Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033

1
Grønland i Verden
”Intet om os, uden os”
Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske
Strategi for 2024-2033
en Arktisk Strategi
Offentligt
AD Alm.del - Bilag 1
Den Arktiske Delegation 2023-24
2
Indhold
FORORD..................................................................................................................................................... 3
1. Indledning ............................................................................................................................................. 5
2. Arktisk Råd............................................................................................................................................. 7
3. Klimaet og Havet .................................................................................................................................. 8
4. USA......................................................................................................................................................... 9
5. Island ................................................................................................................................................... 10
6. Canada..................................................................................................................................................11
7. International handel........................................................................................................................... 12
8. Konnektivitet....................................................................................................................................... 15
9. Arktisk Nordamerikansk Forum ........................................................................................................ 16
10. Østasien............................................................................................................................................. 17
11. Multilateralt samarbejde og de internationale politiske dagsordener........................................ 18
Arktis................................................................................................................................................ 18
ICC.................................................................................................................................................... 18
Nordisk Samarbejde ...................................................................................................................... 19
FN..................................................................................................................................................... 19
EU..................................................................................................................................................... 20
Andre organisationer..................................................................................................................... 21
12. Sikkerheds- og Forsvarspolitik........................................................................................................ 21
13. Afsluttende bemærkninger.............................................................................................................. 26
3
FORORD
Velkommen til Grønlands Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Strategi for 2024-2033.
Det er med stolthed og ære, at Naalakkersuisut og Grønland, kan præsentere strategien.
Vi lever i en meget dynamisk verden, og under arbejdet med strategien har verden ændret sig.
Verden ser ikke længere ud som den gjorde for ganske kort tid siden. Grønland ser ikke længere
ud som det gjorde.
Konsekvenserne af Brexit, Covid-19-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine og andre
konflikter, har alle eller har potentiale for indvirkninger på Grønland og nødvendiggør handlinger
og politikker indenfor grønlandske ansvarsområder. Vi skal så vidt muligt fastholde de markeder,
som vi har, og vi skal forsøge at udvikle flere markeder for vores produkter. Vi skal gøre os mindre
sårbare, styrke konkurrencen og styrke forsyningssikkerheden.
Samtidig fortsætter klimaforandringerne og giver udfordringer for fiskeri og fangst, landbrug,
eksisterende byggeri og ved uforudsigeligt vejr. Men klimaforandringerne giver også muligheder
for Grønland blandt andet indenfor mineralsektoren, infrastruktur og turismeområdet.
Denne strategi er ikke skrevet som en strategi om Arktis, men derimod som en udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitisk strategi. Det er et arktisk lands strategi, et arktisk folks strategi og
på den måde, vil der ikke overraskende være krydsflader med en arktisk strategi. Det er
Grønlands strategi. Derved kan den også kaldes en Arktisk Strategi.
Det grønlandske folk er nødt til at tilpasse sig, tage stilling og have en sammenhængende strategi
i relation til de store verdensbegivenheder. Og når alt kommer til alt, er dette en strategi for det
grønlandske folk og vores arbejde med samarbejdspartnere. Den afspejler hvad vi står for, og den
viser de udfordringer vi har, samt de muligheder og potentialer vi har og kan tilbyde. Når der tales
om os i verden, skal vi være med. Intet om os, uden os. Vi ønsker at samarbejde mere med
verden, vores nordamerikanske naboer og her særligt også vores nordlige naboer. Styrke vores
Nord-til-Nord-samarbejde og forbindelserne mellem de arktiske folk, til gavn for dem som kalder
Grønland og Arktis deres hjem.
Særligt potentialet for et Arktisk Nordamerikansk Forum er interessant og en potentiel
nyskabelse. Naalakkersuisut tror på, at der er plads til et forum, hvor regeringsbeslutningstagere
og parlamentarikere i Alaska, i arktisk Canada og ikke mindst Grønland kan mødes og udveksle
erfaringer, lære fra hinanden og starte konkrete samarbejder. Vi har en fælles interesse i at tage
lederskab i disse diskussioner til vores folks gavn.
Verden er blevet et mere usikkert sted. Vi vil derfor samarbejde mere med vores allierede. Vi vil
tale sikkerhed og forsvar, men vi ønsker som udgangspunkt at undgå et våbenkapløb i Arktis.
Klimaet ændrer sig, og isen er blevet tyndere – det er den i mange forstand på den internationale
scene. For at manøvrere er man nødt til at kende sit udgangspunkt. Udgangspunktet for at
4
manøvrere mere sikkert i Arktis er, at inddrage de arktiske befolkninger, at inddrage os. Her tror
vi på os, vores samarbejdspartnere, og vi tror på vores fremtidige generationer, der til stadighed
tilegner sig mere viden, uddanner og udvikler sig til at tage os endnu længere. Vores kommende
generationer skal kunne spejle sig i vores lands udenrigspolitik. I Grønland siger vi - Intet om os,
uden os.
Vivian Motzfeldt
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender
5
1. Indledning
Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi er udtryk for et udsyn og ønske om
mere samarbejde med omverden – både fordi Grønland vil det og fordi det er nødvendigt.
Grønland vil internationalt samarbejde og samhandel, fordi den udvikling og fremdrift som vi vil,
nødvendiggør samarbejde. Samarbejde er nødvendigt, kolonitidens isolation er for længst fortid,
og verden befinder sig ikke længere uopnåeligt langt væk fra Grønland, men er ligesom blevet del
af vores hverdag i Grønland. Verden tager stilling til Grønland, og Grønland må tage stilling til
verden. Strategien er kommet til i en foranderlig tid, i en foranderlig verden. Når forhold i verden
forandrer sig, er det nødvendigt, at Grønland agerer eller tilpasser sig, og at vi involverer os,
særligt i forhold, der omhandler os. Grønland i Verden - Intet om os, uden os.
Med retten til selvbestemmelse og en målsætning om selvstændighed, vil vores land og folk
styrke sit samarbejde med andre lande. Det er vigtigt for os som medansvarlige borgere i verden,
i eget navn, at have modet til at tage stilling til forhold og begivenheder i verden.
Strategien tager udgangspunkt i fælles værdier, som er det bærende i Grønlands tilgang til
relationer med andre lande:
- At demokratiet og menneskerettighederne er centrale i alle relationer.
- At Grønland og Arktis er lavspændingsområde
- At udgangspunktet er udviklingen af det grønlandske folk og derved udviklingen af
levevilkårene for borgerne i Grønland
- At alle relationer tager udgangspunkt i, at Grønland og det grønlandske folk er et
selvstændigt folk og land
- At alle relationer skal være løsningsorienterede
- At vi står sammen med og samarbejder med de arktiske samfund
Vort land er bevidst om, at vi befinder os i Kongeriget, men vi har også en målsætning om
selvstændighed. Vi vil præge forhold i verden og vi har noget at bidrage med til verden. Vi har en
målsætning om, at indenfor sikkerheds- og forsvarspolitikken i Kongeriget, skal landene i riget
samarbejde med respekt for landenes forskelligheder og med lige rettigheder og vilkår.
Strategien indeholder 12 afsnit om overordnede temaer, som Arktisk Råd, Klimaet og havet,
nabolandssamarbejde (USA, Island, Canada), handel, konnektivitet, Østasien, multilateralt
samarbejde, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Strategien er til for at sætte de overordnede rammer og retningslinjer for Grønlands forhold til og
politik overfor andre lande. Den skal medvirke til at skabe sikkerhed og forsvare Grønlands og det
grønlandske folks interesser, fastlægge Grønlands målsætninger og skabe samarbejde til gavn
for Grønland og vores partnere. Udenrigspolitikken skal understøtte og styrke vores
udenrigshandel og udviklingen hen imod en selvbærende økonomi, for øget selvbestemmelse,
6
forsvare interesserne og øge selvstændighed i respekt for selvstyreloven og folkeretten. Grønland
skal være en tillidsvækkende partner og føre en stabil udenrigspolitik.
Mere forbindelse mellem folk – forbedret konnektivitet kan skabe mere samarbejde mellem
lande, og for eksempel skabe forbedrede udvekslings- og uddannelsesforhold til gavn for vores
børn og unge. Samarbejde kan skubbe på for mere ligestilling mellem kønnene. Vi kan skubbe på
for oprindelige folks rettigheder. Inuit i Grønland skal fortsat være en rollemodel for andre
oprindelige folk. Dialog kan skabe forståelse for folkets levevilkår og behov for udvikling.
