Samlenotat vedr. legetøjsforordningen

22. februar 2024
2024 - 990
MarRay
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om sikkerhed i legetøj (”legetøjsforordning”) og ophævelse af direktiv
2009/48/EC (”legetøjsdirektivet”)
KOM (2023) 462
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margin.
1. Resume
Europa-Kommissionen lancerede den 28. juli 2023 et forslag til en forord-
ning om sikkerhed i legetøj. Forslaget skal erstatte legetøjsdirektivet fra
2009.
Formålet med forslaget er i højere grad at beskytte børn mod skadelige
kemikalier samt at mindske antallet af legetøjsprodukter, der ikke efterle-
ver sikkerhedsreglerne. Derudover skal forslaget bidrage til at styrke digi-
taliseringen og sammenhængen af det indre marked.
Formålene skal indfries ved at indføre et generelt forbud mod flere kemi-
kalier, så de forbydes automatisk, så snart de er klassificeret i EU for ef-
fekter som f.eks. kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller luftvejssen-
sibiliserende, ved at indføre det digitale produktpas, omdanne direktivet til
en forordning, samt højne kravene til sikkerhed, onlinesalg, og teknisk do-
kumentation.
Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige, statsfinansielle og erhvervs-
økonomiske konsekvenser og skønnes at have positiv virkning på beskyttel-
sesniveauet.
Regeringen hilser forslaget velkomment, idet det styrker beskyttelsen af
børn og sikrer en ensrettet og opdateret lovgivning. En mere ensrettet lov-
givning på tværs af EU vil sikre mere lige konkurrencevilkår. Det er desu-
den positivt, at forslaget bidrager til digitaliseringen ved at indføre det di-
Offentligt
KOM (2023) 0462 - Bilag 4
Europaudvalget 2023
2/21
gitale produktpas. Regeringen ønsker at hæve forordningens ambitionsni-
veau ved, at børn beskyttes bedre mod skadelige kemikalier, at forbrugerne
får et bedre grundlag til at træffe oplyste valg, når de køber legetøj, og at
danske virksomheder beskyttes bedre mod ulige konkurrence fra online
salg af ulovlige legetøjsprodukter via online markedspladser fra sælgere i
tredjelande. Regeringen vil have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet
set styrkes, uden at det fører til disproportionale byrder for erhvervslivet.
2. Baggrund
Legetøjsdirektivet fra 2009 fastsætter de gældende sikkerhedskrav til lege-
tøj, der markedsføres i EU. Direktivet har bidraget til at øge beskyttelses-
niveauet, og har samtidig skabt mere fair og ensartede konkurrencevilkår
på markedet og understøttet den frie bevægelighed for legetøjsprodukter.
Direktivet har imidlertid vist sig at have en række udfordringer, som viser
sig ved, at der fortsat findes meget ulovligt og usikkert legetøj på det euro-
pæiske marked, som kan udgøre en risiko for børn og potentielt resultere i
alvorlige ulykker.
For det første beskytter direktivet ikke i tilstrækkelig grad børn fra risici
forbundet med skadelige kemikalier i legetøj. Dette er bl.a. fremhævet i
Kommissionens kemikaliestrategi for bæredygtighed fra 14. oktober 2020.
Strategien anbefaler at højne beskyttelsen ved at indføre generelle forbud
mod de mest skadelige kemikalier, og at der skal tages højde for mulige
kombinationer af kemikalier. Kommissionen vurderer i den forbindelse
også, at mulighederne for at tilpasse direktivet til ny videnskabelig viden
om kemikalier og grænseværdier er for begrænsede.
For det andet, er det fortsat svært for medlemsstaterne at håndhæve direk-
tivet. Gentagne undersøgelser har vist, at der fortsætter med at være en
uændret høj andel af ulovlige legetøjsprodukter tilgængelige på det euro-
pæiske marked. Det skyldes særligt væksten i onlinehandel og fremkom-
sten af globale online markedspladser, hvorfra der sælges produkter fra
virksomheder med base uden for EU, der ikke lever op til de samme krav
som europæiske virksomheder. Online markedspladser betragtes ikke som
erhvervsdrivende efter legetøjsdirektivet. Der er derfor behov for at styrke
håndhævelsen af legetøjsreglerne, særligt med fokus på onlinehandel.
For det tredje vurderer Kommissionen, at der også på legetøjsområdet er
behov for at styrke digitaliseringen, udvikle det indre marked og styrke eu-
ropæiske virksomheders konkurrenceevne. I den forbindelse henvises til
forslaget til en forordning om bæredygtige produkter (ecodesignforordnin-
gen) fra 30. marts 2022, som introducerer det digitale produktpas til deling
af information om produkter i hele værdikæden, hvilket styrker sporing og
muligheder for effektiv markedsovervågning.
3/21
Legetøjsdirektivet er allerede tilpasset den nye lovgivningsmæssige ramme
for produktregler (New Legislative Framework), herunder afgørelse
768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter, ligesom
det er omfattet af forordning 2019/1020 om markedsovervågning (”mar-
kedsovervågningsforordningen”). Det er Kommissionens vurdering, at
denne overordnede tilpasning og en række eksisterende bestemmelser og
mekanismer i relation til markedsovervågningen bør fortsætte uændret i en
ny forordning.
Forslaget er oversendt til Rådet den 5. september 2023 i dansk sprogver-
sion. Det er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-
cedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at adressere udfordringerne ved legetøjsdirekti-
vet. Legetøjsforordningen skal først og fremmest beskytte børn bedre mod
skadelige kemikalier. Derudover skal forslaget bidrage til at digitalisere det
indre marked og styrke dets sammenhæng. Formålene skal indfries ved ge-
nerelt at forbyde flere grupper af farlige kemikalier, indføre det digitale
produktpas, omdanne direktivet til en forordning, samt højne kravene til
sikkerhed, onlinesalg, og teknisk dokumentation.
Omdannelse af direktivet til en forordning
Omdannelsen fra direktiv til en forordning skal sikre ensartet implemente-
ring på tværs af medlemsstaterne, så disse ikke vedtager nationale regler,
som er anderledes end de i forordningen fastsatte sikkerhedskrav til legetøj.
Kommissionen vurderer, at det vil højne sikkerheden for legetøj på det eu-
ropæiske marked og sikre mere lige konkurrencevilkår for legetøjsindu-
strien.
Forordningens anvendelsesområde
Definitionen af legetøj er uændret, og undtagelserne til legetøjsbestemmel-
serne forbliver i det store hele uændret. Således er anvendelsesområdet på
de mest væsentlige punkter det samme som i direktivet. Slynger og slange-
bøsser har i direktivet været undtaget fra legetøjsreglerne, men disse pro-
dukter er i forordningsforslaget ikke længere omfattede af undtagelserne.
