Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/14
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om rørført transport af CO2
Forslag til Lov om rørført transport af CO2 blev sendt i ekstern høring den 24. november
2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. december 2023.
Der er modtaget i alt 27 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 17 eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Associated Danish Ports A/S (ADP)
- Biogas Danmark
- CarbEurope
- Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4)
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Industri
- Dansk Metal
- Dansk Offshore
- ExxonMobil
- Fidelis New Energy
- Hovedstadsområdets Forsyningsselskab A/S (HOFOR)
- Kredsløb og Aarhus Kommune
- Nordsøfonden
- Rådet for Grøn Omstilling
- STOREGGA
- TotalEnergies
- Ørsted
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Afgrænsning af ”hjælpeanlæg”, jf. § 2, nr. 3
Nr. 2: Ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår for tilladelse, jf. § 4, stk. 2
Nr. 3: Afgrænsning af ”lokale rørledninger”, jf. § 4, stk. 3
Nr. 4: Sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 8
Nr. 5: Tredjepartsadgang, herunder tariffer
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Undergrund, Viden og
Adfærd
Kontor
Undergrund og Forskning
Dato
5. februar 2024
J nr. 2023-1678
/ ASJEP
Offentligt
L 117 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/14
Nr. 6: Forsyningstilsynets rolle og beføjelser
Nr. 7: Ekspropriation, jf. § 24
Nr. 8: Afvikling, forsikring og subsidiær hæftelse
Nr. 9: Overgangsbestemmelse, jf. § 31, stk. 2
Nr. 10: Revisionsbestemmelse
Nr. 10: Ejerskab af rørledninger
Nr. 11: Overgang af risiko
Nr. 12: CO2-kvalitetskrav
Ad nr. 1: Afgrænsning af ”hjælpeanlæg”, jf. § 2, nr. 3
Det fremgår af høringsudkastet af lovforslagets § 2, nr. 3, at rørledningsanlæg skal forstås
som rørledningsinfrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til
transportsystemet, til transport af CO2. Hertil fremgår det af bemærkningerne til § 2, nr. 3, at
hjælpeanlæg f.eks. kan være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv.
Fidelis bemærker i deres høringssvar, at brug af ordet modtagefaciliteter skaber usikkerhed
om, hvorvidt f.eks. en modtagefacilitet inkl. mellemlagring måtte være omfattet af ordlyden.
Det bør derfor præciseres, at hjælpeanlæg skal forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige
for driften af rørledningen og ikke skal omfatte andre dele af CO2-værdikæden, herunder
eksempelvis en CO2-modtagefacilitet på en havn eller en CO2-modtagefacilitet for CO2
transporteret via lastbiler eller tog. Disse anlæg vil/kan driftsmæssigt have andre formål,
kræve andre kompetencer, leveres af en anden del af værdikæden og vil typisk have
anderledes risikoprofil mv.
Ministeriets bemærkninger:
Den omtalte definitionsbestemmelse er, efter indsættelse af ny definitionsbestemmelse om
CO2 som § 2, nr. 1, nu blevet § 2, nr. 4.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender den af Fidelis fremførte usikkerhed for
så vidt angår afgrænsningen af modtagefaciliteter som del af betegnelsen hjælpeanlæg. På
denne baggrund, og eftersom bestemmelsen har til hensigt at afgrænse transportleddet af
værdikæden, er bemærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 4, blevet opdateret til at afspejle
snitfladen mellem de separate dele af værdikæden. Det fremgår derfor nu, at hjælpeanlæg
skal forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige for driften af den rørførte transport af CO2.
En modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt (eksempelvis en lagringsfacilitet,
mellemlagringsfacilitet eller anvendelsesfacilitet, hvor formålet med modtagefaciliteten er
overdragelse af CO2’en til lageroperatøren eller anvendelsesvirksomheden) vil dermed ikke
være omfattet af lovforslagets afgrænsning af hjælpeanlæg. Herimod vil en modtagefacilitet
ved rørledningens startpunkt (eller øvrige tilslutningspunkter på rørføringen), hvor formålet
med modtagefaciliteten er overdragelse af CO2’en til rørledningsoperatøren være omfattet af
lovforslagets afgrænsning af hjælpeanlæg.
Side 3/14
Ad nr. 2: Ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår for tilladelse, jf. § 4, stk. 2
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 4, stk. 1, at etablering og drift af
rørledningsanlæg omfattet af denne lov kun må finde sted med klima-, energi- og
forsyningsministerens tilladelse. Det følger yderligere af bestemmelsen stk. 2, at ministeren
kan meddele tilladelse på vilkår, herunder om dimensionering og transportkapacitet.
Samtidig fremgår det af bemærkningerne til stk. 2, at det skal tilstræbes, at der i en tilladelse
ikke stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og
drive rørledningsanlægget.
Fidelis gør i deres høringssvar gældende, at det er et kardinalpunkt ikke bare at tilstræbe,
men at sikre, at der ikke stilles krav, der vil medføre, at det ikke vil være attraktivt et etablere
og drive rørledningsanlæg. Fidelis har i denne sammenhæng henvist til, at private
investeringer er afgørende for en effektiv etablering af CO2-infrastruktur i Danmark samt at
det forudsættes i de politiske aftaler vedrørende CO2-infrastruktur, at udbygningen af
infrastrukturen skal ske på markedsvilkår.
I deres høringssvar beskriver ADP lignende, at det er mindre hensigtsmæssigt, at ministeren
kan meddele tilladelse på vilkår, der bl.a. vedrører dimensioner for rørinfrastruktur samtidig
med, at infrastrukturen skal være baseret på et rent kommercielt grundlag.
Ørsted fremhæver i deres høringssvar manglende samspil mellem ministerens mulighed for
at fastsætte vilkår om dimensionering og kapacitet og bemærkningerne om, at det skal
tilstræbes ikke at stille krav, som medfører, at det ikke længere er økonomisk attraktivt at
drive rørinfrastruktur. I forlængelse heraf har Ørsted lagt til grund, at disse krav i praksis vil
være svære at gøre gældende, da det må forventes, at rettighedshaver allerede har
dimensioneret sit projekt med henblik på at optimere anlægs- og driftsomkostninger ift.
forventede CO2-mængder. Ørsted bemærkede hertil, at de finder det hensigtsmæssigt, at
ministeren kan stille sådanne krav med henblik på at varetage et samfundsøkonomisk
hensyn.
C4 og Dansk Industri gør i deres respektive høringssvar vurderinger tilsvarende de af Ørsted
fremførte gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hæfter sig ved høringsparternes påpegning af
forholdet mellem hensynet til ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår og hensynet til
økonomien i konkrete rørledningsprojekter. Ministeriet bemærker, at begge hensyn spiller en
vigtig rolle i den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september
2023. Aftalen nævner dels, at ”Den eksisterende bemyndigelse i undergrundsloven til, at
Energistyrelsen ved godkendelse af projekter kan stille krav til dimensionering af CO2-
rørledninger, vil blive overført til den nye hovedlov. Sigtet hermed er at understøtte en
fremtidssikret dimensionering af den rørførte infrastruktur” og dels af ”Både private og
statslige selskaber skal kunne eje, etablere og drive infrastruktur til transport af CO2.
Formålet er at understøtte en markedsbaseret udvikling af CCS og ikke bremse eksisterende
og kommende CCS-projekter”. Begge hensyn skal derved inddrages i vurderingen af en
ansøgning.
Side 4/14
Lovforslaget fremsættes som led i at implementere regeringens politik for CCS, herunder
særligt aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september 2023, og skal
derfor bidrage til, at den danske CO2-infrastruktur udrulles. Lovforslaget skal ligeledes
bidrage til, at den danske CO2-infrastruktur opbygges på en samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig måde, der tager hensyn til samfundets bredere behov for CO2-transport.
Grundet begge hensyns tungtvejende karakter vil afvejningen af disse altid afhænge af en
konkret vurdering af den enkelte ansøgning om etablering og drift af rørledningsanlægget. I
denne vurdering forventes forhold som f.eks. geografisk nærliggende fangstpotentiale tillige
inddraget.
Ad nr. 3: Afgrænsning af ”lokale rørledninger”, jf. § 4, stk. 3
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 4, stk. 1-2, at der kræves tilladelse til
etablering og drift af rørledningsanlæg, og at sådanne tilladelser kan meddeles på vilkår. Af
bestemmelsens stk. 3 følger det, at lokale rørledninger ikke kræver en sådan tilladelse.
Lokale rørledninger er i lovforslagets bemærkninger beskrevet som rørledninger, der indgår
som en integreret del af anlæg, der anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller
lagringsvirksomhed.
ADP bemærker i deres høringssvar, at lovteksten og bemærkningerne giver vide muligheder
for fortolkning, hvorfor ”lokale rørledninger” bør defineres nærmere.
Dansk Industri og Ørsted angiver i deres respektive høringssvar, at definitionen af lokale
rørledninger med fordel kan præciseres.
Dansk Fjernvarme samt Kredsløb og Aarhus Kommune lægger i deres høringssvar tillige op
til en tydeligere afgrænsning af lokale rørledninger samt hvem der må eje disse.
Ministeriets bemærkninger:
Lokale rørledninger undtages fra tilladelseskravet i undergrundslovens gældende § 23 u om
CO2-rørledninger gennem bestemmelsens parallelitet til undergrundslovens § 17. Denne
parallelitet er nærmere udfoldet i lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 3.1.1. samt
i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3. På denne baggrund er definitionen af lokale
rørledninger i undergrundsloven fulgt i nærværende lovforslag.
På baggrund af de ovenfor beskrevne høringssvar, der efterspørger en præcisering af
definitionen af lokale rørledninger, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet yderligere
præciseret beskrivelsen af lokale rørledninger med tilhørende eksemplificeringer i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 3.
For så vidt angår spørgsmålet om ejerskab af sådanne rørledninger henvises der til
ministeriets bemærkninger til nr. 10 i nærværende høringsnotat.
Ad nr. 4: Sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 8
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 8, stk. 1, at rørledningsanlæg skal designes
og bygges således, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under
installation og drift. Af stk. 2 følger det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om sikkerhedsmæssige krav og specifikationer til etablering og drift af
Side 5/14
rørledningsanlæg. Af bestemmelsens særlige bemærkninger fremgår det bl.a., at ministeren
vil udarbejde og om nødvendigt løbende opdatere en bekendtgørelse, der indeholder
sikkerhedsmæssige krav og specifikationer af mere teknisk karakter.
ExxonMobil gør i deres høringssvar gældende, at design og drift af rørledningsanlæg
inkluderer mange overvejelser (f.eks. CO2-specifikation, materialevalg, måledesign,
operationel sikkerhedsprocedure, designsikkerhed etc.). De anbefaler derfor, at regler for
alle sikkerhedskrav og –specifikationer adresseres på jævnlig basis, som foreslået i stk. 2.
Herudover bør tekniske krav og standarder også tage hensyn til aspekter relateret til
grænseoverskridende transport og være rimeligt og omkostningseffektivt
overensstemmende med samarbejdslande og EU. ExxonMobil ser desuden ikke en samlet,
stringent EU-regulering på området som den bedste mulighed og opfordrer til at tillade
organisk vækst i lokale klynger, som kan føre til en vis grad af afvigelse i krav og standarder,
som minimum midlertidigt.
Fidelis gør i deres høringssvar gældende, at danske rørledningsanlæg og tilhørende
regulering må ses i kontekst af ambitionen om at sikre, at transport af CO2 kan ske på tværs
af landegrænser i EU. Derfor bør der sikres en harmoniseret lovgivning på EU-niveau. Indtil
da bør kravene til den enkelte rørledningsanlæg fastlægges i et samarbejde mellem
myndigheder og operatører. De opfordrer derfor til, at ministeriet ved udarbejdelsen af
bekendtgørelsen tilgodeser disse hensyn. Fidelis påpeger hertil, at bekendtgørelsens
indhold kan få betydning for gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderinger, hvorfor der
opfordres til, at bekendtgørelsen udstedes hurtigst muligt.
Ministeriets bemærkninger:
Som begge høringsparter bemærker, vil der blive udstedt en bekendtgørelse med
sikkerhedsmæssige krav og specifikationer til etablering og drift af rørledningsanlæg. Disse
regler forventes udarbejdet under inddragelse af relevante internationale standarder for
rørledningsanlæg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender i denne forbindelse
vigtigheden af, at reglerne udarbejdes på en sådan måde, at de er anvendelige med henblik
på grænseoverskridende transport, samt at udstedelse af bekendtgørelsen hurtigst muligt er
en prioritet.
Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Ad nr. 5: Tredjepartsadgang, herunder tariffer
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 9, stk. 1, at potentielle brugere har ret til at
benytte rørledningsanlæg mod betaling, jf. dog stk. 3. Priser og betingelser for transport i
rørledningsanlæg efter stk. 1 fastsættes af rettighedshaver. Rettighedshaver skal
offentliggøre tariffer og betingelser for brug af rørledningsanlægget, jf. bestemmelsens stk. 2.
Rettighedshaver kan nægte adgang til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1, hvis
rørledningsanlægget ikke råder over den fornødne kapacitet eller tilslutning. Afslag skal
være skriftligt og behørigt begrundet, jf. bestemmelsens stk. 3. Rettighedshaver, der nægter
adgang i henhold til stk. 3, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er
Side 6/14
økonomisk forsvarligt eller en potentiel bruger er villig til at betale for dem, forudsat at dette
ikke vil have negative konsekvenser for miljøsikkerheden ved transporten.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at den enkelte
rettighedshaver forventes at udarbejde standardpriser og –betingelser for potentielle
brugeres anvendelse af rørledningsanlægget, samt at offentliggørelsen af disse vil medvirke
til et bedre udgangspunkt for eventuelle forhandlinger om tredjepartsadgang mellem
rettighedshaver og potentielle brugere.
Nordsøfonden bemærker i deres høringssvar, at priser/tariffer i det nuværende lovforslag
fastsættes af rettighedshaver. Det er i bemærkningerne nævnt, at det også kan foregå efter
forhandling, men dette fremgår ikke af selve loven, hvilket kan skabe uklarhed om
tariffastsættelsen, der potentielt kan være en stor forhindring for udvikling af CCS-markedet.
Samtidig kan det, hvis rettighedshaver er prissætter, give mulighed for at udnytte en
monopolsituation. Nordsøfonden lægger desuden til grund, at erfaringer med
opstrømsbekendtgørelsen har vist, i) at tarifforhandlingerne ikke fungerer, ii) uforudsigelige
rammevilkår pga. uklarhed om tariffastsættelse, iii) uforudsigelighed giver lavere
investeringsvillighed og iv) stort ressourcetræk for involverede parter pga. uklar regulering.
Nordsøfonden mener, at priser/tariffer skal være regulerede og baseres på omkostninger
plus en rimelig forretning, samtidig med at sikre ikke-diskrimination. Disse anbefalinger gør
sig tillige gældende for konverterede rørledninger.
ExxonMobil støtter i deres høringssvar, at arbejde med at integrere CO2-
transportinfrastrukturen i udviklingen af energinetværket iværksættes som led i reguleringen
af CO2-transportinfrastrukturen.
Dansk Offshore gør i deres høringssvar gældende, at infrastrukturen skal være et ”cost-
based-marked” for at bidrage til en værdikæde, der er konkurrencedygtig med de tilsvarende
markeder i f.eks. Holland eller Norge. Dansk Offshore lægger derfor stor vægt på, at
reguleringen af rørført CO2 i Danmark lægger op til reguleret marked for transport af CO2 fra
starten for så vidt angår backbone/regionale net og transnationale forbindelser. På denne
baggrund ønsker Dansk Offshore gennemsigtige tariffer for brugere og potentielle brugere af
rørinfrastrukturen baseret på omkostningerne til etablering, vedligehold og udvikling af CO2-
røret samt ikke-diskriminerende tredjepartsadgang, hvor rørejer ikke kan bruge ”tekniske
handelshindringer” til at udelukke udleder/mellemlager/endeligt lagt fra markedet. I
forlængelse heraf fremfører Dansk Offshore tvivl om, hvorvidt der i lovforslaget er tale om
omkostningsbaserede tariffer eller forhandlede tariffer.
HOFOR lægger i deres høringssvar til grund, at en rørtransportinfrastruktur er et naturligt
monopol, hvorfor det er særlig vigtigt, at der med denne lovgivning sikres mod, at den aktør,
der modtager rettighed til at drive denne infrastruktur, udnytter sin monopolstatus. Det
betyder, at rettighedshaveren ikke må forhindre tredjeparter i at benytte infrastrukturen
(f.eks. ved at begrænse kapaciteten fra start), og at der sikres mod, at der kræves en højere
betaling end de nødvendige omkostninger plus et tillæg til at dække risiko. En betaling der er
højere end dette, vil alt andet lige betyde mindre CO2-fangst for pengene. HOFOR er i denne
Side 7/14
forbindelse bekymrede for om lovforslaget i tilstrækkelig grad beskytter mod, at monopolet
kan udnytte sin status.
