Svar på spm. nr. S 549: Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om den person, der står bag flere stenkast, herunder et med dødelig udgang, kan findes i det danske DNA-register ved hjælp af genetisk slægtsforskning?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. S 549.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s549/svar/2023886/2827186.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. S 549 fra medlem af Folketinget Mai
Mercado (KF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 549, som medlem af
Folketinget Mai Mercado (KF) har stillet til justitsministeren den 13. februar
2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. februar 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lukas Alexander
Schomacker
Sagsnr.: 2024-02367
Dok.: 3164238
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. S 549 fra medlem af Folketinget Mai Mercado (KF):
”Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om
den person, der står bag flere stenkast, herunder et med dødelig
udgang, kan findes i det danske DNA-register ved hjælp af
genetisk slægtsforskning?”
Svar:
Som jeg også tidligere har tilkendegivet, så er det en kerneprioritet for
regeringen, at politiet er rustet til at opklare grov, personfarlig kriminalitet,
og vi skal løbende overveje, om politiet har de rette værktøjer. I den
sammenhæng er det relevant at overveje både slægtskabssøgning og
genetisk slægtsforskning.
Slægtsskabssøgning, hvor dna-spor bliver sammenlignet med eksisterende
materiale i politiets dna-register, skal ikke forveksles med genetisk
slægtsforskning, som forventeligt vil inddrage internationale, kommercielle
DNA-databaser, og som på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt af dansk
politi.
Arbejdet med at indføre genetisk slægtsforskning som
efterforskningsmiddel i dansk politi har høj prioritet for mig som
justitsminister. Justitsministeriet og Rigspolitiet er således aktuelt ved at
afklare, om politiet i overensstemmelse med Danmarks
databeskyttelsesretlige forpligtelser kan anvende og videregive dna-profiler
som led i genetisk slægtsforskning. Det forventes, at disse overvejelser vil
være færdige i løbet af 2024.
For så vidt angår slægtsskabssøgning bad min forgænger Rigspolitiet i
september 2022 om hurtigst muligt at begynde at bruge politiets eget dna-
register til at søge efter slægtsrelationer i relevante sager. De seneste ugers
hændelser tyder på, at slægtsskabsøgning kan være et relevant redskab for
politiet, og jeg har med tilfredshed noteret mig, at redskabet ser ud til at have
ført til gennembrud i en konkret efterforskning.
Jeg er altid åben for at drøfte, hvordan vi kan sikre, at politiet har de rette
værktøjer og rammer for at kunne opklare grove forbrydelser. Som jeg også
tidligere har tilkendegivet over for Folketinget, er der iværksat et arbejde i
Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), som har til formål at teste, hvilke
kompetencer og sagsskridt der er en forudsætning for at kunne foretage
Side 3/3
slægtsskabssøgning i DNA-profilregistret og muliggøre anvendelse af
eventuelle positive søgninger i politiets efterforskninger, og at der som led
i testfasen udføres slægtskabssøgninger i dag manuelt i særligt udvalgte
verserende straffesager af meget alvorlig karakter.