Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af
offentligt ansatte i sager om aktindsigt) vedlægges en kommenteret
høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 28. februar 2024
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Christina Seeneha
Henriksen
Sagsnr.: 2021-00825
Dok.: 3141342
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24


Side 1/22
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) har i perioden 12. december 2023 til den 16. januar 2024 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty International,
Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen, Berlingske Media,
BUPL, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Jurist- og
Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner,
Danske Patienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Juridiske
Fakultet – Københavns Universitet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og
Arbejde (FOA), Forsvarsministeriets Auditørkorps, Fængselsforbundet,
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelshøjskolen – Aarhus
Universitet, HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,
Dato: 28. februar 2024
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Christina Seeneha
Henriksen
Sagsnr.: 2021-00825
Dok.: 3126771
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Side 2/22
Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Juridisk Institut –
Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk
Institut – Aarhus Universitet, Justitia, Jyllands-Posten, Kommunernes
Landsforening (KL), Kristeligt Dagblad, Lægeforeningen,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Politiforbundet, Politiken,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, Socialpædagogernes Landsforbund, Sø- og Handelsretten og
TV2 DANMARK A/S.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Dansk Journalistforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Medier, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det
Uafhængige Tilsyn med Bevismidler, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen, Danmarks Radio og TV2 DANMARK A/S, FH, FOA,
Fængselsforbundet, Information, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Lægeforeningen, Patienterstatningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,
Styrelsen for Patientklager og Trafikselskaberne i Danmark (TID).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Uafhængige Tilsyn med
Bevismidler, Domstolsstyrelsen, Patienterstatningen og Rigsadvokaten
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Dataetisk Råd har ikke udarbejdet et egentligt høringssvar, men anbefaler
generelt, at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser af lovforslag.
Side 3/22
Akademikerne, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, Fængselsforbundet,
Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen, Politiforbundet,
Rigsombudsmanden i Grønland og Rigspolitiet har generelt tilsluttet sig
intentionen bag lovforslaget om at sikre en bedre beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt.
Dagbladet Information er kritisk over for de foreslåede ændringer af
offentlighedsloven og forvaltningsloven og anfører overordnet set, at de
med lovforslaget foreslåede ændringer er alt for vidtgående.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er kritisk over for lovforslaget
og anfører, at ændringerne utilsigtet vil ramme journalistisk arbejde, og at
det i praksis ikke vil få den ønskede effekt, men i stedet vil kunne øge
konfliktniveauet samt give grundlag for chikane.
Danske Medier anerkender, at det er et problem, hvis offentligt ansatte
mødes med chikane, vold og trusler m.v. på grund af deres arbejde, men
finder, at lovforslaget indebærer en række unødvendige indskrænkninger i
borgernes adgang til aktindsigt og går imod hensynet til informationsfrihed
og gennemsigtighed.
Dansk Journalistforbund har forståelse for hensynet til at beskytte udsatte
offentligt ansatte mod chikane, men fremhæver samtidig, at dette hensyn
bør indgå sammen med en række andre væsentlige hensyn i en samlet og
gennemgribende forbedring af offentlighedsloven i stedet for at være
genstand for endnu et skridt imod større lukkethed. Forbundet foreslår i den
forbindelse, at lovforslaget i stedet indgår i arbejdet i udvalget om ændring
af offentlighedsloven.
Institut for Menneskerettigheder anerkender, at det er et
beskyttelsesværdigt hensyn at sikre, at offentligt ansatte ikke skal tåle at
blive udsat for vold, trusler, intimidering eller egentlig chikane, blot fordi
de passer deres arbejde. Instituttet finder dog overordnet set, at de foreslåede
ændringer af offentlighedsloven ikke i tilstrækkelig grad balancerer
hensynet til åbenhed i forvaltningen og hensynet til at beskytte visse særligt
udsatte offentligt ansatte mod chikane m.v.
Side 4/22
Retspolitisk Forening er enig i, at offentligt ansatte skal beskyttes mod
personlig forfølgelse og andre utilbørligheder som følge af deres arbejde, og
at retten til aktindsigt ikke må misbruges dertil, men er betænkelig ved, at
grænserne for afslag på aktindsigt vil være skønsmæssige og flydende til
ugunst for borgerne.
TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio har forståelse for behovet for
at beskytte offentligt ansatte med borgernære funktioner mod at blive
chikaneret af borgere, som igennem aktindsigt får kendskab til de ansattes
identitet, men er principielt imod de foreslåede begrænsninger i
offentlighedens adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltning. TV 2
DANMARK A/S og Danmarks Radio finder, at der i stedet bør ses på den
strafferetlige regulering af chikane mod offentligt ansatte og håndhævelsen
heraf.
Danske Advokater er umiddelbart positivt indstillet over for dele af
forslaget. Danske Advokater noterer sig i den forbindelse, at myndighederne
fortsat vil skulle lave en konkret vurdering af, om en anmodning om
aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
eller lignende. Danske Advokater noterer sig også, at udkastet til
lovforslaget ikke har til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der
søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder, eller som ledsages
af kritik af myndigheden eller dens ansatte.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget har Justitsministeriet til brug for arbejdet med lovforslaget
gennemført en høring af samtlige ministerier med underliggende
myndigheder samt af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
med henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper inden for den
offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler
eller chikane m.v., og hvorvidt der er konkrete eksempler på, at der i
sådanne sager har været en forbindelse til udlevering af medarbejderens
navn som led i aktindsigt.
Høringen viste, at visse grupper af offentligt ansatte jævnligt oplever at
blive udsat for vold, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd,
herunder digitalt, fra borgere. Problemstillingen berører offentligt ansatte
på tværs af de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne, men gør
sig særligt gældende for ansatte med borgernære funktioner, som udfører
arbejdsopgaver, der indebærer risiko for konflikt med borgere, herunder
Side 5/22
ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale
område.
Den gennemførte høring viste også, at aktindsigtsreglerne undertiden
udnyttes til at få udleveret oplysninger om en offentligt ansats identitet,
f.eks. den pågældendes navn, som efterfølgende benyttes til at chikanere den
ansatte.
Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet og i fritiden.
Det vurderes samtidig at være af stor betydning for offentlige myndigheders
mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, at
medarbejderne oplever, at der tages hånd om deres tryghed. De foreslåede
ændringer af offentlighedsloven og forvaltningsloven har på den baggrund
til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt.
Justitsministeriet noterer sig, at høringsparterne generelt tilsluttet sig
intentionen bag lovforslaget, idet flere høringsparter dog har udtrykt
bekymring for navnlig, at lovforslaget efter deres opfattelse går længere,
end hvad der er nødvendigt for at opnå sit formål.
Der er bl.a. i lyset af de modtagne høringssvar foretaget enkelte mindre
ændringer i det fremsatte lovforslag.
Med ændringerne tydeliggøres det bl.a., at det forhold, at en anmodning om
aktindsigt tilkendegiver at ville afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder eller ledsages af kritik, ikke i sig selv kan begrunde, at
den antages at tjene et chikanøst formål. Endvidere tydeliggøres det, at
lovforslaget ikke tilsigter at ændre på mediernes adgang til aktindsigt. Der
henvises til pkt. 2 og 3 nedenfor.
2. Adgangen til at afslå en anmodning om aktindsigt efter
offentlighedsloven og forvaltningsloven, der må antages at tjene
retsstridige eller chikanøse formål eller lignende (lovforslagets § 1, nr.
1, og § 2, nr. 1)
Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening,
Lægeforeningen og Politiforbundet bakker op om forslaget om at ændre
offentlighedsloven, så tærsklen for, hvornår myndigheder kan afvise at
behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at skulle tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, sænkes betydeligt.
Side 6/22
Akademikerne støtter også forslaget, men anfører, at der med forslaget
overlades myndighederne et betydeligt skøn, som med tiden kan risikere at
føre til, at balancen tipper, hvilket kan føre til en mere lukket forvaltning,
end hvad der er hensigtsmæssigt.
Dagbladet Information og Institut for Menneskerettigheder finder, at de
foreslåede ændringer ikke i tilstrækkelig grad balancerer på den ene side
hensynet til åbenhed i forvaltningen og på den anden side hensynet til at
beskytte offentligt ansatte mod chikane, vold og trusler m.v., og at hensynet
til at beskytte offentligt ansatte i disse situationer vil kunne opnås ved i
stedet at undtage offentligt ansattes navne. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler på den baggrund, at forslaget udgår.
Advokatrådet og Danske Medier har anført, at der er en risiko for, at en
ellers legitim anmodning om aktindsigt vil blive afslået, hvis den på grund
af eksempelvis ordlyd eller omfang vurderes at tjene et chikanøst formål.
Styrelsen for Patientklager har foreslået, at det i lovforslaget nærmere
beskrives, hvordan det sikres, at en borger kan forfølge spørgsmål om
inhabilitet eller evt. klage over en offentligt ansat, hvis de ikke kan få
aktindsigt i navnet på pågældende.
Justitsministeriet noterer sig, at høringsparterne bredt anerkender hensynet
til at beskytte offentligt ansatte mod retsstridige og chikanøse
aktindsigtsanmodninger.
Ministeriet noterer sig endvidere, at flere høringsparter finder, at der er
behov for at sænke tærsklen betydeligt for, hvornår en myndighed kan afvise
en sådan aktindsigtsanmodning. Omvendt finder flere høringsparter, at de
foreslåede ændringer er for vidtgående.
Om baggrunden for forslaget om at sænke tærsklen for, hvornår
myndigheder kan afvise at behandle anmodninger om aktindsigt efter
offentlighedsloven, der må antages at skulle tjene et chikanøst formål, kan
der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte
lovforslag.
Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om
aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
Side 7/22
eller lignende, vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de
konkrete omstændigheder ved anmodningen. Det ligger heri bl.a., at hvis
formålet med en anmodning om aktindsigt er at varetage en borgers retlige
interesser i en given sag, og der således ikke er grund til at antage, at
formålet er chikanøst m.v., vil der ikke kunne gives afslag på aktindsigt.
Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra høringsparterne fundet
anledning til at foretage enkelte justeringer i bemærkningerne til det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2). Det er således præciseret, at det
forhold, at en anmodning om aktindsigt tilkendegiver at ville afdække
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller
ledsages af kritik af myndigheden af myndigheden eller dens ansatte, ikke i
sig selv kan begrunde et afslag med henvisning til den foreslåede ændring.
En sådan anmodning vil dog kunne afslås efter den foreslåede bestemmelse,
såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen giver myndigheden
grundlag for at antage, at anmodningen skal tjene et retsstridigt eller
chikanøst formål eller lignende.
Akademikerne og Retspolitisk Forening har anført, at det i lovforslaget
bør præciseres, at myndighederne har pligt til at begrunde afslag på
aktindsigt, ligesom der skal vejledes om klagemuligheder. Retspolitisk
Forening har endvidere anført, at det bør præciseres, at myndigheden skal
vejlede om eventuelle alternative muligheder, som den aktindsigtssøgende
kan anvende for at få relevante oplysninger i sagen.
Det følger af reglerne i forvaltningslovens kapitel 6, at
forvaltningsmyndigheder skal begrunde skriftlige afgørelser, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, og at begrundelsen
skal indeholde en henvisning til relevante retsregler, de hovedhensyn, der
har været bestemmende for eventuel skønsudøvelse, og om fornødent en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Ligeledes indeholder
forvaltningslovens kapitel 3 og 7 regler om vejledningspligten og
klagevejledning.
Justitsministeriet finder, at reglerne om begrundelse, vejledning og
klagevejledning, der generelt finder anvendelse for
forvaltningsmyndigheder i afgørelsessager, er tilstrækkelige og finder ikke
anledning til yderligere at præcisere lovforslaget på dette punkt.
Side 8/22
Danske Medier og Dansk Journalistforbund har anført, at forslaget til
ændring af offentlighedsloven, så det i videre omfang bliver muligt at afslå
at behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil medføre en
begrænsning af massemediers adgang til aktindsigt, fordi journalister ofte
tager udgangspunkt i borgernes sager om aktindsigt i konkrete sager.
TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio har anført, at forslaget vil
indebære en forringelse af mediernes retsstilling i sager om aktindsigt, og
de er bekymrede for, om de foreslåede ændringer vil kunne indebære, at
myndighederne fremover vil kunne kræve en begrundelse for pressens
anmodninger om aktindsigt. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio
finder derfor, at de foreslåede ændringer ikke bør finde anvendelse på
massemedierne.
Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter fra høringsparterne
og bemærker i den forbindelse, at det ikke er formålet med lovforslaget at
begrænse massemediers adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltning.
Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.
På baggrund af bemærkningerne fra høringsparterne har Justitsministeriet
imidlertid fundet anledning til at tilpasse bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2), så dette
understreges yderligere. Det fremgår således udtrykkeligt af
bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikke indebærer en
begrænsning af mediernes adgang til aktindsigt i forvaltningen.
FOA har foreslået, at den foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2, også bør omfatte aktindsigtsanmodninger efter egenacces-reglen i
offentlighedslovens § 8.
Bestemmelsen om egenacces i offentlighedslovens § 8 har til formål at sikre,
at enkeltpersoner kan få indsigt i oplysninger vedrørende den pågældende
selv, der indgår i sager, hvor pågældende ikke har mulighed for at bruge
forvaltningslovens videregående regler om aktindsigt. Det følger af
bestemmelsen, at den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan
forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29 og § 35. Det gælder dog ikke, i det
Side 9/22
omfang de hensyn, der er nævnt i §§ 31-33, eller hensynet til den
pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller den
foreslåede ændring heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse
på anmodninger om egenacces. Tilsvarende hensyn som efter den
foreslåede § 9, stk. 2, nr. 2, vil dog kunne inddrages ved behandlingen af en
anmodning om egenacces, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage den
anbefalede ændring.
3. Adgangen til at afslå en anmodning om aktindsigt efter
forvaltningsloven, der må antages at tjene retsstridige formål eller
lignende (lovforslagets § 2, nr. 1)
Akademikerne og Dansk Socialrådgiverforening støtter forslaget, og er
positive over for, at forslaget ikke indebærer en ændring af retstilstanden og
en begrænsning af adgangen til partsaktindsigt.
Danske Medier ser positivt på, at den foreslåede ordning ikke har til formål
at ændre på retstilstanden og dermed sænke barren i forhold til gældende
retspraksis, men finder det uklart, hvornår det ifølge forslaget kan antages,
at aktindsigten tjener et retsstridigt formål eller lignende.
Dansk Sygeplejeråd anerkender, at der skal foreligge afgørende hensyn for
at undtage aktindsigt i sager efter forvaltningsloven.
Lægeforeningen savner en nærmere begrundelse for, hvorfor det tidligere
forslag, der gav mulighed for at afslå en anmodning om partsaktindsigt med
henvisning til chikane, er udgået af det foreliggende lovforslag, idet
foreningen finder, at en lovfæstelse af den eksisterende retstilstand ikke
udgør en tilstrækkelig beskyttelse af de ansatte i denne type sager.
FOA har foreslået, at der lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes ”eller chikanøst”
efter ordet ”retsstridigt”.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (den foreslåede
ændring af forvaltningslovens § 9 a), hvoraf det bl.a. fremgår, at den
Side 10/22
foreslåede bestemmelse lovfæster den i bemærkningerne til
forvaltningslovens § 9 a forudsatte adgang til at afslå at behandle
anmodninger om partsaktindsigt, hvis de må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende.
Det forudsættes i den forbindelse, at behandlingen af en anmodning om
partsaktindsigt som hidtil kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med
henvisning til bestemmelsen. I modsætning til, hvad der lægges op til med
lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9,
stk. 2, nr. 2), vil den foreslåede lovfæstelse af de gældende forudsætninger i
bemærkningerne til forvaltningslovens § 9 a ikke indebære en ændring i
retstilstanden. Der lægges således ikke op til at sænke tærsklen for, hvornår
en anmodning om partsaktindsigt kan afslås.
Justitsministeriet finder, at der er tale om en hensigtsmæssig balance
mellem på den ene side hensynet til partens ret til aktindsigt i egne sager og
på den anden side hensynet til at kunne afslå behandlingen af anmodninger,
der er motiveret af retsstridige hensigter eller lignende.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at lovforslaget fortsat indebærer, at
myndigheder i sager om partsaktindsigt vil skulle overveje, herunder på
baggrund af en høring af den ansatte, om der er grundlag for at undtage
oplysninger om den ansattes navn. Ministeriet finder på den baggrund ikke
anledning til at ændre den foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne
hertil.
4. Mulighed for at undtage navne på offentligt ansatte i borgernære
funktioner, hvis væsentlige hensyn til den ansatte taler herfor
(lovforslagets § 1, nr. 2)
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kommunernes Landsforening
har foreslået, at der også bør kunne ske undtagelse af navnet på offentligt
ansatte, der kun har begrænset eller ingen borgerkontakt, når det er
nødvendigt af hensyn til den ansattes tryghed.
Lægeforeningen har anført, at lovforslaget også bør tage højde for, at der
findes chefstillinger med nær borgerkontakt, hvor hensynet til chefens
tryghed indebærer, at det bør være muligt at undtage dennes navn fra
aktindsigt efter en konkret vurdering. Lægeforeningen har i den forbindelse
peget på f.eks. overlæger, der udgør frontpersonale i bl.a. lægevagten,
Side 11/22
akutmodtagelser og psykiatrien, eller ledende overlæger og cheflæger, der
undertiden har borgerkontakt i ambulatorier.
Trafikselskaberne i Danmark opfordrer til, at Justitsministeriet i
forbindelse med fastlæggelsen af den personkreds, der opnår bedre
beskyttelse af deres privatliv med lovforslaget, inddrager trafikselskabernes
frontpersonale, f.eks. billetkontrollører.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), hvoraf det bl.a. fremgår, at den
foreslåede bestemmelse som det klare udgangspunkt ikke omfatter offentligt
ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v., der i deres
daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt, ligesom
den foreslåede bestemmelse kun helt undtagelsesvist finder anvendelse med
hensyn til ansatte i chefstillinger. Bemærkningerne tager udgangspunkt i, at
disse personalegrupper i almindelighed har ingen eller meget begrænset
borgerkontakt. Bemærkningerne er dog ikke til hinder for, at navne på
offentligt ansatte med begrænset borgerkontakt i konkrete situationer efter
omstændighederne vil kunne undtages med henvisning til den foreslåede
bestemmelse. Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse i relation til f.eks. overlæger,
ledende overlæger og cheflæger.
For så vidt angår det af Trafikselskaberne i Danmark anførte, bemærkes
det, at offentlighedslovens regler finder direkte anvendelse på
trafikselskaberne, som er en del af den offentlige forvaltning. Den
foreslåede bestemmelse vil således også kunne finde anvendelse i relation
til trafikselskabernes personale, der arbejder i borgernære funktioner. Der
henvises til lovforslagets bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2
(offentlighedslovens § 21, stk. 3).
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne hertil.
Dagbladet Information, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Danmarks Radio, Danske Advokater, Danske Medier og TV 2
DANMARK A/S finder det betænkeligt, at der ved den foreslåede adgang
til at undtage navne på offentligt ansatte vil skulle lægges betydeligt vægt
på den ansattes tryghed. Danske Advokater anfører, at
aktindsigtsanmodninger, der er fremsat under objektivt sammenlignelige
Side 12/22
omstændigheder, i udgangspunktet bør behandles ens, uanset at de ansatte
subjektivt ikke er lige trygge ved en eventuel udlevering af oplysningerne,
og at medarbejderens egen opfattelse alene bør tillægges vægt, men ikke
betydelig vægt. Danske Advokater har endvidere anført, at den
væsentlighedsbetragtning, der er beskrevet i de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 2, bør fremhæves mere tydeligt under de almindelige
bemærkninger.
Advokatrådet har tilsvarende anført, at vurderingen af, om der foreligger
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, ikke bør ske på baggrund af den
ansattes bemærkninger, men at vurderingen i stedet bør foretages med
udgangspunkt i eller under inddragelse af den ansattes bemærkninger.
Advokatrådet bemærker endvidere, at afslag på aktindsigt i den offentligt
ansattes navn bør forudsætte, at den ansattes udtalelse imod aktindsigt er
velbegrundet.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at den relativt lave tærskel, der
tager udgangspunkt i den ansattes egne bemærkninger til
udleveringsspørgsmålet, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at det
forhold, at en borger eksempelvis udviser tydelig frustration eller lignende,
ikke i sig selv indebærer en begrundet risiko for, at den pågældende borger
efterfølgende vil udsætte offentligt ansatte for chikane. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at det tydeliggøres i
bemærkningerne, at undtagelse af navne på offentligt ansatte alene skulle
ske undtagelsesvist.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at det præciseres i
bemærkningerne, at såfremt den aktindsigtssøgende tidligere har optrådt
chikanøst over for en anden sagsbehandler, vil der som det klare
udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.
Fængselsforbundet har anført, at retten til aktindsigt bør begrænses i
forhold til fængselsbetjentes fulde navne, således at en lignende beskyttelse
som i vidnebeskyttelsespakken fra 2017, hvorefter der alene udleveres
fornavn og medarbejder id-nummer på fængselsbetjente, hvis
vedkommende skal vidne i en straffesag, bliver gældende i forbindelse med
aktindsigtssager.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt
henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede
Side 13/22
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), hvoraf det fremgår bl.a., at
myndigheden skal foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om den ansattes navn,
og at denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den
ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet i forbindelse
med en underretning af den ansatte i medfør af offentlighedslovens § 41.
Ministeriet har i lyset af høringsparternes bemærkninger fundet anledning
til at tydeliggøre væsentlighedsvurderingen i de almindelige bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede ændring af offentlighedslovens §
21, stk. 3).
Det bemærkes, at formålet med underretningen bl.a. er at give den ansatte
lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for
myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet. Hvis den ansatte udtaler
sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere
begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere
oplysninger om den ansattes navn. Det bemærkes i den forbindelse, at kravet
om »væsentlige hensyn« indebærer, at ikke ethvert hensyn til den ansattes
tryghed kan medføre, at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet
tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn
vil udløse en følelse af utryghed, vil således ikke vil være tilstrækkelig.
Justitsministeriet bemærker, at det forhold, at en aktindsigtssøgende
tidligere har optrådt chikanøst over myndighedens personale, vil kunne
indgå i en samlet vurdering af, om der er foreligger væsentlige hensyn til
den offentligt ansattes tryghed, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i
pågældendes navn. Tilsvarende vil de konkrete omstændigheder i
forbindelse med en verserende straffesag, hvor den offentligt ansatte
eksempelvis skal afgive forklaring i retten, kunne indgå i vurderingen af, om
der foreligger væsentlige hensyn til den offentligt ansattes tryghed.
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne hertil yderligere.
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA og Politiforbundet har
foreslået, at navne på ansatte i borgernære funktioner som udgangspunkt
slettes, før en aktindsigt udleveres, idet hensynet til offentlighedens kontrol
af forvaltningsmyndigheder fortsat kan varetages, uden at navne på ansatte
med borgernære funktioner udleveres.
Side 14/22
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har foreslået, at der i stedet for
den foreslåede bestemmelse vedtages en målrettet undtagelse for navne og
andre oplysninger, der identificerer menige ansatte med borgernære
funktioner på områder, hvor der er særlige risici for trusler og alvorlig
chikane.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og bemærker, at
reglerne om aktindsigt i navne på offentligt ansatte bør sikre en balance
mellem på den ene side hensynet til, at offentligt ansatte kan gå på arbejde
på en tryg og sikker måde, og på den anden side hensynet til åbenhed, idet
reglerne om aktindsigt hviler på et princip om, at man som borger som
udgangspunkt kan få indsigt i, hvem der har behandlet ens sag. Adgangen
til disse oplysninger kan således have betydning for muligheden for at
varetage sine interesser, f.eks. i forhold til at udrede eventuelle
misforståelser eller afdække inhabilitet hos sagsbehandleren. Samtidig ville
en generel undtagelse af identitetsoplysninger vedrørende visse
medarbejdergrupper afskære mediernes adgang til aktindsigt i navnet på
sådanne offentligt ansatte.
Hertil kommer, at det efter ministeriets opfattelse ville være yderst
vanskeligt at udarbejde en udtømmende oplistning af de konkrete grupper
af offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver
indebærer en høj risiko for konflikt med borgere.
Justitsministeriet finder, at den i lovforslaget foreslåede ordning er udtryk
for en passende balance mellem hensynet til retten til aktindsigt i navne på
offentligt ansatte og hensynet til offentligt ansattes tryghed. På den
baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i ordlyden af lovforslagets § 2, stk. 1 (den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3), eller i bemærkningerne hertil.
Dagbladet Information, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og
Dansk Journalistforbund er kritiske over for, at det i bemærkningerne til
forslaget forudsættes, at oplysninger om offentligt ansattes navne vil skulle
meddeles efter princippet om meroffentlighed ved aktindsigtsanmodninger
fra pressen eller forskere. De har i den forbindelse bl.a. anført, at princippet
om meroffentlighed giver myndighederne et bredt skøn, og at den foreslåede
ændring derfor vil forringe mulighederne for undersøgende journalistik,
Side 15/22
hvis myndighederne skønner, at medieomtale kan give væsentligt utryghed
for en ansat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så mediers og anerkendte forskningsinstitutioners adgang til
aktindsigt ikke begrænses af lovændringen. Instituttet anfører, at
myndigheder ikke er forpligtet til at give aktindsigt efter princippet om
meroffentlighed, og at de ikke i udgangspunktet er forpligtet til at gennemgå
samtlige sagens dokumenter og oplysninger med henblik på at tage stilling
til, om der skal meddeles meraktindsigt i de pågældende oplysninger.
TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio finder det betænkeligt, at det
i bemærkningerne til forslaget forudsættes, at muligheden for at undtage
navne på offentligt ansatte også vil kunne anvendes i andre sager om
aktindsigt end i personalesager. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio
anfører, at dette i betydelig grad vil begrænse pressens muligheder for at
føre kontrol med og efterprøve oplysninger om f.eks. den pågældende
ansattes habilitet. TV 2 DANMARK A/S og Danmarks Radio anfører også,
at det reelt vil tilsidesætte den medieretlige vurdering ved offentliggørelse
af navne.
Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra høringsparterne fundet
anledning til at tydeliggøre i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), at såfremt
aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af
medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,
vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes
navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes
tryghed.
De angivne forudsætninger i lovforslagets bemærkninger indebærer, at
myndigheder skal give aktindsigt i sådanne oplysninger til medier og
forskere, medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den
ansattes tryghed, f.eks. hvis der er konkrete grunde til at antage, at
offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at
den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer,
der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet. Det må antages
at svare til den gældende retstilstand, hvorefter oplysninger om identiteten
på enkeltpersoner under de nævnte omstændigheder kan undtages i medfør
Side 16/22
af offentlighedslovens § 33, nr. 5. Der henvises til Folketingets
Ombudsmands sag j.nr. 14/01309 og FOB 2021-35, der begge er gengivet i
pkt. 2.1.1i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der er således ikke med den foreslåede ændring tilsigtet nogen ændring i
bl.a. pressens adgang til aktindsigt.
Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd har anført, at den
offentligt ansatte i alle tilfælde bør informeres om en aktindsigtsanmodning
i pågældendes navn på et tidligt tidspunkt, og ikke kun hvis myndigheden
overvejer at anonymisere den ansattes navn, idet det først og fremmest er
den ansatte selv, der kan vurdere, om der er risiko for f.eks. chikane eller
utryghed.
Dansk Sygeplejeråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Politiforbundet har anført, at offentligt ansatte bør gives partsstatus i sager
om aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3 og 4, således at det
sikres, at den ansatte partshøres, inden oplysninger om vedkommendes navn
udleveres.
Dagbladet Information og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har
anført, at det vil øge myndighedernes sagsbehandlingstid betydeligt, hvis
myndighederne skal indhente en udtalelse fra offentligt ansatte, inden der
træffes afgørelse vedrørende udlevering af deres navn.
Myndighederne skal i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i en
konkret personalesag underrette den ansatte om anmodningen med
angivelse af, hvem der har fremsat denne, jf. offentlighedslovens § 41. Det
antages, at myndighederne i disse sager kan stille krav om, at den
aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på at kunne videregive
oplysningen til den ansatte i forbindelse med underretningen efter
offentlighedslovens § 41. Formålet med underretningen er bl.a. at give den
ansatte lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for
myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.
Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3), at myndigheder i
forbindelse med underretningen efter offentlighedslovens § 41 også bør
gøre den ansatte opmærksom på den foreslåede adgang til at undtage den
Side 17/22
ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til dennes tryghed taler
imod meddelelse af indsigt. Dette forudsættes dog kun at være tilfældet, hvor
der er særlig anledning hertil.
Det forudsættes endvidere, at myndigheden også underretter den ansatte i
tilfælde, hvor myndigheden overvejer at undtage oplysninger om den
ansattes navne fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5,
eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Dette ud fra princippet i
offentlighedslovens § 41. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil
være anledning til at underrette den ansatte om aktindsigtsanmodningen i
alle sager, hvor der anmodes om aktindsigt i oplysninger om en offentligt
ansats navn eller i sager eller dokumenter, hvori sådanne oplysninger
indgår. Underretning vil således alene være relevant i sager, hvor der er
tale om en ansat med borgernære funktioner, der indebærer en høj risiko
for konflikt med borgerne, og hvor myndigheden overvejer at undtage
oplysningerne om den ansattes navn i medfør af de foreslåede lovændringer.
Justitsministeriet finder, at der er tale om en hensigtsmæssig ordning, som
indebærer en passende balance mellem hensynet til at inddrage den ansatte
på den ene side og hensynet til en hurtig sagsbehandling på den anden side.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre den
foreslåede bestemmelse eller offentlighedslovens § 41.
Dansk Sygeplejeråd har anført, at det ikke er beskrevet i lovforslaget, om
den aktindsigtssøgende skal partshøres over den offentligt ansattes udtalelse
imod udlevering af navneoplysninger efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Lægeforeningen finder det væsentligt, at det præciseres i lovforslaget, at
der ikke kan meddeles aktindsigt i de bemærkninger, som den offentligt
ansatte fremsætter i forbindelse med behandlingen af
aktindsigtsanmodningen.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at den aktindsigtssøgende vil
være part i aktindsigtssagen. Det indebærer, at såfremt en myndighed
indhenter bemærkninger fra en offentligt ansat i forbindelse med
behandlingen af en anmodning om aktindsigt, vil myndigheden skulle
vurdere, om bemærkningerne giver anledning til, at den aktindsigtssøgende
partshøres efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 5, herunder de
undtagelsesbestemmelser, der gør sig gældende.
Side 18/22
Såfremt den aktindsigtssøgende anmoder om aktindsigt i den offentligt
ansattes bemærkninger, vil anmodningen ligeledes skulle afgøres efter
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.
Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter, som vil kunne
indgå i eventuelle yderligere overvejelser, men som på nuværende tidspunkt
ikke giver anledning til at justere den foreslåede bestemmelse eller
bemærkningerne hertil.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Institut for
Menneskerettigheder og Lægeforeningen har anbefalet, at adgangen til at
undtage navne på udvalgte offentligt ansatte i andre sager end aktindsigt i
personalesager bør fremgå af direkte af bestemmelser i offentlighedsloven
og forvaltningsloven.
Dansk Socialrådgiverforening har anført, at der mangler en mulighed for
at gøre brug af navnebeskyttelse i forbindelse med en parts ansøgning om
aktindsigt med chikane som formål.
Dansk Sygeplejeråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at
der indsættes en hjemmel i forvaltningsloven til at undtage navnet på den
offentligt ansatte efter de samme hensyn som i offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2, og § 21, stk. 3.
Justitsministeriet henviser til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3). Det fremgår bl.a. heraf, at hvis
oplysninger om en offentligt ansats navn indgår i en anden sag omfattet af
offentlighedsloven, forudsættes oplysningerne at kunne undtages fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3. Det fremgår videre,
at hvis der er tale om en anmodning om partsaktindsigt efter
forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den ansattes navn at kunne
undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i
den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3. Det bemærkes i
den forbindelse, at undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15
b, nr. 5, forudsætter, at afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den
ansattes tryghed taler herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til
partens behov for at kunne varetage sine interesser i sagen.
Side 19/22
Justitsministeriet bemærker hertil, at ministeriet har forståelse for de
anførte synspunkter om at fremhæve den foreslåede adgang til under visse
betingelser at undtage oplysninger om navnet på offentligt ansatte fra andre
sager end personalesager i selvstændige bestemmelser i offentlighedsloven
og forvaltningsloven. Ministeriet bemærker imidlertid også, at den
foreslåede ordning svarer til den eksisterende ordning i offentlighedsloven.
Det fremgår således af bemærkningerne til § 21, stk. 2, i den gældende
offentlighedslov (jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 144 som
fremsat, side 86), at ”[i] de tilfælde, hvor dokumenter fra konkrete
personalesager (tillige) indgår i generelle personalesager eller i andre
sager, vil der normalt – på baggrund af den hensyn, der ligger bag
bestemmelsen i stk. 2 – kunne gives afslag på aktindsigt i de nævnte
dokumenter fra den konkrete sag efter § 33, nr. 5.” Der lægges på den
baggrund ikke op til at foretage de foreslåede ændringer.
Politiforbundet har opfordret til, at det i offentlighedslovens § 21, stk. 3,
præciseres, at der alene skal meddeles indsigt i uddannelsesoplysninger, der
er relevante for den aktuelle arbejdsfunktion.
Justitsministeriet henviser generelt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at baggrunden for, at de
ekstraheringspligtige oplysninger i offentlighedslovens § 21, stk. 3, er
omfattet af offentlighedsloven, er, at sådanne oplysninger på den ene side
kan være af reel interesse for offentligheden og på den anden side kan
offentliggøres uden væsentlige skadevirkninger.
Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at de oplysninger, der er nævnt
i bestemmelsen, herunder oplysninger om uddannelse, skal meddeles i
overensstemmelse med lovens almindelige regler. Dette indebærer, at
oplysningerne efter omstændighederne kan undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens §§ 30-33.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil kunne indgå i
ministeriets løbende overvejelser, men finder, at det på nuværende tidspunkt
ikke giver anledning til at ændre lovforslaget.
5. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Politiforbundet har opfordret til, at der i forbindelse med det videre arbejde
med lovforslaget også overvejes andre aspekter, der ikke direkte relaterer
Side 20/22
sig til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt, men
som vil kunne sikre yderligere beskyttelse af offentligt ansatte mod chikane
m.v.
Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at det foreslåede
falder uden for rammerne af det foreliggende lovforslag. Det kan endvidere
oplyses, at der er nedsat en intern arbejdsgruppe i Justitsministeriet, der ser
på andre mulige tiltag, der kan begrænse chikane af offentligt ansatte.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og FOA foreslår, at der indføres
regler i databeskyttelseslovgivningen, der yder ansatte i private
virksomheder, der løser opgaver for det offentlige, tilsvarende beskyttelse
som efter lovforslaget.