Dansk Fjernvarme og Kredsløb og Aarhus Kommune gør tillige i deres høringssvar
gældende, at reel mulighed for tredjepartsadgang er væsentligt.
CarbEurope fremfører i deres høringssvar, at markedet formentlig bliver et ”cost-based-
market”. Er de samlede gennemsnitlige omkostninger for fangst, transport og lagring af 1 ton
CO2 større i Danmark end i f.eks. Holland eller Norge, vil Danmark få en lavere andel af det
europæiske marked for CO2. CarbEurope mener derfor, at det er afgørende, at reguleringen
af rørført CO2 i Danmark lægger op til et reguleret marked for transport af CO2 fra starten for
så vidt angår backbone (mellem flere end 2 aktører, regionale net og på tværs af
landegrænser). Punkt-til-punkt-forbindelser mellem én udleder og et lager kan være mindre
reguleret. På denne baggrund ønsker CarbEurope ensartede og gennemsigtige tariffer for
brugere og potentielle brugere af rørinfrastrukturen baseret på omkostningerne til udvikling,
etablering og drift/vedligehold af CO2-røret (omkostningsbaserede tariffer) samt ikke-
diskriminerende reguleret tredjepartsadgang, hvor rørejer ikke kan bruge ”økonomiske eller
tekniske handelshindringer” til at udelukke udleder/mellemlager/endeligt lager/anvendere fra
markedet. CarbEurope anbefaler desuden en regulering, der ligger tæt op ad den regulering,
der er planlagt på brint i Europa/Danmark. I forlængelse heraf fremfører CarbEurope tvivl
om, hvorvidt der i lovforslaget er tale om omkostningsbaserede tariffer eller forhandlede
tariffer.
STOREGGA anfører i deres høringssvar, at ensartede og transparente tariffer baseret på
faktiske omkostninger til udvikling, etablering og drift/vedligehold af CO2-
rørledningsinfrastrukturen vil sikre rimelighed for alle brugere og potentielle brugere.
Herudover vil ikke-diskriminerende tredjepartsadgang være vitalt for at forhindre
transportører i at bruge økonomiske og tekniske barrierer for at ekskludere udledere,
mellemlagre, endelige lagre eller brugere fra markedet.
TotalEnergies lægger i deres høringssvar til grund, at rørledningsanlæg typisk vil have en
monopollignende stilling uden at være udsat for konkurrence på transportydelser. I det lys
mener TotalEnergies, at det bør præciseres, at priser for adgang til rørledningsanlæg skal
tage udgangspunkt i omkostninger ved tilvejebringelse af transportydelsen med henblik på at
sikre lavest mulige transportomkostninger til støtte for udvikling af en konkurrencedygtig
CCS-værdikæde.
Ørsted fremfører i deres høringssvar, at reguleringen bør præciseres så det sikres, at
prisdannelsen som udgangspunkt er fri og sker ved forhandling mellem de berørte
kommercielle parter (rørledningsejeren og transportkunden). Herved skal det sikres, at der er
tilstrækkeligt økonomisk incitament til både anlæggelse af nye rørledningsanlæg og til
konvertering af bestående anlæg til CO2-rørledningsanlæg.
Ministeriets bemærkninger:
Side 8/14
Indledningsvist kan det bemærkes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget
en strømlining af begreberne priser/tariffer og betingelser/vilkår. Der anvendes således nu
udelukkende begreberne priser og betingelser i lovforslaget.
På baggrund af de indkomne høringssvar er der blevet tilføjet et nyt pkt. til den foreslåede §
9, stk. 1. Det fremgår således nu af den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt., at adgang skal gives
på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser. I forlængelse heraf fremgår
det ligeledes af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at tredjepartsadgang efter
loven således ikke skal forvaltes på en sådan måde, at potentielle brugere urimeligt
udelukkes fra markedet.
Det fremgår af den foreslåede § 9, stk. 2, at priser og betingelser for transport i
rørledningsanlæg efter stk. 1 fastsættes af rettighedshaver. Det fremgår endvidere af de
specielle bemærkninger til bestemmelsen, at den enkelte rettighedshaver forventes at
udarbejde standardpriser og –betingelser for potentielle brugeres anvendelse af
rørledningsanlægget. Det er hertil blevet præciseret i bemærkningerne, at rettighedshaver
ikke hermed får adgang til ensidigt at fastsætte priser og betingelser, der ikke står til
forhandling. Det forudsættes, at de af rettighedshaver fastsatte priser og betingelser skal
ligge til grund for forhandling af tredjepartsadgang mellem rettighedshaver og potentielle
brugere. Metoden for fastsættelse af priser og betingelser vil desuden blive nærmere
beskrevet i bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 4. Det
forventes dog, at priserne vil skulle være omkostningsbaserede og dermed afspejle de
nødvendige omkostninger ved effektiv drift. Hertil forventes tillagt en rimelig forrentning for
rettighedshaveren. Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til
disse regler under den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
De specielle bemærkninger til bestemmelsen er dermed blevet opdateret, således at disse
bedre afspejler, hvordan priser og betingelser for tredjepartsadgang fastlægges.
Dette sammenlagt med Forsyningstilsynets tilsyn vil være med til at sikre, at potentielle
brugere ikke urimeligt udelukkes fra markedet.
Ad nr. 6: Forsyningstilsynets rolle og beføjelser
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 10, stk. 1, at Forsyningstilsynet fører tilsyn
med rimeligheden af priser og vilkår for adgang til rørledningsanlæg. Forsyningstilsynet kan
påbyde begrundede ændringer i priser og vilkår, jf. bestemmelsens stk. 2. Efter
bestemmelsens stk. 3 behandler Forsyningstilsynet desuden klager over afslag på
anmodninger om adgang til rørledningsanlæg, jf. § 9. Endeligt bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tredjepartadgang og
Forsyningstilsynets beføjelser, jf. stk. 4.
Nordsøfonden bemærker i deres høringssvar, at det i den efterfølgende konkrete regulering
klart bør beskrives, hvilke forhold der kan udløse en tvist, ligesom det skal sikres, at
Forsyningstilsynet besidder tilstrækkeligt tvistbilæggelseskompetencer.
ExxonMobil bemærker i deres høringssvar vigtigheden af, at Forsyningstilsynets
rimelighedsvurdering af priser defineres på en transparent og holdbar måde af hensyn til
potentielle investeringsbeslutninger.
Side 9/14
Dansk Offshore gør i deres høringssvar gældende, at de ønsker et klart mandat til
Forsyningstilsynet, så tilsynet sikrer et velfungerende marked med reel tredjepartsadgang og
baseret på omkostningsbaserede tariffer. Dansk Offshore ønsker desuden afklaret om ordet
”rimelighed” i § 10 henviser til aftalelovens § 36, eller om det er tanken, at ministeren vil
udstede regler, der sikrer et velfungerende marked, hvor rørejer ikke kan udnytte markedets
struktur til at sætte høje monopol-priser over for andre markedsdeltagere.
CarbEurope ønsker i deres høringssvar et klart mandat til Forsyningstilsynet, så tilsynet
sikrer et velfungerende marked med høj grad af konkurrence i hele værdikæden.
CarbEurope ønsker tillige en afklaring af om ordet ”rimelighed” i § 10 henviser til aftalelovens
§ 36, eller om ministeren vil udstede regler, der sikrer et velfungerende marked, hvor rørejer
ikke kan udnytte markedets struktur til at sætte høje monopol-priser over for andre
markedsdeltagere.
STOREGGA påpeger i deres høringssvar, at et klart mandat til Forsyningstilsynet er
essentielt for at sikre tilsyn og vedligeholde et velfungerende marked med et højt niveau af
konkurrence i hele værdikæden.
Ørsted anfører i deres høringssvar, at ved vurderingen af rimeligheden af priser og
betingelser for tredjepartsadgang skal der i følgelovgivningen udstedt i medfør af § 10, stk. 4,
f.eks. tages højde for de øgede tekniske risici, der er forbundet med 1) anlæg og drift af
rørledningsanlæg på søterritoriet, 2) rørtransport af et uprøvet medie som CO2 samt 3) at
anvendelsen af rørledningsanlæg hænger sammen med de tekniske risici, der er forbundet
med CO2-lagring i undergrunden. Der skal også tages højde for de øgede kommercielle risici
ved usikkerhed for afsætning (transport) i et konkurrenceudsat marked med flere
leverandører af CO2-lagring. Dette bør tilsige en højere forrentning af den investerede kapital
end kendt fra f.eks. reguleringen af monopol virksomhed som f.eks. gastransmissionsnettet
(”hvile-i-sig-selv”), hvis man vil fremme private infrastruktur investeringer.
Ministeriets bemærkninger:
På baggrund af høringssvar herom, skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præcisere,
at ordet ”rimelighed” ikke er en henvisning til aftalelovens § 36. Der er i forlængelse heraf
foretaget en præcisering i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10, stk. 1, hvoraf
det nu fremgår, at Forsyningstilsynets rimelighedsvurdering vil basere sig på, hvorvidt priser
og betingelser kan anses som værende fastsat på en objektiv, gennemsigtig og ikke-
diskriminerende måde. Kriterierne for denne vurdering vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Da den foreslåede § 10 i sin helhed har en tæt sammenhæng med den foreslåede § 9, er
der tilføjet et nyt pkt. til den foreslåede § 10, stk. 1. Det følger således nu af den foreslåede §
10, stk. 1, 2. pkt., at priser og betingelser anmeldes til Forsyningstilsynet. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det endvidere, at Forsyningstilsynet dermed til
enhver tid vil blive orienteret om priser og betingelser til deres videre tilsyn.
Det foreslåede stk. 2 er tillige blevet opdateret, hvoraf det nu fremgår, at Forsyningstilsynet
skal påbyde ændringer i priser og betingelser, såfremt tilsynet finder, at de vil være i
Side 10/14
modstrid med reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Ordlyden af
bestemmelsen er dermed blevet tilrettet således, at Forsyningstilsynet ikke blot ”kan” påbyde
ændringer i priser og betingelser, men ”skal” påbyde sådanne ændringer. Det er desuden
besluttet ikke at beskrive ændringerne som ”begrundede”, eftersom Forsyningstilsynet er en
offentlig myndighed og dermed allerede underlagt forvaltningslovens krav om, at
forvaltningsretlige afgørelser skal begrundes.
Det er herudover blevet tilføjet i det foreslåede stk. 3, at priser og betingelser tillige kan
påklages til Forsyningstilsynet. Dette forventes yderligere at sikre, at der kun gives behørigt
begrundede afslag samt rimelige priser og betingelser, og derved forhindre diskrimination
mellem potentielle brugere samt misbrug af en monopollignende situation.
Der vil endvidere blive udstedt en bekendtgørelse i medfør af det foreslåede stk. 4, hvor
Forsyningstilsynets mandat vil blive nærmere fastlagt. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet
med opmærksomhed på Forsyningstilsynets uafhængighed efter § 2 i lov om
Forsyningstilsynet, men forventes bl.a. at ville indeholde regler om overordnede principper
for tredjepartsadgang, anmodning og forhandling om tredjepartsadgang, herunder metoder
og principper for fastlæggelse af priser og betingelser, tvistløsning, sagsoplysning mv.
Branchen vil endvidere få mulighed for at give input til udformningen af disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Ad nr. 7: Ekspropriation, jf. § 24
Efter høringsudkastet af lovforslagets § 24, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af
fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven. Sådanne ekspropriationer skal
desuden finde sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, jf. bestemmelsens stk. 2.
C4 hilser muligheden for ekspropriation velkommen, da den både stiller rettighedshaver og
lodsejer bedre end uden muligheden for ekspropriation. C4 foreslår hertil, at der udarbejdes
en vejledning til rettighedshejerne og myndighederne på alle niveauer for, hvordan de skal
forholde sig i tilfælde af, at ekspropriation bliver nødvendigt for at kunne etablere CO2-rør.
Fidelis opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at præcisere om lokale
rørledninger, der ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 4, stk. 1, er omfattet af retten til
ekspropriation efter lovforslaget, eller om en eventuel ekspropriationsret for sådanne lokale
rør, skal være hjemlet i den lov, hvorefter lokale CO2-rør skal tillades.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indledningsvist bemærke, at
ekspropriationshjemlen, efter lovtekniske tilretninger, nu fremgår af lovforslagets § 22.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager C4’s forslag om en ekspropriationsvejledning
til efterretning.
For så vidt angår ekspropriationsmulighederne for lokale rørledninger, er denne retstilstand
blevet præciseret i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, om lokale rørledninger og § 22
om ekspropriation. Eftersom lokale rørledninger ikke vil være omfattet af lovforslaget, vil de
Side 11/14
heller ikke være omfattet af lovforslagets ekspropriationsadgang efter den foreslåede § 22.
Afhængig af hvilken anden lovgivning, der danner grundlag for godkendelsen af sådanne
rørledninger, kan der i denne anden lovgivning være hjemlet ekspropriation.
Ad nr. 8: Afvikling, forsikring og subsidiær hæftelse
Nordsøfonden bemærkede i deres høringssvar, at lovforslaget synes at mangle
bestemmelser om afvikling, herunder subsidiær hæftelse, samt forsikring af de konkrete
rørledninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringssvaret udarbejdet
yderligere tre bestemmelser, der tilføjes lovforslaget, om hhv. forsikring, subsidiær hæftelse
og afvikling. De tilføjede bestemmelser blev sendt i supplerende høring i perioden den 5.
januar 2024 til den 12. januar 2024 hos de tidligere hørte høringsparter. Bestemmelserne
følger i relevant omfang den retstilstand der er gældende efter undergrundsloven. Der er
udarbejdet et separat høringsnotat for denne supplerende høring.
Ad nr. 9: Overgangsbestemmelse, jf. § 31, stk. 2
Det følger af høringsudkastet til lovforslagets § 31, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
ansøgning om etablering og drift af rørledninger til transport af CO2 modtaget inden lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Dansk Fjernvarme har i deres høringssvar gjort gældende, at det ikke er hensigtsmæssigt, at
aktører, der ansøger om tilladelse til etablering af CO2-rør inden lovens ikrafttræden, kan
undgå at blive omfattet af reglerne. Skæringstidspunktet bør enten sættes tidligere, eller
bestemmelsen bør vedrøre ansøgninger, der er blevet godkendt inden lovens ikrafttræden.
Kredsløb og Aarhus Kommune gjorde i deres fælles høringssvar den samme betragtning
gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indledningsvist bemærke, at den pågældende
bestemmelse, efter lovtekniske tilretninger, nu fremgår af lovforslagets § 32.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør sig enig i den fremførte betragtning.
Udgangspunktet for afgørelse af sådanne ansøgninger er, at afgørelser vil skulle træffes på
grundlag af retsgrundlaget på tidspunktet for afgørelsen. Eftersom en ansøgning modtaget
inden lovens ikrafttrædelse ikke forventes færdigbehandlet inden lovens ikrafttrædelse,
udgår bestemmelsen af lovforslaget.
Ad nr. 10: Ejerskab af rørledninger
ADP fremhævede i deres høringssvar følgende sætning fra lovforslagets almindelige
bemærkningers afsnit 5 om ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.”: ”Aktørerne kan både være de statslige selskaber, Energinet og Evida, der har hjemmel
til etablering af CO2-infrastruktur, men flere private aktører har tillige udtrykt interesse for
Side 12/14
denne aktivitet.” I forlængelse heraf bemærkede ADP, at det i loven og bemærkningerne bør
sikres, at alle private og offentlige aktører kan etablere CO2-infrastruktur under de i øvrigt
givne betingelser.
HOFOR påpegede i deres høringssvar nødvendigheden af, at der sikres hjemmel til, at
kommunalt ejede selskaber kan opnå tilladelse til at bygge og drive rørinfrastruktur til
transport af CO2 på lige fod med statslige og private aktører.
Kredsløb og Aarhus Kommune beskrev det i deres fælles høringssvar som væsentligt, at
også kommunale selskaber får mulighed for at etablere CO2-rørinfrastruktur på lige fod med
statslige og private selskaber. Under henvisning til den politiske aftale om styrkede
rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023, opfordrede høringsparterne
desuden til, at en eksplicit hjemmel for kommunalt ejede affalds- og forsyningsselskaber til
ejerskab af CO2-rørinfrastruktur sikres hurtigst muligt.
