Kommissionens svar på Folketingets udtalelse vedr. forordningsforslag om nye genomteknikker

EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2024
C(2024) 1310 final
Søren GADE cc: Hans Kristian Skibby
Formand for Folketinget Formand for Miljøudvalget
Christiansborg Christiansborg
1240 København, Danmark 1240 København, Danmark
cc: Niels Flemming Hansen
Formand for Europaudvalget
Christiansborg
1240 København, Danmark
Kære formand
Kommissionen vil gerne takke Folketinget for dets udtalelse om forslaget til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye
genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af
forordning (EU) 2017/625 (COM(2023) 411 final).
Dette forslag er en del af en pakke af foranstaltninger til bæredygtig udnyttelse af de
naturressourcer, der findes i planter og jordbunden, som også vil styrke
modstandsdygtigheden i EU's fødevaresystemer og landbrug1
. Mere specifikt har det til
formål at opretholde et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og af
miljøet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, idet det gøres muligt at udvikle
og markedsføre planter og planteprodukter, der bidrager til innovations- og
bæredygtighedsmålene i den europæiske grønne pagt og inden for rammerne af fra jord
til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, og at sikre et velfungerende indre marked
og styrke landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne på EU-plan og globalt plan.
1
Meddelelse om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer – COM (2023) 410 final,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
planteformeringsmateriale i Unionen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/2031, 2017/625 og 2018/848 og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF,
68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og
2008/90/EF – COM(2023) 414 final,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt
formeringsmateriale, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)
2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF – COM(2023) 415 final,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald –
COM(2023) 420 final og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervågning og
jordbundsmodstandsdygtighed – COM(2023) 423 final.
Offentligt
KOM (2023) 0411 - Bilag 7
Europaudvalget 2023
2
Forslaget vil indføre to kategorier af planter fremstillet ved hjælp af visse nye
genomteknikker (NGT'er): Planter, der kan sammenlignes med naturligt forekommende
eller konventionelt avlede planter (kategori 1-planter) og NGT-planter med mere
komplekse ændringer (kategori 2-planter). Hver kategori vil være underlagt forskellige
krav, der er tilpasset deres karakteristika og risikoprofil.
Kommissionen vil gerne takke Folketinget for at have givet udtryk for sin støtte til
forslaget. Kommissionen har nøje gennemgået de punkter, som Folketinget har nævnt i
sin udtalelse, og har følgende bemærkninger hertil:
Folketinget har opfordret Kommissionen til at træffe foranstaltninger med hensyn til
anvendelsen af NGT'er i mikroorganismer. Kommissionen er i færd med at skaffe sig
videnskabelig viden om mikroorganismer fremstillet ved hjælp af nye genomteknikker og
har – som nævnt i udtalelsen – anmodet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
om at afgive en udtalelse om den seneste udvikling inden for bioteknologi vedrørende
mikroorganismer. Resultaterne fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
forventes at foreligge ved udgangen af juni 2024 og vil danne grundlag for eventuelle
fremtidige tiltag.
I Folketingets udtalelse anerkendes NGT'ernes potentielle bidrag til fødevaresikkerheden
i form af udvikling af højtydende sorter, der kræver mindre landbrugsjord, og
Folketinget opfordrer Kommissionen til at sikre, at en ændret ramme for NGT'er også
bidrager til øget fokus på plantebaserede løsninger, og at der skabes incitamenter til at
afsætte mere produktiv jord til foranstaltninger til beskyttelse af det naturlige miljø og
klimaet. Kommissionen er enig i, at der er behov for at styrke biodiversiteten og
klimaindsatsen på landbrugsarealer. Som fastsat i EU's biodiversitetsstrategi2
bør dette
omfatte en minimal andel på 10 % ikkeproduktive landskabstræk med høj biodiversitet.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede til politisk enighed om EU's naturgenopretningslov,
som har til formål at genoprette mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030
og alle økosystemer, der har behov for at blive genoprettet, senest i 2050.
I udtalelsen støtter Folketinget også, at økologisk produktion holdes uden for forslaget
om regulering af NGT-planter, da dette område bedst reguleres i forordningen om
økologiske produkter3
. NGT-planter, der kan sammenlignes med konventionelt avlede
planter (kategori 1-planter), vil ifølge forslaget blive behandlet som konventionelle
planter. De regler, der gælder for genetisk modificerede organismer, finder ikke
anvendelse på dem. Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at status for
kategori 1-planter i økologisk produktion af hensyn til retssikkerheden skulle præciseres
i forslaget. Kommissionen behandlede dette spørgsmål meget nøje, og under hensyntagen
til den økologiske sektors synspunkter indeholder forslaget et forbud mod kategori 1-
planter i økologisk produktion.
