling på 50.000 kr. pr. fejl/pro-
dukt, som kontrollanten har fundet.
Dette synes også at være i modstrid med det EU-retlige krav om effektiv håndhævelse af pro-
duktsikkerhedsreglerne, hvis man fokuserer mere på at kunne give bøder end at få farlige
produkter væk fra markedet.
Vi har set sager, hvor flere næsten identiske produkter indenfor samme lovgivningskategori
er blevet udtaget, og fordi produkterne har været en del af den samme type kontrolprogram
hos virksomheden, har de også haft samme formelle fejl. Der har man hos Sikkerhedsstyrel-
sen regnet med 50.000 kr. i bøde pr. produkt – på den baggrund er der virksomheder, som er
blevet anmeldt med indstillinger på 100.000 eller 150.000 kr. som følge af formelle fejl.
Side 13/18
I andre sager, kan kontrollen have valgt kun at udtaget ét produkt, og selvom fejlen, der blev
konstateret, måske pegede på, at andre produkter i samme virksomhed kunne have samme
fejl, og virksomheden ingen procedurer til kontrol af leverandørkæder havde blev denne virk-
somhed som følge af valget i kontrollen kun indstillet til en bøde på 50.000 kr.
Det har ikke siden lovens ikrafttrædelse for 3 ½ år siden, været muligt at få en redegørelse
for, om der er interne vejledninger i Sikkerhedsstyrelsen for, hvordan man skal udtage pro-
dukter og hvor mange af hver slags hos hver virksomhed, når man samtidig har en fast prak-
sis om automatiseret politianmeldelse af samtlige overtrædelser.
Det har gjort forvaltningen og sanktioneringen af produktlovens strafbestemmelser meget
tilfældig.
Det er endvidere fortsat meget uklart, hvad en modereret kumulation i praksis vil betyde for
Sikkerhedsstyrelsens bødeindstillinger, og henset til det forløb, de danske erhvervsdrivende
har været vidner til siden lovens ikrafttræden, må vi opfordre til, at det tydeligt ved loven sik-
res, at der ikke i praksis alligevel gennemføres absolut kumulation ved blot i forbindelse med
sagsbehandlingen at justere på antallet af registrerede fejl ved ét produkt eller udtage flere
fejlbehæftede produkter samtidig.
Dansk Erhverv vil i den forbindelse gentage, at den eksisterende produktlovs § 37, stk. 5 alle-
rede indebærer både hjemmel til at fragå den absolutte kumulation og pligt til at vurdere, om
der skal ske undtagelse, hvis det fører til urimelige resultater, hvilket efter den afsagte doms-
praksis må antages at være tilfældet i de fleste sager, hvor intet tyder på, at der er tale om be-
vidste systematiske overtrædelser.
På den baggrund anser vi også Sikkerhedsstyrelsen for forpligtet til allerede nu at overveje en
praksisændring på dette punkt, ligesom en sådan praksisændring vil kunne fortsætte i det
omfang nærværende udkast ikke resulterer i en fremsættelse af et lovforslag på dette område
i indeværende folketingsår.
Er det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at bibeholde samlede sanktionsbe-
stemmelser for 50 forskellige lovgivninger?
Produktlovens sanktionsbestemmelser spreder sig over lovgivninger indenfor en mængde
forskellige produktområder, f.eks. generelle forbrugerprodukter, legetøj, elektrisk materiel,
gasmateriel, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, maskiner, materiel og sikringssyste-
mer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr, trans-
portabelt trykbærende udstyr, simple trykbeholdere, aerosoler, personlige værnemidler, og
tovbaneanlæg.
Sikkerhedsstyrelsen har haft adgang til at politianmelde med indstilling om store bøder for
overtrædelser af alle disse forskellige lovgivninger de sidste 3-4 år, og det har været ret tyde-
ligt, at der sjældent er blevet inddraget tekniske overvejelser om f.eks. risiko og kompleksitet
fra de enkelte lovgivninger, når bødeindstillingen er blevet beregnet. Dette synes også beskre-
vet i udkastet til lovforslag.
Der foregår efter vores oplysninger en faglig teknisk vurdering i forbindelse med kontrolsa-
gen, men vi har konstateret, at når sagen overgår fra ingeniører og andre tekniske sagsbe-
Side 14/18
handlere i kontrolafdelingen til juristerne i juridisk afdeling, forsvinder den konkrete stilling-
tagen og inddragelse af special-forhold på det enkelte lovområde og der ses alene på produkt-
lovens § 37.
Denne situation kan det danske erhvervsliv ikke leve med. Der sidder kompetente medarbej-
dere hos virksomheder og selvstændige rådgivningskonsulenter, som har speciale i produkt-
sikkerhed indenfor alle de nævnte lovgivninger.
Disse medarbejdere og virksomheder har krav på at blive mødt med den relevante faglighed
og kunne se, at den myndighed, som vælger at tildele en advarsel eller politianmelde dem og
udsætte dem for en strafferetlig behandling, kender den relevante lovgivning i detaljen. Dels
ift. hvilke regler de produkter, som virksomheden sælger, skal overholde, og dels har en viden
om hvilken slags overtrædelse der teknisk og reelt er tale om i et større perspektiv.
Denne viden og hensyn til proportionalitet og risiko indenfor den enkelte lovgivning kan man
kun opnå, hvis man specialiserer sig i en eller et antal af de nævnte 50 lovgivninger. En sådan
specialisering synes ikke at blive fordret ved en samling af så mange forskellige lovgivninger
under nøjagtig samme sanktionspraksis og bestemmelser.
Det forholder sig desværre sådan, at det skaber mistillid til myndighederne, når virksomhe-
derne i forbindelse med en sanktionering ikke kan se, at styrelsen kender til relevante forhold
på det enkelte produktområde. Legetøj er ikke det samme som maskiner, og fyrværkeri er
ikke det samme som elevatorer eller tovbaner, og der knytter sig mange forskellige vurderin-
ger og risiko til de enkelte elementer i de forskellige lovgivninger.
En anden reel bekymring er, hvordan det fremadrettet kan sikres, at en virksomhed på f.eks.
el- eller legetøjsområdet kan finde frem til, hvilke sanktionsbestemmelser, der gælder på det
enkelte område, og dermed som virksomhed kan sin retsstilling, som vil understøtte hensy-
net til virksomhedernes retssikkerhed helt generelt.
Virksomhedsbaseret markedsovervågning
Som nævnt indledningsvist er Dansk Erhverv tilfreds med, at der nu tages initiativ til ved lov
at gøre virksomhedsbaseret markedsovervågning til et afgørende redskab i myndighedernes
indsats for en høj regelefterlevelse hos virksomhederne.
Dansk Erhverv har i mange år arbejdet intensivt på at gøre kontrolmyndighederne opmærk-
somme på, at det afgørende for, om en virksomhed har en høj regelefterlevelse er, om virk-
somheden har etableret systemer og procedurer, der følges med henblik på at sikre overhol-
delse af lovgivningen.
Det er graden af god og tilstrækkelig egenkontrol i virksomhederne, som bør være bestem-
mende for, hvor meget myndighedskontrol og sanktionering virksomhederne skal mødes
med.
Dette med udgangspunkt i, at en markedsovervågning altid skal være proportional og risiko-
baseret.
Side 15/18
Sikkerhedsstyrelsen har talt meget om deres virksomhedsbaserede markedsovervågning, og
man havde også opstartet en god gænge før Produktlovens ikrafttræden, hvorigennem de tek-
niske sagsbehandlere og kontrollanter havde en god og tillidsbaseret dialog med virksomhe-
derne.
Dansk Erhverv er derfor tilfreds, hvis styrelsen fremadrettet primært og i højere grad vil fo-
kusere på denne form for markedsovervågning i kombination med produktkontrollerne i ste-
det for at bruge en mængde ressourcer på automatiserede politianmeldelser med høje bøder
til alle uanset virksomhedens indsatser for at skabe regelefterlevelse. Det vil komme de an-
svarlige virksomheder til gavn og forbedre tilliden og dialogen mellem myndigheder og virk-
somheder.
Dansk Erhverv mangler dog at se beskrevet i lovforslaget, hvordan Sikkerhedsstyrelsen nær-
mere har overvejet at sætte dette i system, idet vi ved, at andre europæiske markedsovervåg-
ningsmyndigheder allerede er i gang med en sådan tilgang.
Dansk Erhverv efterlyser at se mere præcist beskrevet i lovbemærkningerne, hvordan disse
kontroller skal foregå med henblik på sikring af fortrolighedshensyn, og at myndighederne
ikke får adgang til andre og flere oplysninger i virksomhederne, end de har krav på som kon-
trolmyndighed.
En sådan afgrænsning vil kræve, at Sikkerhedsstyrelsen identificerer nærmere, hvilke oplys-
ninger der reelt er nødvendige, jf. produktlovens § 10.
Med udgangspunkt i den nuværende og nyere praksis for politianmeldelser, er vi bekymrede
for, om forarbejdet vil blive tilstrækkeligt grundigt til at kunne administrere den ønskede ad-
gang i § 9, stk. 5.
Dansk Erhverv er således ikke betrygget ved formuleringen af § 9, stk. 5, og henvisningen til
stk. 3 på det indtil nu oplyste grundlag, idet formuleringen synes at antyde, at der kan ske en
egentlig myndighedsvurdering af, om virksomhedernes procedurer vurderes egnede til at
sikre efterlevelse af reglerne, og vi kan ikke gennemskue konsekvensen for virksomheden af
en sådan vurdering.
Der lægges op til, at de nærmere regler for den virksomhedsbaserede kontrol skal fastsættes
ved bekendtgørelse, jf. § 9, stk. 6.
Dansk Erhverv skal i den forbindelse opfordre til, at skabelsen af disse regler på bekendtgø-
relsesniveau sker på et grundigt tilvejebragt grundlag – og at der nedsættes en arbejdsgruppe
bestående af erhvervsorganisationer og konkrete virksomheder, som på baggrund af detalje-
ret og praktisk input kan sikre, at reglerne bliver praktisk anvendelige og opfylder nødven-
dige krav om retssikkerhed og proportionalitet.
Det bør således fremgå af de kommende bemærkninger til lovforslaget, hvordan man konkret
vil sikre, at virksomhedsbaseret markedsovervågning og øget vejledning til virksomhederne,
vil blive klart prioriteret fremadrettet, jf. herfor også beskrivelsen på side 59-60.
Dansk Erhverv skal derved også opfordre Sikkerhedsstyrelsen til nøje at overveje, hvordan
styrelsen skal indrette sig med henblik på at sikre, at flest mulige virksomheder modtager
denne form for kontrol i stedet for en traditionel produktkontrol.
Side 16/18
Endvidere er det afgørende, at der ikke indføres sanktioner for overtrædelser af den kom-
mende bekendtgørelse eller bestemmelser heri, førend der er gået et passende langt tidsrum
med praktisering af denne kontrolmetode.
Når en markedsovervågningsmyndighed udfører kontroller, uanset om dette er produktkon-
troller eller procedurekontroller er det imidlertid afgørende, at der er en høj faglighed hos
medarbejderne. Dette gælder særligt, hvis kontrollanterne skal have en reel mulighed for at
være med til at kvalitetssikre compliancesystemer i virksomhederne. Kontrollanterne skal
vide, hvilke regler systemerne har til hensigt at hjælpe med overholdelsen af, og de skal have
en vis praktisk indsigt i, hvad det er relevant at registrere og overvåge for en virksomhed.
Derfor er det enormt vigtigt, at Erhvervsministeriet sørger for, at der er tilstrækkelige priori-
terede midler til rådighed til faglig kompetenceudvikling af de tekniske sagsbehandlere og
kontrollanter for at sikre den rette kontrol for at sikre den bedst mulige regelefterlevelse.
Dette behov for kompetenceudvikling indenfor de enkelte tekniske områder af sikkerhedssty-
relsens ressort og tilsynsområde stiger kun fremadrettet.
Dansk Erhverv har i den forbindelse med stor beklagelse konstateret, at Sikkerhedsstyrelsen
for nogle år siden har trukket sig fra deltagelsen i en række europæiske standardiseringsgrup-
per, og prioriteret at anvende de ellers dertil allokerede midler til andre formål i styrelsen.
Det mener vi er uheldigt, da arbejdet med de harmoniserede standarder på produktområdet
er et helt enestående forum for at få praktisk indsigt i arbejdet med regelefterlevelse i virk-
somhederne.
Endvidere synes det helt nødvendigt for en national markedsovervågningsmyndighed som
Sikkerhedsstyrelsen at deltage i dette arbejde, eftersom de harmoniserede standarder anses
for udfyldende lovgivning og altid anvendes af styrelsen som udgangspunkt for kontrol af
produkter på det danske marked.
Vi er gennem de seneste år stødt på flere sager, som synes at kunne være undgået, hvis Sik-
kerhedsstyrelsen havde været repræsenteret i det faglige standardiseringsarbejdet.
Dansk Erhverv vil derfor også i forbindelse med denne høring opfordre til at genoverveje
denne beslutning af hensyn til opnåelse af viden om kommende ændringer i de gældende
harmoniserede standarder og skabelsen af nye standarder på Sikkerhedsstyrelsens område.
Udkast til ændring af elsikkerhedsloven
Rådet for El- og Gassikkerhed
Dansk Erhverv bakker op om, at der lægges op til at tilpasse rådet, så det fleksibelt kan til-
passe sig den ændrede virkelighed for særligt gas, da gasforbruget overgår til at bestå af
grønne gasser (fx grønt brint og biogas).
Særligt brint er et nyt område, som vil kræve nye kompetencer i Rådet. Det er derfor også på
den baggrund positivt, at Rådet kan tilpasses mere fleksibelt.
Det er imidlertid vigtigt for Dansk Erhverv, at Rådet også i fremtiden har et snævert fokus på
at varetage forhold af betydning for sikkerheden, og at politikudviklingen overlades til andre
Side 17/18
organer, idet Rådet naturligvis skal have mulighed for at komme med input til sådanne politi-
ske initiativer med henblik på at sikre, at sikkerhedsmæssige forhold prioriteres højt.
Dansk Erhverv beder i den forbindelse Erhvervsministeriet overveje, om der kan være ud-
dannelses- eller forskningsinstitutter, som har afgørende viden på sikkerhedsområdet, og
som derfor bør være repræsenteret.
Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens § 27
Dansk Erhverv finder det positivt, at ekspropriationsbestemmelsen tydeliggøres, så det bliver
klart, at også private aktører er omfattet af bestemmelsen.
Det skal ses i lyset af, at energiomstillingen omfatter en lang række private aktører med an-
læg, som kan have behov for at benytte muligheden for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilla-
delse til ekspropriation.
Udkast til ændring af tilgængelighedsloven
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at samtlige de foreslåede ændringer i lovforslaget
har til hensigt at sikre korrekt og tilstrækkelig implementering af tilgængelighedsdirektivet i
dansk ret.
Dansk Erhverv har på den baggrund ingen kommentarer til ændringsforslagene, idet det for-
udsættes at der – også efter vedtagelsen af de forslåede ændringer – fortsat vil være tale om
en minimumsimplementering af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret.
Dansk Erhverv bemærker for en god ordens skyld, at vi støtter en minimumsimplementering
af direktivet.
I forlængelse heraf undrer Dansk Erhverv sig dog over, at når man er i gang med at korrigere
mangler ved implementeringen af tilgængelighedsdirektivet, ikke samtidig benytter lejlighe-
den til at rette op på den fejl, som det må anses for at være, at man i forhold til ansvaret for e-
bøgers overholdelse af direktivets regler, har gjort de virksomheder, der befinder sig i sidste
led med salg til forbrugere, til pligtsubjekt i stedet forlagene, som ejer rettighederne til filerne
og har rådigheden over disses indretning i forhold til lovgivningen.
Det medfører for det første, at pligtsubjektet ikke i praksis har mulighed for at sikre efterle-
velse af reglerne, og at markedskontrollen overfor disse operatører derfor heller ikke giver
mening.
For det andet betyder det, at den undtagelse for mikrovirksomheder, og dermed mikroforlag,
som er forudsat anvendt i direktivet ikke kan anvendes i Danmark, fordi størrelsen ikke bli-
ver afgjort ud fra mikroforlagets forhold, men ud fra forholdene hos streamingtjenesten eller
internetboghandleren, som distribuerer mikoforlagenes e-bøger.
Dermed kan et mikroforlag kun benytte undtagelsen, og dermed reelt afsætte e-bøger, hvis de
distribuerer deres bøger gennem en anden mikrovirksomhed, altså en mikro-streamingtjene-
ste eller en mikro-internetboghandler.
Dermed bliver det danske marked reelt afskåret fra at få adgang til e-bøger fra mikroforlag.
Side 18/18
I forbindelse med lovbehandlingen tilkendegav daværende erhvervsminister Simon Kollerup
derfor bl.a. også, at hvis andre EU-lande mod ministeriets forventning i forbindelse med de-
res implementering af direktivet, skulle fastsætte mere lempelige regler for e-bøger, skal
samme vilkår gøre sig gældende i Danmark. Bogbranchen følger derfor implementeringen i
andre EU-lande tæt, ligesom der pågår løbende dialog mellem branchen og EU-Kommissio-
nen, hvilket vi antager også sker i Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet.
Dansk Erhverv har gennem Danske Forlag fået besked om, at i Sverige har Myndigheten för
Tillgängliga Medier nu offentligt tilkendegivet, at:
”Den som ger ut e-boken är ansvarig för att e-boksfilen uppfyller lagkraven. Tjänsteleve-
rantören som tillhandahåller programvara för e-böcker (som till exempel en prenumerat-
ionstjänst för digitala böcker) är ansvarig för att appen följer kraven för tillgänglighet och
att den har stöd för de tillgängliga funktioner som ska finnas i e-boken.
Finns det undantag för vissa aktörer?
– Ja, mikroföretag är undantagna lagkraven och kommer därför inte att granskas för re-
gelefterlevnad. Till mikroföretag räknas företag med färre än tio anställda och som har en
årsomsättning eller en årlig balansomslutning som inte överstiger två miljoner euro.”
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der i forbindelse med den planlagte korrigering eller
tilretning af tilgængelighedsloven også tages højde for ovenstående.
---oooOOOooo---
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning og drøftelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning
From: Michael Geoffrey Herborn <>
Sent: 12-12-2023 16:56:36 (UTC +01)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Anders Holt <anho@sik.dk>; Mille Ertløv Hansen <meh@sik.dk>; Lone Faliu
<lofa@mst.dk>
Subject: Høringssvar / MIM / Forslag til ændring af produktloven mv.
Kære Sikkerhedsstyrelse
Mange tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love.
(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68096)
Evt. spørgsmål kan sendes til undertegnede og Lone Faliu (lofa@mst.dk).
Venlig hilsen
Michael Geoffrey Herborn
Specialkonsulent | Rent drikkevand og sikker kemi
+45 21 16 89 27 | micgh@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023-11098
Ref. MICGH
Den 10. december 2023
Til Anders Holt, Sikkerhedsstyrelsen / anho@sik.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri
og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og
markedsovervågning og forskellige andre love
Miljøministeriets departement takker for muligheden for at afgive høringssvar til
Erhvervsministeriets forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige
andre love.
Miljøministeriets departement har bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8 om
blokering af onlinegrænseflader i medfør af produktloven. Der er også indhentet
høringssvar fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, som gengives neden for.
Såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål, burde spørgsmål stilles til
undertegnede (micgh@mim.dk) med Lone Faliu (Miljøstyrelsens
Kemikalieinspektion, lofa@mst.dk) i kopi.
Blokering af onlinegrænseflader
Miljøministeriets departement noterer sig, at såfremt lovforslaget vedtages, vil det
føre til en ændring af gældende ret fsva. markedsovervågningsmyndighedernes
mulighed for at blokere onlinegrænseflader. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
fører kontrol med legetøjernes kemiske sikkerhedskrav, jf. § 57 i bekendtgørelse
nr. 815 af d. 7. juni 2022 om legetøj, som er udstedt i medfør af produktloven.
Ændringsforslaget har således betydning for inspektionens håndhævelse.
Miljøministeriets departement støtter intentionerne bag ved forslaget om ændring
af produktlovens § 18, stk. 1, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8. Udvidelse af
bestemmelsens anvendelsesområde fra produkter som sælges til produkter som
gøres tilgængelig, vil styrke markedsovervågningsmyndigheders mulighed for at
håndtere ulovligt onlinesalg. En lignende regulering til produktlovens §§ 17 og 18
findes i Kemikalielovens §§ 50 og 50 a, som også har et bredere sigt en
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k. Kemikalielovens § 50
er ikke afgrænset til salg. Bestemmelsen finder også anvendelse, når
onlinegrænsefladen henviser til stoffer mv., der ikke er i overensstemmelse med
regler i eller udstedt i medfør af kemikalieloven, samt relevante EU-forordninger.
Ændringsforslaget lægger op til, at § 18, stk. 1, skal affattes på en lignende måde til
den nugældende bestemmelse i produktloven, hvor bestemmelsen afsluttes med
"der udgør en alvorlig risiko." Det fremgår af det sidste afsnit på lovforslagets side
2
50 (i sektion 2.2.2.1), at "bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med salg af
produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således ikke alene
produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen."
Miljøministeriets departement tolker produktloven anderledes. Vores forståelse af
produktlovens § 18, stk. 1 er, at – ligesom ved Kemikalielovens § 50 a – kan
blokering af onlinegrænseflade kun ske, hvor der er tale om en alvorlig risiko. Det
fremgår af lovbemærkninger til produktloven (2019/1 LSF 179, bemærkninger til §
23), at:
"Når et påbud efter § 22 (red. § 17 efter opdeling af lovforslaget) ikke
efterkommes, bør kontrolmyndigheden kunne foranledige, at adgangen til
en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produktet udgør en
alvorlig risiko. Ydermere kan bestemmelsen anvendes, hvor en
onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet salg af
produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes
over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af
produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger."
Vi tolker bestemmelsen således, at det er alene tilfælde, hvor produktet udgør en
alvorlig risiko, at § 18, stk. 1 må anvendes. Dvs. at "der udgør en alvorlig risiko"
knytter sig til begge af de to situationer, som omtales i § 18, stk. 1.
Hvis hensigten med ændring af produktlovens § 18, stk. 1 er også at sikre, at § 18,
stk. 1 kan anvendes til at blokere for onlinegrænseflader, hvor ejeren af
onlinegrænsefladen ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af § 17, burde det
efter Miljøministeriets opfattelse af bestemmelsen fremgå tydeligt af
ændringsforslaget, at lovforslaget ændrer gældende ret på dette punkt.
Der kan samtidig overvejes, om § 18, stk. 1 burde affattes anderledes for at
tydeliggøre, at betingelsen om alvorlige risici ikke gælder mht. blokering, hvor
ejeren af onlinegrænsefladen ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af § 17.
Miljøministeriets vil støtte sådan en tilgang, som vil give myndighederne en klar
hjemmel til en styrket håndtering af ulovlige onlinesalg.
Bemærkninger fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har følgende bemærkninger til lovforslaget:
"Generelt
Inspektionen skal indledningsvist lægge til grund, at det med lovforslaget
ikke er hensigten at ændre i retstilstanden i forhold til de forskellige
kontrolmyndigheders beføjelser og kompetencer til håndhævelse efter
produktloven, og at det således fortsat både vil være SIK og andre relevante
kontrolmyndigheder, der under visse omstændigheder vil skulle anvende
den nye produktsikkerhedsforordning samt produktloven i forbindelse med
disse myndigheders kontrol og håndhævelse.
3
Det bemærkes, at de for Inspektionen vigtigste håndhævelses- og
strafferegler findes i kemikalieloven1 samt i regler fastsat i medfør af denne
lov. Langt størstedelen af Inspektionens kontrol og håndhævelse foregår
således inden for rammerne af en række specifikke kemikalieforordninger
samt den generelle kemikalielov. Som bekendt er Inspektionen imidlertid i
visse tilfælde forpligtet til at anvende produktsikkerhedslovgivningen, som
således udgør et mindre, men vigtigt ”hjørne” af KIs samlede håndhævelse.
Der er her tale om en håndhævelse for så vidt angår kemidelen af
produkters og artiklers sikkerhed, herunder især legetøj, hvor det således
(fortsat) vil være Inspektion, der vil være den kompetente kontrol- og
håndhævelsesmyndighed efter legetøjsbekendtgørelsen samt produktloven
(lov om produkter og markedsovervågning).
Det er derfor af helt afgørende betydning, at Inspektionen (og øvrige
relevante kontrolmyndigheder) råder over de fornødne hjemler til denne
håndhævelse, og at Inspektionens håndhævelseskompetence fremgår klart
og utvetydigt af loven og tilmed er nøje beskrevet i lovbemærkningerne.
Hvis der således opstår tvivl om Inspektionens håndhævelseskompetence på
dette område, er det Inspektionen erfaring, at anklagemyndighed og
domstole lader politianmeldte sager falde og dropper tiltale i sagerne.
Det kan eksempelvis nævnes, at anklagemyndigheden i en nylig legetøjssag i
regi af Inspektionen har udbedt sig ekstra fyldig forklaring og spurgt meget
nøje ind til Inspektionens bevæggrunde og kompetence i forhold til
anvendelse af håndhævelsesbestemmelser i produktloven i forbindelse med
en given politisag om legetøj. Inspektionen har i den givne sag med
henvisning til bl.a. lovbemærkninger til produktloven måttet give forklaring
til anklagemyndigheden om den rette forståelse af de delte kompetencer,
der er mellem forskellige kontrolmyndigheder, hvorfor det er vigtigt, at
lovbemærkninger overalt affattes omhyggeligt, og at retstilstanden med den
delte kompetence beskrives nøje og i et klart og utvetydigt sprog overalt i
lovbemærkningerne.
Inspektionen har følgende mere konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Til den foreslåede § 37, stk. 5, 3. punktum:
I stedet for forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der kan
fastsættes forlængede forældelsesfrister, bør det overvejes at indsætte en 5-
årig forældelsesfrist direkte i loven, i hvert fald for så vidt angår sager om
kemi i legetøj.
Kemikalieloven indeholder således i § 61 en bestemmelse, hvorefter
hovedreglen i overtrædelser om kemikaliereglerne er en 5-årig
forældelsesfrist. Formålet med den særlige forældelsesfrist på 5 år er at sikre
den nødvendige tid til den administrative behandling af straffesager om
overtrædelse af kemikalieregler, herunder tilsynsmyndighedernes
undersøgelser, politiets efterforskning og anklagemyndighedens
1Bekendtgørelse af lov om kemikalier, jf. LBK nr. 6 af 04/01/2023.
4
forberedelse af sagen. Sager om kemikalier er oftest komplekse og effekten
af overtrædelserne viser sig måske først på et senere tidspunkt
sammenholdt med den omstændighed, at også behandlingen i retsvæsenet
som bekendt kan trække ud. Der er derfor erfaringsmæssigt solide og saglige
grunde til en 5-årig forældelsesfrist.
Under de Almindelige bemærkninger, side 10, Indledningen, 2. afsnit,
fremgår følgende: ”Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på en lang række
områder, herunder på produktområdet, med det klare formål at skabe
tryghed for både forbrugere og virksomheder. For at underbygge og
styrke Sikkerhedsstyrelsens formål om at skabe tryghed i det danske
samfund, fremsættes nærværende samlelovforslag med henblik på at
gennemføre en række ændringer på Sikkerhedsstyrelsens kontrolområde”.
Inspektionen finder her i forlængelse af det ovenfor anførte, at teksten her
mere klart bør afspejle, at det ikke udelukkende er Sikkerhedsstyrelsen, der
fører kontrol. Der bør derfor - såvel her som en række andre steder i
beskrivelserne i lovforslaget - tilføjes efter ”Sikkerhedsstyrelsen” ”og andre
relevante kontrolmyndigheder”, uanset at disse kontrolmyndigheder, jf. det
ovenfor beskrevne udelukkende udøver en mere begrænset kontrol efter
loven.
Inspektionen har som nævnt et mindre men vigtigt hjørne, når det gælder
kontrol og håndhævelse af kemikaliedelen i relation til legetøj. Da
Inspektionen således er forpligtet til at anvende produktlovgivningens regler
på dette område, er det naturligvis helt afgørende, at dette afspejles meget
klart i samtlige afsnit i lovbemærkningerne – både i de almindelige og
specielle bemærkninger - således at der undgås enhver tvivl om
Inspektionens og andre kontrolmyndigheders kompetence og
håndhævelsesbeføjelser. Lovforslaget opererer da også i vidt omfang med
begrebet ”kontrolmyndigheden”, hvilket er dækkende, men det er som
nævnt vigtigt, at dette nøje præciseres i samtlige tekstpassager overalt i
lovforslaget, hvor det er meningen, at også andre myndigheder end
Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol. SIK bør derfor foretage en nøje
gennemgang af hele lovforslaget med henblik på at tilrette samtlige
tekstafsnit i overensstemmelse hermed.
I det fremsendte udkast, er der lagt op til en ny advarselsordning, som
efter det oplyste skal fungere som en lempelse af sanktionsniveauet i mindre
alvorlige sager. KI hilser i princippet forslaget velkomment, idet en sådan
ordning på længere sigt må formodes at skabe mere proportionalitet i
håndhævelsen generelt, således at kontrolmyndigheden og i sidste ende
tillige politi og anklagemyndighed kan fokusere og målrette sine ressourcer
på de mere alvorlige sager, herunder på de erhvervsdrivende, der snyder
bevidst og groft.
En sådan ordning bevæger sig tilmed et skridt i retning af Inspektionens
håndhævelsespraksis, hvilket i et vist omfang formodes at ville lette og
effektivisere håndhævelsen for KI i forhold til sager om ulovlig kemi i
legetøj. Imidlertid vil Inspektionen foreslå, at advarselsordningen i stedet
5
erstattes af en indskærpelsesordning i lighed med den, som KI aktuelt
administrerer efter i medfør af kemikalieloven.
Indskærpelsesordningen udgør en yderst smidig, velfungerende
administrativ ordning, som erfaringsmæssigt har god effekt over for langt
størstedelen af de erhvervsdrivende, der modtager en indskærpelse fra KI.
Det bemærkes bl.a., at indskærpelser som udgangspunkt udløser
offentliggørelse på Miljøstyrelsens hjemmeside, og at gentagne
indskærpelser efter omstændighederne kan medføre politianmeldelse. En
indskærpelse vil også ofte være kombineret med en egentlig afgørelse om
eksempelvis påbud om tilbagekaldelse af produkter fra forhandlere og/eller
forbrugere. Der henvises til tidligere drøftelser med SIK om
indskærpelsesordningen, ligesom Inspektionen efter behov naturligvis
gerne fremsender yderligere baggrundsmateriale herom.
Under pkt. 2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning, fremgår det
af første afsnit, at ”… Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven som
kontrolmyndighed på de produktområder, der er omfattet af loven,
medmindre der i anden lovgivning er fastsat regler om forebyggelse af
specifikke risici ved særlige produkter...”
Inspektionen finder, at hele afsnittet fremstår uklart formuleret og kan virke
lettere misvisende, og Inspektionen finder det i det hele tvivlsomt, hvordan
dette afsnit skal læses.
Inspektionen finder under alle omstændigheder, at teksten også her bør
tilpasses og meget klart bør afspejle, at det ikke udelukkende er SIK, der
fører kontrol. Der bør derfor såvel her som en række andre steder i
beskrivelserne i lovforslaget tilføjes efter Sikkerhedsstyrelsen ”og andre
relevante kontrolmyndigheder”, uanset at disse kontrolmyndigheder
udfører kontrol efter produktloven i mere begrænset omfang end SIK.
Da afsnittet i det hele er formuleret med udgangspunkt i SIKs kontrol, og
det således stort set udelukkende er SIKs kontrol, der omtales i afsnittet, bør
det klart fremgå og beskrives i lovforslaget, både her i de almindelige
bemærkninger samt i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, hvorvidt
den foreslåede kontrol i forhold til virksomhedsbaseret markedsovervågning
også gælder andre kontrolmyndigheder. Det vil sige, at det klart skal fremgå,
hvorvidt det er hensigten, at andre kontrolmyndigheder kan eller skal
udføre denne virksomhedsbaserede kontrol tillige med SIK."
Med venlig hilsen
Michael Geoffrey Herborn
Specialkonsulent
+45 21 16 89 27
micgh@mim.dk
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 12-12-2023 19:25:03 (UTC +01)
To: 3 - SiK Jura support <jurasupport@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar om udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri etc.
Venlig hilsen
Heidi Raunsbæk
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Niklas Winther <winther@SMVdanmark.dk>
Sendt: 12. december 2023 15:12
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høringssvar om udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri etc.
Kære Sikkerhedsstyrelsen
Hermed SMVdanmarks høringssvar om forslag til ændring af lov om fyrværkeri.
Venlig hilsen
Niklas Winther
Chefkonsulent
T +45 61 96 39 93
Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |
Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik
SMVdanmark repræsenterer ca. 18.000 SMV-virksomheder. Vi er den eneste danske
hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er
København d. 12. december, 2023
Høring om ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Ad pkt. Fyrværkerilov
SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, hvor mere end 150 af vores
medlemsvirksomheder, er beskæftiget inden for eventbranchen. Flere af disse sælger fyrværkeri.
På vegne af disse, ser vi derfor flere ulemper ved indskrænkning af affyringsperioden fra den eksiste-
rende (27. december – 1. januar) til den foreslåede, 31. december til 1. januar.
For vores medlemssegment er det værd at bemærke, at mange af de fyrværkerisælgende virksom-
heder, er de selvsamme, som blev ramt meget hårdt under COVID-19 af dertilhørende restriktioner.
Vores analyse om branchen viste at eventbranchen i gennemsnit havde mistet 82% af deres omsæt-
ning, ligesom 51%, så sig selv som konkurstruet i nogen, eller meget stor grad1.
Branchens økonomiske udfordringer og efterdønninger fra COVID-19 viste sig også ved tilbagebeta-
lingsfristen for coronalån d. 1. april 2022, hvor 3.000 virksomheder, særligt beskæftiget i bl.a. denne
branche, frygtede konkurs grundet manglende likviditet til tilbagebetaling. Sidenhen har branchen
oplevet fremgang, men der er fortsat behov for stabilitet omkring deres forretningsgrundlag.
Nedskæring af affyringsperioden til ét døgn skaber derfor bekymringer om en nedgang i omsætnin-
gen, idet folk kun må affyre det indkøbte fyrværkeri i en meget begrænset periode, hvilket kan med-
føre en ændring i efterspørgslen. Værd at bemærke hertil er også den store underskov af underleve-
randører, som leverer alt fra opvarmning, gulve, telte og andet til standene for fyrværkerisalg.
Mange af vores fyrværkerisælgende medlemmer noterer også, at disse afholder demoafskydninger
mellem d. 27. til 30. december, hvilket udgør et stort tilløbsstykke for dem i afsætningen af deres
fyrværkeri. Hvis denne mulighed forsvinder, frygter de ligeledes tab i omsætningen som resultat af
den indskrænkning, der lægges op til.
Med venlig hilsen
Niklas Winther
Chefkonsulent
1
https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/eventbranchen-forventer-konkurser-forude
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 12-12-2023 19:19:50 (UTC +01)
To: 3 - SiK Jura support <jurasupport@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar om regler for fyrværkeri - fra Dansk Kennel Klub
Importance: High
Venlig hilsen
Heidi Raunsbæk
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Lise Lotte Christensen <LiCh@dkk.dk>
Sendt: 12. december 2023 15:41
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høringssvar om regler for fyrværkeri - fra Dansk Kennel Klub
Prioritet: Høj
Til rette vedkommende.
Hermed fremsendes høringssvar om lovforslag vedr. fyrværkeri.
Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største interesseorganisation for hundeejere.
DKK ønsker fremadrettet at stå på listen over de foreninger / aktører der høres vedr. ændringer i
lovgivning om fyrværkeri.
Tak.
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Lise Lotte Christensen
Adfærdskonsulent
Direkte telefon:+45 20 66 81 00
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100
http://www.dkk.dk • post@dkk.dk
Høringssvar fra Dansk Kennel Klub – dkk.dk 12.12.2023
Vedr. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mm
Dansk Kennel Klub (DKK) har med stor interesse læst det udsendte materiale.
DKK bakker op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af
fyrværkeri. DKK ser også helst at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset om-
fang.
Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange menne-
sker og dyr: både vildtlevende dyr samt de såkaldte husdyr og familiedyr – herunder hunde, som DKK, som
organisation, har særlig interesse for.
Den danske hundebestand
Hundeejere udgør en stor del af Danmarks befolkning. Dansk Hunderegister estimerer, at der findes 810 –
850.000 hunde i Danmark, og man regner med, at der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske hus-
stande.
Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde
Dansk Kennel Klub har kendskab til flere undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske
hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende problemer. Mere end 10% af ejere, der ser
dette problem som meget alvorligt hos deres hund, og der er med stor sandsynlighed langt flere hunde, der
i nogen grad har nedsat livskvalitet som følge af lydangst:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326
I Finland viser et studie at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst
https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z
En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer
med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020
Med henvisning til overstående bakker Dansk Kennel Klub derfor fuldt op om fremsendte lovforslag om
både begrænsning af affyring af fyrværkeri og skærpede bødestraffe for overtrædelse.
DKK ser også helst, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle fyrværkere - og i meget begrænset
omfang.
Dansk Kennel Klub er Danmarks største interesseorganisation for hundeejere med ca. 30.000 medlemmer
og 70 tilknyttede race-specialklubber. DKK blev stiftet i 1897 og er dermed en af Danmarks ældste forenin-
ger. DKK stambogsfører mere end 200 forskellige racer, og alle slags hundeejere og hundeinteresserede kan
være medlemmer. DKK arrangerer bl.a. mange former for træning, konkurrencer og udstillinger og driver
desuden en omfattende rådgivnings- og kursusvirksomhed, herunder som udbyder af den lovpligtige ud-
dannelse for erhvervsmæssige opdrættere og hundeholdere.
Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB
Jørgen Hindse
Formand for DKK
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 12-12-2023 19:11:03 (UTC +01)
To: 3 - SiK Jura support <jurasupport@sik.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri
Venlig hilsen
Heidi Raunsbæk
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Ove Dam Hedegaard <odh@jaegerne.dk>
Sendt: 12. december 2023 17:36
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Lise Lotte Christensen <LiCh@dkk.dk>; Leif Bach <lba@jaegerne.dk>; Niels Søndergaard
<nis@jaegerne.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri
Hermed høringssvar fra Danmarks Jægerforbund vedr. høring over udkast til forslag til ændring af lov om
fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love.
På vegne af
Leif Bach
Næstformand
Med venlig hilsen
Ove Dam Hedegaard
Projektleder / Konsulent, Jagthund
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34 ● 8410 Rønde
Telefon +45 88 88 75 00 ● Direkte +45 88 88 75 04
E-mailadresse odh@jaegerne.dk
Se vores privatlivspolitik her
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/privatlivspolitik/
Høringssvar fra Danmarks Jægerforbund 12.12.2023
Vedr. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mm
Danmarks Jægerforbund (DJ) har med stor interesse læst det udsendte materiale.
DJ bakker op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af fyr-
værkeri. DJ ser også helst at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset omfang.
Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange menne-
sker og dyr: både vildtlevende dyr samt de såkaldte husdyr og familiedyr – herunder hunde, som DJ, som
organisation, har særlig interesse for. Desuden ser DJ positivt på forslaget af hensyn til miljøet og naturen.
Den danske hundebestand
Hundeejere udgør en stor del af Danmarks befolkning. Dansk Hunderegister estimerer, at der findes 810 –
850.000 hunde i Danmark, og man regner med, at der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske hus-
stande.
Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde
DJ har via Dansk Kennel Klub kendskab til flere undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske
hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende problemer. Mere end 10% af ejere, der ser
dette problem som meget alvorligt hos deres hund, og der er med stor sandsynlighed langt flere hunde, der
i nogen grad har nedsat livskvalitet som følge af lydangst:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326
I Finland viser et studie at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst
https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z
En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer
med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020
Med henvisning til overstående bakker Danmarks Jægerforbund derfor fuldt op om fremsendte lovfor-
slag om både begrænsning af affyring af fyrværkeri og skærpede bødestraffe for overtrædelse.
DJ ser også helst, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle fyrværkere - og i meget begrænset om-
fang.
Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Medlemmerne ejer mere end 45.000
hunde.
Med venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Leif Bach
Næstformand og tilforordnet for hundeområdet i DJ
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 11-12-2023 07:47:06 (UTC +01)
To: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Karsten Nielsen <info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk>
Sendt: 10. december 2023 17:32
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høringssvar
Som vedhæftet fil fremsendes herved Fyrværkerforeningens overvejelser ifm. ”Forslag til ændring af lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre
love.
Med venlig hilsen
FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN
Karsten Nielsen
Mobil (+45) 40 21 70 64
Tel. (+45) 75 50 80 65
Mail Info@fyrvaerkeribrancheforeningen.dk
Skype KNNPJ05
www.fyrvaerkeribrancheforeningen.dk
Postadresse Elmelunden6, 6000 Kolding
FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN
Elmelunden 6, 6000 Kolding WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN.DK Mobil +45 4021 7064 Fastnet +45 7550 8065
SKYPE KNNPJ05 DANSKE BANK 4180 4180210326 CVR 2791 4950
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Sikkerhedsstyrelsen har sendt forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om
produkter og markedsovervågning i høring.
I den forbindelse har Fyrværkeribrancheforeningen følgende kommentarer
Forslag til ændring af anvendelsesperioden.
Man kan godt have sympati for forslaget om at reducere anvendelsesperioden fra den 27. december – 01. januar
til kun 31. december og 01. januar.
Men; man kan ikke have tiltro til, at den foreslåede ændring løser de støjmæssige udfordringer.
Og Styrelsen giver selv svaret på materialets side 15, hvoraf fremgår, at der har været gennemført repræsentative
forbrugerundersøgelser i 2020 og 2022, hvori konkluderes ”Begge år har der således kun været 7%, som har
svaret, at de skyder fyrværkeri af på andre tidspunkter end den 31. december og den 1. januar”.
Det betyder, at 93% af lovligt fyrværkeri indkøbt af danske forbrugere via godkendte salgssteder – anvendes
indenfor den periode, der nu foreslås lovgivet om.
Læser man døgnrapporterne fra de forskellige politikredse, fylder ulovlig anvendelse af ulovligt fyrværkeri
(primært kanonslag) allerede meget.
Med baggrund i de fakta, er det indlysende, at det foreslåede tiltag ikke ændrer på støjgenerne – men
nødvendigvis skal følges af en markant forstærket indsats imod import af/handel med ulovligt fyrværkeri.
Der er en lang tradition for at sælgere af lovligt fyrværkeri kan afholde en demoaften, således at kunderne har
mulighed se effekterne. Nogle sælgere udleverer, i forbindelse med en sådan demoaften, foldere med gode råd
om sikker anvendelse af fyrværkeri – sikkerhedsbriller til familier etc.
I vores forståelse er sådanne aftener med til at forbedre sikkerheden.
Sådanne demoaftener skal afholdes i samme periode, hvor private lovligt må afskyde fyrværkeri (p.t. 27.
december – 01. januar). Bliver betingelsen, at de erhvervsdrivende udelukkende må gennemføre demoaftener i
samme periode som forbrugerne må anvende fyrværkeri – kan de ikke længere gennemføres.
Der skal sikres, at de enkelte erhvervsdrivende kan anmelde/afholde 1–2 demoaftener i perioden 27. – 31.
december.
FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN
Elmelunden 6, 6000 Kolding WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN.DK Mobil +45 4021 7064 Fastnet +45 7550 8065
SKYPE KNNPJ05 DANSKE BANK 4180 4180210326 CVR 2791 4950
Forslag til revision af LOV 799 om produkter og markedsovervågning.
Forslaget er formuleret på en uhensigtsmæssig måde – idet der kontinuerligt refereres til fyrværkeri og i enkelte
tilfælde til fyrværkeri beregnet til forbrugere.
For at gøre forslaget forståeligt, skal der forslaget baseres på definitionerne fra den p.t. gældende danske
lovgivning (Bekendtgørelse 1798 & 1799 af 09.09.2021) f.eks. F1 (som altså stadig må sælges og anvendes året
rundt) F2 og F3, hvoraf nogle få generiske typer i F3 kun kan gøres tilgængelige, og F4 som skal håndteres af
uddannede personer.
Der er flere præmisser i teksten, der ikke baseres på tilgængelig viden – og de påtænkte tiltag, løser ikke de
åbenlyse og kendte problemer i relation til ulovligt fyrværkeri.
Derfor forekommer det bizart, at man nu hæver straffen for at anvende F2-F3 fyrværkeri uden for den tilladte
periode, fremfor for at tage fat på det egentlige problem.
Dvs. en forstærket indsats imod ulovligt fyrværkeri, hvor internethandelen har blomstret de seneste mange år,
indgår ikke i overvejelserne.
Det må vurderes, at med de illegale fabrikker, der findes i Danmark - og den illegale import fra specielt Polen – er
det formentlig +/- 1.000.000 ulovlige kanonslag i omløb i Danmark. Nogle indeholdende så meget NEM (Netto
Eksplosiv Mængde) at de kan forårsage alvorlig personskade (bortsprængning af fingre, hænder og underarm)
Man kunne godt frygte, at den forbruger, der anvender et batteri den 03. januar (grundet dårligt vejr i
nytårsdøgnet) kan idømmes en højere straf, end den, der har anvendt ulovligt fyrværkeri.
Det præciseres, at minimumsalderen for køb af P1 artikler er 18 år.
P1 artikler er en udfordring i alle EU-medlemsstater. Udfordringen består i, at meget fyrværkeri udelukkende
indeholdende knaldeffekt, kan godkendes som en P1 artikel – dog til et specifikt anvendelsesformål.
I Danmark skal man således, jf. lovforslaget, være 18 år for at købe en ”Sound emitter” (andet ord for kanonslag) i
P1. Sælgeren kan gøre dem tilgængelige året rundt – og har ikke noget formelt ansvar for, at det anvendes på den
tiltænkte måde.
FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN
Elmelunden 6, 6000 Kolding WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN.DK Mobil +45 4021 7064 Fastnet +45 7550 8065
SKYPE KNNPJ05 DANSKE BANK 4180 4180210326 CVR 2791 4950
Det forhold regulerer man ved at indsætte aldersgrænse på 18 år – som jeg forstår forslaget p.t. relateres bøden
på kr. 2.500 alene til fyrværkeri og ikke andre pyrotekniske artikler – igen grundet manglende kategorisering i
teksten.
Det er glædeligt, at sager i markedsovervågningen nu kan afgøres med en advarsel, uden der kræves behandling
ved domstolene - udfordringen bliver naturligvis hvornår kontrolmyndigheden anser tildelingen af en advarsel
udstedelsen som passende sanktion.
Det fremgik af lovforslag L179 af 23. april 2020 at:
”Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at bødestørrelsen er proportional med overtrædelsen, og at den
erhvervsdrivende ikke får mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne.