Dansk Fjernvarme fremførte den samme pointe i deres høringssvar.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil bemærke, at nærværende lovforslag ikke
i sig selv opsætter begrænsninger for, hvilke aktører der kan være rettighedshaver efter
lovforslaget. Lovforslaget er derfor ikke til hinder for, at private, statslige eller kommunale
selskaber kan ansøge og potentielt opnå tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg
efter lovforslaget.
For så vidt angår kommunalt ejede selskaber, skal sådanne selskaber have positiv hjemmel
hertil. Sådan hjemmel indføres mest hensigtsmæssigt i den relevante sektorregulering,
hvorfor bemærkningerne ikke har givet anledning til ændringer i nærværende lovforslag.
Det følger af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7.
februar 2024, at kommunerne får hjemmel til at eje rørledninger med nær tilknytning til CO2-
fangsten på et givent anlæg, så længe rørene har et begrænset omfang og ligger i
umiddelbar forbindelse med fangstanlægget. Det skal sikre, at projekter ikke forhindres, fordi
en tredjepart ikke ønsker at etablere en kortere rørstrækning. Dette implementeres i et
lovforslag, som forventes at blive fremsat i Folketinget i anden halvdel af 2024 og ventes at
træde i kraft 1. januar 2025.
Ad nr. 11: Overgang af risiko
Dansk Offshore lægger i deres høringssvar til grund, at det er afgørende, at
markedsdeltagere har en hel præcis forståelse af, hvornår ”ansvaret overgår” mellem
markedsdeltagere. Er det således f.eks. rørejer eller udleder, der har ansvaret for CO2’ens
tryk ved indpumpning? Dansk Offshore henviser i forlængelse heraf til gældende
standardvilkår for biogasproducenters tilslutning til gassystemet, hvorefter der f.eks. gives
skadesløsholdelse for rørejer, hvis manglende kvalitet af biogas fra et biogasværk medfører
udelukkelse fra rørejers rør og dermed produktionstab fra biogasværkets ejer. Dansk
Offshore vurderer derfor, at der er behov for regler om udveksling af CO2 mellem parterne,
herunder hvornår risikoen for CO2’en overgår mellem parterne, hvem der har ansvaret for
manglende leverancer af CO2 mv.
Side 13/14
CarbEurope og STOREGGA gør i deres respektive høringssvar samme vurdering
gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender vigtigheden af retningslinjer herfor i
reguleringen. Dette forventes derfor indarbejdet i den tidligere nævnte kommende
bekendtgørelse, hvor branchen igen vil få mulighed for at blive hørt og komme med forslag
hertil.
Ad nr. 12: CO2-kvalitetskrav
Dansk Offshore anfører i deres høringssvar, at downstream-modtagere af CO2 i reguleringen
bør betrygges i, at den CO2 de modtager, er af tilfredsstillende kvalitet for videre transport og
lagring. Det bør således ikke være downstream-modtagerens ansvar at opgradere kvaliteten
af CO2 (f.eks. rørtransportøren), hvis upstream-aktøren (udleder) ikke leverer CO2 af
tilstrækkelig kvalitet. På samme måde bør det heller ikke være CO2-lagerets ansvar at
opgradere kvaliteten af CO2’en, hvis rørtransportøren ikke leverer CO2 af tilstrækkelig
kvalitet. Dansk Offshore vurderer det mest hensigtsmæssigt, at staten træder til som ”honest
broker” mellem parterne og igangsætter et udredningsarbejde (gerne på europæisk plan),
der afdækker behovet for og den fornuftigste regulering af renheden af CO2, og på baggrund
heraf fastsætter regler herom. Dansk Offshore vurderer det i denne forbindelse uklart, om
CO2-renhedskrav er reguleret i lovforslaget. Det påpeges, at der i lovforslagets note
henvises til CCS-direktivet, og at CCS-direktivet indeholder renhedskrav. Dansk Offshore
opfordrer på denne baggrund, at CO2-renhedskrav og den nærmere regulering heraf gøres
til en del af selve lovteksten i et selvstændigt kapitel med tilhørende bemærkninger, når dette
er afklaret teknisk.
CarbEurope og STOREGGA gjorde i deres respektive høringssvar tilsvarende vurderinger
gældende.
TotalEnergies noterer i deres høringssvar, at lovforslaget ikke angiver retningslinjer
vedrørende kvalitet af CO2 i rørledningsanlæg. TotalEnergies skriver videre, at det i sagens
natur er vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastlægge håndfaste regler herfor, idet der pt.
arbejdes på at udvikle internationale standarder herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at
der er behov for på et senere tidspunkt at etablere konkrete regler for kvaliteten af CO2.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager bemærkningerne om CO2-kvalitetskrav til
efterretning. Lovforslaget er ikke til hinder for, at markedet sikrer de nødvendige CO2-
kvalitetskrav på tværs af værdikæden.
Den foreslåede § 2, nr. 1, definerer CO2 som en strøm af stoffer hidrørende fra CO2-
opsamlingsprocesser. En sådan CO2-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Det
skal desuden bemærkes, at kvalitetskrav til CO2 fastsat i anden relevant regulering til enhver
tid vil være gældende og dermed skal overholdes. Eksempelvis følger det af § 6 i
bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk lagring af CO2 m.v., at affald
eller andre stoffer ikke må tilsættes CO2-strømme til injektion i forbindelse med geologisk
lagring med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.
Side 14/14
Sammenfatning
De modtagne høringssvar har givet anledning til flere ændringer af lovforslaget. Der er bl.a.
indsat en definitionsbestemmelse om CO2, foretaget præciseringer og eksemplificeringer i
bemærkningerne til flere bestemmelser, justeringer af rammesætningen for
tredjepartsadgang, indsat bestemmelser om forsikring, subsidiær hæftelse og afvikling
(supplerende høring og særskilt høringsnotat herom) og overgangsbestemmelse er blevet
fjernet.


1
Sendt pr. mail til ens@ens.dk cc. dvlnn@ens.dk
ADP A/S’ bemærkninger til forslag til Lov om rørført transport af CO2
På baggrund af høringsbrev af 24. november 2023 har ADP A/S følgende
bemærkninger til forslag til Lov om rørført transport af CO2:
ADP A/S mener, at det generelt er positivt, at lovforslaget skaber en samlet regulering
af rørledningsanlæg til transport af CO2, uanset formålet med transporten. Herved
sikres en klar hjemmel til udstedelse af tilladelse til alle former for etablering og drift af
rørført transport af CO2 med det sigte at kunne bidrage til en styrket klimaindsats i et
europæisk og internationalt perspektiv.
Derudover er det positivt, at lovforslaget ikke lægger begrænsninger på, hvilke aktører
der kan være henholdsvis operatører og rettighedshavere i forhold til etablering og drift
af rørledningsanlæg, der transporterer CO2. Operatører og rettighedshavere må derfor
betragtes som at kunne være både offentlige og private aktører.
ADP A/S ønsker dog alligevel at gøre opmærksom på, at der i lovforslagets
bemærkninger, afsnit 5 om ’Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.’ i forbindelse med gebyrfinansiering nævnes, at ”Aktørerne kan både
være de statslige selskaber, Energinet og Evida, der har hjemmel til etablering af CO2-
infrastruktur, men flere private aktører har tillige udtrykt interesse for denne aktivitet.”
Vel vidende, at afsnittet alene er en del af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
bør det dog i loven og bemærkningerne sikres, at alle private og offentlige aktører kan
etablere CO2-infrastruktur under de i øvrigt givne betingelser.
ADP A/S har derudover følgende bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:
Ad §4, stk. 2
Det synes at være mindre hensigtsmæssigt, at ministeren kan meddele tilladelse på
vilkår, der vedrører fastsættelse af takster, dimensioner og ejerforhold for
rørinfrastruktur samtidig med, at infrastrukturen skal være baseret på et rent
kommercielt grundlag.
Ad §4, stk. 3
”Lokale rørledninger” bør defineres nærmere, idet både lovteksten og
bemærkningerne giver vide muligheder for fortolkning.
ADP A/S
CVR 25 27 72 36
Vendersgade 74
DK-7000 Fredericia
Phone: +45 7921 5000
www.adp-as.dk
Journalnummer 2023-4997
Dato 11. december 2023
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Offentligt
L 117 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
2
Ad §9, stk. 2
Der synes at kunne foreligge en diskrepans mellem lovforslagets §4, stk. 2 og §9, stk.
2, idet ministeren i henhold til §4, stk. 2 ser ud til at kunne tilsidesætte rettighedshavers
ret til at fastsætte takster.
Skulle dette høringssvar give anledning til spørgsmål, står ADP A/S gerne til rådighed
for opfølgende dialog.
Med venlig hilsen
_________________________
Rune D. Rasmussen, CEO
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: emrm@ens.dk
KommentartilhøringaflovforslagomrørførttransportafCO2
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 24. november 2023 udsendt ovennævnte lovforslag i høring
(journalnummer 2023 – 4997).
Biogas Danmark hilser det velkomment, at lovforslaget sigter mod at skabe klare rammer og sikre værdikæden for
fangst, anvendelse og lagring af CO2 i Danmark. Det er afgørende, at de regulatoriske rammer ikke udgør en
hindring for Danmark i at opnå sine CO2-reduktionsmål.
Biogas Danmark ser positivt på, at der lægges vægt på åbenhed og gennemsigtighed i brugen af en potentiel CO2-
rørledning. Dette sikrer, at flere aktører kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks CO2-reduktionsmål og åbner op
for nye forretningsmuligheder inden for sektoren.
Rørført transport af CO2 vil være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen i Danmark.
Ved at etablere klare retningslinjer og rammer for transporten af CO2 vil det være muligt at udnytte ressourcerne
mere effektivt og sikre, at CO2-udledningen reduceres på en bæredygtig og økonomisk fordelagtig måde.
Det er positivt, at lovforslaget har fokus på at muliggøre samarbejde mellem forskellige aktører i værdikæden og
at der skabes muligheder for at samarbejde om brugen af CO2-røret. Dette vil sikre en effektiv og sikker transport
af CO2 samt fremme udviklingen af innovative løsninger og teknologier inden for CO2-håndtering.
Med venlig hilsen
Mads Wagner Dahl
5119 9763
mwda@biogas.dk
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
21. december 2023
Side 1/2
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
CVR DK 55 83 10 17
20. december 2023
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Vedr. sagsnr. 2023-4997
Dansk Fjernvarmes svar på høring af Energistyrelsens
forslag til lov om rørført transport af CO2
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens for-
slag til lov om rørført transport af CO2.
Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for den danske fjernvarmesektor, herunder
størstedelen af de danske kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg. En lang række af
medlemmerne i Dansk Fjernvarme har planer om etablering af CO2-fangst og medlems-
kredsen har et samlet potentiale for CO2-fangst på op mod 7 mio. ton CO2 per år.
Som brancheorganisation for over halvdelen af Danmarks samlede CO2-fangstpotentiale
støtter Dansk Fjernvarme op om den samlede udvikling indenfor CCUS i Danmark, her-
under udviklingen af CO2-rørinfrastruktur. For fangstaktørerne vil transport og lagring af
CO2 udgøre en væsentlig andel af de samlede omkostninger til CCS, hvorfor det er for-
målstjenstligt for både fangstaktørerne og samfundet at der skabes bedre rammer for
etablering af CO2-rørinfrastruktur i Danmark, da det vil kunne bidrage til at reducere de
samlede omkostninger i værdikæden.
Dansk Fjernvarme finder det derfor positivt, at det politisk er vedtaget, at der skal laves
en ny hovedlov for rørført transport af CO2, der skal fremme mulighederne for etablering
af CO2-rørinfrastruktur.
For Dansk Fjernvarme er det vigtigt, at rammevilkårene sikrer følgende:
1. Kommunale selskaber skal også kunne eje, etablere og drive CO2-rørlednin-
ger
Det er væsentligt, at også kommunale selskaber får mulighed for at etablere
CO2-rørinfrastruktur på lige fod med statslige og private selskaber. Det fremgår af
den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, at ”aftaleparti-
erne noterer sig, at kommunalt ejede affalds- og forsyningsselskaber skal have
eksplicit hjemmel i den relevante sektorregulering, hvis de skal deltage i virksom-
hed, som eksempelvis at kunne eje rørinfrastruktur. Der er igangsat et arbejde
med et beslutningsoplæg vedrørende de langsigtede rammevilkår for CO₂-fangst
i forsyningssektoren, herunder for kommunalt ejede forsyningsselskaber.” Dansk
Side 2/2
Fjernvarme opfordrer til, at denne eksplicitte hjemmel sikres hurtigst muligt jf. den
politiske aftale.
2. Der skal være reelle muligheder for tredjepartsadgang
Det er væsentligt, at der sikres reel mulighed for tredjepartsadgang til CO2-
rørinfrastruktur, da der vil være tale om et naturligt monopol. Adgang til fælles
CO2-rørinfrastruktur kan potentielt bidrage væsentligt til samfundsøkonomien i
CCUS.
3. Der er behov for en klar definition af lokale rørledninger
Det fremgår af lovforslaget, at lokale rørledninger ikke er omfattet af § 4, stk. 1 og
2. Der er imidlertid ikke nogen definition af lokale rørledninger. Det er væsentligt,
at det tydeligt afgrænses, hvad der regnes for lokale rørledninger, og hvem der i
givet fald må eje disse.
1. Rammerne skal også gælde for ansøgninger modtaget inden lovens ikraft-
træden
Det er ikke hensigtsmæssigt, at aktører, der ansøger om tilladelse til etablering af
CO2-rør inden lovens ikrafttræden, kan undgå at blive omfattet af reglerne. Skæ-
ringstidspunktet bør enten sættes tidligere eller bestemmelsen bør vedrøre an-
søgninger, der er blevet godkendt inden lovens ikrafttræden. Dette hensyn er vig-
tigt, da der i dag allerede er aktive projekter, hvor der arbejdes med, at eksiste-
rende rørinfrastruktur skal konverteres fra transport af naturgas til CO2.
Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Jannick Hauschildt Buhl
Områdechef for CCUS og PtX
jhb@danskfjernvarme.dk
+45 28 69 36 06
FIDELIS NEW ENERGY EUROPE APS
MASNEDØGADE 22, 5T H
FLOOR
2100 COPENHAGEN Ø
DENMARK
Til Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Center for undergrund, viden og adfærd
Sendt via e-mail til ens@ens.dk med kopi til dvlnn@ens.dk
København, 20. december 2023
Journalnummer 2023-4997 - Høring over forslag til lov om rørført transport af CO2
Fidelis New Energy ser med meget positive briller på, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (”KEFM”) har
fremsat forslag til lov om rørført transport af CO2 (”CO2-rørloven”). Det er Fidelis New Energy Europes
opfattelse, at etableringen af et solidt regulatorisk fundament er en afgørende forudsætning for etablering
og udbygning af CO2-infrastruktur i Danmark.
Bemærkninger
Definition af rørledningsanlæg
Ifølge udkastet til CO2-rørloven § 1, stk. 2, er det tiltænkt, at CO2-rørloven skal finde anvendelse på etablering
og drift rørledningsanlæg, der transporterer CO2. Af § 2, nr. 3 fremgår det, at rørledningsanlæg skal forstås
som rørledningsinfrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet,
til transport af CO2. Dette er yderligere uddybet i lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 3 (s. 38), hvoraf
fremgår at hjælpeanlæg kan f.eks. være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv.
Brug af ordet modtagefaciliteter skaber usikkerhed om, hvorvidt f.eks. en modtagefacilitet inkl. mellemlagring
måtte være omfattet af ordlyden. Det bør derfor præciseres, at hjælpeanlæg skal forstås isoleret til anlæg,
der er nødvendige for driften af rørledningen og ikke skal omfatte andre dele af CO2-værdikæden, herunder
eksempelvis en CO2-modtagefacilitet på en havn eller en CO2-modtagefacilitet for CO2 transporteret via
lastbiler eller tog. Disse anlæg vil/kan driftsmæssigt have andre formål, kræve andre kompetencer, leveres af
en anden del af værdikæden og vil typisk have anderledes risikoprofil mv.
Indholdsmæssige krav i tilladelse
Ifølge udkastet til CO2-rørloven § 4, stk. 2, kan tilladelse meddeles på vilkår, herunder om betaling for
benyttelse, dimensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag, tredjepartsadgang og
transportkapacitet. Af bemærkningerne til § 4 (s. 40) fremgår det, at det skal tilstræbes, at der i en tilladelse
ikke stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og drive
rørledningsanlæg.
Private investeringer er helt afgørende for en effektiv etablering af CO2-infrastruktur i Danmark. Det er i de
politiske aftaler vedrørende CO2-infrastruktur forudsat, at udbygningen af CO2-infrastruktur skal ske på
markedsvilkår. Det er derfor et kardinalpunkt ikke bare at tilstræbe, men at sikre, at der ikke stilles krav, der
vil medføre, at det ikke vil være attraktivt at etablere og drive rørledningsanlæg.
