B 44 - svar på spm. 1 om at lade Grønland omfatte af lov om offerfonden

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 44) fra Folketingets Grønlandsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b44/spm/1/svar/2023811/2827051.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 44) fra Folketingets Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland (B 44),
som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 8.
februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund
Petersen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. februar 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Rune Kistrup
Sagsnr.: 2024-02145
Dok.: 3159101
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 44 - endeligt svar på spørgsmål 1
Grønlandsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag nr. B 44 om etablering af en
offerrådgivning i Grønland fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren i det videre arbejde med at etablere en
offerrådgivning i Grønland overveje at lade Grønland blive
omfattet af lov om offerfonden, hvor offerbidrag til fonden
bidrager med støtte til offerrelaterede formål?”
Svar:
1. Den danske Offerfond blev oprettet i 2014 ved lov nr. 603 af 12. juni 2013
om Offerfonden.
Offerfonden har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der
generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for
forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf, jf. lovens § 1, stk. 1.
Fondens midler anvendes til at yde tilskud til offerrådgivninger, forskning,
uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og
udviklingsaktiviteter samt lignende projekter og aktiviteter, jf. lovens § 1,
stk. 2.
Offerfondens midler hidrører fra betaling af offerbidrag på 500 kr. fra
personer, jf. lovens § 4, der:
• vedtager bødeforelæg eller idømmes straf eller foranstaltninger efter
straffelovens § 70 eller § 74 a for overtrædelse af straffeloven,
• idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger
efter straffelovens § 74 a for overtrædelser af andre love end
straffeloven,
• vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af
førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126,
• vedtager eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, eller
• ved vedtagelse eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af
færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5 (”klip” i kørekortet).
Offerfonden modtager desuden årligt et tilskud fra staten til at varetage sine
opgaver efter § 1, jf. lovens § 3.
Fondens midler administreres af et råd bestående af en formand og to øvrige
medlemmer, hvoraf ét medlem udnævnes efter indstilling fra
Rektorkollegiet og ét medlem efter indstilling fra Offerrådgivningen i
Side 3/3
Danmark. Formanden og de andre medlemmer udnævnes af
justitsministeren, jf. lovens § 2, stk. 1-2. Rådets forretningsorden og regler
om indgivelse af ansøgning er fastsat af justitsministeren, jf. lovens § 2, stk.
6.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 8. Der henvises
i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2023 af
spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg. Det fremgår
bl.a. af besvarelsen, at der – som følge af lovens territoriale
anvendelsesområde – alene opkræves offerbidrag ved lovovertrædelser i
Danmark, og at det derfor er Civilstyrelsens opfattelse, at der kun kan ydes
tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller
indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf
i Danmark.
2. Det er en vigtig prioritet for regeringen at udvikle de danske
ansvarsområder i Grønland, og regeringen arbejder i fællesskab med
Naalakkersuisut for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland
følger standarden i Danmark med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Justitsministeriet drøfter på den baggrund løbende med Naalakkersuisut,
hvilke konkrete lovgivningssager for Grønland der skal prioriteres inden for
den kapacitet, som er til rådighed, og hvis Naalakkersuisut måtte fremsætte
ønske om at prioritere etableringen af en offerfond i Grønland, vil
Justitsministeriet prioritere arbejdet hermed.
Det bemærkes, at midlerne til en Offerfond i Grønland – ligesom det er
tilfældet i Danmark – hovedsageligt vil skulle hidrøre fra grønlandsk dømte
personer, som betaler et offerbidrag til fonden.