Internationale samarbejder på sundheds- og socialområderne kan hjælpe os med løsninger.
Vores deltagelse i internationalt forskningssamarbejde og multilateralt samarbejde kan hjælpe
med at beskytte vores marine miljø og klima, og skabe hensyn for grønlandske forhold, og
sikkerhedspolitiske beslutninger kan skabe mere tryghed i en usikker tid.
Strategien skal støtte op om vores politik for udenrigshandel. Ved handel får vi afsat vores varer,
med deraf følgende indtægter. Fjernøsten er et stort marked for afsætning af vores fisk og vil
fortsætte med at være det, men vi skal derudover begynde at handle mere med vores nære
vestlige naboer, og alt andet lige, som sidegevinst nedbringe CO2-emissioner gennem kortere
transport af varer. Vi skal arbejde for at styrke vores forsyningssikkerhed i en ustabil verden, og vi
skal se, om vi kan udvikle mere handel med vores store nordamerikanske naboer. Der findes i
dag handelsbarrierer som i høj grad forhindrer handel, og som udelukkende kan fjernes politisk.
Dem skal vi tage op. Vi er en lille befolkning med et begrænset hjemmemarked. Handel med
andre og flere lande i nærområdet kan derfor være afgørende for vores udvikling og
forsyningssikkerhed. Ved handel skaffer vi landet indtægter og kan skabe et større vareudbud og
konkurrence hjemme, der sammen skal medvirke til at gøre vores økonomi selvbærende. Det er
ligeledes ved udadvendte aktiviteter, at vi gør omverden bevidst om vores turisme-, erhvervs- og
industrielle potentialer, hvor udenlandske investorer kan deltage og mere eller mindre direkte
bidrage til udviklingen til fælles gavn.
Strategiens forsvarspolitiske afsnit, handler om vores forsvarspolitiske position med
understregning af politik – kendetegnet af Grønlands ønske om fred og lavspænding i Arktis.
Vi ønsker fortsat at fastholde samarbejde mellem Syd og Nord, når vi søger samarbejde og
inspiration. Vi som er i Arktis, vil også se mod Vest og Øst, herunder mod vores nærmeste naboer,
når vi i Nord ønsker at samarbejde og søge inspiration. Vi skal udvikle vores Nord-til-Nord-
samarbejde.
Via vores udenrigspolitik og andre samarbejdsrelationer, kan vi ligeledes fortælle omverdenen og
vores partnere om vores kultur, vores værdier, fred og demokrati, folkeretten og
selvbestemmelsesretten og give en forståelse af de arktiske forhold og det unikke værdifulde
samarbejde mellem de arktiske folk. Vores klima ændrer sig. Isen er blevet tyndere. Vi har stolte
folk i Arktis som lever og tilpasser sig – og vi ønsker mere samarbejde på vor tids præmisser. Vi vil
7
ikke lade os begrænse af gamle dages tænkning og strukturer, hvor udviklingen skete hen over
hovedet på os. Intet om os, uden os.
2. Arktisk Råd
Grønland skal have en ledende rolle i Kongerigets delegation i Arktisk Råd, fordi Grønland er den
Arktiske del af Kongeriget. På den baggrund, kan Grønland præge samarbejdet i en retning, der
passer bedre til et folk, der rent faktisk bor i Arktis og hen på områder af vigtighed for os. Med
andre ord, Grønland kan bidrage direkte med sit politiske og faglige arktiske input til det arktiske
samarbejde. Grønland skal både repræsentere sig selv i det arktiske samarbejde, og med ansvar
lede Kongerigets delegationer under Arktisk Råd. Grønlandske myndigheder skal styrke arbejdet
med at repræsentere Grønland særligt indenfor overtagne sagsområder og bidrage med den
grønlandske stemme og perspektiv i det internationale arktiske samarbejde. Det er naturligt, at
Arktisk Råds formandskab bliver varetaget fra Arktis.
Grønland støtter op om en overordnet fælles Arktis-Politik for Kongeriget, hvor der er fælles
målsætninger og fodslag blandt de tre lande, Grønland, Danmark og Færøerne. Grønland er det
eneste land i Kongeriget, der befinder sig i Arktis, og er det eneste beboede landterritorium i
Arktis med en kultur og livsformer som har taget form i Arktis. De fleste samarbejdsområder
indenfor Arktisk Råd er indenfor grønlandsk overtagne sagsområder.
Grønlands vil skubbe på for en udvikling i Arktisk Råd, så Rådet bliver mere vedkommende og
inddragende for de arktiske folk. Grønland vil bidrage til udviklingen af et sammenhængende
Arktis gennem erhvervssamarbejder i Arktis mellem arktiske aktører, , gennem kulturel
udveksling, samarbejde om fødevaresikkerhed, konnektivitet mellem de arktiske befolkninger
samt børn og unge. Det er Grønlands ambition at bidrage positivt til udviklingen af mulige nye
indsatsområder, som kan og vil udvikle et sammenhængende Arktis.
Grønland fortsætter støtten til de oprindelige folks repræsentanters deltagelse i arbejdet i Arktisk
Råd. De oprindelige folk er med til at gøre samarbejdet i Rådet unikt sammenlignet med fora i
resten af verden, og understreger, at der bor folk i Arktis. Deltagelsen af repræsentanter fra de
oprindelige folk i Arktis er med til at styrke dialogen og fremme freden i regionen.
Forskning i Arktis og Grønland under Arktisk Råd skal fortsat understøttes og udvikles – til gavn
for Grønland, Arktis og resten af verden. Det grønlandske territorium er et stort område, hvor
omfattende internationale forskningsaktiviteter foregår. Her er der masser af rum til at involvere
grønlandske forskningsinstitutioner og lokalsamfund mere. Forskningsdiplomati vil således
kunne benyttes til at udvikle vores bilaterale forhold til andre lande og højne
forskningssamarbejder, der også løfter det grønlandske forskningsmiljø. Det er også en del af
”Intet om os, uden os”.
Det er Grønlands målsætning at sikre involvering og respekt for det grønlandske folk i
forskningen, samt at forskerne deler deres forskningsresultater med Grønland og gør dem
8
tilgængelige i Grønland. Det vil vi sikre gennem forbedrede lovgivningsmæssige rammer for
forskning i landet. Vi skal sikre forskeres samarbejde med Grønland og vi skal sikre forskeres
sikkerhed i deres færden i Grønland.
- Grønland støtter, at Kongerigets tre lande har en fælles overordnet Arktis politik.
- Grønland skal bidrage med viden og ekspertise til arbejdsgrupperne under Arktisk Råd -
indenfor de arktiske folks levevilkår, forskningssamarbejde og til forståelse af de globale
miljø- og klimaudfordringer.
- Grønland skal forberede sig på at være førende til Kongerigets formandskab for Arktisk
Råd i 2025 – 2027 og i efterfølgende år, løfte ansvar og medvirke til at igangsætte
udvikling.
- Arktisk Råd skal bevares med langsigtet deltagelse af hele Arktis, og stadig friholdes for
sikkerhedspolitik.
- På trods af svære tider, skal der stadig tænkes langsigtet og i udvikling af Arktisk Råd. Det
fortjener det samarbejdende Arktis og de arktiske folk.
- Vi skal arbejde for, at Arktisk Råds arbejde kan blive mere vedkommende og inddragende
for de arktiske folk, og nye samarbejdsområder skal kunne tænkes ind i Arktisk Råd.
3. Klimaet og Havet
Isen er blevet tyndere. Isen i det Arktiske Ocean og omkring Grønland smelter, ligesom Grønlands
indlandsis smelter. Det kan få indvirkninger på havstrømme, hvilket kan få yderligere
konsekvenser for det globale klima og for vores eget regionale klima. Havet og klimaet hænger
sammen, og havstrømmene forbinder Arktis fra øst til vest og fra vest til øst. Arktis må arbejde
sammen for verdens klima og oceaners skyld.
Arktis, inklusive Grønland, er blandt de områder i verden der rammes hårdest af de globale
klimaforandringer. Temperaturerne bliver højere og vejret bliver mere uforudsigeligt. Permafrost
smelter i nogle områder, hvilket kan gøre bygningers fundamenter og veje mere usikre.
Migrationsmønstre for havpattedyr ændrer sig, og vi oplever nye arter, der kommer ind i vores
farvand. Samtidig ser vi, at fiskebestandene ændrer sig. Med dette påvirkes økosystemer og
biodiversiteten. Det opleves af alle i Arktis og i Grønland, og verden skal vide, hvorledes landet og
vores fangererhverv og andre erhverv rammes af klimaforandringerne.
Vi har alle et ansvar for at gøre en indsats for at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer.
Klimaforandringerne er resultatet af de industrialiserede landes udledninger af drivhusgasser
under industrisamfundenes udvikling, hvilket vi nu alle kæmper med. Det er klart, at vi alle har et
fælles, men differentieret ansvar, for at gennemføre en klimaindsats og tænke det ind i vores
politikker. Vi har ikke en ’Planet B’. Grønlands internationale betydning og rolle er fortsat
stigende, og det forpligter til at handle med høj grad af ansvarlighed, når vi skal påvirke
9
udviklinger i bæredygtig retning i Arktis. Grønland har længe investeret i grøn energi fra
vandkraftværker, der har bragt landets udledninger af CO2 til under 1990-niveau til gavn for
økonomien, væksten og levestandarden. Grønland gør sit, og vil blive ved med at løfte sit ansvar.
Indenfor strategiperioden skal vi diskutere og om muligt udvide ansvaret for vores territoriale
farvand fra 3 sømil til 12 sømil. Overtagelsen af ansvaret for det nære hav, vil medføre
muligheden for at udvide kravene på miljøområdet, styrke kontrollen med mulige ressourcer og
styrke sikkerhedskrav.
Det grønlandske folks kultur har rod i fanger- og fiskersamfundet. Vi lever af naturressourcerne.
Det vil altid være del af Grønlands klima- og miljøpolitik. Lige så vel, som der skal være
bæredygtighed overfor klimaet og naturen, skal der være social bæredygtighed. Der lever
mennesker i Arktis – i Grønland. Der skal være balance.
- I relevante sammenhænge, skal Grønland informere om klimaforandringerne i Arktis og
Grønland, og hvorledes det påvirker fanger- og fiskerierhvervet og andre sektorer.
- Grønland tiltræder Parisaftalen til United Nations Framework Convention on Climate
Change (UNFCCC), med hensyntagen til Grønlands økonomiske udviklingsbehov.
- Grønlands skal udvikle en ansvarlig klimapolitik, der tager hensyn til landets
udviklingsbehov.
- Grønland støtter kampen for bevarelsen af verdens biodiversitet og miljømæssig
bæredygtighed, samt vigtigheden af balancen med social bæredygtighed.
- Grønland vil fortsætte med at investere i vedvarende grønne energikilder.
- Grønland skal internt diskutere og om muligt udvide myndighedsområdet for vores
territoriale farvand fra 3 sømil til 12 sømil.
- Grønland skal bidrage til at gøre mineraler til produktion af vedvarende energikilder
tilgængelige, og derved bidrage med at sænke CO2-emissioner på global vis.
- Grønland skal fortsætte med støtte klimaforskning indenfor landets territorium – til gavn
for Grønland og til gavn for verden.
Grønlandønskeratstyrkesitsamarbejdemednabolande
4. USA
USA er en af Grønlands nærmeste allierede, og begge er del af forsvarsalliancen, NATO. I mange
år, har et grønlandsk ønske om at udvikle forholdet til USA eksisteret. USA er verdens førende
supermagt og landet har haft en militær tilstedeværelse i Grønland i mere end 80 år. Ved
Forsvarsaftalen af 1951 er USA i realiteten den militære forsvarer af Grønland ved eventuel
militær konflikt. Pituffik Space Base udgør ligeledes en vigtig del af USA’s egen nationale
sikkerhed. Grønland vil fortsætte den gode dialog med USA omkring forsvarssamarbejdet – med
10
den klare bevidsthed om, at Grønland spiller en meget vigtig rolle i USA’s forsvar imod
udefrakommende trusler fra særligt den arktiske region.
Grønland åbnede sin repræsentation i Washington DC i 2014 og USA sit Generalkonsulat i
Grønland i 2020. De to repræsentationer har medført forøget samarbejde mellem landene,
særligt gennem det civile Joint Committee-arbejde, hvor samarbejdet jf. Igaliku-aftalen fra 20041
og Common Plan fra 20202
vedrører overtagne sagsområder som handel, mineraler, turisme,
forskning og uddannelse. Vi har ligeledes samarbejdet i det forsvars- og sikkerhedsrelaterede
Permanent Committee. Danmark deltager i begge fora - som delegationsleder i Permanent
Committee for Kongeriget, og i en mere observerende rolle i Joint Committee. USA’s største
delstat, Alaska, befinder sig i Arktis og gør derved USA til en arktisk stat.
Vores Inuit-frænder lever i Alaska, og deltager i samarbejdet i ICC. Grønland vil udvikle
samarbejdet med Alaska, da der er gensidig inspiration og kompetencer at hente indenfor
mineralsektoren, uddannelsessektoren samt den bredere private sektor og andre områder.
Forbedrede forbindelser imellem Grønland og USA vil øge mulighederne for et udvidet
samarbejde. Direkte handels- og transportruter mellem Grønland og USA, vil understøtte denne
udvikling. Her vil USA’s nordlige østkyst spille en nøglerolle.
- Grønland vil arbejde for at fjerne handelshindringer og -barrierer ved forbedrede
aftaleforhold.
- Grønland vil arbejde for direkte handels- og transportruter mellem Grønland og USA.
- Grønland vil sammen med USA udvikle det civile samarbejde gennem Joint Committee,
herunder indenfor handel, transport, infrastruktur, uddannelse, forskning, turisme,
mineraler, sundhed, klima, osv.
- Grønland vil udvikle sit samarbejde med delstater i USA, herunder Alaska og USA’s
nordlige østkyst.
- Grønland arbejder for at Forsvarsaftalen af 1951 udvides til at omfatte Grønland som part
og til større gavn for Grønland.
5. Island
I 2013 var Island det første land til at åbne et Generalkonsulat i Grønland i nyere tid og Grønland
åbnede efterfølgende sin repræsentation i Island i 2018, hvilket har ført til stadig mere kontakt
1
Aftale mellem Amerikas Forenede Staters Regering og Kongeriget Danmarks Regering inklusive Grønlands
Landsstyre om ændring og supplering af overenskomst af 27. April 1951 i henhold til den Nordatlantiske Traktat
mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland (Forsvarsaftalen)
med senere relevante tillægsaftaler relateret hertil (6. August, 2004).
2
Fælles Plan for samarbejde mellem USA og Grønland til støtte for vores forståelse i forhold til Pituffik (Thule Air
Base), 28. Oktober 2020.
11
mellem landene – herunder med en udvidelse af fly- og skibsfragtruterne. Samarbejdet har
yderligere potentiale for udvikling indenfor blandt andet handel, turisme, filmbranchen, byggeri,
vedvarende energi, energiintensiv industri, sundhed, tele- og datakommunikation, fiskeri,
landbrug, ligestilling, uddannelse og forskning, til gavn for begge lande. Grønland vil arbejde for,
at vi får udviklet handlen imellem vores to lande. Der har gennem årene været udviklet et bredt
fiskerisamarbejde mellem Island og Grønland. Grønland vil udvikle samarbejdet omkring fælles
bestande af fisk yderligere i takt med udvidet videnskabelige data, og derved sikre en passende
balance i fordelingen af fiskekvoter mellem de to lande.
Med udgangspunkt i underskrivelse af Declaration of Cooperation af formanden for
Naalakkersuisut og Islands statsminister, vil Grønland arbejde for at forbedre rammerne for lige
vilkår i alle sektorer i de to lande – for borgere og erhvervsliv.
- Baseret på videnskabelige data, vil Grønland og Island udvikle og justere
fiskerisamarbejdet.
- Der vil blive arbejdet for udviklingen af handelsrelationen med Island.
- Der vil blive arbejdet på at udvikle samarbejdet for erhvervsmæssige sektorer såsom
vedvarende energi, turisme, kommunikation og transport.
- Samarbejde indenfor sundhed, uddannelse og forskning skal understøttes.
6. Canada
Canada er vores nærmeste nabo, hvor vi har potentialer for bilateral udvikling af samarbejdet
indenfor særlig handel, transport, turisme, fiskeri, mineraler, byggeri, forskning og uddannelse,
samt fjernelse af grænserelaterede hindringer. Vores forfædre indvandrede til vores land vestfra
og vores Inuit-frænder lever i Canada. Den historiske frie bevægelighed for Inuit imellem vores
lande er en vigtig målsætning for Grønland at genoprette.