FIDELIS NEW ENERGY EUROPE APS
MASNEDØGADE 22, 5T H
FLOOR
2100 COPENHAGEN Ø
DENMARK
Sammenhæng mellem tilladelse i henhold til CO2-rørloven og miljøkonsekvensvurderingsloven
Som nævnt ovenfor giver § 4, stk. 2, hjemmel til, at tilladelse meddeles på vilkår om bl.a. dimensionering og
linjeføring. Derudover omhandler CO2-rørlovens kapital 8 bestemmelser vedrørende naturbeskyttelse og
miljø.
For at opnå tilladelse til at opføre og drive et CO2-rør i henhold til CO2-rørloven skal projektet tillige have
gennemgået en miljøkonsekvensvurdering eller efter omstændighederne blot en miljøscreening. I begge
scenarier vil linjeføring og dimensionering være forhold, der skal fastlægges som en del af miljøtilladelsen.
Tilladelsesprocessen bør tilrettelægges på en smidig måde, der tilgodeser en effektiv udbygning af CO2-
infrastruktur i Danmark for at både CO2-lagring og anden udnyttelse af CO2 i stor skala kan blive en realitet
hurtigst muligt og understøtte såvel danske som europæiske klimamålsætninger. Der bør derfor sikres en tæt
koordinering mellem KEFM/Energistyrelsen og andre myndigheder, herunder særligt miljø- og
sikkerhedsmyndigheder, således at krav til CO2-rørledningsanlæg er afstemt i forbindelse med øvrig
myndighedsbehandling, og der undgås konflikt mellem myndighedskrav og- processer.
Ekspropriation
KEFM opfordres til at sikre, præcisere om lokale rør, der ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 4, stk. 1, er
omfattet af retten til ekspropriation efter CO2-rørloven, eller om en eventuel ekspropriationsret for sådanne
lokale rør, skal være hjemlet i den lov, hvorefter lokale CO2-rør skal tillades.
Et praktisk relevant spørgsmål er således, om de distributionsrør, der etableres mellem forskellige
injektionsbrønde i en CO2-lagerfacilitet, vil være sikret en ekspropriationsret efter CO2-rørloven eller om
ekspropriationsadgangen vil følge undergrundsloven (idet det lægges til grund efter bemærkningerne til CO2-
rørloven, at distributionsrørerne forventes godkendt efter undergrundsloven i forbindelse med godkendelse
af CO2-lagerlicens).
Udstedelse af bekendtgørelse vedrørende sikkerhedsmæssige krav og tekniske specifikationer
Ifølge udkastet til CO2-rørloven § 8, stk. 1, fremgår det, at rørledningsanlæg skal designes og bygges således,
at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under installation og drift. Af § 8, stk. 2, fremgår
det, at KEFM fastsætter nærmere regler om sikkerhedsmæssige krav og specifikationer til etablering og drift
af rørledningsanlæg.
Af forarbejderne til § 8 (s. 50) fremgår det, at ministeren udarbejder og om nødvendigt løbende opdaterer en
bekendtgørelse, der indeholder sikkerhedsmæssige krav og specifikation af mere teknisk karakter, som
vurderes nødvendige i transportsikkerhedens interesse.
Danske rørledningsanlæg og tilhørende regulering må ses i kontekst af ambitionen om at sikre, at transport
af CO2 kan ske på tværs af landegrænser i EU. Derfor bør der sikres en harmoniseret lovgivning på EU-niveau.
Indtil en sådan lovgivning måtte være på plads, bør kravene til de enkelte rørledningsanlæg fastlægges i et
samarbejde mellem myndigheder og operatører af rørledningsanlæg. Det er derfor vores opfordring, at KEFM
ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen tilgodeser disse hensyn.
Bekendtgørelsens indhold kan få en betydning for gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderinger af
rørledningsanlæg, idet en del af en miljøkonsekvensvurdering omhandler sikkerhedsmæssige aspekter. For at
sikre, at den samlede godkendelsesproces ikke forsinkes, opfordres KEFM til at udstede bekendtgørelsen
FIDELIS NEW ENERGY EUROPE APS
MASNEDØGADE 22, 5T H
FLOOR
2100 COPENHAGEN Ø
DENMARK
hurtigst muligt, således at igangværende eller planlagte miljøkonsekvensvurderinger ikke påvirkes negativt og
operatører har rimelig sikkerhed for på hvilke vilkår, deres projekter kan gennemføres.
Etablering og drift af rørledningsanlæg på tværs af danske regioner og landegrænser
Ifølge CO2-rørloven § 19 fremgår det, at KEFM kan fastsætte regler om etablering og drift af
rørledningsanlæg på tværs af danske regioner og landegrænser.
KEFM opfordres til at præcisere, hvad baggrunden er for indsættelse af regioner i § 19.
Med venlig hilsen
Fidelis New Energy
Lotte Kemplar
General Counsel
1
ExxonMobil feedback on Danish CO2 Transport Law
as published on the Danish Consultation Portal on November 23rd
, 2023
We appreciate the Danish government’s objective to create a framework for the set-up and operation of
CO2 infrastructure to support the realization of Denmark's climate targets and to establish an overall value
chain for CCUS in Denmark. We welcome the law’s objective to deliver open, non-discriminatory, and
competitive CO2 infrastructure networks that meet high safety and environmental standards.
We support the proposed approach to develop the CO2 transport system as commercial projects enabling a
local, and cross-border competitive markets for CO2 storage in Europe with a healthy drive to lower unit
costs for customers and a business model where companies active in CO2 transport are legally independent
from companies active in the storage business.
We welcome the Danish Government’s approach to not over-regulate and to provide flexibility to the Ministry
to lay down additional rules as needed. At the same time, we encourage the Danish Government to provide
sufficient detail to enable build-out of the CO2 infrastructure in an efficient and effective manner and ensure
new storage projects and new emitter clusters can connect into existing transportation systems to enable
efficient scale up of CCUS and achieve economic unit costs.
The draft CO2 transport law under consultation already touches upon a lot of important conditions for a
successful CO2 infrastructure development: Clear, open non-discriminatory access rules, a competitive tariff
structure, and high safety and environmental standards to ensure public support.
Additional aspects that the Danish government may want to give some consideration to include title and
ownership transfer of CO2 and associated liability.
With respect to content of the draft law, we would like to add the following comments and questions for your
consideration:
§§3-6
We would be interested to receive some additional information about how the permitting and licensing process
will work and whether the Danish government foresees situations where there may be competition for licenses
at least for certain parts of the transport system. While a competitive approach may drive lowest cost to
serve, we support the Danish government’s requirement as pointed out in §5 and §6 for the license holder
and operator to have the necessary technical expertise and financial background.
We encourage the Danish government to define additional details regarding the permitting criteria referred to
in §§4-6 to provide a transparent and durable planning basis to potential applicants and to ensure efficiency
of the permitting process to increase speed of implementation.
With respect to permitting and license application for CO2 transport networks, we support to handle spur
lines to storage sites separately from the transportation system and to consider those to be part of the
storage site development with a negotiated-access model while respecting the requirements per Art 21 of
the EU CCS Directive.
§8
Designing and operating a pipeline network includes many considerations (e.g., CO2 specification, material
selection, metering design, operational safety procedure, design safety, etc.). Rather than singling out one
aspect on load as currently done in §8.1 we recommend addressing the rules for all safety requirements and
specification related aspects on a consistent basis as per §8.2.
Technical requirements and standards should also consider cross-border transport related aspects and be
aligned with partner countries and the EU to the extent reasonable and cost effective. We do not consider a
2
unified EU wide spec aligned with the most stringent mode of transportation to be the best option and would
encourage the Danish government to consider and allow organic growth of local clusters that may lead to a
certain degree of divergence on specs and standards at least for the interim.
§9
Designing pipeline infrastructure with the objective of sufficient current and future capacity in mind is very
important. Different from CO2 transport laws in other jurisdictions (e.g., the draft Flemish CO2 transport law),
the Danish draft law does not cover network development planning or the licensee’s responsibility in this
respect. We support an approach where the work to integrate the role and scope of CO2 transport
infrastructure into the energy network development planning is undertaken as part of the regulatory
framework for CO2 transport infrastructure.
§10
While we understand the desire for the Danish Supply Authority to supervise the reasonableness of prices
for access to facilities, any investment in infrastructure needs to provide the licensee with levels of returns
commensurate with the level of financial risk of the investment. In this respect we consider a transparent and
durable definition of reasonableness key to provide a reliable planning basis for potential investment decisions.
§11
The requirement for the applicant to prepare a pipeline monitoring program should be guided by the overall
drive for harmonized standards for monitoring, reporting and verification and should be based on industry
standards.
§28
The dispute resolution process as outlined in §28 should not restrict the right to appeal and apply to Court.
In addition, we would question whether the inclusion of §28.3 is necessary given the language in §28.2.
Please do not hesitate to reach out if you would like to discuss in more detail or if you have any questions.
Høring over forslag til lov om rørført transport af CO2
Nordsøfonden har 24. november modtaget udkast til lov om rørført transport af CO2 til høring, og vil gerne
takke for muligheden for at komme med bemærkninger.
Overordnet set finder Nordsøfonden, at loven, selvom den i vidt udstrækning er en rammelov, på flere af
nedenstående punkter kan gøres mere konkret og dermed anvendelig i fremtiden.
Tredjeparts adgang
Loven har til hensigt at ”sikre tredjepartsadgang til alle CO2-rørledninger, så infrastrukturejer ikke på
urimelig vis kan udnytte en monopollignende situation”. Det er Nordsøfondens vurdering, at det nuværende
lovforslag i så fald bør konkretiseres, så situationen med misbrug af monopollignende tilstande ikke opstår.
Det er her vigtigt at understrege, at blot fordi der etableres tredjepartsadgang, så sikrer det ikke
nødvendigvis imod, at en infrastrukturejer kan udnytte en monopolsituation.
I det nuværende forslag fastsættes priser/tariffer af rettighedshaver. Det er i bemærkningerne nævnt, at
det også kan foregå efter forhandling, men dette fremgår ikke af selve loven. Der kan derfor opstå uklarhed
om, hvordan tariffer fastsættes, hvilket potentielt kan være en stor forhindring for udvikling af CCS
markedet og lede til årelange tvister jf. nedenfor. Samtidig kan det, hvis rettighedshaver er prissætter,
netop give mulighed for at udnytte en monopolsituation.
Nordsøfonden vil gerne henlede opmærksomheden på ”Opstrømsbekendtgørelsen” og dennes regulering af
tredjepartsadgang for transport af gas. Erfaringen med Opstrømsbekendtgørelsen har vist en række
udfordringer: i) tarifforhandlingerne fungerer ikke, ii) uforudsigelige rammevilkår pga. uklarhed om
tariffastsættelse, iii) uforudsigelighed giver lavere investeringsvillighed og iv) stort ressourcetræk for
involverede parter pga. uklar regulering.
I forbindelse med transport af gas (underlagt Opstrømsbekendtgørelsen) i rørledningen imellem Tyra feltet
og Nybro, som ejes af Ørsted, udnyttes monopolsituationen efter Nordsøfondens opfattelse til at opkræve
urimelig høje tariffer. Nordsøfonden kan se, at der i over 12 år har kørt flere tvister om tarifferne for
tredjepartsadgangen, og Nordsøfonden har selv igangværende tvister. Nordsøfonden mener derfor, at det
potentielt vil være ødelæggende for et nyt marked som transport af CO2, hvis ikke tredjepartsadgangen
håndteres på en mere hensigtsmæssige måde end i opstrømsbekendtgørelsen og det beskrevne i
lovforslaget.
Hvis en tredjepartsadgang skal fungere og forhindre udnyttelse af en monopolsituation, er det vigtigt, at
den forholder sig til, hvordan priser/tariffer fastsættes. Nordsøfonden mener, at priser/tariffer skal være
regulerede og baseres på omkostninger plus en rimelig forretning. Det er samtidig vigtigt at sikre ikke-
diskrimination.
Denne model for tredjepartsadgang vil også sikre rettighedshaverne den fornødne forretning af deres
investering taget risikoen i betragtning. Dette er vigtigt at understrege, da potentielle fremtidige
rettighedshavere formentlig ikke vil foretrække en omkostningsbaseret regulering. I forlængelse heraf
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Energistyrelsen - Kontor for CCS
Att.: David Lund Hansen
Journalnummer 2023 – 4997
Dato: 20. december 2023
2
bemærker Nordsøfonden, at der i projekt Bifrost kigges på at konvertere Ørsteds eksisterende rørledning
fra Harald feltet til Nybro til transport af CO2. Med historikken taget i betragtning vil Nordsøfonden gerne
understrege vigtigheden i også her, at få en omkostningsbaseret tredjepartsadgang, så der ikke skabes en
monopolsituation, der potentielt kan forhindre en udbygning af CO2 lagre i den danske Nordsø.
Der er endvidere i det nuværende udkast til lovforslag lagt op til, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med
rimeligheden af priser og vilkår. Nordsøfonden bemærker i den sammenhæng, at det i den efterfølgende
konkrete regulering klart bør beskrives, hvilke forhold der kan udløse en tvist, ligesom det skal sikres, at
Forsyningstilsynet besidder tilstrækkelige tvistbilæggelseskompetencer.
Fælles transportnet
Loven tager ikke stilling til, hvordan der i fremtiden skal reguleres ved en sammenkobling af en række
separate transportnet.
For at sikre en effektiv udnyttelse af et fælles (sammenkoblet) transportnet i fremtiden vil Nordsøfonden
opfordre til, at det i loven beskrives, hvordan en sådan sammenkobling skal foregå. Dels for at undgå
fremtidige komplikationer, fx ved at enkelte transportnet kan blokere for en fælles udnyttelse. Men også
for at undgå, at der opstår en ”pancaking1
” effekt i priserne igennem de enkelte transportnet.
Afslutningsvis bemærker Nordsøfonden, at udkastet til lovforslag synes at mangle bestemmelser om
afvikling, herunder subsidiær hæftelse, samt forsikring af de konkrete rørledninger.
Med venlig hilsen
Rasmus Hemmingsen
Nordsøfonden
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø
Tlf. 72265750
Nordsofonden.dk
1
Betyder at flere tariffer for hele transportruten akkumuleres og bliver for dyre
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf. 27952785
E-mail amaewe@hofor.dk
Dato 22. december 2023
Høring over forslag til Lov om rørført transport af CO2
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om rørført transport
af CO2. HOFOR er meget positiv overfor at det politisk er vedtaget at lave en ny
hovedlov som skal fremme etableringen af CO2-rørinfrastruktur. Denne lov er en vigtig
brik for at få den samlede værdikæde i CCUS til at gå op, da den rigtige rørinfrastruktur
kan få stor betydning for omkostningerne ved CCUS i fremtiden.
For HOFOR er det derfor vigtigt, at loven sikrer, at der kommer en udbygning, men også
at den placeres strategisk klogt ift. at fremme fangsten af CO2 i Danmark, får den rigtige
dimensionering og at den faktisk er tilgængelig for alle der ønsker at benytte den.
En rørtransport infrastruktur er et naturligt monopol, så snart der er lagt et rør fra A til B.
Derfor er det særlig vigtigt, at der med denne lovgivning sikres mod, at den aktør der
modtager rettighed til at drive denne infrastruktur, ikke udnytter sin monopolstatus.
Det betyder, at rettighedshaveren ikke må forhindre tredjeparter i at benytte
infrastrukturen (fx ved at begrænse kapaciteten fra start) og at der sikres mod, at der
kræves en højere betaling end de nødvendige omkostninger plus et tillæg til at dække
risiko. En betaling der er højere end dette, vil alt andet lige betyde mindre CO2-fangst for
pengene.
Lovforslaget er komplekst og der er flere aspekter, der ikke står helt tydeligt. Det
fremgår, at der er tænkt over de pointer, HOFOR fremhæver, men HOFOR er
bekymrede for om lovudkastet i tilstrækkelig grad beskytter mod, at monopolet kan
udnytte sin status. Det afhænger sandsynligvis af hvilken aktør, der får rettighederne, af
hvordan loven bliver tolket, hvilke krav der i sidste ende bliver stillet til rettighedshaveren
om placering og kapacitet og ikke mindst af, hvad der forstås ved en rimelig pris. Denne
lov giver mulighed for mange typer af løsninger, det er godt. Men den giver ikke
sikkerhed for, hvilken rørinfrastruktur Danmark får og om den kommer til understøtte de
mange danske CC-projekter. Det vil med denne lov sandsynligvis først stå klart, når alle
tilladelser er på plads.