Produktpas
EU’s overensstemmelseserklæring, der tidligere var påkrævet for legetøj,
bliver med forordningsforslaget erstattet af det digitale produktpas. Pro-
duktpasset, skal opbygges efter de samme principper og tekniske krav, som
er introduceret i ecodesignforordningen. Det skal mindske byrder for virk-
somhederne og sikre at IT-systemerne til de forskellige produktpas på tværs
4/21
af EU-lovgivning kan tale sammen så nemt som muligt. Endvidere skal
introduktionen af produktpasset sikre bedre deling af information om pro-
dukter i hele værdikæden, herunder sporing af kemikalier i produkter, og
styrkede muligheder for efterlevelse af produktkrav.
Forordningsforslaget lægger op til, at myndigheder såvel som økonomiske
aktører og forbrugere skal have adgang til information fra produktpasset
ved købsøjeblikket. Dette gælder også i tilfælde, hvor legetøjet sælges via
fjern- og onlinesalg.
Produktpasset skal udover at indeholde oplysninger om legetøjets overens-
stemmelse med forordningen også indeholde en entydig produktidentifika-
tor og entydig operatøridentifikator. Derudover skal produktpasset inde-
holde CE-mærkningen for produktet samt information om, hvilken told-
kode produktet er klassificeret under. Produktpasset skal ligeledes inde-
holde information om den EU-ansvarlige erhvervsdrivende, hvis ansvar er
defineret i Markedsovervågningsforordningen, 2019/1020. Dermed er der
sammenhæng mellem sporbarhedskravene i produktpasset i Legetøjsfor-
ordningen og de erhvervsdrivendes ansvar i Markedsovervågningsforord-
ningen. Det bliver ligeledes et krav, at produktpasset skal indeholde en liste
over mærkningspligtige allergifremkaldende parfumestoffer i legetøjet,
samt information om tilstedeværelsen af problematiske stoffer (som defi-
neret i ecodesignforordningen) i legetøjet. Derudover er det frivilligt, om
produktpasset indeholder advarsler, sikkerhedsinformation samt brugervej-
ledninger.
Det er fabrikanten, der har ansvar for at udarbejde produktpas på legetøjs-
produkter, at sikre at produktpasset indeholder de krævede informationer,
og sikre at informationerne løbende bliver opdateret. Fabrikanten har lige-
ledes ansvar for at påsætte en databærer på produktet, som kan give adgang
til produktpasset, samt uploade en entydig produktidentifikator og en enty-
dig operatøridentifikator i EU-produktpasregistret. Fabrikanten skal yder-
mere sikre, at produktpasset kan stilles til rådighed i 10 år efter produktet
er bragt på markedet.
Importøren skal sikre, at legetøjsprodukter er forsynede med den nødven-
dige databærer, og at relevante informationer fra produktpasset er uploadet
i EU-produktpasregistret. Distributøren skal verificere, at legetøjsproduk-
ter er forsynet med en databærer, inden de bringer produkterne på marke-
det.
Af forordningsforslaget følger det, at toldmyndighedernes automatiske
kontrol af et produktpas ikke bør erstatte eller ændre markedsovervåg-
ningsmyndighedernes (de kompetente myndigheders) ansvar. Såfremt va-
5/21
rer skal tilbageholdes som følge af de automatiske kontroller, er det mar-
kedsovervågningsmyndighedernes ansvar at fastslå, hvorvidt produkterne
opfylder kravene.
Tilpasning af sikkerhedskrav til den teknologiske udvikling
Forslaget inkluderer tilpasning af sikkerhedskravene til nye potentielle ri-
sici som følge af den teknologiske udvikling. De generelle sikkerhedskrav
udvides til også at omfatte mental og psykologisk sikkerhed, samt krav til
at legetøjsprodukter ikke må udgøre en risiko for børns kognitive udvik-
ling. Det er endnu uklart, hvordan denne udvidelse skal udmøntes i praksis,
og hvordan den tilhørende tilsyns- og markedsovervågningsopgave skal
udformes.
Desuden indeholder forordningsforslaget udvidede delegerede beføjelser
til, at Kommissionen kan tilpasse kravene til produktpasset og kravene til
indhold af kemikalier i takt med teknologisk udvikling og ny viden.
Online salg
Forordningsforslaget tager udgangspunkt i kravene ved online salg som be-
skrevet i Artikel 19 – 22 i Forordningen om produktsikkerhed i alminde-
lighed, 2023/988 (produktsikkerhedsforordningen). Det indebærer, at kra-
vene til online salg af legetøjsprodukter skal være de samme som ved fysisk
salg. Derudover stilles i forordningsforslaget yderligere krav om, at lege-
tøjsprodukters ’databærer’ skal være tilgængelig i købsøjeblikket, så for-
brugere og myndigheder kan få adgang til produktpasset inden købet.
Kravene er gældende for fabrikanter, importører, distributører, bemyndi-
gede repræsentanter samt udbydere af distributionstjenester, som stiller le-
getøjsprodukter til rådighed for forbrugerne, men udbydere af online mar-
kedspladser er ikke omfattet af disse krav. De uddybende krav om angi-
velse af fabrikant- og importøroplysninger samt tydelig identifikation af
produktet i købsøjeblikket er indført med produktsikkerhedsforordningen,
og er derfor ikke en direkte skærpelse som følge af Legetøjsforordningen.
Udbydere af visse online markedspladser har ansvar for at sikre, at lokale
sælgere har mulighed for at angive de krævede oplysninger, men de har
ikke ansvar for at sikre at disse oplysninger altid udfyldes. Onlinemarkeds-
pladsernes ansvar er fastsat i medfør af forordning om digitale tjenester
(Digital Services Act forordning (EU) 2022/2065), hvor denne forordnings
artikel 31 stiller visse onlinemarkedspladser forpligtigelser i relation til ve-
rifikation af sikkerhedsoplysninger mv.
I forordningsforslaget foreslår Kommissionen, at alle advarsler skal være
synlige for forbrugeren i købsøjeblikket. Tidligere har det kun været et
krav, at aldersanvisningen for produktet var synlige i købsøjeblikket. Dette
gælder for både salg i fysiske butikker og fjernsalg via en online platform.
6/21
Mærkningskrav
Kravene til mærkning af legetøjsprodukter er ikke væsentligt ændret med
forordningsforslaget. Dog er der tilføjet et nyt sporbarhedskrav. Det inde-
bærer, at fabrikanter og eventuelle importører skal angive en digital kontakt
i form af e-mail eller hjemmeside på legetøjsproduktet, emballagen eller
tilhørende dokument som tilføjelse til deres navn og fysiske kontakt-
adresse.
