FÆU alm. del - svar på spm. 4 om at det i delaftalen om forsvarsforliget fremgår af aftaleteksten, at: »Aftaleparterne tillægger det prioritet, at en luftvarslingsradar etableres på Færøerne snarest muligt som tidligere aftalt, og at dette sker i tæt samarbejde mellem det færøske landsstyre og danske myndigheder.«
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 4)
Aktører:
Besvarelse af FÆU alm. del spørgsmål 4 vedr. opstilling af radar på Færøerne.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fæu/bilag/0/2827037.pdf
Side 1 af 2 Dato: Enhed: TANA Sagsnr.: 2024/000970 Dok.nr.: 711100 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Færøudvalg Christiansborg Medlem af Folketinget Anna Falkenberg (SP) har den 23. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 4, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4: I forbindelse med indgåelsen af delaftalen om forsvarsforliget fremgår det af aftaleteksten, at: »Aftaleparterne tillægger det prioritet, at en luftvarslingsradar etableres på Færøerne snarest muligt som tidligere aftalt, og at dette sker i tæt samarbejde mellem det færøske landsstyre og danske myndigheder.« Vil ministeren oplyse, hvad tidshorisonten er for at få en luftvarslingsradar etableret på Færøerne, og hvem der skal administrere luftvarslingsradaren? Svar: Som det fremgår af første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, tillægges det prioritet, at en luftvarslingsradar etableres på Færøerne snarest muligt. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at der vil kunne opstilles en luftvarslingsradar på Færøerne, når etablissementet i form af fundament, bygninger og tekniske installationer er tilvejebragt og klargjort til installation af luftvarslingsradaren. Med den nuværende le- veringsplan forventes tilvejebringelsen af etablissement at vare cirka op til fire år. Dette vil blive søgt fremskyndet, hvis det er muligt. Derudover er det forventningen, at der skal afsættes op til ca. 12 måneder til mon- tering, integration, test og akkreditering af systemer, før luftvarslings- radaren er fuldt operativ. Som det fremgår af forståelsespapiret indgået mellem Færøerne og Dan- mark vedr. forudsætninger for opstilling af luftvarslingsradar på Færø- erne, vil planlægningsprocessen og etablering af radaren blive drøftet på regelmæssige møder med deltagelse af embedsmænd og evt. faglige eksperter, ligesom der vil blive afrapporteret på projektets fremdrift på møder på politisk niveau. Luftvarslingsradaren vil blive administreret af Forsvaret. Det fremgår li- geledes af forståelsespapiret, at ønsker fra færøske myndigheder i for- bindelse med etablering og drift af luftvarslingsradaren vil blive taget i betragtning. Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4 Færøudvalget 2023-24 Sagsnr.: 2024/000970 Dok.nr.: 711100 Side 2 af 2 Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen