Beretning afgivet 21/02-24

Tilhører sager:

Aktører:


    Beretning over B 44

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b44/bilag/4/2827921.pdf

    Beretning afgivet af Grønlandsudvalget den 21. februar 2024
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland
    [af Aaja Chemnitz (IA)]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    Udvalget bemærker, at ofres møde med retssystemet bør
    være så trygt som muligt, så de på bedst mulig vis kan
    komme videre i livet efter deres oplevelser.
    Udvalget bemærker endvidere, at ofre for kriminalitet bør
    ydes hjælp og støtte, og at etableringen af en offerrådgiv-
    ning i Grønland vil bidrage hertil.
    Der er på den baggrund enighed i udvalget om, at det er
    vigtigt, at der etableres en offerrådgivning i Grønland, som
    er tilpasset grønlandske forhold.
    Udvalget noterer sig, at etableringen af en offerrådgiv-
    ning forudsætter relevante rådgivere, og at regeringen ikke
    alene kan løfte opgaven med at skaffe relevante rådgivere i
    Grønland.
    Udvalget er navnlig af den årsag enig i, at beslutnings-
    forslaget ikke pålægger regeringen at sikre, at der er en fær-
    digetableret offerrådgivning i Grønland inden udgangen af
    indeværende folketingssamling, men at det pålægger Justits-
    ministeriet inden udgangen af indeværende folketingssam-
    ling at udarbejde en konkret plan for, hvordan der hurtigst
    muligt kan etableres en offerrådgivning i Grønland.
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2023
    og var til 1. behandling den 6. februar 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Grønlandsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    P.u.v.
    Aki-Matilda Høegh-Dam
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 44 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 44 - Bilag 4
    Grønlandsudvalget 2023-24