Som noget nyt skal fabrikanten angive en kommunikationskanal, der mu-
liggør, at forbrugere eller andre slutbrugere af produktet kan indgive klager
vedrørende bekymringer om sikkerheden ved legetøjet og indmelde til-
fælde af sikkerhedsproblemer direkte til fabrikanten. En sådan kommuni-
kationskanal kan enten være et telefonnummer, elektronisk adresse eller
hjemmeside.
Krav til teknisk dokumentation
Kravene til den tekniske dokumentation, som skal udarbejdes på legetøjs-
produkter, er skærpet i forordningsforslaget. Forslaget lægger op til, at alle
dokumenter oplistet i forordningsforslagets bilag V nu inkluderes i den tek-
niske dokumentation. I direktivet skulle de enkelte dokumenter kun inklu-
deres i det omfang, der var relevant for vurderingen af produktet.
Det er fabrikantens ansvar at udarbejde den tekniske dokumentation, inden
legetøjsproduktet gøres tilgængeligt på markedet. Importøren skal sikre, at
fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, og sikre at den tek-
niske dokumentation kan stilles til rådighed for myndigheder ved anmod-
ning.
Kommissionens beføjelser til vedtagelse af gennemførelsesretsakter
Forslaget lægger op til, at give Kommissionen beføjelser til at kunne ved-
tage gennemførelsesretsakter med fælles specifikationer, når den vurderer,
at de harmoniserede standarder ikke er dækkende for en risiko. Ifølge Kom-
missionen har det til formål at sikre yderligere fleksibilitet for fabrikanter.
Krav til kemikalier
Forslaget indfører en række nye krav til kemikalier i legetøj. Først og frem-
mest lægges der med forslaget op til at udvide det generelle forbud, der i
dag gælder for stoffer, der er kræftfremkaldende, kan skade arveanlæg og
forplantningsevnen (CMR-stoffer). Det generelle forbud udvides til også at
gælde anvendelsen af stoffer, der – ifølge forordningen om klassificering,
mærkning og emballering (1272/2009) har en harmoniseret klassificeret
som hormonforstyrrende i kategori 1 og 2, er klassificeret for specifik mål-
organtoksicitet (STOT SE og RE) i kategori 1, og stoffer der er luftvejs
7/21
sensibiliserende i kategori 1. Forslaget indskrænker herudover også mulig-
hederne for undtagelser til det generelle forbud. Med det gældende direktiv
er det som en undtagelse muligt at anvende CMR-stoffer i koncentrationer
op til klassificeringsgrænsen for klassificering som farlige kemikalier, som
afhængig af klassificeringen er mellem 0,1 og 3%, eller i højere koncentra-
tioner, hvis stoffet er vurderet sikkert af den relevante videnskabelige ko-
mité, og der er vedtaget en beslutning om at tillade stoffet. Med forslaget
må stofferne omfattet af det generelle forbud kun være tilstede i legetøjet,
hvis der er tale om utilsigtet tilstedeværelse i stoffer og blandinger, som
stammer fra urenheder af naturlige eller syntetiske ingredienser, eller fra
produktionsprocessen, og der er tale om, at det er teknisk uundgåeligt, at
stofferne er tilstede. Der er således ikke længere en fast grænse for indhol-
det af sådanne stoffer. Legetøjet skal dog altid være sikkert for børn. Her-
udover kan specifikke stoffer tillades, hvis stoffet er vurderet sikkert at an-
vende i legetøj af det europæiske kemikalieagentur (ECHA), som i deres
vurdering skal inkludere den overordnede eksponering af stoffet fra andre
kilder, hvilket der ikke tidligere har været krav til, og der må herudover
ikke være egnede alternativer til stoffet. Herefter kan Kommissionen ud-
stede en delegeret retsakt, som tillader stoffet. ECHA har ikke tidligere haft
til opgave at vurdere kemikalier i legetøj. Med forslaget pålægges ECHA
ekstra opgaver, da ECHA skal vurdere om stoffer, der er omfattet af det
generelle forbud, kan tillades under visse betingelser. Kommissionen vur-
derer, at denne opgave vil kræve to årsværk om året i ECHA. Kommissio-
nen har ikke redegjort for, hvordan de ekstra opgaver skal finansieres.
Forslaget har ydermere udvidet begrænsningerne for de stoffer, der tidli-
gere var begrænset i legetøj til børn under tre år og legetøj beregnet til at
blive puttet i munden. Disse stoffer vil med forslaget være begrænset i le-
getøj til børn i alle aldre. Bisphenol A er dog i forslaget fjernet fra listen.
Det betyder, at bisphenol A vil være omfattet af det generelle forbud, da
stoffet er klassificeret som skadende for forplantningsevnen og hormonfor-
styrrende. Bisphenol A må derfor, ifølge forslaget, ikke længere anvendes
i legetøj og kun være tilstede, hvis der er tale om utilsigtet tilstedeværelse
i stoffer og blandinger, som stammer fra urenheder af naturlige eller synte-
tiske ingredienser, eller fra produktionsprocessen, og der er tale om, at det
er teknisk uundgåeligt, at bisphenol A er tilstede.
Til sidst bliver der med forslaget indført lavere grænseværdier for nitrosa-
miner og nitroserbare stoffer i legetøj til børn under 3 år eller legetøj, der
er beregnet til at komme i munden. Nitrosaminer er en gruppe af stoffer,
der er kræftfremkaldende, hvor der ikke er en nedre grænse for, hvornår
der ses effekter, og nitroserbare stoffer, kan omdannes til nitrosaminer.
Grænsen i det gældende direktiv er vurderet til at være for høj.
8/21
De øvrige krav til kemikalier fra det gældende direktiv er overført til for-
slaget. Det betyder, der er grænser for afgivelsen af en række metaller, samt
at der er forbud mod de mest allergifremkaldende parfumestoffer, samt at
en række allergifremkaldende parfumestoffer skal mærkes.
Bæredygtighedskrav
Forordningsforslaget berører ikke nye bæredygtighedskrav for legetøj. For-
slaget henviser i vidt omfang til, at bæredygtighed skal reguleres via en
delegeret retsakt i ecodesignforordningen, når den er færdigforhandlet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget vil
blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO), og Marion Walsmann (EPP), Tyskland er
udpeget som ordfører.
Europa-Parlamentet vedtog den 16. februar 2022 en resolution om imple-
menteringen af det gældende legetøjsdirektiv. Resolutionen udpeger en
række udfordringer ved Legetøjsdirektivet og opfordrer Kommissionen til
at fremsætte et forslag til en ambitiøs revision, som bl.a. minimerer børns
udsættelse for skadelige kemiske stoffer, bedre adresser de risici som den
voksende mængde af legetøj med forbindelse til internettet rejser, styrker
markedsovervågningen af legetøj solgt online, og forpligter online mar-
kedspladser til at forhindre, at farligt legetøj bliver solgt på deres platforme.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at der er behov for yderligere regulering på EU-
niveau for at opnå det højeste niveau af beskyttelse for børn og sikre at
legetøjsprodukter kan cirkulere frit på EU's indre marked, hvis europæiske
virksomheder samtidig skal opleve større juridisk klarhed og fair konkur-
rencevilkår. Det skal bl.a. ses i lyset af den voksende onlinehandel og im-
porten af legetøjsprodukter fra lande uden for EU.
