Fremsat den 22. februar 2024 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL) Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29602

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b119/20231_b119_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. februar 2024 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V),
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M),
    Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL) Martin Lidegaard (RV),
    Peter Kofod (DF) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om 4 måneders sorgorlov til den tilbageværende forælder med børn under 18 år
    i forbindelse med dødsfald (borgerforslag)
    Det eneste »tilbud« der findes til den tilbageværende for-
    ælder, når en medforælder dør, er 2 ugers orlov og derefter
    en almindelig sygemelding. Det er uholdbart for forælderen,
    for den/de efterladte børn og for samfundet på en lang række
    måder. Derfor er sorgorlov til den tilbageværende forælder
    et helt nødvendigt tilbud.
    Når man mister sin livspartner og medforælder er man
    ikke syg, man er i sorg.
    Det at skulle bekymre sig om potentielt at miste sit job på
    grund af fraværsregler og jobcenterets »pusten i nakken« må
    ikke tage fokus fra det vigtigste, nemlig sorgbearbejdelsen
    og varetagelsen af alle de praktiske opgaver, der kommer
    buldrende i kølvandet på dødsfaldet.
    Den tilbageværende forælder skal tage hånd om børnenes
    og sin egen sorg og det kæmpe tab, det er, når mor eller far
    dør. Hvis ikke sorgbearbejdelsen og alle gøremålene kan ske
    på en rolig og overskuelig måde, så risikerer man, at den
    tilbageværende forælder lider et psykisk knæk og dermed
    mister evnen til at tage sig af sig selv og sine børn. Med
    det følger en risiko for at blive »tabt på gulvet« og ende i et
    behandlingssystem senere i livet. Det ønsker ingen, hverken
    den tilbageværende forælder, børnene eller samfundet. Efter
    et dødsfald skal hverdagen hænge fornuftigt sammen, så der
    er de bedst mulige rammer for trivsel i en yderst svær tid
    med hårdt psykisk pres.
    Det har kæmpe konsekvenser for børnenes tarv mentalt og
    socialt, hvis ikke den voksne får ro til at genfinde en eller
    anden form for overskud, således at den voksne kan hjælpe
    børnene og sig selv med at etablere en »ny« hverdag.
    Beslutningsforslag nr. B 119 Folketinget 2023-24
    AX029602
    Bemærkninger til forslaget
    Lynet slår ned i familier på daglig basis. I 2022 mistede
    1.516 mindreårige børn en eller begge forældre.
    Når noget sådan sker, er man i chok, og det eneste, der til-
    bydes, er at køre omkring akutmodtagelsen. Den tilbagevæ-
    rende forælder eller anden omsorgsperson for børnene bliver
    ikke tilbudt anden hjælp eller vejledning i de spørgsmål, der
    uundgåeligt melder sig i en livskrise, som et pludseligt døds-
    fald udløser. Alt må undersøges ved hjælp af opringninger
    eller Google.
    Når man befinder sig i en choktilstand, er ens evne til
    at klare selv de mindste dagligdagsgøremål lig nul, og det
    eneste, der betyder noget, er at passe på børnene.
    Der skal planlægges begravelse eller bisættelse, findes
    psykologtilbud til børnene, skabes overblik over økono-
    mi, skifteret og lukkede bankkonti. Alt dette skal gøres,
    samtidig med at man forsøger at opretholde en form for
    normalitet for børnenes skyld.
    Indførelse af en sorgorlov vil være en helt afgørende
    hjælp til de ulykkelige mennesker, der mister en partner og
    har hårdt brug for ro til at sørge, og som har brug for et form
    for mentalt og reelt helle i en vanskelig tid.
    Tiden skal bruges på at hjælpe og drage omsorg for børne-
    ne for at sikre deres fremtid. Heri ligger et praktisk arbejde
    med at få indsigt i og overblik over den økonomiske situa-
    tion, et dødsfald efterlader de overlevende i. Midt i sorgen
    over at have mistet en forælder, skal der ikke også rumste-
    re bekymringer i børnenes bevidsthed om, hvorvidt de nu
    kan blive boende i deres hjem. De økonomiske spørgsmål
    påhviler den tilbageværende voksne, som det kun vil være
    rimeligt at give den pause, der skal til for at få familien på
    ret køl.
    Tilbuddet om sorgorlov til alle, der måtte opfylde betin-
    gelserne, kan være første skridt på vejen mod en genetab-
    lering af det familieliv, der gik i stykker, og på kort og
    længere sigt tryghedsskabende for børnene.
    Om fremsættelsen i Folketinget
    Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
    et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
    det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
    at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
    Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Maria Therese
    Raabo Fischer, Helsingør, som hovedstiller, med Maria Aras
    Hansson, Helsingør, Seref Aras, Helsingør, og Anna-Marie
    Lund, Helsingør, som medstillere.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen
    (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL) Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF) Helene
    Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA):
    Vi tillader os herved at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om 4 måneders sorgorlov
    til den tilbageværende forælder med børn under 18 år i
    forbindelse med dødsfald (borgerforslag).
    (Beslutningsforslag nr. B 119)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    3