Justitsministeriet noterer sig ønsket og bemærker, at det foreslåede falder
uden for rammerne af det foreliggende lovforslag.
Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen anfører, at
der er behov for, at de beskyttelseshensyn, som ligger bag de med
lovforslaget foreslåede ændringer af offentlighedsloven og
forvaltningsloven, også indføres i forhold til behandlingen af anmodninger
om aktindsigt efter sundhedsloven.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslåede vil forudsætte en ændring af
regler på Sundhedsministeriets ressortområde, og at forslaget falder uden
for rammerne af det foreliggende lovforslag.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at der udarbejdes en
vejledning til, hvordan de foreslåede ændringer af reglerne om aktindsigt i
offentlighedsloven og forvaltningsloven skal håndteres i praksis.
Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at der forventes at
blive udarbejdet et tillæg til den vejledning til offentlighedsloven, der blev
udarbejdet i 2013, såfremt lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har anført, at det bør fremgå af
lovforslagets bemærkninger, at det ikke er hensigten med ændringerne i
offentlighedsloven og forvaltningsloven, at der i forbindelse med fagretlige
sager og tvister skal være ringere adgang til aktindsigt.
Side 21/22
Justitsministeriet kan bekræfte, at lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede
ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2), ikke tager sigte på adgang
til aktindsigt for interesseorganisationers og fagforeninger m.v.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har endvidere foreslået, at der
løbende følges op på og sker en evaluering af, om lovforslaget har den
ønskede effekt.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet løbende følger udviklingen på
ministeriets område og overvejer behovet for ændringer. Ministeriet finder
ikke at der i relation til de foreslåede ændringer er behov for at indføre en
særskilt evalueringsordning.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der
foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i det fremsatte lovforslag:
- Der er foretaget en ændring af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2), så det fremgår, at det forhold,
at en anmodning om aktindsigt tilkendegiver at have til formål at
afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning eller ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte,
ikke i sig selv kan begrunde et afslag med henvisning til den foreslåede
ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
- Der er foretaget en justering i pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 1 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 9, stk. 2), så det fremgår udtrykkeligt, at
massemediers og forskeres adgang til aktindsigt i forvaltningen ikke
berøres af den foreslåede ændring.
- Der er foretaget en ændring af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, så det også her fremgår, at kravet om, at der skal
foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, indebærer, at ikke
ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan medføre, at udlevering af den
ansattes navn nægtes.
- Der er foretaget en justering i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 2 (den foreslåede ændring
af offentlighedslovens § 21, stk. 3), så det tydeliggøres, at såfremt
aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie eller en forsker,
Side 22/22
vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes
navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes
tryghed.
- Der er foretaget en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i
lovforslagets § 3, stk. 1, så det fremgår, at loven træder i kraft den 1. juli
2024 frem for dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Der er samtidig
foretaget en tilpasning af bemærkningerne til § 3, stk. 1.
Der er derudover foretaget enkelte ændringer af ren lovteknisk eller
korrekturmæssig karakter.


From: Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>
Sent: 15-12-2023 18:14:49 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Subject: <SMIME.SIGN>Sv: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Forvaltningsretskontoret
/
Rigsombudsmanden i Grønland takker for muligheden for at afgive høringssvar i anledning af
denne påtænkte lovændring. Rigsombuddet støtter lovændringen og finder den både
hensigtsmæssig og rettidig. Rigsombuddet benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at
forvaltningslovens område i Grønland - for så vidt angår de grønlandske myndigheders
administration - er et overtaget område.
Med hensyn til statens administration i Grønland vil lovændringen ikke umiddelbart få betydning
førend bestemmelsen sættes særskilt i kraft.
Med venlig hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Morten Nornild
Souschef. Retschef
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) +299321001
Officiel e-mail: ro@gl.stm.dk
Officiel hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl
Til: Morten Nornild (mono@gl.stm.dk)
Fra: Julie Præst Wilche (jpw@gl.stm.dk)
Titel: Vs: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Sendt
:
12-12-2023 12:11
Kære Morten
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Vil juridisk afdeling tage denne høring?
Med venlig hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Julie Præst Wilche
Rigsombudsmand
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) +299554661
Fax: (+299) 32 41 71
Officiel e-mail: ro@gl.stm.dk
Officiel hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Sendt
:
12-12-2023 10:50
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Charlotte Svane Guglielmetti <>
Sent: 08-01-2024 11:07:32 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven J.nr. 2021-00825
Vedrørende Datatilsynets j.nr. 2023-11-0048 / Justitsministeriets j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar fra Datatilsynet vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Med venlig hilsen
Charlotte Svane Guglielmetti
Fuldmægtig, cand.jur
csg@datatilsynet.dk
T 29 49 32 50
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2023-11-0048
Dok.nr. 542431
Sagsbehandler
Charlotte Svane
Guglielmetti
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: forvaltningsretskontoret@jm.dk
Kopi send til: chhe@jm.dk
Justitsministeriets j.nr. 2021-00825: Høring over udkast til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
Ved brev af 12. december 2023 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har ingen indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
Datatilsynet bemærker dog, at der under pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger og i de
specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 2, er anført, at oplysninger fra en ansats perso-
nalesag – herunder oplysninger om den ansattes stilling, uddannelse, arbejdsopgaver m.v. –
efter omstændighederne vil skulle udleveres ”i anonymiseret form”.
”Anonymiserede oplysninger” bliver i de databeskyttelsesretlige regler normalt forstået som
oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan
identificeres, jf. f.eks. databeskyttelsesforordningens1 præambelbetragtning nr. 26. Selv om
en personoplysning måtte være erstattet af en kode eller lignende, er det stadig en personop-
lysning, hvis koden m.v. kan føres tilbage til den oprindelige personoplysning. Dette er tilfæl-
det, så længe der er nogen, der kan gøre oplysningerne læsbare og identificere den person,
det drejer sig om. Sløring af en persons identitet på en sådan måde, at personoplysningerne
ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger,
forudsat at sådanne supplerende oplysninger opbevares separat og er underlagt tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke henføres til en iden-
tificeret eller identificerbar fysisk person, betegnes i databeskyttelsesretten normalt om ”pseu-
donymiserede oplysninger”, jf. f.eks. databeskyttelsesforordningens præambelbetragtninger
nr. 26, 28 og 29, og forordningens artikel 4, nr. 5.
Datatilsynet har forstået det sådan, at det anførte i lovbemærkningerne om udlevering af per-
sonoplysninger i anonymiseret form, i en databeskyttelsesretlig sammenhæng, skal forstås
som udlevering i ”pseudonymiseret form”.
Med venlig hilsen
Charlotte Svane Guglielmetti
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
8. januar 2024
From: Politiklagemyndigheden <>
Sent: 09-01-2024 16:20:39 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Til Justitsministeriet
Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler har ikke bemærkninger
til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Charlotte Hvid Olavsgaard <cho@danskeadvokater.dk>
Sent: 10-01-2024 10:28:48 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>; Christina
Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar over lovforslag om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt
Se venligst vedhæftede høringssvar
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Policy og viden
Telefon 33 43 70 09
cho@danskeadvokater.dk
Databeskyttelsespolitik
Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 3343 7000 www.danskeadvokater.dk
Justitsministeriet
Sendt til: forvaltningsretskontoret@jm.dk og chhe@jm.dk
Dato 10. januar 2024
Høringssvar over lovforslag om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i
sager om aktindsigt
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.
Lovforslaget blev i efteråret 2022 sendt i høring i en tidligere version, hvor Danske
Advokater afgav høringssvar. Desværre er der ikke taget højde for vores
bemærkninger, som fortsat gør sig gældende. Danske Advokater henviser derfor til
vores høringssvar af 16. august 2022 i sin helhed og opfordrer til, at der tages højde
for vores forslag.
Høringssvaret af 16. august 2022 vedlægges.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-000628
Justitsministeriet
Sendt til: forvaltningsretskontoret@jm.dk
CC til: mopp@jm.dk
JM j.nr. 2021-7610-0012.
Dato 16. august 2022
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og forældelsesloven
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.
Overordnede bemærkninger
Lovforslaget har blandt andet til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i
sager om aktindsigt.
Det skal efter lovforslaget gøres ved betydeligt at sænke tærsklen for, hvornår en
anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst
formål eller lignende, og ved at ændre offentlighedslovens regler om aktindsigt i
personalesager, så adgangen til at tilbageholde den offentligt ansattes navn udvides.
Danske Advokater støtter forebyggelse og tiltag mod at offentligt ansatte udsættes for
chikane. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at offentlighed i
forvaltningen er et væsentligt grundprincip, der ikke unødigt bør foretages
indskrænkninger i.
Danske Advokater er umiddelbart positivt indstillede overfor lovforslaget, idet
Danske Advokater har noteret sig, at myndigheden fortsat vil skulle lave en konkret
vurdering af, om en anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, og at lovforslaget ikke har til formål
at afskære anmodninger om aktindsigt, der søger at afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder, eller som ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte.
Danske Advokater har samtidig noteret sig, at den foreslåede adgang til at undtage
navne på offentligt ansatte som det klare udgangspunkt kun vil kunne anvendes på
offentligt ansatte i borgernære funktioner og kun helt undtagelsesvist på ansatte i
chefstillinger, at lovforslaget ikke har til hensigt at begrænse pressens eller forskeres
adgang til at søge aktindsigt og kun helt undtagelses vil kunne anvendes til at
begrænse journalister og forskeres adgang til aktindsigt, og at en part i en
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-028497
2/3
afgørelsessag altid vil kunne få oplyst navnet på den ansatte, der har godkendt
afgørelsen.
Danske Advokater bekymrer sig imidlertid over, at det fremgår af lovforslaget, at den
offentligt ansattes egen vurdering af, om udlevering bør ske, bør tillægges betydelig
vægt. Der står i bemærkningerne:
”Det forudsættes i den forbindelse, at såfremt den ansatte udtaler sig imod
udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil
myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om
den ansattes navn”.
At den enkelte ansatte på den måde gives betydelig råderet over, hvorvidt
oplysningerne skal udleveres, skaber en risiko for en meget skønspræget og uensartet
restanvendelse – også internt i den enkelte myndighed. Det er således Danske
Advokaters opfattelse, at såvel lighedsgrundsætningen som retssikkerhedsmæssige
hensyn tilsiger, at aktindsigtsanmodninger, der er fremsat under objektivt
sammenlignelige omstændigheder, i udgangspunktet bør behandles ens, uanset at de
berørte ansatte subjektivt ikke er lige trygge ved en eventuel udlevering af
oplysningerne, og at medarbejderens egen opfattelse alene bør tillægges vægt, men
ikke betydelig vægt.
Danske Advokater hæfter sig i den forbindelse ved formuleringen i de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 2, om:
”At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed
indebærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan
medføre, at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse
fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil udløse en
følelse af utryghed hos den ansatte, vil således ikke vil være tilstrækkelig.
Tilsvarende vil den omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har
udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der
foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og den
aktindsigtssøgende, normalt ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den
ansattes navn.
Danske Advokater opfordrer til, at denne væsentlighedsbetragtning bliver
fremhævet mere tydeligt under de almindelige bemærkninger.
Danske Advokater bekymrer sig endvidere over, at det ikke klart fremgår af de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1, at afslag på partsaktindsigt i
medfør af den foreslåede undtagelse alene vil kunne ske i det omfang, det er
nødvendigt for at imødegå risikoen for chikanøse eller retsstridige handlinger.
Det fremgår således ikke tydeligt af lovforslaget, om en sådan anmodning vil kunne
afslås helt, hvorved parten nægtes adgang til alle oplysninger i sin egen sag, eller om
det alene er oplysninger om eksempelvis den ansattes navn og andre oplysninger, der
kan bruges i chikaneøjemed, der vil kunne afslås udleveret. Danske Advokater
bemærker i den forbindelse, at det er indgribende og retssikkerhedsmæssigt
problematisk helt at afskære retten til aktindsigt i sager, hvor den
aktindsigtsanmodende er part, uanset at den aktindsigtsanmodende tidligere har
optrådt chikanøst overfor forvaltningen og muligvis ønsker at gøre det igen.
Danske Advokater vil derfor foreslå, at formuleringen af lovforslagets § 2, nr. 1,
ændres til:
3/3
»Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan, uanset at
betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås helt eller delvist, i det omfang anmodningen
må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål el.lign.«”
Tilføjelsen ville tydeliggøre, at anmodningen alene kan begrænses i det omfang, det
er relevant for at imødegå risikoen for et retsstridigt eller chikanøst formål.
Tilsvarende vil tydeliggørelsen kunne tjene til at imødegå uberettiget kritik af
ændringerne.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
From: Elisabeth Huus Pedersen <ehp@socialraadgiverne.dk>
Sent: 11-01-2024 12:07:46 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar - forslag til styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt - ændring af offentlighedslov og forvaltningslov (DS: Id nr.: 4277359)
Til Justitsministeriet,
Hermed fremsendes Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til forslaget om styrket beskyttelse
af offentligt ansatte i sager om aktindsigt Jf. j.nr. 2021-00825.
Med venlig hilsen
Elisabeth Huus Pedersen
Konsulent, arbejdsmiljø
D 3338 6153 - M 6122 6002 - ehp@socialraadgiverne.dk
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B, DK 1253 København K.
T 7010 1099 - ds@socialraadgiverne.dk - www.socialraadgiverne.dk
j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet
att. Forvaltningsretskontoret og Christina Seeneha Henriksen
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring
af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt)
Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at komme med
bemærkninger til forslaget om Styrket beskyttelse af offentlig ansatte i sager om
aktindsigt.
Generelle bemærkninger
I gennemsnit er 34 procent af socialrådgiverne udsat for chikane fra borgere i
forbindelse med deres arbejde. 19 procent oplever trusler om vold. Det viser
Arbejdstilsynets seneste måling National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt
Lønmodtagere i Danmark fra 2023.
Dansk Socialrådgiverforening kan desuden oplyse, at vi jævnligt får forespørgsler fra
medlemmer, der oplever, at en borger anmoder om en aktindsigt i en personalesag
eller borgerens egen sag samt øvrige sager i forvaltningen, som opleves chikanøse og
utryghedsskabende. DS oplever desuden, at kommunernes praksis omkring
håndtering af aktindsigtsanmodninger forekommer uensartede og uigennemsigtige.
Dansk Socialrådgiverforening er derfor af den opfattelse, at der et behov for en øget
beskyttelse af offentligt ansatte med borgernære funktioner mod chikane for at sikre
de ansattes sundhed og trivsel samt for klar og tydelig vejledning til de offentlige
institutioner om håndtering af aktindsigtsanmodninger.
Dansk Socialrådgiverforening har bemærket, at lovforslaget er justeret siden det
første lovforslag kom i 2021, og på to vigtige punkter har imødekommet DS’
daværende bemærkninger:
- at også tidligere ansatte kan omfattes af navnebeskyttelse, jf. bemærkningerne til
forslaget til offentlighedsloven.
Notat
Dato 11. januar 2024
Side 35 af 37
- at borger ikke begrænses i sin mulighed for at få indsigt i sin egen sag i forhold til
retstilstanden i dag, jf. ændringen af forslaget til forvaltningsloven.
Kommentarer til lovforslagets § 1 om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen
Hensigten med lovforslagets §1, nr. 1 er at sænke tærsklen for, hvornår det antages
at være et chikanøst formål bag en anmodning om aktindsigt jf. offentlighedsloven
og dermed give mulighed for at afslå anmodningen. DS kan støtte dette forslag.
Hensigten med lovforslagets §1, nr. 2 sigter på at kunne navneanonymisere
dokumenter fra den ansattes personalemappe, når der søges aktindsigt i denne, hvis
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod udleveringen af oplysninger
om den ansattes navn.
Dansk Socialrådgiverforening kan støtte dette forslag, men bemærker, at denne
navnebeskyttelse vil have begrænset effekt, idet borgeren jo søger aktindsigten i en
bestemt medarbejders personalemappe. Navneanonymiserede dokumenter kan
imidlertid medvirke til at begrænse effekten af chikanøse handlinger, såsom at
hænge socialrådgiveren ud på de sociale medier gennem offentliggørelse af
dokumenterne.
Dansk Socialrådgiverforening bemærker desuden, at det fremgår af
lovbemærkningerne, at den ansatte ikke i alle tilfælde skal underrettes om
aktindsigtsanmodninger, men kun hvis myndigheden overvejer at anonymisere den
ansattes navn (side 32 sidste afsnit). Det vil være hensigtsmæssigt, at den ansatte
altid informeres om anmodningen om aktindsigt og på et tidligt tidspunkt, idet det jo
først og fremmest er den ansatte selv, der kan vurdere om der er risiko for fx chikane
eller utryghed.
Kommentarer til lovforslagets §2 om ændring af forvaltningsloven
Hensigten med lovforslagets §2, nr. 1 er kunne give afslag på anmodning om
aktindsigt, når den helt undtagelsesvist vurderes at skulle tjene et retsstridigt formål
eller lignende. Det fremgår, at muligheden allerede eksisterer i dag, men kun i
bemærkningerne i lovforslag til forvaltningslov fra 2013. Der lægges således ikke op
til at ændre i den nuværende retstilstand.
I Justitsministeriets oprindelige forslag fra 2021 var de to forslag til lovændringer af
henholdsvis offentlighedslov og forvaltningslov ligestillede, dvs. med samme
formulering om ’retsstridigt eller chikanøst formål’. I det nye forslag lægges dermed
ikke op til at sænke tærsklen for, hvornår der kan gives afslag på aktindsigt. Dansk
Socialrådgiverforening kan støtte dette forslag.
Dansk Socialrådgiverforening savner dog en mulighed for, at man kan gøre brug af
navnebeskyttelse i forbindelse med en parts ansøgning om aktindsigt med chikane
som formål.
Side 35 af 37
Afsluttende bemærkninger
Dansk Socialrådgiverforening vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at afslag på
anmodninger om aktindsigt ikke i sig selv løser det bagvedliggende problem, der
handler om, at et stigende antal borgere ikke har tilstrækkelig tillid til den
kommunale forvaltning. I nogle tilfælde vil afslag på aktindsigt desuden kunne øge
konfliktniveauet mellem borger og forvaltning.
Dansk Socialrådgiverforening vil opfordre til, at ministeriet udarbejder en konkret
vejledning til de offentlige myndigheder, som beskriver hvornår anmodninger om
aktindsigt kan vurderes som retsstridige eller chikanøse, samt hvordan anmodninger
af aktindsigt skal håndteres, for dels at sikre en ensartet praksis på tværs af
kommuner m.v., men også så hensigten med ændringerne, dvs. beskyttelse af
offentlig ansatte, virkeliggøres bedst muligt.
I den forbindelse vil vi understrege, at et afslag til en borger på aktindsigt bør
suppleres med en dialog mellem forvaltningen og borgeren, som skal søge at
genoprette tillid og godt samarbejde mellem borger og forvaltning, for dermed så
vidt muligt at forebygge yderligere chikanøse henvendelser.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde
Dansk Socialrådgiverforening
From: Kristine Sabroe <krsa@dsr.dk>
Sent: 11-01-2024 13:41:43 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Hermed høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd til høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Hvis der er nogen spørgsmål til det vedhæftede, er I velkomne til at kontakte undertegnet.
Venlig hilsen
Kristine Sabroe
Konsulent
Politik, Profession & Analyse
krsa@dsr.dk
+45 4695 4125
+45 2339 9488
Følg vores kamp for ligeløn
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30,
1250 København K
+45 3315 1555
dsr@dsr.dk
www.dsr.dk
Facebook
Fra: Dansk Sygeplejeråd <dsr@dsr.dk>
Sendt: 12. december 2023 11:07
Til: Kristine Sabroe <krsa@dsr.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
NOTAT Vold, mobning, chikane og krænkende handlinger
I perioden 14. maj til 9. juni 2023 har DSR Analyse gennemført en arbejdsmiljøundersøgelse (SATH 2023)
blandt 8.000 beskæftigede medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. 42% af de inviterede deltog i undersøgelsen.
Dette notat præsenterer resultater om sygeplejerskers oplevelser med mobning, chikane og andre
krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde.
Hovedresultater
- Knap hver tredje (32%) sygeplejerske er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for en eller
flere krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde.
o 14% er blevet truet med vold
o 9% er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed/chikane
o 7% har oplevet mobning
o 6% er blevet udsat for vold
o 15% er blevet udsat for en anden krænkende handling
- Det er især sygeplejersker ansat på skadestuer/fælles akutmodtagelser (63%) og psykiatriske
sengeafdelinger (62%), der er blevet udsat for krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde.
- Sygeplejersker, der er blevet udsat for mobning, chikane og/eller andre former for krænkende
adfærd, angiver oftere:
o At være mindre tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø
o At have været stressede de seneste 2 uger
o At have haft sygefravær det seneste år
o At man ikke regner med at være på deres nuværende arbejdsplads om 3 år
o At have søgt nyt arbejde inden for den seneste måned
o At føle sig psykisk nedslidte
o At have taget medicin for at kunne klare arbejdsdagen.
- Sygeplejersker, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra deres ledere og/eller kolleger,
angiver oftere end dem, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra
patienter/borgere/pårørende:
o En lavere tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
o At være stressede
o At man ikke forventer at være på deres nuværende arbejdsplads om 2 år
o At have søgt nyt job
o At være psykisk nedslidte
Mobning og chikane
Tabel 1 viser andelen, der er blevet udsat for mobning, chikane og/eller andre krænkende handlinger i
forbindelse med deres arbejde. Overordnet set angiver 32% af sygeplejerskerne at være blevet udsat for en
eller flere krænkende handlinger de seneste 12 måneder. Andelen er nogenlunde ens i regioner (33%) og
kommuner (32%), mens det gælder betydeligt færre i det private (23%).
14% af sygeplejerskerne angiver, at de inden for de seneste 12 måneder har modtaget trusler om vold i
forbindelse med deres arbejde. Flere regionale (16%) sygeplejersker har modtaget trusler om vold
sammenlignet med både de kommunale (11%) og de private (7%).
Lige under hver tiende sygeplejerske (9%) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed/chikane.
7% angiver at de har oplevet mobning.
6% er blevet udsat for vold. Det gælder 7% af de regionale, 5% af de kommunale og 2% af de private
sygeplejersker.
15% er blevet udsat for en anden krænkende handling end de ovenstående.
Tabel 1. Har du i løbet af de seneste 12 måneder oplevet en eller flere af følgende i forbindelse med dit
arbejde?
Region Kommune Privat Alle
Har været udsat for en eller flere krænkende handlinger 33% 32% 23% 32%
- Trusler om vold 16% 11% 7% 14%
- Uønsket seksuel opmærksomhed/chikane 10% 10% 6% 9%
- Mobning 8% 7% 7% 7%
- Vold 7% 5% 2% 6%
- Andre krænkende handlinger 14% 18% 12% 15%
Ingen af de ovenstående 67% 68% 77% 68%
Antal 1648 702 177 2623
Anm: Beskæftigede sygeplejersker. Data er vægtet. Der er for få i staten (n=36) til at disse kan fremvises separat i tabellen, men de
indgår i totalen i højre kolonne. Det har været muligt at sætte flere kryds, hvorfor procenterne overstiger 100. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse.
Tabel 2 viser det samme som tabel 1, men opdelt på afdelingsniveau. Det fremgår heraf, at det især er
sygeplejersker ansat på de på de psykiatriske afdelinger samt skadestuer og fælles akutmodtagelser, som
har oplevet at blive udsat for krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde. I alt angiver 63% af
sygeplejerskerne på skadestuer og fælles akutmodtagelser at være blevet udsat for en eller flere krænkende
handlinger, mens det samme gælder 62% af sygeplejerskerne på de psykiatriske sengeafdelinger. Næsten
hver fjerde (24%) af sygeplejerskerne ansat på en psykiatrisk sengeafdeling er blevet udsat for vold i
forbindelse med deres arbejde det seneste år.
Tabel 2. Har du i løbet af de seneste 12 måneder oplevet en eller flere af følgende i forbindelse med dit
arbejde?
Trusler
om
vold
Uønsket
seksuel
opmærksom-
hed/chikane
Mobning
Vold
Andre
krænkende
handlinger
Ingen
af
ovenstående
Antal
besvarelser
Region i alt 16% 10% 8% 7% 14% 67% 1648
Skadestue + Fælles akutmodtagelse (FAM) 44% 22% 9% 13% 23% 37% 113
Psykiatrisk afdeling 44% 21% 8% 24% 29% 38% 134
Intensiv 25% 4% 7% 19% 12% 54% 113
Medicinsk afdeling 24% 18% 9% 9% 17% 58% 245
Kirurgisk afdeling 12% 10% 8% 6% 14% 67% 182
Anæstesi 8% 5% 10% 0% 10% 76% 79
Opvågning + røntgen 10% 4% 0% 6% 12% 78% 49
Ambulatorium inkl. dagklinik 3% 6% 5% 1% 11% 81% 348
Operation 2% 3% 13% 2% 4% 82% 122
Børneafdeling 6% 0% 3% 1% 9% 85% 78
Anden regional 11% 5% 8% 2% 14% 74% 182
Kommunal i alt 11% 10% 7% 5% 2% 68% 702
Hjemmepleje/hjemmesygepleje 12% 15% 7% 8% 24% 60% 213
Centre, akutfunktion, sygeplejeklinik 13% 7% 4% 3% 16% 69% 134
Plejehjem mv. 12% 9% 5% 5% 13% 73% 188
Sundhedspleje 3% 0% 4% 0% 7% 89% 74
Anden kommunal 14% 9% 15% 4% 23% 57% 91
Privat i alt 7% 6% 7% 2% 12% 77% 177
Praktiserende læge inkl. speciallæge 5% 5% 6% 1% 10% 80% 121
Øvrig privat 13% 5% 11% 4% 16% 71% 56
Alle sektorer (inkl. stat) 14% 9% 7% 6% 15% 68% 2623
Anm: Beskæftigede sygeplejersker. Data er vægtet. Det har været muligt at sætte flere kryds, hvorfor procenterne overstiger 100. Kilde:
SATH 2023, DSR Analyse
Tabel 3 viser hvem, der har udsat sygeplejerskerne, som har angivet at være blevet udsat for en eller flere af
de krænkende handlinger, for dem.
For både vold og trusler om vold, er det hovedsageligt patienter/borgere/pårørende (hhv. 99% og 98%), som
står bag krænkelserne.
Det er også primært patienter og pårørende, der har udsat sygeplejerskerne for uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane (92%), mens 13% angiver, at have oplevet uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane fra en kollega.
79% af sygeplejerskerne, som har oplevet mobning, angiver, at det er kolleger, der har udsat dem for det,
mens 20% angiver at have været udsat for mobning fra en leder. 15% angiver at have oplevet mobning fra
patienter/borgere/pårørende.
Tabel 3. Hvem har udsat dig for følgende i forbindelse med dit arbejde?
Leder
Kollega
Patient/
borger/
pårørende
Andre
Antal
besvarelser
Trusler om vold 1% 1% 99% 2% 370
Uønsket seksuel opmærksomhed/chikane 1% 13% 92% 3% 247
Mobning 20% 79% 15% 5% 186
Vold 1% 2% 98% 2% 157
Andre krænkende handlinger 16% 28% 70% 5% 389
Anm: Beskæftigede sygeplejersker. Data er vægtet. Det har været muligt at sætte flere kryds, hvorfor procenterne overstiger 100. Kilde:
SATH 2023, DSR Analyse
Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og krænkende handlinger
Foruden spørgsmål vedrørende mobning, chikane og andre krænkende handlinger indeholder
undersøgelsen også en række spørgsmål om blandt andet det psykiske arbejdsmiljø, stress, sygefravær,
jobskifte og exit faget.
For at gøre figurerne mere overskuelige er svarerne lagt sammen i tre kategorier: dem der er svaret ”Ingen af
de ovenstående” til ” Har du i løbet af de seneste 12 måneder oplevet en eller flere af følgende i forbindelse
med dit arbejde?”, dem, der har angivet at have oplevet én af de forskellige typer krænkende adfærd, samt
dem, som har angivet at have oplevet flere former for krænkende adfærd. Figurer opgjort på typer af
krænkende adfærd indgår som bilagsfigurer i slutningen af notatet.
Når dette holdes op mod stress, sygefravær og jobskifte findes følgende sammenhænge præsenteret i figur
1-7. Det er vigtigt at bemærke, at disse sammenhænge ikke er kausale sammenhænge.
Sygeplejersker, der er blevet udsat for mobning, chikane og/eller andre former for krænkende adfærd,
angiver oftere:
- At være mindre tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø.
- At have været stressede de seneste 2 uger.
- At have haft sygefravær det seneste år.
- Ikke at regne med at være på deres nuværende arbejdsplads om 3 år
- At have søgt nyt arbejde inden for den seneste måned.
- At føle sig psykisk nedslidte.
- At have taget medicin for at kunne klare arbejdsdagen.
Figur 1 viser sygeplejerskernes gennemsnitlige tilfredshed med deres psykiske arbejdsmiljø vurderet på en
skala fra 0 til 10, hvor 10 er meget tilfreds og 0 er meget utilfreds, fordelt på om de inden for det seneste år er
blevet udsat for krænkende handlinger.
Sygeplejerskerne, der ikke er blevet udsat for krænkende handlinger, giver i gennemsnit deres arbejdsplads
en score på 7,3. Til sammenligning ligger den 6,2 for dem, der har oplevet én af handlingerne, mens de, der
er blevet udsat for flere former for krænkende handlinger, i gennemsnit angiver at have en tilfredshed på 5,5.
Figur 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads?
Anm: Baseret på svar fra 2.620 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse
Figur 2 viser sygeplejerskernes oplevelse af stress de seneste to uger fordelt på, om de indenfor 12 måneder
er blevet udsat for en eller flere krænkende handlinger. Det fremgår heraf, at mens 15% af dem, der ikke er
blevet udsat for krænkende handlinger, hele tiden eller ofte har følt sig stressede, så gælder det hhv. en
tredjedel (33%) og 44% af dem, der har oplevet en eller flere af de krænkende handlinger.
Figur 2. Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger?
Anm: Baseret på svar fra 2.595 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse
Det fremgår af figur 3, at flere af sygeplejerskerne, der har oplevet én (84%) eller flere (87%) af de
krænkende handlinger, angiver at have haft sygedage inden for de sidste 12 måneder end de sygeplejersker,
der ikke har oplevet krænkende handlinger i perioden (77%).
5,5
6,2
7,3
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
9%
4%
1%
35%
29%
14%
35%
36%
31%
16%
22%
33%
5%
8%
20%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Hele tiden Ofte Sommetider Sjældent Aldrig
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Figur 3. Har du haft sygedage på dit arbejde inden for de sidste 12 måneder?
Anm: Baseret på svar fra 2.559 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse
Figur 4 viser andelen af sygeplejerskerne, der forventer at være på deres nuværende arbejdsplads om tre år.
Det fremgår, at mens 69% af dem, der ikke har oplevet krænkende handlinger indenfor de seneste 12
måneder, forventer at være på deres nuværende arbejdsplads om tre år, gælder det hhv. 55% og 48% af
dem, der har oplevet én eller flere af de nævnte krænkende handlinger.
Figur 4. Regner du med at være på din nuværende arbejdsplads om 3 år?
Anm: Baseret på svar fra 2.599 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse.
Færre af de sygeplejersker, der ikke har oplevet nogen af de krænkende handlinger, angiver at have søgt nyt
arbejde den seneste måned (9%) jf. figur 5, sammenlignet med dem, der har oplevet én (18%) eller flere
(25%) af de krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde.
87%
84%
77%
13%
16%
23%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Ja Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
48%
55%
69%
52%
45%
31%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Ja Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Figur 5. Har du søgt andet arbejde inden for den seneste måned?
Anm: Baseret på svar fra 2.597 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds i spørgsmålet. Sygeplejersker,
der både har søgt inden for og uden for faget indgår i denne figur som uden for. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde:
SATH 2023, DSR Analyse.
Det fremgår af figur 6, at mens en fjerdedel (25%) af sygeplejerskerne, som ikke er blevet udsat for
krænkende handlinger det seneste år, er enige eller delvist enige i, at de føler sig psykisk nedslidte, gælder
det samme 43% af dem, der er blevet udsat for én af de nævnte krænkelser, mens mere end halvdelen
(56%) af dem, der er blevet udsat for flere typer krænkende handlinger svarer det samme.
Figur 6. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig psykisk nedslidt
Anm: Baseret på svar fra 2.567 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse.
Figur 7 viser andelen af sygeplejersker, der inden for de seneste 14 dage op til undersøgelsen har anvendt
medicin for at kunne klare arbejdsdagen. Heraf fremgår det, at lidt over en femtedel (21%) af
sygeplejerskerne, som ikke inden for det seneste år har oplevet krænkelser, har anvendt medicin for at
kunne klare arbejdsdagen. Til sammenligning gælder det samme for hhv. 30% og 47% af sygeplejerskerne,
der er blevet udsat for én eller flere af de krænkende handlinger.
17%
14%
7%
8%
5%
2%
75%
82%
91%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Ja, kun inden for faget Ja, uden for faget Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
16%
10%
3%
40%
33%
22%
18%
16%
16%
11%
16%
16%
14%
23%
42%
1%
2%
1%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Figur 7. Har du inden for de sidste 14 dage anvendt medicin for at kunne klare arbejdsdagen?
Anm: Baseret på svar fra 2.576 beskæftigede sygeplejersker. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR
Analyse.
Sammenhæng mellem hvem, der har udsat sygeplejerskerne for krænkende handlinger, og arbejdsmiljø
I det følgende undersøges de samme arbejdsmiljøparametre i stedet for med hvem, der har udsat
sygeplejerskerne for den krænkende adfærd. Da det har været muligt at sætte flere kryds, vil nogle
sygeplejersker indgå i flere af kategorierne. I det følgende indgår udelukkende sygeplejersker, der er blevet
udsat for mindst en type krænkende handling, der er ikke taget højde for hvilken type krænkende adfærd.
”Andre” kategorien indgår ikke, da for få (34) har angivet at være blevet udsat for krænkende handlinger fra
andre end ledere, kolleger og/eller patienter/borgere/pårørende.
Når dette sammenholdes med spørgsmålene, findes følgende sammenhænge som vist i figur 2. Det er vigtigt
at bemærke, at disse sammenhænge ikke er kausale sammenhænge.
Sygeplejersker, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra deres ledere og/eller kolleger, angiver
oftere end dem, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra patienter/borgere/pårørende:
- En lavere tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
- At være stressede
- Ikke at forvente at være på deres nuværende arbejdsplads om 2 år
- At have søgt nyt job
- At være psykisk nedslidte
Der er ikke signifikant forskel på andelen, der har haft sygefravær det seneste, år samt andelen, der tager
medicin for at kunne klare arbejdsdagen (ej vist).