En løsning, som vil reducere omkostningerne ved CC hurtigere, kunne være at
tydeliggøre, hvilken infrastruktur staten forventer at opnå. Det begrænser mulighederne
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: David Lund Hansen
Journalnummer: 2023-4997
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
2 af 2
for den kommende infrastruktur, men omvendt have den fordel at kommende bydere på
støttepuljerne ved om det er en infrastruktur, der understøtter deres projekt og er med til
at sænke prisen. Det vil også betyde, at kun røraktører der kan og vil understøtte
statens ønsker, behøver at bruge ressourcer på at søge om rettighederne. En mere
retningsgivende lovgivning ville derfor kunne øge mængden af fanget CO2 i 2030 og
gøre det mere sandsynligt infrastrukturen også fremadrettet understøtter fangst af CO2
på dansk grund.
HOFOR vil derudover også gerne påpege nødvendigheden af, at der sikres hjemmel til,
at kommunalt ejede selskaber kan opnå tilladelse til at bygge og drive rørinfrastruktur til
transport af CO2 på lige fod med statslige og private aktører.
HOFOR står til rådighed for uddybning eller yderligere spørgsmål.
Venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – forslag til lov om rørført transport af CO2
Dansk Industri vil gerne takke for lejligheden til at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets forslag til lov om rørført transport af CO2.
Dansk Industri har taget varmt imod Aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra sep-
tember 2023, og samarbejdet med branchen som gik forud. Det er vigtigt at der bliver fulgt op på
løfterne i aftalen og forslag til lov om rørført transport af CO2 er et rettidigt eksempel herpå.
Dansk Industri er enig i behovet for at der sikres klare og ensartede rammer for rørført transport af
CO2, uanset hvortil og med hvilket formål CO2’en transporteres i Danmark. Det er afgørende for at
etablere et konkurrencedygtigt og rentabelt CCUS-marked i Danmark, at CO2-infrastrukturen kom-
mer på plads. Dansk Industri hilser således lovforslaget velkomment og bakker op om hensigten om
at regulering af rørført transport af CO2 samles i én lovgivning. Det sikrer klarere rammer for etab-
lering af CO2-rør og for forhold vedrørende dimensionering, tilladelser, ekspropriation og tredje-
partsadgang reguleres samlet.
Dansk Industri anbefaler fortsat, at staten bør genoverveje, igennem et statsejet selskab, at påtage
sig etableringen af den elementære rygrad af CO2-infrastrukturen med centrale nationale og inter-
nationale forbindelser. Derfor ser Dansk Industri også frem til at regeringen i 2024 vil præsentere
et oplæg om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sammenkobling af regionale
transportnet til transport af CO2.
Med lovforslaget sikres det, at private aktører kan komme i gang med etableringen af infrastruktu-
ren på markedsvilkår med den nødvendige tredjepartsadgang for selskaber, som ikke ejer infra-
strukturen. Det bakker Dansk Industri op om.
Dansk Industri har følgende uddybende kommentarer til dele af lovforslaget:
Dimensionering af rør
Det fremgår af lovforslagets § 4 stk. 2, at der i forbindelse med tilladelse kan stilles krav om blandt
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt på mail:
ens@ens.dk
dvlnn@ens.dk
20. december 2023
MKRI
DI-2023-07508
Deres sagsnr: 2023-4997
andet dimensionering. Af bemærkninger fremgår det, at det skal tilstræbes, at der i en tilladelse
ikke stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og drive rør-
ledningsanlæg. Da det må forventes, at der i forbindelse med etableringen af røranlæg dimensio-
neres med henblik på at optimere omkostninger til anlæg og drift i forhold til den forventede
mængde CO2, vurderer Dansk Industri, at krav til dimensionering i praksis vil være svære at gøre
gældende.
Sammenhæng til miljøvurderingsloven
For at opnå tilladelse til at opføre eller drive et CO2-rør skal der gennemføres en miljøkonsekvens-
vurdering. Det er vigtigt, at der sikres en tæt koordinering mellem Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet og andre myndigheder således at tilladelsesprocessen tilrettelægges på en smidig måde
og er afstemt med den øvrige myndighedsbehandling, således at der kan sikres en effektiv udbyg-
ning af CO2-infrastruktur i Danmark.
Desuden bør det overvejes om der er behov for grundig miljøkonsekvensvurdering af bestående
rørinfrastruktur som ved opførelse af nye CO2-røranlæg.
Definition af lokale rørledninger
Endelig bemærker Dansk Industri at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med fordel kan præci-
sere definitionen af lokale rørledninger, som i lovforslaget ikke er omfattet af § 4.
Dansk Industri takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar og ser frem til den
fortsatte dialog.
Med venlig hilsen
Marie Kring
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 27 44 64 69
20. december 2023
Vores ref.: MARTS
Dok. Id: Deca00001563-
65906408-10714
Dok. ansvarlig: MARTS
1/3
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Att David Lund Hansen, dvlnn@ens.dk
Høringssvar – Forslag til lov om rørført
transport af CO2
Ørsted takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens forslag til lov
om rørført transport af CO2.
Ørsted hilser lovforslaget velkomment og støtter hensigten om at samle al regulering af
rørført transport af CO2 i én lovgivning. Derved skabes klarere rammer for etablering af
CO2-rør og forhold vedrørende dimensionering, tilladelser, ekspropriation og
tredjepartsadgang reguleres samlet. Ørsted støtter op om hovedlovens principielle
tilgang til regulering af rørført transport af CO2 som en kommerciel aktivitet i
udgangspunktet etableret af private aktører.
Ørsted har uddybende kommentarer til nedenstående dele af lovforslaget.
Krav til kapacitet og dimensionering af rør
Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 2, at ministeren har mulighed for at stille krav til
kapacitet og dimensionering af rør i forbindelse med tilladelse. Dog fremgår det af
lovforslagets bemærkninger, at det skal tilstræbes ikke at stille krav, som medfører, at
det ikke længere er økonomisk attraktivt at drive rørinfrastruktur. Det er derfor Ørsteds
forståelse, disse krav i praksis vil være svære at gøre gældende, da det må forventes, at
rettighedshaver allerede har dimensioneret sit projekt med henblik på at optimere
anlægs- og driftsomkostninger ift. forventede CO2-mængder.
Derudover fremgår det yderligere af § 9, stk. 4. at rettighedshaver skal foretage
nødvendige udbygninger, for så vidt det er økonomisk ansvarligt. Herved gør
ovenstående argument vedr. krav til dimensionering og kapacitet sig også gældende ved
denne paragrafs bestemmelse angående udbygning af rør.
Ørsted finder det hensigtsmæssigt, at ministeren kan stille krav til dimensionering og
kapacitet, med henblik på at varetage et samfundsøkonomisk hensyn. Man kan derfor
med fordel revidere lovforslaget for at styrke ministerens reelle mulighed for at stille krav
til dimensionering, eksempelvis ved at:
• Energistyrelsen bør udarbejde en fremskrivning og plan af forventede fremtidige
CO2-mængder, som skal danne udgangspunkt for dimensionering og kapacitet i
Vores ref.: MARTS
Dok. Id: Deca00001563-
65906408-10714
2/3
kommende CO2-rør.
• Krav om kapacitet og dimensionering i medfør af både § 4 og § 9 bør suppleres
af en anvisning af finansieringsmuligheder fra enten fremtidige kunder eller
offentlig side.
Dermed skabes et transparent og neutralt grundlag for krav om kapacitet og
dimensionering af rør og muligheden for at stille krav til dimensionering styrkes.
Regulering af priser
Ørsted forstår ud fra § 10 , at der er et bredt politisk ønske om en sektorspecifik regulering
af priser og vilkår for tredjepartsadgang til rørledningsanlæg i tillæg til den bestående
generelle regulering, der følger af de danske og europæiske konkurrenceregler. Ørsted
bemærker i den forbindelse, at den foreslåede udvidelse af regulering til at omfatte priser
og vilkår bør præciseres, så det sikres, at prisdannelsen som udgangspunkt er fri og sker
ved forhandling mellem de berørte kommercielle parter (rørledningsejeren og
transportkunden). Herved skal det sikres, at der er tilstrækkeligt økonomisk incitament til
både anlæggelse af ny rørledningsanlæg og til konvertering af bestående anlæg til CO2-
rørledningsanlæg.
Ved vurderingen af rimeligheden af priser og betingelser for tredjepartsadgang skal der i
følgelovgivningen udstedt i medfør af § 10, stk. 4, f.eks. tages højde for de øgede
tekniske risici, der er forbundet med (1) anlæg og drift af rørledningsanlæg på
søterritoriet, (2) rørtransport af et uprøvet medie som CO2 samt (3) at anvendelsen af
rørledningsanlæg hænger sammen med de tekniske risici der er forbundet med CO2
lagring i undergrunden. Der skal også tages højde for de øgede kommercielle risici ved
usikkerhed for afsætning (transport) i et konkurrenceudsat marked med flere
leverandører af CO2 lagring. Dette bør tilsige en højere forrentning af den investerede
kapital end kendt fra f.eks. reguleringen af monopol virksomhed som f.eks.
gastransmissionsnettet (”hvile-i-sig-selv”), hvis man vil fremme private infrastruktur
investeringer.
Konvertering af rør
Ud fra § 20 kan det med Ørsteds opfattelse med fordel præciseres, at der ikke er behov
for samme grundige VVM-behandling af bestående rørledningsinfrastruktur som ved
opførelse af nye CO2-rørledningsanlæg. En VVM-behandling vil derfor kun skulle
afdække, om der er nye risici forbundet med konverteringen til transport af CO2 og den
efterfølgende drift heraf. Der vil med andre ord alene være tale om eventuelt at supplere
en bestående tilladelse, men ikke om en ny ansøgningsproces for hele anlægget.
Lokale rørledninger
Det fremgår af lovforslaget, at § 4 om tilladelse ikke finder anvendelse på lokale
rørledninger. I lovforslagets bemærkninger defineres lokale rørledninger ikke direkte,
men der henvises i stedet til undergrundslovens bestemmelser. Det fremgår dog af
bemærkningerne, at lokale rørledninger må forstås som rørledninger, der indgår som en
Vores ref.: MARTS
Dok. Id: Deca00001563-
65906408-10714
3/3
integreret del af et anlæg, som anvendes til lagring af CO2. Denne definition kunne med
fordel afgrænses tydeligere.
Vi står til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Ørsted
Martin Schrøder
Senior Lead Business Developer
marts@orsted.com
Tlf. +4599558987
1
CarbEurope ApS
Stavlundvej 8
7540 Haderup
E-mail: peter@stangsdal.dk
Tlf: +45 2046 4587
Høringssvar vedrørende forslag til lov om rørført transport af CO2
– J nr. 2023- 4997.
1 Indledning
I forbindelse med den igangværende høring af forslag til lov om rørført transport af CO2, finder
CarbEurope anledning til at kommentere på udkast til lovforslag.
CarbEurope er optaget af, at transporten af CO2 i Danmark til havs og til lands kommer til at
fungere optimalt. Helt afgørende for at CCS i Danmark på sigt kan blive markedsbaseret og
gøre Danmark til en europæisk hub for CO2-lagring.
CarbEurope har følgende syn på CO2-værdikæden fra udleder, over transportør til endeligt
lagringssted:
- Ifølge IPCC m.v. vil vi på verdensplan ikke kunne dekarbonisere hurtigt nok uden brug af
CCS i storskala.
- Tid er derfor en knap faktor i forhold til at udvikle en velfungerende værdikæde for
fangst, transport og lagring af CO2. Ellers vil dekarboniseringen ikke gå hurtigt nok.
- Danmark bør ikke kun bruge CCS til at nå egne klimamål i 2030, 2045 og 2050. Danmark
bør tillige arbejde for, at Danmark bliver en europæisk hub for lagring af CO2. Da vi har
gode geologiske forudsætninger for at lagre rigtig meget CO2 – langt mere end vi som
nation selv har behov for at lagre.
- Markedet bliver formentlig et ”cost-based-market”. Er de samlede gennemsnitlige
omkostninger for fangst, transport og lagring af 1 ton CO2 større i Danmark end i fx
Holland eller Norge, vil Danmark få en lavere andel af det europæiske marked for CO2.
På grund af de mange bemyndigelser i lovforslaget, har vi svært ved at vurdere, om
lovforslaget opfylder ovenstående. Derfor så vi gerne lovforslaget konkretiseret på en række
punkter.
Derudover har vi tre bemærkninger, hvor vi ser et behov for, at lovforslaget klargøres yderligere
af ministeriet. Disse er bl.a.:
- Standarder for renhed af CO2 på tværs af værdikæden.
2
- Klare regler for udveksling af CO2 mellem udleder og rørejer samt udveksling af CO2
mellem rørejer og det efterfølgende mellemlager/permanent lager/anvendere1
.
- Klar skelnen mellem regulering af punkt-til-punkt forbindelser og backbone (på tværs
af landegrænser og regionalt). Jf. CCS-aftale af 20. september 2023 var sidstnævnte
backbone ikke omfattet af aftalen.2
2 Lovforslaget og CarbEuropes syn på et velfungerende
storskalamarked for CO2-transport i rør
Jf. EU og andre3 4
, så er der fornuft i at anvende rørført transport af CO2, da det er den billigste
transportform pr. ton CO2 under 600 km.
Rørtransport er samtidig karakteriseret ved betydelige skalaeffekter målt på de gennemsnitlige
rørtransportomkostninger pr. ton CO2. Dette skyldes, at anlægsomkostninger for transport af
CO2-rør er (nogenlunde) proportional med længden af CO2-røret og i langt mindre grad
kapaciteten af CO2-røret.
Derudover der tale om meget store investeringer nominelt. Disse to markedskarakteristika
kendetegner netop et naturligt monopol.
I et ureguleret marked repræsenterer ovenstående ikke nødvendigvis et stort
samfundsmæssigt problem, hvis forventningen er, at det samlede marked for transport af CO2
via rør bliver lille. Men er det modsatte tilfældet, så bliver udbuddet af rørkapacitet mindre end
det samfundsmæssige optimale. Og prisen for brug af røret bliver høj pr. tons CO2 og helt
afkoblet de reelle omkostninger ved at transportere CO2’en.
I den forbindelse bemærker CarbEurope, at det både er et dansk politisk ønske og en
markedsforventning, at det europæiske CO2-marked bliver stort, og at Danmark skal have en
stor andel af det samlede marked. Samtidig kan der opnås skalafordele ved CO2-transport og
lagring, der muliggør besparelser for statskassen ved at reducere omkostningerne og dermed
støtten til lagring af CO2 fra biogene kilder og luft.
CarbEurope mener derfor det er afgørende, at reguleringen af rørført CO2 i Danmark lægger op
til et reguleret marked for transport af CO2 fra starten for så vidt, angår backbone (mellem flere
end 2 aktører, regionale net og på tværs af landegrænser). Punkt-til-punkt forbindelser mellem
én udleder og et lager kan være mindre reguleret.
1 Anvendere anvendes i betydning industri eller lignende, hvor CO2 indgår som råstof i værdikæden – fx produktion af grønne
brændsler
2 Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, 20. september 2023, s. 5 3. afsnit ”Der træffes derfor ikke beslutning om ejerskab og regulering af rørinfrastruktur på tværs af
landegrænser og regionalt i denne aftale. ”
3 EU regulation for the development of the market for CO2 transport and storage - Publications Office of the EU (europa.eu)
4 https://www.globalccsinstitute.com/archive/hub/publications/119811/costs-co2-transport-post-demonstration-ccs-eu.pdf
3
Det betyder, at CarbEurope har følgende ønsker til regulering af backbone-rørinfrastruktur til
CO2:
- Ensartede og gennemsigtige tariffer for brugere og potentielle brugere af
rørinfrastrukturen baseret på omkostningerne til udvikling, etablering og
drift/vedligehold af CO2-røret (omkostningsbaserede tariffer).
- Ikke-diskriminerende, reguleret tredjepartsadgang, hvor rørejer ikke kan bruge
”økonomiske eller tekniske handelshindringer” til at udelukke
udleder/mellemlager/endeligt lager/anvendere5
fra markedet.
- Mulighed for, at en potentiel offentlig rørejer kan tage risiko ved at ”investere forud” og
ikke blot forholde sig til konstateret efterspørgsel, når nye rørstrækninger skal udvikles.
- Klart mandat til Forsyningstilsynet, så tilsynet sikrer et velfungerende marked med høj
grad af konkurrence i hele værdikæden.
- Unbundling således, at ejerskabet til backbone-rørinfrastruktur ligger et andet sted end
hos ejerne af øvrige dele af værdikæden. (For at undgå rørløsninger, der ikke er
samfundsmæssig optimale).