Selvom Legetøjsdirektivet allerede medfører en totalharmonisering, har
forskelle i de nationale implementeringer af direktivet og de løbende til-
pasninger af direktivet ført til inkonsistens i anvendelsen af reglerne på
tværs af EU. Derfor vurderes der at være behov for at erstatte direktivet
med en forordning.
Introduktionen af et produktpas for legetøjsprodukter, der også involverer
toldkontrol ved EU's ydre grænser og kræver tæt koordination om registre-
ring, udveksling af data mv., forudsætter regulering på EU-niveau.
9/21
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt
6. Gældende dansk ret
Legetøjsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 799 af 9. juni
2020 om produkter og markedsovervågning og bekendtgørelse nr. 815 af
7. juni 2022 om legetøj.
Det fremgår af lov om produkter og markedsovervågning, at den finder an-
vendelse på legetøjsprodukter, der er omfattet af det nugældende legetøjs-
direktiv. Loven danner bl.a. den overordnede ramme for den erhvervsdriv-
endes forpligtelser, kontrolmyndighedens beføjelser og kompetencer m.v.
Derudover fastsætter loven også supplerende bestemmelser til gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20.
juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse, som Le-
getøjsdirektivet er omfattet af.
Bekendtgørelsen om legetøj fastlægger de formelle og materielle krav til
legetøjsprodukter og de konkrete forpligtelser for de erhvervsdrivende, der
bringer eller gør legetøj tilgængeligt på markedet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En forordning om sikkerhedskrav til legetøj vil være direkte gældende i
dansk ret.
En vedtagelse af forordningen vil dog samtidig medføre et behov for æn-
dring af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning,
så forordningen omfattes af lovens anvendelsesområde. Derudover vil det
være nødvendigt at udstede en ny bekendtgørelse om legetøj indeholdende
de nødvendige supplerende bestemmelser til den nye forordning, f.eks.
sprogkrav og strafbestemmelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at medføre statsfinansielle udgifter for Miljøministeriet
og Skatteministeriet. Det vurderes foreløbigt og med betydelig usikkerhed,
at de samlede udgifter vil være 2,2-5,9 mio. kr. i 2027 og 4,2-9,7 mio. kr.
årligt fra 2028 og frem afhængigt af forhandlingsudfaldet. Det bemærkes,
at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for
de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-
gens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
10/21
Baseret på Kommissionens konsekvensvurdering forventes forslaget at
medføre administrative omstillingsomkostninger for danske virksomheder
for ca. 3,0 mio. kr. samt løbende administrative omkostninger for ca. 2,0
mio. kr. årligt. Udgifterne kan bl.a. henføres til oprettelsen af digitale pro-
duktpas samt overholdelsen af det generelle forbud. Kommissionen vurde-
rer yderligere, at forslaget vil medføre øvrige omkostninger til at ændre
produktionen eller at tilbagetrække produkterne fra markedet. Baseret på
Kommissionens vurdering kan danske virksomheder øvrige omstillings-
omkostninger være mellem 4-71 mio. kr. og deres løbende årlige omkost-
ninger kan være 1-2 mio. kr.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser
relateret til de sundhedsmæssige gevinster, der er forbundet med en lavere
grad af eksponering for de stoffer, forordningen vil omfatte. Desuden kan
der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med, at
reglerne bliver mere ensartede i hele EU, fordi det gør det nemmere for
virksomhederne at operere på tværs af markederne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forordningen skønnes at have positiv virkning på beskyt-
telsesniveauet i Danmark og EU, idet en implementering af de foreslåede
ændringer vil betyde en øget beskyttelse af børns sundhed, da der sættes
skærpede krav til kemikalier i legetøj, og da det bliver nemmere at hånd-
hæve reglerne.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU Specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål og EU Miljø specialudvalg den 2. august
2023 med frist 30. august 2023. Der er modtaget bemærkninger fra: Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk, Rådet for
Grøn omstilling, Plastic Change og Legebranchen.
Dansk Erhverv hilser revisionen af legetøjsdirektivet velkommen og støt-
ter, at der foreslås justeringer, der fjerner tekniske uhensigtsmæssigheder i
relation til sikkerhedskravene i det eksisterende direktiv.
Dansk Erhverv finder det stærkt problematisk, at online markedsplatforme
ikke får en ny ansvarsstruktur, hvilket er i mod forbrugersikkerheden og
konkurrencevilkårene på det indre marked. Online markedsplatforme skal
sidestilles med importører, der importerer legetøjsprodukter fra tredje-
lande. Hvis det ikke er politisk muligt at gennemføre, vil Dansk Erhverv i
stedet have, at der etableres direkte forbindelse mellem forordning om di-
11/21
gitale tjenester artikel 31 og forslaget til legetøjsforordningen. Online plat-
forme skal derfor selv løbende kontrollere, om sælgerne på deres platform
sælger ikke-regelefterlevende produkter.
Dansk Erhverv støtter forslaget om et digital produktpas. De mener, at det
kan fremme indsatsen for at sikre lovlige produkter på markedet og mere
effektiv håndhævelse. Kravene til produktpasset i forslaget til legetøjsfor-
ordningen skal ensrettes efter kravene til produktpasset i ecodesignforord-
ningen. Dansk Erhverv efterspørger, at det bliver et krav, at produkterne
medfølges af et produktpas, for at de kan frigives på det indre marked.
Dansk Erhverv efterspørger klarhed over, hvad der præcist ligger i en ’re-
asoned request’ i artikel 23, punkt 3 og 4. Artiklen vedrører markedsover-
vågningsmyndigheders mulighed for at bede om en oversættelse af den tek-
niske dokumentation til det nationale sprog. Dansk Erhverv finder ikke kra-
vet om oversættelse rimeligt.
Dansk Erhverv understreger, at reglerne skal kunne kontrolleres og hånd-
hæves af myndighederne.
Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at forslaget fremsætter ændrin-
ger i relation til kemikalier med henblik på at øge beskyttelsesniveauet i
forhold til sikkerhed og sundhed. Dansk Erhverv finder det dog væsentligt,
at regulering af kemikalier, der har til formål at beskytte miljøet sker via de
horisontale reguleringer, således at alle forbrugerprodukter reguleres ens.
Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt udvidelsen af det automatiske
forbud mod kemikalier med de specifikke klassificeringer, der er angivet i
forslaget, men mener der er nogle uklarheder og uhensigtsmæssigheder i
forslaget. Dansk Erhverv mener ikke, at der er tilstrækkelige argumenter
for at omfatte stoffer, der er klassificeret som specifik målorgantoksicitet
eller som luftvejs sensibiliserende. For stoffer med disse egenskaber be-
mærker Dansk Erhverv, at der bør tages højde for om børnene bliver ek-
sponeret ved den relevante eksponeringsvej, der har vist at give effekter.
Desuden mener Dansk Erhverv, at det specifikt bør fremgå, hvis et forbud
mod et hormonforstyrrende stof er på baggrund af effekter i miljøet, da
legetøjsforordningen alene relateres til beskyttelse af sikkerhed og sund-
hed.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at undtagelsen for det automatiske for-
bud vil have betydelige administrative konsekvenser for fabrikanter, da det
ikke er muligt at få oplysninger fra råvareleverandører om anvendelsen af
stoffer i koncentrationer, der er lavere end hvad der er krævet af oplysnin-
ger i et sikkerhedsdatablad, og at stoffer godt kan være bevidst tilsat i lavere
12/21
koncentration. Dansk Erhverv er enige i, at visse af de eksisterende græn-
seværdier er for høje, men de mener, der skal fastsættes en regulering, som
kan overholdes og kontrolleres. Dansk Erhverv mener, at der bør fastsættes
grænseværdier for de stoffer, der er automatisk forbudte, og at et udgangs-
punkt kunne være at anvende grænserne for, hvornår stofferne skal oplyses
i sikkerhedsdatabladet. Dansk Erhverv bemærker herudover, at der er be-
hov for en afklaring af, hvad der kan opfattes som en urenhed, og hvornår
et stof er uundgåeligt. Dansk Erhverv peger på en lignende bestemmelse i
kosmetikforordningen (forordning nr. 1223/2009), og tolker derfor den fo-
reslåede bestemmelse i legetøjsforordningen som et forbud mod bevidst
tilsætning af stoffer, der er omfattet af det automatiske forbud.
Dansk Industri bemærker, at der med forslaget indføres et forbud mod an-
vendelsen stoffer, der er klassificeret med særlige fareklasser under forord-
ningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandin-
ger. Dansk Industri bemærker, at anvendelsen af et farligt stof i produktio-
nen af et materiale, ikke nødvendigvis betyder, at stoffet afgives fra det
færdige produkt, og der dermed vil være tale om, at stofferne udgør en ri-
siko i det færdige produkt.
Dansk Industri konstaterer, at der findes legetøj på markedet og som ind-
købes af forbrugerne, der ikke overholder legetøjsdirektivets krav og derfor
ikke nødvendigvis er sikkert for børn at lege med. Dansk Industri påpeger,
at det gælder såvel for legetøj importeret og solgt af forhandlere samt ikke
mindst for det legetøj, der forhandles via online handelsportaler og som
indkøbes og importeres direkte af forbrugerne.
Dansk Industri mener ikke, at en revision af direktivet vil løse ovenstående
problem. Derimod peger Dansk Industri på, at øget markedskontrol, herun-
der kontrol med onlinehandel både via udbydere udenfor og indenfor EU
er en forudsætning for at dæmme op for problemet.
Dansk Industri finder det positivt, at grundlaget er ændret fra et direktiv til
en forordning, da det efter Dansk Industris opfattelse vil være med til at
sikre hurtig og ensartet implementering i hele EU og dermed sikre mere
lige konkurrencevilkår på det indre marked.
Dansk Industri støtter ikke op om forordningsforslagets overgangsbestem-
melser, hvori der lægges op til, at produkter, der er bragt i omsætning, kun
må sælges i 12 måneder. Dansk Industri mener, at produkter, der er bragt
på markedet under det nuværende direktiv, bør kunne sælges med enten en
meget længere eller uden tidsmæssig begrænsning. Dansk Industri henviser
til, at en række produkter vil blive trukket tilbage og destrueret, idet de ikke
13/21
overholder kravene i den nye forordning. Samtidigt påpeger Dansk Indu-
stri, at det vil være en stor administrativ og logistisk byrde for de involve-
rede virksomheder.
Dansk Industri er positivt overfor indførelsen af det digitale produktpas,
men påpeger de uklarheder, der fortsat udestår ift., hvordan produktpasset
skal fungere i praksis.
Dansk Industri anerkender forordningsforslagets krav til at legetøj ikke må
udgøre en risiko for børns psykologiske og mentale helbred, trivsel og kog-
nitive udvikling, men finder at kravet er uklart formuleret. Dansk Industri
mener, at der er brug for en præcisering af, hvilke regler producenterne skal
leve op til for at forhindre for stor usikkerhed på området.
Dansk Industri bakker op om, at krav vedr. legetøjets cybersikkerhed og
brug af kunstig intelligens skal håndteres i anden lovgivning.
Dansk Industri er tilfredse med, at der ikke er væsentlige ændringer inden
for det mekanisk-fysiske område og vedr. brandbarhed. Dansk Industri på-
peger uklarhed omkring kravene vedr. støj, hvor nye krav kan medføre
yderligere behov for test og dermed øge omkostningerne for virksomhe-
derne.
Dansk Standard støtter, at forslaget er underlagt New Legislatives Frame-
work, som de finder vigtigt. Dansk Standard finder, at Maskinforordnin-
gens artikel 20 vedr. New Legislatives Framework skal være retningsgi-
vende for kommende forslag fra Kommissionen.
Dansk Standard finder det positivt at forslagets artikel 13 og artikel 14, stk.
1 og 2 følger Maskinforordningens artikel 20, men bemærker samtidigt
flere mangler, der bør indarbejdes i ovenstående artikler i forslaget. Kom-
missionen bør inden udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter informere
den komité, der beskrives i Standardiseringsforordningens (1025/2012) ar-
tikel 22. Kommissionen bør i udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter
tage hensyn til synspunkter hos og indgå i dialog med relevante interessen-
ter, ekspertgruppe m.fl. I tilfælde af, at Kommissionen har gjort brug af
tekniske specifikationer (common specifications) i henhold til artikel 14,
stk. 2, bør medlemslandene have mulighed for at gøre indvendinger over
for Kommissionen, i tilfælde af at man finder, at disse ikke er i overens-
stemmelse med essentielle sundheds- og sikkerhedskrav
Dansk Standard finder det særligt vigtigt, at det bliver klart beskrevet, at
Kommissionen skal tilbagetrække gennemførselsretsakterne beskrevet i
forslaget om forordningen, når en harmoniseret standard offentliggøres i
EU-tidende.