4%
1%
1%
34%
25%
18%
9%
4%
2%
52%
67%
77%
2%
2%
1%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Ja, pga. fysiske og psykiske belastninger Ja, pga. fysiske belastninger Ja, pga. psykiske belastninger Nej Ved ikke
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Figur 8 viser sygeplejerskernes overordnede tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på deres
arbejdsplads fordelt på hvem, der har udsat dem for krænkende handlinger. Det fremgår heraf, at
sygeplejersker, hvis har udsat dem for krænkende handlinger, i gennemsnit vurderer deres tilfredshed med
det psykiske arbejdsmiljø til at ligge på 4,3 (på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er meget tilfreds og 0 er meget
utilfreds), hvilket er lavere end både dem, hvis kolleger har udsat dem for krænkende handlinger (5,1), og
dem, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra patienter/borgere/pårørende (6,2).
Figur 8. Hvor tilfreds er du alt i alt med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads?
Anm: Baseret på svar fra 827 beskæftigede sygeplejersker, der har oplevet en eller flere krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse
Derudover angiver lidt over halvdelen (52%) af dem, der er blevet udsat for krænkende handlinger fra deres
leder, og 46% af dem, hvis kolleger har udsat dem for krænkende handlinger, at de hele tiden eller ofte har
følt sig stressede de sidste to uger (jf. figur 9). Til sammenligning gælder det 36% af dem, hvor
patienter/borgere/pårørende har udsat dem for krænkende adfærd.
Figur 9. Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger?
Anm: Baseret på svar fra 821 beskæftigede sygeplejersker, der har oplevet en eller flere krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse
4,3
5,1
6,2
Leder
Kollega
Patient/ borger/ pårørende
Hvem
har
udsat
dig
for
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
9%
9%
5%
43%
37%
31%
31%
35%
35%
16%
16%
20%
1%
4%
8%
Leder
Kollega
Patient/ borger/ pårørende
Hele tiden Ofte Sommetider Sjældent Aldrig
Hvem
har
udsat
dig
for
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Figur 10 viser, at sygeplejerskerne, hvis leder har udsat dem for krænkende handlinger, sjældnere regner
med at arbejde på deres nuværende arbejdsplads (39%) om tre år end dem, hvis kolleger (44%) eller
patienter/borgere/pårørende (54%) har udsat dem for krænkende adfærd.
Figur 10. Regner du med at være på din nuværende arbejdsplads om 3 år?
Anm: Baseret på svar fra 808 beskæftigede sygeplejersker, der har oplevet en eller flere krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse
Det fremgår ligeledes af figur 11, at det især er sygeplejersker, hvis ledere har udsat dem for krænkende
handlinger, som har søgt nyt arbejde inden for den seneste måned (33%), efterfulgt af de sygeplejersker,
hvis kolleger har udsat dem for krænkende handlinger (29%), mens en lidt mindre del af dem, hvor
patienter/borgere/pårørende stod bag, har søgt nyt job (20%).
Figur 11. Har du søgt andet arbejde inden for den seneste måned?
Anm: Baseret på svar fra 819 beskæftigede sygeplejersker, der har oplevet en eller flere krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse
Figur 12 viser andelen af sygeplejersker, der oplever at føle sig psykisk nedslidte, fordelt på hvem, der har
udsat dem for krænkende handlinger. Det fremgår heraf, at det især er dem, der er blevet udsat for
39%
44%
54%
61%
56%
46%
Leder
Kollega
Patient/ borger/ pårørende
Ja Nej
Hvem
har
udsat
dig
for
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
26%
20%
14%
7%
8%
6%
67%
71%
80%
Leder
Kollega
Patient/ borger/ pårørende
Ja, kun inden for faget Ja, uden for faget Nej
Hvem
har
udsat
dig
for
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
krænkende adfærd fra kolleger (58%) og/eller ledere (55%), der er enige eller delvist enige i, at de er psykisk
nedslidte, sammenlignet med dem, der er blevet udsat for krænkende krænkende fra
patienter/borgere/pårørende (47%).
Figur 12. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig psykisk nedslidt?
Anm: Baseret på svar fra 805 beskæftigede sygeplejersker, der har oplevet en eller flere krænkende handlinger i forbindelse med deres
arbejde. Forskellen er statistisk signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse
15%
18%
12%
40%
40%
35%
20%
13%
18%
14%
15%
13%
8%
13%
20%
3%
2%
2%
Leder
Kollega
Patient/ borger/ pårørende
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Hvem
har
udsat
dig
for
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Bilagsfigurer
Bilagsfigur 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads?
Anm: Baseret på svar fra 2.620 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Der er signifikant forskel på de
sygeplejersker, som er blevet udsat for en eller flere af de krænkende handlinger, og dem, der ikke er. Data er vægtet. Kilde: SATH
2023, DSR Analyse
Bilagsfigur 2. Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger?
Anm: Baseret på svar fra 2.594 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Der er signifikant forskel på de
sygeplejersker, som er blevet udsat for en eller flere af de krænkende handlinger, og dem, der ikke er. Data er vægtet. Kilde: SATH
2023, DSR Analyse
6,1
6,1
5,8
4,8
5,7
7,3
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende
handlinger
Ingen af ovenstående
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde
7%
8%
8%
11%
8%
1%
34%
32%
36%
40%
31%
14%
35%
34%
32%
36%
35%
31%
15%
20%
20%
11%
20%
33%
8%
6%
4%
3%
6%
20%
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende handlinger
Ingen af ovenstående
Hele tiden Ofte Sommetider Sjældent Aldrig
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde
Bilagsfigur 3. Har du haft sygedage på dit arbejde inden for de sidste 12 måneder?
Anm: Baseret på svar fra 2.599 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Der er signifikant forskel på de
sygeplejersker, som er blevet udsat for en eller flere af de krænkende handlinger, og dem, der ikke er. Data er vægtet. Kilde: SATH
2023, DSR Analyse
Bilagsfigur 4. Regner du med at være på din nuværende arbejdsplads om 3 år?
Anm: Baseret på svar fra 2.559 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Der er signifikant forskel på de
sygeplejersker, som er blevet udsat for en eller flere af de krænkende handlinger, og dem, der ikke er. Data er vægtet. Kilde: SATH
2023, DSR Analyse
87%
88%
85%
87%
85%
77%
13%
12%
15%
13%
15%
23%
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende handlinger
Ingen af ovenstående
Ja Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
53%
52%
57%
42%
50%
69%
47%
48%
43%
58%
50%
31%
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende handlinger
Ingen af ovenstående
Ja Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Bilagsfigur 5. Har du søgt andet arbejde inden for den seneste måned?
Anm: Baseret på svar fra 2.597 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds i begge spørgsmål.
Sygeplejersker, der både har søgt inden for og uden for faget indgår i denne figur som uden for. Forskellen er statistisk signifikant. Data
er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse.
Bilagsfigur 6. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg føler mig psykisk nedslidt
Anm: Baseret på svar fra 2.567 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Forskellen er statistisk
signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse.
15%
15%
10%
24%
15%
7%
8%
7%
8%
9%
7%
2%
77%
78%
82%
67%
78%
91%
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende handlinger
Ingen af ovenstående
Ja, kun inden for faget Ja, uden for faget Nej
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
14%
12%
13%
19%
14%
3%
38%
36%
38%
37%
40%
22%
16%
18%
25%
17%
15%
16%
15%
13%
8%
14%
12%
16%
16%
19%
16%
10%
18%
42%
1%
2%
1%
2%
1%
1%
Uønsket seksuel
opmærksomhed/chikane
Trusler om vold
Vold
Mobning
Andre krænkende handlinger
Ingen af ovenstående
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Bilagsfigur 7. Har du inden for de sidste 14 dage anvendt medicin for at kunne klare arbejdsdagen?
Anm: Baseret på svar fra 2.576 beskæftigede sygeplejersker. Det har været muligt at sætte flere kryds. Forskellen er statistisk
signifikant. Data er vægtet. Kilde: SATH 2023, DSR Analyse.
4%
1%
1%
34%
25%
18%
9%
4%
2%
52%
67%
77%
2%
2%
1%
Ja, flere af de nævnte
krænkende handlinger
Ja, én af de nævnte
krænkende handlinger
Har ikke oplevet
krænkende handlinger
Ja, pga. fysiske og psykiske belastninger Ja, pga. fysiske belastninger Ja, pga. psykiske belastninger Nej Ved ikke
Har
du
i
løbet
af
de
seneste
12
måneder
oplevet
en
eller
flere
af
følgende
i
forbindelse
med
dit
arbejde?
Metode
Resultaterne er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred
og trivsel (SATH). Undersøgelsen er gennemført i maj-juni 2023, hvor 8.000 tilfældigt udvalgte beskæftigede
medlemmer af Dansk Sygeplejeråd blev inviteret. 42% besvarede undersøgelsen. Respondenterne er lovet
fortrolighed og efter dataindsamlingen er besvarelserne anonymiseret således at der ikke findes hverken
navne, adresser, mails eller medlemsnummer som kan kobles til de enkelte besvarelser.
Spørgeskemaet udgøres af et udvalg af validerede spørgsmål fra ”Virksomhedsskemaet” udviklet og testet af
Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA). Derudover er der tilføjet nogle specifikke
spørgsmål om arbejdsvilkår såsom vagtbelastning og sygeplejerskerne arbejdsområde.
Respondenterne kunne i undersøgelsen gå videre til næste spørgsmål uden at besvare svarende til
opsætningen i ”Virksomhedsskemaet”. Det betyder, antallet af besvarelser varierer fra spørgsmål til
spørgsmål.
En bortfaldsanalyse viser mindre skævheder i bortfaldet. Der er udarbejdet en vægt, som tager højde for de
mindre skævheder i forhold til alder, geografi, TR-status, sektor og anciennitet. Alle resultater er vægtet.
Analyserne er endvidere baseret på gennemførte og ufuldstændige besvarelser.
Side 1 af 3
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket
beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt)
Danske Sygeplejeråd mener, at det er meget positivt, at vi nu
omsider får gjort det nemmere for offentlige arbejdsgivere at afvise
aktindsigt i offentligt ansattes navne i de tilfælde, hvor det er
nødvendigt af hensyn til de ansattes tryghed. Vi kan i den forbindelse
oplyse, at vi i efteråret 2023 – sammen med syv andre organisationer
på sundhedsområdet – har foreslået sundhedsministeren, at vi på
sundhedsområdet ændrer relevante regelsæt, så de ansatte som
udgangspunkt identificeres med anden entydig identifikation end fulde
navn i journalsystemer mv. For os vil disse to forslag indebære en
fælles ramme for at beskytte vores medlemmer mod brug af deres
navn til chikane.
Aktindsigt i offentligt ansattes navne efter offentlighedslovens §
21, stk. 3
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget særligt
sigter mod politi, kriminalforsorgen, psykiatrien og det sociale
område, men at det også finder anvendelse andre steder, hvor der er
et tilsvarende beskyttelsesbehov. Vi forudsætter, at reglerne vil blive
anvendt i alle dele af den offentlige forvaltning i de situationer, hvor
beskyttelsesbehovet foreligger. Det må være således, at det er
beskyttelsesbehovet, der er afgørende for, om man får beskyttelsen
og ikke den arbejdsopgave, man løser.
På Dansk Sygeplejeråds område kan vi oplyse, at problemet omkring
de ansattes oplevelse af utryghed som følge af patienter og
pårørendes mulighed for at søge om aktindsigt i deres navne,
desværre rækker videre end de i bemærkningerne nævnte offentlige
Den 11. januar 2024
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 3
områder. Vi vedlægger som bilag til vores høringssvar et notat om
vold, mobning og krænkende handlinger fra 2023, der viser, at 44 %
af sygeplejerskerne på akutafdelinger/FAM og psykiatriske afdelinger
indenfor de seneste 12 måneder har oplevet trusler om vold.
Tilsvarende gælder 25 % af sygeplejerskerne på intensivafdelingerne
og 24 % af sygeplejerskerne på medicinske afdelinger. Det skaber
stor utryghed for sundhedspersonalet at vide, at patienter og
pårørende, der har fremsat trusler om vold eller udøvet vold imod
dem kan få aktindsigt i deres navne og på den måde finde mange
personlige oplysninger om dem. Denne utryghed er lige så stor på de
somatiske afdelinger, som den er på de psykiatriske afdelinger og på
det sociale område.
Det fremgår af lovforslaget, at der ved vurderingen af, om der
foreligger retsstridige eller chikanøse forhold, indhentes
bemærkninger fra den ansatte. Hvis disse taler imod udlevering af
navnet, og hvis det er nærmere begrundet, vil myndigheden som
udgangspunkt skulle nægte udlevering af oplysningerne. Det er
naturligvis positivt. Dansk Sygeplejeråd noterer sig, at det ikke er
beskrevet, om borgeren skal partshøres i forhold til disse oplysninger
efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om oplysninger vedrørende
truende, voldelig eller chikanøs adfærd overfor andre, herunder andre
kolleger, er tilstrækkelig grund til at afvise aktindsigt i et eller flere
navne på offentligt ansatte. Det bør det efter vores opfattelse være,
hvis vi skal opnå den nødvendige tryghed.
Vi mener, at man skal give de offentligt ansatte partsstatus i sager om
aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3 og 4. På den måde
sikres det, at den ansattes partshøres, inden oplysninger om
vedkommendes navn udleveres til borgeren. Den ansatte kan derved
bedre nå at indrette sig, inden udleveringen af navnet er sket, fx hvis
vedkommende ønsker at søge om adresse- eller navnebeskyttelse
for sig selv eller familiemedlemmer/børn. Den ansatte kan ikke nå at
indrette sig, hvis det nuværende udgangspunkt opretholdes, hvorefter
den ansatte orienteres om forvaltningens afgørelse samtidig med
eller efter, at navnet er udleveret i afgørelsen til borgeren.
Aktindsigt efter forvaltningslovens nye § 9 a, stk. 2
Dansk Sygeplejeråd anerkender, at der skal foreligge afgørende
hensyn for at undtage aktindsigt i sager efter forvaltningsloven
(bemærkningerne s. 21, 2. afsnit). Vi mener imidlertid, at parten godt
kan sikre sine partsrettigheder og få indsigt i sagens
dokumenter/oplysninger, selvom der eventuelt gives afslag på
aktindsigt i de dele af dokumenterne, der indeholder de offentligt
ansattes navne. Beskyttelseshensynet i forhold til den offentligt
ansattes navn må alt andet lige være det samme i sager efter
forvaltningsloven som i sager efter offentlighedsloven, når vi taler om
voldelige og truende borgere.
Side 3 af 3
Vi foreslår derfor en hjemmel til at undtage navnet på den offentligt
ansatte efter de samme hensyn som i offentlighedslovens § 9, stk. 2,
nr. 2 og den nye § 21, stk. 3, 2. pkt.
Øvrige bemærkninger
Vi forudsætter, at aktindsigt i offentligt ansattes navne i forbindelse
med egenacces, er omfattet af bemærkningernes beskrivelse af
”andre sager efter offentlighedsloven” (jf. blandt andet
bemærkningernes side 21, 2. afsnit). I modsat fald bør det
præciseres, at navne på offentligt ansatte kan undtages jf.
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2 i ansøgninger om egenacces.
Lovforslaget forudsætter, at den ansatte ikke i alle tilfælde orienteres
om anmodninger om aktindsigt efter princippet i offentlighedslovens §
41. Det skal alene ske, hvis myndigheden mener, der kan være
grundlag for at undtage den offentligt ansattes navn fra aktindsigt
(bemærkningernes s. 32n). Dansk Sygeplejeråd mener, at den
ansatte og den lokale ledelse i alle tilfælde bør orienteres/inddrages,
inden der udleveres navne på offentligt ansatte via aktindsigt. Det
skyldes, at den del af myndigheden, der behandler anmodningen om
aktindsigt, ikke nødvendigvis har viden om, hvornår der foreligger en
risiko. I sundhedsvæsenet vil det fx typisk være en anden
administrativ enhed end den lokale ledelse, der behandler
aktindsigtsanmodninger, og denne enhed vil ikke nødvendigvis vide,
hvilke patienter, der er/har været truende, voldelige eller
chikanerende overfor de ansatte.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. Næstforperson
From: Erik H. Larsen <ehl@faengselsforbundet.dk>
Sent: 11-01-2024 14:01:59 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Fængselsforbundet i Danmark
<ff@faengselsforbundet.dk>
Subject: j.nr. 2021-00825 Svar på partshøring om ændring af offentlighedsloven
j.nr. 2021-00825
Svar på partshøring om ændring af offentlighedsloven
Med venlig hilsen
Erik Holmestad Larsen
Forbundssekretær
Ramsingsvej 28A
2500 Valby
Tlf: 7255 9986
Vi passer på dine data - Læs her hvordan
Fængselsforbundet repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre og
uniformerede ledere i Kriminalforsorgen. Forbundet repræsenterer desuden fiskerikontrollører
i Fiskeristyrelsen.
Side 1
FÆNGSELSFORBUNDET
Hovedkontoret
Ramsingsvej 28 A
2500 Valby
Telefon 72 55 99 76
ff@faengselsforbundet.dk
Direkte 75 55 99 86
ehl@faengselsforbundet.dk
København
Den 11. januar 2024
Svar på partshøring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af
offentligt ansatte i sager om aktindsigt)
Fængselsforbundet er glade for, at det tages initiativer med henblik på at
begrænse indsattes misbrug af aktindsigt. Det er vigtigt, at man som
fængselsbetjent kan føle sig tryg i jobbet. Det har både betydning i forhold til at
fastholde nuværende betjente og rekruttere nye.
Fængselsforbundet har dog en bekymring for, at det fremsatte lovforslag ikke
fuldt imødeser problemstillingen. Det kan være vanskeligt for den enkelte
fængselsbetjent at gennemskue en indsats formål med en ansøgning om
aktindsigt. Fængselsforbundet kender til flere eksempler på, at indsatte søger
aktindsigt uden nogen særlig begrundelse. Det er umuligt for den menige
fængselsbetjente ude i frontlinjen at vurdere hvilket formål den indsatte har med
anmodningen om aktindsigt. En indsat vil desuden kunne søge aktindsigt i sin
egen sag med det formål af aflevere aktindsigten til en anden indsat, der har et
chikanøst formål.
For Fængselsforbundets medlemmer er det derfor ikke afgørende, at
arbejdsgiver får udvidet lovhjemmel til at afvise ansøgninger om aktindsigt.
Fængselsforbundet mener derimod, at retten til aktindsigt bør begrænses i
forhold til fængselsbetjentens fulde navn. Der er ikke noget
anerkendelsesværdigt formål med at indsatte får udleveret det fulde navn på en
fængselsbetjent.
I vidnebeskyttelsespakken fra 2017 har fængselsbetjente fået ret til, at der
alene udleveres fornavn og medarbejder id-nummer i forbindelse med de vidner
i retten. Fængselsforbundet så gerne, at en lignende beskyttelse blev gældende
i forbindelse med aktindsigtsager.
Justitsministeriet
Forvaltningsretskontoret@jm.dk
cc: chhe@jm.dk
Fremsendt elektronisk
Fængselsforbundet repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre og
uniformerede ledere i Kriminalforsorgen. Forbundet repræsenterer desuden fiskerikontrollører
i Fiskeristyrelsen.
Side 2
Det er et alvorligt problem, at den beskyttelse der er aftalt i vidne-pakken, reelt
er uden virkning, da den indsatte, som ikke får udleveret navnet på en
fængselsbetjent i retten, blot kan søge aktindsigt ved Kriminalforsorgen.
Fængselsforbundet håber ovenstående bemærkninger, vil blive taget i
betragtning i forbindelse med det videre arbejde med lovforslaget.
Med venlig hilsen
Erik Holmestad Larsen
Forbundssekretær
Tryghed for vidner
1/14
Forord
Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt
for borgerne at vidne.
Særligt når det vedrører sager af grovere karakter – bandekriminalitet og drab – kan det enkelte
vidne føle sig udsat. Heldigvis er de færreste af os vidner til grov kriminalitet, og det vil derfor for
de fleste være nyt at vidne i en retssal.
Derfor er det afgørende, at vi som samfund tager os bedst muligt af dem, som vidner. Som
vidne skal man opleve, at der værnes om ens tryghed, og at det står helt klart, hvilke processer
man skal igennem.
Vi har desværre set eksempler på, at vidner ikke har ønsket at vidne i sager mod bandemed-
lemmer af frygt for konsekvenserne. Det må simpelthen ikke ske. Frygten for at vidne i retssa-
ger må ikke betyde, at forhærdede kriminelle går fri. Hvis det afgørende bevis mangler, er det et
problem for samfundet – og ikke mindst for ofrene.
Justitsministeriet har hørt en række offer- og vidneorganisationer om, hvordan vi kan skabe
tryghed for vidner. På den baggrund præsenterer regeringen en samlet vidnepakke med ti nye
initiativer, der hver især skal skabe bedre og mere trygge rammer for vidner.
Med pakken vil vi sikre, at politiet på et tidligt tidspunkt taler med det enkelte vidne og vejleder
om, hvordan vidnets tryghed vil blive sikret. Hvor det som vidne i dag kan stå uklart, hvordan
politiet kan sikre ens tryghed, skal det fremover være helt tydeligt fra begyndelsen. Det indebæ-
rer blandt andet, at vidner i grove sager tidligt vil få en kontaktperson i politiet. Desuden vil vi
styrke vidners tryghed ved øgede muligheder for vidneforklaringer via videolink, så man ikke
skal sidde ansigt til ansigt med den tiltalte. Ligeledes vil vi sikre, at vidnet kan være trygt ved, at
når man møder i retten – fx i en bandesag – så vil der ikke være bandemedlemmer tilstede som
tilhørere. Hvor dommeren i dag kan afvise bandemedlemmer skal det fremover være sådan, at
dommeren skal afvise bandemedlemmer. Desuden vil vi sikre, at politiet har et skærpet fokus
på at sætte ind over for eksempelvis bander, der forsamler sig foran retsbygninger og forstyrrer
den offentlige orden og skaber utryghed. Det vil vi ikke se stiltiende til.
Vidner skal være trygge ved, at vi som samfund passer på dem. Det er en afgørende del af
kampen mod kriminalitet – For kun hvis vi hver især føler os trygge ved at vidne mod de krimi-
nelle, kan vi bekæmpe dem.
Søren Pape Poulsen, justitsminister
Tryghed for vidner
2/14
Initiativerne
1. Bedre vejledning til vidner
2. Ensartet praksis og vejledning til vidner
3. Landsdækkende kampagne om at være vidne i en straffesag
4. Tidligere indsats i forhold til navne- og adressebeskyttelse for udsatte vidner (ano-
nyme vidner).
5. Øget beskyttelse af vidners navne og adresser i politirapporter
6. Bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente
7. Fokus på muligheden for vidneforklaring uden at gerningsmanden er tilstede
8. Øget brug af videolink
9. Personer med bandetilknytning skal ikke være tilhørere i sager om bandekriminali-
tet
10. Nul-tolerance over for utryghedsskabende manifestationer foran retsbygninger
Tryghed for vidner
3/14
Oversigt
Tryghed for vidner
4/14
1. Bedre vejledning til vidner
Det er naturligt som vidne i en straffesag at være usikker og nervøs. Det er en uvant situation
for de fleste at skulle møde i retten som vidne. Derfor skal vi sørge for, at man trygt kan an-
melde kriminalitet og stå frem som vidne. Med den rigtige støtte og vejledning vil megen af den
usikkerhed, nervøsitet og utryghed kunne fjernes. Den støtte skal politiet og anklagemyndighe-
den give.
Derfor vil regeringen sikre, at vidner i sager om grovere kriminalitet, herunder bandekriminalitet,
hurtigst muligt modtager vejledning om, hvad det indebærer at være vidne i en straffesag, og
hvilke muligheder der er for at beskytte vidnet. Det sker konkret ved, at der indføres en stan-
dardpakke, som vidnet bliver tilbudt i sådanne sager.
Standardpakken samler op på tidligere initiativer rettet mod vidner og omfatter blandt andet, at
man som vidne tilknyttes én kontaktperson hos politiet, der står for kontakten til vidnet og som
kan besvare eventuelle spørgsmål. Det skal sammen med de øvrige initiativer give vidnet den
fornødne tryghed til at stille sig frem i retten.
Standardpakkens indhold
 Vidnet skal have tilknyttet én kontaktperson hos politiet, der kan vejlede om processen
og andre spørgsmål, der måtte opstå. Kontaktpersonen skal efter den første afhøring
tage kontakt til vidnet, for at høre, om vidnet har spørgsmål til den videre proces.
 Vidnet skal oplyses om muligheden for:
o At gerningsmanden kan føres ud af retssalen i forbindelse med vidnets forkla-
ring
o At tilhører kan nægtes adgang til retssalen
o At anvende videolink i forbindelse med afgivelse af forklaring
o Navne- og adressebeskyttelse
Tryghed for vidner
5/14
2. Ensartet praksis og vejledning til vidner
Det skal sikres, at der er en ensartet praksis på tværs af landet, så alle vidner får den fornødne
vejledning, støtte og tilbud.
For at sikre dette og for at understøtte den kommende standardpakke til vidner, skal der udar-
bejdes centrale retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens vejledning af vidner i sager
om grovere kriminalitet.
Dette vil også sikre en bedre forankring af tiltagene ude i kredsene.
3. Landsdækkende kampagne om at være
vidne i en straffesag
Det sker meget sjældent, at vidner i straffesager udsættes for trusler eller vold, men det ændrer
ikke ved, at det er en uvant situation for de fleste at skulle møde som vidne i en straffesag. Det
skal vi tage alvorligt, for kun hvis vi vidner mod de kriminelle, kan vi bekæmpe dem.
Derfor vil regeringen lancere en kampagne, der skal oplyse om det at være vidne i en straffe-
sag, herunder hvilke muligheder, der eksisterer for at tage hensyn til utryghed hos vidnet.
Tryghed for vidner
6/14
4. Tidligere indsats i forhold til navne- og
adressebeskyttelse for udsatte vidner (ano-
nyme vidner)
Det er vigtigt, at vidner får den nødvendige beskyttelse, så de ikke af frygt for repressalier und-
lader at vidne - og så de, der står frem med deres viden, ikke efterfølgende lider overlast.
Derfor skal det også være muligt for vidner at afgive forklaring anonymt under visse betingelser.
Det er det allerede efter de gældende regler.
Men hvis denne adgang til navne- og adressebeskyttelse skal opretholdes igennem hele sagen,
er det vigtigt, at de involverede myndigheder allerede fra sagens begyndelse har fokus på dette.
Regeringen vil derfor sikre, at muligheden for at afgive forklaring anonymt ikke forspildes, f.eks.
fordi et vidnes navn og adresse under efterforskningen er blevet gerningsmanden bekendt, fordi
disse oplysninger står i en politirapport, som tiltalte har læst.
Derfor tydeliggøres det nu i reglerne om retten til aktindsigt i straffesager, at forsvareren kan på-
lægges ikke at videregive oplysninger, om vidners navne og adresser til den sigtede, hvis ankla-
gemyndigheden agter at anmode retten om at bestemme, at disse oplysninger ikke må medde-
les gerningsmanden.
Politiets øgede fokus på muligheden for navne- og adressebeskyttelse allerede fra sagens be-
gyndelse understøttes endvidere af initiativ 5.
De gældende regler om navne- og adressebeskyttelse
I dag kan et vidne bl.a. afgive forklaring anonymt, hvis det må antages at være uden betydning
for tiltaltes forsvar, og afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.
Det er ikke en forudsætning for at kunne vidne anonymt, at der f.eks. er fremsat trusler mod vid-
net, eller at tiltalte har anvendt repressalier mod andre vidner. Det vil bero på en samlet vurde-
ring af sagens omstændigheder, herunder om der er tale om en sag om kriminalitet begået af
bandemedlemmer.
Tryghed for vidner
7/14
5. Øget beskyttelse af vidners navne og
adresser i politirapporter
I dag optræder vidners navne og adresser ofte i politirapporter. Gerningsmanden vil derfor, på
baggrund af reglerne om aktindsigt i straffesager, ofte kunne få kendskab til disse oplysninger.
Regeringen vil sikre, at oplysninger om vidners navne og adresser beskyttes bedre i politirap-
porter.
Formålet med initiativet er i videst mulig udstrækning at bevare muligheden for navne- og
adressebeskyttelse igennem hele sagen.
Regeringen har derfor afsat midler til en ændring af politiets IT-systemer sådan, at oplysninger i
politirapporter og oplysninger om vidners navne og adresse lettere kan holdes adskilt.
Tryghed for vidner
8/14
6. Bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente
Fængselsbetjente oplever i stigende grad at være udsat for vold eller trusler, blandt andet når
de som vidner skal afgive forklaring i straffesager. Fængselsbetjente udfører en vigtig sam-
fundsopgave og er særligt udsatte i forhold til vold og trusler fra blandt andet indsatte i fængs-
lerne.
Regeringen vil derfor sikre, at fængselsbetjentes fulde navn og adresse for fremtiden ikke frem-
går af politirapporter og bevisfortegnelsen i straffesager. Fængselsbetjente skal i stedet for de-
res fulde navn og adresse kunne identificeres med deres fornavn, medarbejder-ID og ansættel-
sessted.
Derudover ønsker regeringen, at fængselsbetjente kan afgive forklaring uden, at gerningsman-
den får kendskab til deres fulde navn og adresse. Dette vil ske ved en ændring af retsplejelo-
vens regler om anonyme vidner
Beskyttelse af Kriminalforsorgens medarbejdere
Kriminalforsorgen har på baggrund af en række alvorlige hændelser, hvor fængselsbetjente er
blevet overfaldet, iværksat en række tryghedsskabende initiativer, herunder vejledning til med-
arbejderne om, hvorledes de kan beskytte sig selv i forhold til privatsfæren og om sikker færden
på sociale medier, særligt Facebook.
Det er desuden besluttet at anonymisere medarbejderes efternavne på ID-kort ved klientkontakt
og i stedet anvende et unikt medarbejder-ID (personale-nummer), så medarbejderen altid kan
identificeres. Der arbejdes videre med retningslinjer for brug af medarbejder-ID i skriftlig kom-
munikation.
Vidnepakkens initiativ skal understøtte dette arbejde, så medarbejderens fulde navn og adresse
ikke bliver kendt, fordi han eller hun skal vidne i en straffesag.
Tryghed for vidner
9/14
7. Fokus på muligheden for vidneforklaring
uden at gerningsmanden er tilstede
Hovedforhandlingen af en straffesag skal som udgangspunkt foregå mundtligt og for den døm-
mende ret. Som udgangspunkt skal gerningsmanden også kunne overvære retssagen, herun-
der vidneforklaringerne.
Men det kan opleves som utrygt at vidne i en straffesag – både fordi det er noget de færreste
mennesker oplever mere end én gang, og fordi man skal sidde ansigt til ansigt med gernings-
manden.
For at imødegå dette, vil regeringen sikre, at vidnet får den størst mulige klarhed over proces-
sen, og hvor det er relevant, at vidnet kan afgive forklaringen uden, at gerningsmanden er til-
stede.
Muligheden for at gerningsmanden skal forlade retssalen under vidneforklaringer vil særligt
være relevant i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, herunder bandesager, sager
om organiseret kriminalitet eller sager om personfarlig kriminalitet.
Anklagemyndigheden skal derfor have et øget fokus på, at der træffes forhåndsafgørelser om,
at gerningsmanden skal forlade retssalen i forbindelse med vidnets afgivelse af forklaring, i de
sager, hvor det skønnes relevant.
De gældende regler om forhåndsafgørelser, og om at tiltalte skal forlade retssalen under
vidnet forklaring
Det er allerede i dag mulig at afgive forklaring i en straffesag uden at tiltalte er tilstede i retsloka-
let.
Efter de gældende regler kan retten beslutte, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens et
vidne afgiver forklaring, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke
kan opnås. Retten kan endvidere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, hvis der er truffet
bestemmelse om navne- og adressebeskyttelse for vidnet.
Retten kan træffe afgørelse om dette spørgsmål forud for hovedforhandlingen.
Tryghed for vidner
10/14
8. Øget brug af videolink
Vidner skal som udgangspunkt møde for den dømmende ret. Det kan dog opleves som utrygt at
afgive forklaring, mens man sidder ansigt til ansigt med gerningsmanden.
Det er allerede i dag, under visse betingelser, muligt at afgive forklaring via videolink, men rege-
ringen vil nu sikre, at denne mulighed også kan anvendes over for utrygge vidner, når deres til-
stedeværelse i retten ikke er påkrævet af hensyn til bevisførelsen i sagen - og det i øvrigt vurde-
res hensigtsmæssigt.
De gældende regler om afgivelse af forklaring via videolink
I straffesager kan vidner afgive forklaring via videolink, hvis det findes hensigtsmæssigt og for-
svarligt. Beslutningen træffes af dommeren i den enkelte sag.
Det er forudsat i betænkning bag reglen, at hensynet til vidnets ubehag ved at blive konfronteret
med tiltalte i retten kan indgå i overvejelserne om brug af telekommunikation, men at det på in-
gen måde bør være udslagsgivende i de almindeligt forekommende tilfælde.
Muligheden for at afgive forklaring via videolink anvendes almindeligvis, når praktisk hensyn ta-
ler herfor – det kan f.eks. være et sagkyndigt vidne, der har kontor langt fra retten og som alene
skal afgive en kort forklaring eller vidner, der opholder sig i udlandet.
Tryghed for vidner
11/14
9. Personer med bandetilknytning skal ikke
være tilhørere i sager om bandekriminalitet
For personer, der skal afgive forklaring i en sag mod et bandemedlem, kan det virke meget ube-
hageligt, hvis medlemmer af banden er i retslokalet som tilhørere. Selv om de pågældende ikke
ved støj eller på anden måde er til gene for retshandlingen, kan deres tilstedeværelse føles som
en trussel mod vidner og andre, der deltager i retsmødet, hvilket også i nogle tilfælde kan være
tilsigtet.
Retten kan i dag nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til retsmødet, hvis
det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring. Men regeringen vil nu sikre, at så-
danne tilhørere altid nægtes adgang til retten, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sand-
færdig forklaring. Det skal ske ved, at ændre reglerne, så det fremgår klart, at retten skal nægte
sådanne personer adgang til retsmødet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Regeringen vil endvidere gøre det muligt på forhånd at træffe afgørelse om, at bestemte perso-
ner eller grupper af personer, f.eks. bandemedlemmer, nægtes adgang til retssalen, når det
skønnes nødvendigt af hensyn til vidnets forklaring. Det vil skabe større klarhed over processen
for et vidne, hvilket kan gøre vidnet mere trygt.
De gældende regler om at nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til
retssalen
Rettens formand kan bl.a. nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til et of-
fentligt retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne
eller part.
Denne mulighed anvendes typisk over for personer, der har en tilknytning til tiltalte, f.eks. er den
anvendt over for personer med tilknytning til en bande, mens et vidne skulle afgive forklaring i
en bandesag.
Tryghed for vidner
12/14
10. Nul-tolerance over for utryghedsskabende
manifestationer foran retsbygninger
I større sager om bandekriminalitet har vi set, at personer med bandetilknytning forsamles ude
foran retsbygningen.
Det er uacceptabelt. For disse manifestationer kan skabe utryghed både for de personer, der er
parter i den pågældende sag og for andre mennesker, der bor eller opholder sig i nærheden af
retsbygningen.
Politiet skal derfor have et skærpet fokus på i videst mulig udstrækning at håndhæve blandt an-
det straffelovens og ordensbekendtgørelsens regler, når sådanne grupper forsamles foran rets-
bygninger og i den forbindelse begår lovovertrædelser, ved eksempelvis at udøve vold, bære
maskering eller på anden vis forstyrre den offentlige orden.
Tryghed for vidner
13/14
Dato
27.11.2017
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
Email
jm@jm.dk
Foto
Colourbox
From: Anja Rønne Vilstrup <ARV@fho.dk>
Sent: 11-01-2024 14:25:16 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: J.nr. 2021-00825 - Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
Se venligst FHs vedhæftede høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt).
Med venlig hilsen
Anja Rønne Vilstrup
Afdelingssekretær, Arbejdsliv, arbejdsret og EU
Direkte: 3524 6412 / Mobil: 28445763 / Mail: ARV@fho.dk
Fagbevægelsens Hovedorganisation / www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Justitsministeriet
Sendt pr. mail forvaltningsretskontoret@jm.dk
cc. chhe@jm.dk
Sagsnr. 22-2134
Vores ref. ARV
Deres ref
Den 11. januar 2024
Bemærkninger til høring vedr. over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltnings-
loven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om ak-
tindsigt) – j.nr. 202100825
Justitsministeriet har ved brev af 12. december 2023 sendt udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om offentlighed i forvaltning og forvaltningsloven i høring.
FH vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Aktindsigt
Formålet udkast med til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven er at sikre en styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt,
hvilket FH kan tiltræde.
FH og dets medlemsorganisationer arbejder for at sikre en bedre beskyttelse af offentligt an-
satte.
Det er FH’s opfattelse, at forslaget om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om ak-
tindsigt med fordel kunne være mere vidtgående, samt øge beskyttelsen af privatansatte, der
udfører opgaver for det offentlige, i sager om indsigt efter databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås i lovforslaget, at der i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, indsættes ordet »chi-
kanøst«, således at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 fremover vil kunne
afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis anmodningen må antages at tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.
Det foreslås ydermere i lovforslaget, at der i forvaltningslovens § 9 a indsættes et nyt stk. 2,
hvorefter behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan afslås, uanset at betin-
gelserne i stk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstri-
digt formål eller lignende.
FH er enige i formålet, at man ved forslaget ønsker at sænke tærsklen betydeligt for, hvornår
en aktindsigtsindsigtsanmodning efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven må antages at
tjene et retsstridigt eller chikanøst formål.
Side 2 af 4
I forhold til sikring af en rimelig balance mellem på den ene side åbenhed og transparens i den
offentlige sektor og hensynet til medarbejdernes tryghed, har FH noteret sig, at lovforslaget
ikke har til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der søger at afdække ulovligheder
eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller som ledsages af kritik af yndigheden
eller dens ansatte. Endvidere har lovforslaget heller ikke til hensigt at begrænse pressens eller
forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen.
Det er imidlertid FH’s opfattelse, at det af forarbejderne bør fremgå, at det ikke er hensigten
med ændringen af ovennævnte regelændringer, at det i forbindelse med fagretlige sager og
tvister, skal være ringere adgang til aktindsigt efter hverken forvaltningsloven eller offentlig-
hedsloven. Det er af afgørende betydning for fagbevægelsens håndhævelse af medlemmernes
interesser og rettigheder, at fortsat der mulighed for at få oplyst konkrete sager og tvister
gennem aktindsigt.
FH er af den opfattelse, at formålet med aktindsigtsreglerne kan iagttages, selv om navneop-
lysninger ekstraheres fra dokumenter der meddeles aktindsigt i. Beskyttelseshensynet i forhold
til den offentligt ansattes navn må alt andet lige være det samme i sager efter forvaltningslo-
ven som i sager efter offentlighedsloven. FH foreslår derfor en hjemmel til at undtage navnet
på den offentligt ansatte efter de samme hensyn som i OFL § 9, stk. 2, nr. 2 og OFL § 21, stk.
3, nyt 3. pkt.
Navneoplysninger mv.
Det foreslås tillige i lovforslaget, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indsættes et nyt 2.
pkt., hvorefter der ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige
hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.
FH er enig med formålet bag lovforslaget. Det er FH’s klare opfattelse, at der er brug for en
bedre beskyttelse af offentligt ansatte med hensyn til udlevering af de pågældendes navne.
Justitsministeriet angiver, at formålet særligt tager sigte på at beskytte ansatte med borger-
nære funktioner, som indebærer risiko for konflikt med borgere. FH finder det imidlertid uhen-
sigtsmæssigt, at det i bemærkningerne anføres, at vurderingen af, om udlevering af den an-
sattes navn skal nægtes, skal foretages på baggrund af den ansattes evt. bemærkninger. Det
påhviler efter forslaget den ansatte selv nærmere at begrunde, hvorfor udlevering af den an-
sattes navn skal nægtes. Dette skaber risiko for at der kan ske udlevering af ansattes navne,
hvor der faktisk er væsentlige eller afgørende hensyn til den ansattes tryghed, men hvor den
ansatte ikke får svaret eller ikke får svaret fyldestgørende på arbejdsgivers høring over aktind-
sigtsbegæringen.
FH foreslår derfor at navne på ansatte i borgernære funktioner (frontlinjepersonale) som ud-
gangspunkt slettes, før en aktindsigt udleveres til en borger. Reglerne om aktindsigt er bl.a.
begrundet i hensynet til borgernes mulighed for at afdække ulovligheder eller uregelmæssig-
heder i den offentlige forvaltning og skal altså understøtte offentlighedens kontrol. Det er FH’s
opfattelse, at dette hensyn fortsat kan varetages, uden at navne på ansatte med borgernære
funktioner udleveres.
Offentligt ansatte bør i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodninger under alle
omstændigheder have lejlighed til at udtale sig om indsigtsanmodningen, herunder om risi-
koen for at oplysningerne vil blive anvendt retsstridigt eller chikanøst. Offentligt ansatte kunne
med fordel tildeles partsstatus i sager om aktindsigt i vedkommendes navn efter OFL § 21, stk.
Side 3 af 4
3. På den måde sikres det, at den ansattes fx partshøres, inden oplysninger om vedkommen-
des navn udleveres til borgeren.
For FH’s medlemsorganisationer er det afgørende, at den ansatte ikke blot orienteres om, at
der er søgt aktindsigt i personalesagen, men også inddrages i spørgsmålet om, hvorvidt ak-
tindsigt skal imødekommes. FH noterer sig, at det af forslaget fremgår, at den ansattes egen
opfattelse af, hvorvidt udlevering bør ske, tillægges betydelig vægt.
Det er efter FH’s opfattelse helt afgørende, at det tillægges betydelig vægt, hvorvidt den ak-
tindsigtssøgende tidligere har optrådt retsstridigt, chikanøst eller lignende over for myndighe-
den eller dens ansatte.
FH foreslår, at der indføres regler i databeskyttelseslovgivningen, der yder ansatte i private
virksomheder, der løser opgaver for det offentlige, tilsvarende beskyttelse.
Hvis en borger på eksempelvis et privat bosted anmoder om indsigt i oplysninger om sig selv
efter databeskyttelseslovgivningen, vil der kunne udleveres oplysninger, hvori indgår oplysning
om den ansatte, som er involveret i arbejdet med borgeren, herunder navnet på den ansatte.
Sådanne ansatte, der i privat regi er beskæftiget med borgernære funktioner, som indebærer
risiko for konflikt med borgere (frontlinjepersonale), har på samme måde som offentligt an-
satte behov for beskyttelse.
Det foreslås ydermere, at ansatte i borgernære funktioner (eksempelvis i sundhedsvæsenet, i
psykiatrien eller på offentlige og private bosteder) i udgangspunktet identificeres i journalsy-
stemet mv. med anden entydig identifikation end det fulde navn i forsøg på at sikre en bedre
beskyttelse af den ansatte i forbindelse med en aktindsigtsanmodning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1 (s. 29, 3. afsnit), at den foreslåede § 21,
stk. 3, 2. pkt., som det klare udgangspunkt ikke omfatter offentligt ansatte i departementer,
styrelser, regioner, kommuner mv., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller in-
gen borgerkontakt.
FH bemærker, at selvom der generelt ikke gør sig samme grad af beskyttelseshensyn gæl-
dende for medarbejdere, som i deres daglige arbejde har meget begrænset borgerkontakt, er
dette ikke ensbetydende med, at der i konkrete enkeltstående tilfælde også kan foreligge væ-
sentlige hensyn til den ansattes tryghed, som taler imod en udlevering af den ansattes navn i
forbindelse med en aktindsigtsanmodning. Det foreslås derfor, at det præciseres i bemærknin-
gerne, at den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., også kan finde anvendelse i forhold til ansatte
med meget begrænset borgerkonktakt i konkrete situationer, hvor betingelserne i § 21, stk. 3,
2. pkt., er opfyldt.
FH foreslår endvidere en tilføjelse til udkastets s. 30, 3. afsnit, så det lyder således: ”Såfremt
den ansatte tidligere har været udsat for vold, repressalier, trusler, chikane eller anden intimi-
derende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller fra personer med tilknytning til denne, vil der
derimod som det klare udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.
Det samme gælder, hvis der er nærliggende risiko herfor, f.eks. hvis den aktind-
sigtssøgende mod en tidligere sagsbehandler har optrådt chikanøst. Bestemmelsen
vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor den ansatte som følge af trusler,
chikane m.v. fra andre end den aktindsigtssøgende har udviklet en arbejdsrelateret psykisk
belastningsreaktion eller lignende, og det må frygtes, at udlevering af den ansattes navn til
den aktindsigtssøgende vil medføre en forværring af den ansattes helbredsmæssige tilstand.”
Side 4 af 4
Endelig foreslår FH, at der, såfremt lovforslaget vedtages, løbende følges op på og sker en
evaluering af, om lovforslaget har den ønskede effekt i forhold til forebyggelse af sager om
chikane af offentligt ansatte.
Med venlig hilsen
Flemming Grønsund
Næstformand, FH
From: RAD FP Sikker <>
Sent: 09-01-2024 10:03:15 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet
Som svar på Justitsministeriets høring af 12. december 2023 over udkast til forslag om lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal Rigsadvokaten henvise
til de bemærkninger, der den 9. august 2022 blev afgivet telefonisk til Morten Pilgaard
Pedersen.
Endvidere bemærkes, at indholdet af andet afsnit på side 21 i lovforslaget fremstår lidt uklart,
idet der i første punktum står, at der meddeles aktindsigt i den ansattes navn og i andet afsnit
står, at aktindsigten skal gives i anonymiseret form. Første punktum af afsnittet er gentaget
under de specielle bemærkninger på side 33 (tredje afsnit) Den samme pointe fremgår klarere
på side 31, tredje afsnit.
Ligeledes på side 21 kan fjerde afsnit give et indtryk af, at den nye bestemmelse i
forvaltningslovens § 9 a, giver mulighed for at afslå aktindsigt pga. chikane, hvilket ifølge
bestemmelsens ordlyd ikke bliver muligt til forskel fra den nye bestemmelse i
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Med venlig hilsen
Christian Pihlkjær Olesen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 3032 8788
E-mail: col007@ankl.dk
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: 72 68 90 00
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Sekretær <sekretaer.retspolitik@gmail.com>
Sent: 11-01-2024 17:01:02 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>; Christina
Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar vedr. 2021-00825 - Retspolitisk Forening
Att.: Forvaltningsretskontoret.
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Ida Munch Andersson
Sekretær og bestyrelsesmedlem
Retspolitisk Forening
www.retspolitik.dk
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet, Forvaltningsretskontoret
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt)
Modtaget ved høringsbrev den 12. december 2023 med svarfrist 16. januar 2024.
Svar fremsendt pr. mail til forvaltningsretskontoret@jm.dk og chhe@jm.dk
Sagsnr.: 2021-00825
RPF er enig i, at offentligt ansatte skal beskyttes mod personlig forfølgelse og andre utilbørligheder
som følge af deres arbejde, og at retten til aktindsigt ikke må misbruges dertil. For så vidt angår
nærværende lovudkast, har vi dog følgende kritiske bemærkninger.
Ad formuleringen:
I bemærkningerne til § 1 nr. 1 er anført:
Det forudsættes med ændringen af § 9, stk. 2, nr. 2, at tærsklen for, hvornår en anmodning
må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, samtidig
sænkes betydeligt. Bestemmelsens anvendelsesområde vil fremover ikke være begrænset til
»klare tilfælde af misbrug«, men vil også omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de
foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at anmodningen er helt eller delvis
motiveret af den aktindsigtssøgende retsstridige eller chikanøse hensigt m.v.
Og på side 26:
Udtrykket »el.lign.« vil dermed fremover sigte til den form for intimidering, som ikke med
sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig eller chikanøs, men som offentligt ansatte efter,
hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Det
forudsættes, at indholdet af denne standard vil kunne ændre sig i takt med en ændret
opfattelse i samfundet.
RPF nærer stor betænkelighed ved den oven for skitserede retstilstand, hvor grænserne for afslag på
en aktindsigt vil være meget skønsmæssige og flydende til ugunst for borgerne.
En første forbedring kunne være at formulere passagen i nr. 1, så der kom til at stå ”….et
retsstridigt formål, herunder chikanøst, eller lignende…..”, idet jo chikane altovervejende er af
retsstridig karakter.
En yderligere forbedring ville være ved lovændringen at pålægge den involverede myndighed i sin
meddelelse af afslag på begæringen om aktindsigt nøje at begrunde afslaget og at redegøre for
situationen og oplyse om ikke bare klagemuligheder, men også eventuelle alternative muligheder
for den pågældende borger for at få relevante oplysninger i sagen, idet man skal erindre, at den
kreds af personer, som ifølge lovudkastet er ”målgruppen”, hører til de mest udsatte og svageste i
samfundet.
Ad retten til aktindsigt:
Ved enhver mulighed for at ”besynge danske værdier” fremhæves de demokratiske tilstande i vores
samfund, hvor folkestyrets konkrete muligheder for at bekæmpe magtfuldkommenhed og
myndighedsmisbrug betones.
Det bør erindres, at retten til aktindsigt er helt central i dén sammenhæng, og at den ikke
udelukkende må forbeholdes for pressen og forskere, men skal gælde for den enkelte borger i
vedkommendes sager med det offentlige.
København, den 11. januar 2024
Bjørn Elmquist
From: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sent: 11-01-2024 17:43:56 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Mikael Sjöberg
<MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Subject: Høringssvar - j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet – Forvaltningsretskontoret
Ved mail af 12. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov
om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
bemærkninger.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-00825.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
From: Ledelsessekretariat Ankestyrelsen <>
Sent: 12-01-2024 14:59:29 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Svar fra Ankestyrelsen - Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet
Svar fra Ankestyrelsen - Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825.
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail: loni@ast.dk
_________________________________
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: ast@ast.dk
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til sikkermail@ast.dk
J.nr. 23-107990
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket
beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
12. januar 2024
From: Camilla Lerager Andersen <cala@DADL.DK>
Sent: 15-01-2024 08:09:06 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Mette Touborg Heydenreich
<mth@DADL.DK>
Subject: Høringssvar fra Lægeforeningen, j.nr. 2021-00825
Kære Christina
Hermed fremsendes Lægeforeningens høringssvar af 15.01.2024 og 18.08.2022 til Justitsministeriets forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt).
Du må meget gerne kvittere for modtagelsen.
Mange hilsner
Camilla
Camilla Lerager Andersen
Specialkonsulent, Jurist
Juridisk Rådgivning
Jura, Etik og Medlemmer
Tlf.:+45 2834 0739 (direkte)
E-mail: cala@dadl.dk
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.:+45 3544 8500
Web: www.laeger.dk
Følg os på de sociale medier
Vi passer godt på dine oplysninger. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik her.
Formanden
DomusMedica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: cnr@dadl.dk
www.laeger.dk
Høringssvar
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF
LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN, FORVALTNINGS-
LOVEN OG FORÆLDELSESLOVEN
Tiltrængt styrkelse af ansattes beskyttelse mod chikane gennem aktindsigter
Lægeforeningen oplever heldigvis, at læger har en tryg og god kontakt til langt de fleste patienter.
Men desværre kan Lægeforeningen også nikke genkendende til Justitsministeriets beskrivelse af ri-
sikoen for vold, chikane og anden uacceptabel adfærd, som ansatte med borgernær kan opleve. En
sådan adfærd er naturligvis fuldstændig uhørt og må aldrig accepteres, hverken i fængselsvæsenet,
kommunerne, sundhedsvæsenet eller nogen anden sektor i samfundet.
Lægeforeningen støtter derfor, at regeringen tager nye skridt for at styrke trygheden for ansatte
med borgernær kontakt ved at give mulighed for at afslå eller begrænse adgangen til aktindsigt på
baggrund af chikane eller af hensyn til den ansattes tryghed.
Lægeforeningen finder det positivt, at man med lovforslaget søger at sænke tærsklen for, hvornår en
anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende betydeligt.
Det er godt, at det ikke længere skal være en betingelse for at afslå en anmodning om aktindsigt, at
den, der søger aktindsigt, tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd, og at alle former
for intimidering, der ikke burde tåles af ansatte, kan begrunde et afslag.
Lægeforeningen vil også gerne rose, at forslaget i forhold til aktindsigt i konkrete personalesager
først og fremmest tager afsæt i den ansattes bemærkninger om udleveringen, når der skal tages stil-
ling til, om den ansattes navn kan undtages fra aktindsigt. Og at myndigheden som udgangspunkt
skal nægte at udlevere oplysninger om den ansattes navn, hvis den ansatte begrunder sin modstand
mod udleveringen.
Samtidig vil Lægeforeningen også gøre opmærksom på, at der uagtet den øgede beskyttelse, som
lovforslaget sigter mod at etablere i relation til aktindsigtssager, fortsat er et stort behov for, at ar-
bejdsgivere tager hånd om chikane og trusler på arbejdspladserne, og sikrer
trygge rammer for deres ansatte. Det er helt afgørende for at tiltrække og fast-
holde arbejdskraft og sikre medarbejderes trivsel.
Nedenfor findes Lægeforeningens bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
18. august 2022
Sagsnr: 2022 - 5690
2/3
Undtagelse af oplysninger om ansattes navn i andre sager end konkrete personalesager
Det fremgår af lovforslagets s. 34, at beskyttelseshensynene, der begrunder den foreslåede § 21, stk.
3, 2. pkt., også vil gøre sig gældende i andre sager end personalesager. Det anføres videre på s. 35, at
vurderingen af, om oplysninger om en ansats navn kan undtages fra andre sager end personalesa-
ger, vil skulle foretages efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5.
I den forbindelse finder Lægeforeningen det væsentligt, at der sikres samme niveau af beskyttelse af
den ansatte i andre sagstyper, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed gør sig gældende i for-
hold til andre sager end konkrete personalesager.
Lægeforeningens er bekymret for, at beskyttelsesniveauet ikke vil være tilstrækkeligt ved anven-
delse af offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, idet anvendelsesområdet
for bestemmelserne efter Justitsministeriets eget oprids af gældende ret må antages at være mere
snævert end anvendelsesområde for den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., i offentlighedsloven.
Det fremgår således af lovforslagets s. 7, at rummet for anvendelse af § 33, nr. 5, må være særdeles
snævert. Ifølge s. 35 kræver undtagelse efter § 15 b, nr. 5, desuden afgørende og ikke blot væsentlige
hensyn til den ansattes tryghed, uden der i øvrigt er angivet en rettesnor for, hvori denne sondring
ligger.
Det er Lægeforeningens opfattelse, at man med fordel kan lovfæste beskyttelseshensynet bag undta-
gelse af oplysninger i andre sager end konkrete personalesager i en selvstændig lovbestemmelse, af
hensyn til at sikre en klar retsstilling og ensartet beskyttelse af ansatte og andre personers tryghed.
Tilsvarende beskyttelsesbehov for ansatte i chefstillinger med borgernær kontakt
Det fremgår af lovforslagets s. 32, at bestemmelsen i den foreslåede affattelse af offentlighedslovens
§ 21, stk. 3, kun undtagelsesvist finder anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.
Lægeforeningen vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der bør tages højde for, at der findes
chefstillinger med nær borgerkontakt. Disse chefer kan have behov for samme beskyttelse som de
ansatte, som søges beskyttet med lovændringen. Inden for sundhedsvæsenet kan der være samme
beskyttelsesbehov ved aktindsigt i sager, der f.eks. involverer overlæger, der udgør frontpersonale i
f.eks. lægevagten, akutmodtagelser, psykiatrien eller ved kørsel af akutbil, eller ledende overlæger og
cheflæger, der også undertiden har patientkontakt f.eks. i ambulatorier.
Lægeforeningen finder derfor, at det med fordel kan præciseres i lovbemærkningerne, at bestem-
melsen efter en konkret vurdering kan finde anvendelse for ansatte i chefstillinger med borgernær
kontakt, hvor det samme beskyttelseshensyn, der ligger til grund for øvrige ansatte, efter en konkret
vurdering også gør sig gældende i forbindelse med en given anmodning om aktindsigt.
Behov for stillingtagen til beskyttelse ved behandling af aktindsigtsanmodninger fra medier
Det fremgår af lovforslagets s. 19, at anmodninger om aktindsigt fra massemedier og forskere kun
helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2.
3/3
Lægeforeningen er enig i, at der er et særligt hensyn at tage til mediers og forskeres adgang til oplys-
ninger fra offentlige myndigheder. Lægeforeningen efterlyser dog, at der i lovforslaget tages stilling
til, hvordan personer, hvis oplysninger indgår i sagsmateriale omfattet af en sådan aktindsigtssag,
beskyttes i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være grundlag for at afslå behandlingen af aktind-
sigten, men hvor offentliggørelse af den ansattes navn i medierne alligevel indebærer en risiko for, at
den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer, der via medierne får kend-
skab til den pågældendes identitet. I den forbindelse henvises også til bemærkningen ovenfor om
behovet for yderligere beskyttelse i andre sager end konkrete personalesager.
Behov for tilsvarende beskyttelsesniveau efter sundhedslovens regler om aktindsigt
Lægeforeningen mener, at de samme beskyttelseshensyn, som ligger til grund for ændringerne efter
dette lovforslag, tilsvarende bør sikres ved behandling af aktindsigtsanmodninger efter sundhedslo-
ven.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
From: Ledelsessekretariatet <>
Sent: 15-01-2024 11:05:02 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Maria Dalgaard <MDAJ@stpk.dk>;
Jakob Frausing <JFRA@stpk.dk>
Subject: j.nr. 2021-00825
Til rette vedkommende
Hermed bidrag fra Styrelsen for Patientklager under ISM.
Giv endelig lyd, hvis der er behov for uddybning.
Med venlig hilsen
Uffe Stevnsgaard Pedersen (UFSP)
Chefkonsulent og PA for direktøren
T(dir.) 25 75 07 12
T(skype) +4572330673
UFSP@stpk.dk
Strategisk Styring
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N
T +45 7233 0500
www.stpk.dk
stpk@stpk.dk
NOTAT
Sag: [Sagsnr.] Styrelsen for Patientklager l Olof Palmes Allé 18 H l 8200 Aarhus N
Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: 10-14 l Tirsdag: 8-14 l Torsdag: 12-18
+45 7233 0500 l www.stpk.dk l stpk@stpk.dk
Dato 12-01-2024
Sagsbehandler [Navn 1] [Navn 2]
Høring over udkast til forslag om lov om ændring
af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af
offentligt ansatte i sager om aktindsigt
Styrelsen for Patientklagers bemærkninger til høringen
Justitsministeriet har beskrevet i forarbejderne, at såfremt den ansatte
udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere
begrundet, vil forvaltningsmyndigheden som udgangspunkt skulle nægte at
udlevere oplysninger om den ansattes navn.
Det fremgår også, at bestemmelsen i helt særlige tilfælde kan anvendes, hvis
den ansatte har været udsat for trusler, chikane m.v. fra andre end den
aktindsigtssøgende, hvis den ansatte som følge af de tidligere forhold har
udviklet en arbejdsrelateret psykisk belastningsreaktion eller lignende.
Eksempler på tryghed:
Styrelsen foreslår, at der i forarbejderne er flere eksempler på situationer,
hvor hensynet til den ansattes tryghed kan begrunde afslag på aktindsigt.
Ministeriet er i sit lovforslag fremkommet med eksempler, hvor den ansatte
for eksempel tidligere af anmoderen – eller af andre – er blevet udsat for
vold, trusler og lignende. Ministeriet er dog ikke fremkommet med eksempler
på hensyn uden for dette område. Det vil således være af stor betydning for
vores håndtering af reglerne, at ministeriet kan komme med eksempler på
andre hensyn, der kan begrunde afslag på aktindsigt af hensyn til den
ansattes tryghed, og som ikke relaterer sig det strafferetlige område.
Mulighed for kontrol for inhabilitet og klagemulighed:
Styrelsen foreslår, at Justitsministeriet nærmere beskriver, hvordan det
sikres, at en borger kan forfølge spørgsmål om inhabilitet eller evt. klage over
offentlig ansatte, når man vil gøre det sværere at få aktindsigt i offentligt
ansattes navne. Det kan for eksempel være i situationer, hvor borger søger
aktindsigt i navnet eller øvrige relevante oplysninger om en offentlig ansat for
at kunne klage over vedkommende – for eksempel hos en klageinstans.
From: Ettie Trier Petersen <etp001@FOA.DK>
Sent: 15-01-2024 11:16:46 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Vedhæftet sendes høringssvar fra FOA
Venlig hilsen
Ettie Trier Petersen
Chefjurist, advokat (L)
FOA OVERENSKOMST
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Mobil: +45 51 23 33 91
Hovednr FOA: +45 46 97 26 00
Mail: etp001@foa.dk
www.foa.dk
www.facebook.com/FagOgArbejde
From: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sent: Tuesday, December 12, 2023 10:50:07 AM (UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Subject: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.:
+45 46 97 26 26
Fax:
+45 46 97 23 00
Mail:
foa@foa.dk
a-kassen@foa.dk
Dato:
01. januar 2000
Sagsnr.
23/708067
Ref.:
REF/ref/ref
Høringssvar
Det er med tilfredshed, FOA konstaterer, at regeringen har til hensigt at styrke
beskyttelsen af offentligt ansatte. Størstedelen af FOAs medlemmer er ansat på
driftsområder, hvor de udøver deres arbejde i borgernære funktioner med stor
risiko for at blive udsat for chikane, både af de borgere, de servicerer direkte og
af pårørende til borgerne. Chikanen kommer til udtryk i såvel psykisk som fysisk
vold.
Det er imidlertid FOAs opfattelse, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt vidtgående,
og at der er behov for yderligere beskyttelse af såvel offentligt ansatte som
privatansatte, der udfører opgaver for og finansieret af det offentlige.
Beskyttelsesbehovet gælder både i forhold til offentlighedsloven og
forvaltningsloven men også i forhold til indsigt efter databeskyttelseslovgivningen
og sundhedslovgivningen.
FOAs overordnede betragtninger og forslag.
Justitsministeriet angiver, at formålet særligt tager sigte på at beskytte ansatte
med borgernære funktioner, som indebærer risiko for konflikt med borgere. FOA
er helt enig i, at der er behov for yderligere beskyttelse af ansatte med borgernære
funktioner, som indebærer risiko for konflikt med borgere. FOA finder det
imidlertid problematisk, at det i bemærkningerne anføres, at vurderingen af, om
udlevering af den ansattes navn skal nægtes, skal foretages på baggrund af den
ansattes evt. bemærkninger. Det påhviler myndigheden at foretage høring af den
ansatte over en aktindsigtsbegæring, hvorved den ansattes navn vil blive
udleveret. Denne høring skal ske med kort frist. Det påhviler efter forslaget den
ansatte selv nærmere at begrunde, hvorfor udlevering af den ansattes navn skal
nægtes. Dette vil utvivlsomt afstedkomme udlevering af ansattes navne, hvor der
faktisk var væsentlige eller afgørende hensyn til den ansattes tryghed, men hvor
den ansatte af en eller anden årsag ikke får svaret eller ikke får svaret
fyldestgørende på arbejdsgivers høring over aktindsigtsbegæringen. En ansats
udtalelser mod udlevering af aktindsigt kan samtidig virke konfliktoptrappende.
FOA foreslår, at navne på ansatte i borgernære funktioner, der indebærer risiko
for konflikt med borgerne eller pårørende (frontlinjepersonale), som
udgangspunkt slettes, før en aktindsigt udleveres. Dette skal ske automatisk, og
uden at der skal foretages en vurdering af risikoen ved udleveringen, herunder en
vurdering af den aktindsigtsbegærendes chikanøse hensigt. Reglerne om
aktindsigt er begrundet i hensynet til borgernes mulighed for at afdække
Justitsministeriet
Sendt pr. mail forvaltningsretskontoret@jm.dk
cc. chhe@jm.dk
Side 2 af 4
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning og skal altså
understøtte offentlighedens kontrol. Det er FOAs opfattelse, at dette hensyn
fortsat kan varetages, uden at navne på de menige ansatte med borgernære
funktioner udleveres. Det foreslås, at der fra ministeriets side tages stilling til, på
hvilke borgernære områder en sådan undtagelsesbestemmelse skal gælde.
I tillæg hertil foreslår FOA, at der indføres regler i databeskyttelseslovgivningen,
der yder ansatte i private virksomheder, der løser opgaver for den offentlige,
tilsvarende beskyttelse. Hvis en borger på eksempelvis et privat bosted anmoder
om indsigt i oplysninger om sig selv efter databeskyttelseslovgivningen, vil denne
typisk få udleveret oplysninger, hvori indgår oplysning om den ansatte, som er
involveret i arbejdet med borgeren, herunder navnet på den ansatte. Sådanne
ansatte, der i privat regi er beskæftiget med borgernære funktioner, som
indebærer risiko for konflikt med borgere (frontlinjepersonale), har på samme
måde som offentligt ansatte behov for beskyttelse. FOA vil, hvis oven for nævnte
forslag til beskyttelse ikke følges, foreslå en ændring af databeskyttelseslovens §
22, stk. 1 ved at tilføje ”samt hensynet til at undgå chikane over for ansatte i
borgernære funktioner” i slutningen af stykket efter ordet ”selv”.
Det skal endvidere nævnes, at FOA i august måned 2023 sammen med en række
andre organisationer har rettet henvendelse til sundhedsminister Sophie Løhde
med forslag om, at ansatte i borgernære funktioner (eksempelvis i
sundhedsvæsenet, i psykiatrien eller på offentlige og private bosteder). i
udgangspunktet identificeres i journalsystemet mv. med anden entydig
identifikation end det fulde navn (pseudonymisering) i forsøg på at sikre en bedre
beskyttelse af den ansatte i forbindelse med en aktindsigtsanmodning.
FOAs bemærkninger til det fremsatte forslag.
Såfremt FOAs forslag om automatisk at slette navne på menige ansatte med
borgernære funktioner (frontlinjepersonale) ikke følges, vil FOA gerne
kommentere og komme med ændringsforslag til det fremsatte forslag.
Justitsministeriets forslag omhandler adgang til at afslå en begæring om aktindsigt
efter offentlighedslovens § 7, stk. 1 ved at tilføje ordet ”chikanøst” til
offentlighedslovens 9, stk. 2, nr. 2. I bemærkningerne til den gældende § 9, stk. 2,
nr. 2 er bla. følgende anført:
”4.4.1.4. Offentlighedskommissionen foreslår endelig i
lovudkastets § 9, stk. 2, nr. 2, indført en bestemmelse om, at
aktindsigtsanmodninger, der må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende, kan afslås. Det er anført, at der
i vidt omfang er tale om en videreførelse af, hvad der allerede
følger af gældende ret, idet det i forarbejderne til den gældende
offentlighedslov er anført, at der kan meddeles afslag på en
anmodning om aktindsigt, hvis der er tale om klare tilfælde af
misbrug, f.eks. chikanøse aktindsigtsanmodninger. Ved
udtrykket »lignende« sigtes til den form for intimidering, som
ikke med sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig, men som
offentligt ansatte efter kommissionens opfattelse ikke bør tåle.”
Side 3 af 4
Det er på den baggrund vanskeligt at se, hvilken konkret betydning en tilføjelse af
ordet ”chikanøst” vil få, da det har været forudsat, at adgangen til at meddele
afslag også omfattede chikanøse aktindsigtsanmodninger.
Den foreslåede ændring vedrører ikke aktindsigtsanmodninger efter
offentlighedslovens § 8 om egenacces. Det er FOAs opfattelse, at beskyttelsen
også bør omfatte aktindsigtsanmodninger efter § 8. Det kan i den forbindelse
foreslås, at ”§ 7” i offentlighedslovens 9, stk. 2, første led ændres til ”§§ 7 og 8”.
Forslaget omhandler desuden adgang til at afslå en begæring om aktindsigt efter
offentlighedslovens § 21, stk. 3 ved at tilføje, at der ikke skal gives oplysning om
den ansattes navn, når der gives indsigt i personalesager, hvis ”væsentlige hensyn
til den ansattes tryghed taler herimod”. Det antages, at oplysninger i
personalesager, herunder navnet på den ansatte, kan undtages fra aktindsigt efter
lovens almindelige bestemmelser. I praksis er der således efter
offentlighedslovens § 33, nr. 5 adgang til at undlade at udlevere navnet på en
ansat, hvis det vurderes, at der er en konkret risiko for, at den ansatte vil udsættes
for chikane, hvis navnet på vedkommende udleveres. Det er på den baggrund
vanskeligt at se, hvilken konkret betydning den foreslåede tilføjelse til § 21, stk. 3
vil få. Det kan i den forbindelse alternativt foreslås, at ”§ 7” i offentlighedslovens
9, stk. 2, første led ændres til ”§§ 7, 8 og 21”.
Endelig omhandler forslaget adgang til at afslå en begæring om aktindsigt i
afgørelsessager jf. forvaltningslovens § 9 ved at tilføje et nyt stk. 2 til lovens § 9a,
der vedrører sagsidentifikation. Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, ”…
at oplysninger om offentligt ansattes navne … tillige vil kunne undtages fra
aktindsigt, når oplysningen indgår i en anden sag omfattet af offentlighedsloven,
eller når der er tale om en anmodning om partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Hvis oplysningen om den offentligt ansattes navn skal undtages efter
forvaltningslovens regler, forudsættes det dog, at afgørende – og ikke blot
væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed taler herfor.” Det fremgår af
forvaltningslovens § 9, stk. 2, at aktindsigten kan begrænses med henvisning til
bestemmelserne i §§ 12-15b.
