Fremsat den 27. februar 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 27. februar 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt
fravalg fra det fyldte 18. år
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der
indfører en blød model af aktivt fravalg fra det fyldte 18. år
som samtykkemodel til organdonation i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 126 Folketinget 2023-24
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-908
DI001078
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Alt for mange danskere dør, mens de står på ventelisten
til at modtage et nyt organ. Organtransplantationen er for
de berørte danskere håbet om et forbedret og længere liv
med venner og familie. For mange er en transplantation det
eneste håb for at holde sig i live. Derfor er andelen, som
afviser at modtage et donororgan, forsvindende lille.
Ved udgangen af 2023 stod 442 danskere på aktiv vente-
liste til et organ. Ud af dem ventede 373 på en nyre. 28
patienter døde i 2023, mens de stod på venteliste til et nyt
organ.
Manglen på organer skyldes dog ikke, at befolkningen
er imod organdonation. Tværtimod er det op mod 84 pct.
af danskerne, som har en positiv holdning til organdona-
tion. Alligevel er det under en tredjedel af danskerne over
15 år, der har registreret deres stilling til organdonation i det
nationale register.
Gennem tiden har der været iværksat handleplaner, infor-
mationsindsatser, påmindelser og digitale tiltag til at få dan-
skerne til at tage stilling til organdonation. Det har bidraget
til at få flere danskere til at tage stilling til organdonation
i det nationale register. Men vi er fortsat meget langt fra
mål. Vi skal fortsat tilskynde flere til at tage stilling via
påmindelser, digitale tiltag mv., og regeringen er optaget af
at gøre endnu mere. Men det kan ikke stå alene. Det er ikke
et spørgsmål om at gøre én ting, men mange ting, så vi får
flere til at tage aktivt stilling til organdonation.
For selvom flere danskere end tidligere fik et livsvigtigt
organ sidste år, må vi erkende, at vi stadig ikke er i
mål. Det nuværende system for organdonation er ikke til-
strækkeligt. Det har vi en politisk forpligtelse til at gøre
noget ved. Folk ønsker at modtage organer, hvis de er meget
syge, mens alt for få har tilmeldt sig som organdonorer. Det
har hver dag konsekvenser for syge danskere, der venter på
et organ.
Derfor ønsker regeringen at indføre en blød model af
aktivt fravalg til organdonation, så alle danskere i udgangs-
punktet registreres som organdonor. Det betyder, at den nu-
værende samtykkemodel vendes om, så alle danskere fra det
fyldte 18. år automatisk bliver tilmeldt som organdonor i re-
gisteret. Vi ønsker at sende et signal om, at vi som danskere
vil være med til at redde liv, når de fleste også ønsker at
modtage et livredende organ, hvis den ulykkelige situation,
hvor det er nødvendigt, skulle opstå.
Regeringen ønsker, at en blød model af aktivt fravalg først
træder i kraft fra det fyldte 18. år, svarende til hvornår en
person er myndig, men hvor 15-17-årige, som i dag, fortsat
har mulighed for selv at registrere sin stillingtagen til organ-
donation.
Det vil selvfølgelig stadig være muligt at registrere, at
man ikke ønsker at være organdonor i overensstemmelse
med de valgmuligheder, der er i dag, herunder muligheden
for at svare ”ved ikke”. Ligesom de pårørende altid vil blive
spurgt, hvis den afdøde ikke har bekræftet sit valg i Organ-
donorregistret eller har svaret ’ved ikke’, som i dag. På den
måde respekteres den enkeltes ret til selvbestemmelse. Ingen
vil blive tvunget til at være organdonor. Der vil aldrig blive
udtaget organer, hvis ikke den afdøde eller de pårørende har
givet samtykke.
Alle borgere vil få tilsendt brev om ændring af sam-
tykkemodellen og opfordring til at registrere sin stillingta-
gen. Hvis man ikke aktivt har taget stilling forud for æn-
dringen af samtykkemodellen, vil man blive registreret som
organdonor. Pårørende vil dog altid blive spurgt, hvis den
afdødes stilling ikke er kendt.
Det nye forslag vil være med til at starte samtalen om
organdonation – i samfundet og mellem pårørende. Når vi
rejser debatten, er der flere danskere, der forholder sig til
organdonation. Dermed er håbet også, at forslaget vil være
med til at lette situationen for pårørende og de sundhedspro-
fessionelle, fordi flere danskere vil tage aktivt stilling til
organdonation.
2. Modeller for organdonation i Europa
I regeringen ønsker vi ikke at se passivt til, mens vi i
Danmark halter efter resten af Europa, når det kommer til
organdonation. Langt størstedelen af EU-landene har allere-
de indført aktivt fravalg til organdonation. Og de højeste
donorrater i Europa ses i overvejende grad i de lande, der
har indført aktivt fravalg. I Danmark er vi blandt de få
lande i Europa, hvor udgangspunktet stadig er, at man ikke
automatisk er organdonor.
3. Kommunikation omkring ændring af samtykkemodel­
len
En ændring af samtykkemodellen for organdonation vil
ikke ske over natten. Det er vigtigt, at befolkningen får god
tid til at blive oplyst og gøre sig overvejelser om organdona-
tion, før ordningen træder i kraft. Regeringen ønsker derfor,
at alle borgere bliver grundigt informeret om ændringen i
registeret, og hvordan den enkelte kan angive sit valg.
Derfor foreslår regeringen, at der forud for en ændring af
samtykkemodellen kommunikeres bredt til alle omkring æn-
dringen via informationsindsatser. Der foreslås oplysnings-
kampagner bredt i samfundet og en fortsat og styrket indsats
med påmindelser osv. i borgerens møde med det offentli-
ge. Og alle over 18 år modtager et brev, som beskriver den
nye tilgang til organdonation.
Det foreslås derfor, at der afsættes et halvt år fra lov-
ændringen er vedtaget til ikrafttrædelse, mhp. bred befolk-
ningsrettet informationsindsats forud for implementering af
en blød model af aktivt fravalg.
4. Økonomiske konsekvenser og videre proces
En ændring af samtykkemodellen medfører udgifter for
2
6,1 mio. kr. i 2024, 9,4 mio. kr. i 2025 og 1,5 mio. kr.
i 2026 til etablering af modellen samt udgifter til styrket
informationsindsats, oplysning og påmindelser. Udgifterne
finansieres delvist gennem generelle reserver og delvist gen-
nem Indenrigs- og Sundhedsministeriets egen ramme. Hertil
kommer evt. afledte konsekvenser for kapaciteten, som vil
kunne drøftes med regionerne ift. den samlede økonomi.
En forudsætning for vedtagelse af forslaget vil være en
efterfølgende vedtagelse af ændring af sundhedsloven.
3