Fremsat den 20. februar 2024 af Alex Ahrendtsen (DF), Peter Kofod (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29594

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b113/20231_b113_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. februar 2024 af Alex Ahrendtsen (DF), Peter Kofod (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at gøre pilotuddannelserne statsligt finansierede
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af året at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at landets pilotuddannelser
    fremover helt eller delvis finansieres af staten, f.eks. ved at finansiere uddannelsen for et forudbestemt antal studerende eller
    ved at finansiere uddannelsen for alle studerende på udvalgte skoler.
    Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2023-24
    AX029594
    Bemærkninger til forslaget
    Pilotuddannelsen i Danmark udbydes i dag som en privat
    uddannelse, som den studerende selv skal finansiere. For at
    finansiere deres uddannelse optager mange pilotstuderende
    derfor banklån. Renterne på de studerendes lån varierer,
    men generelt er renterne i løbet af kort tid steget meget
    markant. De høje rentestigninger betyder, at mange nyud-
    dannede piloter kommer til at stå med en meget stor gæld,
    når de er færdige med uddannelsen. Samtidig er lønningerne
    for nye piloter ofte ikke særlig høje, hvilket gør det svært at
    betale af på gælden.
    I en undersøgelse fra 2018 udarbejdet af QVARTZ for
    Brancheorganisationen Dansk Luftfart kortlægges de danske
    pilotuddannelser, og der peges på, hvad manglen på piloter
    i Danmark kan have af konsekvenser, herunder hvordan of-
    fentlig medfinansiering kan være en del af løsningen på at
    sikre bedre rammevilkår for at uddanne piloter i Danmark
    (»Offentlig medfinansiering af de danske pilotuddannelser
    – endelig rapport«, Brancheforeningen Dansk Luftfart, sep-
    tember 2018). Undersøgelsen peger bl.a. på, at der i årene
    2020-30 forventeligt vil være en årlig strukturel mangel på
    ca. 40-50 piloter i den danske luftfartsbranche. Dertil påpe-
    ges det, at det strukturelle uddannelsesniveau for piloter i
    Danmark aktuelt er for lavt til at kunne dække efterspørgs-
    len.
    De i undersøgelsen adspurgte piloter peger på, at den væ-
    sentligste barriere for optag og uddannelse af nye piloter er
    kravet om egenfinansiering. Undersøgelsen viser også, at op
    til 50 pct. af de kandidater, der har bestået optagelsesprøven
    på uddannelserne, frafalder – for de flestes vedkommende
    grundet manglende finansiering.
    Den aktuelle mangel på piloter gør det ifølge forslags-
    stillerne relevant at se på muligheden for at omlægge pilo-
    tuddannelserne til at blive en del af det statslige uddannel-
    sessystem med enten fuld statslig finansiering eller medfi-
    nansiering. I Sverige, Norge og Finland tilbydes der – i
    modsætning til i Danmark – offentlig støtte til pilotuddan-
    nelserne, og uddannelserne udbydes både i privat og offent-
    ligt regi. Dermed forudsætter de danske pilotuddannelser
    den største grad af egenfinansiering i Norden, jf. førnævnte
    undersøgelse for Brancheforeningen Dansk Luftfart.
    Manglen på piloter og den manglende statslige finansie-
    ring har flere implikationer og medfører ikke alene økono-
    miske tab for luftfartsselskaberne, men også for samfundet
    generelt. Dertil fordrer kravet om egenfinansiering, at de ud-
    dannede piloter er dem, der har midlerne til at gennemføre
    uddannelsen, og ikke nødvendigvis de bedst kvalificerede.
    Der er desuden ifølge forslagsstillerne et lighedsaspekt i
    at gøre pilotuddannelserne til en del af det statslige uddan-
    nelsessystem, da det virker underligt, at en uddannelse af
    personer, der betjener kritisk infrastruktur, selv skal betale
    for deres uddannelse.
    Derfor pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der
    har til formål at sikre, at de danske pilotuddannelser gøres
    statsligt finansierede eller medfinansierede – for at styrke
    udbuddet af piloter, for at de studerende ikke efterlades med
    en stor gæld efter endt uddannelse, for at sikre en øget
    kvalitet af nyuddannede piloter og for at skabe større lighed
    mellem pilotuddannelserne og øvrige relevante uddannelser,
    der uddanner arbejdskraft til gavn for hele Danmark.
    Det skal lægges til grund for en omlægning af finansierin-
    gen af pilotuddannelserne, at det er en betingelse for at opnå
    statslig finansiering eller medfinansiering af sin uddannelse,
    at den studerende har arbejdspligt i Danmark i 7 år efter endt
    uddannelse. Det bør desuden stilles som betingelse, at der
    alene tilbydes statslig finansiering eller medfinansiering af
    uddannelsen for studerende, der er danske statsborgere.
    Finansiering
    Ifølge Brancheorganisationen Dansk Luftfarts beregnin-
    ger, hvor der tages udgangspunkt i uddannelsen af 50 pilo-
    ter, vil forslaget være forbundet med offentlige merudgifter
    i størrelsesordenen 20-35 mio. kr. årligt afhængigt af omfan-
    get af den statslige finansiering. Ved 100 pct. finansiering
    af uddannelsen for 50 studerende, vil omkostningerne være
    ca. 35 mio. kr., mens udgifterne til 50 pct. finansiering for
    samme antal studerende vil være ca. 20 mio. kr. (»Offent-
    lig medfinansiering af de danske pilotuddannelser – ende-
    lig rapport«, Brancheforeningen Dansk Luftfart, september
    2018, side 51).
    Finansieringen skal tilvejebringes gennem omprioriterin-
    ger i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre
    pilotuddannelserne statsligt finansierede.
    (Beslutningsforslag nr. B 113)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3