14/21
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change byder
revisionen af legetøjsdirektivet velkommen, og støtter forslaget om at det
bliver til en forordning.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter
forslaget om at indføre et digitalt produktpas, der skal indeholde informa-
tion om kemikalieindholdet i legetøjsprodukterne. De markerer, at produkt-
passet ikke skal kræve særlige apps, være gratis og let tilgængeligt. Det
skal være et supplement til mærkningen på produktet. Information om ke-
miske ingredienser, sikkerhedsanvisninger, kontaktinformation mv. skal
stadig være fysisk tilgængelige i købsøjeblikket. Desuden understreger de,
at information vedr. bortskaffelse og genanvendelse skal inkluderes i pro-
duktpasset ved indførslen, og ikke som et senere element.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change kan
ikke støtte det fortsatte krav om CE-mærkning på produktet. De mener, at
det er misvisende for forbrugere, da mærket er rettet mod myndighederne.
Derfor bør CE-mærket følge den tekniske dokumentation i produktpasset.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change finder
det positivt, at mentalt helbred og børns psykiske og mentale sundhed, samt
deres kognitive udvikling er indtænkt i revisionen.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener,
at ordlyden ’advarsel’ på produkterne skal erstattes af ét fælles piktogram,
og at der skal være læsbarhedskriterier for generel mærkning.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener,
at online markedsplatforme skal kunne holdes ansvarlige for ikke-regelef-
terlevende produkter, hvis der ikke findes anden økonomisk ansvarlig i EU.
De online markedsplatforme bør være ansvarlige for at kunne verificere
identiteten af den ansvarlige person, der sælge legetøjet på deres platform.
De bør også være ansvarlige for at finde og fjerne ikke-regelefterlevende
legetøj, og forebygge at produkterne ikke sælges til salg igen.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change lægger
vægt på, at håndhævelsen af lovgivningen skal styrkes nationalt, og at der
skal afsættes tilstrækkelige ressourcer hertil. De mener, at fælleseuropæi-
ske markedsovervågningsprojekter skal prioriteres, og at der skal laves en
fælleseuropæisk database, til registreringen af ulykker ifbm. legetøj.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change efter-
spørger, at forsigtighedsprincippet vedr. kemikalier i legetøj bliver integre-
ret i lovteksten, som et værktøj for myndighederne, i de situationer, hvor
15/21
der er grund til bekymring, hvor videnskabelig dokumentation er fravæ-
rende eller utilstrækkeligt.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter
ikke den forslåede overgangsperiode på 30 måneder, som de finder for
lang.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change
støtter op om forslagets ændringer, hvad angår udvidelsen af det generelle
forbud, at de specifikke stoffer der i dag er forbudt i legetøj til børn under
tre år bliver forbudt i legetøj til børn i alle aldre, og at bisphenol A bliver
forbudt som en del af det generelle forbud. Dog opfordrer de tre organisa-
tioner til, at alle bisphenoler forbydes som bisphenol A. Forbrugerrådet
Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change mener principielt ikke
at stoffer, der er omfattet af det generelle forbud bør anvendes i produkter
til børn, og hvis der skal være mulighed for at give en undtagelse, så skal
der tages højde for andre kilder til eksponering når vurderingen foretages,
og undtagelserne bør gøres tidsbegrænsede, så det efter en fastsat tidsperi-
ode vurderes, om der er kommet alternativer. Herudover mener de tre or-
ganisationer, at det skal fremgå af emballagen, hvis legetøjet indeholder et
stof, der er undtaget fra det generelle forbud.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change be-
mærker, at kemikalier i legetøj bør mærkes på legetøjet, da det vil fremme
den cirkulære økonomi, og at man hvis nye stoffer bliver klassificeret, kan
sikre, at materialer med disse stoffer ikke genanvendes. Som minimum me-
ner de tre organisationer, at en mærkning skal indføres på legetøj som fx
slim, sæbebobler og lignende produkter.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change be-
mærker ligeledes, at virksomheder når de udarbejder sikkerhedsvurderin-
ger også bør tage højde for eksponering fra andre kemikalier med samme
effekter fra andre kilder, og opfordrer desuden til, at informationer om le-
getøjs miljøpåvirkning, og om legetøjets bortskaffelse/genanvendelse skal
fremgå af det digitale produktpas ved dettes indførelse og ikke afvente, at
det indføres som en del af den retsakt under ecodesignforordningen.
Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change støtter,
at grænseværdien for nitrosaminer og nitroserbare stoffer er sænket, men
mener, at grænseværdien skal gælde for alt legetøj og ikke kun for legetøj
til børn under tre år og legetøj beregnet til at komme i munden.
Legebranchen hilser forslaget velkommen og er positive over for foreslå-
ede justeringer, der har til formål at fjerne tekniske uhensigtsmæssigheder
i relation til sikkerhedskravene, der findes ved det nuværende direktiv.
16/21
Legebranchen gør opmærksom på de konsekvenser, de ser, ved manglende
mulighed for at forhindre salg af ulovlige legetøjsprodukter fra sælgere i
tredjelande gennem online markedspladser og lignende platforme. Lege-
branchen argumenterer for, at online markedspladser og andre platforme
bør være ligestillede med erhvervsdrivende, der optræder som importører
af varer fra sælgere i tredjelande og sælger videre til forbrugere eller distri-
butører i EU.
Legebranchen argumenterer for, at online markedspladser og lignende plat-
forme bør reguleres. Hvis ikke, bør det være et minimum, at der etableres
en direkte forbindelse mellem Digital Services Act art. 31 og den nye lege-
tøjsforordning. Dette indebærer, at der må indsættes et nyt afsnit om onli-
nemarkedspladsernes ansvar for at sikre og kontrollere, at sælgerne på plat-
formen leverer de legetøjsspecifikke dokumenter, der er nødvendige for at
dokumentere, at det legetøj, som de ønsker at sælge til europæiske forbru-
gere, er lovligt. Endvidere mener Legebranchen, at online markedspladser
bør kontrollere, om sælgere giver indtryk af, at produkter, der ikke opfylder
kravene, er legetøj tiltænkt børn under 14 år.
Legebranchen hilser indførelsen af det digitale produktpas velkommen. Le-
gebranchen er positive over for, at det foreslåede produktpas skal følge det
produktpas, som introduceres gennem ecodesignforordningen. Legebran-
chen er opmærksomme på, at produktpassets effektivitet afhænger af, hvor-
dan det bliver kontrolleret i forbindelse med import og markedsovervåg-
ning. Derudover påpeger Legebranchen, at kravene i produktpasset jf.
ecodesignforordningen vil være afgørende for effektiviteten af håndhævel-
sen af lovlige legetøjsprodukter på det indre marked.
Legebranchen påpeger, at den danske regering bør arbejde for at skabe klar-
hed over, hvad ”reasoned request” dækker over, da de påpeger, at nogle
forespørgsler om oversættelse af teknisk dokumentation fra visse medlems-
stater ikke findes ’reasonable’.
Legebranchen argumenterer for at det er afgørende for forbrugersikkerhe-
den, at forordningen skal kontrolleres og håndhæves af myndighederne.
Derudover påpeger legebranchen, at forordningen ikke skal stille krav til
legetøjsprodukter, som ikke giver praktisk mening, og som ikke stilles til
andre produkter, som børn anvender i lige så høj grad som legetøj.
Legebranchen gør opmærksom på, at hvis man skaber en for stor teknisk
byrde på de ansvarlige virksomheder, vil det medføre en prisstigning på
produkter, som samtidigt vil skabe et større rum for salg af ulovlige pro-
dukter, der sælges billigere.
17/21
Legebranchen argumenterer for, at skærpede tekniske krav medfører en
pligt for Kommissionen og nationale myndigheder for tilstrækkelig effek-
tiv håndhævelse af forordningen, så lige konkurrencevilkår opretholdes.
Hvad angår krav til kemikalier, mener Legebranchen, at det er væsentligt
at regulering af kemikalier, der har til formål at beskytte miljøet og klimaet
sker via de horisontale reguleringer, således at alle forbrugerprodukter re-
guleres ens.
Legebranchen bemærker, at forslaget vil medføre, at flere stoffer forbydes
automatisk. Legebranchen mener, at det giver god mening, at CMR-stoffer
såvel som hormonforstyrrende stoffer er omfattet af dette forbud. Dog me-
ner Legebranchen ikke, at der er tilstrækkelige argumenter for at omfatte
stoffer, der er klassificeret som specifik målorgantoksicitet eller som luft-
vejs sensibiliserende. For stoffer med disse egenskaber bemærker Lege-
branchen, at der bør tages højde for om børnene bliver eksponeret ved den
relevante eksponeringsvej, der har vist at give effekter.
Legebranchen bemærker desuden, at undtagelsen for det generelle forbud
vil have betydelige administrative konsekvenser for fabrikanter, da det ikke
er muligt at få oplysninger fra råvareleverandører om anvendelsen af stof-
fer i koncentrationer, der er lavere end, hvad der er krævet af oplysninger i
et sikkerhedsdatablad, og at stoffer godt kan være bevidst tilsat i lavere
koncentration. I tillæg hertil kan man ikke teste for alle de regulerede stof-
fer ned til et nul-indhold. Legebranchen er enige i, at visse af de eksiste-
rende grænseværdier er for høje, men de mener, der skal fastsættes en re-
gulering, som kan overholdes og kontrolleres. Legebranchen mener, at der
bør fastsættes grænseværdier for de stoffer, der er automatisk forbudte, og
at et udgangspunkt kunne være at anvende grænserne for, hvornår stofferne
skal oplyses i sikkerhedsdatabladet. Legebranchen bemærker herudover, at
der er behov for en afklaring af, hvad der kan opfattes som en urenhed, og
hvornår et stof er uundgåeligt. Legebranchen peger på en lignende bestem-
melse i kosmetikforordningen (forordning nr. 1223/2009), og tolker derfor
den forslåede bestemmelse i legetøjsforordningen som et forbud mod be-
vidst tilsætning af stoffer, der er omfattet af det generelle forbud.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er afholdt 3 formelle møder og et uformelt møde i Rådets arbejds-
gruppe under det spanske formandskab i 2023. Der er planlagt 6 møder i
Rådets arbejdsgruppe under det belgiske formandskab i 2024. Andet kom-
promisforslag er udsendt den 8. februar 2024.
Forslaget anses for at være ambitiøst, bl.a. fordi hormonforstyrrende stoffer
forbydes. Nogle medlemslande ønsker at bevare ambitionerne i Kommis-
18/21
sionens udspil. Disse lande ønsker desuden, at der skal udarbejdes en kon-
sekvensvurdering, hvis det generelle forbud udvides yderligere. Herudover
mener nogle medlemslande, at kemikaliekrav skal stilles i EU’s kemikalie-
lovgivning (REACH), som gælder på tværs af alle produktspecifikke regu-
leringer, frem for i enkelte produktreguleringer. Flere lande har indtil vi-
dere udtrykt ønske om en mere ambitiøs regulering af kemikalier.
En række lande mener ikke, at forslaget gør nok for at løse problemet med
online salg af usikre produkter fra tredjelande. Omvendt påpeger andre
lande, at regulering af online markedspladser ikke skal adresseres i sektor-
lovgivning som legetøjsforordningen, men i den horisontale produktsikker-
hedsforordning og i forordningen om digitale tjenester (begge færdigfor-
handlet i 2023).
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget, fordi det styrker beskyttelsen af børn, og sik-
rer en ensrettet og opdateret lovgivning på området. En mere ensrettet lov-
givning på tværs af EU vil sikre mere lige konkurrencevilkår på det indre
marked. Det er også positivt, at forslaget bidrager til digitaliseringen af det
indre marked.
Det foreslås, at regeringen på en række områder arbejder for at øge beskyt-
telsesniveauet yderligere end foreslået af Kommissionen, uden at det fører
til disproportionale byrder for virksomheder og myndigheder. Beskyttel-
sesniveauet vurderes blandt andet at kunne styrkes ved at styrke mulighe-
derne for at håndhæve reglerne over for online markedspladser samt ved at
skærpe nogle af kemikravene, så børn fx også beskyttes mod stoffer, der
kan fremkalde hudallergi.
Online salg fra tredje lande via online markedspladser
Regeringen mener ikke, at forslaget fra Kommissionen adresserer proble-
met med at håndhæve reglerne effektivt over for sælgere fra tredjelande.
Det giver erhvervsdrivende fra tredjelande en urimelig konkurrencefordel
og udsætter forbrugerne for potentielle risici. Regeringen vil derfor arbejde
for, at når private køber legetøj fra tredjelande via online markedspladser,
skal købet foregå med den samme sikkerhed, som var de købt af producen-
ter fra europæiske virksomheder. Dette også mhp. at reglerne overholdes,
som hvis der købes ind i en fysisk butik i EU.
Regeringen vil overordnet fokusere på, at der fastsættes mere tydelige, her-
under også proaktive, forpligtelser for online markedspladser i relation til
produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle i produktforsyningskæ-
den.
Kemi
19/21
Regeringen er positive over for udvidelsen af det generelle forbud mod de
farligste kemikalier i legetøj. Regeringen vil arbejde for, at flere farlige ke-
mikalier omfattes af det generelle forbud for at sikre, at stoffer der har en
harmoniseret klassificering som giftige for organerne, er allergifremkal-
dende ved hudkontakt og kan ophobes i mennesker og miljø, bliver omfat-
tet af det generelle forbud i legetøj. Som udgangspunkt bør sådanne stoffer
ikke anvendes i legetøj, da stofferne anses for at være problematiske og
børn udsættes for kemikalier fra mange forskellige kilder i løbet af deres
hverdag.