Af bemærkningerne til forslaget til den nu gældende forvaltningslov § 15 b, nr. 5
(lovforslag L145 2013) fremgår:
”Bestemmelsen i nr. 5 om, at retten til aktindsigt kan
begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte
kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes
at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige
interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet, er ny og foreslås indsat som en parallel til
§ 33, nr. 5, i forslaget til offentlighedsloven (…) Bestemmelsen
har også til formål at videreføre gældende ret om, hvilke hensyn
der kan begrunde, at oplysninger undtages fra partsaktindsigt
efter forvaltningsloven, herunder enkeltpersoners interesse i at
hemmeligholde oplysninger om private forhold (…) Det
bemærkes, at for at undtage oplysninger omfattet af § 15 b fra
partens ret til aktindsigt skal afgørende hensyn til de interesser,
der er opregnet i bestemmelsen, tale imod udleveringen af
oplysningerne til parten. Der skal således – i lyset af en parts
Side 4 af 4
behov for at kunne varetage sine interesser under en sag, hvor
der af en forvaltningsmyndighed er eller vil blive truffet
afgørelse – mere tungtvejende hensyn til de pågældende
interesser til, for at en myndighed efter en konkret vurdering
kan undtage oplysninger fra en parts ret til aktindsigt, end når
en anmodning om aktindsigt behandles efter
offentlighedsloven. Efter offentlighedsloven kan oplysninger
således efter en konkret vurdering undtages fra retten til
aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til de relevante interesser
taler herfor, jf. § 33 i forslaget til offentlighedsloven (og
Offentlighedskommissionens lovudkast).”
Det antages, at navnet på en ansat kan undtages fra aktindsigt efter § 9 med
henvisning til § 15 b, nr. 5, hvis det vurderes, at der er en konkret risiko for, at den
ansatte vil udsættes for chikane, hvis navnet på vedkommende udleveres, jf. min
bemærkning ovenfor. Det er vanskeligt at se, om den foreslåede tilføjelse til § 9a
vil få selvstændig og videregående betydning end § 15 b, nr. 5. Det kan i den
forbindelse alternativt foreslås, at der i det fremsendte forslag til nyt stk. 2 i § 9 a
indsættes ”eller chikanøst” efter ordet ”retsstridigt”.
Venlig hilsen
Ettie Trier Petersen
Chefjurist
From: Ulrik Dahlin <uda@information.dk>
Sent: 15-01-2024 11:44:43 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar vedr. ændring af offentlighedsloven fra Rune Lykkeberg,
InformationVS: Attached Image
Med henvisning til j.nr. 2021-00825 sender jeg hermed på vegne af chefredaktør Rune Lykkeberg
Informations høringssvar.
VH
Ulrik Dahlin
Information
22442620
Høringssvar fra Dagbladet Information til Justitsministeriets lovudkast om ændring af
offentlighedsloven og forvaltningsloven
Som chefredaktør skal jeg på vegne aflnformation hermed i al korthed udtrykke vores
utilfredshed med de forringelser af retten til aktindsigt og offentlighed, som lovudkastet
lægger op til.
Information bemærker, at det udsendte lovudkast stort set er identisk med det udkast, som
blev udsendt i 2022, og vi skal derfor i det hele henvise til vores høringssvar fra dengang.
Generelt mener Information, at den danske offentlighed har brug for mere - og ikke mindre
- indsigt i magtudøvelsen, og det er som udgangspunkt ikke i borgernes interesse, at
mulighederne for kontrol med den offentlige forvaltning udhules yderligere. Eventuelle
indskrænkninger i retten til aktindsigt bør kun indføres, når der er meget tungtvejende
grunde til det. Og i de tilfælde bør indskrænkningerne formuleres med stor forsigtighed, så
de ikke ender med at føre til mørklægning af flere oplysninger, end hvad der er strengt
nødvendigt.
Selv om formålet med lovændringen umiddelbart kan virke forståeligt, er de midler, som
lovudkastet lægger op til, alt for drakoniske, og bestemmelserne er alt for bredt formuleret.
For det første er der allerede i den gældende lovgivning omfattende muligheder for at afslå
aktindsigter, der skal anvendes til et retsstridigt formål eller lignende, herunder mulig
chikane. Denne regel fungerer, og der kan i den forbindelse henvises til det eksempel fra
lovbemærkningerne - som er hentet fra Information - om hemmeligholdelse af navnet på en
læge, som for politiet havde lavet en lægefaglig vurdering af et omstridt magtmiddel,
politiet anvender under tvangsudsendelser. Selv om Justitsministeriet/Rigspolitiet ikke
mistænkte Information for at have et chikanøst formål, blev navnet hemmeligholdt, fordi
andre kunne tænkes at udøve chikane, hvis navnet på lægen blev kendt. Det står derfor ikke
helt klart, at der skulle være behov for en lovændring.
For det andet må det være muligt at opnå den ønskede beskyttelse for offentligt ansatte uden
i betydelig grad at sænke tærsklen for, hvornår det skal være muligt helt at afskære i første
række borgere, der med rette eller urette kan mistænkes for chikanøse hensigter, deres
mulighed for at få aktindsigt.
Et meget mere simpelt greb som anonymisering eller overstregning af navne på den eller de
offentligt ansatte, der har haft med en konkret sag at gøre (og som vurderes at have behov
for beskyttelse), vil kunne nå samme resultat, hvis en myndighed skulle finde, at hensigten
med en aktindsigt skulle være chikanøs.
Når man fra Justitsministeriets side lægger op til i betydeligt større omfang end i dag at
kunne afslå overhovedet at behandle en begæring om aktindsigt, udhules borgernes
mulighed for at føre kontrol med den offentlige forvaltning, som ellers er et af de
udtrykkelige formål med offentlighedsloven. Her bemærkes det, at det - hvis lovudkastet
vedtages uændret - vil være tilstrækkeligt, hvis en myndighed antager, at en aktindsigt fra
en borger skal bruges chikanøst.
Denne antagelse skal naturligvis basere sig på en konkret vurdering af omstændighederne i
sagen. Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at en given myndighed, der er
grundig træt af en kritisk/utilfreds borger og dennes gentagne henvendelser, vil være fristet
af at afslå at behandle dem ud fra en antagelse om, at det nok skal anvendes chikanøst.
Til støtte for den totale afvisning kan en myndighed henvise til disse bemærkninger til
lovudkastet: »Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en borger foretager et
uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender et uforholdsmæssigt stort antal
breve eller e-mails inden for kort tid til den samme person eller offentligt ansatte.«
De i lovudkastet foreslåede lovændringer vil også kunne anvendes af myndigheder til at
afslå at udlevere navne på offentligt ansatte i sager, hvor hensigten med en aktindsigt ikke er
et retsstridigt formål.
Lovudkastet lægger i den forbindelse op til, at det i høj grad vil være op til den enkelte
offentligt ansatte at afgøre, om vedkommendes navn skal udleveres eller ej. Det er stærkt
betænkeligt at lade den offentligt ansattes eget udsagn være så afgørende, især når det
handler om en grundlæggende subjektiv følelse som 'tryghed'. Der er grund til at frygte, at
det vil føre til, at det bliver en udbredt praksis at mørklægge offentligt ansattes navne. I
2013 blev der indført en lignende formodningsregel til paragraf 30 nr 2, der i praksis
nærmest fungerer som en form for vetoret.
På overfladen handler bestemmelsen alene om personalesager. Men lovbemærkningerne
indeholder en kattelem af dimensioner: Oplysninger om navne vil tillige kunne undtages,
når navnene indgår »i en anden sag omfattet af offentlighedsloven«, som det
udtrykkes. Dermed kan lovændringen reelt føre til mørklægning af navne i alle typer sager
om aktindsigt. Det understreger risikoen for, at lovændringerne vil ende med at føre til en
langt mere omfattende mørklægning, end beslutningstagerne måske tror.
Specielt i forhold til massemedier og forskere forudsættes det, at der fortsat skal ske
udlevering af navne i personalesager. Det er trods alt godt - navne kan nemlig være af stor
betydning for Informations journalisters mulighed for at afdække sager om bl.a.
magtmisbrug i det offentlige. Desværre er den foreslåede ordlyd ikke betryggende. Det
fremgår, at medier og forskeres aktindsigt i navne skal gives efter samme principper som
bestemmelserne om meroffentlighed i offentlighedsloven. Med andre ord: som en mulighed
og ikke længere som en lovfæstet ret. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at det reelt
ikke er udelukket at give massemedier afslag på indsigt i navne. Dermed bliver pressens
muligheder for undersøgende journalistik svækket, hvis en myndighed antager, at
medieomtale kan føre til en væsentlig utryghed hos den eller de offentligt ansatte.
Lovforslaget synes på dette punkt at hvile på en præmis om, at man kan sætte lighedstegn
mellem at et navn udleveres i aktindsigt, og at det ender i medierne. Sådan fungerer det
ikke. Navne kan være afgørende i den journalistiske researchproces, men de fleste navne på
offentligt ansatte ender aldrig i spalterne, særligt ikke når der er tale om ansatte uden
ledelsesansvar. I tilfælde hvor der er meget tungtvejende grunde til ikke at publicere et
navn, kan myndigheden gå i dialog med mediet om dette. De danske medier holder generelt
en høj presseetisk standard, og vil i sådanne tilfælde inddrage hensynet til den ansatte i den
redaktionelle vurdering af, hvad der skal udgives.
En anden konsekvens af de foreslåede ændringer kan blive, at besvarelsen af aktindsigter
risikerer at trække endnu længere ud, når der først skal gennemføres høringer af de
offentligt ansatte om, hvorvidt de synes, at deres navne skal udelades eller ej. Når det tilmed
også kan risikere at gælde tidligere ansatte, som også skal høres, ligger det ligefor, at
svartiden risikerer at blive forlænget langt ud over de frister, der er fastsat i
offentlighedsloven. I forvejen oplever Informations journalister en sagsbehandlingstid i
mange sager om aktindsigt, der ligger langt ud over offentlighedslovens frister. Det er i den
forbindelse yderligere bekymrende, at regeringen har forudsat, at lovforslaget ikke medfører
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
På baggrund af ovenstående - og voresz tidligere høringssvar - skal Information opfordre til,
at Justitsministeriet trækker lovudkastet tilbage. Behovet og de konkrete rammer for en
eventuel fremtidig stramning af offentlighedsloven vil i stedet kunne udredes nærmere i regi
af det udvalg, som regeringen har varslet, at den vil nedsætte til at overveje en reform af
offentlighedsloven.
Skulle regeringen alligevel fastholde forslaget, vil Information opfordre til, at det i det
mindste justeres, så bestemmelserne bliver langt mere præcise og begrænsede, og så
massemedierne undtages helt fra de foreslåede lovændringer. I sin nuværende form vil
lovforslaget efter min bedste overbevisning være skadeligt for demokratiet.
Med venlig hilsen
København, den 11. januar 2024
Høringssvar fra dagbladet Information til Justitsministeriets lovudkast om ændring af
offentlighedsloven, forvaltningsloven og forældelsesloven
Som chefredaktør skal jeg på vegne af Information hermed i al korthed udtrykke vores protest mod
de forringelser af retten til aktindsigt og offentlighed, som lovudkastet lægger op til.
Om end formålet med lovændringen er forståeligt og sympatisk, er de midler, som lovudkastet
lægger op til, alt for vidtgående. For det første er der allerede i den gældende lovgivning mulighed
for at afslå aktindsigter, der skal anvendes til et retsstridigt formål eller lignende, herunder mulig
chikane. Denne regel fungerer, og der kan i den forbindelse blot henvises til det eksempel fra
lovbemærkningerne – som er hentet fra Information – om hemmeligholdelse af navnet på en læge,
som for politiet havde lavet en lægefaglig vurdering af et magtmiddel, politiet anvender under
tvangsudsendelser. Selv om Justitsministeriet/Rigspolitiet ikke mistænkte Information for at have et
chikanøst formål, blev navnet hemmeligholdt, fordi andre kunne tænkes at udøve chikane, hvis
navnet på lægen blev kendt.
For det andet må det være muligt at opnå den ønskede beskyttelse for offentligt ansatte uden i
betydelig grad at sænke tærsklen for, hvornår det skal være muligt helt at afskære i første række
borgere, der med rette eller urette kan mistænkes for chikanøse hensigter, deres mulighed for at få
aktindsigt.
Et meget mere simpelt greb som anonymisering eller overstregning af navne på den eller de
offentligt ansatte, der har haft med en konkret sag at gøre (og som vurderes at have behov for
beskyttelse), vil kunne nå samme resultat.
Når man fra Justitsministeriets side lægger op til i betydeligt større omfang end i dag at kunne afslå
at behandle en begæring om aktindsigt, udhules borgernes mulighed for at føre kontrol med den
offentlige forvaltning, som ellers er et af de udtrykkelige formål med offentlighedsloven. Her
bemærkes det, at det – hvis lovudkastet vedtages uændret – vil være tilstrækkeligt, hvis en
myndighed blot antager, at en aktindsigt fra en borger skal bruges chikanøst.
Denne antagelse skal naturligvis basere sig på en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.
Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at en given myndighed, der er grundig træt af en
kritisk/utilfreds borger og dennes gentagne henvendelser, vil være fristet af at afslå at behandle dem
ud fra en antagelse om, at det nok skal anvendes chikanøst. De vil kunne søge støtte for den totale
afvisning i disse bemærkningerne til lovudkastet: »Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en
borger foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender et uforholdsmæssigt
stort antal breve eller e-mails inden for kort tid til den samme person eller offentligt ansatte.«
På den baggrund skal jeg opfordre til, at Justitsministeriet ændrer det fremsendte lovudkast, så der
fremover anvendes anonymisering frem for total afvisning af at behandle en begæring om
aktindsigt. Alternativt at betingelserne for helt at kunne afslå at behandle en aktindsigt bliver meget
mere detaljeret og beskrevet, således at en myndigheds eventuelle ’surhed’ over en for utilfreds
borger ikke fører til en generel udhuling af mulighederne for kontrol med den offentlige
forvaltning.
Med venlig hilsen
Rune Lykkeberg
Chefredaktør
København, den 17. august 2022
From: Christel Andersen <CHAN@kl.dk>
Sent: 15-01-2024 12:05:03 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: JM's j.nr. 2021-00825
Vedhæftet sender KL høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt).
Med venlig hilsen
Christel Andersen
Souschef
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3212
CHAN@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Dato: 15. januar 2024
Sags ID: SAG-2022-03117
Dok. ID: 3402898
E-mail: CHAN@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Justitsministeriet:
forvaltningsretskontoret@jm.dk
CC: chhe@jm.dk
Høringssvar – forslag til ændring af offentlighedsloven og
forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets j.nr. 2021-00825.
KL har modtaget Justitsministeriets høring af 12. december 2023 over
forslag til ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven (Styrket
beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt).
KL skal henvise til sit høringssvar af 16. august 2022 i Justitsministeriets
j.nr. 2021-7610-0012, idet det anførte i dette høringssvar fastholdes.
KL skal samtidig kvittere for, at der i det nu fremsendte, reviderede
lovforslag er medtaget bemærkninger om, at udtrykket ”borgerkontakt”
kan forstås som både fysisk og digital borgerkontakt.
KL hæfter sig dog fortsat ved, at det af lovforslagets bemærkninger til §
1, nr. 2, vedrørende forslag til et nyt pkt. i offentlighedslovens § 21, stk.
3, 2. pkt. fremgår, at ”Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod som
det klare udgangspunkt ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser,
regioner, kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget
begrænset eller ingen borgerkontakt.”.
KL foreslår fortsat, at det indskrives i bemærkningerne, at undtagelse af
navnet på ansatte, der kun har begrænset eller ingen borgerkontakt, dog
kan ske, når det er nødvendigt af hensyn til den ansattes tryghed.
KL foreslår, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 3, 2. pkt., affattes sådan, at der tages højde for disse formentlig
sjældent forekommende situationer, men hvor beskyttelsesbehovet kan
være lige så stort.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03117
Dok. ID: 3240516
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Justitsministeriet:
forvaltningsretskontoret@jm.dk
CC: mopp@jm.dk
Høringssvar – forslag til ændring af bl.a. offentlighedsloven og
forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets j.nr. 2021-7610-0012.
KL har modtaget Justitsministeriets høring af 7. juli 2022 over forslag til
ændring af bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven (Styrket beskyt-
telse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.).
Som det fremgår af lovforslaget, har Justitsministeriet blandt andre hørt
KL som led i ministeriets undersøgelse af, hvilke personalegrupper inden
for den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for
vold, trusler eller chikane m.v.
Som KL anførte i et svar til Justitsministeriet af 13. august 2021, kan KL
bekræfte, at kommunerne oplever, at kommunalt ansatte med borger-
nære funktioner bliver udsat for chikane, herunder digital chikane, og
trusler i forbindelse med udførelsen af deres arbejde – både i og uden for
arbejdstiden – ligesom fx politi- og fængselsbetjente.
Kommunerne giver udtryk for, at udgangspunktet må være, at der er fuld
åbenhed, da relationen mellem borgere og forvaltning skal bygge på tillid.
I mange tilfælde vil den ansattes fulde navn således være borgeren be-
kendt i forvejen (fx når den ansattes navn fremgår af en afgørelse fra
kommunen), og i de situationer, vil en begrænsning af adgangen til akt-
indsigt i den ansattes fulde navn ikke have nogen effekt. I konkrete situa-
tioner vil en begrænsning af adgangen til aktindsigt i navnet dog kunne
have betydning, fx hvis der bliver søgt om aktindsigt i alle personalesager
i en given afdeling.
KL bemærkede, at den gældende bestemmelse om afvisning af aktindsigts-
anmodninger med et retsstridigt formål i praksis havde et meget snævert an-
vendelsesområde, og KL foreslog derfor, at der i forbindelse med chikane
blev åbnet for at udvide den praktiske mulighed for at kunne nægte adgang
til aktindsigt i ansattes fulde navn og øvrige oplysninger fra personalesagen.
Det er fortsat KL’s opfattelse, at det er det klare udgangspunkt, at de kom-
munalt ansattes relation til borgerne skal bygge på tillid. KL er samtidig til-
freds med, at KL’s forslag om, at den praktiske mulighed for at afvise at be-
handle en anmodning om aktindsigt, når det må antages at hensigten er chi-
kanøs, er medtaget i lovforslaget, og at afvisning – såfremt lovforslaget ved-
tages – kan ske efter en konkret vurdering.
Dato: 16. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03117
Dok. ID: 3240516
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
KL kan ligeledes tilslutte sig forslaget om at begrænse adgangen til aktind-
sigt i de ansattes navne.
KL hæfter sig ved, at det af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, ved-
rørende forslag til et nyt pkt. i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.
fremgår, at ”Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod som det klare
udgangspunkt ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner,
kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller
ingen borgerkontakt.”.
KL foreslår, at det indskrives i bemærkningerne, at undtagelse af navnet
på ansatte, der kun har begrænset eller ingen borgerkontakt, dog kan
ske, når det er nødvendigt af hensyn til den ansattes tryghed.
KL bemærker i den forbindelse, at udtrykket ”borgerkontakt” kan give an-
ledning til fortolkningstvivl i situationer, hvor kontakten ikke er fysisk men
alene digital.
Det ville dels være uhensigtsmæssigt, hvis den foreslåede bestemmelse
alene blev forstået som fysisk borgerkontakt, da det ikke kan udelukkes,
at digital borgerkontakt også kan afføde chikane eller anden intimidering.
Derudover kan det næppe heller udelukkes, at ansatte, der hverken har
direkte fysisk eller digital kontakt med borgere, men som har været invol-
veret i en sag, som borgeren tillægger betydning, kan blive udsat for chi-
kane eller intimidering. I lovforslaget nævnes fx anmodning om aktindsigt
i navne på dyrlæger, som på politiets foranledning forestår aflivning af
hunde, eller ansatte, som rådgiver politiet i forbindelse med ledsagede
udsendelser. Det kan ikke udelukkes, at der på det kommunale område
kunne være ansatte, der fx arbejder med planlægning, som gennem akt-
indsigt ville kunne blive mødt med chikanøs og intimiderende adfærd.
KL foreslår, at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 3, 2. pkt., affattes sådan, at der tages højde for disse formentlig sjæl-
dent forekommende situationer, men hvor beskyttelsesbehovet kan være
lige så stort.
I forbindelse med Justitsministeriets forundersøgelse bemærkede KL
desuden som noget helt centralt, at politi - og anklagemyndighed i til-
fælde, hvor der konkret anmeldes chikane og trusler mod offentligt an-
satte, øger hastigheden af behandlingen sådanne sager. Det er fortsat
KL’s holdning, at behandlingen af sådanne anmeldelser skal iværksættes
og afsluttes hurtigt. Lange sagsbehandlingstider i disse sager øger utryg-
heden og giver en følelse af magtesløshed.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef
From: Thomas Aagaard Pallesen (TPA) | DMJX <TPA@dmjx.dk>
Sent: 15-01-2024 19:52:53 (UTC +01)
To: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; £Forvaltningsretskontoret (951s73)
<forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Sekretariat <Sekretariat@dmjx.dk>; Oluf Jørgensen (OJ) | DMJX <OJ@dmjx.dk>;
Julie Sommerlund (JS) <JS@dmjx.dk>; Jens Grund Pedersen (JGP) <JGP@dmjx.dk>
Subject: Vedr. j.nr. 2021-00825 - høringssvar til lovforslag ved. offentlighed i forvaltningen
Til Justitsministeriet
Hermed høringssvar fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vedr. udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven - j.nr. 2021-00825.
Mvh.
Thomas Pallesen
Lektor, journalist, cand.public.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Helsingforsgade 6 A-D
8200 Aarhus N
Tlf. 20418713
15.01.2024
Thomas Pallesen
Oluf Jørgensen
+45 20 41 87 13
tpa@dmjx.dk
oj@dmjx.dk
Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
Amagerfælledvej 190
2300 Kbh. S
Helsingforsgade 6A-D
8200 Aarhus N
CVR: 31111048
+45 89 440 440
dmjx.dk
Side 1 / 7
Justitsministeriet
Slotsholmvej 10
1216 København K
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
Til Justitsministeriet
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole takker for muligheden for at give høringssvar
vedr. forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.
Vores høringssvar vil bestå af to dele: Vi gennemgår først vores mere konkrete kom-
mentarer til de enkelte dele af lovforslaget, og derefter kommer vi med en række mere
overordnede betragtninger. Sidstnævnte er også blevet bragt på Altinget.dk.
Til de konkrete forslag og formuleringerne i bemærkningerne har vi følgende kommenta-
rer:
Vil utilsigtet ramme journalistisk arbejde
Vi har med tilfredshed noteret os, at regeringen ikke ønsker at begrænse mediernes ad-
gang til aktindsigt. Selvom det udtrykkelig fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil
dette alligevel uvægerligt blive konsekvensen, hvis lovforslaget vedtages i sin nuvæ-
rende form.
a) Øget sagsbehandlingstid
Det skyldes dels, at sagsbehandlingstiderne på aktindsigt i sagen, hvori der indgår an-
sattes navne i dokumenterne, nu vil blive forlænget betragteligt, idet der i langt højere
grad skal foretages en vurdering af risikoen for skadelige virkninger for den ansatte.
Selvom vurderingen munder ud i, at aktindsigten kan gives til journalisten eller borgeren,
vil alene sagsbehandlingstiden – inkl. den tid skal gives til udtalelse fra den offentligt an-
satte – ofte gøre indholdet af selve aktindsigten uaktuelt.
b) Problematisk behandling af mediernes aktindsigter efter § 21, stk.3
I forhold til lovforslagets § 9, stk. 2 fremgår det direkte af bemærkninger, at denne und-
tagelse ”ikke (har) til formål at begrænse pressens eller forskeres adgang til at søge akt-
indsigt i forvaltningen”, og at ansøgninger kun helt undtagelsesvis vil kunne afslås med
hjemmel i denne bestemmelse. Dette forekommer klart og umisforståeligt. Ved lovforsla-
gets § 21, stk. 3 er hensynet til medierne væsentlig mere uklart formuleret. I stedet for
Side 2 / 7
blot igen at bemærke, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvis skal bruges overfor me-
dierne, fremgår det af bemærkningerne, at myndigheden forudsættes at give medier og
journalister aktindsigt efter bestemmelsen om meroffentlighed i lovens § 14. Dette må
forstås sådan, at den ny undtagelse i princippet gælder alle, inkl. medier og journalister,
således at ingen har ret til aktindsigt i de ansattes navne, hvorefter det er op til myndig-
heden, om der alligevel kan gives meroffentlighed. Ifølge bemærkninger forudsættes
myndighederne dog at give denne aktindsigt. For både borgere og myndigheder er
denne retstilstand uklar og forvirrende. Årsagen til lovforslagets formulering er muligvis
lovteknisk: Man har ikke ønsket at formulere en undtagelse for medierne, som er en
undtagelse fra en almindelige undtagelse, der i forvejen er en undtagelse for hovedreg-
len.
Den nuværende formulering i lovforslagets bemærkninger er ikke blot forvirrende og
uklar; den vil også i praktisk skabe vanskeligheder. I dag har myndighederne ved be-
handling af stort set alle ansøgninger om meroffentlighed efter ofl. §14 (bortset fra sa-
ger, der behandles efter miljøoplysningsloven) et meget stort råderum for skøn. Dette
betyder, at ansøgninger om meroffentlighed i praksis næsten rutinemæssigt bliver af-
slået. Selvom det i lovforslaget forudsættes, at meroffentligheden i disse specielle til-
fælde skal gives, vil dette afvige så markant for den almindelige behandling af merof-
fentlighedsanmodninger, at man må påregne et stor antal klagesager, alene fordi sags-
behandlerne ikke har kendskab til bemærkningerne til dette lovforslag. Brugen af be-
stemmelsen om meroffentlighed i ofl. § 14 bør derfor erstattes med en klarere formuleret
undtagelse for medier og journalister som ved § 9, stk. 2.
c) Kritiske historier kommer aldrig frem
En del aktindsigtsanmodninger sker i et samarbejde mellem journalist og borger, og
også her vil borgerens indskrænkede ret til aktindsigt ramme det journalistiske arbejde,
idet en journalistisk historie ofte starter med borgerens egen aktindsigt i egen sag.
Ud over disse bemærkninger, der direkte handler om forholdene for medier og journali-
ster, har vi også følgende bemærkninger til lovforslaget.
Uklar og uhensigtsmæssig placering i offentlighedsloven
Ud fra en juridisk og lovteknisk betragtning er forslaget om at ændre § 21, stk. 3 for at
opnå det formål, der beskriver i bemærkningerne, uklart og uhensigtsmæssigt. § 21 er
placeret i afsnittet ”Sager undtaget fra aktindsigt”, men ifølge lovforslaget er det ikke
hensigten at undtage et antal ”sager” fra aktindsigt – blot om at udtage identiteten på
den offentligt ansatte fra aktindsigten (fx ved ekstrahering). Dette hensyn svarer mere til
undtagelsen i § 30, hvor kun dele af dokumentet undtages fra aktindsigt, nemlig oplys-
ninger om enkeltpersoners private forhold samt forretningshemmeligheder.
Ud af forarbejderne til offentlighedsloven kan ses, at § 21, stk. 3 retter sig mod aktind-
sigt i den ansatte personaleforhold. Det er ansættelsesforholdet, der er sagen, som der
søges aktindsigt i. Dette korresponderer også med ordlyden af § 41, hvor det fastslås, at
den ansatte skal underrettes om, hvem der søger aktindsigt i den ansattes ansættelses-
vilkår. Denne forståelse af § 21, stk. 1-3 bekræftes også i lovforslagets bemærkninger:
”Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., omfatter alene anmodninger om aktindsigt i kon-
krete personalesager som nævnt i bestemmelsens stk. 2.” Ifølge bemærkningerne til
lovforslaget vil princippet om undtagelse imidlertid fremover kunne bruges på alle sager,
hvori den ansattes navn fremgår i det omfang, myndigheden finder det relevant, og
Side 3 / 7
ifølge bemærkninger vil hjemlen til dette være følgende formulering: ”Indgår oplysnin-
gerne i en anden sag omfattet af offentlighedsloven, forudsættes oplysningerne at
kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i
den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven.” Denne lovtekniske konstruktion
er problematisk. Der lægges op til en ny fortolkning af ofl. § 33, nr. 5, og dette fremgår af
bemærkningerne til ændringerne af ofl. § 21, stk. 3. Desuden kommer underretnings-
pligten i § 41 nu også til at gælde i forhold til § 33, stk. 5, uden dette i øvrigt fremgår af
offentlighedslovens ordlyd. Dette er ikke blot indviklet i en grad, der vanskeliggør admi-
nistration af reglerne, hvilket får betydning, når myndigheder skal begrunde afslag. Det
er også problematisk, at borgere i endnu højere grad ikke kan forstå reglerne ud fra lov-
teksten, men må dybt ned i bemærkninger til ændringsforslag, som det er tilfældet med
den ny fortolkning af ofl. § 41. For at afhjælpe dette problem kan lovforslaget som nævnt
ændres, således at hensynet til de ansatte mere klart fremgår af en selvstændig be-
stemmelse, fx i tilknytning til § 30, eller ved at lovforslaget suppleres med en ændring af
§ 33, nr. 5 samt § 41, hvorved den reelle ændring af betydningen af disse bestemmelser
står klart.
Problematisk grundlag for forvaltningsretlig beslutning
Det fremgår desuden af lovforslaget, at ”den ansattes egen opfattelse af, hvorvidt udle-
vering bør ske, [bør] tillægges betydelig vægt. Dette er problematisk i forhold til alminde-
lig lov- og forvaltningspraksis, hvor man normalt vil lægge objektive vurderinger til grund
for en afgørelse og ikke en enkeltpersons ”opfattelse”. I værste fald stiller man med lov-
ændringen en række offentligt ansatte i udsigt, at de fremover vil kunne optræde ano-
nymt udadtil, blot fordi de ”opfatter”, at udleveringen af deres identitet kan være proble-
matisk. En enkelt løsning på dette problem kunne være at ændre lovteksten, således at
der blev brugt samme begreber i § 9, stk. 2 og § 21, stk. 3. Da ministeriet imidlertid har
tilkendegivet, at de ønsker at begrænse aktindsigt i ansattes navne i videre omfang, end
det kan ske efter den ny formulering i ofl. § 9, stk. 2, er dette måske ikke realistisk. Der-
for bør balancen mellem hensynet til de ansatte og hensynet til de aktindsigtsanmod-
ende borgere afbalanceres mere præcist i bemærkningerne, idet de nuværende formu-
leringer næsten entydig tilgodeset hensynet til de ansatte. Resultat vil med stor sand-
synlighed blive, at mange myndigheder nærmest rutinemæssigt fjerner ansattes navne
fra dokumenter, hvorved der bliver skabt større afstand mellem myndigheder og borgere
– i mange tilfælde helt uden grund.
Nu følger vores mere overordnede kommentarer, som disse også er formuleret i et de-
batindlæg til Altinget.dk:
Regeringen siger, den vil beskytte ansatte, men stiller lovforslag,
der øger risici for chikane
Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole.
Regeringen har i december 2023 sendt et lovforslag i høring, der giver nye mu-
ligheder for at begrænse aktindsigt. Formålet er at styrke beskyttelsen af offent-
ligt ansatte, siger regeringen, men det lever forslaget ikke op til. Link til regerin-
gens lovforslag
Side 4 / 7
Lovforslaget bygger på kriterier og konkrete vurderinger, der tværtimod vil øge
konfliktniveauset. Forslaget vil desuden føre til besværlig administration, store
forskelle i praksis og klagesager.
Beskyttelsen af ansatte mod chikane kan styrkes, hvis Folketinget i stedet vedta-
ger en målrettet undtagelse for identitetsoplysninger om ansatte med borgernære
opgaver, hvor risici for alvorlig chikane er særlig høj. Et sådant forslag skitseres
til sidst i denne artikel.
Forslag om ”chikanøst formål” bliver selvopfyldende profeti
Regeringen foreslår to ændringer i offentlighedsloven. Den første udvider mulig-
heden for at afvise aktindsigt. Efter den nuværende regel kan aktindsigt afvises,
når en myndighed antager, at anmodningen har et ”retsstridigt formål el.lign.” (§
9, stk. 2, nr. 2).
I lovforslaget tilføjes ”chikanøst”, og ”tærsklen for, hvornår en anmodning må
antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål, sænkes betydeligt.”
Som eksempler nævnes bl.a. tilfælde, hvor en borger foretager et uforholdsmæs-
sigt stort antal telefonopkald eller fremsender et uforholdsmæssigt stort antal
breve eller e-mails inden for kort tid (lovforslagets bemærkninger side 19 og 25).
Nogle borgere har svært ved at holde en pæn og høflig tone, når en sag trækker i
langdrag eller får et uønsket udfald. De brede formuleringer om chikanøse for-
mål betyder, at myndigheder kan afvise at give oplysninger til borgere, der opfat-
tes som meget besværlige. Det er svært at se, hvad regeringen vil opnå. Borgere,
der kommer i ”bad standing” kan få hjælp fra andre, der (endnu) ikke er faldet i
unåde hos en myndighed.
Det er forbløffende, at regeringen tror, konfliktniveauet bliver dæmpet ved at fra-
tage højtråbende borgere ret til oplysninger. Chikane som nyt kriterie for afslag
på aktindsigt bliver med stor sandsynlighed en selvopfyldende profeti.
Forslag om hemmeligholdelse af navne efter konkret vurdering
Lovforslagets anden ændring af offentlighedsloven sker i reglen, der giver ret til
aktindsigt i personaleoplysninger om ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejds-
opgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser samt oplysninger om disciplinære
reaktioner mod ansatte i chefstillinger (§ 21, stk. 3). Regeringen foreslår en und-
tagelse for aktindsigt i navne, ”hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed
taler herimod.”
Forslaget er ikke begrænset til navne på ansatte med borgernære funktioner på
særligt udsatte områder. Forslaget kan anvendes på alle forvaltningsområder og
stillingskategorier.
Selvom den nye undtagelse er placeret i en lovregel, der kun omfatter personale-
sager, skal den også kunne anvendes tilsvarende i andre sager, f.eks. oplysninger
om ansattes navne i forbindelse med tilsyns- og afgørelsessager (bemærkninger
Side 5 / 7
side 31-32). Det bliver klaret i lovforslagets bemærkninger med henvisning til
offentlighedslovens generalklausul for ”private eller offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet ” (§ 33, nr. 5).
Undersøgende journalistik bliver også ramt
Anonyme oplysninger er ikke tilstrækkelige, når journalister undersøger sager
om inhabilitet, nepotisme, lønninger, tjenesterejser mv. Anmodninger om aktind-
sigt fra journalister skal ifølge lovforslagets bemærkninger behandles efter lo-
vens såkaldte ”meroffentlighedsregel”. Denne regel pointerer, at myndigheder
kun har pligt til at bruge undtagelser, når oplysninger er omfattet af tavsheds-
pligt (§ 14, bemærkninger side 31). I praksis bliver ”meroffentlighed” typisk af-
vist med en standardbegrundelse.
