Brev fra Færøernes og Grønlands delegation til Nordisk Råd vedr. forslag om ligeværdigt parlamentarisk samarbejde i Nordisk Råd

Tilhører sager:

Aktører:


    Bilag 2. NR - delegationsforslag

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/nor/bilag/2/2829266.pdf

    Side 1 | 1
    Forslag fra Danmarks Riges delegation.
    Danmarks Riges delegation til Nordisk Råd ønsker at sikre at alle otte parla-
    menter i det nordiske samarbejde er repræsenteret i præsidiet ved forman-
    den for delegationerne. Derved sikres at alle parlamenters delegationsfor-
    mænd - uanset partigruppe tilhørsforhold - får en plads i præsidiet herunder
    Grønland, Færøerne og Åland. De resterende pladser fordeles af partigrup-
    perne.
    Der har i de senere år været eksempler på, at delegationsformænd ikke får
    plads i Nordisk Råds præsidium, da det er partigrupperne, der fordeler plad-
    serne. Dette er uhensigtsmæssigt, da det vanskeliggør de nationale delegati-
    oners arbejde, når formanden for delegationen ikke har en plads i Nordisk
    Råds præsidium. Denne ændring ville styrke parlamenternes delegationers
    deltagelse i præsidiet og dermed i det nordiske samarbejde. Samtidig vil det
    sikre et mere ligeværdigt forhold mellem landene i det nordiske samarbejde,
    da man på denne måde sikrer fast national repræsentation fra alle 8 lande i
    præsidiet, som er Nordisk Råds ledende politiske organ.
    Danmarks Riges delegation til Nordisk Råd foreslår:
    - at ændre forretningsordenen for Nordisk Råd således, at Nordisk Råds præ-
    sidium får fast repræsentation fra de 8 parlamenters delegationsformænd.
    Offentligt
    NOR Alm.del - Bilag 2
    Nordisk Råd 2023-24
    

    Bilag 1. Brev til Danmarks Delegation til Nordisk Råd 15.02.24

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/nor/bilag/2/2829265.pdf

    Til Danmarks Delegation til Nordisk Råd
    Att. Lars-Christian Brask, formand
    Vedrørende forslag om at delegationsformænd skal have plads i Nordisk Råds præsidium
    Vi henviser til brevet fra Færøernes delegation den 1. februar 2024 vedrørende forslaget om at
    ændre forretningsordenen for Nordisk Råd således, at Nordisk Råds præsidium får fast
    repræsentation fra de 8 parlamenters delegationsformænd.
    Færøernes og Grønlands delegation har herefter fået indsigt i forslaget fra Danmarks delegation.
    I fremtidige lignende situationer ville vi påskønne, at de respektive færøske og grønlandske
    medlemmer af Nordisk Råd bliver direkte informeret og hørt.
    Da hverken Grønlands delegation eller den færøske delegation har haft forslaget i høring eller
    fået andre muligheder for at tilkendegive sin mening om forslaget, er det meget vigtigt for begge
    landes delegationer at pointere, at Grønland og Færøerne støtter fuldt ud forslaget.
    Med forslagets indhold ville både Grønlands og Færøernes delegationsformand få en plads i
    Nordisk Råds præsidium. Dette vil sikre et mere ligeværdigt forhold mellem landene i det
    nordiske samarbejde og samtidig styrke parlamenternes delegationers deltagelse i præsidiet.
    Præsidiet er rådets øverste besluttende organ, når plenarforsamling ikke er samlet og har da de
    samme beføjelser som den. Det er også præsidiet der leder rådets arbejde og sikrer, at rådets
    arbejde samordnes med arbejdet i parlamenterne og internationale organisationer.
    Det er derfor af stor betydning, at Grønland og Færøerne deltager på lige fod med de andre lande
    i dette ledende politiske organ. Det er også i overensstemmelser med ønsket om, at alle 8 lande
    er ligestillet og ikke mindst bliver ligeværdige lande.
    Grønland ønsker fuldt medlemskab i Nordisk Råd og Færøerne ønsker fuldt medlemskab i
    Nordisk Råd. Vores støtte til det omhandlede forslag skal derfor ikke betragtes som et frafald på
    vores udtrykkelig ønske om fuldt medlemskab. Forslaget skal tværtimod ses som et naturligt led
    i ønsket om fuldt medlemskab i Nordisk Råd.
    En ændring i Forretningsordenen kræver kun behandling i Nordisk Råd, og ikke en inddragelse
    af Ministerrådet. Forslaget lægger samtidig op til, at de resterende pladser fordeles af
    partigrupperne. Alle medlemmer i Nordisk Råd er demokratisk valgte medlemmer, først i sit
    respektive parlament og dernæst som medlem i Nordisk Råd. Delegationsformændene er
    Færøernes delegation og
    Grønlands delegation til
    Nordisk Råd
    15. februar 2024
    13. februar 2024
    Offentligt
    NOR Alm.del - Bilag 2
    Nordisk Råd 2023-24
    ligeledes blevet valgt i henhold til de demokratiske spilleregler. Med forslaget vil parlamenternes
    delegationer dermed bliver styrket.
    Grønlands delegation og den færøske delegation anmoder Danmarks delegation om at få
    forslaget genfremlagt således, at det kan få en positiv behandling som samtidig imødekommer
    vores ønsker.
    Hvis ikke andre muligheder findes, vil den grønlandske delegation og den færøske delegation i
    fællesskab tage forbehold for at fremlægge et nyt medlemsforslag vedrørende ændring af
    Nordisk Råds forretningsorden.
    Sluttelig skal det gentages, at den grønlandske og færøske delegation støtter forslaget.
    Med venlig hilsen
    Mariane Paviasen Doris J. Jensen
    Erling Eidesgaard Johan Dahl