Regeringen er positive over for muligheden for, at der kan undtages for det
generelle forbud under særlige forudsætninger og under hensyntagen til
øget beskyttelse. Ifølge Kommissionens kemikaliestrategi for bæredygtig-
hed, skal der kun være undtagelser fra det generelle forbud i de tilfælde,
hvor der er tale om essentiel anvendelse. Regeringen mener, at legetøj er
essentielt for børn, fordi det er en uundgåelig del af deres dagligdag. Derfor
er det afgørende for om der kan gives en undtagelse, om der findes egnede
alternativer. Forslaget er uklart mht., hvad der helt konkret tillades i forhold
til utilsigtet tilstedeværelse af urenheder samt utilsigtet tilstedeværelse fra
produktionen, som er teknisk uundgåelige. Regeringen vil derfor arbejde
for, at det bliver tydeligt for både myndigheder og virksomheder, hvad der
tillades, bl.a. i form af en grænseværdi for kemikalier, der er utilsigtet til-
stede. Herudover vil regeringen arbejde for, at kriterierne for at få en und-
tagelse for anvendelsen af kemikalier skærpes så undtagelserne lever op til
formålet med revisionen om, at børn i højere grad skal beskyttes mod ke-
miske risici. Det kan f.eks. være ved, at der indføres migrationsgrænser for
de mest anvendte monomerer, der anvendes til fremstillingen af plast. En
indførelse af en sådan migrationsgrænse, vil betyde, at der vil være klarhed
om, hvornår der er tale om en urenhed, som er teknisk uundgåelig.
Regeringen mener, at de nye opgaver til ECHA skal finansieres via ompri-
oriteringer på EU-budgettet inden for de eksisterende udgiftslofter.
Regeringen mener ikke, at parfume er nødvendigt for legeværdien af lege-
tøj, og herudover er langt de fleste parfumestoffer allergifremkaldende. En
undersøgelse af unge danskere i alderen 12-16 år viser, at ca. 2 % reagerer
allergisk over for en blanding af udvalgte parfumestoffer. Derfor vil rege-
ringen arbejde for, at det fremgår af legetøjet, hvis der er tilsat parfume,
således at forbrugerne har mulighed for at fravælge legetøj tilsat parfume.
Regeringen vil desuden arbejde for, at der indføres en pligt til at deklarere
kemikalier på legetøj, som er kemiske blandinger. Det er f.eks. legetøj som
fingermaling, modellervoks og legetøjsslim. Det skyldes, at børn fra så-
danne typer af produkter kommer i direkte kontakt med kemikalierne i pro-
dukterne. Herudover kan det også være et værktøj for leverandører, som
20/21
har nemmere adgang til oplysninger om produkterne, og dermed har nem-
mere ved at stille krav til produkterne.
Regeringen vil arbejde for, at sikkerhedsklausulen ændres således, at med-
lemslandene får mulighed for at indføre midlertidige nationale foranstalt-
ninger for specifikke kemikalier i bestemte typer af legetøj, hvis det viser
sig, at tilstedeværelsen af kemikaliet udgør en risiko for børn. Den natio-
nale foranstaltning skal kun være gældende til Kommissionen har truffet
en beslutning på fællesskabsniveau for det pågældende kemikalie. Med for-
slaget er det kun muligt at forbyde helt konkrete legetøjsprodukter, der ud-
gør en risiko, hvilket betyder, at kontrolmyndighederne skal ud og kontrol-
lere alle relevante produkter. Det vil øge beskyttelsesniveauet væsentligt,
hvis der i stedet kan indføres midlertidige forbud mod et eller flere speci-
fikke kemikalier, hvis de skulle vise at udgøre en risiko i bestemte typer af
legetøj.
Det digitale produktpas
Regeringen er positive over for forslaget om indførelsen af digitale pro-
duktpas og arbejder således for, at der med forslaget indføres forpligtelse
hertil. Det er positivt, at forbrugere og myndigheder får let adgang til op-
lysninger om legetøjets eventuelle indhold af problematiske stoffer og
overholdelse af sikkerhedskravene. Regeringen finder det vigtigt, at indfø-
relsen af de digitale produktpas tager udgangspunktet i decentral deling af
produktrelaterede informationer og derved skaber ensartethed på tværs af
nye reguleringer. Regeringen vil arbejde for, at det digitale produktpas i
legetøjsforordningen strømlines med det digitale produktpas i Ecodesign-
forordningen.
Det er principielt væsentligt for regeringen at fastholde, at det er medlems-
staternes kompetence at tilrettelægge arbejdsfordelingen mellem markeds-
overvågningsmyndighederne og toldmyndighederne i de tilfælde, hvor va-
rer pba. produktpasset udtages til fysisk kontrol.
Fælles specifikationer og Kommissionens beføjelser
Regeringen vil arbejde for at begrænse Kommissionens beføjelser til at
fastsætte fælles specifikationer som alternativ til de harmoniserede standar-
der, der udvikles i samarbejde med private aktører. Det er i overensstem-
melse med regeringens horisontale tilgang til fælles specifikationer inden
for standardisering, der indebærer, at Kommissionens beføjelser formule-
res, så de kun kan anvendes i særlige nødstilfælde og ikke bliver en mulig-
hed for at omgå standardiseringssystemet, som det er beskrevet i New Le-
gislative Framework. Desuden bør fælles specifikationer bortfalde, når en
harmoniseret standard er godkendt og offentliggjort i EU-retstidende.
Psykisk og mental sikkerhed i de generelle sikkerhedskrav
21/21
Regeringen støtter intentionen over for inklusionen af psykisk og mental
sikkerhed i de generelle sikkerhedskrav til legetøj. Dette er dog forudsat,
at der udarbejdes specifikke rammer og retningslinjer, så det er tydeligt for
virksomheder og markedsovervågningsmyndigheder, hvordan de skal vur-
dere sådanne risici. Regeringen vil arbejde for, at sikkerhedskravet for psy-
kisk og mental sikkerhed strømlines med det samme krav i produktsikker-
hedsforordningen.
Kunstig intelligens i legetøj
Det foreslås endvidere, at der gøres mere for at sikre overensstemmelse
mellem legetøjsforordningen og forordningen om kunstig intelligens. For-
slagets henvisning til forordningen om kunstig intelligens vurderes util-
strækkelig til at sikre, at legetøj med kunstig intelligens vil blive underlagt
højrisiko sikkerhedskravene i forordningen om kunstig intelligens.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg sagen den 22. september
2023 under punktet ’siden sidst’. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt
til Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2023.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 24/05053 EUKOOR 22. februar 2024
SAMLENOTAT
Legetøjsforordningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om sikkerhed i legetøj (”legetøjsforordning”) og ophæ-
velse af direktiv 2009/48/EC (”legetøjsdirektivet”), KOM (2023) 0462.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0462 - Bilag 4
Europaudvalget 2023