Grænsen mellem Grønland og Canada blev fastlagt ved underskriftsceremoni i Ottawa i juni 2022,
gennem en aftale mellem Canada, Grønland og Danmark. Grænsen er fastsat gennem Lincoln-
havet, Tartupaluk-øen og hele vejen ned til Labradorhavet – verdens længste maritime grænse
og Grønlands eneste landegrænse. Begge sider er enige om, at aftalen skal benyttes til at se på
muligheder for mere fleksibel bevægelse over grænsen. I en svær periode i Arktis, er det vigtigt, at
ligesindede naboer udvikler deres samarbejde.
- Grønland vil etablere en diplomatisk repræsentation i Ottawa og udvikle samarbejdet
med Canada.
- Grønland vil opfordre til en etablering af et canadisk Generalkonsulat i Grønland.
- Grønland vil udvikle sit samarbejde med canadiske provinser og territorier, herunder via
underskrevet Hensigtserklæring af 26. august 2022 indgået mellem Naalakkersuisut og
Government of Nunavut.
12
- Grønland vil arbejde for, at befolkningsgrupperne Inuit i Avanersuaq og nordlige Nunavut
kan besøge hinanden uden større hindringer. Grønland og Canada er nabolande, og
Grønland vil arbejde for størst mulig fri bevægelighed som muligt mellem de to lande.
- Grønland vil arbejde for videreførelsen og udvikling af samarbejdet med Canada indenfor
kultur, uddannelse og forskning og andre relevante områder mellem befolkningerne.
- Grønland vil arbejde for at udvikle samarbejdet med Canada omkring handels-, transport-
, kommunikation-, mineral-, byggeri-, turisme- og andre relevante sektorer.
7. International handel
Udenrigshandelspolitik er del af udenrigspolitikken. Grønlands Selvstyre har hjemtaget
handelsområdet og skal derved repræsentere sig selv på området.3
Grønland vil arbejde for at
overtage sagsområder fra Danmark – sagsområder der understøtter handelsområdet. Grønland
er som andre lande grundlæggende afhængig af international samhandel. Handel med andre
lande er afgørende for vores økonomiske udvikling, herunder opbygningen af en selvbærende
økonomi.
Samtidig skal handelspartnere respektere, at vi med rod i vores kultur også lever af havpattedyr i
Grønland. Vi lever af hvad vores natur byder os. Vi har ret til at udnytte egne levende ressourcer.
Grønlands internationale handelspolitik skal både bidrage til at skabe arbejdspladser for
befolkningen og overskud for vores selskaber, og derved medvirke til at skabe økonomisk vækst i
Grønland til gavn for det grønlandske samfund på en bæredygtig måde. Den internationale
handelspolitik har udgangspunkt i og respekt for sektorpolitikkerne på de erhvervsmæssige
områder, som danner grundlag for den internationale handelspolitiks interessevaretagelse.
Grønlands handel med omverden skal bidrage til at en selvbærende grønlandsk økonomi opnås.
Grønland vil derfor arbejde for at lette adgangen til internationale markeder for grønlandske
virksomheder. Grønland vil gennem en aktiv handelspolitik sikre landets samlede interesser,
behov og arbejde for at sikre forsyningssikkerheden og derved styrke vores lands
modstandskraft.
Grønland er nødt til at sikre, at vi til alle tider har adgang til fødevarer, medicin og brændstof. Vi
skal gøre os mere robuste og modstandsdygtige. Det er Grønlands eget ansvar at sikre. Gamle
handelsmønstre og ruter er ikke altid de mest tilstrækkelige, sikre eller billigste. Grønland skal
være bedre beredt på en mere ustabil verden – “Isen er blevet tyndere”. Vi er nødt til at være
bedre forberedt på risici og mindske sårbarhed, som en ansvarlig regering for det grønlandske
folk. Grønland har i mange år ikke handlet nævneværdigt med vores nære naboer mod vest og
3
www.tradeinvest.gl – er et eksempel på en ny hjemmeside under Naalakkersuisut.
13
sydvest. Det skal vi ændre på, hvorfor en særlig prioritet er fokus på markeder i Nordamerika med
tanke på såvel import som eksport.
Verden er som nævnt blevet et mere ustabilt og uforudsigeligt sted. Det skal vi modvirke ved, at vi
selv skal være en ansvarlig stabil og tillidsvækkende handelspartner. Grønland vil arbejde for at
diversificere sine eksportmarkeder og derved mindske risici for den grønlandske handel og
økonomi fra mulige globale og regionale konflikter. Det er hensigten at øge udbuddet af vores
eksportvarer og deres internationale konkurrenceevne samt øge konkurrencen og udbuddet af
varer på hjemmemarkedet, og derved bidrage til et mere stabilt fundament for den grønlandske
økonomi. For den grønlandske forbruger, vil det skabe forudsætningen for et større udvalg af
varer og konkurrence på det grønlandske marked. Hvis det kan lade sig gøre, er det er positivt,
hvis selvstyreejede virksomheder går forrest i bevægelsen hen imod at fremme handel med
Nordamerika. Virksomheder fra den private sektor fra begge lande, har tidligere udtrykt interesse
for bedre muligheder for handel.
Grønland skal udvide sine handelsmængder, produkter og værdien af eksporten. Vi har i årtier
handlet fiskeprodukter. Det er vigtigt, at vi får udvidet vores produkter med nye arter og gerne
mere værdifulde forarbejdede produkter. Grønland vil understøtte mulighederne for eksport af is
og vand, og det er særligt positivt, hvis grønlandske selskaber kan være med på den udvikling.
Eksport af mineraler vil ligeledes blive prioriteret for at kunne bidrage til at øge Grønlands
eksport til omverden. Eksport af is og vand og genetiske ressourcer4
har potentiale og andre
eksportprodukter og turisme, skal ligeledes støttes til gavn for vores lands samlede indtægter.
Grønland vil undersøge behov og mulighederne for at sikre frihandelsaftaler, handelsaftaler og
arbejde aktivt for at fjerne hindringer for handel med andre lande. Det handler også om at sikre
konkurrenceevnen og markedsandele for vores eksportsektor, som vores økonomi er så
afhængig af. Grønland vil i de kommende år have fokus på Asien, og særligt lande som Kina,
Japan, Korea og Indien og vil arbejde for at handlen og samarbejdet styrkes og udvides. USA og
Canada er ligeledes betydelige markeder. Her skal handelsbarrierer identificeres, for at vi kan
udvikle og diversificere vores handel. EU og Storbritannien er også historisk vigtige markeder for
Grønland med potentiale for videreudvikling af forholdet. Aftaler om handel med andre lande vil
betyde, at Grønland styrker sin position på et mere sikkert og stabilt grundlag og dermed
minimerer usikkerheden i en omskiftelig verden. Aftaler om handel er ressourcekrævende og
langvarige, og derfor vil Grønland opprioritere ressourcerne til dette arbejde – også i forhold til
vores forståelse og arbejde med WTO5
-rammerne og standarderne, som vores handelspartnere i
høj grad læner sig op ad.
Handel med andre lande går begge veje. Grønland vil derfor også arbejde for at tiltrække
investeringer til passende mulige sektorer fra ligesindede lande, der deler vores værdier.
4
www.govgen.gl
5
Verdenshandelsorganisationen, World Trade Organisation.
14
Grønland vil dog ikke udelukke samarbejder med andre lande, der accepterer og respekterer
vores værdier og lovgivning. Der udarbejdes en investeringsscreeningslov.
Grønland og det grønlandske folk har sin helt egen særegne nationale karakter, unikke identitet
og kultur. Ligeledes har grønlandske varer en egen baggrund og historie – som værende rene
arktisk-grønlandske produkter. Samtidig byder Grønland på højkvalitetsoplevelser for turister på
en uformel hjemlig facon. Grønland tilbyder en unik kultur, sunde rene madvarer og
mulighederne for en mere bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer til den globale grønne
omstilling og adgang til vedvarende rene energikilder. Såvel mineral- som energisektoren kan
bidrage til den nødvendige kamp og indsats imod den globale klimaopvarmning, som er
indsatser Grønland vil tage sit medansvar for.
Det er positivt, hvis eksportører og importører også tænker i retning af klimavenlig handel, samt
muligheden for at handle i Grønlands nærområde, hvorved CO2-emissioner fra transport, alt
andet lige, kan nedbringes.
- Grønland vil arbejde for at hæve værdien af sin samlede eksport.
- Grønland vil understøtte, at grønlandske selskaber kan eksportere rent is og vand.
- Grønland vil fjerne handelsbarrierer og indgå i bilaterale (fri)handelsaftaler o.lign.
- Grønland vil opprioritere ressourcer til det internationalt fokuserede handelsarbejde og
arbejdet med WTO.
- Grønland vil overtage sagsområder, der udvikler og understøtter handelsområdet.
- Grønland vil pleje og udvikle eksisterende markeder i Europa, Storbritannien og Østasien,
samt udvikle nye handelsmuligheder med Nordamerika for at mindske Grønlands
sårbarhed, styrke forsyningssikkerheden og styrke diversificeringen af markeder.
- Grønland vil understøtte mere klimavenlig handel med nære markeder, særligt med USA
og Canada, og derved bidrage til mindre CO2-udledning, og have særlig fokus på
mineraler, der kan bidrage til den internationale grønne omstilling.
- Grønland vil fortsætte udviklingspotentialer i råstofsektoren som en attraktiv og pålidelig
partner.
- Grønland vil arbejde for at tiltrække investeringer fra ligesindede lande.
- Grønland vil udvikle sine handelsrelationer med respekt for Grønlands særegne identitet,
kultur, rene arktiske produkter og madvarer.
- Grønlands Selvstyre vil bidrage til, at det grønlandske erhvervsliv kan orientere sig i en
stadig mere kompleks og ustabil verden.
- Grønland vil sikre sin forsyningssikkerhed og at vi til alle tider har adgang til fødevarer,
medicin og brændstof.
- Greenland is open for business.
15
8. Konnektivitet
For at det grønlandske samfund, skal kunne udvikle sig, er det nødvendigt med bedre
forbindelser til andre lande for at understøtte samarbejde. Grønland vil samarbejde med sine
naboer og andre lande. Grønland har i mange år ikke haft flyforbindelser vestover til
Nordamerika, selvom Grønland er del af det nordamerikanske kontinent. Grønlands investering i
nye større lufthavne skaber forudsætningerne for forbedrede forbindelser med Canada og USA.
Grønland har et stort potentiale for større samkvem og handel med vores vestlige naboer. For at
forbedre handelsforbindelser med vores naboer, Canada og USA, er vi nødt til at åbne op for
direkte skibsforbindelser. Udbud skal følge efterspørgsel, men en politisk indsats er også
nødvendig. For at udvikle forbindelserne til Canada og USA er det nødvendigt, at Grønland
udnytter de nye muligheder og gør op med flere hundrede års handelsstrukturer med rod i
kolonitiden.
Grønland vil holde sig opdateret omkring benyttelsen og mulighederne for transport gennem de
nordlige skibspassager, herunder Nordvest-Passagen, og de potentialer de på sigt kan have for
Grønland på transport og infrastruktur-området. Det er vigtigt, at Grønland er med til at sikre, at
denne udvikling sker på et bæredygtigt grundlag og sikker måde. Derfor støtter Grønland også
Arktisk Råds samarbejde med den Internationale Maritime Organisations, IMO, om at
implementere Polar Code6
for skibe der sejler i de polare farvande.
Grønland vil forbedre sin data- og kommunikationsredundans og derved forbedre stabilitet på
data- og kommunikationslinjer ind og ud af landet. Bedre data- og kommunikationsforbindelser
øst- og vestover med søkabler samt via satellit er både vitalt for Grønland og vil samtidig skabe
bedre muligheder og tryghed for potentielle investorer.
I alle ovenstående sammenhænge spiller selvstyre-ejede selskaber nøgleroller, hvor der på sigt er
potentialer for større indtjeningsmuligheder.
Arktisk Råd er et af de fora, hvor sammenhængskraften i Arktis kan udvikles mellem ligesindede
stater og enheder. Jo mere kontakt og samarbejde mellem folk i regionen, des mere
vedkommende og konstruktivt samarbejde vil der kunne udvikles under Rådet.
- Grønland vil udvikle forbindelser til det øvrige Nordamerika indenfor flytransport,
skibsfragt og turisme.
- Grønland vil fastholde og udvikle allerede indgåede regeringssamarbejder med andre
Inuit og lokale regeringer i Canada og USA.
- Grønland vil holde sig orienteret og forholde sig til udviklingerne for de nordlige
skibspassager.
6
IMO’s “International Code for Shops Operating in Polar Waters” trådte i kraft i 2017.
16
- Grønland vil udvikle flere data- og kommunikationslinjer via satellit og søkabler mellem
Grønland og sine naboer, herunder til Nordamerika.
- Grønland vil arbejde for at udvekslingsordninger etableres på særligt, uddannelses- og
forskningsområdet.
- Grønland vil sikre en understøttelse af samarbejdet mellem grønlandske og nabolandes
interesseorganisationer.
- Grønland vil arbejde for at konnektivitet medtages som udviklingsområde indenfor
Arktisk Råd.
9. Arktisk Nordamerikansk Forum
Grønland vil afsøge mulighederne for at etablere og udvikle et samarbejde mellem regeringer og
parlamenter i særligt Alaska, Yukon, Northwest Territories, Nunavut, Nunavik og Grønland.
Hensigten er, at de lokale regeringer og parlamenter kan mødes og tale om udfordringer,
udviklinger og løsninger. I takt med større interaktion med hinanden, er det allerede klart, at de
forskellige nordamerikanske områder, på trods af forskelle, står over for mange af de samme
muligheder og udfordringer. Alle befinder sig i den arktiske region med langt overvejende
lignende klima og kyst til det Arktiske Ocean.
I denne udfordrende tid for Arktis, finder Grønland det vigtigt, at de som kan samarbejde udvikler
deres samarbejde, hvor det giver mening.
Grønland finder det vigtigt at alle i regionen er med til at diskutere de problemstillinger, der er
særligt relevante for Arktis, herunder klimaforandringer, ændringer i sne og is, samt ændringer i
miljø og fauna. Disse ændringer har skabt udfordringer med eksempelvis boliger, veje og
smeltende permafrost. Ligeledes findes sociale og sundhedsmæssige udfordringer,
uddannelsesudfordringer og ”brain-drain” fra de arktiske områder, samt ændringer i
byttedyrenes vandringer. Samtidig oplever vi store udviklingspotentialer indenfor
mineralsektoren, vedvarende energikilder, uddannelse og forskning, turisme, børn og unge,
kultur, kunst, sport, transport og forsyningssikkerhed. Samtidig er det interessant at undersøge
og vurdere muligheden for, at medarbejdere i mineindustrien skal kunne flytte friere rundt
mellem landene.
Det er af stor værdi for beslutningstagere i Arktis at diskutere disse emner i fællesskab. Ligesom
Grønland deltager i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, vil Grønland arbejde for udviklingen af et
Arktisk Nordamerikansk Forum, som kan udvikles til et samarbejdsorgan mellem de regionale
regeringer. Vi kommer alle fra Arktis, og på mange områder er vores udfordringer ens ligesom der
er høj grad af lighed mellem de muligheder vi har at udvikle.
Grønland vil kontakte de andre nordamerikanske arktiske stater, provinser og territorier for at
afsøge interessen for udvikling af et Arktisk Nordamerikansk Forum
17
Grønland kan blandt andet se udviklingspotentialer for samarbejde indenfor uddannelse,
forskning, klima, turisme, energi, transport, kommunikation, kultur, børn og unge, fri
bevægelighed, levende og ikke levende naturressourcer.
10. Østasien
Grønland vil opprioritere samarbejdet i Østasien for at udvikle og forbedre de handels- og
eksportmæssige forhold til særlig Kina, Japan, Sydkorea og derudover Indien. Naalakkersuisut
vurderer, at der er et stort behov for og potentiale i, at Grønland har en permanent og langsigtet
tilstedeværelse i Østasien, hvorfor repræsentationen i Beijing blev etableret i slutningen af 2021.
Repræsentationen i Østasien skal arbejde for at fremme særligt de handels-, uddannelses-,
forsknings- og kulturelle forbindelser i Asien – til Kina, Japan og Sydkorea, og om muligt andre
asiatiske lande, såsom Indien, Vietnam og Singapore. For at sikre vores eksport, er det vigtigt for
Grønland at have muligheden for en direkte og tæt dialog med myndigheder og aktører i Asien.
Særligt Kina og Japan er to vigtige markeder for grønlandsk fiskerieksport. Mange af vores
nærmeste konkurrenter indenfor fiskeribranchen har markedsfordele, som vi skal forsøge at
arbejde konkret på at udligne ved handelsaftaler og andre tiltag. Potentialerne for at udbygge
samarbejde er mange – også indenfor forskning og uddannelse.
