Fremsat den 27. februar 2024 af Carl Valentin (SF), Sigurd Agersnap (SF), Marianne Bigum (SF), Sofie Lippert (SF) og Signe Munk (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29622

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b127/20231_b127_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2024 af Carl Valentin (SF), Sigurd Agersnap (SF), Marianne Bigum (SF),
    Sofie Lippert (SF) og Signe Munk (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i
    dyreproduktionen
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024
    at fremlægge lovgivning, der sikrer, at landbruget fremover
    selv skal dække omkostningerne ved bekæmpelse af syg-
    domsudbrud i dyreproduktionen. Det kan sikres via en stats-
    lig forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen, via
    en garantifond administreret og finansieret af erhvervet eller
    via et krav om en lovpligtig forsikring, der tegnes af den
    enkelte landmand på markedsvilkår. Parallelt med indførelse
    af en af disse ordninger bør statens nuværende forpligtelse
    til at yde erstatning ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen
    afskaffes. Alle Folketingets partier bør indkaldes til drøftel-
    ser om lovgivningen, inden den fremlægges.
    Beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2023-24
    AX029622
    Bemærkninger til forslaget
    I henhold til lov om hold af dyr (lovbekendtgørelse nr. 62
    af 19. januar 2024) skal staten yde erstatning, hvis der med
    henblik på at bremse udbredelsen af smitsomme sygdomme
    udstedes statslige påbud om aflivning, fjernelse eller slagt-
    ning af husdyr. Reglerne sigter mod at undgå, at landmænd
    med husdyr har incitament til at holde udbrud af smitsomme
    sygdomme skjult, da dette vil kunne vanskeliggøre indsatsen
    for at bremse et smitteudbrud.
    De nuværende regler betyder, at staten yder markedsfor-
    vridende statsstøtte til dyreproducenter ved vederlagsfrit
    at agere forsikringsselskab for disse i forhold til udbrud
    af smitsomme sygdomme. Dette indebærer ud over forvrid-
    ningstab og de løbende omkostninger til erstatninger en be-
    tydelig finansiel risiko for staten og i sidste ende skatteyder-
    ne.
    Samtidig betyder det, at de reelle omkostninger ved pro-
    duktionen af animalske produkter ikke er afspejlet i priser-
    ne, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt, set i lyset af at
    et lavere forbrug af animalske produkter vil være forbun-
    det med betydelige sundhedsmæssige, miljømæssige, klima-
    mæssige og samfundsøkonomiske gevinster, som det bl.a.
    er belyst i »Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse
    af klimavenlige kostråd«, J. D. Jensen, Institut for Føde-
    vare- og Ressourceøkonomi, 2021, IFRO Udredning nr.
    2021/01. Endelig bemærkes det, at landmændene allerede
    selv forsikrer sig mod f.eks. brand, arbejdsulykker og ud-
    sving i råvarepriserne.
    For at undgå, at en afskaffelse af statens pligt til at yde er-
    statning giver incitament til at skjule sygdomsudbrud, er det
    vigtigt, at det samtidig sikres, at landmændene er forsikret
    mod sygdomsudbrud, hvilket kan gøres på flere måder. Der
    kan enten
    1) indføres en statslig forsikringsmodel i lighed med
    stormflodsordningen,
    2) oprettes en garantifond administreret og finansieret af
    erhvervet eller
    3) indføres et krav om en lovpligtig forsikring, der tegnes
    af den enkelte landmand på markedsvilkår.
    Brancheorganisationen Forsikring & Pension har fået
    forelagt forslaget og vurderer, at alle tre modeller er prak-
    tisk realiserbare, hvis der er et politisk ønske om det, men
    at det vil være vanskeligt at etablere en markedsbaseret
    forsikringsordning, der vil dække de fulde omkostninger i
    katastrofelignende situationer, hvor et meget stort antal dyr
    skal aflives og bortskaffes.
    Den sidste model vurderes derfor at være mindst hensigts-
    mæssig.
    De to første modeller vil til gengæld over tid kunne opspa-
    re midler i en fond til den dag, hvor Danmark f.eks. bliver
    ramt af et udbrud af svinepest eller en ny pandemi, som
    kan smitte mellem mennesker og dyr. Vokser midlerne i en
    statslig eller erhvervsadministreret fond i en periode med
    få sygdomsudbrud, kan nogle af disse midler evt. bruges til
    forebyggende tiltag.
    Infektionssygdomme, der overføres mellem mennesker og
    dyr, såkaldte zoonoser, er vidt udbredte. Verdenssundhedsor-
    ganisationen (WHO) estimerer, at 60 pct. af alle menneskets
    sygdomme stammer fra dyr, og at 75 pct. af de nye syg-
    domme, der er opstået over de seneste tre årtier, kommer
    fra dyr (»Zoonotic disease: emerging public health threats
    in the Region«, WHO, Eastern Mediterranean Region, 61st
    session, 2014). En del af disse sygdomme kan spredes via
    dyr i landbruget, herunder f.eks. svineinfluenza, kogalskab,
    salmonella, campylobacter, MRSA og senest covid-19. Der-
    til kommer en lang række husdyrsygdomme, der er så smit-
    somme, at de kun kan bremses ved at slå smittede bestande
    ned. Det er således en kendt risiko ved dyrehold, at det
    nogle gange vil være nødvendigt at aflive dyrene for at
    stoppe sygdomsspredning. Derfor udgør den store animalske
    produktion i Danmark også en betydelige finansiel risiko
    for statskassen, så længe staten skal yde erstatning ved syg-
    domsudbrud.
    Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) er der følgende centra-
    le faktorer bag sygdomme, som smitter fra dyr til menne-
    sker: afskovning og pres på naturen, antibiotikaresistens,
    intensiv produktion af landbrugsdyr, klimaforandringer og
    ulovlig og svagt reguleret handel med vilde dyr (»Preven-
    ting the next pandemic – Zoonotic diseases and how to
    break the chain of transmission«, United Nations Environ-
    ment Programme, 2020). Covid-19 har vist, at der er al
    mulig grund til at forsøge at minimere disse risici. Men
    selv med en markant forøget indsats må det forventes, at
    vi kommer til at se nye smitsomme sygdomme fra dyr i de
    kommende år, og at en del af disse vil blive spredt via vores
    landbrugsdyr. Det er sket før, og det kommer til at ske igen.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Carl Valentin (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at landbruget
    selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i
    dyreproduktionen.
    (Beslutningsforslag nr. B 127)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3