Fremsat den 27. februar 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 27. februar 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
naturen
Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret 2024-25 at prioritere udbygningen af solceller på offentlige og
industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. Derudover
pålægges det regeringen at standse udbygningen af markanlæg.
Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2023-24
AX029615
Bemærkninger til forslaget
Solcelleenergi spiller en rolle i realiseringen af den danske
ambition om, at elforbruget skal være dækket med 100 pct.
vedvarende energi i 2030. Denne ambition støtter forslags-
stillerne, men mener, at den nuværende strategi vil få store
konsekvenser for dansk natur.
Danmark står over for en konkret udfordring i forhold til
at opnå det nationale mål om 20 GW fra solceller senest
2030 (»Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grøn-
nere og sikrere Danmark – Danmark kan mere II«, Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, 2022, side 6), hvilket sva-
rer til over en femdobling af den energi, som produceres fra
solceller i dag (»Solcelleudbygningen i Danmark pr. 4. kvar-
tal 2023«, Energistyrelsen, den 9. januar 2024, ens.dk, Fakta
om solenergi). Forslagsstillerne ønsker derfor i forlængelse
af det nationale mål at prioritere solceller på offentlige byg-
ninger fremadrettet og ligeledes undgå markanlæg i den
danske natur.
Fremskrivninger af solcelleanlæg
Energistyrelsens seneste fremskrivning af solceller viser,
at antallet af markanlæg frem mod 2035 kan blive tidob-
let. Det fremgår af Energistyrelsens »Analyseforudsætninger
til Energinet 2023«, figur 10 i sammenfatningsnotatet og
dataarket, ens.dk, den 13. oktober 2023. Når jordareal for-
vandles til solcelleanlæg, forvandler det store landområder
til øde arealer, der ellers kunne udnyttes til andre foretagen-
der. Naturen vil derfor lide overlast.
Energistyrelsens fremskrivning viser samtidig kun en min-
dre stigning i opsætningen af solcelleanlæg på tage, jf.
»Analyseforudsætninger til Energinet 2023« som omtalt
ovenfor. Dermed er der lagt op til store forandringer for
dansk natur, mens der samtidig ikke udnyttes et potentiale
for taganlæg.
Potentialet for opsætning af solcelleanlæg på tage er ble-
vet beskrevet som »absurd stort« blandt eksperter (»Solcel-
ler på offentlige tage er gået i stå: Regioner og minister
splittede om regler«, børsen.dk, den 9. januar 2023), og
af artiklen »Potentialet for solceller på tage er enormt –
men rigide regler spænder ben for udviklingen« fremgår det,
at Brian Vad Mathiesen og Aalborg Universitet allerede i
2017 stod bag en rapport, der viste, at de største tage på
bygninger større end 500 m² teknisk set kan levere, hvad
der svarer til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug
(www.energiforumdanmark.dk, den 8. juni 2023). Solceller
på tage kan dermed leve op til målsætningen om 20 GW fra
solcelleenergi senest i 2030 i Danmark.
I dette lys finder forslagsstillerne det naturligt, at der
indføres en skånsom strategi for naturen i udbygningen af
solcelleanlæg.
Taganlæggene har derudover den fordel, at de er nemme
at opsætte og samtidig har lave driftsomkostninger. Derfor
kan opsætningen af taganlæg påbegyndes og færdiggøres
inden for kort tid. Ligeledes er der et sikkerhedspolitisk hen-
syn, i forhold til at danske offentlige institutioner i fremtiden
kan producere strøm lokalt og ikke være afhængige af det
kollektive elnet.
Administrative udfordringer lokalt
Regionale og kommunale interessenter har gentagne gan-
ge påpeget, at administrative byrder står i vejen for udviklin-
gen af taganlæg på offentlige bygninger. Der kan f.eks. hen-
vises til anbefaling nr. 4 i KL´s 48 anbefalinger til at styrke
den lokale klimaindsats (»KL´s udspil: Kommunernes CO2-
reduktion«, kl.dk, sidst opdateret den 30. oktober 2023). På
nuværende tidspunkt skal kommunerne og regionerne f.eks.
oprette et særskilt selskab med tilhørende bestyrelse, hvis
de ønsker at sætte solceller på tagene af offentlige bygnin-
ger. Forslagsstillerne mener på den baggrund, at reglerne for
opsætning og drift skal simplificeres.
Derudover skal der yderligere fokus på administrative bar-
rierer hos lokale borgere og virksomheder. En øget lokal
produktion af strøm vil medføre, at strømmen i højere grad
kan benyttes lokalt og dermed ikke vil belaste det kollektive
elnet. Herved mindskes nettabet, og man holder omkostnin-
ger nede, der ellers ville pålægges kundernes i forvejen høje
elregninger. Det er samtidig en fordel, at potentialet for
solcelleanlæg spredes ud til hele landet.
Konkret foreslås følgende:
– Solcelleanlæg på offentlige tage prioriteres fremadrettet
i udbygningen af vedvarende energi.
– Administrative byrder for kommuner, regioner og priva-
te fjernes i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg
på tage.
– Der introduceres ny lovgivning, som skal sikre, at kom-
munernes og regionernes økonomi ikke belastes ved op-
sætning og drift af solcelleanlæg på tage.
Finansiering
Eventuel finansiering findes i det finanspolitiske råderum.
2
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme solceller
på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 125)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3