Grønland befinder sig i Arktis, hvor vi har et stærkt ønske om at fastholde lavspænding og fred.
Særligt Japan har efter 2. Verdenskrig gjort en indsats for bevidstgørelsen og vigtigheden af
forskning om fred. Det vil Grønland lade sig inspirere af og gerne i samarbejde med Japan og
andre partnere.
Turisme og kulturområdet er områder, som skal have seriøst fokus, når rejsemulighederne til og
fra Grønland bliver forbedret. Vi skal sætte de rette rammer og sikre os den rette form for turisme
til Grønland i henhold til vores nationalt gældende turismestrategi. Kulturfremstød kan hjælpe
verden til at forstå hvem vi er, og kan tiltrække den rette turisme til og handel med vores land.
- Grønland vil udvikle handelsaftaler med lande i Østasien, hvor dette vurderes
hensigtsmæssigt.
- Grønland vil gennemføre turismefremstød i Østasien.
- Grønland vil udvikle uddannelses- og forskningssamarbejder med Østasiatiske lande.
- Grønland vil orientere sig om fredsforskningen i Japan til understøttelse af ønsket om
lavspænding i Arktis.
- Grønland vil løbende konsultere med de asiatiske observatører til Arktisk Råd for at sikre
gavn for Arktis.
18
11. Multilateralt samarbejde og de internationale politiske
dagsordener
Arktis
Når Arktis er på dagsordenen, skal Grønland deltage aktivt i relevante multilaterale fora, så vidt
muligt i eget navn eller som centralt placeret eller ledende medlem af Kongeriget Danmarks
delegation. Mange internationale dagsordener og politiske strømninger tager form og
materialiseres i multilaterale organisationer og i det bredere internationale samarbejde.
Grønland bidrager allerede og vil fortsætte med at berige med sit perspektiv i de internationale
diskussioner. Med vor viden om eget land og Arktis, kan Grønland påvirke retningen på
udviklingerne.
Grønland støtter op om og benytter andre arktiske fora udover Arktisk Råd. Grønland vil som
arktisk land have indflydelse og bidrage til og berige det arktiske samarbejde og påtage sig sine
forpligtelser. Det grønlandske bidrag til Arktisk Råd og andre fora er et arktisk samarbejdsbidrag
fra et folk, der lever og ånder i Arktis og som vil samarbejdet. Grønland vil derfor arbejde på at
sikre, at Grønland får sin egen parlamentariske repræsentation i Arctic Parliamentarians.
Grønland har deltaget i og bidraget til arbejdet i relation til Ilulissat Deklarationen fra 2008 og
2018. Det Arktiske Oceans fem kyststater; Grønland/Danmark, USA, Rusland, Canada og Norge,
lovede hinanden via deklarationen at løse konflikter i Arktis gennem fredelige forhandlinger og
efter FN’s regelsæt – særligt FN’s havretskonvention og styrke samarbejdet i blandt andet Arktisk
Råd og FN’s Søfartsorganisation, IMO. De fem kyststater bekræftede med deres underskrifter
folkerettens principper og rammer for samarbejdet i og om det Arktiske Ocean – omhandlende
maritim navigation, marint miljø, havforskning, beskyttelse af økosystemer, beskyttelsen af de
lokale samfund og de oprindelige folk i Arktis og grænsedragningsforhandlinger baseret på data
vedrørende kontinentalsoklerne. Ilulissat Deklarationen blev genbekræftet af de fem kyststater i
2018, hvor også Finland, Sverige, Island og oprindelige folks organisationer deltog. Grønland vil
fortsætte med at arbejde ud fra disse principper.
Grønland er derudover part til en international aftale om at forhindre ureguleret fiskeri i det
Centrale Arktiske Ocean. Aftalen blev underskrevet af ti stater i Ilulissat i 2018.
ICC
Grønland vil fortsætte med at støtte op omkring arbejdet i Inuit Circumpolar Council, hvor Inuit
fra Chukotka, Alaska, Canada og Grønland samarbejder. Arbejdet i ICC er vigtigt for samarbejdet
mellem Inuit i vores lande. ICC er med til at give en fælles stemme til Inuit i Arktisk Råd og på den
internationale scene.
19
Nordisk Samarbejde
Grønland blev del af det nordiske samarbejde med Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i 1984.
Vestnordisk Råd er et mellemparlamentarisk samarbejde, der blev grundlagt i Nuuk i Grønland i
1985, hvori Grønlands, Islands og Færøernes parlamenter deltager.
Grønlands nordiske engagement er koncentreret i tre fora: Nordisk Ministerråd (samarbejdsorgan
for de nordiske regeringer, Naalakkersuisut), Nordisk Råd (parlamenternes organ, Inatsisartut),
og Vestnordisk Råd (parlamentarisk samarbejde, Inatsisartut).
Det har værdi for Grønland at deltage i Nordisk Råds, Vestnordisk Råds og Nordisk Ministerråds
arbejde, og være del af det nordiske netværk, hvor aktuelle politiske spørgsmål bringes til
diskussion, og for at værne og udvikle de nordiske værdier, særligt når Grønland har
medbestemmelsesret. Grønland vil prioritere områder, hvortil der dels er ressourcer til og gavn af
samarbejder, og hvor Grønland anerkendes som et ligeværdigt medlem med tale- og stemmeret
under eget flag og delegationer. Fora under det nordiske samarbejde, hvor Grønland ikke
anerkendes direkte indflydelse, vil blive nedprioriteret. På ressortområder, hvor Grønland har
ansvar, kan Grønland kun deltage, når formel medindflydelse haves.
- Grønland vil evaluere samarbejdet for at skabe mere klarhed over, hvorledes den nordiske
indsats skal prioriteres. Grønlands deltagelse vil afhænge af den formelle
medbestemmelsesret.
FN
Mange internationale politiske strømninger, globale bæredygtighedsindsatser og udviklinger
introduceres, diskuteres, forhandles og vedtages i FN-regi. I New York gennemføres FN’s
Generalforsamling, FN’s Sikkerhedsråds møder, samt løbende bilaterale og multilaterale
diskussioner og forhandlinger i FN-sammenhæng. Ligeledes er det i FN-regi, at store dele af
menneskerettigheds- og oprindelige folks rettighedsarbejdet foregår, samt
afkoloniseringsprocesserne i Geneve såvel som i New York. Grønland har deltaget aktivt i
tilblivelsen af FN’s Deklaration for Oprindelige folks Rettigheder fra 2007. Historien har vist os, at
det er nødvendigt at være til stede, hvis Grønland vil have og være sikker på, at vores stemme
bliver hørt. Grønland vil orientere og involvere sig i de mest centrale multilaterale organer i
verden, hvor det er muligt og ikke mindst relevant for Grønlands interessevaretagelse. Det er en
indbygget konsekvens af ”Intet om os, uden os”. Initiativer og beslutninger, som verdens
nationer bliver enige om eller vedtager under FN, påvirker i sidste ende Grønland. Derfor vil
Grønland engagere sig og forsøge at påvirke og bidrage med et grønlandsk perspektiv, herunder i
bæredygtighedsmålene, både ved menneskelige og sociale mål, samt biodiversitets- og hav-
agendaen. Grønland har således støttet, aktivt deltaget og bidraget til de globale forhandlinger
om traktaten om biodiversitet udenfor national jurisdiktion, de såkaldte BBNJ-forhandlinger.
Grønland vil fortsætte med at engagere sig i internationale miljø- og biodiversitetsforhandlinger.
20
Med tilstedeværelse i FN, vil Grønland tidligere kunne forberede sig på udviklinger og tiltag under
FN, herunder FN-underorganisationer. Udviklingen i Grønland går hurtigt. Grønland vil sikre, at vi
lever op til folkeretlige standarder og normer i vores udvikling. Grønland vil, hvor det er muligt,
være med til at påvirke internationale diskussioner, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.
En ordnet fremlæggelse af territoriale krav i henhold til FN’s Havretskonvention og for FN’s
Havretskommission, samt efterfølgende grænsedragning i det Arktiske Ocean efter konstruktive
fredelige diplomatiske forhandlinger, er af central vigtighed for Grønland og for samarbejdet i
Arktis.
- Grønland støtter op om folkeretten, herunder menneskerettighedernes principper,
oprindelige folks rettigheder, ligestilling, kvinders rettigheder, bæredygtighedsmålene,
havretten, verdens afkolonialisering, demokrati og folkenes selvbestemmelsesret.
- Grønland støtter op omkring verdenssamfundets arbejde for at beskytte miljø,
biodiversitet for verdens have og for at modvirke den globale opvarmning.
- Grønland vil under denne strategi-periode oprette en mission til FN i New York samt have
en medarbejder udsendt i Geneve.
EU
Grønland er ikke medlem af EU, men det er stadig vigtigt for Grønland at samarbejde med EU.
Således har Grønland en mission i Bruxelles, og EU vil åbne et kontor i Grønland under denne
strategis periode. Partnerskabssamarbejdet har ændret sig fra udelukkende at omhandle fiskeri
og uddannelse, inklusive førskoleområdet, til nu at inkludere flere områder - tilpasset en
foranderlig virkelighed, hvor EU har behov for et kontor i Grønland. Grøn Vækst er nu del af
samarbejdet mellem EU og Grønland, herunder forskning, biodiversitet og at fremme udnyttelse
af vedvarende energikilder. Vi skal ligeledes fortsætte og udvikle samarbejdet med EU indenfor
råstofområdet. Samarbejdet blev i 2023 bekræftet på det politiske niveau med indgåelse af
Aftalememorandummet mellem den Europæiske Union og Naalakkersuisut om et strategisk
partnerskab for bæredygtige værdigkæder for råstoffer. Aftalememorandummet følges op med
konkrete projekter mellem Grønland og EU.
Samarbejdet med EU er ligeledes ofte en indgangsvinkel for muligt bilaterale samarbejde med
EU-medlemsstater, såsom Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederland, Luxembourg, Spanien, Italien,
Polen, Tjekkiet og andre.
- Grønland vil fortsætte det påbegyndte arbejde med at udvikle det bilaterale forhold med
EU indenfor uddannelse, forskning og den grønne agenda.
- Grønlands og EU’s samarbejde på råstofområdet er under udvikling.
- Sammenhængen mellem Grønlands og EU’s handels- og fiskeriforhold skal overvejes.
21
Andre organisationer
Grønland vil fortsætte med at deltage i andre organisationer, såsom
regionalefiskeriforvaltningsorganisationer som NEAFC, NAFO, NASCO. Grønland vil støtte og
deltage i en eventuel fremtidig etablering af en arktisk højsø-fiskeriforvaltningsorganisation
gældende for det Arktiske Ocean.
Grønland vil løbende vurdere den internationale side af sine ansvarsområder, og sikre
repræsentationen af Grønland internationalt.
- Grønland vil repræsentere sig selv på overtagne sagsområder, således at grønlandske
interesser repræsenteres og forsvares internationalt med udgangspunkt i grønlandske
forhold.
12. Sikkerheds- og Forsvarspolitik
Verden vil fortsætte med at forandre sig. Konflikter og uforudsigelige destabiliserende
begivenheder opstår og foregår på måder, som indtil for nyligt var utænkelige. Menneskelige
trusler har ikke længere altid uniformer og militære kendetegn på, men er nu fordækte aktioner,
der rammer civil infrastruktur og kommunikation uden respekt for folkerettens rammer – også i
vores del af verden. Grønland oplever også ondsindede cyber-angreb og skal derfor beskytte
kritisk civil infrastruktur bedre imod disse angreb. Grønland er derfor nødt til at styrke
kapaciteten på dette område.
Det er vigtigt at sikre, at ejerskabet, ansvaret for og kontrollen af samfundets grundlæggende
kritiske infrastruktur altid ligger i Grønland. Grønland kan og skal ikke lade samfundets kritiske
infrastruktur være ejet af udenlandske aktører. For samfundet og folkets sikkerheds skyld skal
kontrollen med disse altid sikres i Grønland.
Konflikter og sikkerhedspolitiske forhold påvirker hele verden og kræver, at forholdsregler samt
sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutninger og positioner må tages – herunder i Grønland og
Arktis, om vi vil det eller ej. Vi skal bidrage til disse diskussioner og beslutninger på kvalificeret
vis. Derfor skal vi fra grønlandsk side styrke og engagere os.
Grønland står grundlæggende for demokrati, menneskerettigheder, respekt for folkeretten og
folkenes selvbestemmelsesret. I en foranderlig verden må vi holde fast ved folkeretten, fred og
orden i verdenssamfundet. Der er derfor lande, som vi i lighed med andre ligesindede lande af
sikkerheds- og forsvarspolitiske grunde, vil have begrænsninger i samarbejdet med.
22
Sammen med vores nærmeste partnere og allierede, Danmark og USA, skal vi tage vores
grundlæggende forholdsregler. Her er det også vigtigt at samarbejde med vores naboer Canada
og Island. Alle medlemmer af NATO.
Denne tilgang er for, at Grønland kan fastholde lavspænding og fred. Det er en kvalificeret
tilgang. Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i
andre lande. Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal
se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. I modsætning til
mange andre regioner er Arktis ikke en region, som har set talrige krige. Tværtimod. Det er en
region, hvor staterne i Arktisk Råd har oprindelige folks repræsentanter siddende med sig ved
bordet med taleret, for anerkendelsen, dialogens og forståelsens skyld. Vi skal huske hvem vi er
og hvad vores grundlæggende værdier er. Grønland vil derfor, gerne i samarbejde med eksterne
bidragsydere, oprette et Fredscenter i Grønland med fokus på freden i Arktis. Viden om fred og
dialogen om fred skal styrkes og oprustes. Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en
forudsætning for bæredygtig udvikling. Derfor skal vores støtte til forskning om fred støttes og
have et center i Grønland.
Med rod i kolonitiden, har Grønland også historiske, kulturelle, familiemæssige, politiske og
handelsmæssige forbindelser til Europa. Grønland har i århundreder fået sine forsyninger fra
Europa, men vi skal ikke glemme, at dette blev afbrudt af en periode med forsyninger leveret af
USA under 2. Verdenskrig. Krig og konflikt kan skabe afbrydelser, og verden er blevet et mere
usikkert og ustabilt sted. Vi må ikke glemme historien.
I 2022 fik krigen atter sit tag i Europa. Rusland invaderede Ukraine. Det aggressive angreb på den
suveræne stat, Ukraine, er et direkte brud på folkeretten og det ukrainske folks
selvbestemmelsesret. Grønland har truffet beslutning om at tilslutte sig EU’s sanktioner overfor
Rusland. Den internationale orden må holdes til gavn for fred, stabilitet og forudsigelighed i det
værdifulde internationale samarbejde. Grønland står sammen med de lande, der opretholder
disse principper.
Grønland er del af den vestlige alliance via Kongerigets medlemskab af NATO. Grønland er
repræsenteret med medarbejder i NATO ved en diplomat placeret i DANATO7
. Derved styrker
Grønland vidensniveauet om Arktis og Grønland i NATO, samtidig med, at vi holder os selv
opdaterede. Grønland vil arbejde for at viden om, at Arktis har en særlig tradition for samarbejde
imellem de arktiske folk, sikres i NATO – således at beslutninger og politikker tager højde for
dette. I samme ånd, vil Grønland støtte, at grønlandske parlamentarikere, kan blive del af
samarbejdet, NATO Parlamentarians, for at bidrage til de politiske diskussioner blandt
parlamentarikere.
7
Danmarks Faste Repræsentation ved NATO.
23
Grønland vil fortsætte med at samarbejde med Danmarks og USA’s forsvarsmyndigheder, og
særligt om den mest hensigtsmæssige måde hvorpå militære værn og installationer er til stede i
Grønland. USA er nabo til Grønland og verdens førende supermagt og en vigtig allieret af
Grønland. Grønland vil fortsætte forsvarssamarbejdet med USA, herunder i Permanent
Committee, og om muligt intensivere kontakten med USA. Vi skal fastholde den positive dialog
med ledelsen af Pituffik Space Base for lokale tiltag og samarbejder, og med Pentagon og den
bredere amerikanske regering for mere omfattende tiltag og udviklinger. Grønland skal oprette
en administrativ enhed, der er dedikeret til forhold i og omkring Pituffik, så grønlandske
beslutningstagere får bedre mulighed for involvering og inddragelse vedrørende de base-
relaterede forhold.
Grønland engagerer sig i Danmarks forsvarsforlig for at sikre den samfundsmæssige
bæredygtighed i relation til nye tiltag. Grønland vil sikre den rette balance mellem militære
forsvarskapaciteter og civile kapaciteter, overvågningskapaciteter, dual-use infrastruktur, hvor
grønlandske selskaber kan udfylde roller. Her skal ligeledes tænkes ind, at lufthavnen i
Kangerlussuaq fortsat skal anvendes.
