B 13 - svar på spm. 6 om udmøntningen af de af sundhedsreformens initiativer og afsatte midler, som retter sig mod personer med kroniske sygdomme

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 13 (Forslag til folketingsbeslutning
om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en
sensorbaseret glukosemåler), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til
indenrigs- og sundhedsministeren den 29. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren punkt for punkt redegøre for udmøntningen af de af
sundhedsreformens (maj 2022) initiativer og afsatte midler, som retter sig mod
personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes? Hvilke initiativer og afsatte
midler er udmøntet, og hvad mangler?”
Svar:
Et af de overordnede formål med Sundhedsaftalen fra maj 2022 var bl.a. at gøre
sundhedsvæsnet mere robust, og at sætte retning for den nødvendige omstilling af
sundhedsvæsnet. Det er bl.a. ved at styrke det nære sundhedsvæsen og kvaliteten i
den nære sundhedsindsats, så flere eksempelvis kan leve et godt og langt liv med
kronisk sygdom.
Flere initiativer i aftalen er til gavn for borgere med kronisk sygdom, herunder
diabetes. Nedenfor fremgår status på udmøntning for initiativerne, som er mere eller
mindre direkte målrettet borgere med kronisk sygdom.
Initiativer rettet mod personer med kronisk sygdom, som er udmøntet:
• Kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen og kvalitetstandarder for
patientrettet forebyggelse.
Kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen skal bl.a. bidrage til omstillingen til det
nære sundhedsvæsen, og til at forebygge, at fx kroniske sygdomme udvikler sig og
bliver mere behandlingskrævende. Med kvalitetsplanen er det muligt at stille
forpligtende krav til bl.a. kommunale sundhedsindsatser, og derved løfte indsatserne
til gavn for borgere i hele landet.
I juni 2023 vedtog Folketinget enstemmigt lovforslaget om kvalitetsplanen, og som
led i denne, har Sundhedsstyrelsen haft til opgave at udarbejde kvalitetsstandarder
for patientrettet forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme. Det skal sikre
adgang til forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne i form af fx bedre og
mere ensartede tilbud om bl.a. fysisk aktivitet, ernæringsindsatser og
sygdomsmestring. Kvalitetsstandarderne blev offentliggjort i januar 2024. Der blev
afsat ca. 100 mio. kr. i 2023 stigende til ca. 130 mio. kr. årligt fra 2029 og frem til
kommunernes implementering af kvalitetsstandarderne målrettet patientrettet
forebyggelse.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 21-02-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: sbn
Sagsnr.:2023 - 2917
Dok. nr.: 93917
Offentligt
B 13 - endeligt svar på spørgsmål 6
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
• Delramme på 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr fra puljen til nærhospitaler.
I december 2023 indgik regeringen en aftale med KL og Danske Regioner om mere
behandling i eget hjem over perioden 2023-2028. Aftalen udmønter 500 mio. kr. til
IT, teknologi og udstyr, som blev afsat som en del af puljen til nærhospitaler.
Aftalen indeholder fem konkrete indsatser for en styrket hjemmebehandling frem
mod 2028, hvoraf hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk
sygdom, herunder diabetes, KOL og hjertesvigt, er et af indsatsområderne.
Aftalepartierne er bl.a. enige om, at regionerne på baggrund af anbefalingen fra
Behandlingsrådet skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til
voksne med type-1 diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital
løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gør det muligt at erstatte
faste, fysiske kontroller med hjemmemonitorering.
Aftaleparterne er således enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning
skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 2-diabetes, der tager
insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det
skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en
glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal
vurdere, om og i så fald hvilke patienter med type 2-diabetes, der er grundlag for at
tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og
effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet
skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type 2-diabetes.
Initiativer som endnu ikke er igangsat/udmøntet
• Etablering af (fysiske) nærhospitaler.
Der blev afsat 4 mia. kr. til op til 25 nærhospitaler, hvoraf en delramme på 500 mio.
kr. fra den samlede pulje blev afsat til IT, teknologi og udstyr. Nærhospitaler skulle
bl.a. bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til
nærmeste akutsygehus. Det skulle eksempelvis gøre det muligt for borgere med
kronisk sygdom at få foretaget ukomplicerede undersøgelser i nærhospitalet via
fremskudte regionale funktioner.
I foråret 2023 besluttede regeringen, at etableringen af nærhospitaler og
udmøntningen nærhospitalspuljen skal afvente Sundhedsstrukturkommissionens
anbefalinger, som offentliggøres i foråret 2024. Det er bl.a. af hensyn til, at
nærhospitaler er et nyt element i det samlede sundhedsvæsen, og at det skal hænge
sammen med den samlede udvikling af sundhedsvæsnet. Regeringen besluttede
samtidig at udmønte delrammen på 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr, jf.
ovenfor.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde