Fremsat den 22. februar 2024 af Theresa Berg Andersen (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Fremsat den 22. februar 2024 af Theresa Berg Andersen (SF),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en selvbestemmelsesordning ved valg af bostøtte for borgere i
hjemløshed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2024-25 at fremsætte et lovforslag, der medfører, at
mennesker i hjemløshed selv får ret til at vælge, hvem der
skal levere bostøtte hos dem i deres nye hjem.
Beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2023-24
AX029605
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at styrke retten til
selvbestemmelse, værdigheden og kontrollen over eget liv
for mennesker i hjemløshed.
Folketinget vedtog i foråret 2023 »Forslag til lov om
ændring af lov om social service, lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre
love. (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse
af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofælles-
skaber m.v.)«. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 64 som
fremsat, tillæg B, betænkning over L 64, tillæg C, L 64
som vedtaget, og tillæg F, møde 37, kl. 15:10, møde 54,
kl. 13:04, og møde 56, kl. 10:02 (lov nr. 482 af 12. maj
2023). Loven medførte en omlægning af hjemløseindsatsen
til housing first-tilgangen. Housing first-tilgangen har til for-
mål at gøre op med og forebygge langvarig hjemløshed, ved
at borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byg-
geri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt social
og praktisk støtte. Det er et vigtigt fremskridt, da erfaringer
viser, at tilgangen hjælper mindst otte ud af ti borgere varigt
ud af hjemløshed.
For at housing first-indsatsen virker bedst muligt, er det
vigtigt, at de otte kerneprincipper i tilgangen følges, herun-
der princippet om at tage udgangspunkt i borgerens behov
og retten til selvbestemmelse, som skal være styrende for
samarbejdet mellem borgeren og de fagprofessionelle. For-
slagsstillerne mener derfor, at lovgivningen i højere grad bør
afspejle dette fundamentale princip.
Borgere i hjemløshed kan i dag pege på leverandøren af
bostøtten, men har ikke en lovmæssig ret til selv at vælge,
hvem de ønsker at modtage bostøtte fra. Det foreslås derfor,
at der indføres en selvbestemmelsesordning, hvor borgere
i hjemløshed tildeles et retskrav til selv at vælge deres bo-
støtteleverandør. Det kan f.eks. være, hvis de ønsker at få
bostøtte fra en medarbejder fra et herberg, de i forvejen
har en god og tillidsfuld relation til. Med forslaget lægges
der i første omgang op til selvvalgt bostøtte med anven-
delse af metoden critical time intervention (CTI-metoden),
idet denne metode også er fremhævet af Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, jf. Socialudvalget, L 64 – svar på spørgs-
mål 32, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Støtten efter
CTI-metoden udføres af en socialfaglig medarbejder og er
tidsafgrænset og faseinddelt med et overordnet mål for hver
fase. Flere herberger har allerede erfaring med at levere støt-
te efter CTI-metoden, og når kontrakten afgrænses til en fast
periode og med klare mål, bliver det lettere for kommunerne
at indgå en leverandøraftale.
Der henvises endvidere til, at adskillige sociale organisati-
oner i både høringssvarene til L 64 samt i pressen har anbe-
falet, at selvvalgt bostøtte bliver en rettighed, ligesom det
kritiseres, at der med den nuværende ordning bl.a. mangler
fastlagte kriterier for kommunale afslag på borgerens ønske,
og at kommunale afslag ikke kan påklages af borgeren. Som
eksempel kan nævnes artiklen »Minister mangler penge til
frit valg til hjemløse. Beløbet kaldes både peanuts og et greb
i lommen«, altinget.dk, den 4. maj 2023.
Ydermere blev det i høringssvarene til L 64, jf. Socialud-
valget, L 64 – bilag 1, folketingsåret 2022-23, 2. samling,
fremhævet af flere organisationer, at mange borgere i hjem-
løshed både er systemtrætte og relationelt udfordrede. Op-
bygningen af tillid kan derfor være yderst vanskelig i mødet
med fremmede bostøtteleverandører. Dette øger risikoen for,
at borgeren vælger bostøtten fra, hvis det er kommunen, der
skal levere den. En selvbestemmelsesordning, hvor udsatte
borgere kan vælge en bostøtteleverandør fra tidligere kendte
boformer som herberger vil skabe både kontinuitet i borge-
rens liv og give mulighed for at bygge videre på gode og
tillidsfulde relationer. Borgere i hjemløshed kender bedst de-
res egen situation, og det er derfor værdigt at give borgerne
større ejerskab over eget liv igennem øget selvbestemmelse.
I relation til ovenstående bemærker forslagsstillerne, at
der under lovbehandlingen af L 64 blev udtrykt støtte fra
flere partier, ligesom ministeren gav udtryk for en generelt
positiv indstilling til en selvbestemmelsesordning i forbin-
delse med valg af bostøtte for borgere i hjemløshed.
Finansiering
Indførelsen af en selvbestemmelsesordning med CTI-me-
toden vurderes at medføre merudgifter for staten på 4,6
mio. kr. årligt. Dette fremgår af svar på spørgsmål 32 til
L 64. Udgiften skyldes, at kommunerne vil skulle afsætte
ressourcer til at godkende herberget som leverandør af den
specialiserede støtte til borgeren, herunder at den pågælden-
de medarbejder har en socialfaglig uddannelse samt har gen-
nemgået oplæring i metoden, der sikrer, at vedkommende
kan udføre indsatsen. Kommunerne vil desuden skulle følge
op på indsatsen, indgå kontrakt og føre tilsyn med indsatser-
ne.
Udgiften foreslås finansieret gennem råderummet. For-
slagsstillerne er dog åbne for at drøfte andre finansierings-
muligheder.
2
Skriftlig fremsættelse
Theresa Berg Andersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en
selvbestemmelsesordning ved valg af bostøtte for borgere
i hjemløshed.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3