Den erhvervsdrivende skal ikke kunne opnå fortjeneste ved at overtræde flere regler på en gang og derfor finder
ministeriet også, at det er nødvendigt at fravige det almindelige princip om modereret kumulation i straffelovens §
88.
Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en
indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den erhvervsdrivendes virksomheds størrelse.
Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed
og omsætning. Hertil kommer, om der er tale om gentagelses - tilfælde, eller om overtrædelsen er begået under
skærpende omstændigheder”.
På trods heraf beskriver kontrolmyndigheden selv, i fremsendte materiale, sin administration af Lov 799 således
”Det er udgangspunktet for Sikkerhedsstyrelsens praksis i overtrædelsessager, at der sker anmeldelse til
politiet af alle de erhvervsdrivende, der ikke lever op til sine forpligtigelser, og som har bragt et produkt i
omsætning eller gjort det tilgængelig på markedet, der ikke lever op til kravene. Udgangspunktet om
politianmeldelse gør sig gældende uanset type, omfang og graden af risiko af de konstaterede fejl og
mangler
FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN
Elmelunden 6, 6000 Kolding WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN.DK Mobil +45 4021 7064 Fastnet +45 7550 8065
SKYPE KNNPJ05 DANSKE BANK 4180 4180210326 CVR 2791 4950
Et produkt med en formel fejl sidestilles således, rent anmeldelsesmæssigt, med et produkt med en materiel fejl.
Tilsvarende skelnes der heller ikke mellem de erhvervsdrivende, der frivilligt foretager foranstaltninger til at bringe
produktet i overensstemmelse med reglerne, og de erhvervsdrivende, der ikke efterkommer et eventuelt påbud
eller forbud udstedt af kontrolmyndigheden”
Og en politianmeldelse følges altid af en anbefaling til en bøde på ikke under kr. 50.000.
Noget betyder på, at domstolene ikke er enige i bødeniveauet. I de ca. 15 sager, vi har taget til domstolene, er
bøderne reduceret med 54%.
Dette forhold burde foranledige Sikkerhedsstyrelsen til automatisk at revurdere bødeindstillingen.
Vi er naturligvis bekymrede for, at denne administration fortsætter.
I det omfang, der ikke udarbejdes veldefinerede kriterier for, hvornår en sag kan/skal afgøres med en advarsel, er
det vores bekymring, at nuværende administration med bødestraf i alle sager fortsætter ufortrødent.
I forhold til at bringe ikke konforme artikler i omsætning bør man differentiere sanktionerne i forhold til, hvilke
krav, der stilles til kvalitetssikring.
For pyrotekniske artikler, er der krav om tredjeparts godkendelse både ved typegodkendelse (modul B) og
kvalitetssikring af produktion (primært modul C2 og modul E)
Man kan nødvendigvis ikke anbefale identiske sanktioner for varetyper, hvor der er krav om 3. parts godkendelse
og andre typer, hvor fabrikanten selv gennemfører overensstemmelsesproceduren og selv udskriver DoC og
påfører CE mærke – i forhold til brancher, der skal betjene sig af bemyndige organer til både typegodkendelse og
kvalitetssikring af produktionen.
Det er ikke rimeligt, at den danske virksomhed pålignes bøder i den størrelsesorden – når det kan dokumenteres,
at kvalitetssikringen er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning af bemyndigede organer, der
er udnævnt af medlemsstaterne og notificeret af EU-kommissionen – og tiltalte ikke selv har været en ektiv del af
kvalitetssikringen.
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 11-12-2023 12:36:59 (UTC +01)
To: 3 - SiK Jura support <jurasupport@sik.dk>
Subject: VS: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Venlig hilsen
Heidi Raunsbæk
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Knud Flensted <knud.flensted@dof.dk>
Sendt: 11. december 2023 12:35
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Til Sikkerhedsstyrelsen
Vedr. Høring om udkast til ændring af lov om fyrværkeri m.m.
J.nr. EMN-10-04-00060
DOF BirdLife takker for muligheden for at kommentere udkast til ændring af lov om fyrværkeri
m.m.
DOF BirdLife er meget positive over for meget skrappere begrænsning af fyrværkeri i det offentlige
rum (herunder i naturen).
I forhold til fugle og andre vilde dyr, der det især forstyrrelser om natten, der er alvorlige. Det
gælder både vilde fugle og vilde pattedyr samt i øvrigt mange arter af husdyr.
Læs fyldig dokumentation her med internationale referencer:
Århus Universitet: https://ecos.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fyrvaerkeri-har-langvarige-
effekter-paa-traekfugle
Tyskland: https://www.mpg.de/19528005/1121-ornr-fireworks-have-long-lasting-effects-on-wild-
birds-987453-x
Nederlandene: https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/fee.2694
Videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nogle-vender-aldrig-hjem-igen-nytaarskrudt-
jager-traekfugle-paa-langvarig-flugt/
Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/nytaarskrudt-er-haard-kost-traekfugle-de-flygter-og-vender-aldrig-
tilbage
DOF BirdLife: https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2126
Video fra Natura 2000-område med fyrværkeri: https://politiken.dk/danmark/art9099107/Forbyd-
privates-fyrv%C3%A6rkeri
Affyring af fyrværkeri bør være helt totalt forbudt for både private og firmaer i og over
Natura 2000-områder og alle andre fredede og beskyttede naturområder.
Vi ser meget gerne at privates brug af fyrværkeri (især knaldfyrværkeri) begrænses yderligere til et
egentlig forbud, eller i det mindste, at tidsbegrænsningen strammes yderligere, så den kun rækker
over en enkelt nat (nytårsnat). I Sikkerhedsstyrelsens udkastvil man tillade fyrværkeri hele den 31.
december og hele den 1. januar (i alt 48 timer), hvilket rækker ind over tre nætter.
DOF BirdLife forslår, at perioden afgrænses til maksimalt den 31. december kl. 15:00 til den
1. januar kl. 6:00 (i alt 15 timer).
Mh.
Knud Flensted
______________________________________________________
KNUD N. FLENSTED
Biolog, naturpolitisk rådgiver
Nature Conservation Advisor, MSc
D: (+45) 33 28 38 33 M: (+45) 21 24 22 75
knud.flensted@dof.dk
DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening BirdLife)
Vesterbrogade 138-140 | 1620 København V | www.dof.dk | CVR 54 75 24 15
Fra: no-reply@sik.dk (Sikkerhedsstyrelsen) <no-reply@sik.dk>
Sendt: 8. november 2023 14:30
Emne: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Til orientering:
Forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven mv. sendes i høring frem til 13. december.
Se vedhæftede materiale.
Materialet er også tilgængeligt på https://hoeringsportalen.dk/Hearing?Authorities=Sikkerhedsstyrelsen
Venlig hilsen
Lone Hansen
Kommunikationskonsulent
Direkte: +45 33 73 20 88
Mobil: +45 25 43 16 21
E-mail: loh@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 08-12-2023 12:36:44 (UTC +01)
To: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Subject: VS: Forbrugerombudsmandens svar på høringsbrev af 8/11-23
Venlig hilsen
Nadja Scharbau
Kundesupporter
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Luise Kromann Jespersen <lkj@forbrugerombudsmanden.dk>
Sendt: 8. december 2023 10:56
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Forbrugerombudsmandens svar på høringsbrev af 8/11-23
Forbrugerombudsmanden har modtaget Sikkerhedsstyrelsens høringsbrev af 8. november 2023 med
anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love (Indskrænkning af
anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på
Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.).
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Vh Luise
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Luise Kromann
Chefkonsulent, cand. jur., procedør
Direkte tlf.: 41715274
E-mail:lkj@forbrugerombudsmanden.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 04-12-2023 11:55:48 (UTC +01)
To: 3 - SiK Jura support <jurasupport@sik.dk>
Subject: VS: Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri m.m.
[RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
Venlig hilsen
Heidi Raunsbæk
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
+45 33 73 20 00
E-mail: sik@sik.dk
www.sik.dk
Du kan finde svar på mange spørgsmål på www.sik.dk, men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om
vores Kundesupport på www.sik.dk/kontakt.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: VETC-LE02 Qwist, Mads Nedergård <VETC-LE02@mil.dk> På vegne af VETC-MYN-Veterancentret
Sendt: 4. december 2023 11:32
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Emne: Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri m.m. [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Sikkerhedsstyrelsen
Det er Veterancentrets vurdering, at det vil have en gavnlig effekt at indskrænke perioden,
hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere. Idet netop uforudsigeligheden i høje brag volder
mange veteraner vanskeligheder. Der føres ikke opgørelser over de forskellige former for
reaktioner blandt veteraner. Veterancentret kan dog bekræfte, at nogle veteraner er særligt
påvirket af fyrværkeri. Blandt de veteraner Veterancentret har kontakt til i forbindelse med
behandling af PTSD og kompleks PTSD vurderes det, at hovedparten af klienter i varierende
grad påvirkes af fyrværkeri. Et fast element i behandlingsforløbet er, at give veteranen
værktøjer og strategier, der hjælper til at håndtere denne type situation omkring nytår. Mange
veteraner reagerer på denne årstid, og det er noget, der for fleres vedkommende er behov for
at tage vare på i terapien. Kendetegnet ved PSTD og Kompleks PTSD er, at der ses et forøget
alarmberedskab herunder forøget forskrækkelsesrespons og genoplevelser af ubehagelige
minder fra udsendelsen. Begge dele udfordres af pludselige høje brag.
Et tiltag, der reducerer perioden, hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere, vil derfor være
gavnligt for veteraner, idet der ofte er en stor uforudsigelighed forbundet med affyring på
andre tidspunkter end nytårsaften, og veteranerne har derfor ikke samme mulighed for at tage
deres forbehold, som de kan fx nytårsaften.
Det er Veterancentrets vurdering, at fyrværkeri ikke er en generel udfordring for veteraner,
men en udfordring som begrænser sig til udsatte veteraner. Veterancentret har kendskab til at
disse veteraner bliver påvirkede af fyrværkeri både før, under og efter nytår. Imidlertid skal
det bemærkes, at Veterancentrets døgntelefon ikke har oplevet et øget antal henvendelser
omkring fyrværkeri.
I 2021 udarbejdede Veterancentret i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen en
fyrværkerikampagne, hvor man opfordrede folk til at vise hensyn, når de brugte fyrværkeri.
Kampagnens succes og de kommentarer den fik med på vejen af veteraner og pårørende i
kampagnens facebooktråd, kan tolkes som om, at der generelt er stor opmærksomhed blandt
veteraner i forhold til at begrænse omfanget og brugen af fyrværkeri. Kampagnen opfordrede
samtidig til, at man kun brugte fyrværkeri i det tilladte tidsrum fra den 27. december til og
med den 1. januar. Kampagnen blev en stor succes på de sociale medier, hvor flere end
120.000 brugere på Facebook så kampagnen, og hvor videoen i kampagnen havde flere end
71.000 3-sekunders afspilninger og knap 8.000 afspilninger på et minut eller derover.
Derudover havde opslaget flere end 1.300 likes, og knap 6.000 interaktioner via reaktioner,
kommentarer, delinger, visninger og klik.
Med venlig hilsen
Mads Nedergård Qwist
Fuldmægtig
VETERANCENTRET
Ledelseselementet
Garnisonen 1, 4100 Ringsted
Telefon: +45 7281 9700 / Direkte +45 7216 3316
E-mail: vetc-le02@mil.dk / FIIN: VETC-LE02@fiin.dk
www.veterancentret.dk
En del af
FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
From: Jens Andersen (JCA) <JCA@complea.dk>
Sent: 24-11-2023 15:01:11 (UTC +01)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Karin Karstens Mølhave
<kam@sik.dk>; Nina Boye Servé <nbo@sik.dk>
Subject: Ang. udkast til ændring af lov om fyrværkeri. EMN-10-04-000060
Til Sikkerhedsstyrelsen.
Att. Nina Boye Servé og Karin Mølhave.
Jeg fremsender hermed brev fra flere af os i fyrværkeribranchen ang. ændring af
anvendelsesperioden
for fyrværkeri (konsum), bemærkninger, bekymringer og kritik af dette forslag.
Jeg/vi håber dokumentet kan give en indsigt i de udfordringer, vi står over for i branchen,
hvis anvendelsesperioden indskrænkes yderligere. Vi har et varmt ønske om dialog,
På forhånd tak for jeres tid.
Med venlig hilsen
Jens Andersen
Scene- og Festfyrværker PYRO-00843
Sønderskovvej 34
9370 Hals.
Telefon: +45 40927055
Mail: Arbejde: jca@complea.dk Privat: wiking@xtreme2000.dk
NOVEMBER 2022 // WWW.FEUERWERK-VPI.DE
FAKTA / FIKTION / SAMMENLIGNINGER
– Lad os diskutere.
TÆNK
DYRE VELFÆRD
PARTIKLER
FYRVÆRKERI
KUNST
NYDELSE
FØLELSER
FACINATION
K
L
I
M
A
Æ
N
D
R
I
N
G
E
R
FORORD // 3
Pointen er at se fænomenet fyrværkeri i relation til alle
dets facetter, så at sige som et (klart) lysende eksempel
på baggrund af det store billede – med perspektiv for
fremtiden og bæredygtighed.
Fyrværkeri er bestemt ikke en bæredygtig foranstaltning
for at skåne miljøet. Det producerer ikke kun strålende
ansigter og atmosfæriske øjeblikke - det producerer
naturligvis også CO2, fint støv og utvivlsomt affald - i
hvert fald indtil videre. Men det er langt fra at være den
"farlige klimadræber".
De reelle trusler mod miljøet fra emissioner kommer fra
andre kilder – forankret ikke mindst i, hvad vi gør eller
ikke gør hver dag, i vores industrisamfund, som lige nu
er på vej mod transformation, men også i vores
holdning til mobilitet eller forbrug, for blot at nævne
nogle få eksempler. Kort sagt handler fyrværkeri altid
om relationer, proportionalitet og sans for proportioner.
Uanset om du er fyrværkeriven eller modstander, kan vi
love dig én ting:
Når du har læst denne brochure, vil du se fyrværkeri i et
andet lys. Vi ønsker dig spændende læsning!
Med venlig hilsen
THOMAS SCHREIBER
Chairman of the Association of
the Pyrotechnic Industry (VPI)
KLAUS GOTZEN
Managing Director
Association of the Pyrotechnic
Industry (VPI)
"FYRVÆRKERI"
Er mere end lys
og lyd.
Kære læsere,
"Fyrværkeri" – det er bare ti bogstaver. Og alligevel er det
så meget mere. Millioner af minder, meget personlige
øjeblikke og meninger er indkapslet, med kun ét ord. For
fyrværkeri er mere end lys og lyd. For nogle er det passion
og et synligt udtryk af "LIVSGLÆDE", for andre er det
levende historie, skikke og tradition. Nogle ser kultur i
professionelt festfyrværkeri, en kunstform bogstaveligt
talt på højeste niveau, mens andre foretrækker at se
skyggerne frem for lyset og kritiserer brugen og dets
bivirkninger. For alle er fyrværkeri dog én ting: ladet med
følelser.
3-2-1-. . . hvert år starter nedtællingen igen. Nytårsaften
og fyrværkeri forbinder kontinenter, kulturer og
mennesker med deres kære. Fra d. 27 december til d. 01
januar. Nogle få dage i de mørke timer og særligt d. 31
december, er der virkelig travlt rundt omkring i verden.
Og det er nu også ganske sikkert en del af det: Hvert år, i
starten af november, begynder kritikerne at råbe op. Det
er deres ret. En del af en vigtig ytringsfrihed. Derfor hilser
vi altid diskussioner velkommen, så længe de er objektive,
retfærdige og baseret på fakta.
Denne brochure forsøger at gøre netop det. Samle fakta
om fyrværkeri. Pointen er at stille spørgsmålstegn ved
fyrværkerimyter, at objektivere "opfattet viden"
fremadrettet.
Denne folder er oprindligt lavet over det Tyske marked. Der er så vidt muligt rettet til Danske forhold, det er dog
ikke muligt med alt. Dog mener vi at de vigtige fakta, er fuldt ud sammnlignlige med det Danske marked.
God fornøjelse.
INDEHOLD // 4
08-11
08
13
14-15
15-16
16
17
VIDEN
Fakta, Fiktion og sammenligninger.
Partikler: Påviseligt lavere tal.
CO2
-Emission fra fyrværkeri er ubetydeligt.
Stoffer: Ingredienser er underlagt strenge krav og kontrol.
Mindre affald - mere miljøvenlig.
Dyr: Lyseffekter i stedet for høje brag.
Sikkerhed: Ulovligt fyrværkeri har ikke en chance.
Festfyrværkeri: Kunst på højeste niveau.
12
INDEHOLD // 5
24
Konklusion
DIALOG TAK Indhold
03
Forord
26
Kildeangivelse
27
Billed kilder /
Print og
opsætning
20
Spørgsmålet om
alternativerne
Brugere
21
Adfærds syn -
Befolkningens
opfattelse
INHALT // 6
// 7
Fakta, Fiktion og
Sammenligninger.
Partikler: Påvisligt lavere tal.
CO2
-Udledning fra fyrværkeri er ubetydelig.
Forurenende stoffer: Ingredienser er underlagt streng kontrol.
Mindre spild - mere miljøvenligt.
Dyr: Lyseffekter i stedet for larmene lyde.
Sikkerhed: Ingen sammenligning for ulovligt fyrværkeri.
Festfyrværkeri: Kunst på højeste niveau.
08
08 - 11
12
13
14 - 15
15 - 16
16
17
VIDEN
Viden // 8
"Med de differentierede
måledata leveret af VPI-
værdierne - som UBA ikke
tidligere havde modtaget - for
fyrværkeri i løbet af året og
nytårsaften samt de
eksperimentelt fastlagte
emissionsfaktorer, er de
beregnede emissioner lavere
end tidligere. Denne mængde
svarer bl.a. næsten én procent
af den samlede mængde fint
støv frigivet i Tyskland.
kilde: Federal Environment Agency (UBA),
Baggrundspapir "When the air is for cutting" 1
Fakta, Fiktion, Sammenligning
Der er emner, der ser ud til at komme ud af ingenting, men som derefter udvikler en enorm medie- og social appel.
Partikler er et af dem. Hvad enten det er diesel-dilemmaet, miljøzonerne i storbyerne eller kørselsforbud –
partikeldebatten er en langvarig problemstilling inden for registrering og genstand for kommunale og juridiske
stridigheder. Hvordan kunne det være anderledes for fyrværkeri, partikler er også forbundet med fyrværkeri.
Et forsøg på klassificering.
Partikler: Påviselige
lavere tal
Det ligger i forbrændingernes natur, at der kan dannes
fint støv. Det er det samme med fyrværkeri. Desværre
er der altid skøn og tal, som ikke har noget
videnskabeligt grundlag. Selv efter repræsentative
undersøgelser dokumenterede massivt lavere værdier,
som også blev officielt anerkendt af Federal
Environment Agency (UBA), fortsætter fejlagtige
finstøvværdier nogle gange. Værdierne midlertidigt
givet af UBA, som er alt for høje, er baseret på meget
grove skøn. Der er ingen anden måde at forklare, at de
reelle værdier kun udgør 50 procent af de nævnte.
Viden // 9
HVAD ER PARTIKLER? - I VIRKELIGHEDEN.
Støv er faste partikler i udeluften, som ikke straks synker til
jorden, men forbliver i luften i en vis periode. Støvpartikler er
opdelt i forskellige klasser efter deres størrelse:
• Partikler (det såkaldte "PM10") refererer til partikler med
en diameter på mindre end 10 mikrometer (µm).
• En del af disse partikler har en diameter, der er mindre
end 2,5 mikron (PM2,5 ). Dette omfatter også de ultrafine
partikler (< 0,1 µm).
• Partikler kan være af naturlig
oprindelse eller produceret af
menneskelig aktivitet (såkaldte
menneskeskabte emissioner). Hvis
støvpartiklerne kommer direkte fra
kilden (f.eks. i en
forbrændingsproces), omtales dette
som primære partikler.2
• Man taler om sekundære partikler,
når der er tale om partikler, som ved
komplekse kemiske reaktioner i
atmosfæren først dannes af
gasformige stoffer som svovl- og
nitrogenoxider, opstår ammonium
eller kulbrinter.3
• Naturlige kilder til partikler er
emissioner fra vulkaner og have,
jorderosion, skovbrande eller visse
biogene aerosoler, såsom vira,
bakterie- og svampesporer.2
• Størstedelen af de menneskeskabte
emissioner af fint støv kommer fra
forbrændingsprocesser - herunder
trafik-, varme- og
produktionsprocesser i industri,
byggeri og landbrug.
• I mindre grad er handel, cigaretter
og grill eller endda fyrværkeri
ansvarlige for støvemissioner.4
Viden // 10
FINSTØV ER IKKE DET SAMME
Forbrændingsresterne fra fyrværkeri opfører sig fuldstændigt
anderledes end fx fint støv, der produceres i vejtrafikken.
Kondensater og salte (f.eks. kaliumcarbonat, kaliumsulfat)
produceret af fyrværkeri er hydrofile. Det betyder, at denne
type fint støv forsvinder fra luften i løbet af få timer.
Vandattraktionen sikrer også, at disse partikler, hvis de ved
et uheld inhaleres, så bliver bedre udskilt af kroppen.5
MÆNGDE FINSTØV
Hvor mange partikler producerer fyrværkeri i Tyskland
hvert år? Foreningen for den pyrotekniske industri (VPI)
ønskede at vide det præcist og bestilte et uafhængigt institut
til at foretage en undersøgelse. I videnskabelige målinger i
slutningen af 2019 blev det fastslået, at der i modsætning
til tidligere oplysninger fra det føderale miljøagentur ikke
akkumuleres omkring 5.000 tons fint støv, men kun
2.050 tons (heraf 1.477 tons ("PM10") nytårsaften).
Det svarer i størrelsesordnen til knapt: 0,76
%
af den samlede partikeludledning i Tyskland.
BELASTNINGSPERIODER:
Hvad har Festfyrværkeri og nytårsfyrværkeri til fælles:
Udledningen for begge arter er stærkt begrænset. Mens emissionerne fra
store fyrværkeriarrangementer lokalt er meget begrænsede, er
nytårsfyrværkeriet meget tidsbegrænset. Fordi: Nytårsaften er kun én gang
om året. I modsætning til fint støv forårsaget af industri eller trafik - f.eks.
udstødningsgasser, dæk- og bremseafslidning - fin støvforurening fra
fyrværkeri opstår på få timer. På grund af disse fine støvers vandbindende
(hygroskopiske) egenskaber er den kortvarige eksponering hurtigt
overstået, fordi partiklerne er bundet af luftfugtigheden. "Røgen" er som
regel forsvundet ved nytårsmorgen. Det fine støv, som trafikken forårsager,
forurener derimod luften dag efter dag - 365 dage om året, 24 timer
uafbrudt.5
I øvrigt: Partikelværdierne i Tyskland og deres daglige ændringer, er også
afhængigt af vejret, det tydeligt synligt i en interaktiv grafik fra UBA. Her
kan du også se, hvor hurtigt det fine støv forårsages af fyrværkeri - nogle
gange efter blot et par timer - forsvinder "fra radaren" igen7: http://
gis.uba.de/website/silvester/
RELATION, SAMMENLIGNINGSVÆRDIER
Samlet mængde partikler i Tyskland 2018: 207.000 metriske tons
nytårsfyrværkeri: omkring 1.400 tons, (0,7%) Andet fyrværkeri: 126,5 kg
Industri: I 2018 var udledning fra industrielle processer i Tyskland
omkring 96.000 tons, den største kilde til partikler. Vejtrafik: Ifølge en
undersøgelse i 2018 blev godt 19 % af partiklerne genereret alene i
vejtrafikken (biludstødning, bilafskrabning og andre). Det var 39.100 tons.
Udstødningspartikler fra forbrændingsmotorer står for 4 procent og slid
fra dæk, bremser og vejbelægninger for 10 procent, resten kommer fra
forskellige uspecificerede kilder. Alene 12 millioner dæk "forvandles" til
fint støv hvert år på grund af slid.11
■ Samlet mængde 207,000 Tons
■ Industri 96,000 Tons
■ Vejtrafik 39,1 00 Tons
■ Fyrværkeri 1,400 Tons
MÆNGDE FINSTØV I TYSKLAND/ÅR (STATUS 2018)
01.01.2019/1 Uhr MEZ
01.01.2020/1 Uhr MEZ
01.01.2019/8 Uhr MEZ
01.01.2020/8 Uhr MEZ
GENNEMSNITLIG FINDPARTIKEL KONCENTRATION ETIME (PM10 )
Oprettet af Federal Environment Agency med
data fra forbundsstaternes og den føderale
regerings målenetværk. På grund af den
vidtrækkende betragtning er fortolkning det
ikke tilladt.
© Federal Environment Agency og føderale
stater
Viden // 11
CA. 7,000 TonsI gennemsnit.
0QWBSNOJOH
1BSUJLFMFNJTTJPOFS
 1. 
GSB
BMMF
WBSNFTZTUFNFS
TNÌ
GZSJOHTBOMH
NFE
PMJF 
HBT 
LVM
PH
US 
WBS
JOLMVEFSFU
J

CA. 20,600 Tons.
Heraf tegner små brændefyringsanlæg sig for den største andel af
fint støvemission med 18.600 tons. I Tyskland overstiger denne
mængde nu endda udstødningsemissionerne fra lastbiler og
personbiler (ca. 7.300 t PM10). Dette skyldes primært den
konstante faldende diesel sodemission fra motortransport.
For selv mindre partikler (PM2,5), er udledningen fra alle små
fyringsanlæg (olie, gas, kul og træ) omkring 19.500 tons. Også her
tegner små brændefyringsanlæg sig for den største andel af
partikelemissionerne med 17.600 tons.13
SØREJSE
Krydstogtskibet "Harmony of the Seas" brænder omkring 150 tons
brændstof af (tung olie) om dagen og udleder omkring 5 tons nitrogenoxider og
450 kg partikler.14 I 2019 var der omkring 330 krydstogtskibe (med mere end 2.000
passagerer) til søs på verdensplan Tour.15 I øvrigt: Selv ved kajen i havnen, bliver
motorerne ved med at køre. Det betyder, at disse skibe alene udleder mindst 82.000
tons fint støv på verdensplan hvert år. Ifølge NABU (2012) udleder et krydstogtskib
lige så meget fint støv om dagen som 1 million biler - og så meget CO2 som 376
millioner biler.16
RYGNING
Baden-Württembergs sundhedsminister Manfred Lu-cha (De Grønne)
opfordrede til proportionalitet i partikeldebatten. "Jeg er ikke en, der sammenligner
æbler med appelsiner, men ærlighed i partikeldebatten inkluderer også: En cigaret
frigiver mere partikler end en times dieseldrift uden en katalysator." Mindst årligt
73,8 Milliarderrøgede cigaretter
alene i Tyskland (salgstal 2020, statista.com), med en maksimalt tilladt udvikling
af fint støv på ti milligram fint støv pr. cigaret (specifikation i henhold til EU-
forordningen, 2004), betyder det en årlig udledning på
totalt
partikler.
738 Tons
GRILLNING
En undersøgelse af kommerciel grill i cateringbranchen viser,
at dampene fra grillen primært er forårsaget af ulmende
fedtbrande. Målingerne tyder på, at man kan forvente årlige
forureningsmængder på 400-500 kg fine og meget fine
partikler på et aktivt grillareal på 0,5 kvadratmeter. Men der er
ikke kun gastronomiens professionelle "grillmestre". Ifølge de
seneste skøn må det antages, at der hvert år finder omkring 70
millioner private grilleftermiddage og -aftener sted. Selvom
kun to tredjedele af dem blev fyret med trækul (med et aktivt
grillareal på 0,25 kvadratmeter og maksimalt en fjerdedel af
tiden i forhold til kommerciel grillning) ville man nå frem til
interessante tal. Dette ville følgelig betyde en årlig
eksponering for skadelige fine partikler på ikke mindre end
2019 in Deutschland von Statista.com
Geben Sie einen Titel über den Werten ein. Dieser wird zur Überschrift des
Kreisdiagramms selbst werden, also sollte er aussagekräftig sein.
Weiter
Zurück
Geben Sie hier einen
aussagekräftigen Titel ein...
PPARTIKELUDLEDNINGSDEL 2019/TYSKLAND FRA
STATISTA.COM
Industri/
Landbrug
59,63%
Traffik
19,01%
■ Private husstande/
småforbrugere
11,94%
■ Spildevand
■ Energi branchen
3,34%
2,6%
6
RELATION OG SAMMENLIGNINGSVÆRDIER
Årlige CO2-emissioner i Tyskland:
810.000.000 tons (2019)
Heraf på vejen: 155,8 millioner tons
Med nytårsfyrværkeri: 1.150 t CO2 fra fossile kilder.6
Industri: 2019 drivhusgasemissioner forårsaget af
industri i Tyskland var 187.000.000 tons.
Cologne Lights: Ifølge producenten "Weco":
fyrværkeriet (4,7 tons brutto) på "Cologne Lights"
producerer omkring 42 kg CO2.
Privat grill: Tyskland som helhed:
ca. 500.000 t CO2
Baseret på tal fra SERI Institute for Sustainability Research i Østrig, er
CO2 balancen på en grillaften med otte personer (Dog inklusive den
grillede mad, som står for hovedparten) faktisk på enorme 44 kg CO2
. 25
Grillen bliver fyret op omkring 70 millioner gange i Tyskland i
sommermånederne. De resulterende CO2-emissioner udgør næsten en
halv milliard kilogram. Selv med en familie, der kun steger deres kød
udendørs fem gange om året, svarer det resulterende CO2-fodaftryk til en
biltur fra Hamborg til Flensborg. 20
STØRRE BEGIVENHEDER EKSEMPEL ZÜRI-FÄSCHT (SCHWEIZ)
Til den årlige tre-dages "Züri-Fäscht" er der en omfattende undersøgelse af
klimabalancen for denne begivenhed. Grafikken taler for sig selv.
NEXTCo2e-
Weiter
CO2E-EMISSIONER FRA ZÜRI FÄSCHTS (MYCLIMAT)
Ankomst og afgang
Festivalgæster
42%
Mad
40%
9%
■ 3%
■ Bortskaffelse af affald
2%
Viden // 12
CO2-udledningen ved fyrværkeri
er ekstremt lille
Fyrværkeri er en klimadræber – det hævdes jævnligt. Når
nytårsaften nærmer sig, kan man være næsten sikker på, at
de klimaskader, fyrværkeri forårsager på grund af CO2-
udledning, bliver et problem. Men hvor meget CO2 er
afbrændingen af fyrværkeri egentlig ansvarlig for?
Det ville Foreningen for Pyroteknisk Industri vide - og
iværksatte en videnskabelig undersøgelse. Resultaterne af
undersøgelsen blev ikke kun anerkendt af det føderale
miljøagentur, de taler også for sig selv:
"Carbondioxid (CO2) - Ifølge skøn fra det føderale miljøagentur er
emissioner fra fyrværkeri af mindre betydning." Kilde: UBA, rapport
"Når luften er god til at skære", S.8 1
MENNESKER
Kuldioxid (CO2)-Ifølge skøn fra det føderale miljøagentur er emissioner
fra fyrværkeri af mindre betydning. Med en emissionsfaktor på 0,156
tons fossil CO2 /t NEM (NEM = den såkaldte netto eksplosive masse)
resulterer der udledninger på omkring 1.150 t CO2. Dette er en andel af
0.00013%
af de årlige tyske drivhusgasudledninger.1
Undersøgelsen fandt: Et fyrværkeri med 666 g NEM udsender
ca. 104 g CO2 fra fossile kilder. Til sammenligning:
En VW Golf (1,0l TSI OPF, 90 hk) udleder 104 g CO2 pr.
km fra fossile kilder. Kører du en af disse? Golf, for eksempel fra
Bonn til Berlin (600 km)
Der udledes 62,4 kg CO2. Det svarer til afbrændingen af
5.714 nytårsraketter (NEM pr. raket = 70 g).
Forbrugsvarer
Drikkevarer
Gods transport
■ 2%
■ Andet
1,8%
Fyrværkeri 0,2%
8
1x 564x 4,029x
I DK tal.
Batterie-
Feuerwerk
500g NEM
7
0
g
N
E
M
= or
Viden // 13
"Fyrværkeri for det Europæiske
marked, er underlagt strenge krav,
også og især med hensyn til
ingredienserne.“
Forurenende stoffer: ingredienser er
underlagt strenge krav
Fyrværkeri frigiver giftstoffer til miljøet, der er sundhedsskadelige.
Dette bliver gentagne gange brugt som et påstået argument mod
fyrværkeri. En myte?
FORBRÆNDINGSPRODUKTERNES ART OG FARE:
I modsætning til påstanden om, at giftige stoffer som bly eller arsen
bruges i fyrværkeriprodukter, har sådanne stoffer ikke været tilladt i
pyroteknik i Europæiske produkter i årtier. Fyrværkeri til det
europæiske marked, især til det endnu strengere tyske marked, er
underlagt strenge krav, også og især med hensyn til ingredienserne.
Forbud mod miljø- og sundhedsfarlige stoffer i fyrværkeri er reguleret
på EU-niveau og af den føderale regering. Relevante specifikationer
omfatter REACH og DIN-standardserien EN 15947.
Hovedkomponenten i den pyrotekniske blanding er det "klassiske"
sorte pulver. Den består af kaliumnitrat, trækul (kulstof) og svovl.
Farvesalte (f.eks. natriumoxalat, strontiumcarbonat) anvendes i
effekterne. Ud over disse kemikalier anvendes mange andre stoffer,
især naturlige stoffer. Disse omfatter organiske brændstoffer og
bindemidler (rødt gummi, dextrin, PVB, forskellige harpikser osv.),
metalliske brændstoffer.
Sortkrudt
Kalium Nitrat Trækul
Svovl
Fyrværkeriaffald er ikke forurenet med skadelige stoffer. Den
pyrotekniske industri forsøger at forbyde alle plastdele fra
fyrværkeri.
MÆNGDE AF SKRALD:
I de fem største tyske byer (Berlin, Hamborg, München, Köln og
Frankfurt am Main) indsamler renovationsvæsenet omkring 200
tons nytårsaffald nytårsdag. Der er ingen tvivl: Mængden af
dette affald er betydelig på én dag – men det er kun et spørgsmål
om én dag. Til sammenligning: Hvert år genereres der omkring
400 millioner tons affald i Tyskland.27 Samtidig er det vanskeligt
at indsamle konkrete tal på mængden af rent fyrværkeriaffald, da
dette ikke registreres særskilt fra det øvrige NytÅrets spild
(flasker, festartikler osv.). .
Hvis man ser på, hvor meget (plastik)affald, der genereres i løbet af
året ved arrangementer, festivaler, byfester osv., altså alle
arrangementer, som mange mennesker deltager i og også
forbruger, bliver mængden af affald, der genereres nytårsaften, sat i
perspektiv . Selvfølgelig skal alt affald, især plastik, undgås.
Viden // 14
Mindre affald – mere miljømæssigt
kompatibilitet
Fyrværkeri producerer ligesom mange andre ting affald. Men skrald er
ikke altid skrald og skal ses i det forhold.
HVAD ER FYRVÆRKERI LAVET AF?
Fyrværkeri består normalt hovedsageligt af papir og pap og - selvfølgelig -
pyrotekniske sammensætninger, "pulveret". Nogle gange tilsættes små
mængder træ eller tråd. Der er dog også fyrværkeri, hvori der (i øjeblikket
stadig) skal installeres plastdele, normalt af sikkerhedsmæssige årsager.
Emballering i plastikposer eller blistere spiller også en rolle. Disse kan dog
bortskaffes via affaldssystemerne og genanvendes. Ellers er adskilte huse
(pap), døde batterier (pap og ler), rester af effektbomber (mineraler),
raketstyrestænger (træ) og "nedfaldet", altså det, der falder ned fra himlen -
såsom papir/pap, mineral, aske.
VPI-medlemmer har længe
været fortaler for miljøvenlige
alternativer til de originale
PVC-covers. Disse er siden
2012 udskiftet med
foldekasser lavet af
miljøvenlig pap, til alle
fyrværkeri batterier.
Siden 2017 har
medlemsvirksomheder af VPI
kun brugt de mere miljøvenlige
voks- eller tinvarianter i stedet
for den "klassiske" blystøbning.
Der findes allerede fyrværkeriprodukter, hvis
materialer er 100 procent genanvendelige.
Pyromould-batterier f.eks.
består siden 2013 kun af plantefibre
og naturlig stivelse.
Undgåelse og udvikling
For år tilbage gik medlemmerne af VPI ud på vejen til
transformation og bæredygtighed. En ændring i produktionen
af fyrværkeriartikler har fundet sted i lang tid og kontinuerligt.
Plastdele udskiftes med nedbrydelige alternativer, f.eks.
raketspidser eller heksehyl hvor og når det er muligt.
Hylebatterier med flere hundrede plastikfløjter vil i fremtiden
ikke længere være at finde på det tyske marked. Ligeledes
forsvinder mere og mere plastikemballage fra sortimentet. Flere
og flere sortimenter eller raketposer bliver erstattet af papkasser.
Siden 2014 har den plastikemballage, som tidligere var almindelig
i batterifyrværkeri, ikke længere været tilgængelig.
Viden // 15
RELATIONER OG SAMMENLIGNING
På hovedweekenden af karnevalet i Köln genereres mere end 370
tons affald.28 Ved den årlige "Wacken Open Air" skal omkring
450 tons besøgendes affald bortskaffes af arrangøren.29
Rygning: Det anslås, at rygning forårsager mere end 2 millioner
tons fast affald, 300.000 tons nikotinholdigt affald og omkring
200.000 tons kemisk affald hvert år på verdensplan. Omkring 73,8
milliarder cigaretter blev røget i Tyskland i 2020.30
Dyr: Lysffekter i stedet for
knaldene lyde
Det er ubestridt, at mange dyr ikke føler sig trygge ved fyrværkeri. Men
hvor stor er stressen egentlig? Hvilken indflydelse har det? De ofte nævnte
fugle, der falder døde ned fra himlen, ser ud til at være trukket ud af den
blå luft. Der er ingen tvivl om, at indespærrede dyr kommer til skade som
følge af ulykker, når de forsøger at flygte - men det forbliver et
enkeltstående tilfælde.
Kæledyr
Der er bestemt forskelle her, hvert dyr reagerer forskelligt på
fyrværkeri. Der er også forskadede dyr, der udviser tilsvarende
stærke reaktioner på høje stimuli. Men: Et veltrænet dyr behøver
ikke nødvendigvis at reagere på fyrværkeri. Forebyggende
træning og spontane modforanstaltninger kan understøtte
dyrenes støjtolerance. Det gælder ikke kun fyrværkeri, men også
andre støjkilder som tordenvejr, cykelklokker og horn.
Servicehunde, jagthunde og selskabshunde beviser, hvor godt
passende træning kan hjælpe.
DYRELIV
De fleste vilde dyr er byttedyr. Fyrværkerimodstandere
hævder nogle gange, at disse dyr er så forskrækkede
nytårsaften, og at deres flugtrefleks udløses permanent,
Allerede i dag tilbydes
stille fyrværkeri batterier også -
disse omfatter springvand og
komet batterier.
I 2020 afkald på import af
fløjtebatterier med et højt
plastindhold.
old
new
Omkring 2023
Raketspidshætter udskiftes med et nyt materiale
fremstillet af papir og plantefibre.
Nye
Gamle
Beskyttelseshætter til sikringer er fuldstændigt
udskiftet med et miljøvenligt alternativ lavet af 100
procent affaldspapir.
I vejtrafikken.33
Statistisk set dør et rådyr hver anden kilometer og en vildkat
hver tredje kilometer på de tyske veje hvert år.
Viden // 16
at de dør af udmattelse f.eks. Der er ingen beviser for disse
udsagn. Der findes ikke flere kadavere i skovene og engene i
byerne efter nytårsaften, og jægere eller skovbrugere kan
heller ikke støtte denne beretning.31 Selvom det kan ske i
ekstreme enkelttilfælde, ser det ud til at være en undtagelse.
RELATION OG SAMMENLIGNINGSVÆRDIER
Katte: Ifølge en amerikansk undersøgelse dræbes mellem 1,4 og
3,7 milliarder fugle og mellem 6,9 og 20,7 milliarder små
pattedyr af katte hvert år. Ifølge skøn dræbes omkring 200
millioner fugle af katte i Tyskland hvert år.32 Trafik: Et
forskerhold fra Portugal og Storbritannien offentliggjorde i
2020 en analyse i tidsskriftet "Grænser i økologi og miljø",
ifølge hvilken omkring 194 mio. fugle og 29 millioner pattedyr
bliver dræbt af katte hvert år i hele Europa.
Sikkerhed: Ingen chance for ulovligt
fyrværkeri
Det var bestemt et afgørende spørgsmål i fyrværkeriforbuddet i 2020/21.
Antagelsen var, at der kunne være for mange "fyrværkeriofre" på hospitalerne
nytårsaften, som så kunne spærre intensivafdelingerne. Hvor ønskeligt dette
end ville være, er der desværre stadig ingen klar og pålidelig statistisk analyse
om dette emne. Hvert år er der en ophobning af indsatser fra
redningsberedskabet og brandvæsenet nytårsaften. Der er også uheld med
fyrværkeri. Hovedårsagen til de øgede udrykninger nytårsaften er
sandsynligvis alkoholmisbrug. Fald, slagsmål, skæreskader og i sidste ende
også ulykker forårsaget af forkert håndtering af fyrværkeri skyldes for det
meste alkohol.
Der er tre hovedårsager til fyrværkeriskader:
▶ Ulovligt fyrværkeri
▶ Alkohol indtagelse
▶ Forkert brug af fyrværkeri
Den tredje årsag er et vigtigt punkt i hjertet af VPI. Information og
oplysning skal flyttes meget mere i fokus her. Derfor har VPI
gentagne gange lanceret sin egen informationskampagne, senest i
2019.
Lydtryks begrænsning på
nytårsfyrværkeri
Alt fyrværkeri er reguleret ved lov her i landet. Alle emner i kategori
F2 må ikke overstige 120 db(AI) ved otte meter. Godkendt fyrværkeri
overholder denne grænse eller er endnu mere støjsvag.
• Industrien har også produceret fyrværkeri med lavt støjniveau i
årtier.
• Produkterne vægter lysende frem for knaldeffekter.
• Derudover: Hensynet er vigtigt, både over for dyreverdenen og over
for medmennesker
Ulykker og misbrug
• Fyrværkeri godkendt til det tyske marked giver den størst
mulige grad af sikkerhed. Som en del af deres godkendelse af
Federal Office for Materials Research and Testing (BAM) eller
sammenlignelige organer i EU, kontrolleres de for
uskadelighed.
• Kravene til proceduren omfatter overholdelse af det
maksimale lydtryk på 120 db(AI) og begrænsningerne af den
eksplosive kraft.
• Ifølge Vivantes, en kommunal hospitalsoperatør, skyldes kun
omkring 5 % af alle hospitalsbesøg nytårsaften fyrværkeri.
• Præsidenten for det tyske hospitalsselskab, Dr. Gerald Gass
påpegede, at personer, der er såret af nytårsfyrværkeri, normalt
ikke tegner sig for det høje antal akutte indlæggelser, men
snarere dem, der drikker for meget alkohol og derefter
kommer i skænderier eller på anden måde kommer til at skade
dem selv.
• Det bayerske delstatsparlament svarede på en skriftlig
henvendelse (trykt papir 18/6877) om, hvor mange mennesker,
der var blevet såret af fyrværkeri nytårsaften 2019/2020, og
sagde, at kun 25 mennesker i hele Bayern blev såret af
fyrværkeri. I München var det kun én person.
• Sammenslutningen af tyske kriminalefterforskere i Sachsen
er imod et forbud mod salg af nytårsfyrværkeri. I 2020 blev
importen af ulovligt fyrværkeri fra andre europæiske lande
noteret med bekymring. I nogle nabolande er kategori F3
pyrotekniske artikler frit tilgængelige til salg. Denne type
fyrværkeri kræver en tilladelse eller certifikat i Danmark.
Forkert håndtering udgør en alvorlig risiko for personskade. Et
salgsforbud i Danmark kan øge antallet af ulovligt og farligere
fyrværkeri og dermed skadernes alvor.
Viden // 17
Festfyrværkeri: Kunst på højeste
niveau
Festfyrværkeri trækker ofte meget opmærksomhed.
En hel del seere ser det - bogstaveligt talt - som en
kunstform på højeste niveau, med koreografi, musik og
showeffekter. Men ikke alt, der ser gigantisk ud, skal have
gigantiske påvirkninger på klimaet og miljøet.
I Tyskland og Europa har fyrværkeri været en integreret del af
vores tradition i århundreder, som i Kina endda går over 1.000 år
tilbage. Festfyrværkeri er ofte det symbolske udråbstegn, den store
finale, uanset om det er på nationale helligdage, folkefester eller
store sportsbegivenheder rundt om i verden. "Cologne Lights",
"Constance Lake Night Festival" eller den internationalt anerkendte
fyrværkerikonkurrence i Hannover byder hvert år velkommen til
hundredtusindvis af besøgende, som er fascineret af det
spektakulære fyrværkeri.
I stigende grad er stort fyrværkeri dog også genstand for kritik.
Men hvor høj er CO2-udledningen af et gennemsnitligt stort
fyrværkeri? Faktisk er andelen forårsaget af fyrværkeri ubetydelig,
som det føderale miljøagentur jævnligt har bekræftet i
publikationer siden 2019. Festfyrværkeri som "Köln-lys" eller
"Rhinen i flammer" producerer kun omkring 42 kg CO2. Dette
svarer nogenlunde til en gennemsnitlig biltankfyldning.
Medlemsvirksomhederne i VPI, som er engageret i det store fyrværkeri,
planlægger også at beregne og kompensere deres årlige CO2-fodaftryk.
Den i forvejen lave andel af CO2-udledningen fra stort professionelt
fyrværkeri vil blive kompenseret 100 procent inden for en overskuelig
fremtid.
Partikler, det andet emne, der ofte forbindes med fyrværkeri, er ikke
klimarelevant i modsætning til CO2. Derudover er fint støv fra stort
fyrværkeri lokal udledning – og i ekstremt lille omfang. I 2018 for
eksempel i Tyskland var der over:
207,000,000 kg
udledte partikler. Ifølge de seneste målinger er der derimod højst
i et gennemsnitligt byfestfyrværkeri
25 kg partikler.
Partiklerne frigives i store højder og kan ophobes der og spredes hurtigt
med vinden. Det føderale miljøagentur (UBA) bekræfter, at fyrværkeri i
høj højde kun har en mindre indvirkning på emissioner af fint støv fra
jorden.
Disse fine støvpartikler fra fyrværkeri er også vandopløselige eller
vandtiltrækkende. Efter fyrværkeriet er brændt ud, forsvinder det hurtigt
fra luften igen. Derfor kan den fine støvforurening fra fyrværkeri ikke
sidestilles med det uopløselige fine støv fra sod og slidpartikler fra motor-
og erhvervskøretøjer. Brugen af professionelt fyrværkeri er strengt
reguleret ved lov i Danmark. Den gældende retstilstand tjener også i
særdeleshed til at beskytte miljøet og dyrene.