Sammen med vores partnere, vil Grønland arbejde for en transformation af beredskabet i
Grønland (SAR) fra overvejende militær karakter til civil, ligesom vores naboer har tilrettelagt
deres.
Grønland skal have udviklet et civilt beredskab, og udarbejdet flere beredskabsplaner i relation
til kritisk infrastruktur og samfundet for på den vis at styrke samfunds- og forsyningssikkerheden.
I den forbindelse vil Grønland hente inspiration og udbygge samarbejdet med eksempelvis Island
og Canada. I Grønland har vi længe talt om det grønlandske folks manglende involvering i Sirius-
patruljen og dermed opretholdelse af suveræniteten – det skal der ændres på. Grønland er nødt
til at være mindre sårbar og generelt påtage sig et større ansvar. Som land skal vi gøre os mere
robuste overfor uheld, ulykker og ondsindede angreb, og Grønland vil derfor arbejde for at
deltage mere i suverænitetshåndhævelsen.
Ved en øget deltagelse vil Grønland også på andre områder kunne bidrage til GIUK-gabets
overvågning under hensyntagen til Grønlands målsætning om Arktis som lavspændingsområde.
Vi skal bidrage med vores del for GIUK-gabets overvågning. Vi skal overvåge og ikke bidrage til et
våbenkapløb i Arktis.
Det kan være nødvendigt at placere militære installationer eller baser ved civile samfund. Det
kan sikre en bedre civil udnyttelse (bedre dual-use) af kapaciteter og servicering af
installationerne fra det civile samfund. Dog ønsker Grønland som udgangspunkt ikke militære
baser ved civile samfund, da civile samfund ikke skal ligge for tæt på mulige militære mål i
tilfælde af konflikt. Grønland ønsker grundlæggende ikke øget militær tilstedeværelse, og at nye
militære tiltag sker med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding.
24
Alt andet lige, er Grønland imod, at ikke-arktiske landes permanente militære kapaciteter
udvides i Arktis for ad den vej at bidrage til oprustning af Arktis. Det skal undgås. Grønland vil
ligeledes opfordre til, at der blandt arktiske lande udvises tilbageholdenhed i relation til militær
oprustning.
Det er afgørende, at Grønlands civile lokale beredskabsmæssige kapaciteter og kompetencer
udvikles således, at det grønlandske folk er med til at tage medansvar for
suverænitetshåndhævelsen, og at Grønland er med til at fastholde Arktis som en sikker og
fredelig region. Opbygningen af kompetencerne skal ske i tæt samarbejde med eksempelvis
Arktisk Kommando, hvorved Grønland også kan bidrage med et større og mere indgående
kendskab til forholdene i Grønland. Arktisk Kommando kan ligeledes lære af grønlandsk
ekspertise i landet. Vi kender vores land og hav og vi kender vores forhold – vi ved når isen er
blevet tyndere, og vi skal udnytte og udvikle vores evner til at finde nye veje. Vi skal være med til
at løfte ansvaret – herunder indenfor search and rescue (SAR) og gerne sammen med partnere
påbegynde udviklingen af egen fiskeriinspektion og kystvagtsvaretagelse i eget farvand. Vi skal
udvikle vores SAR-kapacitet, så vi også i højere grad løfter ansvar i relation til internationale
aftaler, som SAR-aftalen8
underskrevet i sammenhæng med Arktisk Råds Ministermøde i Nuuk i
2011, samt andre aftaler lignende aftaler. Intet om os, uden os.
Der skal samarbejdes med kommunerne, brandvæsenerne, Air Greenland, Tusass og andre. Og vi
er nødt til at diskutere hvor vidt vi skal udvikle og indføre værnepligt eller civil værnepligt i
Grønland. Det vil være nødvendigt at hæve uddannelses- og kompetenceniveauet i samarbejde
med andre lande for at opbygge civile strukturer og kapaciteter for et civilt beredskab, da vi er
nødt til at forberede os til tiden med selvstændighed.
- Grønland vil stå sammen med de lande, der overholder folkeretten og respekterer
folkenes selvbestemmelsesret.
- Grønland vil kompetenceopbygge, forberede sig og have beredskabsplaner for flere
ulykkes- og ondsindede angrebsscenarier på kritisk infrastruktur og samfundet, for
derigennem at styrke samfundssikkerheden.
- Grønland vil styrke sine kapaciteter for cybersikkerhed.
- Grønland vil deltage i Kongerigets forsvarsforlig og tage et medansvar omkring den
generelle sikkerhedspolitiske situation i verden og Arktis. Grønland er derfor nødt til at
opgradere sin sikkerhedspolitiske ekspertise og kapacitet.
- Grønland støtter, at grønlandske parlamentarikere kan blive del af NATO Parlamentarians
samarbejdet.
- Grønland støtter dual-use infrastruktur, og særligt øget overvågningskapacitet, der
ligeledes kan benyttes civilt, herunder til search-and-rescue.
8
SAR-aftalen/ SAR Agreement - ”Agreement on Cooperation on Aeronautical and Maritime Search and Rescue in the
Arctic”.
25
- Grønland vil etablere en administrativ enhed, der er dedikeret til Pituffik Space Base-
forhold.
- Grønland ønsker at etablere et fredscenter, gerne i samarbejde med eksterne partnere,
for at fremme viden om fred og styrke dialogen for samarbejde, lavspænding og fred i
Arktis.
- Grønland vil internt diskutere indførelsen af værnepligt eller civil værnepligt i Grønland.
- Grønland vil arbejde for en etablering af civile beredskabskapaciteter og på sigt kystvagt.
Grønland skal deltage i suverænitetshåndhævelsen til lands og til vands.
- Grønland vil forberede sig og tage forholdsregler for forsyningssikkerheden i en
uforudsigelig verden.
- Grønland vil med tiden udvikle en stadig mere detaljeret sikkerheds- og forsvarspolitik.
26
13. Afsluttende bemærkninger
”Grønland i Verden - Intet om os, uden os” er en ambitiøs strategi, der signalerer, at Grønland
tager stilling og insisterer på sin internationale plads og deltagelse. Grønland har noget at
bidrage med, og det er vigtigt, at Grønlands stemme bliver hørt og at vi varetager vores interesser
og tydeliggør vores værdier. Samtidig er det en strategi, hvor vi fastlægger vores målsætninger
om at udvikle vores forhold til vores nabolande, partnere og den internationale verden.
Udenrigshandlen er central for landets indtægter. Vi har selv ansvaret for det grønlandske
samfund – ansvaret for forsyningssikkerhed, diversificering af vores markeder og
sikkerhedspolitik. Ansvaret er politisk og det tager vi på os.
Strategien indeholder sikkerheds- og forsvarspolitik, som er præget af nutidens kompleksiteter,
og som til stadighed skal tilpasses, men også udvikles i sin detaljeringsgrad og struktur. Den
forpligter til nye tiltag, der i dag ikke eksisterer, og et ønske om ansvarspåtagelse i Grønland, som
ikke er set før.
Strategien kræver en indsats fra alle ansvarlige repræsentanter for Grønland til at være til stede
og bidrage med vores perspektiv. Særligt der, hvor der tales om Arktis og os. Det kræver flere
ressourcer til Grønlands udenrigstjeneste og til den internationale indsats fra særligt Grønlands
Selvstyres departementer til at føre strategien ud i livet.
Strategien skal ses som et værktøj til, at Grønland udvikler sin plads i verdenssamfundet og en
dag vil kunne blive anerkendt som en stat og fuldgyldigt medlem af de Forenede Nationer. Set i
det lys, vil Grønland fortsætte med at overtage kompetencer og styrke sin stadig mere
selvstændige udenrigspolitiske og internationale profil.
Alle Inatsisartuts partier har bidraget til ”Grønland i Verden - Intet om os, uden os”-strategien.
Den afspejler vores værdier, vores kultur, vores målsætninger og hvad vi står for.
- At demokratiet og menneskerettighederne er centrale i alle relationer.
- At Grønland og Arktis er lavspændingsområde
- At udgangspunktet er udviklingen af det grønlandske folk og derved udviklingen af
levevilkårene for borgerne i Grønland
- At alle relationer tager udgangspunkt i, at Grønland og det grønlandske folk er et
selvstændigt folk og land
- At alle relationer skal være løsningsorienterede
- At vi står sammen med og samarbejder med de arktiske samfund
Strategien kan udvikles ved nødvendigt behov, og er grundlæggende udtryk for et Grønland, der i
samarbejde med andre udvikler sig hen imod selvstændighed.