Fremsat den 22. februar 2024 af Karina Adsbøl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Betina Kastbjerg (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Fremsat den 22. februar 2024 af Karina Adsbøl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Betina Kastbjerg (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de
dømmes for tyveri, vold, overgreb el.lign.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024
at tage de nødvendige initiativer, der sikrer, at fagpersoner
som f.eks. pædagoger og pleje- og sundhedspersonale, der
tager vare på nogle af samfundets mest sårbare grupper,
herunder børn, ældre og mennesker med handicap, afskæres
fra at fortsætte i deres fag i de tilfælde, hvor de straffes
med fængsel som følge af lovbrud eller grov forsømmelse
af deres faglige forpligtelser. Regeringen pålægges endvide-
re at gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at indhente of-
fentlige straffeattester, når der ansættes personale inden for
ovennævnte faggrupper, som arbejder med sårbare og udsat-
te borgere, samt at gøre det muligt for private leverandører
at indhente en offentlig straffeattest.
Beslutningsforslag nr. B 118 Folketinget 2023-24
AX029603
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at fagper-
soner, der tager vare på nogle af samfundets mest sårbare
grupper, herunder børn, ældre og mennesker med handicap,
og som dømmes for tyveri, vold, overgreb eller lignende kri-
minelle handlinger, ikke kan vende tilbage til en profession,
hvor de fortsat kan være til fare for udsatte borgere.
Vi har som samfund en særlig forpligtelse til at passe
på vores udsatte borgere. Det gælder f.eks. børn, ældre og
mennesker med handicap, som i forskellige grader kan være
afhængige af hjælp og støtte fra samfundet. I de tilfælde
skal de kunne have tillid til, at fagpersonerne, de møder i
velfærdssystemet, vil dem det bedste. Derfor er det også
uacceptabelt, når fagpersoner udnytter borgernes tillid og
udsathed til f.eks. at begå tyveri, vold, overgreb el.lign. mod
borgeren. Når borgernes tryghed og tillid svigtes af fagper-
soner, så er det en voldsom oplevelse, der i mange tilfælde
sætter varige spor. Det skal have konsekvenser, men sådan
er det desværre ikke altid i dag.
Det ses f.eks., når dommen mod en fagperson, som har
svigtet sin rolle i at varetage omsorgen for borgere, lyder på
en karensperiode på f.eks. 2, 3 eller 5 år, jf. straffelovens §
79 (lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022), hvor
den pågældende person ikke kan praktisere sit erhverv. Dan-
marksdemokraterne mener ikke, at det er rimeligt, at man
efter en periode på f.eks. 2 år kan genoptage arbejdet med
udsatte borgere, når man én gang har svigtet den tillid, som
udsatte borgere og samfundet generelt skal kunne have til de
ansatte, der varetager vigtige stillinger i velfærdssektoren.
I Danmark har vi de senere år set flere eksempler, hvor
fagpersoner på ingen måde kan siges at have levet op til
den tillid, vi som samfund med rette må forventes at have
til de personer, der aktivt vælger en profession, hvor de har
til opgave at passe på samfundets mest udsatte borgere. Det
er kommet frem, hvordan en tidligere straffet sosu-hjælper
havde held med at blive ansat i Holbæk Kommune, der ikke
havde kendskab til kvindens plettede straffeattest, og hvor
hun bl.a. bedøvede og berøvede en ældre kvinde (»Dømt
hjemmehjælper var tidligere straffet - kommunen vidste in-
tet«, tv2east.dk, den 17. august 2018). Der er også eksemp-
ler på medarbejdere, der dømmes for vold mod mennesker
med handicap, men som alligevel kan varetage plejefunktio-
ner på eksempelvis plejehjem, sygehuse og bosteder efter få
år (»Pædagog dømt for vold mod udviklingshæmmet bebo-
er«, dr.dk, den 25. februar 2021).
Der er set eksempler på, at fagpersoner efter en dom fort-
sat kan arbejde med børn, som det f.eks. fremgår af artiklen
»Politikere efter sag om vold mod børn: - Hvorfor må de
dømte arbejde med børn? «, tv2east.dk, den 2. februar 2023.
Heldigvis har langt de fleste mennesker, der vælger en
profession, hvor de passer på samfundets mest udsatte men-
nesker, kun gode intentioner og et ønske om at yde omsorg,
pleje og behandling på højeste niveau. Desværre illustrerer
de nævnte eksempler, at der fortsat er behov for at beskyt-
te borgerne mod de få brodne kar i sundheds-, pleje-, og
omsorgsfagene, så den tårnhøje tillid til vores dygtige pæda-
goger, syge- og plejepersonale m.fl. kan bestå.
Det kan dog være svært for en arbejdsgiver at kontrolle-
re, da det kun er offentlige myndigheder, der i bestemte
situationer kan indhente en offentlig straffeattest på en pri-
vatperson, hvis personen har givet samtykke til det. Attesten
kan kun blive udstedt, hvis det fremgår af reglerne, at der
må udstedes en offentlig straffeattest i den konkrete situa-
tion. Ansættes personen f.eks. via et vikarbureau, kan de
kun få udleveret en privat straffeattest (»Sosu-hjælper dømt
for svindel: »Vil kigge på løsning««, ekstrabladet.dk, den
6. september 2020). Den forhenværende socialdemokratiske
regering har i et svar til Folketinget oplyst, at den ville
løse problemstillingen hurtigst muligt (Sundheds- og Ældre-
udvalget, alm. del – svar på spørgsmål 1559, folketingsåret
2019-20), men der er stadig ikke sket noget. Det fremgår
tydeligt af et svar til Folketinget, hvori ældreministeren
skriver: »Afslutningsvist skal jeg bemærke, at regeringen
ikke har planer om at ændre reglerne for private leveran-
dørers indhentelse af offentlige straffeattester for ansatte i
ældreplejen« (Socialudvalget, alm. del – endeligt svar på
spørgsmål 83, folketingsåret 2023-24). Med andre ord er
der i dag stadig ingen mulighed for at indhente en offentlig
straffeattest for private leverandører eller vikarbureauer.
Danmarksdemokraterne foreslår derfor at gøre det obliga-
torisk at indhente offentlige straffeattester, når der ansættes
fagpersoner, som arbejder med sårbare og udsatte grupper,
uanset om personen er ansat af det offentlige eller en privat
leverandør af velfærdsydelser.
Nærværende beslutningsforslag har derfor til formål at
forhindre tidligere dømte fagpersoner i at vende tilbage til
deres profession, når de er blevet dømt for vold, overgreb
eller lignende kriminelle handlinger mod udsatte borgere,
ved at arbejdsgiverne gives adgang til og pålægges at hente
informationer om, om personerne tidligere er straffet.
Det er i forbindelse med tidligere satspuljeforhandlinger
aftalt at indføre krav om, at Socialtilsynet som betingelse
for godkendelse af et nyt botilbud vil være forpligtet til at
sikre, at tilbuddet også har indhentet straffeattester for ansat-
te medarbejdere og ledere. Forslagsstillerne mener derfor,
at forslagets økonomiske omkostninger bør afdækkes i en
forhandling om SSA-reserven.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fratage
fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis
de dømmes for tyveri, vold, overgreb el.lign.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3