INHALT // 18
SPØRGSMÅLET OM
ALTERNATIVER
20
DIALOG
Adfærds syn -
Befolkningens
opfattelse
21
Brugere
// 19
DIALOG // 20
"KUN FYRVÆRKI AF PROFESSIONELLE -
CENTRALT I HVER BY"
Festfyrværkeri kun affyret af fagfolk - og kun centralt? Centralt stort
fyrværkeri er en god idé, men den praktiske gennemførelse har flere
hager, når man tænker på, at der er omkring 11.000 lokalsamfund i
Tyskland. Der er mange uddannede pyroteknikere i Tyskland, men på
ingen måde kan de alle udføre denne form for arbejde. I de fleste tilfælde
burde der ikke være nok udstyr, tændingsteknologi eller ansatte til at
antænde så mange festfyrværkerier. Og: Hvad laver folk, der ikke bor i
centrum af en større by? Når alt kommer til alt, hvem har lyst til at forlade
den private nytårsaften i god tid før midnat for at køre på tværs af byen
(og tilbage) for at se et 15-minutters fyrværkeri? For slet ikke at tale om
den koncentrerede trafikmængde og de dermed forbundne miljømæssige
konsekvenser, parkeringskaoset og den høje sandsynlighed for
spritkørsel. Også almindlige folk vil bare gerne skyde af og nyde deres
eget fyrværkeri. At tænde selvbestemt er noget helt andet end at se et
show.
Nytårsaften uden privat fyrværkeri – hvad nu hvis?
DRONE OG LASER SHOW
Uden tvivl – et lasershow kan være smukt, ligesom et droneshow kan
imponere. Ingen af dem vil dog kunne svare til fyrværkeri. De berømte
Pæoner og Crysanthemums, som ikke kan sammenlignes, sender deres
hilsener. Laser- eller droneshows er i øvrigt alt andet end miljøvenlige
alternativer. Lasershows kræver meget energi og en stor logistisk
indsats. I forhold til droneshows har fremstillingen af selve dronerne,
men især batterierne, ikke den bedste miljørekord. Her bliver der
virkelig brugt giftige stoffer og som bekendt bliver de materialer, der
kræves til batterier, nogle gange udvundet under prekære
omstændigheder.
Laser- eller droneshows er
alt andet end miljøvenlige
alternativer. Lasershows kræver
meget energi og høj
logistisk indsats.
SPØRGSMÅLET OM ALTERNATIVER
Brugere // 21
Undersøgelserne kan fortælle meget og sætte ord på
det. Men hvordan ser tyske borgere på emnet
fyrværkeri? Det har en undersøgelse fra
opinionsforskningsinstituttet Forsa vist.
For at få en repræsentativ mening om dette emne, har VPI-
medlemsvirksomheden "Röder Feuerwerk" bestilt en tilsvarende
undersøgelse fra det uafhængige opinionsforskningsinstitut
Forsa.36 Forsa er meget opmærksom på spørgsmålstypen. Der er
ingen ledende spørgsmål her. Fra 21. april til 6. maj 2021 er
borgere mellem 18 og 69 år blevet undersøgt på landsplan om
emnerne forbud mod fyrværkeri, partikler, dyrevelfærd og
miljøbeskyttelse.
Resultat: 90 % af borgerne ser klart nytårsfyrværkeri som en
tradition, og 80 % vil gerne have, at privat nytårsfyrværkeri
fortsat er tilladt, hvoraf lidt over halvdelen går ind for små
restriktioner såsom forbudte zoner og mindre larmene
fyrværkeri. De fyrværkerifri zoner, der er opsat i indre byer i de
senere år og de restriktioner, der allerede er ved lov, tager
alligevel højde for dette (intet fyrværkeri i nærheden af
alderdomshjem, hospitaler, volumenbegrænsning mv.).
Andelen af personer, der har købt fyrværkeri inden for de seneste
fem år, som har kæledyr, er ifølge undersøgelsen højere end
andelen af mennesker uden kæledyr. 77 % af de adspurgte var
enige i udsagnet "dyr stresses ofte eller hyppigt, men lider ikke
permanent skade". 50 % er af den opfattelse, at dyr overlever
nytårsfyrværkeri "oftere" eller endda "ofte" helt uskadt. Meninger
fra kæledyrsejere og mennesker uden kæledyr adskiller sig ikke fra
hinanden her. I alt 84 % af undersøgelsens deltagere er kæledyrsejere, 78 %
af dem er klar til en nytårsaften med fyrværkeri.
Hans eller hendes synspunkt -
Den offentlige mening.
Insgesamt
84%
...af undersøgelsens deltagere er kæledyrsejere, hvoraf:
78%
...er klar til en nytårsaften med fyrværkeri.
80%
90%
...af borgere ser klart nytårsfyrværkeri som en tradition.
...vil gerne have, at privat nytårsfyrværkeri forbliver
tilladt, hvor lidt over halvdelen går ind for små
restriktioner såsom no-go-zoner og mindre ekstremt
højt fyrværkeri.
77%
..af de adspurgte er enige i udsagnet: "Dyr
stresses oftere eller hyppigere i kort tid, men
lider ikke permanent skade".
50%
...er af den opfattelse, at dyr "oftere"
eller endda "hyppigt" overlever
nytårsfyrværkeri helt uskadt.
INHALT // 22
KONKLUSION
24
TAK
// 23
REFERENCER
Kildeoplysninger/
Layout
26
27
Dit arbejde er ikke en "klimamorder". Fyrværkeri er også mere end
videnskab og teknologi. Fyrværkeri er følelser, livsglæde, kunst og
tradition. Der er millioner af meninger, oplevelser og meget personlige
øjeblikke.
Tak fordi du tog dig tid til at læse denne brochure.
Din sammenslutning af den pyrotekniske
industri.
"Fordi dette øjeblik kommer aldrig tilbage.
Lad os leve som fyrværkeriet!“
Wincent Weiss, Sänger
TAK // 24
KONKLUSION
Ligesom alt, hvad folk gør kulturelt og i stor skala, har
fyrværkeri også en indvirkning på miljøet. Den diskussion,
der har udviklet sig om dette emne i de senere år, er vigtig og
korrekt. Hvis denne diskussion føres objektivt og
videnskabeligt, skal den kun hilses velkommen, da den også
bidrager til at undersøge og stille spørgsmålstegn ved vores
daglige forbrugeradfærd.
"Fyrværkeriet er den mest perfekte form for kunst,
fordi billedet på sit højdepunkt, øjeblikket for dets
højeste perfektion, bliver trukket tilbage fra seeren"
Theodor W. Adorno, Philosoph
TAK // 26
Kildeoversigt:
Umweltbundesamt, Autoren Ute Dauert, Wolfgang Straff, Holger Gerwig, Thomas Myck, David Kuntze, Wenn die Luft „zum Schneiden“ ist, aufgerufen am 29.9.2021,
URL: https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1410/publikationen/2020_hgp_wenn_die_luft_zum_schneiden_ist_bf_0.pdf, S. 7
2
Umweltbundesamt, aufgerufen am 29.9.2021, URL: https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/feinstaub-belastung#feinstaubkonzentrationen-in-deutschland
3
Antwort des bay. Landtages auf die Anfrage der Abgeordneten Katharina Schulze, „Bündnis 90/Die Grünen“, an den bay. Landtag vom 8.1.2020. Abgerufen am 29.9.2021
URL: http://www1.bayern.landtag.de/www/ElanTextAblage_WP18/Drucksachen/Schriftliche%20Anfragen/18_0006877.pdf
4
Umweltbundesamt, veröffentlicht am 03.07.2020, aufgerufen am 09.03.2021: https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/luftschadstoff-emissionen-in-deutschland/emission-von-
feinstaub-der-partikelgroesse-pm10#was-ist-feinstaub
5
VPI, Feinstaub ist nicht gleich Feinstaub, aufgerufen am 10.03.2021, URL: https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/Dokumente/Dokumente/Download/Verb-Positionen_20200814/20200806_
VPI-Verbandsposition_Schaedlichkeit_Feinstaub_neu.pdf
6
VPI (Verband der pyrotechnischen Industrie, aufgerufen am 29.09.2021) URL: https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/bilder/News-VPI/VPI-Pol-Newsletter_Ausgabe_1-2020_komp.pdf
7
Umweltbundesamt, Interaktive Karte Feinstaubmessung zum Jahreswechsel, aufgerufen am 04.10.2021, URL: http://gis.uba.de/website/silvester/
8
Statista GmbH, 13.07.2020, aufgerufen am 10.03.2021, URL: https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090854/umfrage/feinstaub-emissionen-in-deutschland/#:~:text=Im%20Jahr%20
2018%20wurden%20hierzulande,Durchmesser%20von%20maximal%2010%20Mikrometer.
9
Statista GmbH, aufgerufen am 27.5.2021, URL: https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090888/umfrage/verteilung-der-der-luftverschmutzung-nach-verursachergruppen-in-
deutschland/
10
VDI Verein Deutscher Ingenieure e.V., Prof. Dr. Isabelle Franzen Reuter, Christina Meßner, Dr. Marcel Langner, Dr.-Ing. Ralf Marquard, Dr. Anette Rautenberg-Wulff, Dipl.-Ing. Daniel
Röttger, aufgerufen am 04.10.2021, URL: https://www.vdi.de/ueber-uns/presse/publikationen/details/vdi-statusreport-luftqualitaet-und-fahrzeugantriebe
11
VDI Verein Deutscher Ingenieure e.V., Prof. Dr. Isabelle Franzen Reuter, Christina Meßner, Dr. Marcel Langner, Dr.-Ing. Ralf Marquard, Dr. Anette Rautenberg-Wulff, Dipl.-Ing. Daniel
Röttger, aufgerufen am 04.10.2021, URL: https://www.vdi.de/ueber-uns/presse/publikationen/details/vdi-statusreport-luftqualitaet-und-fahrzeugantriebe
12
Laborpraxis Vogel, Rita Schwab/Christien Lüttmann, aufgerufen am 27.5.2021, URL: https://www.laborpraxis.vogel.de/grillen-im-labor-fuer-bessere-luft-a-945854/
13
Umweltbundesamt, URL: https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/emissionsminderung-bei-kleinfeuerungsanlagen#feinstaub-emissionen-von-kleinfeuerungsanlagen
14
Vidal, John: “The world's largest cruise ship and its supersized pollution problem”, the Guardian 21.005.2016, URL: https://www.theguardian.com/environment/2016/may/21/the-worlds-
largest-cruise-ship-and-its-supersized-pollution-problem
15
WikipediaURL:https://de.wikipedia.org/wiki/Kreuzfahrtschiff#:~:text=2019%20existierten%20rund%205000%20Passagierschiffe,kommen%20etwa%20800%20Flusskreuzfahrtschiffe%20
weltweit
16
NABU, URL: https://www.nabu.de/downloads/TabelleVergleichKreuzfahrschiff_Pkw.pdf
17
Ärzteblatt, aufgerufen am 29.09.2021, URL: https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/77433/Zigarette-setzt-mehr-Feinstaub-frei-als-Diesel
18
Statista: Statistiken zum Markt für Zigaretten, URL: https://de.statista.com/themen/1681/zigarettenindustrie/
19
Statista: Verteilung der Feinstaub-Emissionen (PM10) nach Quellgruppen in Deutschland im Jahr 2019 https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090888/umfrage/verteilung-der-
der-luftverschmutzung-nach-verursachergruppen-in-deutschland/
20
Umweltbundesamt, aufgerufen am 27.5.2021, URL: https://www.umweltbundesamt.de/daten/klima/treibhausgas-emissionen-in-deutschland#emissionsentwicklung
21
Umweltbundesamt, National Inventarbericht zum Deutschen Treibhausgasinventar 1990 – 2018, 15.4.2020, Seite 215, Michael Strogies, Patrick Giniffke, aufgerufen am 29.09.2021, URL:
https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1410/publikationen/2020-04-15-climate-change_22-2020_nir_2020_de.pdf
22
BMU: „Treibhausgasemissionen sinken 2020 um 8,7 Prozent“, URL: https://www.bmu.de/pressemitteilung/treibhausgasemissionen-sinken-2020-um-87-prozent
23
ruhr24.de/Weco, Florian Forth, 13.07.2019, Kölner Lichter, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.ruhr24.de/nrw/koelner-lichter-2019-warum-kritik-feuerwerk-unangebracht-13090231.
html
24
LichtBlick SE/Presseportal, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.presseportal.de/pm/22265/2290967
25
VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/Dokumente/Dokumente/Download/Verb-
Positionen_20200814/20200806_VPI-Verbandsposition_CO2_durch_Feuerwerk.pdf
26
myclimate, Linus Odermatt, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.zuerifaescht.ch/sites/default/files/inline-files/Pr%C3%A4sentation%20CO2-Footprint%20
Z%C3%BCrif%C3%A4scht%202019_myclimate.pdf
27
Umweltbundesamt: Abfallaufkommen, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.umweltbundesamt.de/daten/ressourcen-abfall/abfallaufkommen#deutschlands-abfall
28
Die Transportbotschafter e.V., aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://transportbotschafter.de/muellentsorgung-an-karneval-mit-logistik-gegen-abfall/#:~:text=Die%2
29
Neue Osnabrücker Zeitung, Melanie Heike Schmidt, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://www.noz.de/deutschland-welt/vermischtes/artikel/1821022/hurricane-wacken-und-co-
festivals-und-ihre-muellprobleme
30
Statista GmbH, Sandra Ahrens, aufgerufen am 30.09.2021, URL: https://de.statista.com/statistik/daten/studie/182391/umfrage/zigarettenkonsum-pro-tag-in-deutschland/
31
Süddeutsche Zeitung, Markus Wanzeck, aufgerufen am 27.5.2021, URL: https://www.sueddeutsche.de/wissen/truppenuebungsplaetze-naturschutz-mit-panzern-1.4204670
32
NABU, URL: https://www.nabu.de/tiere-und-pflanzen/voegel/gefaehrdungen/katzen/15537.html
33
Frontiers in Ecology and the Environment / Volume 18, Issue 6; aufgerufen am 4.10.2021 URL: https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/fee.2216
34
Süddeutsche Zeitung, Thomas Krumenacker, 5.6.2020, aufgerufen am 27.4.2021, URL: https://www.sueddeutsche.de/wissen/artenschutz-strassenverkehr-wildunfall-
1.4956671#:~:text=Werden%20gro%C3%9Fe%20S%C3%A4ugetiere%20%C3%BCberfahren%2C%20wirkt,aber%20trifft%20es%20kleinere%20Lebewesen.&text=Fast%20200%20Mill-
ionen%20V%C3%B6gel%20und,gedacht%20in%20ihrem%20Bestand%20bedrohen
35
NABU – Naturschutzbund Deutschland e.V., aufgerufen am 04.10.2021, URL: https://www.nabu.de/tiere-und-pflanzen/voegel/gefaehrdungen/11932.html
36
Pressportal, aufgerufen am 04.10.2021,URL: https://www.presseportal.de/nr/156523
TAK // 27
Herausgeber:
VPI Verband der pyrotechnischen Industrie
An der Pönt 48
40885 Ratingen
Kontakt: info@feuerwerk-vpi.de
Website: www.feuerwerk-vpi.de
Telefon: +49 (0) 2102 / 186200
Der VPI Verband der pyrotechnischen Industrie ist eine Fachgruppe des Fachverbandes Industrie verschiedener Eisen- und Stahlwaren e.V. (IVEST).
Inhaltlich Verantwortlicher gemäß § 10 Absatz 3 MDStV:: RA K. Gotzen
Gestaltung / Layout: Mareike Braun
Redaktion / AvH
Haftungshinweis:
Trotz sorgfältiger inhaltlicher Kontrolle übernehmen wir keine Haftung für die Inhalte externer Links. Für den Inhalt der verlinkten Seiten sind ausschließlich deren Betreiber
verantwortlich.
©2022 VPI Verband der pyrotechnischen Industrie
Titelseite VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #349979393
Seite 2 iStock | #1217635893
Seite 3 VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Weco Feuerwerk
Seite 4 Adobe Stock | #399481927
Seite 5 VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #296139965, iStock | #1155182108, Adobe Stock | #39988895
Seite 6 Adobe Stock | #399481927
Seite 8/9 Adobe Stock | #373256004, Adobe Stock | #199807134, Adobe Stock | #69208764, Adobe Stock | #176861631
Seite 10 Umweltbundesamt (UBA)
Seite 11 Adobe Stock | #439197469, Adobe Stock | #57905881, Adobe Stock | #450732558, Adobe Stock | #246425740
Seite 12 Adobe Stock | #103180154
Seite 13 iStock | #623910858, Adobe Stock | #268615852, Adobe Stock | #422437909, Adobe Stock | #268615852, Adobe Stock | #114654227
Seite 14 Adobe Stock | #255984020, Weco Feuerwerk
Seite 15 Weco Feuerwerk
Seite 17 iStock | #855125304
Seite 18 VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #296139965
Seite 20 Adobe Stock | #402502346
Seite 21 iStock | #860574474, Adobe Stock | #196429700, Adobe Stock | #131411158
Seite 22 iStock | #1155182108, Adobe Stock | #39988895
Seite 24 iStock | #859496990, iStock | #869405018
Seite 25 Adobe Stock | #346684530
BILDNACHWEIS
PHOTO CREDITS
Layout
Publisher: Translated into english:
BFA British Fireworks Association
AF Pyro Ltd
444 Hillington Road
Hillington Ind Est
Glasgow
G52 4RU
VPI Verband der pyrotechnischen Industrie
The VPI Verband der pyrotechnischen Industrie isa section of the Fachgruppe des Fachverbandes Industrie verschiedener Eisen- und Stahlwaren e.V. (IVEST).
Design / Layout: Mareike Braun
Editorial / AvH
Responsible for content according to § 10 Abs. 3 MDStV:: RA K. Gotzen
Liability notice:
Despite careful control of the content, we assume no liability for the content of external links. The operators of the linked pages are solely responsible for their content.
