Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk152/20131_aktstk_afgjort152.pdf

Afgjort den 18. september 2014
152
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. København, den 10. september 2014.
a. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at 56
mio. kr. af den på konto 16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlingen afsatte pulje på i alt 112 mio. kr.
omprioriteres til brug for delvis medfinansiering af behandlingsgaranti til børn og unge fra familier
med stof- og alkoholafhængighed.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b. Folketinget vedtog den 11. juni 2014 beslutningsforslag nr. B 98: Forslag til folketingsbeslutning
om behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed. Forslaget in-
debærer, at der skal fremsættes et lovforslag, som indebærer en behandlingsgaranti til børn og unge
under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller alkoholafhængige.
På finansloven for 2014 er der på konto 16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlingen afsat en pulje
på i alt 112 mio. kr. i perioden 2014 til 2017 som led i regeringens sundhedspolitiske udspil ”Mere
borger, mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen”. Formålet med de afsatte midler er at redu-
cere eller undgå de skader som børn i familier med alkoholproblemer er i fare for at udvikle. Til Fi-
nansudvalgets orientering kan det oplyses, at puljen blev opslået den 3. juni med ansøgningsfrist den
18. august 2014.
Som led i finansieringen af behandlingsgarantien har regeringen efterfølgende besluttet at omprio-
ritere finanslovsmidlerne til styrkelse af alkoholbehandlingen, som er afsat på konto 16.21.09., idet
midlerne, der er afsat i 2016 og 2017, i alt 56 mio. kr., foreslås anvendt til finansieringen af behand-
lingsgarantien.
De resterende 56 mio. kr., der er afsat i perioden 2014-2015, vil fortsat gå til familieorienteret alko-
holbehandling i form af uddannelse og kompetenceudvikling af såvel alkoholbehandlere som front-
personale samt en organisatorisk omstilling i kommunerne, hvor der skal etableres samarbejde på
tværs af kommuner og samarbejde med den kommunale alkoholbehandling, familiebehandling og
frontpersonaler for at opnå en tilstrækkelig kvalitet og volumen i alkoholbehandlingsinstitutionerne.
Den grundlæggende opkvalificering og organisatoriske omstilling som led i udbredelsen af familie-
orienteret alkoholbehandling udgør en del af grundlaget for behandlingsgarantien, hvorfor de to initi-
ativer kan understøtte hinanden.
Aktstykke nr. 152 Folketinget 2013-14
BK001658
Da ansøgningspuljen som følge af B98 halveres, har det været nødvendigt at justere det allerede
offentliggjorte puljeopslag vedr. konto 16.21.09., således at kommunerne gives en længere ansøg-
ningsfrist med henblik på at tilpasse ansøgningen til de nye betingelser. Det kan oplyses, at ansøg-
ningsfristen er forlænget til den 19. september, og at potentielle ansøgere er informeret om regerin-
gens beslutning om at søge Finansudvalgets tilslutning til at halvere puljebeløbet til brug for delvis
finansiering af behandlingsgarantien.
Det kan endvidere oplyses, at de afsatte midler i 2016 og 2017 vil blive overført til § 15 Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med udarbejdelse af ændringsfor-
slag til Finanslovsforslaget for 2015.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg på nuværende tidspunkt, for at skabe klarhed over
puljens størrelse inden ansøgningsfristen udløber den 19. september 2014.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hermed om
Finansudvalgets tilslutning til at 56 mio. kr. af den på konto 16.21.09. Styrkelse af alkoholbehandlin-
gen afsatte pulje på i alt 112 mio. kr. omprioriteres til brug for delvis medfinansiering af behand-
lingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 10. september 2014
NICK HÆKKERUP
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 18-09-2014. Enhedslistens medlemmer af udvalget synes, at en behandlingsgaranti
til børn og unge i alkoholfamilier er et vigtigt og tiltrængt initiativ. EL mener samtidigt, at der fortsat er stort behov
for at styrke alkoholbehandlingen generelt. Der er stadig behov for at afsætte midler til det oprindelige formål.
2