”Meroffentlighedsreglen” giver myndigheder et bredt skøn, og ændringen vil
klart forringe muligheder for undersøgende journalistik, hvis en myndighed
skønner, at medieomtale kan give væsentlig utryghed for en ansat. Det brede
skøn gælder uanset lovforslagets bemærkninger om, at der skal tungtvejende
hensyn til at afslå aktindsigt.
Udtalelser fra ansatte øger risikoen for chikane
En ansat skal orienteres ved anmodning om aktindsigt i oplysninger om vedkom-
mendes personaleforhold (§ 41). Det nye lovforslag lægger stor vægt på, at den
ansatte får mulighed for at udtale sig: ”Såfremt den ansatte udtaler sig imod ud-
levering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil myndighe-
den som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den ansattes
navn” (bemærkninger side 30).
Udtalelser fra ansatte kan øge spændinger og risici for trusler og chikane. Selv
om navne på ansatte bliver undtaget, vil det ofte være nemt at regne ud, hvem
der er kommet med en udtalelse, der begrunder afslag på aktindsigt. Lovforsla-
gets vægt på udtalelser fra ansatte skaber nye risici for ansatte, der arbejder på
områder, hvor der er særlige risici for chikane.
Ingen undtagelser ved borgerens aktindsigt i egne sager
De fleste aktindsigter med navne på ansatte ved politi, fængsler og psykiatriske
institutioner bliver formentlig givet efter regler, der giver borgeren ret til aktind-
sigt i egne sager. Når formået er at beskytte ansatte, er det besynderligt, at lov-
forslaget ikke har undtagelser for oplysninger om ansattes identitet i forbindelse
med aktindsigt til patienter, indsatte m.fl. i egne sager.
Regler om indsigt i egne sager findes i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven,
sundhedsloven og offentlighedsloven. Disse regler giver ret til oplysninger i
Side 6 / 7
journaler, rapporter og notater. Reglerne er ikke begrænset til oplysninger, der
direkte handler om borgeren, men omfatter også oplysninger om, hvor og hvem
oplysninger kommer fra.
Reglerne om indsigt i egne sager giver kun mulighed for undtagelser, når ”afgø-
rende hensyn” taler mod aktindsigt. Kriteriet er stramt, og afslag skal bygge på
konkret vurdering af nærliggende risici for alvorlig skade. Det er besynderligt, at
Justitsministeriet og regeringen ikke har overvejelser og forslag om begrænsning
af aktindsigt efter disse regler i identitetsoplysninger om ansatte.
En skitse til målrettet beskyttelse
Regeringens forslag om ændringer i offentlighedsloven vil ikke styrke beskyttel-
sen af ansatte, der har særlige risici for chikane. Konkret begrundede afslag med
henvisning chikane vil tværtimod øge konfliktniveauet og give grundlag for chi-
kane i stedet for at forebygge.
De negative virkninger kan undgås, hvis Folketinget i stedet vedtager en målret-
tet undtagelse for ”navne og andre oplysninger, der identificerer menige ansatte
med borgernære funktioner på områder, hvor der er særlige risici for trusler og
alvorlig chikane.”
Undtagelsen skal sigte på at beskytte ansatte mod at navne bliver brugt til at
finde adresser med risiko for chikane ved bopæl og på sociale medier. Undtagel-
sen skal bygge på objektive kriterier, der præciseres i bemærkninger, og den skal
være uafhængig af ønske om anonymisering fra en ansat.
Når undtagelsen ikke skal være begrænset til personalesager, er det misvisende
at placere den i offentlighedslovens regel herom. Undtagelsen kan i stedet place-
res i tilknytning til lovens regel om beskyttelse af enkeltpersoners private forhold
(§ 30). Ligesom denne undtagelse skal den nye undtagelse for identitetsoplysnin-
ger ikke bygge på konkrete vurderinger. Tilsvarende beskyttelse af identitetsop-
lysninger kan sikres ved henvisninger i lovreglerne om indsigt i egne forhold.
Forslaget skal beskytte mod identifikation af menige ansatte, men ikke begrænse
aktindsigt i andre oplysninger i en sag. Forslaget har tre kriterier, der alle skal
være opfyldte for at undtage navne: 1) menige ansatte, 2) borgernære funktioner
og 3) områder, hvor der er særlige risici for trusler og chikane.
Kriteriet ”menige ansatte” betyder i denne sammenhæng, at undtagelsen ikke
må bruges til at hemmeligholde navne på ansatte, der har lederstillinger eller i
øvrigt har overordnet ansvar for indsatser og undersøgelser, f.eks. ordination af
medicin eller undersøgelse af forældreevne.
Side 7 / 7
Kriteriet” borgernære funktioner” skal klargøres i bemærkninger. Det skal præ-
ciseres, at undtagelsen kun omfatter ansatte, der i deres daglige virke har direkte
kontakt med borgere f.eks. på institutioner eller ved politiets indsatser. Undtagel-
sen må ikke bruges til at skjule navne på ansatte, der medvirker ved behandling
af afgørelsessager eller kontrakter.
Hvis Folketinget vil vedtage et forslag i retning af denne skitse eller et lignende
målrettet forslag, skal bemærkninger præcisere hvilke forvaltningsområder, der
er omfattet, fordi de erfaringsmæssigt indebærer særlige risici for trusler og al-
vorlig chikane. Undtagelsen kan f.eks. omfatte menige ansattes arbejdsfunktioner
ved politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og visse sociale boenheder. Sådanne
udsatte forvaltningsområder kan evt. præciseres ved bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Thomas Pallesen Oluf Jørgensen
Lektor i medieret Forskningschef emeritus
tpa@dmjx.dk oj@dmjx.dk
+45 20 41 87 13
From: Stig Bertelsen <Stig.Bertelsen@politiforbundet.dk>
Sent: 16-01-2024 08:51:01 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Vedrørende Justitsministeriets sagsnr. 1011-00825
Til Justitsministeriet.
Se venligst vedhæftede brev.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Stig Bertelsen
Juridisk chef, advokat
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5900
Direkte +45 3345 5932
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt på – e-mail til:
forvaltningsretskontoret@jm.dk
Sagsnr. 2024-00028
1615. januar 2024
HK/sb
Justitsministeriets sagsnr. 2021-00825 – høring over udkast til lovforslag om
ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven
Justitsministeriet har ved brev af 12. december 2023 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltning og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse
af offentlig ansatte i sager om aktindsigt) i høring.
Politiforbundet er enig i de bag lovforslaget liggende hensyn med hensyn til at sikre
en bedre beskyttelse af offentligt ansatte og chikane.
Som i en lang række sammenhænge tidligere tilkendegivet er det dog Politiforbun-
dets opfattelse, at ændring af aktindsigtsregler alene udgør et element blandt mange,
hvis der skal ydes offentligt ansatte en effektiv beskyttelse mod vold, trusler og chi-
kane - noget som desværre efterhånden alt for ofte følger i tilknytning til de offentligt
ansattes udøvelse af deres hverv.
Særligt savnes fortsat effektive redskaber til at beskytte mod og forfølge krænkelser
og chikane initieret på og via sociale medier.
Umiddelbart forekommer det paradoksalt, at man på den ene side de senere år har
fokuseret på bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger, herunder blandt an-
det med hensyn til teknisk beskyttelse mod retsstridig adgang til oplysningerne, data-
minimeringsregler og regler om sletning af personoplysninger, mens man på den an-
den side med navnlig offentlighedsloven åbner mulighed for, at private uden konkret
retlig interesse heri kan skaffe sig adgang til personoplysninger, som ved første øje-
kast fremstår ”uskyldige” og relaterende til den pågældende offentligt ansattes pro-
fessionelle virke, men som i virkeligheden åbner en ladeport for privates mulighed for
eksempelvis at etablere egentlige registre over offentligt ansatte – registre, som de
facto ikke kan kontrolleres, samt at anvende oplysningerne retsstridigt og/eller chika-
nøst.
Med andre ord savner Politiforbundet fortsat en politisk diskussion om den generelle
afvejning af hensynet til en gennemsigtig offentlig forvaltning over for hensynet til be-
skyttelsen af individers personlige integritet, herunder hvilke virkemidler som er eg-
nede til at beskytte begge hensyn.
2.
Med hensyn til det foreliggende udkast til lovforslag, har Politiforbundet med tilfreds-
hed noteret sig, at man ved forslaget ønsker at sænke tærsklen betydeligt for, hvor-
når en aktindsigtsindsigtsanmodning efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven
må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål.
Politiforbundet har desuden med tilfredshed noteret sig, at det med forslaget til æn-
dring af offentlighedslovens § 21, stk. 3, tilsigtes at yde en bedre beskyttelse af of-
fentligt ansatte med hensyn til udlevering af de pågældendes navne. I denne forbin-
delse er det afgørende, at der gives offentligt ansatte lejlighed til at udtale sig om ind-
sigtsanmodningen, herunder om risikoen for at oplysningerne vil blive anvendt rets-
stridigt eller chikanøst, forud for at der træffes afgørelse i sagen. Af samme grund sy-
nes det at være afgørende nødvendigt, at der må stilles krav om, at den indsigtsan-
modende borger identificerer sig selv i forbindelse med anmodningen, og at en ind-
sigtsanmodning kan afvises, hvis den indsigtsanmodende borgers identitet ikke kan
verificeres.
Politiforbundet kan endvidere tilslutte sig forslaget i høringssvaret fra Fagbevægel-
sens Hovedorganisation (FH) om, at der for så vidt angår ansatte med borgnære
funktioner som udgangspunkt skal ske sletning af medarbejdernes navne før en akt-
indsigt gennemføres, eftersom hensynet til offentlighedens indsigt og kontrol med
den offentlige forvaltning sagtens kan varetages, uden at navne på de ansatte med
borgernære funktioner udleveres. Politiforbundet tilslutter sig også FH´s forslag om,
at offentligt ansatte gives egentlig partsstatus i sager vedrørende indsigt efter reg-
lerne i offentlighedslovens § 21, stk. 3.
Med hensyn til oplysninger i øvrigt, der skal meddeles efter reglerne i offentlighedslo-
vens § 21, savnes der efter Politiforbundets opfattelse fortsat en præcisering af,
hvilke uddannelsesoplysninger, som der skal meddeles indsigt i. Politiforbundet er
bekendt med en praksis, hvorefter der meddeles indsigt i alle uddannelsesoplysnin-
ger, som ansættelsesmyndigheden i politiet er i besiddelse af, uanset at en række af
disse uddannelsesoplysninger ikke har nogen som helst relevans for den offentligt
ansattes aktuelle arbejdsfunktion og varetagelse af hvervet. Som et eksempel med-
deles der p.t. oplysninger om faglige uddannelser, herunder uddannelser på tekniske
skoler (inkl. navn og sted på uddannelsesstedet). Her er der tale om oplysninger,
som måske nok var relevante i vurderingen af, hvorvidt en ansøger kunne ansættes
til optagelse på Politiskolen, men som herefter kun meget sjældent har relevans for
den pågældendes varetagelse af sit hverv. Politiforbundet skal derfor opfordre til, at
det præciseres, at der alene skal meddeles indsigt i uddannelsesoplysninger, som er
relevante for den aktuelle arbejdsfunktion.
Som allerede nævnt, er det Politiforbundets opfattelse, at forslaget – hvis det gen-
nemføres – alene vil udgøre et blandt en række nødvendige elementer i en effektiv
beskyttelse af offentligt ansatte. Forslaget og bemærkningerne adresserer (måske
nok i sagens natur) ikke det forhold, at det er muligt for borgere fra offentlige myndig-
heder at skaffe sig personoplysninger, herunder oplysninger om navn, vedrørende
offentligt ansatte - uden at det sker i forbindelse med anmodninger om indsigt efter
reglerne i offentlighedsloven eller forvaltningsloven.
Som eksempel på ovenstående kan det nævnes, at der i forbindelse med klage til
Politiklagemyndigheden – i visse tilfælde selv hvis der er tale om grundløse klager,
der afvises – fortsat gives oplysning til klageren om den indklagedes navn. Dette
3.
gælder, selvom den indklagede i første omgang af klageren kun er identificeret ved
sit markeringsnummer (som kan aflæses på den indklagedes uniform).
Politiforbundets ønsker derfor hermed også at henlede opmærksomheden på beho-
vet for – hvis hensynet til beskyttelse af offentligt ansatte effektivt skal forfølges i hø-
jere grad end i dag - at kunne foretage anonymisering af medarbejderne eksempelvis
allerede i forbindelse med udarbejdelsen af politirapporter (hvor navne kan erstattes
eksempelvis af markeringsnummeret eller lignende) og i forbindelse med afgivelse af
vidneforklaringer i retten.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Heino Kegel
Forbundsformand
(fremsendes elektronisk uden underskrift)
From: Martin Herss <maher@ac.dk>
Sent: 16-01-2024 09:45:56 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Til Justitsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Akademikernes til lovforslag om styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt.
Med venlig hilsen
Martin Herss
Konsulent
T +45 2060 3396
E maher@ac.dk
Akademikerne | akademikerne.dk | | twitter.com/ACakademikerne
Akademikerne er talerør for 480.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Den 16. januar 2024
Sagsnr. S-2023-1132
Dok.nr. D-2023-52231
maher/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høringssvar til lovforslag om styrket beskyttelse af offent-
ligt ansatte i sager om aktindsigt
Akademikerne har d. 12. december 2023 fra Justitsministeriet modtaget
en høring til ovennævnte lovforslag, hvis overordnede formål er at styr-
ke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt.
Akademikerne kan overordnet set henholde os til vores bemærkninger
af 18. august 2022, der er vedhæftet som bilag.
Akademikerne skal herudover bemærke, at vi er positive overfor be-
grænsningen af den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 9 a,
stk. 2, til alene at gælde ”retsstridige formål el.lign.”, og dermed ikke
længere indebærer en ændring af retstilstanden og en begrænsning af
adgangen til partsaktindsigt.
Akademikerne skal endvidere bemærke, at vi er positive overfor fjernel-
sen af ændringen af forældelsesloven fra lovforslaget, idet ændringen
ikke i øvrigt vedrørte beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktind-
sigt.
Med venlig hilsen
Martin Herss
D: 20603396
E: maher@ac.dk
Den 18. august 2022
Sagsnr. S-2022-887
Dok.nr. D-2022-46891
jdj/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Akademikernes høringssvar til lovforslag om ændring af
offentlighedslov, forvaltningslov og forældelseslov (styrket
beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt mv.)
Akademikerne har fra Justitsministeriet modtaget en høring til oven-
nævnte lovforslag, hvis overordnede formål er at styrke beskyttelsen af
offentligt ansatte i sager om aktindsigt.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder dels et forslag om ændring af offentlighedsloven
og forvaltningsloven, så det i videre omfang bliver muligt at afslå at be-
handle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige el-
ler chikanøse hensigter. Med forslaget sænkes således tærsklen for,
hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller
chikanøst formål eller lignende, betydeligt. Det understreges dog, at
forslaget ikke har til formål at begrænse pressens eller forskeres adgang
til at søge aktindsigt i forvaltningen.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om ændring af offentlig-
hedslovens regler om aktindsigt i personalesager, så der i videre omfang
tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om den
ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af forældelseslo-
vens regler om foreløbig afbrydelse af forældelse, sådan at reglerne
kommer til at afspejle ombudsmandens sagsgange. Det kan medvirke til
at undgå, at fordringshavere kan se sig nødsaget til at anlægge retssag
med det formål at afbryde forældelsesfristen.
Akademikernes bemærkninger
Akademikerne kan fuldt ud genkende, at visse grupper af offentligt an-
satte jævnligt oplever at blive udsat for vold, trusler, chikane eller an-
den intimiderende adfærd, herunder digitalt, fra borgere, og finder der-
for, at det kan være nødvendigt med tiltag, der øger beskyttelsen af
offentligt ansatte.
Det er dog en væsentlig balance, at tiltagene ikke fører til en øget luk-
kethed i den offentlige forvaltning og samfundet i det hele taget. Åben-
Justitsministeriet
Forvaltningsretskontoret
forvaltningsretskontoret@jm.dk
mopp@jm.dk
j.nr. 2021-7610-0012.
Side 2 af 3
hed i forvaltningen er en grundpille i et demokratisk samfund, og derfor
er det helt afgørende, at udgangspunktet og hovedreglen altid er, at
borgere, presse og forskere kan få videst mulig indsigt i forvaltningens
arbejde.
Med lovforslaget vil det fremover være muligt at undtage for aktindsigt,
hvis en anmodning antages at være chikanøs uden, at den dog anses for
at tjene et retsstridigt formål. Akademikerne anerkender, at åbenlyst
chikanøse anmodninger om aktindsigt skal kunne afvises – hvilket jo
også allerede er tilfældet efter de gældende regler.
Men med nedsættelsen af ”tærsklen” for, hvornår en anmodning anses
for at tjene et chikanøst formål, overlades samtidigt myndigheden et
meget vidt skøn, og der kan være risiko for, at en sådan regel med tiden
kan føre til, at balancen tipper, og det fører til en mere lukket offentlig
forvaltning, end hvad der en hensigtsmæssigt. Dette kan eksempelvis
være tilfældet, hvis forvaltningen afviser en anmodning om aktindsigt
som chikanøs, men hvor det reelt er begrundet i ressourcemæssige år-
sager, da forvaltningen ikke kan afsætte ressourcer til at realitetsbe-
handle aktindsigtsbegæringen.
Lovforslaget kunne derfor med fordel have et afsnit med om de gælden-
de regler for myndighedens pligt til at begrunde et afslag på aktindsigts-
anmodning samt klagevejledning. Tilsvarende ville det være ønskeligt,
hvis det blev tydeliggjort i lovforslaget, at beslutninger om aktindsigt og
egen acces efter offentlighedsloven, partsaktindsigt efter forvaltningslo-
ven samt indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 er selv-
stændige afgørelser i forvaltningslovens forstand, og således også skal
følge de almindelige forvaltningsretlige regler.
Akademikerne noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at den foreslå-
ede udvidelse af anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2,
nr. 2, ikke har til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der sø-
ger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning, eller som ledsages af kritik af myndigheden eller dens an-
satte.
Desuden hæfter Akademikerne sig ved, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at forslaget ikke har til formål at begrænse pressens
eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forud-
sættes således, at behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra masse-
medier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et aner-
kendt forskningsinstitut kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med
henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Side 3 af 3
Akademikerne forudsætter derfor, at massemedier samt forskere vil få
den samme adgang til aktindsigt som hidtil, og at det kun helt undtagel-
sesvist vil blive afvist.
Akademikerne tilslutter sig i øvrigt lovforslagets forslag om ændring af
forældelseslovens regler.
Behov for mere åbenhed i den politiske beslutningsproces
Afslutningsvist skal Akademikerne mere overordnet foreslå, at der tages
initiativ til en evaluering og revision af offentlighedsloven og særligt
dens bestemmelser om ministerbetjening i bl.a. §§ 24 og 27, så der
bliver fundet den rette balance, som på den ene side sikrer regering og
ministre rådgivning og bistand fra embedsværket, og på den anden side
offentlighedens interesse til indsigt i det arbejde. Lovforslagets bestem-
melser og hensynene til styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager
om aktindsigt, bør ligeledes indgå i en samlet afvejning i forhold til mini-
sterbetjeningsreglerne.
Det bemærkes, at vores medlemsorganisation Dansk Journalistforbund
fremsender særskilt høringssvar, der dækker deres holdning til lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper David Jensen
D: 22495862
E: jdj@ac.dk
From: £Koncern Jura (101s146) <LKoncern.Jura@krfo.dk>
Sent: 16-01-2024 11:01:45 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Mette Kjølby
<Mette.Kjolby@krfo.dk>; Vibeke Greve <Vibeke.Greve@krfo.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Til Justitsministeriets Departement, Forvaltningsretskontoret
Vedr. j.nr. 2021-00825
Direktoratet for Kriminalforsorgen har følgende bemærkninger til høringen:
Lovforslaget har til formål at imødegå en stigende tendens til, at visse borgere benytter de eksisterende
regler om aktindsigt til at få udleveret oplysninger om offentligt ansattes navne, som efterfølgende
udnyttes til at chikanere de pågældende.
Med lovforslaget foreslår Justitsministeriet for det første, at det vil blive muligt i større omfang at afslå at
behandle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller chikanøse hensigter, og for det
andet indeholder lovforslaget et forslag om ændring af offentlighedslovens regler om aktindsigt i
personalesager. Myndighedernes adgang til at afslå en aktindsigtsanmodning eller en
partsaktindsigtsanmodning efter henholdsvis offentlighedslovens § 7 og forvaltningslovens § 9 udvides med
lovforslaget. Det foreslås desuden, at det i visse tilfælde skal være muligt for myndigheder ikke at meddele
indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod,
når der søges om aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige efter
offentlighedslovens § 21.
Med lovforslaget foreslås, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter der
ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed
taler herimod. Ændringen har til formål at sikre, at der tages hensyn til den ansattes tryghed ved
vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en sag om aktindsigt i eksempelvis
en personalesag.
Direktoratet skal indledningsvist bemærke, at medarbejdere i kriminalforsorgen i stigende grad udsættes
for vold, trusler og chikane fra indsatte. Direktoratet kan derfor støtte lovforslaget, som tilgodeser behovet
for at beskytte kriminalforsorgens medarbejdere i forbindelse med sager om aktindsigt.
Lovforslaget ses endvidere at være i tråd med kriminalforsorgens initiativ om medarbejderbeskyttelse,
hvorefter medarbejderes efternavne anonymiseres på ID-kort ved klientkontakt og i stedet anvende et
unikt medarbejder-ID (personale-nummer), så medarbejderen altid kan identificeres.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at udlevering af oplysninger om den ansattes navn alene vil
kunne nægtes, såfremt der foreligger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Det forudsættes i
lovforslaget, at vurderingen af, om der foreligger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, skal foretages
på baggrund af den ansattes eventuelle bemærkninger til udleveringsspørgsmålet. Det forudsættes
endvidere, at såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er
nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den
ansattes navn.
Direktoratet finder, at det er en væsentlig balance, at lovforslaget ikke fører til en øget lukkethed i den
offentlige forvaltning. Direktoratet finder det derfor positivt, at det fremgår af bemærkningerne, at en helt
generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil
udløse en følelse af utryghed hos den ansatte, dog ikke vil være tilstrækkelig, ligesom at den
omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig tone over
for den ansatte, eller at der foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og den
aktindsigtssøgende, ifølge bemærkningerne normalt heller ikke vil være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i
den ansattes navn.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at kriminalforsorgen modtager relativt få aktindsigtsanmodninger efter
offentlighedslovens § 21, stk. 3.
Med venlig hilsen
Johanne Kofod
Juridisk specialkonsulent
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Direkte tlf.: +45 7255 4709
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
[Bemærk] - Denne e-mail kommer fra en afsender udenfor organisationen. Du må ikke trykke på links og åbne vedhæftede filer, hvis du ikke
kender afsenderen.
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Når du har kontakt til Kriminalforsorgen, behandler vi dine personoplysninger (dit navn, e-mail og andre oplysninger, som du har sendt). Læs mere
om, hvordan Kriminalforsorgen behandler personoplysninger.
From: Dataetiskraad <>
Sent: 16-01-2024 11:18:15 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høring vedr. Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt - j.nr.
2021-00825
Til rette vedkommende
Hermed sendes på vegne af Dataetisk Råd høringssvar vedr. Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte
i sager om aktindsigt).
Dataetisk Råd står til rådighed såfremt der måtte være spørgsmål.
Med venlig hilsen
Bergliot Christensen
Sekretariatet for Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
www.dataetiskraad.dk
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 16 januar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Justisministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt elektronisk til forvaltningsretskontoret@jm.dk med kopi til
chhe@jm.dk
From: Ulrike Rosenmejer <ulro@tv2.dk>
Sent: 16-01-2024 11:33:01 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>; Pernille Stærke Jensen
<pest@tv2.dk>; Josephine Gremaud Rosenberg DR Jura <ROJR@dr.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven - j.nr. 2021-00825
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes fælles høringssvar af DR og TV 2 vedr. ovenfor anførte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ulrike Rosenmejer
Corporate Legal Counsel, (LL.M)
TV 2 Jura
M +45 30 17 30 22
ulro@tv2.dk
TV 2 Danmark A/S
Teglholm Allé 16, DK-2450 København SV
Rugaardsvej 25, DK-5100 Odense
T +45 39 75 75 75
tv2.dk
From: Rasmus Gregers Madsen <rgm@danskemedier.dk>
Sent: 16-01-2024 11:53:28 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar fra Danske Medier - forslag til lov om ændring af offentlighedsloven og
forvaltningsloven (j.nr. 2021-00825)
Se venligst vedlagte høringssvar fra Danske Medier. Der henvises til j.nr. 2021-00825.
Venlige hilsener
Rasmus Gregers Madsen
Juridisk Konsulent
Legal Advisor
Richshuset
Rådhuspladsen 16, 4. sal
1550 Kbh V.
LinkedIn / Twitter
M: +45 92 15 10 29
E: rgm@danskemedier.dk
Cookie- og persondatapolitik
Richshuset
Rådhuspladsen 16, 4. sal
1550 Kbh V.
+45 33 97 40 00
info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
Til Justitsministeriet
Sendt elektronisk til forvaltningsretskontoret (forvaltningsretskontoret@jm.dk) og fuldmægtig
Christina Seeneha Henriksen
16. januar 2024
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 12. december 2023 med
opfordring til at komme med bemærkninger til lovforslaget om ændring af offentlighedsloven og
forvaltningsloven.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Medierne varetager rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan, der kigger
forvaltningen og lovgivningsmagten efter i sømmene og formidler oplysninger om væsentlige
samfundsanliggender til den brede offentlighed. Undertiden sker dette også med udgangspunkt i en
henvendelse fra borgere, der selv har søgt aktindsigt i en sag. Denne mulighed for, at borgere
gennem aktindsigtssagen kan give medierne indsigt i relevante forhold, bør lovgivningen ikke
forhindre eller vanskeliggøre.
Foreningen konstaterer, at lovforslaget som udgangspunkt ikke har til hensigt at indskrænke
mediernes adgang til aktindsigt. På trods af dette, kan de foreslåede begrænsninger i bl.a. adgangen
til oplysning om offentligt ansattes navne risikere at ramme mediernes adgang til at opnå relevante
oplysninger, da historier af stor værdi for medierne også bliver til på baggrund af borgernes sager om
aktindsigt. Selvom lovforslaget ikke har til hensigt at begrænse mediernes adgang til aktindsigt, kan
lovforslaget således ramme medierne indirekte, når borgernes adgang til aktindsigt indskrænkes.
Det fremgår af lovforslaget, at der i de senere år er sket en stigning i antallet af sager, hvor offentligt
ansatte udsættes for vold, trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde. Flere offentlige
myndigheder oplever således også, at offentligt ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at
borgeren på baggrund af en anmodning om aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den
ansattes navn.
Foreningen anerkender, at det er et problem, at offentligt ansatte udsættes for chikane, alene fordi
de udfører deres arbejde. Det nærmere omfang af den chikanøse adfærd, som har relation til en
borgers anmodning om aktindsigt, bør dog undersøges nærmere, inden det overvejes at indføre
begrænsninger i retten til aktindsigt.
Gældende ret giver allerede myndighederne mulighed for at afvise anmodninger om aktindsigt efter
offentlighedsloven eller forvaltningsloven, hvor en konkret vurdering fører til, at anmodningen
vurderes at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål. Samtidigt er chikane af offentligt ansatte i
Side 2 af 4
forbindelse med udførelsen af tjenesten eller i anledningen af samme særskilt strafbelagt efter
straffelovens § 119 a.
Åbenhed og informationsfrihed er hjørnesten i et demokratisk samfund, som bør veje tungt i mødet
med andre hensyn, som det også anføres i Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 20201
.
Offentlighedsloven har til formål at sikre åbenhed hos myndighederne, og ændringer i retten til
aktindsigt bør fortsat følge dette klare formål. Ligeledes bør forvaltningslovens regler om aktindsigt
forsat sikre åbenhed og gennemsigtighed for den borger, der er part i en sag.
Hertil bør princippet om meroffentlighed altid tillægges betydelig vægt, så medierne i videst muligt
omfang har adgang til de nødvendige informationer, der indgår i det redaktionelle indhold.
Foreningen ser derfor med glæde på den nyligt indgåede aftale om at nedsætte et sagkyndigt udvalg,
der skal komme med forlag til ændringer af reglerne i offentlighedsloven, der bl.a. kan give bedre
adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser.
Ad forslaget om ændringen af offentlighedslovens § 9, stk. 2
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ordning, at myndigheden med den ønskede
ændring vil kunne afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, hvis den aktindsigtssøgende borger
tidligere har udvist retsstridig eller chikanøs adfærd, ”medmindre det står klart, at anmodningen ikke
tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende”. Hermed vendes lovens udgangspunkt om
offentlighed i forvaltningen på hovedet og medfører en usikker retsstilling for den omfattede borger.
Samtidigt fremgår det heller ikke klart af lovforslaget, hvordan myndigheden nærmere afgør,
hvorvidt en aktindsigtsanmodning ”tillige skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller
lignende”. Hermed opstår en betydelig risiko for, at en ellers legitim anmodning om aktindsigt hos
myndigheden afslås, fordi denne til dels vurderes at kunne tjene et chikanøst formål.
Foreningen mener således, at der er behov for at afklare disse dele af den foreslåede ordning
beskrives nærmere i bemærkningerne til lovforslaget, inden dette eventuelt fremsættes for
Folketinget. I den sammenhæng bør det præcise omfang af aktindsigtsanmodninger, der fremsættes
med chikanøse hensigter, også beskrives nærmere.
I den sammenhæng bør det desuden overvejes, om man ikke allerede i tilstrækkeligt omfang kan
afvise chikanøse anmodninger om aktindsigt efter den gældende OFL § 9, stk. 2, ligesom chikane af
offentligt ansatte særskilt kan straffes efter straffelovens § 119 a.
Ad forslaget om ændringen af forvaltningslovens § 9 a
1
Betænkning nr. 1573 ’Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark’ s. 734, afgivet af
Ytringsfrihedskommissionen.
Side 3 af 4
Det anføres i lovforslaget, at den foreslåede ændring til forvaltningslovens § 9 a har til formål
lovfæste den gældende praksis, hvorefter en anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven § 9
forudsættes at kunne afslås, såfremt denne antages at tjene et retsstridigt formål eller lignende.
Det fremgår af den foreslåede ordning, at man ikke ønsker at ændre på retstilstanden og dermed
sænke barren i forhold til gældende retspraksis, hvilket er positivt. Når borgeren er part i en sag, må
et afslag på aktindsigt i dennes egen sag være begrænset til de helt særlige tilfælde, hvor borgeren
fremsætter klart retsstridige aktindsigtsanmodninger.
Det er samtidigt uklart, hvornår det ifølge forslaget kan antages, at aktindsigten tjener et retsstridigt
formål. Dertil er det heller ikke tydeligt, hvad der nærmere menes med udtrykket ”eller lignende”, og
om dette åbner for muligheden for at afslå flere aktindsigtsanmodninger, end formålet tilsiger.
Danske Medier skal på denne baggrund opfordre til, at disse forhold bliver afklaret og tydeligt
beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, såfremt dette fremsættes for Folketinget.
Ad forslaget om ændringen af offentlighedslovens § 21, stk. 3
Foreningen konstaterer, at lovforslaget ikke har til hensigt at indskrænke massemediernes adgang til
at få aktindsigt i oplysninger om den offentligt ansattes navn ved anmodning om aktindsigt i dennes
navn, stilling og arbejdsopgaver m.v. Ikke desto mindre risikerer medierne også her at blive ramt
indirekte af lovforslaget, hvis en borger ikke kan få aktindsigt i oplysningerne om den offentligt
ansattes navn og dele disse oplysningerne med medierne.
Samtidigt finder foreningen det problematisk, at der skal lægges betydelig vægt på den ansattes egen
opfattelse af, hvorvidt dennes navn skal udleveres i forbindelse med aktindsigtssagen – også når der
ikke er tale om egentlige chikanetilfælde. Dette vil medføre en usikker retstilstand, og i stedet bør
der anvendes en konkret helhedsvurdering, hvori den ansattes egen opfattelse af chikanen indgår
som et af flere elementer i vurderingen.
Dertil rejser forslaget spørgsmålet om, hvordan det nærmere afgøres, om der er ”væsentlige
hensyn”, der taler imod at give aktindsigt i den offentlige ansattes navn. Det er som udgangspunkt
altid væsentligt for borgeren at kende navnet på den pågældende, som behandler vedkommendes
sag, og indsigten i dennes navn afspejler det klare princip om gennemsigtighed i forvaltningen.
Det er også uklart, hvorledes myndighederne i praksis skal kunne vurdere, hvorvidt en anmodning
om aktindsigt ”tillige” har til formål at udøve chikane, og hvorvidt dette i praksis betyder, at
anmodningen således skal skilles ud i henholdsvis en ’lovlig’ og i en ’chikanøs’ del, når den behandles.
Undtagelsen af oplysningen om den offentligt ansattes navn indebærer således en unødvendig
indskrænkning i adgangen til aktindsigt, der bryder med det klare princip om gennemsigtighed i den
offentlige forvaltning.
Side 4 af 4
Samlet set finder Danske Medier, at lovforslaget indebærer en række unødvendige indskrænkninger i
borgernes adgang til aktindsigt og går imod hensynet til informationsfrihed og gennemsigtighed.
Adgangen til aktindsigt er i forvejen begrænset af en lang række undtagelser, og beskyttelsen af
offentligt ansatte mod chikane kan efter foreningens mening allerede i tilstrækkeligt omfang opnås
gennem gældende lovgivning.
Foreningen vil på denne baggrund opfordre til at Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger indgår i
den kommende revidering af offentlighedslovens regler, så hensynet til åbenhed og gennemsigtighed
i forvaltningens arbejde tillægges langt mere vægt til gavn for borgere, medier og den demokratiske
samtale generelt. Enhver undtagelse til adgangen til aktindsigt bør være tilstrækkeligt præcis og
velbegrundet.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Henvendelser herom kan rettes til juridisk konsulent Rasmus G. Madsen på rgm@danskemedier.dk
eller telefon 92 15 10 29.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Konstitueret adm. direktør
From: Sara Brahmer Svendsen <SABS@domstolsstyrelsen.dk>
Sent: 16-01-2024 15:04:25 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr.
2021-00825
Til Justitsministeriet
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til vedlagte lovforslag med jeres j. nr. 2021-00825.
Med venlig hilsen
Sara Brahmer Svendsen
Specialkonsulent
Direkte: + 45 29616496
sabs@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks
Domstole. Tryk ikke på links og åben ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender
afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Hans Jørgen Dybro <dyb@journalistforbundet.dk>
Sent: 16-01-2024 15:05:54 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Dansk Journalistforbunds høringssvar til forslag om ændring af offentlighedsloven
mv., j.nr. 2021-00825
Til Justitsministeriet
Hermed vedhæftes høringssvar vedr. forslag om ændring offentlighedsloven.