WWW.FEUERWERK-VPI.DE
‭
Lovprogram for folketingsåret 2023-2024‬
‭Bekymringer og kritik ang. indskrænkning af‬
‭anvendelsesperiode for fyrværkeri‬
‭
Introduktion‬
‭
Vi er flere i fyrværkeribranchen (Scene-, Fest fyrværkere, sælgere ol), der har‬
‭
bekymringer omkring indskrænkningen af anvendelsesperioden for konsumfyrværkeri.‬
‭
Et udpluk af disse emner er samlet på de følgende sider, sammen med notater og‬
‭
afsendere af dette dokument.‬
‭
Er der yderligere spørgsmål til dokumentet eller dennes indhold, kan der rettes‬
‭
henvendelse til afsenderen af dette dokument:‬
‭
Jens Carl Lynbech Andersen,‬‭
Scene- og Festfyrværker‬‭
PYRO-00843. (Forfatter)‬
‭
Adresse:‬
‭
Sønderskovvej 34, 9370 Hals‬
‭
Telefon nummer: +45 4092 7055‬
‭
E-Mail: Arbejde:‬‭
jca@complea.dk‬
‭
/ Privat:‬‭
wiking@xtreme2000.dk‬
‭
Bekymringer og kritik:‬
‭
- Nuværende periode er i forvejen for kort.‬
‭
Da den nuværende periode allerede er meget kort (den 27. december til og med 1.‬
‭
januar), kan det skabe udfordringer for forbrugerne; f.eks. hvis der de sidste 2 dage er‬
‭
dårlige vejrforhold, så er der ingen mulighed for de private forbrugere for at benytte‬
‭
deres fyrværkeri, og de må derfor opbevare det til året efter. En optimal løsning ville‬
‭
være, at man de efterfølgende dage kunne få sine resterende effekter benyttet.‬
‭
Datoerne 27-28-29 december er også en ofte brugt produkt demonstrationsaften for‬
‭
flere udsalgssteder, og nu skal der yderligere anmeldes 30 dage forinden samt ansættes‬
‭
en fyrværker til demonstrationer, hvilket vil betyde ekstra omkostninger og‬
‭
administrative udfordringer. Nye udsalgssteder har måske ikke kendskab til den 30‬
‭
dages anmeldelsesperiode, og det kan skabe travlhed og udfordringer for beredskabet‬
‭
og fyrværkere.‬
‭
En løsning på dette, er at uddannede og godkendte fyrværkere ikke skal anmelde brug‬
‭
af konsum. Og/Eller ansøgningsfristen sættes betydeligt lavere end 30 dage der bruges i‬
‭
dag.‬
‭
Da der i perioden op til nytår kommer mange nye fyrværkeri produkter, bruger‬
‭
uddannede fyrværkere samme periode til at teste disse nye produkter.‬
‭
I dag kan dette gøres uden en anmeldelse til SIK/Beredskabet. Dette skal nu fremover‬
‭
anmeldes, og kan dermed skabe nogle administrative udfordringer (pga. de 30 dages‬
‭
anmeldelsestid). Det sker også, at produkternes leveringstid forskydes, hvilket gør at‬
‭
anmeldelser i sidste øjeblik skal justeres.‬
‭
- Hyggen i familie, og sikkerheds samtale/-træning bliver ulovligt.‬
‭
Mange børnefamilier fejrer mere end én jule- og nytårsaften. Og som den gode mad og‬
‭
julegaver hører til en ekstra juleaften, vil fyrværkeri også høre til, til en ekstra fejring af‬
‭
nytårsaften.‬
‭
Der er i dag også mange familier, der i dagene op til nytår sammen går ud med‬
‭
fyrværkeri og træner samt informerer om; “Husk sikkerhedsbriller”, “Husk afstand”,‬
‭
“Husk, gå ikke tilbage til en fuser” og lignende gode råd og praksisser. Den samtale er‬
‭
god at udføre, inden at huset bliver fyldt med gæster. Bliver den i forvejen meget korte‬
‭
periode yderligere indskrænket, bliver det svært at nå at dyrke disse gode‬
‭
praksisser/traditioner.‬
‭
- Mere fyrværkeri på kort tid, og kortere tid til produkttest for entusiaster.‬
‭
Der findes, som i alle andre emner/grupper, også entusiaster inden for fyrværkeri.‬
‭
Nogle herfra bliver uddannet scene- eller festfyrværker. Mange har dog ikke råd og tid til‬
‭
at bruge 17.500 kr. på en uddannelse.‬
‭
Der er også en gruppe der har forsøgt sig med at afholde events, hvor man kan starte‬
‭
sin uddanelse til fyrværker (og derved også se om det er noget man ønsker at fortsætte‬
‭
med), samt generelt sikre en højere forståelse og sikkerhed ved omgang med‬
‭
fyrværkeri, men Sikkerhedsstyrelsen modsat sig dette arrangement, med begrundelsen‬
‭
at der overdrages fyrværkeri til folk der ikke er under uddannelse, også selv om at hele‬
‭
arrangementet gik ud på at starte sin uddannelse.‬
‭
Disse entusiaster får nu deres adgang til deres hobby endnu mere begrænset.‬
‭
- Ny fyrværkerilov har endnu ikke fået effekt.‬
‭
I 2024 er der nye regler omkring F3 (*) fyrværkeri, der fremover bliver anset som‬
‭
professionelt fyrværkeri. Denne ændring vil ændre på den type fyrværkeri, som de‬
‭
private kan anvende til F2 (**). Vi har endnu ikke set resultatet af denne indskrænkning.‬
‭
- Tabt fortjeneste for forhandlere og importører.‬
‭
Den kortere periode kan resultere i et lavere salg, og dermed tabt fortjeneste, for alle‬
‭
led i branchen. Det betyder også et fald i indtægter for staten i form af skat og moms.‬
‭
I værste fald kan det give lukning af virksomheder, der lever af de indtægter, de har fra‬
‭
d. 15.-31. december.‬
‭
- Nutidens fyrværkeri er mere klimavenligt og udgør en minimal belastning.‬
‭
Ligesom tungmetaller såsom bly er andre skadelige kemikalier og lignende ulovligt i‬
‭
nutidens fyrværkeri. Der arbejdes ligeledes løbende på, at minimere anvendelsen af‬
‭
plast i fyrværkeri. Ligesom andre hobbyer følger fyrværkeri også med tiden, og tænker‬
‭
på både mennesker og miljø. Desuden er den tidligere noteret ændring til F2(**) for‬
‭
konsum også en faktor i støjbelastningen.‬
‭
I Tyskland har man lavet en række beregninger for miljø impact for fyrværkeri, for at‬
‭
sammenligne, har man brugt dette eksempel:‬
‭
En grillaften (kulgrill) for 8 voksne giver et klimaaftryk, der svarer til at afbrænde enten‬
‭
564 tyske batterier eller 11.500 tyske raketter.‬
‭
Af den samlede CO2 udledning i Tyskland bidrager alt fyrværkeri (Nytår og professionel‬
‭
anvendelse) med 0,00013% af den samlede udledning.‬
‭
Ved fejring af nytårsaften bidrager fyrværkeri alene kun med 0,2% af det samlede‬
‭
klimaaftryk. (Kilde ***)‬
‭
Desuden er der vedhæftet et dialog dokument som Tyske VPI har udarbejdet (Oversat til‬
‭
dansk).‬
‭
- Kommunikation og samarbejde om forbedringer.‬
‭
Importører, sælgere, uddannede fyrværkere og entusiaster ønsker alle en mere åben‬
‭
kommunikation og samarbejde omkring fyrværkeri området.‬
‭
Generelt sker der rigtigt mange uhensigtsmæssige ændringer på området, der både‬
‭
giver incitament til det sorte marked, og som gør det problematisk for professionelle at‬
‭
udføre deres erhverv.‬
‭
- Hvor mange med PTSD har gener af fyrværkeri, torden, larmende køretøjer ol,?‬
‭
Andre begrundelser der har været for at indskrænke perioden for konsumfyrværkeri,‬
‭
var nævnt som folk ramt hårdt af støjgener generelt.‬
‭
Vi har rettet henvendelse til Psykiatrifonden og Veterancentret‬
‭
Psykiatrifonden meldt at de ikke har nogen statistik for hvor mange der er berørt.‬
‭
Der har også været forsøgt kontakt til Veterancenteret, men de har ikke vendt retur på‬
‭
mine henvendelser, dog viser offentlige tal, at der er 4.000 veteraner i Danmark, med‬
‭
forskellige psykiske udfordringer.‬
‭
Selvfølgelig skal vi hjælpe disse folk, men en afskydning begrænset nytårs aften ændrer‬
‭
ikke på, at deres udfordringer stadig findes, og at så lille en procentdel af den danske‬
‭
befolkning skal udgøre så vidtrækkende indgreb på den samlede befolkning.‬
‭
Notater og kilder:‬
‭
* Kategori F3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs‬
‭
anvendelse i større, fysisk åbne områder, og som er beregnet til kun at blive anvendt af‬
‭
festfyrværkere. Fyrværkeriets støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.‬
‭
**Kategori F2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet‬
‭
til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder.‬
‭
Kilder:‬
‭
https://www.sik.dk/erhverv/produkter/fyrvaerkeri/vejledninger/fremstilling-import-og-sa‬
‭
lg/kategorier-inden-fyrvaerkeri-og-andre-pyrotekniske-artikler‬
‭
*** (Kilden er på Tysk):‬
‭
https://www.feuerwerk-vpi.de/presse/artikel?tx_news_pi1[action]=detail&tx_news_pi1[co‬
‭
ntroller]=News&tx_news_pi1[news]=214&cHash=d7fca830ece4e2877cfc7cb7a844ba71‬
‭
Dokument med dansk oversættelse er også vedhæftet mailen.‬
‭
Forfatter af dette skriv er:‬
‭
Jens Carl Lynbech Andersen,‬‭
Scene- og Festfyrværker‬‭
PYRO-00843. (Forfatter)‬
‭
Adresse:‬
‭
Sønderskovvej 34, 9370 Hals‬
‭
Telefon nummer: +45 4092 7055‬
‭
E-Mail: Arbejde:‬‭
jca@complea.dk‬
‭
/ Privat:‬‭
wiking@xtreme2000.dk‬
‭
Underskrivere og afsendere af dette dokument er:‬
‭
Jens Carl Lynbech Andersen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00843.‬
‭
Christian Munk Thomsen, Krudtkongen Frederikshavn, Fyrværkeri sælger, Veteran.‬
‭
Bjørn Nielsen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00524, Fyrværkeri sælger Lønstrup‬
‭
Fyrværkeri.‬
‭
Martin Anker Jensen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00750, Ankers Krudt.‬
‭
Rune Michael Jørgensen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00695, Fyrværkeri sælger‬
‭
Lønstrup Fyrværkeri.‬
‭
Allan Madsen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00588, Fyrværkeri sælger Mahd Fireworks.‬
‭
Christian Nødskov Sonne-Schmidt, Scene- og Festfyrværker PYRO-00590, Fyrværkeri‬
‭
sælger DanishFireworks.dk‬
‭
Henrik Rostgaard Hjorth, Scene Fyrværker PYRO-00844.‬
‭
Peter Stick, Scene- og Festfyrværker PYRO-00371, Pyro-s.‬
‭
Lasse Skjødt, Fyrværkeri sælger, Krudtkammeret.dk‬
‭
Leon Christensen, Scene fyrværker PYRO-00805, Fyrværkeri sælger Krudtteltet Århus, og‬
‭
Lygums krudt og kugler.‬
‭
André Christoffersen, Scenefyrværker PYRO-00726.‬
‭
Anders Kristoffersen, Scenefyrværker PYRO-00789.‬
‭
Benny Arlund Kjærulff, Scenefyrværker PYRO-00691, Fyrværkeri sælger World Of‬
‭
Fireworks.dk‬
‭
Martin Gotlieb, Fyrværkeri sælger Fyrshoppen.dk.‬
‭
Tobias Østergaard Frederiksen, Scene- og Festfyrværker PYRO00829.‬
‭
Michael Rødbro Schytte, Scene Fyrværker PYRO-00825.‬
‭
David Sørensen, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).‬
‭
Stefan Gerding, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).‬
‭
Oliver Hansen, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).‬
From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>
Sent: 15-11-2023 12:17:22 (UTC +01)
To: 3 - SIK Høringer (SIK) <horinger-sik@sik.dk>
Subject: VS: DEG høringssvar vedr. Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Venlig hilsen
Klavs Mathiasen
Kundekonsulent
Direkte: +45 33 73 20 57
E-mail: kma@sik.dk
Fra: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <info@deg.dk>
Sendt: 15. november 2023 11:21
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Thomas Kurz Ankersen <tka@deg.dk>
Emne: DEG høringssvar vedr. Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.
Hermed vedlægges Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers høringssvar.
Venlig hilsen
Esma Suzan Kara | Kontorassistent
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K
Dir. tlf. 93 39 78 88
Mobil 28 19 91 46
esk@deg.dk
www.deg.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Den 15. 11 2023
Vedrørende sagsnr.: EMN-10-04- 000060
Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om
produkter og markedsovervågning og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden for
fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens
område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.).
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DEG har som ingen bemærkninger hertil, ud over at DEG ud fra dyrebeskyttelses- og miljømæssige hensyn
finder lovforslaget både hensigtsmæssigt og fornuftigt.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent - jura & organisation


Høringsnotat til forslag om ændring af lov om fyr-
værkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om pro-
dukter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven
og lov om tilgængelighedskrav for produkter og
tjenester (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring
af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og æn-
dring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.)
1. Indledning
Med udkast til lovforslag om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love, øn-
sker Erhvervsministeriet at det skal være trygt og sikkert at være borger og for-
bruger i Danmark samtidigt med, at rammevilkårene for at drive virksomhed for-
bedres med omtanke for produktivitet og konkurrenceevne.
Lovforslaget har til formål at indskrænke anvendelsesperioden for fyrværkeri (31.
december – 1. januar) samt skærpe bødeniveauet for ulovlig anvendelse og salg af
fyrværkeri, tilpasse sanktionsniveauet og kontrolbeføjelser på Sikkerhedsstyrel-
sens område ift. produkter og markedsovervågning, sikre korrekt implementering
af visse bestemmelser fra tilgængelighedsdirektivet samt gøre Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed mere tidssvarende.
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 8. november 2023 med hørings-
frist den 13. december 2023 til i alt 72 myndigheder, organisationer, foreninger
m.v. Lovforslaget har i samme periode været offentliggjort på høringsportalen.dk.
Der er modtaget høringssvar fra 26 af de hørte myndigheder, organisationer, for-
eninger m.v. Heraf har 20 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
De generelle bemærkninger gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2. De
konkrete bemærkninger gennemgås og kommenteret i afsnit 3. I forhold til det
udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lov-
forslag indholdsmæssige ændringer, der vil blive gennemgået i afsnit 4.
Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at lovforslaget overordnet er positivt modtaget, og at der er op-
bakning til intentionen om at skabe rammerne for en balanceret lovgivning på fyr-
værkeriområdet, samt tilpasse elementer i produktloven, således at de erhvervs-
drivende i højere grad imødekommes ved tilpasning af sanktionsniveau og tilpas-
ses Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser.
Offentligt
L 120 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/24
Vedr. fyrværkeriloven:
Forbrugerrådet TÆNK (FT), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), Ve-
terancenteret, DOF BirdLife, Danmarks Jægerforbund (DJ), Dansk Kennel Klub
(DKK), Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV), Dyreværnet, Ser-
vicehunde til Handicappede (STH) og Danmarks Naturfredningsforening er gene-
relt positive over for ønsket om at indskrænke anvendelsesperioden for fyrvær-
keri, bl.a. af hensyn til mennesker og af dyrebeskyttelses- og miljømæssige hen-
syn.
DJ, DKK, Dyreværnet og STH påpeger, at tiltag om mere indskrænkning eller
forbud for privates anvendelse af fyrværkeri er at foretrække, herunder af hensynet
til miljøet, dyr og mennesker, der er generet af fyrværkeri.
DI, DE og Fyrværkeribrancheforeningen udtrykker tvivl om, at de foreslåede til-
tag om indskrænkelse af anvendelsesperioden for fyrværkeri vil have effekt i for-
hold til støjgener og pointerer, at salg og brug af ulovligt fyrværkeri er et problem.
DE, DI, Fyrværkeribrancheforeningen, Jens Andersen på vegne af en række
scene- og festfyrværkere og SMV Danmark efterspørger muligheden for, at prø-
veafskydningen i forbindelse med markedsføring af fyrværkerisalget skal kunne
finde sted uden for anvendelsesperioden.
Vedr. produktloven:
DE, DI, FT og Danske Advokater bemærker, at det fremlagte lovforslag har gode
intentioner og fremhæver, at ændringen fra absolut kumulation til modereret ku-
mulation er positivt.
Danske Advokater og DI understreger, at der skal være hjemmel til at føre uvars-
lede kontrolbesøg og tilsyn med virksomhedens procedurer m.v. for at overholde
lovgivningen.
FT og DE støtter initiativet om muligheden for at udføre virksomhedsbaseret mar-
kedsovervågning, der er afgørende for høj regelefterlevelse og opfordrer desuden
til, at den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal være med henblik på
god dialog og vejledning af virksomhederne.
FT støtter, at bødestørrelsen på 50.000 kr. fastholdes, således at den tilsigtede præ-
ventive virkning og muligheden for at fravige fra niveauet bevares.
Både DE, DI og Fyrværkeribrancheforeningen stiller sig uforstående over for, at
bødestørrelsen fastholdes og finder et behov for, at lovforslaget angiver formil-
dende omstændigheder.
Både DI, FT, Fyrværkeribrancheforeningen og Danske Advokater anfører, at de
kan tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning, men at der kan være behov for
klare retningslinjer for anvendelsen af ordningen i praksis.
3/24
DE udtrykker, at de finder det vanskeligt at støtte op om lovforslaget i det frem-
lagte udkast og fremhæver en bekymring over den måde, hvorpå Sikkerhedssty-
relsen i dag håndhæver produktlovgivningerne under produktloven.
Vedr. elsikkerhedsloven:
Der er modtaget enkelte høringssvar vedr. elsikkerhedsloven. DE finder det posi-
tivt, at bestemmelsen om ekspropriation tydeliggøres, så det bliver klart, at private
såvel som offentlige aktører er omfattet af bestemmelsen.
DI, DE og TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter overordnet forslaget om omdannelsen
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, således at rådet fremadrettet vil afspejle
udviklingen på området og den hurtige grønne omstilling.
FT efterspørger, at uddannelses- og forbrugerinstitutioner bliver tænkt ind i rådet,
da flere af emnerne i den grønne omstilling vil være i forbrugernes interesse.
Vedr. tilgængelighedsloven:
Der er modtaget enkelte høringssvar vedr. tilgængelighedsloven fra DI, DE og
Danske Forlag.
DI mener, at Danmark bør arbejde for, at der udarbejdes en europæisk vejledning
om undtagelse fra tilgængelighedskravene, og at der er fokus på ensartet imple-
mentering på tværs af EU-medlemslande.
DE støtter en minimumsimplementering af direktivet.
DE og Danske Forlag udtrykker, at de ikke er enige i den anlagte fortolkning af
tilgængelighedsdirektivet for så vidt angår hvilken erhvervsdrivende, der har an-
svaret for, at e-bøger lever op til kravene. DE og Danske Forlag gør desuden op-
mærksom på andre landes implementering af tilgængelighedsdirektivet.
Kommentar
I Danmark skal lovgivningen være balanceret. Man skal som forbruger trygt og
sikkert kunne købe og anvende produkter, og man skal kunne fejre nytåret med
fyrværkeri samtidigt med, at der bliver tage hensyn til miljøet, dyr og mennesker,
der kan opleve gener ved affyring af fyrværkeri.
Forbrugerne skal have tillid til, at de produkter, de køber lever op til gældende
regler og krav og finde tryghed i, at de erhvervsdrivende, der ikke overholder
reglerne bliver sanktioneret. Erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bidra-
get til produktsikkerhed skal i højere grad imødekommes.
Dette lovforslag skal med de foreslåede ændringer indskrænke perioden, hvor fyr-
værkeri må anvendes af forbrugere og skærpe straffen for affyring og salg af fyr-
værkeri uden for de fastsatte perioder. Lovforslaget skal forstærke de overordnede
4/24
rammer for kontrolmyndighedens håndhævelse af kravene til produkters sikker-
hed og overensstemmelse.
Et væsentligt formål med lovforslaget er, på baggrund af en evaluering af pro-
duktloven, at lempe strafbestemmelserne, en praksisjustering af Sikkerhedsstyrel-
sens administration og sanktionering og lægge op til en ændring til det strafferet-
lige udgangspunkt om modereret kumulation.
Lovforslaget lægger derudover op til, at der indføres en ny advarselsordning for
overtrædelser af produktloven, hvor der gives en advarsel for overtrædelser af
mindre alvorlig karakter som afslutning på en afgørelse i f.eks. produktsager med
formelle fejl. Som udgangspunkt vil det være ved grove tilfælde eller gentagelse-
stilfælde, at overtrædelsen anmeldes til politiet med en bødeindstilling. På den
baggrund er det forventningen, at færre virksomheder vil blive politianmeldt for
mindre overtrædelser af produktloven i førstegangstilfælde.
For så vidt angår elsikkerhedsloven er formålet, at ophæve bestemmelsen vedr.
Rådet for El- og gasteknisk Sikkerhed, således at Rådet omdannes for at sikre
indsigt og viden om specifikke sikkerhedstekniske spørgsmål, der afspejler udvik-
lingen på området.
Derudover forslås det, at Sikkerhedsstyrelsen viderefører praksis på ekspropria-
tionsområdet, så det bliver tydeliggjort, at såvel private som offentlige virksom-
heder kan søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation.
Vedrørende tilgængelighedsloven er der tale om ændringer, som sikrer korrekt
implementering af en række bestemmelser i tilgængelighedsdirektivet.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Fyrværkeriloven
3.1.1. Anvendelsesperiode og salgsperiode
3.1.2. Sanktionsniveau
3.1.3. Erhvervsdrivendes mulighed for demonstration af fyrværkeri
3.1.4. Hensyn til mennesker, dyr og miljø
3.2. Produktloven
3.2.1. Sanktioner
3.2.1.1.Generelt om praksis, gældende ret og anvendelsesområde
3.2.1.2.Myndighedens reaktionsmuligheder ved overtrædelsessager
3.2.1.3.Bødestørrelse
3.2.1.4.Ændring fra absolut til modereret kumulation
3.2.2. Blokering er onlinegrænseflader
3.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning og adgang uden retskendelse
5/24
3.2.4. Klageadgang
3.3. Elsikkerhedsloven
3.3.1. Ekspropriationsbestemmelsen
3.3.2. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed (REGS)
3.4. Tilgængelighedsloven
3.4.1. Implementering af tilgængelighedsdirektivet
3.4.2. Rette pligtsubjekt ved levering af e-bøger
3.1. Fyrværkeriloven
3.1.1. Anvendelsesperiode og salgsperiode
FT, Danske Erhvervsskole og -Gymnasier (DEG), Veterancenteret, DOF Bird-
Life, Danmarks Jægerforbund (DJ), Dansk Kennel Klub (DKK), Center for Forsk-
ning i Familiedyrs Velfærd (CFFV), Dyreværnet, Servicehunde til Handicappede
(STH) og Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at anvendelsespe-
rioden for fyrværkeri foreslås indskrænket.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør være et forbud mod anvendelse af fyrvær-
keri, men hvis dette ikke kan imødekommes, bør perioden være fra 31. december
kl. 18.00 til 1. januar kl. 02.00. DOF BirdLife foreslår, at perioden afgrænses til
at være den 31. december kl. 15 til 1. januar kl. 06.00. Jens Andersen på vegne af
20 scene- og festfyrværkere og fyrværkerisælgere finder, at den foreslåede anven-
delsesperiode for fyrværkeri er for kort. SMV Danmark pointerer, at de ser øko-
nomiske ulemper ved indskrænkelse af anvendelsesperioden for fyrværkeri.
DJ, DKK, Dyreværnet og STH bakker op om tiltag, der i videst muligt omfang
også begrænser salg af fyrværkeri og at fyrværkeri alene må affyres af professio-
nelle og i meget begrænset omfang. CFFV foreslår, at salgsperioden for fyrvær-
keri begrænset mest muligt. FT opfordrer til, at salgsperioden for fyrværkeri også
indskrænkes.
DI og Fyrværkeribrancheforeningen sætter spørgsmålstegn ved effekten af at ind-
skrænke anvendelsesperioden for fyrværkeri.
Kommentar
Erhvervsministeriet ønsker med de foreslåede ændringer i fyrværkeriloven, at ind-
skrænke perioden, hvor forbrugere må anvende fyrværkeri til 31. december og 1.
januar. Lovgivningen skal være balanceret og tage hensyn til både de forbrugere,
der ønsker at fejre nytåret med fyrværkeri, samtidigt med, at der tages hensyn til
miljøet, dyr og mennesker, der oplever gener ved fyrværkeri.
Erhvervsministeriet lægger op til, at salgsperioden ikke indskrænkes. Det sker af
hensyn til de omfattende håndteringskrav og sikkerhedsprocedurer, der er forbun-
det med salg af fyrværkeri. Det vurderes, at en kortere salgsperiode kan medføre
6/24
et større pres på salgsleddet, hvorved det vil være vanskeligere at overholde de
påkrævede sikkerhedsforanstaltninger.
3.1.2. Sanktionsniveau
FT, Danmarks Naturfredningsforening, DJ og DKK tilslutter sig de foreslåede
skærpede sanktionsniveauer for overtrædelse af både salgs- og anvendelsesperio-
den.
Fyrværkeribrancheforeningen støtter ikke det foreslåede sanktionsniveau for
overtrædelse af reglerne for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for de fastsatte
perioder. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at skærpelsen af bødeniveauet vil have
en effekt, da politiet har vanskeligt ved at håndhæve over for dem, der affyrer
fyrværkeri uden for den fastsatte periode.
Derudover bemærker DE, DI og Fyrværkeribrancheforeningen, at der er behov for
yderligere tiltag og initiativer for at forebygge og begrænse salg og brug af ulov-
ligt fyrværkeri.
Kommentar
Erhvervsministeriet foreslår en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af fyr-
værkerireglerne, herunder for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for den til-
ladte periode. En skærpelse af sanktionerne forventes at skabe et større incitament
til at forbrugere ikke anvender fyrværkeri uden for den tilladte periode og at er-
hvervsdrivende alene sælger fyrværkeri til forbrugere inden for den tilladte salgs-
periode.
Erhvervsministeriet lægger op til, at Sikkerhedsstyrelsen indgår i et tæt samar-
bejde med relevante myndigheder for at imødekomme de udfordringer, der rela-
terer sig til ulovligt fyrværkeri.
3.1.3. Erhvervsdrivendes mulighed for demonstration af fyrværkeri
DE, DI, Fyrværkeribrancheforeningen, Jens Andersen på vegne af en række
scene- og festfyrværkere og SMV Danmark understreger, at det bør være muligt
for erhvervsdrivende at afholde demonstrationer og prøveaffyringer af fyrværkeri
som led i markedsføringen af salget. Sådanne prøveafskydninger afholdes i dag
typisk i samme periode, hvor forbrugere må anvende fyrværkeri. Ovenstående in-
teressenter påpeger, at prøveafskydningen skal kunne finde sted også uden for den
i lovforslaget foreslåede anvendelsesperiode.
Kommentar
Sikkerhedsstyrelsen er opmærksom på den tilkendegivne problemstilling vedr. de
erhvervsdrivendes prøveafskydninger ifm. fyrværkerisalget. Sikkerhedsstyrelsen
gør opmærksom på, at nogle erhvervsdrivende også i dag arrangerer prøveaf-
skydninger uden for den fastsatte periode. I sådanne tilfælde skal affyringen fore-
tages af en uddannet scene- eller festfyrværker og afskydningen skal anmeldes.
7/24
Erhvervsministeriet lægger op til, at det i bemærkningerne til lovforslaget frem-
går, at prøveafskydninger kan foregå som hidtil, og at de således forsat skal va-
retages af uddannede scene- eller festfyrværkere samt at affyringen skal anmel-
des.
3.1.4. Hensyn til mennesker, dyr og miljø
DEG og FBT fremhæver, at de ser positivt på Erhvervsministeriets forslag af hen-
syn til miljøet, naturen, vildtlevende dyr, husdyr, familiedyr samt mange menne-
sker. FT fremhæver ligeledes, at indskrænkninger i anvendelse af fyrværkeri kan
være med til at minimere de gener og sikkerhedsrisici, der er ved fyrværkeri for
både mennesker, dyr og miljøet.
CFFV gør ligeledes opmærksom på, at indskrænkningen i anvendelsesperioden
vil have en betydelig positiv effekt for dyr, der lider af lydangst.
Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at forslagets væsentlige ind-
skrænkning af anvendelsesperioden vil reducere de væsentlige forstyrrelser, som
fyrværkeri påfører dyrelivet, herunder at lovforslaget forhåbentligt vil medføre
mindre fyrværkeriaffald i naturen. Derudover påpeger Danmarks Naturfrednings-
forening, at lovforslaget bør indeholde afsnit med henvisning til forpligtelser, der
følger af habitatdirektivet, som vedrører bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter.