2
COM(2020) 380 final.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150
af 14.6.2018, s. 1).
3
I udtalelsen fremhæves det, at der er risiko for, at det manglende fokus på patentering af
NGT-planter i lovgivningsforslaget kan føre til udfordringer i forbindelse med
monopoldannelse inden for planteavl, samtidig med at det anerkendes, at dette ikke kun
er relevant for NGT-afgrøder. Forslaget vedrører faktisk de regler, der gælder for
frigivelse til miljøet og markedsføring af planter fremstillet af visse NGT'er og deres
produkter, og vedrører ikke de regler om patentbeskyttelse vedrørende sådanne planter,
som er fastsat i den europæiske patentkonvention, og i kraft af yderligere EU-regler, der
er fastsat i en særskilt og uafhængig EU-retsakt, nemlig direktiv 98/44/EF om retlig
beskyttelse af bioteknologiske opfindelser4
. Kommissionen har imidlertid noteret sig de
betænkeligheder, som visse interessenter har givet udtryk for med hensyn til behovet for
navnlig at sikre landbrugernes adgang til patenterede frø og avlernes adgang til
patenteret genetisk materiale. Kommissionen glæder sig over Folketingets støtte til den
kommende undersøgelse om patentering af planter og deres indvirkning på innovation
inden for planteforædling, på avlernes adgang til genetisk materiale og teknikker, på
landbrugernes adgang til frø og på EU's bioteknologiske industris generelle
konkurrenceevne.
Folketinget giver i udtalelsen udtryk for den opfattelse, at EU-godkendelse af nye
fødevarer er tidskrævende. Dette er et spørgsmål, der må behandles særskilt fra
spørgsmålet om NGT'er. Den nuværende forordning om nye fødevarer5
, som trådte i
kraft i 2018, har til formål at fremme og tage højde for nye fødevareteknologier og
innovationer og samtidig sikre det højeste niveau af fødevaresikkerhed. Den hastighed,
hvormed en ansøgning om en ny fødevare behandles af Kommissionen og evalueres af
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og som kan føre til, at den i sidste ende
godkendes på grundlag af en positiv udtalelse, afhænger af ansøgningens indhold og
generelle kvalitet. Erfaringen viser, at gennemarbejdede ansøgninger om nye fødevarer i
tilfælde, hvor der ikke er konstateret betænkeligheder, som gør yderligere undersøgelser
nødvendige, og som efterfølgende skal forelægges for Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet, behandles hurtigt og effektivt, mens det kan tage længere
tid at behandle mangelfulde ansøgninger. Den validering og administrative behandling,
der udføres af Kommissionen, overholder normalt den frist på 7 måneder, der er fastsat i
lovgivningen. For at gøre det muligt for alle potentielle ansøgere at indgive
forskriftsmæssige og gennemarbejdede ansøgninger om nye fødevarer har Kommissionen
truffet foranstaltninger til at afhjælpe den lovgivningsmæssige usikkerhed og lette
ansøgernes forståelse af de videnskabelige krav. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet har udarbejdet retningslinjer for udarbejdelse og indgivelse
af ansøgninger om nye fødevarer og tilbyder potentielle ansøgere teknisk bistand forud
for indgivelsen.
Kommissionen er enig med Folketinget i, at det er af stor betydning at opretholde et højt
sikkerhedsniveau og samtidig muliggøre udvikling og markedsføring af innovative
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske
opfindelser (EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13).
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001
(EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1).
4
løsninger, der bidrager til at opfylde innovations- og bæredygtighedsmålene i den
europæiske grønne pagt, målene i fra jord til bord-strategien og FN's mål for bæredygtig
udvikling. I den forbindelse har Kommissionen noteret sig, at Folketinget ser frem til
fremlæggelsen af EU's initiativ om bioteknologi og bioproduktion, som Kommissionens
formand bebudede i sin tale om Unionens tilstand. Dette initiativ er nu blevet indarbejdet
i Kommissionens arbejdsprogram for 20246
, der blev vedtaget den 17. oktober 2023.
Ovenstående punkter er baseret på det forslag fra Kommissionen, som i øjeblikket
behandles efter lovgivningsproceduren med deltagelse af både Europa-Parlamentet og
Rådet. Folketingets udtalelse er blevet videregivet til Kommissionens repræsentanter i de
igangværende forhandlinger mellem de lovgivende parter og vil indgå i grundlaget for
drøftelserne.
Kommissionen håber, at ovenstående besvarer de spørgsmål, som Folketinget har rejst,
og den ser frem til at fortsætte den politiske dialog i fremtiden.
Med venlig hilsen
Maroš Šefčovič Stella Kyriakides
Ledende næstformand Medlem af Kommissionen
6
https://commission.europa.eu/strategy-documents/commission-work-programme/commission-work-
programme-2024_en.