Bekræft gerne modtagelsen af denne mail.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Dybr
o
politisk konsulent
+45 33 42 80 0
0
+45 27 25 80 4
4
Journalistforbundet.dk
Gammel Strand 46 , 1202 København K
DJ behandler dine personoplysninger. DJ opfordrer derfor til, at du læser om
, hvordan DJ behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik her.
Indholdet af denne mail bedes behandlet fortroligt. Er du ikke den rette mo
dtager, skal du kontakte mig straks,
slette denne mail samt evt. vedhæftede filer uden at gemme en kopi.
1/7
Dansk Journalistforbunds høringssvar til forslag om ændring af offentlighedsloven
og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt),
j.nr. 2021-00825.
Justitsministeriet har fremsendt et udkast til forslag til lov om ændring af offentlighedsloven
og forvaltningsloven.
Det fremsendte forslag er stort set identisk med det forslag, som Justitsministeriet sendte
i høring i sommeren 2022.
Begrundelsen for at lave de foreslåede yderligere og meget markante undtagelser for
retten til aktindsigt er ifølge bemærkningerne til forslaget, at der ”…over de senere år er
sket en stigning i antallet af sager, hvor offentligt ansatte udsættes for vold, trusler eller
chikane i forbindelse med deres arbejde…”.
DJ har forståelse for hensynet til at beskytte udsatte menige offentligt ansatte mod
chikane.
Men dette hensyn bør indgå sammen med en række andre væsentlige hensyn
i en samlet og gennemgribende forbedring af offentlighedsloven og åbenheden
i den offentlige forvaltning.
Nu bliver det i stedet endnu et skridt imod større lukkethed.
På den baggrund må DJ afvise udgangspunktet for det fremsendte udkast.
Regeringen har netop offentliggjort en aftale med Danmarksdemokraterne, Konservative
og Radikale Venstre om nedsættelsen af et lovforberedende udvalg om ændring af
offentlighedsloven. Og man har offentliggjort kommissoriet for udvalget.
DJ har fået mulighed for at udpege et medlem til dette udvalg. Det er vi tilfredse med.
Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet i udvalget – og til at afslutte det, så det
lovforberedende arbejde kan blive til en egentlig lov.
Efter vores opfattelse ville det imidlertid være både naturligt og ordentligt at lade forslaget
om beskyttelse af offentligt ansatte indgå i udvalgets arbejde. For hensynet til de offentligt
ansatte skal indgå og afvejes sammen med en række andre og lige så væsentlige hensyn.
Ifølge aftalen og kommissoriet for udvalget er formålet med arbejdet, at der skal være en
videre adgang til aktindsigt end i dag. Med det fremsendte forslag træder man imidlertid et
skridt tilbage mod større lukkethed – og potentielt en meget større lukkethed.
København den 16. januar 2024
Til Justitsministeriet
sendt pr. mail til forvaltningsretskontoret@jm.dk
og CHHE@jm.dk
2/7
DJ må samtidig afvise Justitsministeriets konkrete udkast til lovforslag.
Først og fremmest fordi de yderligere undtagelser for aktindsigt er formuleret så
bredt og ukonkret, at myndighedernes muligheder for skønsmæssigt helt at afvise
aktindsigt vil blive udvidet langt ud over sit formål.
Som udkastet til lovforslaget er formuleret, vil det betyde, at borgernes retssikkerhed og
mulighed for aktindsigt i egne sager vil blive klart forringet.
Det vil desuden betyde, at journalisters og mediers mulighed for at undersøge sager af
væsentlig offentlig interesse vil blive stærkt begrænset. Blandt andet fordi journalister ofte
tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på
grundlag af disse.
DJ har fra vore medlemmer modtaget flere konkrete eksempler på undersøgende
journalistik, som vanskeligt eller slet ikke ville kunne laves med de undtagelser, der er
foreslået i Justitsministeriets udkast.
Det drejer sig blandt andet om kræftskandalen fra Region Midtjylland (journalisterne bag
afsløringen har netop modtaget Cavlingprisen), sager vedrørende akuttelefonen 1813, og
sager inden for det psykiatriske område med flere.
Derudover giver lovforslaget ikke i praksis den beskyttelse af de udsatte menige
offentligt ansatte, som man ønsker.
Mange menige offentligt ansatte med borgernære funktioner vil ikke få den beskyttelse af
lovforslaget, som er tiltænkt. Det gælder for eksempel inden for fængselsvæsenet og
psykiatrien. Her har indsatte og psykiatriske patienter ret til aktindsigt efter andre regler,
som ikke berøres af forslaget.
Fra DJ’s side betvivler vi ikke, at antallet af offentligt ansatte, der oplever chikane, er
stigende – det oplever vi desværre også blandt journalister i medierne.
Men vi tillader os alligevel at kritisere, at man fra Justitsministeriets side ikke er grundigere
med at underbygge behovet for en så markant lovændring end de få bemærkninger i
indledningen på side 4.
Denne kritik af lovforslaget bliver uddybet i en grundig analyse, som DJ bad
jurist Oluf Jørgensen om at gennemføre ifm. høringen i sommeren 2022.
På de følgende sider er der et uddrag af denne analyse.
Hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller kommentarer,
hører vi gerne om det.
Venlig hilsen
Tine Johansen
formand
3/7
Bilag til DJ’s høringssvar:
Uddrag af analyse af Justitsministeriets udkast til lovforslag
om nye undtagelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven, august 2022
af Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
(…)
Myndigheders mulighed for helt at afvise aktindsigt bliver udvidet betydeligt
Justitsministeriet foreslår to ændringer i offentlighedsloven. Ved den første ændring tilføjes
”chikanøst” efter ”retsstridigt” i reglen, der giver mulighed for helt at afvise en anmodning
om aktindsigt, når anmodningen må antages at skulle tjene et sådant formål (§ 9, stk. 2,
nr. 2).
Efter ændringen vil undtagelsen ikke være begrænset til klare tilfælde af misbrug.
En myndighed kan helt afvise aktindsigt i en sag, når den antager, at aktindsigt vil tjene et
chikanøst formål eller lignende. Undtagelsen er ikke begrænset til at beskytte ansatte, men
kan også beskytte myndigheder. Ifølge Justitsministeriet betyder ændringen, at ”tærsklen
for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål,
sænkes betydeligt.”
Justitsministeriet skriver i lovforslagets bemærkninger, at udvidelsen af anvendelses-
området ikke har til formål at afskære en anmodning om aktindsigt, der søger at afdække
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller som ledsages af
kritik af myndigheden eller dens ansatte. Justitsministeriet tilføjer: ”En sådan anmodning vil
dog kunne afslås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmod-
ningen giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tillige skal tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 18 - 19).
Ifølge Justitsministeriets bemærkninger har ændringen ikke til formål at begrænse
pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Justitsministeriet
tilføjer, at ”behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af medie-
ansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut kun helt undtagelses-
vist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.
2.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 19).
Den brede formulering af undtagelsen udelukker ikke, at undtagelsen kan bruges til at
lukke helt for offentlighed om en sag, hvis en myndighed vurderer, at medieomtale giver
væsentlige risici for chikane mod ansatte eller en myndighed.
(…)
Navne på ansatte kan hemmeligholdes ved væsentlige hensyn til tryghed
Den anden ændring af offentlighedsloven sker i reglen, der giver ret til aktindsigt i oplysnin-
ger om ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og
tjenesterejser samt oplysninger om disciplinære reaktioner mod ansatte i chefstillinger (§
21, stk. 3). Justitsministeriet foreslår en undtagelse for aktindsigt i navne, ”hvis væsentlige
hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.”
4/7
Ansatte skal høres ved anmodning om aktindsigt i personalesager jf. den gældende
offentlighedslov § 41. Ifølge Justitsministeriet skal der lægges stor vægt på ansattes
udtalelse: ”Såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og
dette er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere
oplysninger om den ansattes navn.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 19).
Selvom undtagelsen kun omfatter aktindsigt i personalesager, forudsætter Justits-
ministeriet, at oplysninger om offentligt ansattes navne i andre sager tilsvarende vil kunne
undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens generalklausul (§ 33, nr. 5).
Justitsministeriet skriver: ”Oplysninger om ansattes navne vil dog ofte indgå i andre sager
end personalesager. Eksempelvis vil den ansattes navn kunne fremgå af en mail-
korrespondance i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en afgørelsessag.
De beskyttelseshensyn, som begrunder den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil også kunne
gøre sig gældende i disse situationer … ” (Bemærkninger til § 1, nr. 2, side 34 - 35).
Justitsministeriet skriver: ”Den foreslåede bestemmelse om undtagelse for navne omfatter
derimod som det klare udgangspunkt ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser,
regioner, kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen
borgerkontakt. Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist finder
anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.” (Bemærkninger til § 1, nr. 2, side 32)
Den brede formulering af undtagelsen og Justitsministeriets bemærkninger udelukker ikke,
at undtagelsen kan bruges til at hemmeligholde navne på ansatte, der ikke har borgernære
opgaver på områder, hvor der er særlige risici for chikane.
Ifølge Justitsministeriets bemærkninger skal oplysninger til journalister om ansattes navne
behandles efter lovens såkaldte ”meroffentlighedsregel” (offentlighedsloven § 14).
Offentlighedsloven er principielt en minimumslov, der ikke udelukker mere offentlighed, og
”meroffentlighedsreglen” pointerer blot, at myndigheder kun er forpligtede til at bruge de
undtagelser, der svarer til regler om tavshedspligt. ”Meroffentlighed” i sager, der er
besværlige for en myndighed, bliver i praksis typisk afvist med en standardbegrundelse.
Justitsministeriet skriver, at navneoplysninger forudsættes at blive meddelt ved anmodning
om aktindsigt fra journalister ved et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en
forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut. ”Det gælder imidlertid ikke, hvis der fore-
ligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed.” Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i
medier indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for chikane m.v. (Bemærk-
ninger pkt. 2.1.3, side 19 - 20).
Anonyme oplysninger er ikke tilstrækkelige, når pressen undersøger sager om inhabilitet,
nepotisme, lønninger, tjenesterejser mv. ”Meroffentlighedsreglen” giver myndigheder et
bredt skøn, og ændringen vil klart forringe muligheder for undersøgende journalistik, hvis
myndigheder skønner, at medieomtale kan give væsentlig utryghed for en ansat.
Borgerens ret til aktindsigt i egne sager bliver klart forringet
Forvaltningsloven giver den enkelte borger ret til aktindsigt i egne sager, hvor myndigheder
skal træffe afgørelse f.eks. sager om skat, byggeri, førtidspension, aktivering, handi-
cappede børn, tvangsfjernelse af børn eller erstatning for nedlukning af erhverv.
5/7
Lovforslaget indsætter en ny regel som stk. 2 i forvaltningslovens § 9 a: ”Behandlingen af
en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås,
i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
el.lign.”
Den nye regel vil give myndigheder mulighed for helt at afvise aktindsigt, når det antages,
at den vil blive brugt til chikanøst formål. Det bliver ikke en betingelse, at borgeren tidligere
har vist chikanøs adfærd.
Hidtil har aktindsigt til en borger, der er part i en sag, kun kunnet begrænses efter
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Denne undtagelse kan kun bruges, når partens interesse i
at varetage sine interesser i en sag må vige for ”afgørende” hensyn.
Den nye regel vil væsentligt udvide myndigheders muligheder for at afvise aktindsigt til
borgere, der er part i en sag. Den vil ”omfatte alle former for chikanøs adfærd, og vil finde
anvendelse, uanset om adfærden retter sig mod offentligt ansatte eller andre personer
uden tilknytning til den offentlige forvaltning.” … ”Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form
for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig eller chikanøs,
men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i
samfundet ikke bør tåle.” … ”Det er imidlertid ikke en betingelse for at afslå en parts
anmodning efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, at parten tidligere har udvist en retsstridig
eller chikanøs adfærd. Såfremt partens anmodning eller omstændighederne i øvrigt, f.eks.
myndighedens korrespondance med parten, giver myndigheden grundlag for at antage, at
anmodningen tjener et retsstridig eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden
også kunne afslå at behandle anmodningen. (Justitsministeriets bemærkninger til
lovforslagets § 2, side 37 - 39).
I den hidtidige praksis har total afvisning af aktindsigt til parter været begrænset til klare
eksempler på misbrug. Det nye forslag går langt videre. Justitsministeriet nævner i
lovforslagets bemærkninger, at aktindsigt f.eks. kan afvises, når borgeren foretager et
”uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald” eller fremsender et ”uforholdsmæssigt stort
antal breve eller e-mails indenfor kort tid”. Begrundelsen for afvisning kan også være, at
borgeren har været opfarende eller kommet med grove verbale udfald mod ansatte.
(Bemærkninger til § 2, side 37).
Nogle borgere har svært ved at holde en pæn og høflig tone, når f.eks. en sag om skat,
førtidspension eller erstatning trækker i langdrag. Det bliver formentlig ikke nemmere, når
aktindsigt bliver afvist, fordi borgeren har råbt højt eller sendt mange rykkere, og
afvisningen begrundes med formodning om risiko for chikane.
Justitsministeriets forslag er ikke begrænset til områder, hvor der er særlige risici for trusler
og chikane mod ansatte. Det er heller ikke begrænset til at undtage ansattes navne.
Aktindsigt kan afvises i hele sagen, og dermed vil den nye regel betyde en alvorlig
forringelse af retssikkerheden for borgere, der har sager hos myndigheder.
Borgeres konkrete sager ved myndigheder giver ofte grundlag for journalistiske under-
søgelser og omtale. En journalistisk undersøgelse tager ofte udgangspunkt i aktindsigt,
som borgeren selv har fået og videregiver til journalisten eller ved aktindsigt til journalisten
efter fuldmagt fra borgeren. Journalisten følger op med spørgsmål til myndigheden.
6/7
Hvis oplysninger i sagen giver grundlag for at gå videre, kan journalisten følge op med
spørgsmål til andre kilder, der har indsigt på området f.eks. uafhængige eksperter.
Journalistiske undersøgelser og omtale af konkrete sager har stor værdi for den offentlige
kontrol med myndigheder. Lovforslagets begrænsning af aktindsigt for parter vil klart
forringe mulighederne for offentlighed om konkrete sager, hvor borgere er i klemme i
forskellige myndigheders systemer.
Lovforslaget giver ringe beskyttelse til ansatte, der risikerer chikane
Lovforslagets ændringer i offentlighedsloven og forvaltningsloven giver ikke sikkerhed til
ansatte med borgernære funktioner på udsatte områder.
(…)
Justitsministeriet har ingen overvejelser eller forslag om begrænsning af regler, der giver
borgerne ret til aktindsigt i oplysninger om personlige forhold. Sådanne regler i data-
beskyttelsesloven, sundhedsloven og offentlighedsloven giver ret til oplysninger i journaler,
rapporter og notater og er ikke som forvaltningsloven begrænset til sager, hvor der skal
træffes afgørelse.
De fleste aktindsigter med navne på ansatte ved politi, fængsler og psykiatriske institutio-
ner bliver formentlig givet efter en regel for oplysninger om borgerens personlige forhold.
Reglerne om egen acces er ikke begrænset til oplysninger, der direkte handler om
borgeren, men omfatter også oplysninger om, hvor og hvem oplysninger kommer fra.
Disse regler giver kun mulighed for undtagelser, når ”afgørende hensyn” taler mod akt-
indsigt. Kriteriet er stramt, og afslag skal bygge på konkret vurdering af nærliggende risici
for alvorlig skade.
(…)
Kriteriet giver et svært dilemma ved udtalelser om aktindsigt. Ansatte ved fængsler eller
psykiatriske institutioner har en vigtig opgave med at skabe ro hos indsatte og patienter.
Udtalelser om chikane, der indgår i begrundelser for at afslå aktindsigt, kan nemt øge
spændinger og risici for trusler og chikane. Selv om navne på ansatte bliver undtaget, vil
det ofte være nemt at regne ud, hvem oplysningerne kommer fra.
For menige ansatte på udsatte områder gør det ingen forskel, om deres navne bliver
udleveret ved aktindsigt eller på anden måde.
(…)
GDPR og Europarådets konvention om aktindsigt
Lovforslaget vil fjerne Danmark yderligere fra internationale standarder for aktindsigt.
Justitsministeriet har ingen bemærkninger om regler i andre lande, EU eller internationale
organer.
EU-forordningen om beskyttelse af persondata (GDPR) respekterer nationale regler om
aktindsigt jf. art. 86, og det er vigtigt at fastholde som udgangspunkt i dansk ret, at offentligt
ansatte ikke er anonyme.
7/7
(…)
Justitsministeriets forslår en ny regel i forvaltningsloven, der giver myndigheder mulighed
for helt at afvise aktindsigt til parter efter et bredt kriterium om risici for chikane eller
lignende. Dette forslag betyder en alvorlig begrænsning af parters ret til aktindsigt i egne
sager, og det opfylder ikke GDPR-kravene.
Justitsministeriets lovforslag vil give yderligere problemer, hvis regeringen og Folketinget
på et tidspunkt skulle ratificere Europarådets konvention om offentlighed (Tromsø-
konventionen).
Forslaget, der udvider myndigheders mulighed for helt at afvise aktindsigt med henvisning
til risici for chikane, opfylder ikke konventionens krav til offentlighed.
Et andet problem er offentlighedslovens ”generalklausul” (§ 33, nr. 5), der ikke angiver
bestemte beskyttelsesinteresser. Den altomfattende formulering ”private eller offentlige
interesser” er i strid med internationale standarder, som Tromsøkonventionen bygger på.
Justitsministeriet forudsætter i lovforslagets bemærkninger, at generalklausulen kan give
grundlag for at undtage navne i andre sager end personalesager. Som eksempler på
sager, hvor navne kan undtages, nævner Justitsministeriet tilsynssager og afgørelses-
sager, hvor ansattes navn fremgår af en korrespondance. (Bemærkninger til § 1, nr. 2,
side 34 - 35).
Med sådanne bemærkninger som pejlemærker kan generalklausulen få yderligere
betydning som en gummiparagraf, der kan bruges, hvis en myndighed mangler udtrykkeligt
lovgrundlag for at undtage.
/ OJ, 16. august 2022
1/7
Dansk Journalistforbunds høringssvar til forslag til ændring af bl.a. offentligheds-
loven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.),
j.nr. 2021-7610-0012.
Regeringen, Venstre og Konservative har indgået en aftale, der har til formål at beskytte
offentligt ansatte på områder, hvor der er særlig risiko for chikane. Det er begrundelsen for
at lave de foreslåede yderligere og meget markante undtagelser for retten til aktindsigt.
DJ har forståelse for hensynet til at beskytte udsatte menige offentligt ansatte mod
chikane.
Men efter DJ’s opfattelse bør dette hensyn indgå sammen med en række andre
væsentlige hensyn i en samlet og gennemgribende forbedring af offentlighedsloven
og åbenheden i den offentlige forvaltning – i stedet for at være genstand for endnu
et skridt imod større lukkethed.
På den baggrund må DJ afvise udgangspunktet for det fremsendte udkast.
DJ vil i stedet for opfordre regeringen og Folketinget til at tage initiativ til en forbedring af
først og fremmest offentlighedsloven. Udgangspunktet skal være at skabe en større
åbenhed i den offentlige forvaltning.
DJ vil bidrage konstruktivt til dette arbejde, og vil medvirke til at afveje de væsentlige
hensyn, der skal tages i den forbindelse.
DJ må samtidig afvise Justitsministeriets udkast til det lovforslag, som skal
udmønte aftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative.
Først og fremmest fordi de yderligere undtagelser for aktindsigt er formuleret så
bredt og ukonkret, at myndighedernes muligheder for skønsmæssigt helt at afvise
aktindsigt vil blive udvidet langt ud over sit formål.
Som udkastet til lovforslaget er formuleret, vil det betyde, at borgernes retssikkerhed og
mulighed for aktindsigt i egne sager vil blive klart forringet.
Det vil desuden betyde, at journalisters og mediers mulighed for at undersøge sager af
væsentlig offentlig interesse vil blive stærkt begrænset. Blandt andet fordi journalister ofte
tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på
grundlag af disse.
København den 18. august 2022
Til Justitsministeriet
sendt pr. mail til forvaltningsretskontoret@jm.dk
og mopp@jm.dk
2/7
DJ har fra vore medlemmer modtaget flere konkrete eksempler på undersøgende
journalistik, som ikke ville kunne laves med de undtagelser, der er foreslået i Justits-
ministeriets udkast.
Det drejer sig blandt andet om sager vedrørende akuttelefonen 1813, sager inden for det
psykiatriske område med flere.
Derudover giver lovforslaget ikke i praksis den beskyttelse af de udsatte menige
offentligt ansatte, som man ønsker med aftalen.
Mange menige offentligt ansatte med borgernære funktioner vil ikke få den beskyttelse af
lovforslaget, som er tiltænkt. Det gælder for eksempel inden for fængselsvæsenet og
psykiatrien. Her har indsatte og psykiatriske patienter ret til aktindsigt efter andre regler,
som ikke berøres af forslaget.
Denne kritik af Justitsministeriets udkast bliver uddybet i en grundig analyse,
som DJ har bedt jurist Oluf Jørgensen om at gennemføre.
På de følgende sider er der et uddrag af denne analyse.
Hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller kommentarer,
hører vi gerne om det.
Venlig hilsen
Tine Johansen
formand
3/7
Bilag til DJ’s høringssvar:
Uddrag af analyse af Justitsministeriets udkast til lovforslag
om nye undtagelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven
af Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
(…)
1. Myndigheders mulighed for helt at afvise aktindsigt bliver udvidet betydeligt
Justitsministeriet foreslår to ændringer i offentlighedsloven. Ved den første ændring tilføjes
”chikanøst” efter ”retsstridigt” i reglen, der giver mulighed for helt at afvise en anmodning
om aktindsigt, når anmodningen må antages at skulle tjene et sådant formål (§ 9, stk. 2,
nr. 2).
Efter ændringen vil undtagelsen ikke være begrænset til klare tilfælde af misbrug.
En myndighed kan helt afvise aktindsigt i en sag, når den antager, at aktindsigt vil tjene et
chikanøst formål eller lignende. Undtagelsen er ikke begrænset til at beskytte ansatte, men
kan også beskytte myndigheder. Ifølge Justitsministeriet betyder ændringen, at ”tærsklen
for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål,
sænkes betydeligt.”
Justitsministeriet skriver i lovforslagets bemærkninger, at udvidelsen af anvendelses-
området ikke har til formål at afskære en anmodning om aktindsigt, der søger at afdække
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller som ledsages af
kritik af myndigheden eller dens ansatte. Justitsministeriet tilføjer: ”En sådan anmodning vil
dog kunne afslås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmod-
ningen giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tillige skal tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 18 - 19).
Ifølge Justitsministeriets bemærkninger har ændringen ikke til formål at begrænse
pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Justitsministeriet
tilføjer, at ”behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af medie-
ansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut kun helt undtagelses-
vist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.
2.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 19).
Den brede formulering af undtagelsen udelukker ikke, at undtagelsen kan bruges til at
lukke helt for offentlighed om en sag, hvis en myndighed vurderer, at medieomtale giver
væsentlige risici for chikane mod ansatte eller en myndighed.
(…)
2. Navne på ansatte kan hemmeligholdes ved væsentlige hensyn til tryghed
Den anden ændring af offentlighedsloven sker i reglen, der giver ret til aktindsigt i oplysnin-
ger om ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og
tjenesterejser samt oplysninger om disciplinære reaktioner mod ansatte i chefstillinger (§
4/7
21, stk. 3). Justitsministeriet foreslår en undtagelse for aktindsigt i navne, ”hvis væsentlige
hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.”
Ansatte skal høres ved anmodning om aktindsigt i personalesager jf. den gældende
offentlighedslov § 41. Ifølge Justitsministeriet skal der lægges stor vægt på ansattes
udtalelse: ”Såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og
dette er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere
oplysninger om den ansattes navn.” (Bemærkninger pkt. 2.1.3 side 19).
Selvom undtagelsen kun omfatter aktindsigt i personalesager, forudsætter Justits-
ministeriet, at oplysninger om offentligt ansattes navne i andre sager tilsvarende vil kunne
undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens generalklausul (§ 33, nr. 5).
Justitsministeriet skriver: ”Oplysninger om ansattes navne vil dog ofte indgå i andre sager
end personalesager. Eksempelvis vil den ansattes navn kunne fremgå af en mail-
korrespondance i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en afgørelsessag.
De beskyttelseshensyn, som begrunder den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil også kunne
gøre sig gældende i disse situationer … ” (Bemærkninger til § 1, nr. 2, side 34 - 35).
Justitsministeriet skriver: ”Den foreslåede bestemmelse om undtagelse for navne omfatter
derimod som det klare udgangspunkt ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser,
regioner, kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen
borgerkontakt. Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist finder
anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.” (Bemærkninger til § 1, nr. 2, side 32)
Den brede formulering af undtagelsen og Justitsministeriets bemærkninger udelukker ikke,
at undtagelsen kan bruges til at hemmeligholde navne på ansatte, der ikke har borgernære
opgaver på områder, hvor der er særlige risici for chikane.
Ifølge Justitsministeriets bemærkninger skal oplysninger til journalister om ansattes navne
behandles efter lovens såkaldte ”meroffentlighedsregel” (offentlighedsloven § 14).
Offentlighedsloven er principielt en minimumslov, der ikke udelukker mere offentlighed, og
”meroffentlighedsreglen” pointerer blot, at myndigheder kun er forpligtede til at bruge de
undtagelser, der svarer til regler om tavshedspligt. ”Meroffentlighed” i sager, der er
besværlige for en myndighed, bliver i praksis typisk afvist med en standardbegrundelse.
Justitsministeriet skriver, at navneoplysninger forudsættes at blive meddelt ved anmodning
om aktindsigt fra journalister ved et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en
forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut. ”Det gælder imidlertid ikke, hvis der fore-
ligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed.” Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i
medier indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for chikane m.v. (Bemærk-
ninger pkt. 2.1.3, side 19 - 20).
Anonyme oplysninger er ikke tilstrækkelige, når pressen undersøger sager om inhabilitet,
nepotisme, lønninger, tjenesterejser mv. ”Meroffentlighedsreglen” giver myndigheder et
bredt skøn, og ændringen vil klart forringe muligheder for undersøgende journalistik, hvis
myndigheder skønner, at medieomtale kan give væsentlig utryghed for en ansat.
5/7
3. Borgerens ret til aktindsigt i egne sager bliver klart forringet
Forvaltningsloven giver den enkelte borger ret til aktindsigt i egne sager, hvor myndigheder
skal træffe afgørelse f.eks. sager om skat, byggeri, førtidspension, aktivering, handi-
cappede børn, tvangsfjernelse af børn eller erstatning for nedlukning af erhverv.
Lovforslaget indsætter en ny regel som stk. 2 i forvaltningslovens § 9 a: ”Behandlingen af
en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås,
i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål
el.lign.”
Den nye regel vil give myndigheder mulighed for helt at afvise aktindsigt, når det antages,
at den vil blive brugt til chikanøst formål. Det bliver ikke en betingelse, at borgeren tidligere
har vist chikanøs adfærd.
Hidtil har aktindsigt til en borger, der er part i en sag, kun kunnet begrænses efter
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Denne undtagelse kan kun bruges, når partens interesse i
at varetage sine interesser i en sag må vige for ”afgørende” hensyn.
Den nye regel vil væsentligt udvide myndigheders muligheder for at afvise aktindsigt til
borgere, der er part i en sag. Den vil ”omfatte alle former for chikanøs adfærd, og vil finde
anvendelse, uanset om adfærden retter sig mod offentligt ansatte eller andre personer
uden tilknytning til den offentlige forvaltning.” … ”Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form
for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig eller chikanøs,
men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i
samfundet ikke bør tåle.” … ”Det er imidlertid ikke en betingelse for at afslå en parts
anmodning efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, at parten tidligere har udvist en retsstridig
eller chikanøs adfærd. Såfremt partens anmodning eller omstændighederne i øvrigt, f.eks.
myndighedens korrespondance med parten, giver myndigheden grundlag for at antage, at
anmodningen tjener et retsstridig eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden
også kunne afslå at behandle anmodningen. (Justitsministeriets bemærkninger til
lovforslagets § 2, side 37 - 39).
I den hidtidige praksis har total afvisning af aktindsigt til parter været begrænset til klare
eksempler på misbrug. Det nye forslag går langt videre. Justitsministeriet nævner i
lovforslagets bemærkninger, at aktindsigt f.eks. kan afvises, når borgeren foretager et
”uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald” eller fremsender et ”uforholdsmæssigt stort
antal breve eller e-mails indenfor kort tid”. Begrundelsen for afvisning kan også være, at
borgeren har været opfarende eller kommet med grove verbale udfald mod ansatte.
(Bemærkninger til § 2, side 37).
Nogle borgere har svært ved at holde en pæn og høflig tone, når f.eks. en sag om skat,
førtidspension eller erstatning trækker i langdrag. Det bliver formentlig ikke nemmere, når
aktindsigt bliver afvist, fordi borgeren har råbt højt eller sendt mange rykkere, og
afvisningen begrundes med formodning om risiko for chikane.
Justitsministeriets forslag er ikke begrænset til områder, hvor der er særlige risici for trusler
og chikane mod ansatte. Det er heller ikke begrænset til at undtage ansattes navne.
Aktindsigt kan afvises i hele sagen, og dermed vil den nye regel betyde en alvorlig
forringelse af retssikkerheden for borgere, der har sager hos myndigheder.
6/7
Borgeres konkrete sager ved myndigheder giver ofte grundlag for journalistiske under-
søgelser og omtale. En journalistisk undersøgelse tager ofte udgangspunkt i aktindsigt,
som borgeren selv har fået og videregiver til journalisten eller ved aktindsigt til journalisten
efter fuldmagt fra borgeren. Journalisten følger op med spørgsmål til myndigheden.
Hvis oplysninger i sagen giver grundlag for at gå videre, kan journalisten følge op med
spørgsmål til andre kilder, der har indsigt på området f.eks. uafhængige eksperter.
Journalistiske undersøgelser og omtale af konkrete sager har stor værdi for den offentlige
kontrol med myndigheder. Lovforslagets begrænsning af aktindsigt for parter vil klart
forringe mulighederne for offentlighed om konkrete sager, hvor borgere er i klemme i
forskellige myndigheders systemer.
4. Lovforslaget giver ringe beskyttelse til ansatte, der risikerer chikane
Lovforslagets ændringer i offentlighedsloven og forvaltningsloven giver ikke sikkerhed til
ansatte med borgernære funktioner på udsatte områder.
(…)
Justitsministeriet har ingen overvejelser eller forslag om begrænsning af regler, der giver
borgerne ret til aktindsigt i oplysninger om personlige forhold. Sådanne regler i data-
beskyttelsesloven, sundhedsloven og offentlighedsloven giver ret til oplysninger i journaler,
rapporter og notater og er ikke som forvaltningsloven begrænset til sager, hvor der skal
træffes afgørelse.
De fleste aktindsigter med navne på ansatte ved politi, fængsler og psykiatriske institutio-
ner bliver formentlig givet efter en regel for oplysninger om borgerens personlige forhold.
Reglerne om egen acces er ikke begrænset til oplysninger, der direkte handler om
borgeren, men omfatter også oplysninger om, hvor og hvem oplysninger kommer fra.
Disse regler giver kun mulighed for undtagelser, når ”afgørende hensyn” taler mod akt-
indsigt. Kriteriet er stramt, og afslag skal bygge på konkret vurdering af nærliggende risici
for alvorlig skade.
(…)
Kriteriet giver et svært dilemma ved udtalelser om aktindsigt. Ansatte ved fængsler eller
psykiatriske institutioner har en vigtig opgave med at skabe ro hos indsatte og patienter.
Udtalelser om chikane, der indgår i begrundelser for at afslå aktindsigt, kan nemt øge
spændinger og risici for trusler og chikane. Selv om navne på ansatte bliver undtaget, vil
det ofte være nemt at regne ud, hvem oplysningerne kommer fra.
For menige ansatte på udsatte områder gør det ingen forskel, om deres navne bliver
udleveret ved aktindsigt eller på anden måde.
(…)
7/7
6. GDPR og Europarådets konvention om aktindsigt
Lovforslaget vil fjerne Danmark yderligere fra internationale standarder for aktindsigt.
Justitsministeriet har ingen bemærkninger om regler i andre lande, EU eller internationale
organer.
EU-forordningen om beskyttelse af persondata (GDPR) respekterer nationale regler om
aktindsigt jf. art. 86, og det er vigtigt at fastholde som udgangspunkt i dansk ret, at offentligt
ansatte ikke er anonyme.
(…)
Justitsministeriets forslår en ny regel i forvaltningsloven, der giver myndigheder mulighed
for helt at afvise aktindsigt til parter efter et bredt kriterium om risici for chikane eller
lignende. Dette forslag betyder en alvorlig begrænsning af parters ret til aktindsigt i egne
sager, og det opfylder ikke GDPR-kravene.
Justitsministeriets lovforslag vil give yderligere problemer, hvis regeringen og Folketinget
på et tidspunkt skulle ratificere Europarådets konvention om offentlighed (Tromsø-
konventionen).
Forslaget, der udvider myndigheders mulighed for helt at afvise aktindsigt med henvisning
til risici for chikane, opfylder ikke konventionens krav til offentlighed.
Et andet problem er offentlighedslovens ”generalklausul” (§ 33, nr. 5), der ikke angiver
bestemte beskyttelsesinteresser. Den altomfattende formulering ”private eller offentlige
interesser” er i strid med internationale standarder, som Tromsøkonventionen bygger på.
Justitsministeriet forudsætter i lovforslagets bemærkninger, at generalklausulen kan give
grundlag for at undtage navne i andre sager end personalesager. Som eksempler på
sager, hvor navne kan undtages, nævner Justitsministeriet tilsynssager og afgørelses-
sager, hvor ansattes navn fremgår af en korrespondance. (Bemærkninger til § 1, nr. 2,
side 34 - 35).
Med sådanne bemærkninger som pejlemærker kan generalklausulen få yderligere
betydning som en gummiparagraf, der kan bruges, hvis en myndighed mangler udtrykkeligt
lovgrundlag for at undtage.
/ OJ, 16. august 2022
From: Kia Leopold Thorndal <kith@humanrights.dk>
Sent: 16-01-2024 16:30:51 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar over lovforslag om ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven
Til Justitsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-00825.
Venlig hilsen
KIA LEOPOLD THORNDAHL
STUD.JUR.
kith@humanrights.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: forvaltningsretskontoret@jm.dk
Kopi til: chhe@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325771
MORA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/02888-2
16. JANUAR 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F
O F F E N T L I G H E D S L O V E N O G F O R V A L T N I N G S L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. december 2023 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
lovforslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt).
Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste
bemærkninger.
SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslår Justitsministeriet bl.a., at myndighedernes
adgang til at afslå en aktindsigtsanmodning efter offentlighedslovens §
7 udvides betydeligt.
Det foreslås desuden, at det i visse tilfælde skal være muligt for
myndighederne at anvende anonymisering ved at undtage visse
ansattes navn, når der søges om aktindsigt i oplysninger om
enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige. Den foreslåede
ændring vedrører efter sin ordlyd alene ansøgninger om aktindsigt i
personalesager. Det forudsættes dog i bemærkningerne, at oplysninger
om offentligt ansattes navne – ud fra samme beskyttelseshensyn – vil
kunne undtages fra aktindsigt, når oplysningen indgår i en anden sag
omfattet af offentlighedsloven, eller når der er tale om en anmodning
om partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Der er med andre ord tale
om en helt generel adgang til at anvende anonymisering, hvis
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod at udlevere
oplysninger om offentlige ansattes navn.
Lovudkastet har til formål at imødegå en stigende tendens til, at visse
borgere benytter de eksisterende regler om aktindsigt til at få udleveret
oplysninger om offentligt ansattes navne, som efterfølgende udnyttes
2/9
til at chikanere de pågældende. Det sker eksempelvis ved, at de
udleverede navne – via sociale medier el.lign. – anvendes til at
fremsøge yderligere oplysninger om f.eks. de ansattes bopæl og
familieforhold, som herefter bruges til at udøve pression eller chikane
mv. over for de ansatte.
Instituttets har en række bemærkninger til forslaget, som bl.a. skal ses i
lyset af, at offentlighedsloven både herhjemme og på europæisk plan er
blevet kritiseret for at indeholder meget vide undtagelser til
åbenhedsprincippet, og at både Offentlighedskommissionen og
Ytringsfrihedskommissionen har understreget, at der ikke bør indføres
undtagelser, som går længere, end formålet tilsiger.
Instituttet anerkender, at det er et beskyttelsesværdigt hensyn at sikre,
at offentligt ansatte ikke skal tåle at blive udsat for vold, trusler,
intimidering eller egentlig chikane, blot fordi de passer deres arbejde.
Samtidig bygger offentlighedslovens og forvaltningslovens adgang til
aktindsigt på helt grundlæggende principper om åbenhed og
demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning, der bl.a. søger at
fremme de menneskeretlige principper om informations- og
ytringsfrihed, som er afgørende forudsætninger for et velfungerende
demokrati. Åbenhed i forvaltningen sikrer derudover, at bl.a. de
personer, der er genstand for myndighedernes afgørelser – som i
mange tilfælde kan være ganske indgribende – på behørig vis kan
afdække grundlaget for disse afgørelser, og derigennem afdække
eventuelle ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning. Åbenhed i forvaltningen tjener således også helt
grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn.
Det er efter instituttets opfattelse vigtigt, at åbenhed i forvaltningen
sikres i videst muligt omfang, og at der alene indføres de
begrænsninger, som tjener beskyttelsesværdige hensyn, der ikke kan
tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.
Instituttet vurderer overordnet set, at de foreslåede ændringer af
offentlighedsloven ikke i tilstrækkelig grad balancerer på den ene side
hensynet til åbenhed i forvaltningen og på den anden side hensynet til
at beskytte visse særligt udsatte offentligt ansatte mod chikane mv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at
lovforslaget ændres, således at:
• Den foreslåede adgang til at give afslag på aktindsigt efter
offentlighedsloven på grund af risiko for chikane udgår.
3/9
• Offentlige myndigheders adgang til at sikre en effektiv
anonymisering af udvalgte offentligt ansatte skal fremgå direkte af
både offentlighedslovens og forvaltningslovens ordlyd.
• Adgangen til at anonymisere begrænses ved, at det i
lovbemærkningernes definition af »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed tydeliggøres, at anonymisering alene skal
anvendes undtagelsesvist.
• Mediers og anerkendte forskningsinstitutioners adgang til aktindsigt
i navneoplysninger ikke begrænses af lovændringen.
AFSLAG PÅ AKTINDSIGT MED HENVISNING TIL RISIKO FOR
CHIKANE GÅR FOR VIDT
Med lovudkastet foreslås det, at myndighedernes adgang til at give
afslag på en aktindsigtsanmodning efter offentlighedslovens § 7 udvides
betydeligt. Den foreslåede ændring vil indebære, at
aktindsigtsanmodninger, der vurderes at tjene et chikanøst formål, kan
afslås, uanset at formålet ikke nødvendigvis er retsstridigt.
Udtrykket »chikanøst« omfatter ifølge bemærkningerne til lovforslaget
for det første chikanøs kontakt, hvad enten denne sker mundtligt eller
skriftligt. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en borger foretager
et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender et
uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden for kort tid til
den samme person eller offentligt ansatte. Der kan endvidere være tale
om, at en borger under møder med en myndigheds ansatte har udvist
en aggressiv eller intimiderende adfærd, f.eks. ved at være fysisk
opfarende eller fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.
Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks. tilfælde,
hvor en borger følger efter, iagttager eller overvåger en offentligt ansat
eller opsøger denne på den ansattes private bopæl. Udtrykket omfatter
endelig andre former for chikane, f.eks. hadefulde opslag på sociale
medier eller på internettet i øvrigt om navngivne personer,
videooptagelse eller fotografering af en person i privat sammenhæng
eller videregivelse, herunder offentliggørelse, af private
personoplysninger.
Instituttet bemærker indledningsvist, at både
Offentlighedskommissionen og Ytringsfrihedskommissionen har
forholdt sig til vigtigheden af åbenhed i forvaltningen, og at de i den
forbindelse har understreget, at der ikke bør indføres undtagelser til
åbenhedsprincippet, som går længere, end formålet tilsiger.
4/9
Offentlighedskommissionen anførte bl.a. følgende i sin betænkning fra
20091:
”Kommissionen har således fundet, at der alene bør
indsættes en undtagelsesbestemmelse i loven, hvis der
foreligger et kvalificeret beskyttelseshensyn, ligesom de
enkelte undtagelsesbestemmelser skal søges formuleret så
præcist som muligt, således at de ikke får et videre
anvendelsesområde, end hensynet bag den enkelte
undtagelsesbestemmelse tilsiger.”
”Det er kommissionens opfattelse, at det principielle
udgangspunkt om åbenhed i forvaltningen, der følger af
offentlighedsprincippet, og de formål et sådant princip søger
at varetage, indebærer, at der alene bør fastsættes
undtagelser fra princippet, hvis der foreligger tilstrækkeligt
tungtvejende og kvalificerede beskyttelsesinteresser. En
fravigelse af offentlighedsprincippet forudsætter således, at
der foreligger grundlæggende offentlige interesser eller
vægtige private interesser.”
Ytringsfrihedskommissionen anførte bl.a. følgende i sin betænkning fra
20202:
”Kommissionen bemærker overordnet, at regler, der sikrer
offentlighedens adgang til information om væsentlige
samfundsanliggender, er et definerende kendetegn for et
velfungerende demokrati. Det er derfor afgørende, at
eventuelle begrænsninger i denne adgang udformes, så
informationsfriheden ikke begrænses unødigt i mødet med
modstående hensyn.”
Instituttet anerkender som tidligere nævnt, at det er et
beskyttelsesværdigt hensyn at sikre, at offentligt ansatte ikke skal tåle
at blive udsat for vold, trusler, intimidering eller egentlig chikane, blot
fordi de passer deres arbejde.
Det er imidlertid instituttets vurdering, at den foreslåede adgang til at
give afslag på aktindsigt på grund af risiko for chikane ikke i tilstrækkelig
grad balancerer på den ene side hensynet til åbenhed i forvaltningen og
på den anden side hensynet til at beskytte visse særligt udsatte
offentligt ansatte mod chikane mv.
1 Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven
(Bind 1, side 249 og 434)
2 Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens
rammer og vilkår i Danmark (Del 2, side 733).
5/9
Det er instituttets vurdering, at forslagets formål om at beskytte visse
særligt udsatte offentligt ansatte mod chikane kan opnås ved en mindre
indgribende foranstaltning end at afslå anmodninger om aktindsigt, idet
en effektiv anonymisering af udsatte ansatte vil udgøre en tilstrækkelig
beskyttelse.
Ved at anvende effektiv anonymisering, frem for at der meddeles afslag
på aktindsigt, sikres det i øvrigt, at alle øvrige oplysninger skal
udleveres, jf. princippet i offentlighedslovens § 34.
Dertil kommer, at formuleringen af de foreslåede
undtagelsesbestemmelser i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, er
formuleret for bredt og upræcist.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at bemærkningernes definition
af udtrykket »chikanøst« eksempelvis ikke er tilstrækkeligt præcis til at
fastslå, om udtagelsesbestemmelsen alene sigter til at imødegå egentlig
chikane af enkelte offentligt ansatte, som eksempelvis finder sted i
deres fritid, på deres private adresse el.lign., eller om undtagelsen også
sigter til ”chikane” af selve myndigheden, eksempelvis i form af, at en
borger inden for kort tid foretager et stort antal telefonopkald eller
fremsender et stort antal breve eller e-mails til den samme myndighed
eller til sin sagsbehandler som led i dennes funktion. I sidstnævnte
situation vurderes der ikke at være et anerkendelsesværdigt hensyn,
som berettiger, at myndighederne skal have en udvidet adgang til at
meddele afslag på aktindsigt.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at der allerede er mulighed for
at forebygge helt urimelige eller grænseløse aktindsigtsanmodninger
fra f.eks. borgere i de eksisterende regler om afvisning på grund af et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9,
stk. 2.
Instituttet anbefaler på den baggrund, at lovudkastets forslag om at
udvide adgangen til helt at afslå en aktindsigtsanmodning efter
offentlighedslovens § 7 (forslagets § 1, nr. 1) udgår.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer lovudkastet, så den foreslåede adgang til at give afslag på
aktindsigt på grund af risiko for chikane udgår.
6/9
ADGANGEN TIL ANONYMISERING BØR FREMGÅ AF BÅDE
OFFENTLIGHEDSLOVEN OG FORVALTNINGSLOVEN, OG
ANONYMISERING BØR ALENE ANVENDES UNDTAGELSESVIST
Med lovudkastet foreslås det, at offentlighedslovens § 21, stk. 3,
ændres, så der i forbindelse med aktindsigt i personalesager ikke
længere vil skulle meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn,
hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.
Ændringen har til formål at sikre, at der tages hensyn til den ansattes
tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i
forbindelse med en sag om aktindsigt i eksempelvis en personalesag.
Udlevering af oplysninger om den ansattes navn vil dog alene kunne
nægtes, såfremt der foreligger væsentlige hensyn til den ansattes
tryghed (jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3).
Det forudsættes i lovforslaget, at vurderingen af, om der foreligger
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, skal foretages på baggrund
af den ansattes eventuelle bemærkninger til udleveringsspørgsmålet (jf.
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3).
Det forudsættes i den forbindelse, at såfremt den ansatte udtaler sig
imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere
begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at
udlevere oplysninger om den ansattes navn. En helt generel og
ubegrundet tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den
pågældendes navn vil udløse en følelse af utryghed hos den ansatte, vil
dog ifølge bemærkningerne ikke vil være tilstrækkelig. Tilsvarende vil
den omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i
en lidt hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der
foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og den
aktindsigtssøgende, ifølge bemærkningerne normalt heller ikke være
tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den ansattes navn (de specielle
bemærkninger til forslagets § 1, nr. 2).
På baggrund af bemærkningerne (de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3 og de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 2) forstår
instituttet den foreslåede ændring således, at der indføres adgang til i
visse tilfælde at anonymisere de dokumenter mv., der udleveres som
besvarelse af en aktindsigtsanmodning, og at denne adgang ikke er
begrænset til aktindsigt i personalesager, men tillige omfatter enhver
form for aktindsigt, uanset om der søges med hjemmel i
offentlighedslovens § 7 eller § 21, stk. 3, eller efter forvaltningslovens
regler om partsaktindsigt.
7/9
Instituttet anbefaler på den baggrund, at adgangen til at anvende
anonymisering uden for de sager, der er omfattet af
offentlighedslovens § 21, stk. 3, bør fremgå direkte af både
offentlighedslovens og forvaltningslovens ordlyd.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer lovudkastet, så offentlige myndigheders adgang til i visse
situationer at sikre en effektiv anonymisering af udvalgte offentligt
ansatte fremgår direkte af både offentlighedslovens og
forvaltningslovens ordlyd.
Instituttet har i sin vurdering af forslaget lagt afgørende vægt på, at det
fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at den foreslåede ændring
alene sigter til gruppen af offentligt ansatte med borgernære
funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt
med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien, på
det sociale område og andre offentligt ansatte med borgernære
funktioner, hvor der findes at være et tilsvarende beskyttelsesbehov,
f.eks. ansatte i Skatteforvaltningen, Hjemrejsestyrelsen,
Udlændingestyrelsen og Fødevarestyrelsen. Instituttet har ligeledes lagt
afgørende vægt på, at de fremhæves i bemærkningerne, at den
foreslåede bestemmelse som det klare udgangspunkt ikke omfatter
offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v.,
der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen
borgerkontakt, og at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist finder
anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger (jf. de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.3).
Det er imidlertid instituttets vurdering, at den relativt lave tærskel, der i
øvrigt tager udgangspunkt i den ansatte egne bemærkninger til
udleveringsspørgsmålet, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at det
forhold, at en borger eksempelvis udviser tydelig frustration el.lign.,
ikke i sig selv indebærer en begrundet risiko for, at den pågældende
borger efterfølgende vil udsætte offentligt ansatte for chikane.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at adgangen til
anonymisering begrænses ved, at det tydeliggøres i
lovbemærkningernes definition af »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed, at anonymisering alene skal anvendes
undtagelsesvist.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at undtagelse af
navneoplysningerne efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i
den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., i offentlighedsloven, forudsætter, at
8/9
afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed
taler herfor (de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3). Der henvises i
den forbindelse i lovudkastet til, at der ved partsaktindsigt i videre
omfang skal tages hensyn til partens (den aktindsigtssøgendes) behov
for at kunne varetage sine interesser i sagen (de specielle
bemærkninger til forslagets § 1, nr. 2).
Bemærkningerne indeholder imidlertid ikke en nærmere vejledning om,
hvori forskellen mellem »væsentlige hensyn« og »afgørende hensyn«
består.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
lovudkastet præciserer, hvad hensynet til partens behov for at
kunne varetage sine interesser konkret betyder for, hvornår der kan
anvendes anonymisering i sager om partsaktindsigt efter
forvaltningsloven.
MEDIERS OG ANERKENDTE FORSKNINGSINSTITUTIONERS
ADGANG TIL NAVNEOPLYSNINGER BØR IKKE ÆNDRES
Hvad angår muligheden for at udelade navneoplysninger
(anonymisering) efter den foreslåede § 21, stk. 3, i offentlighedsloven
(forslagets § 1, nr. 2), så fremgår det af bemærkningerne, at når en
aktindsigtsanmodning er indgivet af et massemedie omfattet af
medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt
forskningsinstitut, forudsættes myndigheden at skulle meddele indsigt i
oplysningerne om den ansattes navn efter princippet om
meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14 (de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.3).
Det gælder imidlertid ikke, hvis der foreligger meget tungtvejende
hensyn til den ansattes tryghed. Det vil ifølge bemærkningerne f.eks.
kunne være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at
offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko
for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane mv. fra
personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet.
Offentlighedslovens regler om meroffentlighed indebærer i
udgangspunktet alene, at myndighederne i forbindelse med
behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejer, om der kan
gives aktindsigt i oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af
bl.a. §§ 19-21.3 Myndighederne er efter bestemmelsen ikke er forpligtet
til at give aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, og de er i
3 Offentlighedslovens § 14, stk. 2.
9/9
udgangspunktet ikke forpligtet til at gennemgå samtlige sagens
dokumenter og oplysninger med henblik på at tage stilling til, om der
skal meddeles meraktindsigt i de pågældende oplysninger.4
Justitsministeriet underbygger ikke i lovforslaget, hvorfor der er behov
for at ændre de gældende regler for mediers og anerkendte
forskningsinstitutioners adgang til navneoplysninger på offentligt
ansatte, herunder om der tidligere har været udfordringer med at
offentlig ansattes navne er blev offentliggjort gennem eksempelvis
pressen.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer lovudkastet, så mediers og anerkendte
forskningsinstitutioners adgang til aktindsigt ikke begrænses af
lovændringen.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-00825.
Med venlig hilsen
Morten Chjeffer Rasmussen
CHEFKONSULENT
4 Se vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 om lov om offentlighed i
forvaltningen, pkt. 9.4 og 9.7.
From: Marianne Abildtrup <mab@advokatsamfundet.dk>
Sent: 17-01-2024 13:48:53 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt)
Til Justitsministeriet/Forvaltningsretskontoret j.nr. 2021-00825.
Her vedhæftet, høringssvar fra Advokatrådet.
Med venlig hilsen
Marianne Abildtrup
Direktionssekretær
Direkte +45 33 96 97 79
Advokatsamfundet · Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon +45 3396 9798 · www.advokatsamfundet.dk
Persondatapolitik
Vi behandler personoplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen. Du kan læse nærmere herom i Advokatsamfundets
persondatapolitik.
Denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger og er kun beregnet for adressaten. Hvis du har
modtaget e-mailen ved en fejl, bedes du slette den og straks underrette os telefonisk.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Justitsministeriet
forvaltningsretskontoret@jm.dk
cc. chhe@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 17. januar 2024
SAGSNR.: 2023 - 3948
ID NR.: 973807
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Ved e-mail af 12. december 2023 har Justitsministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet bemærker indledningsvist, at Advokatrådet den 19. august 2022
afgav høringssvar vedrørende "Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og forældelsesloven (Styrket beskyttelse af
offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.)". De foreslåede ændringer af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, og § 21, stk. 3, og forvaltningslovens § 9 a ses
at være identiske i de to lovforslag.
Bemærkningerne i høringssvaret af 19. august 2022 fastholdes, og der henvises i
det hele til disse. Høringssvaret af 19. august 2022 er vedlagt som bilag 1.
Til bemærkningen vedrørende afdækning af ulovligheder eller uregelmæssigheder
i den offentlige forvaltning m.v., skal Advokatrådet supplerende bemærke
følgende:
Advokatrådet anførte i høringssvaret af 19. august 2022, at man "generelt [finder]
det betænkeligt at begrænse anmodninger om aktindsigt, der reelt har til formål
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning. En
sådan adgang bør begrænses til tilfælde, hvor afgørende hensyn til den offentligt
ansattes sikkerhed taler for det. Det gælder særligt, hvis den, der fremsætter
anmodningen er forsker eller journalist, og det gælder, uanset om forskeren kan
anses som tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, eller om mediet måtte være
omfattet af medieansvarsloven, hvilket en del netmedier ikke er. Advokatrådet
foreslår derfor, at lovforslaget generelt justeres, således at der i tilfælde, hvor
formålet med anmodning er at søge at afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, m.v., kun helt undtagelsesvis vil
kunne meddeles afslag efter en konkret vurdering, idet hensynet til
informationsfriheden fortsat må tillægges betydelig vægt."
Det er Advokatrådets opfattelse, at en anmodning om aktindsigt, der reelt har til
formål at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning, ofte vil kunne blive opfattet som chikanøs af myndighedens
medarbejdere allerede ved fremsættelsen, selvom det senere viser sig, at der måtte
være hold i anklagerne. Dette kan for eksempel skyldes anmodningens ordlyd eller
omfang. Med den foreslåede lovændring er det derfor også Advokatrådets
opfattelse, at der er risiko for en vidtgående subjektivering af vurderingen, som
kan medføre utilsigtede begrænsninger i offentlighedens mulighed for at få
aktindsigt.
Advokatrådet er opmærksom på, at Justitsministeriet i det lovforslag, der er sendt
i høring den 12. december 2023 har tilføjet, at forslaget ikke indebærer en ændring
i den hidtidige retstilstand, hvad angår anmodninger om aktindsigt fra
massemedier eller forskere. I lyset af hensynet til informationsfriheden foreslår
Advokatrådet imidlertid fortsat, at lovforslaget generelt justeres, så det
præciseres, at en anmodning om aktindsigt, der reelt har til formål at afdække
ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning m.v., kun helt
undtagelsesvis vil kunne afslås, og at dette gælder uanset om anmodningen er
fremsat i privat eller arbejdsmæssig henseende – herunder at dette ikke er
begrænset til forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut og medier
omfattet af medieansvarsloven.
Advokatrådet har derudover følgende bemærkninger til det aktuelle udkast til
lovforslag:
Vedrørende afsnit 2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Justitsministeriet anfører afslutningsvis i afsnit 2.1.2., at "Justitsministeriet finder
endvidere, at der også uden for de egentlige chikanetilfælde, som omfattes af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, i videre omfang bør tages hensyn til offentligt
ansattes tryghed ved vurderingen af, om en offentligt ansats navn bør udleveres i
forbindelse med en aktindsigtssag. I den forbindelse bør den ansattes egen
opfattelse af, hvorvidt udlevering bør ske, tillægges betydelig vægt i vurderingen."
(s. 18)
Det citerede afsnit omhandler hensynet til den offentligt ansattes tryghed ved
udlevering af den ansattes navn i forbindelse med en aktindsigtssag. Inddragelse
af den offentligt ansattes tryghed i vurderingen er efter Advokatrådets opfattelse
relateret til den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3. Dette
fremstår dog ikke helt klart, og Advokatrådet foreslår derfor en præcisering i
lovforslaget, så det tydeliggøres, at det alene er i forhold til udlevering af navne
på offentligt ansatte, at den ansattes egen opfattelse af, hvorvidt en udlevering
bør ske, kan inddrages i vurderingen.
Ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2
Justitsministeriet anfører, at man med ændringen ønsker at tydeliggøre, at
"chikanøse aktindsigtsanmodninger kan afslås efter bestemmelsen, uanset at
formålet ikke nødvendigvis er retsstridigt", og at ændringen "[samtidig har] til
formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så tærsklen for, hvornår en
anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål,
sænkes betydeligt". Det anføres desuden, at forslaget navnlig indebærer, "at
bestemmelsens anvendelsesområde ikke længere vil være begrænset til »klare
tilfælde af misbrug«, men vil omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de
foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at anmodningen om aktindsigt
helt eller delvis er motiveret af den aktindsigtssøgendes retsstridige eller
chikanøse hensigter." (s. 19)
Ifølge Justitsministeriet vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de
konkrete omstændigheder ved anmodningen, men "Det forudsættes dog, at
myndigheden fremover vil skulle lægge betydelig vægt på den
aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd over
for myndigheden eller dens ansatte" (s. 19).
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
Advokatrådet finder det betænkeligt, at der skal lægges "betydelig vægt" på den
aktindsigtssøgendes tidligere adfærd i forbindelse med behandlingen af en
anmodning om aktindsigt. Formuleringen kan skabe uklarhed omkring det
faktum, at det altid må være de konkrete omstændigheder ved anmodningen, der
skal være det klare udgangspunkt for vurderingen, idet man efter Advokatrådets
opfattelse risikerer, at tidligere adfærd kommer til at overskygge en anmodning,
der i øvrigt i sig selv er saglig og reel. Særligt henset til at Justitsministeriet lægger
op til at sænke tærsklen for bestemmelsens anvendelsesområde "betydeligt", og
at bestemmelsens anvendelsesområde ikke længere vil være begrænset til "»klare
tilfælde af misbrug«", finder Advokatrådet det betænkeligt, at der skal lægges
"betydelig vægt" på den aktindsigtssøgendes tidligere adfærd. Advokatrådet
foreslår derfor, at lovforslaget justeres, så det i stedet fremgår, at tidligere adfærd
kan indgå som et moment i vurderingen.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Bilag 1: Advokatrådets høringssvar af 19. august 2022
Justitsministeriet, Forvaltningsretskontoret KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 19.08.2022
SAGSNR.: 2022-2353
Ved mail af 7. juli 2022 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet er enigt med Justitsministeriet i udgangspunkter for lovforslaget (s.
17):
”Reglerne om aktindsigt i personalesager bygger på en forudsætning om, at
offentliggørelse af den ansattes navn kan ske uden væsentlige skadevirkning for
den ansatte eller for ansættelsesmyndigheden. Der henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.
Den samfundsmæssige udvikling og udbredelsen af de sociale medier betyder
imidlertid, at udlevering af oplysninger om en offentligt ansats navn i dag kan være
forbundet med væsentligt større skadevirkninger for den ansatte end tidligere.
Oplysninger om den ansattes navn kan således – ved hjælp af sociale medier eller
internettet i øvrigt – anvendes til at fremsøge yderligere oplysninger om den
ansatte, f.eks. om den pågældendes private bopæl, familieforhold eller
fritidsinteresser, som kan misbruges til at udøve pression eller chikane m.v. over for
den ansatte. Hertil kommer, at de sociale medier kan anvendes som platform til at
hænge navngivne offentligt ansatte ud eller udbrede urigtige beskyldninger om
dem. Denne udvikling bidrager til at øge utrygheden blandt offentligt ansatte.”
Advokatrådet har derfor også en vis forståelse for ønsket om at øge de offentligt
ansattes tryghed og beskyttelse mod chikane, men Advokatrådet har ikke desto
mindre nogle betænkeligheder over for lovudkastet.
1. Justitsministeriet anfører (s. 18), at formålet med ændringen af
offentlighedslovens § 9 ikke er ”at afskære anmodninger om aktindsigt, der
søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige
forvaltning, eller som ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte,”
men en anmodning om aktindsigt ”vil dog kunne afslås,” hvis den ”tillige skal
tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.”
Justitsministeriet anfører desuden (s. 19), at ”forslaget ikke [har] til formål at
Advokatrådet
postkasse@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk 1
begrænse pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen,”
men at det alligevel kan blive konsekvensen, hvorfor ”aktindsigtsanmodninger fra
massemedier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt
forskningsinstitut kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås.”
Advokatrådet finder det generelt betænkeligt at begrænse anmodninger om
aktindsigt, der reelt har til formål at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i
den offentlige forvaltning. En sådan adgang bør begrænses til tilfælde, hvor
afgørende hensyn til den offentligt ansattes sikkerhed taler for det. Det gælder
særligt, hvis den, der fremsætter anmodningen er forsker eller journalist, og det
gælder, uanset om forskeren kan anses som tilknyttet et anerkendt
forskningsinstitut, eller om mediet måtte være omfattet af medieansvarsloven,
hvilket en del netmedier ikke er.
Advokatrådet foreslår derfor, at lovforslaget generelt justeres, således at der i
tilfælde, hvor formålet med anmodning er at søge at afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, m.v., kun helt undtagelsesvis vil
kunne meddeles afslag efter en konkret vurdering, idet hensynet til
informationsfriheden fortsat må tillægges betydelig vægt.
2. Justitsministeriet anfører (s. 19) om ændringen af offentlighedslovens § 21 om
personalesager, at vurderingen af hensynet til den offentligt ansatte skal
foretages ”på baggrund af den ansattes eventuelle bemærkninger”, og at
myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om
den ansattes navn, hvis den ansatte nærmere begrunder sin udtalelse imod
udlevering.
Advokatrådet finder i lyset af informationsfrihedens almindelige samfundsmæssige
betydning, at lovforslaget bør justeres, således at vurderingen foretages ”med
udgangspunkt i” eller ”under inddragelse af” den ansattes bemærkninger, men
vurderingen kan ikke ske alene ”på baggrund” af den ansattes bemærkninger.
Desuden bør afslag på aktindsigt forudsætte, at den ansattes udtalelse imod
aktindsigt er velbegrundet, således at udgangspunktet ikke uden videre er, at der
meddeles afslag på aktindsigt, blot fordi den ansatte begrunder et ønske om det.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Advokatrådet
postkasse@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk 2
From: MOL034@politi.dk <MOL034@politi.dk>
Sent: 17-01-2024 14:59:28 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: kse-Koncernledsekr@politi.dk <kse-Koncernledsekr@politi.dk>; Marie Jørgensen
<MJO048@POLITI.DK>; KHR-Ledelsesstoette@politi.dk <KHR-Ledelsesstoette@politi.dk>; Stine Gitte Hagen
Rysholt <SCH053@POLITI.DK>; POL-offret@politi.dk <POL-offret@politi.dk>; Rikke Gottrup
<RGO001@POLITI.DK>; Anne Fode <AFO003@POLITI.DK>; pol-ledelsesstotte@politi.dk <pol-
ledelsesstotte@politi.dk>; pol-ledelsesstotte@politi.dk <pol-ledelsesstotte@politi.dk>; Henriette Jeanette
Nicole Thestrup Stephensen <HJS006@POLITI.DK>; Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: 2021-00825 - Rigspolitiets bemærkninger til høring over udkast til forslag om lov
om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt
ansatte i sager om aktindsigt)
Til Justitsministeriet
Rigspolitiet kan støtte lovforslaget, som styrker beskyttelsen af medarbejdere i blandt andet politiet i
forbindelse med behandling af sager om aktindsigt. Rigspolitiet finder det således hensigtsmæssigt, at der
sker en udvidelse af anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2 således, at tærsklen for
anvendelsen af bestemmelsen om chikane sænkes betydeligt.
Rigspolitiet finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der påtænkes en ændring af offentlighedslovens § 21,
stk. 3, således at der i forbindelse med aktindsigt i personalesager fremover ikke vil skulle meddeles indsigt
i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansatte taler herimod.
Med venlig hilsen
Michelle Tubek
fuldmægtig
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjening
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 24 92 79 23
E-mail MOL034@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 12. december 2023 10:50
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Lone Cassandra Olesen <lool@patienterstatningen.dk>
Sent: 18-01-2024 10:03:11 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar
Til Justitsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Patienterstatningen. Der henvises til j.nr. 2021-00825.
Med venlig hilsen
Lone Cassandra Olesen
direktionssekretær
lool@patienterstatningen.dk
Direkte telefon: 33 69 47 02
Patienterstatningen
Kalvebod Brygge 45
1560 København V
www.patienterstatningen.dk
Tlf: 33 12 43 43
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
18. januar 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-101319
Patienterstatningen har 12. december 2023 modtaget høringsbrev over udkast til forslag
om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket be-
skyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) - j.nr. 2021-00825.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
From: Janne Simonsen <JANSI@regioner.dk>
Sent: 18-01-2024 12:01:05 (UTC +01)
To: £Forvaltningsretskontoret (951s73) <forvaltningsretskontoret@jm.dk>
Cc: Christina Seeneha Henriksen <chhe@jm.dk>
Subject: Høringssvar - forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen m.m.
Vedlagt Danske Regioners høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt).
Venlig hilsen
Janne Bjerregaard Simonsen
Seniorkonsulent, jurist
Team Jura, Center for Sundheds- og Socialpolitik
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon: +45 20 35 74 30
E-mail: jansi@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
1
17-01-2024
EMN-2023-01315
1676266
Justitsministeriet
forvaltningsretskontoret@jm.dk
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyt-
telse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) – j.nr. 2021-00825
Justitsministeriet har ved brev af 12. december 2023 anmodet Danske Regioner
om bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i
sager om aktindsigt).
Høringssvaret er fremsendt med forbehold for Danske Regioners bestyrelses god-
kendelse på møde den 2. februar 2024.
Danske Regioner har anmodet om bidrag fra regionerne til brug for et samlet hø-
ringssvar og har på baggrund heraf følgende bemærkninger:
Regionerne kan tilslutte sig lovforslaget og intentionerne bag det. Der er i regio-
nerne stort fokus på at skabe øget tryghed blandt medarbejdere i sundhedsvæsenet,
som i stigende grad føler sig utrygge som følge af chikanøs, truende eller voldelig ad-
færd hos nogle patienter. Lovforslaget vil medvirke til at styrke beskyttelsen af
offentligt ansatte på områder, hvor der som følge af den generelle samfunds-
mæssige udvikling og den øgede digitalisering og udbredelse af sociale medier
kan være behov for at beskytte medarbejdernes identitet.
Lovforslaget ses også at være i tråd med de ændringer, som er foretaget på
journalføringsområdet inden for sundhedsvæsenet, hvorefter der nu gives
mulighed for, at en sundhedsperson kan identificere sig på anden vis end ved
navn i patientjournalen, hvis det sker entydigt, jfr. bekendtgørelse nr. 1225 af
8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Ligeledes
indeholder reglerne om logning af anvendelser af personoplysninger i elektro-
niske patientjournaler nu mulighed for under visse omstændigheder at und-
lade at give adgang til sundhedspersoners navne, jf. bekendtgørelse nr. 200 af
7. februar 2022 om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplys-
ninger.
2
Lovforslaget er endvidere i tråd med Danske Regioners og regionernes indsats
for at styrke beskyttelsen af medarbejderne i sundhedsvæsenet, herunder med
implementering af en teknisk løsning til pseudonymisering/sløring af sundheds-
professionelles navne på fælles borgervendte digitale løsninger som Sund-
hed.dk og MinSundhed. Løsningen tilgodeser en balance mellem hensynet til
transparens i sundhedsvæsenet og hensynet til de enkelte medarbejderes tryg-
hed og sikkerhed.
Danske Regioner skal imidlertid bemærke, at lovforslaget ikke vil få den tilsig-
tede effekt for medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvis ikke aktindsigtsreglerne
i sundhedslovgivningen bliver ændret, således at hensynet til beskyttelse af
medarbejdernes identitet bliver varetaget tilsvarende. Sundhedslovens aktind-
sigtsregler giver som udgangspunkt ubegrænset adgang til aktindsigt i egne pa-
tientpatientjournaler, herunder i navne på de sundhedspersoner, der fremgår
af patientjournalen. Også reglerne i logningsbekendtgørelsen er meget vidtgå-
ende. Det betyder bl.a., at en patient, der anmoder om aktindsigt i egen pati-
entjournal med chikanøse hensigter, vil få indsigt i oplysninger om de sund-
hedspersoner, der har behandlet patienten i medfør af sundhedsloven – også
efter ændringen af offentlighedsloven. Uanset at sundhedslovgivningen ikke
henhører under Justitsministeriets ressortområde, finder Danske Regioner det
væsentligt at nævne problemstillingen i forbindelse med denne høring. Det be-
mærkes hertil, at Danske Regioner er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet om problemstillingen i forbindelse med ovennævnte arbejde med den
tekniske pseudonymiseringsløsning.
Danske Regioner bemærker afslutningsvis, at det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at lovændringerne for så vidt angår sundhedsområdet i første
række sigter til ansatte i psykiatrien. Danske Regioner bakker i høj grad op om
at styrke beskyttelsen af ansatte i psykiatrien men bemærker i den forbindelse,
at der også er behov for at styrke trygheden for medarbejdere på det somatiske
område, bl.a. fordi de patienter i psykiatrien, som giver anledning til udfordrin-
ger, også er patienter i det somatiske sundhedsvæsen.
Venlig hilsen
Anders Kühnau
Formand
Mads Duedahl
Næstformand