Veterancenteret understreger, at nogle veteraner er særligt påvirket af fyrværkeri,
hvorfor et tiltag som indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri vil
have positiv effekt for veteraner. Veterancenteret vurderer, at problemstillingen
ikke gælder for alle veteraner, men i høj grad udsatte veteraner, der bliver påvir-
kede både før, under og efter nytår. DJ og DKK henviser til, at fyrværkeri har en
dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange
mennesker og dyr og støtter den foreslåede lovændring.
DKK, Dyreværnet, STH og Dyrenes Beskyttelse pointerer, at fyrværkeri har en
negativ påvirkning for både naturen, mange mennesker og dyr, herunder eksem-
pelvis hunde og servicehunde, hvor lydangst er et hyppigt forekommende pro-
blem, der kan medføre livslange adfærdsproblemer.
Jens Andersen på vegne af en række scene- og festfyrværkere anerkender, at der
er mennesker, der oplever gener ved fyrværkeri, men pointerer, at deres udfor-
dringer stadig forefindes, mens størstedelen af den danske befolkning oplever
vidtrækkende indgreb. Fyrværkeribrancheforeningen og DI finder ikke at de fore-
slåede ændringer vil løse de støjmæssige udfordringer.
Kommentar
Baggrunden for Erhvervsministeriets lovforslag er, at mange dyr og mennesker
er generet af støj og lysglimt fra fyrværkeri. For mange danskere er det en tradi-
8/24
tion med fyrværkeri til nytår. Fyrværkerilovgivningen skal være balanceret, hvor-
for der skal tages hensyn til, at fyrværkeri kan være generende for naturen, dyr
og mennesker. Derfor foreslås anvendelsesperioden for fyrværkeri indskrænket,
så bl.a. den negative påvirkning for mennesker med eksempelvis angst eller PTSD
mindskes og så de forstyrrelser fyrværkeri kan medføre for naturen, vildtlevende
dyr, husdyr og kæledyr reduceres.
3.2. Produktloven
3.2.1. Sanktioner
3.2.1.1. Generelt om praksis, gældende ret og anvendelsesområde
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at de er meget enige i, som beskrevet i udkastet,
at det som forbruger skal være sikkert at foretage køb af produkter, der er bragt i
omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, og at det som forbruger skal være
trygt at handle på nettet. Produkter, der ikke lever op til reglerne i
produktloven skal sanktioneres, og strafudmålingen skal have en størrelse, der er
egnet til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne. FT anfører
endvidere, at de også har forståelse for, at reglerne om sanktion skal give mening.
Danske Advokater støtter, at forbrugerne kan have tillid til, at de produkter som
sælges i Danmark, også når der er tale om e-handel, er lovlige og sikre, og at
kontrolmyndigheden har tilstrækkelige kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder
sammenholdt med klare retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende.
Dansk Erhverv bemærker, at der er enkelte gode intentioner i det fremlagte udkast
til lovforslag, herunder tiltaget om virksomhedsbaseret markedsovervågning. DE
bemærker, at en stor del af udkastet til forslaget bygger på en forestilling og for-
udsætning om, at det er nødvendigt og relevant at sanktionere alle overtrædelser,
bagatelagtige som alvorlige, og alle erhvervsdrivende, enten ved advarsel eller
bøde for at få dem til at overholde lovgivningen. DE henviser til, at de dagligt
hører fra virksomheder, som er meget bekymrede over den måde Sikkerhedssty-
relsen håndhæver de 50 lovgivninger, som er omfattet af lovforslaget. DE bemær-
ker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad anerkender virksomhedernes indsats. DE
anfører, at sanktioner primært bør rettes mod de virksomheder, som ikke indser
alvoren og graden af ansvar, der skal løftes, når man er erhvervsdrivende med salg
af produkter til forbrugere.
DE anfører endvidere, at det er ved behandlingen af dette lovforslag, at erhvervs-
livets tillid til Sikkerhedsstyrelsen skal genetableres, og det er i den forbindelse
afgørende og essentielt, at lovteksten indeholder tilstrækkelig information om-
kring sanktionering af overtrædelse af reglerne. Som retstilstanden er i dag, ople-
ver de erhvervsdrivende ikke, at de kan gå i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, når
alle kendte overtrædelser af lovgivningen efter det oplyste, politianmeldes.
DE anfører, at de ikke kan støtte op om lovforslaget som udformet i det fremlagte
udkast. Det anføres, at en meget stor del af de urimelige resultater kunne være
9/24
undgået, hvis Sikkerhedsstyrelsen havde anvendt de eksisterende lovbestemmel-
ser og bemærkninger efter deres ordlyd og i overensstemmelse med grundlæg-
gende forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitet og officialmaksi-
men, og dermed også anvendt de sikkerhedsventiler, som den gældende lov alle-
rede indeholder. Der henvises i den forbindelse til produktlovens § 37, stk. 5, og
det er uklart, om denne bestemmelse er anvendt i praksis.
DE anfører endvidere, at politianmeldelse af overtrædelser er udgangspunktet. Det
ses imidlertid ikke at være lovfæstet, at en politianmeldelse skal være en automa-
tisk følge af enhver overtrædelse, og der henvises til afsnit 2.5.2 i bemærkningerne
til den gældende produktlov, som efter DE’s opfattelse ikke betyder, at alle over-
trædelser skal politianmeldes, uanset hvor formelle eller bagatelagtige overtræ-
delserne er, og uanset om virksomheden tidligere har begået overtrædelser af pro-
duktloven. DE finder, at der er hjemmelsmæssige udfordringer ved denne praksis.
DE anfører endvidere, at de er af den opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen ikke ind-
drager samtlige omstændigheder i sagen, når særligt bødestørrelsen vurderes, og
at politiet udsteder bødeforlæg i tillid til, at særmyndighedens bødeindstilling er
korrekt udmålt efter lovgivning og praksis. Det er derfor problematisk, at der efter
DE’s opfattelse ses at være systematiske mangler ved den sagsbehandling, som
ligger til grund for styrelsens bødeindstillinger.
DE finder, at de kriterier, som skal inddrages og er relevante i forbindelse med
beregningen af den endelige bødeindstilling, skal fremgå direkte af lovteksten, og
ikke kun i bemærkningerne til loven. Dette finder DE er helt grundlæggende nød-
vendigt for at sikre en korrekt retsanvendelse i praksis og for at sikre, at virksom-
hederne kender deres retsstilling og kan fremlægge de oplysninger, som kan have
betydning for et sanktionsvalg eller en strafudmåling hos myndigheden.
Dansk Industri anfører, at de foreslåede justeringer af loven er velbegrundede og
nødvendige. Formel ikke-regelefterlevelse er blevet sanktioneret urimelig højt. DI
skal endnu engang anfægte, at der i argumentationen omkring bøder og sanktio-
nering igen kun henvises til behovet herfor i lyset af beskyttelse af mennesker og
ejendom. Det ville være positivt, hvis lovbemærkningerne kunne bidrage til et
mere nuanceret billede af, hvem markedsovervågningen, bøder og sanktionering
gavner. Det er desuden et betydeligt ønske fra de virksomheder, der gør et stort
arbejde for at være regelefterlevende, at dette ønske bliver anerkendt og hørt.
Kommentar
Formålet med den gældende produktlov var navnlig at styrke beskyttelsen af dan-
ske forbrugere og andre brugere mod ulovlige produkter, og loven skulle skabe
en stærk ramme for håndhævelse af kravene til produkters sikkerhed og overens-
stemmelse med reglerne. Heroverfor står hensynet til de erhvervsdrivende som to
modsatrettede hensyn.
10/24
Erhvervsministeriet vil gerne, på baggrund af konstruktiv dialog, imødekomme de
modsatrettede ønsker i en løsning, der både tilgodeser de erhvervsdrivende, men
samtidig ikke går på kompromis med forbrugerne og brugernes sikkerhed ved køb
af og anvendelse af produkter.
Markedsovervågning og sanktionering af overtrædelser af loven, herunder i form
af udmåling er bøder og niveauet herfor, er politisk besluttet ved indførelse af den
gældende produktlov. Sikkerhedsstyrelsens praksis og anvendelse af loven ud-
springer derfor af den politiske beslutning herom ved vedtagelsen af den gældende
lov.
Det er i produktlovens § 37, stk. 1, nr. 1, direkte kriminaliseret som erhvervsdri-
vende, at bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet,
herunder hvis det ikke opfylder de regler, der er fastsat i loven, i produktforord-
ninger m.v., eller hvis det indebærer en risiko ved installation eller anvendelse.
Det er med hjemmel i den gældende lov, at Sikkerhedsstyrelsen har praktiseret at
anmelde alle erhvervsdrivende som udgangspunkt, såfremt der blev konstateret
en overtrædelse af reglerne. Det er ikke Sikkerhedsstyrelsens opfattelse, henset til
ordlyden i den gældende lov og bemærkningerne hertil, at der er givet elastik til
at undlade at foretage politianmeldelse, herunder i sager ved fejl af formel karak-
ter, eller i sager af bagatelagtig karakter, hvis betingelserne for politianmeldelse
i øvrigt er opfyldt.
Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse foretaget en konkret, individuel vurde-
ring i alle sager, forinden der blev foretaget politianmeldelse. Dette både for så
vidt angår om de objektive og subjektive betingelser for strafansvar var til stede,
samt i relation til indstilling af den konkrete bøde. Sikkerhedsstyrelsen kan afvise
at have foretaget automatiserede politianmeldelser, uden at forholde sig til de
konkrete omstændigheder i sagerne. Sikkerhedsstyrelsen har således i forvaltnin-
gen af loven iagttaget dennes bestemmelser, samt gjort dette i overensstemmelse
med grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Som offentlig myndighed er Sikkerhedsstyrelsen opmærksom på at iagttage for-
valtningsloven, samt at være vejledende myndighed omkring gældende regler.
Dette både når borgere eller erhvervsdrivende henvender sig med spørgsmål, her-
under til gældende regler på de områder, som Sikkerhedsstyrelsen er tilsynsmyn-
dighed på, eller er ressort ansvarlig for.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen har forvaltet loven
efter dennes ordlyd, og efter den politiske linje, der blev lagt ved indførelse af den
gældende produktlov.
Et foretaget dataudtræk over Sikkerhedsstyrelsens politianmeldelser, og hvad sa-
gerne er endt med i udmåling i endelig bøde viser, at politi, anklagemyndighed og
domstole foretager en selvstændig vurdering af sagerne og ikke pr. definition føl-
ger Sikkerhedsstyrelsens bødeindstillinger.
11/24
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, som det
også er tilfældet med den gældende produktlov, at de omstændigheder, der kan
tillægges vægt og kan inddrages i relation til udmålingen af bøden, fremgår af
bemærkningerne til loven, og ikke direkte i lovteksten. Der findes ikke at være
retssikkerhedsmæssige bekymringer ved at lade det fremgå klart af lovbemærk-
ningerne, hvilke omstændigheder, der kan inddrages i vurdering af sagerne, her-
under i relation til bødestørrelsen.
Endelig bemærkes det, at der med lovforslaget lægges op til en lempelse på om-
rådet netop på baggrund af den løbende dialog, der har været og fortsat er med
interessenter på området. Dermed foreslås det, at sager vedrørende mindre al-
vorlige overtrædelser af produktloven kan afsluttes med mildere reaktioner som
vejledning, påbud, forbud og advarsel, så der er proportionalitet mellem overtræ-
delse og reaktion. Det er således forventningen, at væsentligt færre sager vil med-
føre en politianmeldelse. Der henvises til pkt. 3.2.1.2. om myndighedens reakti-
onsmuligheder ved overtrædelsessager nedenfor.
3.2.1.2. Myndighedens reaktionsmuligheder i overtrædelsessager
Forbrugerrådet TÆNK er ikke afvisende i forhold til at indføre en advarselsord-
ning i de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udstede en bøde.
FT finder dog, det ikke er særligt klart, hvornår det vil være tilstrækkeligt at give
en advarsel. FT anfører, at det vil give mening, hvis det drejer sig om overtrædel-
ser af formel karakter, der ikke har betydning for forbrugernes sundhed og sikker-
hed. Med hensyn til gentagelsesvirkningen, anfører de endvidere, at en 2-årig pe-
riode, giver mening, hvis det vedrører overtrædelser af formel karakter, men er
ikke enige i, at gentagelsesvirkningen for bøder nedsættes fra 5 år til 2 år, herunder
med henvisning til overtrædelser, der har betydning for forbrugernes sundhed og
sikkerhed. FT opfordrer derfor til, at den 2-årige periode alene skal gælde advars-
ler, ligesom dette skal evalueres efter en passende periode.
Dansk Erhverv anfører indledningsvist, at de ikke kan støtte den foreslåede og
beskrevne ordning i sin nuværende form. Dertil er ordningen alt for uklart beskre-
vet, og den synes gjort unødigt kompliceret og uigennemskuelig. DE synes ikke
at der er overensstemmelse mellem selve lovteksten og bemærkningerne hertil.
DE anfører videre, at det heller ikke klart, hvordan gentagelsesvirkningen skal
vurderes i forhold til de mange lovgivninger, som er omfattet af produktloven og
den foreslåede ordning, ligesom det kritiseres, at en tildelt advarsel kan anvendes
som skærpende omstændighed i en senere sag, selvom perioden på to år er udlø-
bet.
DE angiver det problematiske i, at 50 forskellige lovgivninger er samlet under
produktloven, og at overtrædelse af ét af de 50 lovgivninger tillægges gentagel-
sesvirkning. Antallet af produktområder vil efter DE´s opfattelse gøre den be-
skrevne advarselsordning teoretisk, og der opfordres til at søge inspiration i andre
12/24
myndigheders kontrolregler, eksempelvis hos Fødevarestyrelsen, og at dette gøres
før lovforslaget eventuelt fremsættes.
Danske Advokater kan, ud fra en proportionalitetsbetragtning og et ressourcehen-
syn, tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning. Der opfordres dog til, at der i
bemærkningerne gives flere eksempler på, hvornår der foreligger særlige grunde,
der kan begrunde fravigelse af tildeling af advarsel.
Dansk Industri bakker op om muligheden for at uddele advarsler i stedet for en
bøde, og at muligheden herfor beror på en konkret vurdering. Men der er brug for
mere klare retningslinjer for, hvordan de skal bruges i praksis. DI anfører, at re-
gelefterlevelse handler om andet end at undgå fysisk skade på person eller ejen-
dom, men også om økonomisk risiko for de erhvervsdrivende, hvilket der også
bør tages stilling til i beslutningen om en eventuel advarsel. DI finder, at det skal
præciseres, hvad en tilsvarende forseelse er, idet dette er væsentligt, både for så
vidt angår fastsættelse af bøder og ved advarsler. DI bakker endvidere op om tids-
fristen på to år for gyldighed af en advarsel og for gentagelsestilfælde som en
skærpet omstændighed.
Fyrværkeribrancheforeningen anfører, at det er glædeligt, at sager i markedsover-
vågningen kan afgøres med en advarsel, uden der kræves behandling ved domsto-
lene, men at udfordringen ved forslaget er, hvornår kontrolmyndigheden anser til-
delingen af en advarsel som en passende sanktion. Der mangler veldefinerede kri-
terier for, hvornår en sag kan/skal afgøres med en advarsel.
Kommentar
Efter den foreslåede ordning vil kontrolmyndigheden fremover kunne tildele er-
hvervsdrivende en advarsel for overtrædelse af lovgivningen på området. Der
lægges op til, at en advarsel gælder i 2 år, hvorefter den udløber, og myndigheden
igen kan udstede en advarsel i tilfælde af, at en virksomhed begår en overtrædelse
af mindre alvorlig karakter. Muligheden for at tildele en advarsel vil således være
en ny beføjelse, der vil være et supplement til kontrolmyndighedens øvrige reakti-
onsmuligheder, herunder vejledning, påbud og forbud.
Det er intentionen, at vejledning eller tildeling af påbud, forbud eller advarsel er
udgangspunktet, og træder i stedet for en politianmeldelse med bødeindstilling,
med mindre overtrædelsen har været af grovere eller mere alvorlig karakter, eller
der er tale om gentagelsestilfælde. Derudover lægges der op til, at reaktionerne
kan tildeles pr. produktområde, før eventuel politianmeldelse foretages for en se-
nere overtrædelse. Dette med henblik på at imødekomme de erhvervsdrivende, der
sælger flerartede produkter, der henhører under mange forskellige produktområ-
der, samt under hensyn til, at produktloven er en samlelov, der rummer adskillige
lovgivninger. En erhvervsdrivende kan således eksempelvis få tildelt en advarsel
for et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og efterføl-
gende tilsvarende få tildelt en advarsel for et elektrisk produkt, der ikke lever op
til reglerne, uden at der foretages politianmeldelse med indstilling til bøde.
13/24
Som beskrevet i lovforslaget kan udgangspunktet om vejledning eller tildeling af
en påbud, forbud og advarsel ved en overtrædelse fraviges, når sagens omstæn-
digheder taler herfor. Som yderligere eksempel kan nævnes et tilfælde hvor en
maskine mangler en nødstopsknap med væsentlig risiko for personskade til følge.
Derudover i de tilfælde hvor produktet, efter en risikovurdering, er vurderet som
værende med høj risiko.
I den forbindelse bemærkes det, at kontrolmyndighedens afgørelse om en advarsel
i forbindelse med en virksomheds overtrædelse ikke vil blive tillagt gentagelses-
virkning i en straffesag ved en senere overtrædelse. For så vidt angår sager af-
gjort ved dom eller ved vedtaget bødeforlæg lægges op til om en 2-årig periode,
hvori sådanne gentagelsestilfælde kan tillægges vægt som en skærpende omstæn-
dighed i forbindelse med en senere overtrædelse i en periode på 2 år.
Erhvervsministeriet lægger op til, at det fremgår af bemærkningerne, at advar-
selsordningen gælder pr. produktområde, ligesom der lægges op til, at Sikker-
hedsstyrelsen fremover kan benytte sig af reaktionsmulighederne vejledning, på-
bud, forbud, advarsel og/eller politianmeldelse, når der skal reageres over for
virksomheder, der ikke overholder produktlovgivningen. Der lægges således op
til, at Sikkerhedsstyrelsen ved valg af reaktion foretager en skønsmæssig og indi-
viduel vurdering i den konkrete sag på baggrund af sagens omstændigheder, og
om virksomheden tidligere har fået vejledning eller påbud m.v. uden efterfølgende
at rette op. Derudover lægges der op til, at det i de almindelige bemærkninger
fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen ved mindre overtrædelser kan nøjes med at yde
vejledning til virksomheden.
3.2.1.3. Bødestørrelse
Dansk Erhverv stiller sig uforstående over for en fastholdelse af udgangspunktet
om bødeniveau på 50.000 kr. Dette primært med henvisning til domstolspraksis,
der har medført nedsættelse af bøden i forhold til det af Sikkerhedsstyrelsen ind-
stillede. Der foreslås i stedet et udgangspunkt på 25.000 kr. i strafniveau. DE an-
fører endvidere, at det er afgørende, at der reelt er mulighed for formildelse og
skærpelse under anvendelse af tydelige og lovfæstede kriterier.
Dansk industri sætter spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning retspraksis be-
grunder, at udgangspunktet for bødestørrelsen fortsat skal være 50.000 kr. DI an-
fører endvidere, at der er behov for, at også de formildende omstændigheder ind-
skrives i selve lovteksten.
Forbrugerrådet TÆNK er enige i, at bødeniveauet på 50.000 kr. bør fastholdes,
men har også forståelse for, at der i særlige tilfælde kan være behov for at fravige
beløbet i både opad- eller nedadgående retning.
14/24
Fyrværkeribrancheforeningen finder, henset til domstolspraksis, at dette burde
foranledige til en automatisk revurdering af bødeindstillingen, og de er bekymrede
for, at administrationen af det gældende bødeniveau fortsættes.
Kommentar
Det er nødvendigt, at sanktionerne er både effektive og har en præventiv effekt,
men samtidig er proportionale med overtrædelsen.
Den udmålte bøde vil altid bero på en konkret samlet vurdering af de nærmere
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse
i straffelovens kapitel 10.
Erhvervsministeriet foreslår med lovforslaget, at der fortsat tages udgangspunkt
i et bødeniveau på ca. 50.000 kr., men at der i højere grad fraviges fra udgangs-
punktet i bødeudmålingen, i opad- såvel som i nedadgående retning, baseret på
sagens konkrete og individuelle omstændigheder. Dvs. at bødeudmålingen kan
være lavere eller højere end 50.000 kr.
Forslaget om en mere fleksibel bødeudmåling har endvidere til hensigt at
afspejle domstolenes praksis på området, således at det ikke skal kunne betale sig
at føre sagen igennem retssystemet for at opnå en lavere bødeudmåling kontra at
vedtage et af politiet udstedt bødeforlæg. Bødens størrelse skal fortsat afspejle, at
produkterne bliver solgt til bl.a. forbrugere, ligesom en overtrædelse af lovens
bestemmelser medfører, at der er risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed.
Samtidig skal bødens størrelse afspejle den begåede overtrædelse og stå i rimeligt
forhold hertil.
Erhvervsministeriets forslag om at fastholde det hidtil gældende bødeniveau på
50.000 kr. skal også ses i lyset af den foreslåede advarselsordning, hvorfor en
eventuel bøde som sanktion først udmåles i gentagelsestilfælde, eller i tilfælde
hvor en konstateret fejl eller mangel er af særlig grov eller farlig karakter. Dertil
kommer den ovenfor nævnte justering af advarselsordningen, hvorefter der kan
tildeles én advarsel pr. produktområde, hvilket også skal ses som en lempelse til
gavn for de erhvervsdrivende. Særligt henset hertil fastholdes det foreslåede bø-
deniveau.
Det er i lovteksten til lovforslaget nærmere angivet, hvad der anses for værende
skærpende omstændigheder, der har betydning for straffen i opadgående retning,
herunder når der eksempelvis er tale om gentagelsestilfælde. Tilstedeværelsen af
skærpende omstændigheder er til ugunst for den erhvervsdrivende, forstået på den
måde, at det har indflydelse på straffen i opadgående retning. Derfor finder Er-
hvervsministeriet, at det er nødvendigt, at disse omstændigheder fremgår direkte
i lovteksten.
Formildende omstændigheder er modsat omstændigheder, der i det konkrete til-
fælde begrunder en lempeligere og mildere straf. Det er således omstændigheder,
15/24
der omvendt er til gunst for den erhvervsdrivende, og derfor er det ikke af samme
nødvendighed at indskrive eksempler herpå direkte i lovteksten. Dertil kommer,
at det ikke er muligt at give en udtømmende liste af formildende omstændigheder,
der kan været meget konkret begrundet. Det findes derfor tilstrækkelig med en
henvisning til straffelovens kapitel 10, og de i straffelovens § 81, nr. 1-13, angivne
omstændigheder, der i almindelighed anses for formildende.
Henset til de formildende omstændigheders begunstigende karakter sammenholdt
med, at omstændighederne kan være meget konkret begrundet, finder Erhvervs-
ministeriet ikke, at det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at angive det
direkte i lovteksten, men at eksempler på formildende omstændigheder i stedet
skal holdes til lovbemærkningerne.
