Fremsat den 27. februar 2024 af Carl Valentin (SF), Sigurd Agersnap (SF), Marianne Bigum (SF), Sofie Lippert (SF) og Signe Munk (SF)

Fremsat den 27. februar 2024 af Carl Valentin (SF), Sigurd Agersnap (SF), Marianne Bigum (SF),
Sofie Lippert (SF) og Signe Munk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i
dyreproduktionen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024
at fremlægge lovgivning, der sikrer, at landbruget fremover
selv skal dække omkostningerne ved bekæmpelse af syg-
domsudbrud i dyreproduktionen. Det kan sikres via en stats-
lig forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen, via
en garantifond administreret og finansieret af erhvervet eller
via et krav om en lovpligtig forsikring, der tegnes af den
enkelte landmand på markedsvilkår. Parallelt med indførelse
af en af disse ordninger bør statens nuværende forpligtelse
til at yde erstatning ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen
afskaffes. Alle Folketingets partier bør indkaldes til drøftel-
ser om lovgivningen, inden den fremlægges.
Beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2023-24
AX029622
Bemærkninger til forslaget
I henhold til lov om hold af dyr (lovbekendtgørelse nr. 62
af 19. januar 2024) skal staten yde erstatning, hvis der med
henblik på at bremse udbredelsen af smitsomme sygdomme
udstedes statslige påbud om aflivning, fjernelse eller slagt-
ning af husdyr. Reglerne sigter mod at undgå, at landmænd
med husdyr har incitament til at holde udbrud af smitsomme
sygdomme skjult, da dette vil kunne vanskeliggøre indsatsen
for at bremse et smitteudbrud.
De nuværende regler betyder, at staten yder markedsfor-
vridende statsstøtte til dyreproducenter ved vederlagsfrit
at agere forsikringsselskab for disse i forhold til udbrud
af smitsomme sygdomme. Dette indebærer ud over forvrid-
ningstab og de løbende omkostninger til erstatninger en be-
tydelig finansiel risiko for staten og i sidste ende skatteyder-
ne.
Samtidig betyder det, at de reelle omkostninger ved pro-
duktionen af animalske produkter ikke er afspejlet i priser-
ne, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt, set i lyset af at
et lavere forbrug af animalske produkter vil være forbun-
det med betydelige sundhedsmæssige, miljømæssige, klima-
mæssige og samfundsøkonomiske gevinster, som det bl.a.
er belyst i »Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse
af klimavenlige kostråd«, J. D. Jensen, Institut for Føde-
vare- og Ressourceøkonomi, 2021, IFRO Udredning nr.
2021/01. Endelig bemærkes det, at landmændene allerede
selv forsikrer sig mod f.eks. brand, arbejdsulykker og ud-
sving i råvarepriserne.
For at undgå, at en afskaffelse af statens pligt til at yde er-
statning giver incitament til at skjule sygdomsudbrud, er det
vigtigt, at det samtidig sikres, at landmændene er forsikret
mod sygdomsudbrud, hvilket kan gøres på flere måder. Der
kan enten
1) indføres en statslig forsikringsmodel i lighed med
stormflodsordningen,
2) oprettes en garantifond administreret og finansieret af
erhvervet eller
3) indføres et krav om en lovpligtig forsikring, der tegnes
af den enkelte landmand på markedsvilkår.
Brancheorganisationen Forsikring & Pension har fået
forelagt forslaget og vurderer, at alle tre modeller er prak-
tisk realiserbare, hvis der er et politisk ønske om det, men
at det vil være vanskeligt at etablere en markedsbaseret
forsikringsordning, der vil dække de fulde omkostninger i
katastrofelignende situationer, hvor et meget stort antal dyr
skal aflives og bortskaffes.
Den sidste model vurderes derfor at være mindst hensigts-
mæssig.
De to første modeller vil til gengæld over tid kunne opspa-
re midler i en fond til den dag, hvor Danmark f.eks. bliver
ramt af et udbrud af svinepest eller en ny pandemi, som
kan smitte mellem mennesker og dyr. Vokser midlerne i en
statslig eller erhvervsadministreret fond i en periode med
få sygdomsudbrud, kan nogle af disse midler evt. bruges til
forebyggende tiltag.
Infektionssygdomme, der overføres mellem mennesker og
dyr, såkaldte zoonoser, er vidt udbredte. Verdenssundhedsor-
ganisationen (WHO) estimerer, at 60 pct. af alle menneskets
sygdomme stammer fra dyr, og at 75 pct. af de nye syg-
domme, der er opstået over de seneste tre årtier, kommer
fra dyr (»Zoonotic disease: emerging public health threats
in the Region«, WHO, Eastern Mediterranean Region, 61st
session, 2014). En del af disse sygdomme kan spredes via
dyr i landbruget, herunder f.eks. svineinfluenza, kogalskab,
salmonella, campylobacter, MRSA og senest covid-19. Der-
til kommer en lang række husdyrsygdomme, der er så smit-
somme, at de kun kan bremses ved at slå smittede bestande
ned. Det er således en kendt risiko ved dyrehold, at det
nogle gange vil være nødvendigt at aflive dyrene for at
stoppe sygdomsspredning. Derfor udgør den store animalske
produktion i Danmark også en betydelige finansiel risiko
for statskassen, så længe staten skal yde erstatning ved syg-
domsudbrud.
Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) er der følgende centra-
le faktorer bag sygdomme, som smitter fra dyr til menne-
sker: afskovning og pres på naturen, antibiotikaresistens,
intensiv produktion af landbrugsdyr, klimaforandringer og
ulovlig og svagt reguleret handel med vilde dyr (»Preven-
ting the next pandemic – Zoonotic diseases and how to
break the chain of transmission«, United Nations Environ-
ment Programme, 2020). Covid-19 har vist, at der er al
mulig grund til at forsøge at minimere disse risici. Men
selv med en markant forøget indsats må det forventes, at
vi kommer til at se nye smitsomme sygdomme fra dyr i de
kommende år, og at en del af disse vil blive spredt via vores
landbrugsdyr. Det er sket før, og det kommer til at ske igen.
2
Skriftlig fremsættelse
Carl Valentin (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at landbruget
selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i
dyreproduktionen.
(Beslutningsforslag nr. B 127)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3