- Udpegning/etablering af systemansvarlig virksomhed, der har det overordnede ansvar
for at varetage opgaver vedrørende balancering, planlægning og en effektiv udnyttelse
af et sammenhængende system, herunder grænseoverskridende aktiviteter. Det skal
samtidig bidrage til;
o Undgå pancaking af tariffer, hvor CO2 bevæger sig på tværs af 2 eller flere
rørstrækninger med hver deres tarif.
o Optimal udnyttelse af systemet/aktiver, hvor tryk, balance og kvalitet optimeres
samlet.
o Optimal placering af energiintensive operationer som liquefaction, fase/tryk skift -
fx konvertering;
▪ fra low pressure skibstransport til medium/high pressure
rørtransport/injektion,
▪ fra gasform (fx fra udledere) til medium/high pressure
rørtransport/injektion
så der fx sikres optimal udnyttelse af overskudsvarme og synergi med energisystemet i
øvrigt.
Systemansvarlig virksomhed bør desuden have ansvar for fælles europæisk
koordination for rørtransport af CO2 over landegrænser, herunder samarbejde med en
5 Anvender anvendes I betydning industri eller lignende, hvor CO2 indgår som råstof i værdikæden – fx produktion af grønne
brændsler
4
evt. kommende europæisk koordinator fx ENTSOG (European Network of Transmission
System Operators for Gas) eller tilsvarende.
CarbEurope anbefaler således en regulering af CO2-transport med rør, der ligget tæt op ad
den regulering, der er planlagt på brint i Europa/Danmark. Dette understøttes også af at
konkurrenceevnen for CCU i Danmark vil være afhængig af en omkostningseffektiv adgang til
både brint og CO2.
2.1 Uklarheder i lovforslaget
CarbEurope vurderer for nuværende, at det er uklart, om der ligges op til en sådan regulering i
lovforslaget og dets bemærkninger. Der savnes således mere information om:
- Regler for prisfastsættelse for transport af CO2 (tariffer), udover de regler, der er anført i
lovforslagets kapitel 4. Er der tale om omkostningsbaserede eller (mellem parterne)
forhandlede tariffer for brug af røret?
- Regler for Forsyningstilsynets rolle. Henvises der med ordet «rimelighed» i lovforslagets
§10 med hensyn til pris og vilkår for adgang til rørledningsanlæg til aftalelovens §36?
Eller er det tanken, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i §10, stk. 4 vil udstede regler,
der sikrer velfungerende markeder, hvor rørejer ikke kan udnytte markedets struktur til at
sætte høje monopol-priser overfor andre markedsdeltagere?
CarbEurope vurderer, at det er nødvendigt, at der allerede nu sendes et signal til markedet om
disse centrale områder, idet udviklingen af CCS påvirkes negativt af et ikke-velfungerende
marked for transport af CO2. Og dermed allerede nu vil få en indvirkning på
investeringsbeslutninger, der bliver afgørende for Danmarks muligheder som europæisk hub
for CO2 og derved omkostningerne til CCUS i Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at CarbEurope ikke har nogen holdning til, om rørejer er en
offentlig eller en privat virksomhed. Men, hvis rørejer er en offentlig virksomhed, så er det
afgørende for CarbEurope, at denne rørejer får de samme muligheder som private
virksomheder til at investere i tillid til, at rørejeren rammer forventet fremtidig efterspørgsel
efter rørtransport frem for konstateret nutidig efterspørgsel. Det indebærer regulering af
offentlige rørejeres overordnede økonomiske rammestyring.
2.2 Tekniske forhold relateret til lovforslagets regler om adgang til CO2-rør
CarbEurope har identificeret to yderligere problemstillinger, som vi gerne ser dækket af dette
lovforslag:
- Standarder for renhed af CO2 på tværs af værdikæden bør udvikles på minimum
europæisk og gerne internationalt niveau.
- Klare regler for udveksling af CO2 mellem upstream og downstream markedsdeltagere.
5
Vedrørende standarder for renhed af CO2, så vil CarbEurope gerne anføre, at det er vores
holdning, at downstream-modtagere af CO2 i reguleringen bør betrygges i, at den CO2, de
modtager, er af tilfredsstillende kvalitet for videre transport og lagring.
Det bør således ikke være downstream-modtagerens (fx rørtransportøren) ansvar at
opgradere kvaliteten af CO2, hvis upstream-aktøren (udleder) ikke leverer CO2 af tilstrækkelig
kvalitet. På samme måde bør det heller ikke være CO2-lagerets ansvar at opgradere kvaliteten
af CO2’en, hvis rørtransportøren ikke leverer CO2 indenfor den specificerede kvalitet.
I vores optik er det mest hensigtsmæssigt, at staten her træder til som ”honest broker” mellem
parterne og fastsætter regler herom på baggrund af internationale tekniske standarder for
renhed af CO2.
2.3 Vedrørende regler for udveksling af CO2 mellem upstream- og downstream
markedsdeltagere.
Det er afgørende, at markedsdeltagere har en hel præcis forståelse af, hvornår ”ansvaret
overgår” mellem markedsdeltagere. Er det således fx rørejer eller udleder, der har ansvaret for
CO2’ens tryk i røret ved ind pumpning?
På gasmarkedet findes der i dag standardvilkår for biogasproducenters tilslutning til
gassystemet, som er tilgængelig på Energinets hjemmeside.6
Disse vilkår giver fx
skadesløsholdelse for rørejer, hvis manglende kvalitet af biogas medfører udelukkelse fra
rørejers rør og dermed produktionstab fra biogasværkets ejer.
Eksemplet viser, at klare regler for udveksling af CO2 mellem udleder og rørejer, fx om
risikoovergang bidrager til et velfungerende marked.
6 https://energinet.dk/gas/biogas/biogastilslutning-til-gasnettet/
6
2.4 Uklarheder i lovforslaget
Vedrørende standarder for renhed af CO2 på tværs af værdikæden, vurderer CarbEurope for
nuværende, at det er uklart, om CO2-renhedskrav er reguleret i lovforslaget: Der henvises i note
1 til lovforslaget til CCS-direktivet - som således er del af lovgrundlaget. Og CCS-direktivet
indeholder renhedskrav, jf. artikel 27 som er udmøntet i bekendtgørelse om geologisk lagring af
CO2 m.v. 7
Vi opfordrer derfor til, at CO2-renhedskrav og den nærmere regulering heraf gøres til en del af
selve lovteksten i et selvstændigt kapitel med tilhørende bemærkninger. Sammenhængende
og klare regler for renhed af CO2 er afgørende for et velfungerende marked.
Vedrørende regler for udveksling af CO2 mellem upstream og downstream markedsdeltagere,
vurderer CarbEurope, at der er behov for regler om udveksling af CO2 mellem parterne.
- Hvornår overgår risikoen for CO2’en mellem parterne?
- Hvem har ansvaret for manglende leverancer af CO2 m.v.?
Med venlig hilsen
CarbEurope ApS
Peter Kristensen, CEO
7 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2 m.v. (retsinformation.dk)
Mikkel Krogsgaard Niss
mkn@c4cph.dk
+45 51 37 27 64
18. december 2023
www.c4cph.dk
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Kommentarer til ny hovedlov om
transport af rørført CO₂
Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4) har med interesse læst lovforslag om rørført transport
af CO₂. Kredsen bag C4 favner mange interesser og selskabsformer, og flere af medlemmerne
sender derfor også et selvstændigt høringssvar, som varetager deres respektive interesser. C4’s
høringssvar fokuserer derfor alene på de fælles interesser.
Danmarks har en ambition om gradvist at reducere udledningen af drivhusgasser frem mod
2050, hvor Danmark forventes at skulle reducere udledningen med 110% i forhold til 1990.
Negativ CO₂-udledning er helt nødvendigt for at nå målet, og her vil CO₂-fangst og lagring fra
biogene kilder formentlig blive den væsentligste kilde til at muliggøre negativ udledning. Ligeledes
er CO₂-fangst nødvendigt for at nå 2030-målsætningen.
Klyngesamarbejdet i hovedstadsområdet (CCS-klynge Hovedstaden) har på opdrag fra
klimaministeriet i januar afleveret anbefalinger om transport af CO₂ til ministeriet. Heraf fremgår, at
CO₂-fangst kan etableres billigst, hvis der etableres fælles infrastruktur til transport af CO₂, som
udnyttes med mest mulig CO₂. Når CO2-mængderne bliver tilstrækkeligt høje, vil fælles
rørinfrastruktur blive den samfundsøkonomisk bedste løsning til transport af CO₂ på land. I
hovedstadsområdet, er der store potentialer for fangst af CO2, og fælles rør kan således
understøtte, at hovedstadens punktkilder kan levere CO₂-reduktioner til en lavere pris, end med
individuelle løsninger. Det bør udnyttes.
C4 hilser lovforslaget velkommen og ser overordnet positivt på, at der nu etableres en decideret
hovedlov for rørført transport af CO₂. Det er positivt, at der etableres mulighed for ekspropriation
til CO₂-infrastruktur og at der kommer konkrete regler, som skal sikre tredjepartsadgang og
korrekt dimensionering af CO₂-infrastruktur, når rørene etableres. I den forbindelse er det også
godt, at der ikke længere skelnes mellem hvor CO₂’en skal hen og hvad den skal anvendes til.
Lovforslaget har desværre også enkelte mangler. Særligt i forhold til fastsættelse af kapacitet i
kommende rør, men også i forhold til ekspropriation samt overskuelighed af den samlede CCUS-
lovgivning.
Side 2 af 3
www.c4cph.dk
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Krav om kapacitet i rørene
Det fremgår af den politiske aftale, at Energistyrelsen allerede har mulighed for at stille krav til
dimensionering af CO₂-rør og at dette vil blive videreført i den kommende hovedlov for transport
af rørført CO₂. Med lovforslaget fremgår, at ministeren får mulighed for at stille krav til kapacitet
og dimensionering af rørinfrastruktur, men C4 tvivler på at denne mulighed reelt vil have effekt på
kapaciteten i kommende CO₂-rør, da muligheden reelt udvandes i lovforslaget.
Det fremgår dels af lovforslaget, at ministeren kan sætte krav til dimensionering og kapacitet. På
den anden side fremgår det også af lovbemærkningerne, at der ikke skal stilles så høje krav, at
det ikke længere vil være attraktivt at etablere og drive rørinfrastruktur. Da det må formodes, at
en rettighedshaver allerede optimerer sit projekt med anlægs- og driftsomkostninger i forhold til
de forventede CO₂-mængder, vil krav om større kapacitet/dimensionering gøre det uattraktivt for
rettighedshaveren at etablere CO₂-rør. Det kan derfor forventes, at kravene reelt ikke vil finde
anvendelse.
C4 støtter op om, at ministeren kan stille krav til dimensionering og kapacitet, men ser gerne at
ministeren også reelt kan stille et sådant krav. Derfor foreslår C4,
⚪ At Energistyrelsen får til opgave at udarbejde en fremskrivning af behovet for CO₂-rør,
som kan danne udgangspunkt for beslutning om krav til kapacitet i kommende CO₂-rør.
Eventuelle krav til kapacitet i rørinfrastrukturen bør baseres på en samfundsøkonomisk
tilgang, så meromkostningerne relateres til samfundets fordele ved ekstra kapacitet.
⚪ At ministerens mulighed for at stille krav til dimensionering/kapacitet i medfør af §4, stk 2
suppleres med et tilbud om statslig finansiering af godtgjorte ekstraomkostninger. Den
konkrete model herfor bør udvikles i samarbejde med branchen, men kunne fx baseres
på statsligt medejerskab, lån eller direkte tilskud.
⚪ At det bør fremgå af lovbemærkningerne, at ministerens mulighed for at stille krav til
dimensionering/kapacitet i medfør af §4, stk 2 bør baseres på en samfundsøkonomisk
tilgang, så meromkostningerne relateres til samfundets fordele ved ekstra rørkapacitet.
Hermed sikres, at beslutninger om kapacitet træffes på et neutralt grundlag samt at
omkostningerne til øget kapacitet ikke kommer til at stå i vejen for etableringen af CO₂-
rørinfrastruktur.
Ekspropriation
Muligheden for at ekspropriere til at etablere CO₂-rør fremgår direkte af lovforslaget og af
lovbemærkningerne. C4 hilser muligheden velkommen, da den både stiller rettighedshaver og
lodsejer bedre end uden muligheden for ekspropriation.
Side 3 af 3
www.c4cph.dk
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Når man eksproprierer, er det en alvorlig sag, og det er derfor væsentligt at rettighedsejer kender
mulighederne og processen grundigt, inden projekter går i gang med at kontakte lodsejere. Da
det hidtil typisk har været offentlige myndigheder, der forestår ekspropriation, vil det med private
rettighedsejere til CO₂-rørinfrastruktur blive anderledes, hvilket myndighederne bør tage højde
for.
C4 foreslår, at der udarbejdes en vejledning til rettighedsejerne og myndighederne på alle
niveauer for hvordan de skal forholde sig i tilfælde af, at ekspropriation bliver nødvendigt for at
kunne etablere CO₂-rør.
Overskuelighed af den samlede CCUS-lovgivning
Med hovedloven for rørført transport af CO₂ bliver lovgivningen vedr. CO₂-transport mere simpel,
men det samlede kompleks af lovgivning for CCUS er stadig uoverskuelig.
Gældende ret på CCUS-området går på tværs af mange lovgivninger, bekendtgørelser og
direktiver. C4 foreslår og anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes konkrete vejledninger, som
kan bidrage til at sikre en konsistent tolkning af de usikkerheder, der er i forståelsen af gældende
ret på CCUS- området.
Videre proces
Når der laves en ny hovedlov, ændres administrationsgrundlaget, hvilket kan føre til etableringen
af nye eller uforudsete praksisser. Da det er væsentligt at sikre, at loven virker efter hensigten,
foreslår C4, at der efter tre og fem år udarbejdes evalueringer af, om loven virker efter hensigten,
herunder også en afrapportering af hvordan loven administreres ift. krav om kapacitet og
dimensionering.
C4 ser frem til det fortsatte samarbejde med Energistyrelsen og Klima- Energi- og
Forsyningsministeriet om gode og langsigtede rammer for CO₂-fangst, -transport, -lagring og -
anvendelse.
Den 21. december 2023
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
Journalnummer: 2023 – 4997
Høringssvaret er sendt til ens@ens.dk med kopi til dvlnn@ens.dk.
Høring over udkast til lovforslag om rørført transport af CO2
TotalEnergies har d. 24.11.2023 modtaget indkaldelse til høringssvar om udkast til lovforslag om
rørført transport af CO2.
TotalEnergies kvitterer for muligheden for at deltage i høringen. TotalEnergies bemærkninger til
det fremsendte lovforslag fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Statens rolle i at tilvejebringe en backbone CO2-infrastruktur
TotalEnergies mener, det fremsendte lovudkast er et vigtigt bidrag til at forfølge ambitionen om
at udvikle Danmark til en Nordeuropæisk hub for CO2 lagring, idet etablering og regulering af
rørført transport af CO2 er en afgørende forudsætning for at sikre en konkurrencedygtig
værdikæde for CCS.
Et centralt element i en konkurrencedygtig transportinfrastruktur er etablering af en såkaldt
backbone CO2-infrastruktur i en skala, der kan udgøre rygraden for transport af CO2, herunder
fra udlandet hvor rørinfrastruktur forbundet med Tyskland er særlig vigtigt.
TotalEnergies er imidlertid bekymret for, om markedskræfter alene kan forventes at
tilvejebringe den nødvendige backbone CO2-infrastruktur. Der er efter TotalEnergies opfattelse
behov for, at den danske stat målrettet bidrager til planlægning og etablering heraf. Specielt er
der behov for at afdække risici på opbygning af volumen, således at den centrale infrastruktur
fra start etableres i tilstrækkelig stor skala og dimensioneres til det fremtidige behov. Selve
etablering og ejerskab kan med fordel varetages af et statsligt ejet selskab, men private selskaber
vil også helt eller delvist kunne påtage sig sådanne opgaver – behovet for at Staten afdækker
risici på opbygning af volumen er imidlertid relevant uanset om en statslig eller privat aktør er
engageret i etablering af en backbone CO2-infrastruktur.
Specifikke bemærkninger
Ekspropriation
TotalEnergies finder det positivt, at der foreslås mulighed for ekspropriation i forbindelse med
etablering af CO2-rørledninger, da dette kan understøtte hurtigst mulig etablering af rørført
infrastruktur.
Onshore og offshore rørledninger omfattet af lovforslaget
TotalEnergies støtter, at lovforslaget vedrører både onshore og offshore rørledninger til transport
af CO2. Jf. Lovforslagets §20 støtter TotalEnergies ligeledes at eksisterende olie- og
gasrørledninger kan konverteres til transport af CO2. TotalEnergies mener, at reguleringen af
sådanne rørledninger som udgangspunkt skal følge samme regulering som øvrige rørledninger til
transport af CO2 omfattet af lovudkastet, herunder vilkår for 3. partsadgang.
Omkostningsbaserede tariffer
Af lovforslagets §9 fremgår, at den enkelte rettighedshaver forventes at udarbejde standardpriser
og -betingelser for brug af rørledningsanlægget og at dette kan udgøre et udgangspunkt for
eventuelle forhandlinger om tredjepartsadgang mellem rettighedshaver og potentielle brugere. Af
lovforslagets §10 fremgår, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med rimeligheden af priser og vilkår
for adgang til rørledningsanlæg og at Forsyningstilsynet vil tage stilling til rimeligheden af
rettighedshavers standardpriser og -vilkår for benyttelse af det pågældende rørledningsanlæg.
Rørledningsanlæg vil typisk have en monopollignende stilling uden at være udsat for konkurrence
på transportydelser. I det lys mener TotalEnergies, det bør præciseres, at priser for adgang til
rørledningsanlæg skal tage udgangspunkt i omkostninger ved tilvejebringelse af
transportydelsen, med henblik på at sikre lavest mulige transportomkostninger til støtte for
udvikling af en konkurrencedygtig CCS værdikæde.
TotalEnergies har dårlige erfaringer med at lovgivningen er åben for fortolkning i forhold til vilkår
for transport i rørledninger, herunder fastsættelse af pris på transport. Konkret er TotalEnergies
part i en tvist om prisen på transport af gas i det Ørsted ejede gasrør, der udgør den eneste
(monopoltilstand) mulighed for at transportere gas fra Tyra platformen i Nordsøen direkte til det
danske gasmarked (Tyra-Nybro rørledningen). Således er en klage over tariffer for transport af
gas i Tyra-Nybro rørledningen anmeldt til Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) helt tilbage
i 2011 fortsat ikke afgjort.
CO2-kvalitet
Lovforslaget angiver ikke retningslinjer vedrørende kvalitet af CO2 i rørledningsanlæg. Det er i
sagens natur vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastlægge håndfaste regler herfor, idet der pt
arbejdes på at udvikle internationale standarder herfor. TotalEnergies bemærker i den
forbindelse, at der er behov for på et senere tidspunkt at etablere konkrete regler for kvaliteten af
CO2 – regler der skal bidrage til, at CO2 kan transporteres effektivt på tværs af landegrænser,
enten via udenlandske rørledninger tilsluttet danske rørledninger eller ad søvejen til danske
rørledninger via danske havne.
Offentliggørelse af tariffer for lagerydelser er ikke meningsfuldt
Det fremsendte lovforslag til ny hovedlov for rørført CO2 infrastruktur lægger
samtidig op til en række ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. TotalEnergies
mener, at lov om anvendelse af Danmarks undergrund bør tilpasses på yderligere ét område.
Det drejer sig om §23, t, hvoraf det fremgår, at lagringsselskabet skal offentliggøre tariffer for
sine lagerydelser på sin hjemmeside. TotalEnergies mener, dette bør udgå, idet der ikke kan
forventes standardtariffer på CO2-lagringsydelser. Dels forventes der kun at være få kunder til
det enkelte lager, dels vil hver enkelt kundes behov være forskelligt i en sådan grad, at der vil
tale om individuelt tilpassede løsninger. Det vil derfor ikke være meningsfuldt at offentliggøre
standardtariffer, der vedrører et produkt som med største sandsynlighed ikke præcist dækker
nogen individuelle kunders behov.
Såfremt der måtte være spørgsmål til det ovenstående, står TotalEnergies naturligvis til rådighed
for en uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Martin Michelsen
1
Høringssvar til Høring over forslag til Lov om rørført transport af CO2
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Klima-
Energi-, og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen til Høring over forslag
til Lov om rørført transport af CO2.
Dansk Metal bakker op om Danmarks samlede klimamål. For at det lykkedes
så kræver det, at alle sektorer i samfundet omstiller deres produktion og
reducerer deres udledninger af drivhusgasser med henblik på at blive
klimaneutrale senest i 2045. Derfor er det afgørende, at lovgivningen og
rammevilkår for etablering af de grønne teknologier og virkemidler bliver
fastsat og snarest træder i kraft.
CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS) er et helt centralt virkemiddel i
industrien i kampen for klimaneutralitet. Rammevilkårene for etablering af
rørinfrastrukturen for CO2 er derfor afgørende for, at vi overhovedet kan få
igangsat et marked for CO2-fangst, anvendelse og lagring.
Dansk Metal mener, at det er vigtigt, at loven sikrer de rette markedsvilkår
for aktørerne, som ønsker adgang til rørnettet, herunder tredjepartsadgang.
Rørinfrastruktur er et offentligt anliggende og derfor bør staten også
engagere sig i etableringen af CO2-rørinfrastruktur med henblik på at
mindske risikoen i markedet og understøtte, at Danmark bliver en
europæisk hub for fangst og lagring af CO2. Dette er tilsammen centralt for
en etableret CCUS-værdikæde med flere tusinde arbejdspladser til følge.
Da erfaringen for etablering af rør til CO2 er uprøvet og markedet for
transport af CO2 er i sin spæde start, bør man om f.eks. to år genbesøge
lovforslaget og se om eventuelle justeringer af loven er nødvendigt.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står
vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
HØRINGSSVAR
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Sendt til e-mail
ens@ens.dk, kopi til dvlnn@ens.dk
Journalnummer: 2023-4997
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 2229 3521
emni@danskmetal.dk
danskmetal.dk
22. december 2023
Side 1 af 2
Kredsløb og Aarhus Kommunes’ fælles høringssvar af Energistyrel-
sens forslag til lov om rørført transport af CO2
Kredsløb og Aarhus Kommune takker for muligheden for at afgive hørings-
svar til Energistyrelsens forslag til lov om rørført transport af CO2.
Kredsløb er forsyningsselskabet i Aarhus og arbejder intensivt på at etab-
lere og drive et CO2-fangstanlæg, bl.a. for at understøtte Aarhus Kommu-
nes mål om, at Aarhus som bysamfund skal være CO2-neutralt i 2030. Af
den grund har både Kredsløb og Aarhus Kommune stor interesse i, at der
etableres rør til transport af CO2.
For Kredsløb og Aarhus Kommune er det vigtigt, at lov om rørført transport
af CO2 sikrer følgende:
1. Kommunale selskaber skal også kunne eje, etablere og drive
CO2-rørledninger
Det er væsentligt, at også kommunale selskaber får mulighed for at
etablere CO2-rørinfrastruktur på lige fod med statslige og private
selskaber. Det fremgår af den politiske aftale om styrkede ramme-
vilkår for CCS i Danmark, at ”aftalepartierne noterer sig, at kommu-
nalt ejede affalds- og forsyningsselskaber skal have eksplicit hjem-
mel i den relevante sektorregulering, hvis de skal deltage i virksom-
hed, som f.eks. at kunne eje rørinfrastruktur. Der er igangsat et ar-
bejde med et beslutningsoplæg vedrørende de langsigtede ramme-
vilkår for CO₂-fangst i forsyningssektoren, herunder for kommunalt
ejede forsyningsselskaber.” Kredsløb og Aarhus Kommune opfor-
drer til, at denne eksplicitte hjemmel sikres hurtigst muligt, jf. den
politiske aftale.
2. Der skal være reelle muligheder for tredjepartsadgang
Det er væsentligt, at der sikres reel mulighed for tredjepartsadgang
til CO2-rørinfrastruktur, da der vil være tale om et naturligt monopol.
Adgang til fælles CO2-rørinfrastruktur kan potentielt bidrage væ-
sentligt til samfundsøkonomien i CCUS.
3. Der er behov for en klar definition af lokale rørledninger
Det fremgår af lovforslaget, at lokale rørledninger ikke er omfattet
af § 4, stk. 1 og 2. Der er imidlertid ikke nogen definition af lokale
rørledninger. Det er væsentligt, at det tydeligt afgrænses, hvad der
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Vedr. sagsnr.: 2023-4997
Aarhus, 20. december
2023
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2
8100 Aarhus C
Kredsløb Holding A/S
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
CVR: 40844244
Kontaktperson:
Emil Damkjær Herløv
Hansen
emhh@kredslob.dk
T +45 24 96 10 63
Side 2 af 2
regnes for lokale rørledninger, og hvem der i givet fald må eje disse, jf. oven-
nævnte punkt 1.
4. Rammerne skal også gælde for ansøgninger modtaget inden lovens ikraft-
træden
Det er ikke hensigtsmæssigt, at aktører, der ansøger om tilladelse til etablering
af CO2-rør inden lovens ikrafttræden, kan undgå at blive omfattet af reglerne.
Skæringstidspunktet bør enten sættes tidligere, eller bestemmelsen bør vedrøre
ansøgninger, der er blevet godkendt inden lovens ikrafttræden. Dette hensyn er
særlig vigtigt, da der aktive projekter, fx Projekt Bifrost, hvor der arbejdes med,
at den eksisterende rørinfrastruktur skal konverteres fra transport af naturgas til
CO2.
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Bjarne Munk Jensen Henrik Seiding
Adm. direktør Direktør
Kredsløb Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
Att. ens@ens.dk med kopi til David Lund Hansen, dvlnn@ens.dk
Journalnummer 2023 - 4997
Høringssvar vedrørende lovforslaget til lov om rørført transport af CO2
Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Vi mener generelt, at det er alt for tidligt at begynde at planlægge en national infrastruktur for
rørført transport af CO2 i Danmark og at binde økonomiske og administrative ressourcer i at
transportere store mængder CO2 gennem rør på tværs over landet. Rådet for Grøn Omstilling
har en række grunde til at anbefale, at lovforslaget ikke tiltrædes.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at der allerede findes et udviklet CCS-marked i
Danmark, men det er alt for præmaturt at konkludere dette. Der findes en række
demonstrations- og pilotprojekter, erhvervsinitiativer, men der findes ikke et reelt marked eller
en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring. Det kan tage mange år, før dette har
en realistisk mulighed for at blive til virkelighed.
Det hævdes, at lovforslaget ikke har direkte klimamæssige eller miljømæssige konsekvenser,
men selve anlægget af en stor infrastruktur med rørføring af CO2 vil have en negativ
klimaeffekt under anlæg, det vil lægge beslag på betydelige naturarealer, og der må påses en
negativ effekt for klima og miljø under anlæg. Der er et ekstra energi- og materialeforbrug
forbundet med anlæg af en ny CO2-infrastruktur, som bør tages med i vurderingen. Eller som
Rambøll har konkluderet i et notat for Energistyrelsen: Planen for udbuddet med geologisk
lagring af drivhusgasemissioner vil ”i sig selv indebære et energiforbrug og CO2-udslip.
Materialer, anlægsarbejde, transport og pumper i drift og senere dekommissionering af
anlæggene vil direkte og indirekte lede til udledning af drivhusgasudledninger.”
Der må også forventes, at lovforslaget kan lægge større beslag på forvaltningens tid og
ressourcer. Dette anerkendes også i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger vil blive forøget af den foreslåede
regulatoriske rammesætning af dansk CO2-infrastruktur. Varetagelsen af medfølgende tilsyn af
den udvidede CO2-infrastruktur vil tillige medføre øgede omkostninger, da tilsynskompetencen
foreslås tildelt til Energistyrelsen. Disse ekstra sagsomkostninger bør ideelt set betales af de
operatører og konsortier, der ønsker at etablere en CO2-infrastruktur, så de skal dække de
fulde omkostninger ved etableringen, og derfor får ekstra incitamenter til at foretage
omkostningseffektive løsninger. Men der er en ekstra risiko i denne proces: At myndighedernes
begrænsede administrative ressourcer i større omfang vil blive brugt til at sagsbehandle nye
projekter om CO2-infrastruktur, hvor de administrative ressourcer kunne være anvendt langt
mere effektivt på at sikre en hurtigere sagsbehandling for anlæg af solcelleanlæg, vindmøller,
industrielle varmepumper og en nødvendig udbygning af Danmarks nedslidte elnet. Det er
langt vigtigere at få accelereret omstillingen til et vedvarende energisystem og at få
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
2
elektrificeret mest mulig af samfundet, så elektronerne kan transporteres hurtigere, end at
bruge de begrænsede ressourcer på at fremme en fremtidig molekyletransport, som måske
slet ikke vil være omkostningseffektiv eller rentabel på markedsvilkår, endsige hjælpsom i
forhold til at nå Danmarks klimamål.
I lovforslaget lægges der op til, at der kan laves eksproprieringer for at fremme rørføringen over
land, og dette kan også lægge beslag på betydelige administrative og økonomiske ressourcer,
der bedre kunne være anvendt på andre og mere klimaeffektive formål. Det må f.eks.
forventes, at der også kan komme lokale protester mod mere CO2-infrastruktur, transport og
lagring, som man allerede har set det i Havnsø kommune, hvor lokale borgere føler sig utrygge
ved, at der kan komme lækage fra CO2-lagre i undergrunden.
Vi noterer, at lovforslaget garanterer, at der bliver lavet VVM-undersøgelser ifm. etablering af
rørledninger, og det er godt. Men der bør også sikres skærpede sikkerhedsforanstaltninger
under drift og ved transporten af CO2 med rør over land. Man bør i videst mulige omfang undgå
rørføring i bynære områder. Der har været enkelte tilfælde af læk fra CO2-rørledninger i
udlandet, og i høje koncentrationer er CO2 farlig for borgere og miljø i lokalområdet, samt det
kan føre til ekstra udledning af CO2 til atmosfæren. Derfor er det vigtigt, at der også afsættes
de fornødne ressourcer til at føre tilsyn med operatører af rørledningerne, samt at operatørerne
får pligt til øjeblikkelig at advare lokale borgere og myndigheder ved læk på rørledninger.
I lovforslaget § 29, stk. 1, 1. pkt. er det foreslået, at man ved afgørelser i henhold til § 28
erstatter repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrugsrådet, så de udskiftes med et 1 medlem med særlig sagkundskab inden
for etablering og drift af gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for miljø.
Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at det er en god ide. Det er vigtigt, at den korrekte
sagkundskab tages med på råd ved behandling af klagesager over afgørelser vedrørende
rørledningsanlæg til transport af CO2.
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk overfor ideen om allerede nu at åbne op for
etableringen af en national infrastruktur for CO2-transport via rør. Det kan føre til et carbon
lock-in, der bl.a. kan gøre det ekstra attraktivt for kraftvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg,
cementfabrikker og andre industrivirksomheder at investere i CO2-fangst anlæg, selv hvor der
findes mere klimaeffektive grønne teknologier, som kunne få en langt større klimaeffekt og
bidrage til en hurtigere nedbringelse af luftforureningen.
De hidtidige internationale erfaringer med CO2-fangst giver ikke anledning til at tro, at der vil
ske den store opskalering i de næste 10 år, som kan gøre det økonomisk attraktivt eller
klimamæssigt meningsfuldt at fange CO2 på punktkilder for derefter at transportere CO2´en
over store afstande og lagre den i undergrunden.
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
3
Der er mange forskellige teknologiske former for CO2-fangst under udvikling rundt omkring i
verden, men CO2-fangst på biomasseanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og
den energikrævende industri er stadig meget umoden og har været svær at skalere op på en
omkostningseffektiv måde. De internationale CCS-erfaringer har indtil nu været ret nedslående
i forhold til CO2-fangst i industrien og på kraftværker.
Vi er klar over, at Det Internationale Energiagentur og andre aktører som bl.a. Global CCS
Institute stadig er fortalere for CO2-fangst, men vi noterer samtidig, at chefen for IEA, Fatih
Birol, er begyndt at nedtone forventningerne til, hvor meget CCS der kommer i de kommende
år. Ved lanceringen af World Energy Outlook i oktober, sagde han således, at ”CCS har været
historien om en stor skuffelse.”
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at staten udskyder de planlagte udbud for CO2-fangst,
transport og lagring i 2024 og 2025. Det er vores vurdering, at det vil være meget bedre at
tage en tænkepause. Se også vores udførlige notat om samme emne.
Staten løber en stor risiko for skatteborgernes penge, hvis man binder store offentlige midler
på at udvikle en samlet værdikæde med statsstøttede CO2-fangstanlæg, rørført transport og
lagring. Og man risikerer samtidig at binde betydelige administrative ressourcer i at virkeliggøre
dette projekt, som med langt større og hurtigere klimaeffekt kunne være brugt på andre
grønne teknologier.
Vi noterer, at det foreliggende lovforslag om rørført transport af CO2 ikke giver direkte adgang
til at give statsstøtte til rørføringen, da denne påtænkes overladt til operatørerne, som selv skal
skaffe sig finansiering til anlæg af infrastrukturen. Hvis der laves en CO2-infrastruktur, bør den
fulde regning dækkes af forurenerne, så de får incitamenter til også at nedbringe deres
forurening eller at overveje omkostningseffektive alternativer til at lave CO2-fangst, transport og
lagring. Enhver form for statsstøtte til CO2-fangst, transport og lagring bør undgås. Det vil være
langt bedre at indføre en højere CO2-afgift, der kan give markedets aktører stærkere
incitamenter til at fremme effektive og omkostningsbevidste klimaløsninger.
Det foreliggende lovforslag bør ses i sammenhæng med det brede politiske forlig, der blev
indgået den 20. september 2023, hvor aftaleparterne blev enige om at afholde to
udbudsrunder i 2024 og 2025 om CO2-fangst, transport og lagring. Disse udbud kan føre til, at
staten alligevel ender med at give direkte eller indirekte støtte til konsortier, som vil have
staten til at dække noget af risikoen/regningen ved at etablere rørledninger til transport af CO2.
Dette bør undgås.
Hvis private selskaber eller konsortier ønsker at etablere rørledninger mellem CO2-fangst
anlæg og f.eks. CCUS-anlæg, mener Rådet for Grøn Omstilling, at det er vigtigt, at staten ikke
giver penge til dette, hverken direkte eller indirekte. De totale udgifter til anlæg, drift,
vedligehold og ekstra sikkerhedsforanstaltninger bør afholdes alene af markedet og brugerne.
Det skal ikke være staten, for den bør i overensstemmelse med klimaloven vælge de mest
omkostningseffektive tiltag for at sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser
med 70 pct. frem mod 2030. CO2-fangst, transport og lagring er et af de dyreste tiltag, der kan
vælges, og det er ikke omkostningseffektivt i forhold til de andre grønne teknologiske
løsninger, som findes.
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
4
Desuden kan det anføres, at der stadig er en vis usikkerhed, om CO2-fangst på punktkilder vil
være effektivt. Det er langt fra sikkert, at man kan nå at fange 3,2 mio. tons i 2030, som en
bred kreds af Folketingets partier har sat som et mål. Der er reelle tekniske udfordringer, som
ikke bør ignoreres. Energistyrelsen regner i deres teknologikatalog med, at fangsteffektiviteten
ligger på mellem 85-99 pct. (på store biomasseanlæg) eller 90-99 pct. på andre anlæg. I
virkeligheden viser de hidtidige internationale erfaringer, at effektiviteten er langt lavere. Kun
under helt optimale forhold og i meget korte perioder kan CO2-fangstanlæg på punktkilder nå
op på at fjerne mellem 75-90 pct. af CO2´en. Men deres nedetid er langt højere, end hvad
Energistyrelsen regner med i deres teknologikatalog, og den reelle effektivitet i
fangstanlæggene rundt omkring i verden ligger i realiteten på mellem 20-80 pct. om året. Man
er nødt til at medregne driftsforstyrrelser og en betydelig nedetid, hvor fangstanlægget er ude
af drift. Lad os antage, at det i løbet af nogle år lykkes af fjerne nogle af børnesygdommene,
men det vil næppe bringe den gennemsnitlige effektivitet over 65-75 pct.
I teorien er transport af CO2 via rør billigere end at transportere den med lastbiler og skibe,
men rørledningen kan først hvile i sig selv, hvis der kommer større skala i den samlede CO2-
fangst i Danmark. Og det er stadig et stort hvis. Endnu ved ingen om Ørsteds statsstøttede
fangstanlæg på værkerne i Avedøre og Asnæs kan fange den lovede mængde CO2, ingen ved
om Aalborg Portlands pilotprojekt nogensinde kan skaleres op, og selv om der er
fjernvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, som håber på en dag at kunne fange CO2 for
enden af skorstenen, er det højest usikkert, om der vil være et markedsøkonomisk grundlag for
at satse på det i længden. Sker skaleringen ikke, risikerer man, at der spildes rigtig meget tid,
energi og økonomiske ressourcer på at få opbygget en ny CO2-infrastruktur, der ikke vil være
rentabel på markedsvilkår, og der vil undervejs også være spildt en masse tid og penge i
forvaltning og sagsbehandling, der meget bedre kunne være anvendt til at fremme en hurtigere
sagsbehandling og anlæg af vedvarende energiprojekter, varmepumper og energieffektive
teknologier.
Planerne om at etablere en samlet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring hviler på en
forestilling om, at det vil være en blandt flere vigtige klimaløsninger. Men der er grund til at
stoppe op og lave en grundigere tænkepause, inden der bindes betydelige økonomiske og
administrative ressourcer på at udvikle denne carbon-værdikæde. Det kan også være dybt
problematisk i forhold til klimaet at skalere for meget og for hurtigt op med CCS og den
tilknyttede infrastruktur.
Det er særligt problematisk, hvis en fremtidig rørføring gør det billigere for træfyrede
kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg at satse på CO2-fangst. Dette kan absolut ikke
anbefales, da det tager op til 30 år, før CO2-fangst på et kraftvarmeanlæg med dansk træ kan
blive nettopositiv. Se RGO´s notat om dette for den konkrete beregning.
CO2-fangstanlæg har et meget stort energiforbrug, og i energisystemer som det danske (hvor
fossile brændsler stadig udgør 53 pct. af bruttoenergiforbruget) vil det ekstra energiforbrug
føre til øgede CO2-udledninger. Det internationale klimapanel, IPCC, vurderer på baggrund af
forskningslitteraturen, at CO2-fangstanlæg koster 13-44 pct. ekstra på energiregningen på de
værker, der installerer det. CO2-fangst på biomassekraftværker sluger dog endnu mere energi,
fordi det kræver 25-55 pct. ekstra energi, end hvis kraftværket ikke lavede CO2-fangst.
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
5
Hvis dette ekstra energiforbrug dækkes af fossile brændsler eller ekstra biomasseforbrænding,
udledes mere CO2 og metangas i forbindelse med udvinding, transport og brug af disse
brændsler. Når man regner disse ekstra udledninger med, og tillægger energiomkostningerne
forbundet med transport, bortskaffelse og lagring af den fangede CO2, falder den reelle
effektivitet af CO2-fangst i nogle tilfælde til mellem 0 og 25 pct. Den ekstra regning kan løbe
op i flere hundrede kroner pr. ton CO2. Det er en energiregning, der i sidste ende vil ende hos
borgerne, og da regningen til el og varme relativt fylder mest i husholdningen for de laveste
indkomster, kan det også have en social slagside.
Rådet for Grøn Omstilling vil ikke afvise, at CO2-fangst måske i løbet af 2030-40´erne kan
komme til at spille en rolle i klimapolitikken, men staten skal ikke fremme en sådan teknologi,
der har ringe perspektiver for at løse klimaproblemerne på kort og mellemlangt sigt.
Vi opfordrer samtidig til, at der bør regnes mere grundigt på de bredere klima- og miljømæssige
omkostninger, som knytter sig til at etablere en samlet CO2-værdikæde fra CO2-fangst på
industrielle punktkilder, transport via rør til CO2-lagre på land og til havs. Disse regnestykker
bør medtage økonomiske opportunity cost i form af alternative investeringsmuligheder i
konkurrerende klimaløsninger såsom ekstra opstilling af solcelleanlæg, vindmøller,
varmepumper, elektrificering af varmeforsyning, industri og transport, samt
energispareteknologier, der kan give en langt større, hurtigere og mere sikker klimaeffekt pr.
investeret krone.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er vigtigt at undgå en alt for stor carbon lock-in til
kostbar infrastruktur, der vil udløse ekstra store klimaregninger. Den store satsning på CO2-
fangstanlæggene og en hurtig etablering af en ny CO2-infrastruktur kan i værste fald føre til
bevarelse af fossilbaseret produktion og infrastruktur og/eller føre til anlæg af ny infrastruktur
til at bortskaffe den indfangede CO2, der skal transporteres med lastbiler, skibe og rør for at
blive lagret i undergrunden eller for at blive brugt i diverse CCUS-følgeindustrier. De lange
rørføringer og det permanente transportbehov ved bortskaffelsen vil påføre samfundet ekstra
omkostninger, det vil lægge beslag på ekstra naturarealer, og det kan i anlægsfasen øge
Danmarks energi- og ressourceforbrug i stedet for at mindske det.
Vælger politikerne alligevel – trods alle de ovennævnte indvendinger - at satse på fangst,
transport og lagring af CO2 i større skala, er det bedre, hvis det sker lokalt i kystnære områder,
hvor CO2-transporten kan ske med skib og den fangede CO2 eventuelt kan indgå i et kredsløb,
hvor den anvendes til produktion på nye Power-to-X fabrikker, hvor der fremstilles f.eks. e-
kerosen til luftfarten. I givet fald må man tænke erhvervspolitisk i udvikling af særlige CO2-
klynger, som man f.eks. forsøger i Fredericia. Men en større fast CO2-infrastruktur med
rørledninger i hele landet kan ende med at blive kontraproduktivt, føre til ekstra CO2-
udledninger i anlægsfasen og føre til for store investeringer i CO2-fangstanlæg i industrien, på
kraftværker og forbrændingsanlæg, der ellers burde satse på en grøn og energieffektiv
omstilling af alle processer.
20-12-2023
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København
E-mail: info@rgo.dk CVR: 15428376
6
Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling, at det foreliggende lovforslag sættes på pause
indtil 2030, så der er tid til at lave en grundig evaluering af erfaringerne fra Ørsteds CCS-anlæg
og at vurdere, om de internationale erfaringer med CCS og etablering af en større infrastruktur
er en økonomisk bæredygtig og omkostningseffektiv vej sammenlignet med investeringer i og
opskalering af andre grønne teknologier.
Storegga Limited
T +44(0)20 7846 8460 E info@storegga.earth W storegga.earth
Storegga Limited. Registered in England & Wales. Registered No: 12250071
Registered Office: 2nd Floor 1-2 Hatfields, London, United Kingdom SE1 9PG Page 1
Danish Energy Agency
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Friday 22nd December 2023
File number 2023 – 4997
Subject: Draft legislative proposal on piped transport of CO2
Dear Danish Energy Agency,
Storegga welcomes the opportunity to participate in the invitation to provide feedback in regard to the draft
bill relating to piped transportation of CO2. Storegga agrees with the requirement for comprehensive
standards, regulations and legislation in relation to CO2 transportation via pipeline. Storegga’s feedback is
outlined below:
Standards for CO2 Purity: Standards for the purity of CO2 across the value chain should be developed
as a minimum at national level, and ideally European levels. Downstream recipients should be assured that
the CO2 received meets satisfactory quality standards for subsequent transport and storage. It is crucial
that responsibility for capital required to bring any CO2 to the required CO2 quality for storage does not fall
upon the downstream recipients, but rather on the emitters and/or the pipeline transporter depending on
where the CO2 quality deficit is identified.
Rules for CO2 Exchange: Clear and explicit rules should govern the exchange of CO2 between emitters
and transporters, as well as between transporters and subsequent permanent CO2 storage providers or
end-users.
Uniform and Transparent Tariffs: Seeking to establish uniform and transparent transportation tariffs
based on the actual costs of developing, establishing, and operating/maintaining the CO2 pipeline
infrastructure will ensure fairness for all users and potential users.
Non-discriminatory Third-Party Access: Regulated third-party access is vital to prevent transporters
from using economic or technical barriers to exclude emitters, intermediate storage, final storage, or users
from the market.
Opportunity for Public Transporters: There should be provisions allowing potential public transporters
to invest ahead, enabling them to take risks when developing new pipeline routes. This is crucial for
avoiding caps on transport and potential CO2 storage limitations from the outset.
Mandate for the Supply Authority: A clear mandate for the Supply Authority is essential to ensure
oversight and maintain a well-functioning market with a high level of competition throughout the CO2 value
chain.
Unbundling of Ownership: To avoid suboptimal social outcomes, Storegga recommends unbundling
ownership of backbone CO2 pipeline infrastructure from other parts of the value chain.
System Operator Company: Establishing a system operator company with overall responsibility for
balancing and efficiently utilizing the cohesive system, including cross-border activities, is recommended
Storegga Limited
T +44(0)20 7846 8460 E info@storegga.earth W storegga.earth
Storegga Limited. Registered in England & Wales. Registered No: 12250071
Registered Office: 2nd Floor 1-2 Hatfields, London, United Kingdom SE1 9PG Page 2
for the seamless operation of the CO2 pipeline network. We suggest that a state-owned entity, such as
Energinet, should take this responsibility.
Common European Coordination: Storegga proposes common European coordination for the pipeline
transport of CO2 across national borders, facilitated by entities such as ENTSOG or equivalent
organization.
Storegga appreciates your attention to these crucial matters and believe that incorporating these
recommendations into the bill will contribute to the establishment of a robust regulatory framework for the
creation and operation of future Danish CO2 pipeline infrastructure.
Thank you for considering our input. We look forward to continued collaboration to ensure the successful
development of CCUS in Denmark.
Sincerely,
Jon Taylor
Founder & Chief Commercial Officer
E jon.taylor@storegga.earth


1
Offentligt
L 117 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


Side 1/2
Høringsnotat vedr. supplement til forslag til Lov om
rørført transport af CO2
Forslag til lov om rørført transport af CO2 blev sendt i ekstern høring den 24. november 2023
med frist for afgivelse af høringssvar den 22. december 2023.
På baggrund af modtagne høringssvar på denne høring blev der udarbejdet et supplement til
lovforslaget, indeholdende tre nye bestemmelser om hhv. forsikring, subsidiær hæftelse og
afvikling. Supplementet blev sendt i supplerende høring den 5. januar 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 12. januar 2024.
Der er modtaget i alt 7 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringspart har fremsendt bemærkninger til supplementet:
- ExxonMobil
I det følgende vil ExxonMobil’s høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
ExxonMobil anfører vedrørende den foreslåede § 26 om forsikring, at det er vigtigt, at krav
til finansiel sikkerhed er passende for typen af og sandsynligheden for risiko og ikke skaber
overdrevne og begrænsende krav for operatører. Mulighederne for at tilvejebringe finansiel
sikkerhed bør holdes brede. Det foreslås at etablere et uafhængigt ekspertråd, der skal
fastsætte størrelsen af den finansielle sikkerhed baseret på en risikovurdering, hvor også
skatteretlige implikationer bør medregnes i vurderingen af den finansielle sikkerhed.
For så vidt angår bestemmelserne om subsidiær hæftelse og afvikling, fremfører ExxonMobil
forslag om at tilføje rutinemæssig finansiel kontrol for at sikre, at rettighedshavere fortsat har
kapaciteten til at kunne overholde afviklingsforpligtelserne. I forlængelse heraf foreslås det,
at rådføre sig med f.eks. den engelske model herfor vedrørende olie- og gasselskaber,
ligesom brugen af uafhængige eksperter i denne sammenhæng bør overvejes.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager forslaget om et uafhængigt ekspertråd til
efterretning. Rutinemæssig kontrol af rettighedshaverens finansielle sikkerhed vil være
omfattet af ministerens mulighed for til enhver tid at anmode om dokumentation for
rettighedshaverens tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, jf. lovforslagets § 5,
stk. 2.
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Undergrund, Viden og
Adfærd
Kontor
Undergrund og Forskning
Dato
5. februar 2024
J nr. 2023-1678
/ ASJEP
Offentligt
L 117 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af det foreslåede supplement til
forslag til Lov om rørført transport af CO2.


Side 1/1
Ministeren
Dato
28. februar 2024
J nr. 2023-1678
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Høringsnotater vedr. Lovforslag om rørført transport af CO2
Kære medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
I modtager hermed høringssvar samt høringsnotater til forslag til Lov om rørført
transport af CO2.
Høringsnotaterne sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse
med høring af lovforslaget samt supplerende høring af lovforslaget.
Lovforslaget var i høring fra den 24. november 2023 til den 22. december 2023
samt i supplerende høring fra den 5. januar 2024 til den 12. januar 2024.
Lovforslaget implementerer dele af aftalen ”Aftale om styrkede rammevilkår for
CCS i Danmark” fra september 2023. Formålet med lovforslaget er at skabe de
aftalte klare og ensartede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-infra-
struktur, som skal understøtte realiseringen af Danmarks CO2-reduktionsmål.
Den eksterne høring har i korte træk givet anledning til mindre justeringer og
præciseringer vedr. bl.a. tredjepartsadgang og diverse andre bestemmelser
samt tilføjelse af nye bestemmelser om forsikring, subsidiær hæftelse og afvik-
ling. Sidstnævnte tilføjelser gav anledning til supplerende høring. Den supple-
rende høring har i korte træk givet anledning til mindre præciseringer vedr. for-
sikring og afvikling. Der henvises til høringsnotaterne for grundigere gennem-
gang.
Lovforslaget planlægges fremsat den 28. februar 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 117 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24