Erhvervsministeriet foreslår derfor at fastholde det gældende bødeniveau på
50.000 kr., ligesom det fastholdes, at det alene er de skærpende omstændigheder,
der fremgår direkte af lovteksten. Derudover lægges der op til at udgangspunktet
ift. bødestørrelsen kan fraviges afhængigt af de nærmere omstændigheder ved den
enkelte overtrædelse, ligesom domspraksis er udtryk for gældende ret, som fortsat
og løbende skal tages i betragtning i sagsbehandlingen og ved bødeindstillinger til
politi og anklagemyndighed.
3.2.1.4. Ændring fra absolut til modereret kumulation
DI bakker op om overgangen til modereret kumulation. I relation til at benytte
kumulation ved fastsættelse af bøder, nævner DI, at det er væsentligt at forholde
sig til, hvad en tilsvarende forseelse er. Det nævnes herunder, at hvis princippet
om modereret kumulation skal tages i anvendelse, bør det kræve, at ét eller flere
af produkterne, der udtaget til test, er behæftet med flere typer af fejl, og således
ikke finder anvendelse på samme fejl, uagtet hvor mange produkter, der er testet
herfor.
DE mener, at det er en nødvendig ændring, og at man aldrig burde have indført et
princip om absolut kumulation, hvilket underbygges af, at den altovervejende ho-
vedregel i dansk strafferet er anvendelse af et princip om modereret kumulation
ved flere overtrædelser, der pådømmes samtidig. DE bemærker endvidere, at det
er uklart, hvad modereret kumulation i praksis vil betyde for Sikkerhedsstyrelsens
bødeindstillinger, og der opfordres til, at det tydeligt ved loven sikres, at der ikke
i praksis alligevel gennemføres absolut kumulation.
Kommentar
Indførelse af princippet om absolut kumulation ved gældende produktlov, har vist
sig at resultere i uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, når udgangspunktet er
en bøde på 50.000 kr. pr. forhold. I den gældende lovs § 37, stk. 5, er der hjemmel
til at fravige princippet om absolut kumulation når særlige grunde taler herfor.
Henset til bestemmelsens ordlyd findes denne at have et begrænset anvendelses-
område.
16/24
Med lovforslaget er det intentionen, at princippet om modereret kumulation skal
finde anvendelse i samtlige sager, således at hver konstateret overtrædelse indgår
med nedsat vægt ved flere konstaterede overtrædelser til samtidig pådømmelse.
Afskaffelse af princippet om absolut kumulation vil dels medføre lavere, og mere
proportionale bødeindstillinger, dels bringe udmålingen i overensstemmelse med
dansk strafferets almindelige princip om modereret kumulation.
Princippet om modereret kumulation finder anvendelse, med mindre andet udtryk-
keligt fremgår af loven. Ved ophævelse af princippet om absolut kumulation, er
det således princippet om modereret kumulation, der finder anvendelse. Der fin-
des derfor ikke at være behov for at indsætte en bestemmelse herom i lovforslaget
for at sikre anvendelsen heraf i praksis.
På den baggrund foreslår Erhvervsministeriet med lovforslaget en ophævelse af
princippet om absolut kumulation.
3.2.2. Blokering af onlinegrænseflader (produktlovens § 18)
Danske Advokater tilslutter sig, at der fortsat skal være adgang til blokering af
onlinegrænseflader på trods af praktiske udfordringer omkring håndhævelsen.
Samtidig understreges behovet for klare retssikkerhedsgarantier, idet blokering er
et alvorligt indgreb, og DA støtter at opretholde kravet om forudgående retsken-
delse ved blokering uanset tidsmæssige udfordringer. DA foreslår konkret, at en
præcisering af gentagelsestilfælde, nærmere kriterier for ophævelse af blokering
og kredsen af ansvarlige fremgår direkte af lovteksten og ikke af lovforslagets
bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med evalueringen af produktloven konsta-
teret, at blokeringsbestemmelsen giver store udfordringer og ikke har haft den til-
tænkte effekt. FT opfordrer til, at alle tiltag tages i brug for at hjælpe myndighe-
derne med at bekæmpe uoverensstemmende produkter, der findes på nettet. FT
har fundet mange ulovlige produkter på specielt store online markedspladser og
anfører, at det er en utilfredsstillende situation for forbrugerne.
Kommentar
Blokering af onlinegrænseflader er et afgørende værktøj, når myndighederne skal
sætte ind over for ulovlige produkter, der kan købes online. Der er betydelige van-
skeligheder forbundet med at håndhæve lovgivning over for særligt udenlandske
aktører fra tredjelande, som i stigende grad gør produkter tilgængelige på det
danske marked. Danske virksomheder bør ikke udsættes for ulige konkurrencevil-
kår, og det er derfor nødvendigt, at blokering kan anvendes effektivt i de tilfælde,
hvor andre foranstaltninger har vist sig utilstrækkelige.
Samtidig er det en afgørende forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
den anvendes under hensyntagen til almindelige retssikkerhedsmæssige princip-
per. Det er derfor fortsat vurderingen, at et indgreb om blokering bør ske ved
forudgående domstolsprøvelse.
17/24
På baggrund af både høringssvarene og Sikkerhedsstyrelsens erfaring med den
gældende blokeringsbestemmelse vurderes det at være nødvendigt at tilpasse be-
stemmelsen, idet der er identificeret en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse
med den praktiske anvendelse.
Det gælder primært en omformulering af ordlyden i § 18, så kriterierne for gen-
tagelsestilfælde klart fremgår, og endvidere en ensretning af terminologien med
EU-retten, hvorefter det er tilstrækkeligt, at et produkt er gjort tilgængeligt på
markedet og dermed ikke nødvendigt vis er konstateret solgt.
3.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning i henhold til produktloven
Danske Advokater anfører, at uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse er en me-
get indgribende foranstaltning, og at den ikke bør være hjemlet til helt generelt at
føre tilsyn med virksomhedernes almindelige procedurer. DA opfordrer til, at der
i forbindelse med lovforslagets nye bestemmelser i produktlovens § 9, stk. 5 og
stk. 6, om virksomhedsbaseret markedsovervågning fortages en ændring i § 11 om
adgang uden retskendelse, således at bestemmelsen afgrænses fra at finde anven-
delse for så vidt angår virksomhedsbaseret markedsovervågning i henhold til § 9,
stk. 5 og stk. 6. Anledningen bør i øvrigt benyttes til at præcisere og afgrænse §
11 yderligere, idet bestemmelsen vurderes at være for generel og ubegrænset.
DE støtter initiativet om virksomhedsbaseret markedsovervågning og understre-
ger, at det er afgørende for høj regelefterlevelse, om virksomheder har procedurer
m.v. for at overholde lovgivningen. DE opfordrer til, at tillidsbaseret dialog med
virksomheder anvendes som et alternativ til det store antal politianmeldelser, Sik-
kerhedsstyrelsen har foretaget siden produktlovens ikrafttræden. DE efterspørger
mere konkrete beskrivelser af, hvordan den virksomhedsbaserede markedsover-
vågning skal foregå, herunder f.eks. i forhold til indhentningen af relevante oplys-
ninger. Vejledning af virksomheder prioriteres, og der vil være et behov for kom-
petenceudvikling af tekniske sagsbehandlere. I forlængelse heraf opfordres til øget
deltagelse i standardiseringsarbejde. Endelig mener DE, at der bør nedsættes en
arbejdsgruppe af erhvervsorganisationer og virksomheder, når der skal fastsættes
nærmere regler om kontrollen ved bekendtgørelse, som i øvrigt ikke bør indeholde
bestemmelser om sanktioner.
DI understreger, at der ikke skal være hjemmel til at foretage virksomhedsbaseret
markedsovervågning. Virksomheder skal kunne anmode om vejledning på frivil-
lig basis, og myndighederne har allerede tilstrækkelige beføjelser til at søge ind-
sigt i dokumentation for produkters lovlighed.
FT støtter muligheden for at kontrolmyndigheden kan udføre virksomhedsbaseret
markedsovervågning med henblik på vejledning, som kan være et godt bidrag til
en mere effektiv markedsovervågning.
18/24
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse om kontrol af virksomheder i produktlovens § 9, stk.
5, er foreslået på baggrund af et ønske at understøtte virksomheder i regelefterle-
velsen på et område, hvor både produkter og regler bliver mere og mere kom-
plekse og omfattende. Hensigten med den virksomhedsbaserede markedsovervåg-
ning er en mere overordnet form for kontrol, som tager udgangspunkt i virksom-
hedernes samlede procedurer og indsatser for at sikre, at kun lovlige produkter
gøres tilgængelige på markedet.
Det er vurderingen, at den virksomhedsbaserede markedsovervågning er et nød-
vendigt supplement til både den eksisterende kontrol på produktområdet, og den
vejledningsforpligtelse, som forvaltningsmyndigheder har. Det er samtidig vurde-
ringen, at virksomhedsbaseret markedsovervågning ikke forudsætter, at kontrol-
myndigheden skal kunne opnå adgang til en virksomhed uden retskendelse, heller
ikke i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende modsætter sig et kontrolbesøg. Lov-
forslaget tilpasses derfor i overensstemmelse hermed.
Med lovforslaget foreslås endvidere en ny bestemmelse i produktlovens § 9, stk.
6, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrol-
len med virksomheder, som følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5. Det
er intentionen, at der fastsættes en bekendtgørelse, som nærmere kan angive,
hvordan den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal foregå. I den forbin-
delse er det vurderingen, at der først efter en periode bør fastsættes bestemmelser
om straf i den pågældende bekendtgørelse. I det omfang der fastsættes regler om
procedurer for virksomheder, f.eks. i EU-regulering, vil det være nødvendigt at
fastsætte straffebestemmelser for at Danmark kan opfylde forpligtelser i henhold
til EU-retten.
3.2.4. Klageadgang
Dansk Erhverv finder, at der bør indføres en klage- og rekursmulighed for alle
afgørelser i henhold til produktloven. Dette skal ske af retssikkerhedsmæssige
grunde og for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. DE anfører, at det ikke er en
praktisk mulighed efter gældende ret at prøve afgørelserne ved domstolene, hvor-
for afgørelserne bør kunne gøres til genstand for administrativ rekurs, dvs. ind-
bringe en klage over kontrolmyndighedens afgørelse til en anden myndighed.
Dansk Industri opfordrer til, at der indføres klagemulighed for virksomheder, der
er uenige i afgørelser truffet med hjemmel i produktloven, hvilket DI ligeledes
ønskede i forbindelse med behandlingen af produktloven i 2020.
Kommentar
Afgørelser truffet i henhold til produktloven sker på baggrund af en vurdering af pro-
dukters overensstemmelse med kravene, hvilket forudsætter en betydelig teknisk ind-
sigt hos Sikkerhedsstyrelsen og kontrolmyndigheder i øvrigt, der anvender produkt-
19/24
loven. Det er en klar forudsætning for kvaliteten i sagsbehandlingen, at de rette kom-
petencer findes hos kontrolmyndighederne. Dette gælder for så vidt også eventuel
sagsbehandling af klager.
Af de årsager er klageadgangen afskåret efter produktlovens § 34, stk. 1, idet vurde-
ringen er, at den tekniske indsigt findes hos kontrolmyndigheden og ikke hos eksem-
pelvis erhvervsministeriets departement eller en anden myndighed. For så vidt angår
etablering af et selvstændigt klagenævn eller lignende vil der tillige være tale om en
administrativt tung og økonomisk omkostningsfuld opgave, som forudsætter en vis
sagsvolumen.
På den baggrund er det vurderingen, at der på nuværende tidspunkt ikke er et omfang
af klager eller potentielle klager, som nødvendiggør, at der etableres et klagenævn
eller en adgang til administrativ rekurs. Tværtimod vurderes antallet af klager at
være af så begrænset karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at kontrolmyn-
dighedernes – herunder særligt Sikkerhedsstyrelsens – sagsbehandling har en man-
gelfuld kvalitet, der medfører negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser for virk-
somhederne.
Udviklingen på området vil løbende blive fulgt med henblik på at vurdere, om behovet
for administrativ rekurs eller etablering af klagenævn opstår i fremtiden. Endvidere
er det muligt at efterprøve afgørelser, som er truffet i henhold til produktloven, ved
domstolene.
3.3. Elsikkerhedsloven
3.2.1. Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens § 27
DE finder det positivt, at ekspropriationsbestemmelserne tydeliggøres, således at
både private og offentlige aktører er omfattet af bestemmelserne. Som en del af
energiomstillingen kan en lang række private aktører med elektriske anlæg have
behov for at benytte muligheden for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til
ekspropriation.
Kommentar
Ekspropriationsbestemmelsen slettes af lovtekniske årsager, da det ikke umiddel-
bart følger af anden lovgivning, at en lignende præcisering fremgår.
3.3.2 Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed (REGS)
TEKNIQ Arbejdsgiverne er positive over for omdannelsen af REGS og støtter
initiativet. DE og DI tilkendegiver, at de er positive over for en omdannelse af
REGS, så rådet fleksibelt tilpasses den hurtige grønne omstilling for særligt gas-
området og skaber rammerne for stærke og strategiske målsætninger af rådgivnin-
gen til erhvervsministeren.
DE fremhæver, at REGS bør have fokus på den tekniske sikkerhed inden for ener-
giområdet, herunder el og gas, samt kunne give input til politiske initiativer, mens
konkret politikudvikling bør foregå andetsteds. FT advokerer for, at visse opgaver
20/24
og dagsordenpunker for REGS også har forbrugerinteresse, hvorfor en repræsen-
tant for disse bør indgå i rådet.
Kommentar
Det er vurderingen, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed i sin nuværende
sammensætning og størrelse ikke afspejler udviklingen på el- og gasområdet, der
i de kommende år vil underlægges en massiv grøn omstilling. Erhvervsministeriet
foreslår derfor, at rådet omdannes og at relevante parter inddrages ad hoc for at
sikre indsigt og viden om specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgs-
mål. Derved sikres en mere smidig, målrettet og koncis rådgivning af erhvervsmi-
nisteren. Ændringen er forenelig med ambitionen i regeringsgrundlaget fra 2022
”Ansvar for Danmark” om en hurtigere grøn omstilling.
3.4. Implementering af tilgængelighedsdirektivet
Dansk Industri mener, at Danmark bør arbejde for, at der udarbejdes en europæisk
vejledning om undtagelse fra tilgængelighedskravene, og at der ligeledes er fokus
på ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.
DI bemærker endvidere, at det bør sikres, at forretningshemmeligheder, som ind-
hentes af myndighederne i forbindelse med kontrollen på området, ikke kan kom-
promitteres.
Kommentar
Kriterierne for vurdering af uforholdsmæssig stor byrde følger af tilgængelig-
hedslovens bilag 5, som er en tekstnær minimumsimplementering af tilgængelig-
hedsdirektivets bilag VI. Bilaget beskriver hvilke kriterier, der skal lægges til
grund for vurderingen, og det er herefter op til de erhvervsdrivende at anvende
de relevante kriterier herfor. Der er fortsat ikke udarbejdet eller vedtaget en de-
legeret retsakt til direktivets bilag VI, og evt. supplering af bilaget skal afvente en
sådan retsakt.
Denmark deltager fortsat i Kommissionens arbejdsgruppe for implementeringen
af tilgængelighedsdirektivet, hvor Sikkerhedsstyrelsen er repræsenteret som nati-
onalt kontaktpunkt. Efterhånden som flere medlemslande bliver færdige med at
implementere direktivet, er det forventningen, at der fra Kommissionens side vil
være mere fokus på den praktiske implementering af reglerne frem mod ikrafttræ-
delsen den 28. juni 2025, herunder hvordan direktivets bilag om undtagelse fra
tilgængelighedskravene skal anvendes. Sikkerhedsstyrelsen vil på den baggrund
arbejde for, at de konkrete handlinger, som kræves for at blive undtaget fra til-
gængelighedskravene, bliver klarlagt yderligere af Kommissionen.
For så vidt angår forretningshemmeligheder følger det af tilgængelighedsdirekti-
vet, at markedsovervågningsmyndighederne skal gøre oplysninger om erhvervs-
drivendes overholdelse af kravene offentligt tilgængelige for forbrugerne. Dette
gælder dog ikke, hvis oplysningerne ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn.
Det er således forudsat med implementeringen af tilgængelighedsdirektivet, at
21/24
forretningshemmeligheder må forstås i overensstemmelse med lov om forretnings-
hemmeligheder, og at sådanne oplysninger alene skal være tilgængelige for kon-
trolmyndigheden, jf. de specielle bemærkninger til tilgængelighedslovens § 46.
Myndighederne, som skal efterse overholdelsen af tilgængelighedsloven, skal der-
for sikre sig, at der ikke udleveres oplysninger, der kan karakteriseres som forret-
ningshemmeligheder.
3.4.1. Rette pligtsubjekt ved levering af e-bøger
DE og DF er fortsat ikke enige i den anlagte fortolkning af tilgængelighedsdirek-
tivet for så vidt angår pligtsubjektet ved levering af e-bøger, dvs. hvilken erhvervs-
drivende der har ansvaret for, at e-bøger lever op til tilgængelighedskravene. DE
og DF opfordrer derfor til, at der i foretages ændringer i tilgængelighedsloven med
henblik på at sikre, at direktivet implementeres korrekt.
DE og DF anfører, at pligtsubjektet for så vidt angår tilgængeligheden af e-bøger
bør være forlagene, som ejer rettighederne til filerne og har rådigheden over disses
indretning i forhold til lovgivningen. Det bør således ikke være sidste led i forsy-
ningskæden, som leverer e-bøger til forbrugere, idet disse ikke reelt har mulighed
for at sikre efterlevelse af reglerne. DE og DF advarer samtidig om, at mikrovirk-
somheder ikke i praksis kan påberåbe sig undtagelser, hvis ikke de anerkendes
som pligtsubjekter. Endelig bemærker DE og DF, at erhvervsministeren ifm. im-
plementeringen af tilgængelighedsdirektivet har givet udtryk for, at skulle der
blive fastsat mere lempelige regler for e-bøger i andre medlemsstater, skal samme
vilkår gøre sig gældende i Danmark. I den henseende henvises til den svenske
implementering, hvor forlagene er pligtsubjekter for så vidt angår e-bogens over-
holdelse af tilgængelighedskravene.
Kommentar
Tilgængelighedsloven er udtryk for minimumsimplementering af tilgængeligheds-
direktivet. Erhvervsministeriet følger udviklingen i sammenlignelige lande, og i
det omfang, at det inden for direktivets rammer er muligt at fastsætte mere lem-
pelige regler, vil der blive foretaget en ændring straks.
I forlængelse heraf må levering af tjenester efter tilgængelighedsdirektivet forstås
med udgangspunkt i EU-retten, hvorefter der er tale om enhver selvstændig er-
hvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling. E-bøger er i tilgængelig-
hedsloven defineret som tjenester, der leveres til forbrugere.
Det følger af tilgængelighedslovens § 33, at det er tjenesteyderen, der skal sikre,
at de tjenester, den pågældende designer og leverer, opfylder lovforslagets til-
gængelighedskrav. En tjenesteyder defineres i lovforslagets § 3, nr. 4, som en fy-
sisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som til-
byder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union. Defini-
tionen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 4.
22/24
En tjenesteyder er altså den, der rent faktisk leverer eller tilbyder at levere en
tjeneste til forbrugeren. Levering af tjenester b2b er derimod ikke omfattet af lov-
forslagets tjenesteyderbegreb. På baggrund af dialog med Kommissionen er kon-
klusionen derfor fortsat, at forhandlere, der leverer e-bøger til forbrugerne, er
omfattet af tjenesteyderbegrebet og dermed også har et selvstændigt ansvar for,
at de e-bøger, den pågældende leverer, opfylder tilgængelighedskravene.
Forpligtelserne for tjenesteydere, der leverer tjenester til forbrugere, er ensrettet
for alle tjenester, der er omfattet af tilgængelighedsloven. Flere aktører kan såle-
des være omfattet af tjeneyderbegrebet, når e-bøger leveres til forbrugere. Er-
hvervsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at andre lande, herunder
Holland, Frankrig, Italien og Tyskland, lægger op til en fortolkning af reglerne i
forhold til e-bøger, hvor de forskellige aktører i forsyningskæden underlægges
forskellige krav. I den forbindelse pågår fortsat en dialog med Kommissionen og
de nævnte medlemslande om den endelige implementering, herunder om notifice-
ringen af reglerne til Kommissionen.
Det er fortsat intentionen, at det ikke skal være mere besværligt at levere tilgæn-
gelige e-bøger i Danmark end i andre EU-lande. Sikkerhedsstyrelsen arbejder for
at finde en fælles holdning blandt de nationale kontaktpunkter i Kommissionens
arbejdsgruppe for implementering af direktivet, og styrelsen opfordrer løbende
øvrige medlemslande til at erfaringsudveksle og fremlægge de endelige lovtekster
med henblik på drøftelse og inddragelse af Kommissionen.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.:
Aalborg Fyrværkerifabrik, Aalborg Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Beredskabsstyrelsen,
Brint Branchen, Certificerede Organers Forum, DANAK, Danmarks Aktive For-
brugere, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, Dansk Byggeri, Dansk El-for-
bund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handicap-
forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Beredskaber, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier,
Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Maskinstationer og En-
treprenører, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Universiteter,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, DOF BirdLife –
Dansk Ornitologisk Forening, DSB, Erhvervsstyrelsen, Energinet, Energistyrel-
sen, Evida, FABA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, For-
brugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forenin-
gen for Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring
& Pension, Fyrværkeribrancheforeningen, Fyrværkerieksperten A/S, Green Po-
wer Denmark, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommissarius ved Statens Ekspro-
priationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kom-
munernes Landsforening, Landinspektørforeningen, LCH Fireworks A/S, Ma-
skinmestrenes Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SMVDanmark, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thin Blue Line, Transportministeriet,
23/24
Ulykkes Analyse Gruppen, Validan Branche, Varefakta, VELTEK, Veterancen-
teret.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
• Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
• Jens Andersen (på vegne af en række scene- og festfyrværkere)
• Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
• Danske Beredskaber
• Veterancenteret
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
• Forbrugerombudsmanden
• Fyrværkeribrancheforeningen
• DOF BirdLife
• Danske Forlag
• Miljøministeriet
• Dansk Erhverv
• Dansk Industri
• Dyrenes Beskyttelse
• Danmarks Naturfredningsforening
• STH Servicehunde
• Dyreværnet
• Danske Advokater
• Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV)
• Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
• Forbrugerrådet TÆNK
• Danmarks Jægerforbund
• Dansk Kennel Klub
• SMV Danmark
• Rigspolitiet
• TEKNIQ Arbejdsgiverne
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Det fremsatte lovforslag indeholder følgende indholdsmæssige ændringer:
• I bemærkningerne til lovforslaget bliver det præciseret, hvilke regler, der gæl-
der for prøveaffyringer f.eks. for markedsføring af fyrværkeri.
• I bemærkningerne til lovforslaget bliver det præciseret, så det fremgår, at ad-
varselsordningen gælder pr. produktområde. Ordningen bliver nærmere ud-
dybet, herunder med eksempler på, hvornår ordningen påtænkes fraveget. En-
delig præciseres det, at advarsler ikke tillægges retsvirkning som skærpende
omstændighed i straffesager.
• I bemærkninger til lovforslaget bliver det præciseret, at bødeudgangspunktet
på 50.000 kr. kan fraviges.
24/24
• Der foretages ændringer i § 18 og bemærkningerne hertil, som nærmere defi-
nerer gentagelsestilfælde, og som understøtter den tiltænkte præcisering af
betingelserne for at iværksætte og ophæve en blokering af en onlinegrænse-
flade.
• Lovforslaget tilpasses, så §11 om adgang uden retskendelse ikke finder an-
vendelse for så vidt angår §9, stk. 5 og 6, om virksomhedsbaseret markeds-
overvågning.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-
rakter.