L 94 - svar på spm. 3 om, hvorvidt den planlagte nedsættelse af kontantforbudsgrænsen til 15.000 kr. sker på baggrund af en konkret anbefaling fra Nationalbanken

Side 1/3
Ved e-mail af 23. januar 2024 har Erhvervsministeriet anmodet om bidrag
til ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets
Erhvervsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af hvidvaskloven
(Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) (L 94):
Spørgsmålet har følgende ordlyd:
”Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til udtalelsen fra
Den Europæiske Centralbank om udfasningen af den danske
1.000-kroneseddel og nedsættelsen af kontantforbudsgrænsen,
jf. bilag 4, og specifikt redegøre for sine overvejelser omkring
hver enkelt af de forbehold, som ECB anfører omkring
nedsættelse af kontantforbudsgrænsen i udtalelsens pkt. 3.5-
3.20.”
Justitsministeren har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet om effekterne af nedsættelse af kontantforbudsgrænset.
Rigspolitiet har på den baggrund oplyst følgende:
”Rigspolitiet har foretaget en høring af National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) med anmodning om en uddybning af
effekterne af nedsættelsen af kontantforbuddet.
Om nedsættelse af kontantforbuddet har NSK i forbindelse med
lovforslaget tidligere bemærket, at:
• En nedsættelse af kontantbetalingsgrænsen vil have en
positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask generelt.
Hvidvasksekretariatet vurderer således, at kriminelle
aktørers brug af kontanter udgør en risiko i forhold til
hvidvask i Danmark.
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
DK Danmark
Dato: 5. februar 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2023-08737
Dok.: 3149034
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 1
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2023-24
Side 2/3
• NSK generelt er positiv stemt overfor forslaget om
sænkning af kontantforbuddet, og NSK kan dermed
støtte en nedsættelse af kontantbetalingsgrænsen til
15.000 kr.
NSK har supplerende bemærket, at kriminelle aktører bruger
kontanter, fordi de er vanskelige at spore. Det skyldes, at der
ikke er digitale forbindelser, som f.eks. ved en bankforbindelse,
der kan koble afsender og modtager sammen. Kontanter
anvender kriminelle aktører til:
• At sløre udbyttet fra kriminalitet.
• At geninvestere i ny illegale varer, f.eks. narkotika.
• At placere midler fra kriminalitet i den legale økonomi
som led i hvidvaskprocessen.
Det følger af EU-Kommissionens supranationale
risikovurdering fra 2022, at risikoen for hvidvask er meget høj
ved kontantbetalinger. EU-Kommissionen påpeger desuden i
den supranationale risikovurdering fra 2022, at på trods af
kriminalitetens skiftende karakter er den kriminelle økonomi i
overvældende grad fortsat kontantbaseret, hvilket udsætter EU
for betydelige hvidvaskrisici på grund af anonymiteten og den
relativt lette bevægelighed af kontanter og kontantlignende
aktiver.
EU-Kommissionens handlingsplan for en samlet EU-politik for
forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
(C(2020) 2800) henviser derudover til indførelsen af lofter for
store kontantbetalinger som et potentielt middel til at mindske
hvidvaskrisici.
Formålet med kontantforbuddet er at gøre det vanskeligere for
kriminelle aktører at placere kontanter fra kriminalitet i
detailhandlen, som ikke har samme forebyggende
hvidvaskforanstaltninger, som virksomheder omfattet af
hvidvaskloven. At omsætte kontanter til varer fra detailhandlen
er en metode, kriminelle aktører bruger til at hvidvaske
kontanter fra kriminalitet, og nedsættelse af
kontantforbudsgrænsen har således en positiv betydning for
bekæmpelsen af hvidvask.
Kontantforbuddet kan desuden være en barriere mod, at ulovlige
midler kan omsættes til varer eller tjenester. Dette fremgår af
Hvidvasksekretariatets Nationale Risikovurdering af Hvidvask
2022. En nedsættelse af kontantforbuddet vil herudover betyde,
at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvaskloven, skal
håndtere færre kontanter, idet erhvervsdrivende ikke må
modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover.
Side 3/3
NSK har herudover oplyst, at NSK ikke har udarbejdet analyser
af kontantforbudsnedsættelser, der viser, hvad tidligere
nedsættelser har betydet. Hvidvasksekretariatets vurdering i
Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask 2022 tager
udgangspunkt i risiciene ved kontanter i forhold til hvidvask i
Danmark, hvor kontanter fortsat er attraktive, fordi de er
vanskelige at spore på grund af anonymiteten.”
Peter Hummelgaard
/
Malene Lejbach


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 til L94 - lovforslag om ændring af hvidvask-
loven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) den 15. februar 2024
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den planlagte nedsættelse af kontantfor-
budsgrænsen til 15.000 kr. sker på baggrund af en konkret anbefaling fra
Nationalbanken?
Svar:
Den i lovforslaget indeholdte nedsættelse af kontantforbudsgrænsen til
15.000 kr. sker ikke på baggrund af en anbefaling fra Nationalbanken.
Det er regeringens beslutning at foreslå en nedsættelse af kontantforbuds-
grænsen og fremsætte et lovforslag herom. Beslutningen bygger på, at po-
litiet vurderer, at en nedsættelse af kontantgrænsen vil reducere kriminelles
mulighed for hvidvask af store beholdninger af 1.000-kronesedler. Det er
ligeledes politiets vurdering, at nedsættelsen generelt vil fremme bekæm-
pelsen af hvidvask.
Politiets vurdering fremgår af lovforslagets bemærkninger og desuden af
mit svar på spm. 1 til L94.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTEREN
19. februar 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2023-24


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 til L94 - lovforslag om ændring af hvidvask-
loven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) den 24. januar 2024 ef-
ter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til udtalelsen fra Den Euro-
pæiske Centralbank om udfasningen af den danske 1.000-kroneseddel og
nedsættelsen af kontantforbudsgrænsen, jf. bilag 4, og specifikt redegøre
for sine overvejelser omkring hver enkelt af de forbehold, som ECB anfø-
rer omkring nedsættelse af kontantforbudsgrænsen i udtalelsens pkt. 3.5-
3.20.
Svar:
Kontantforbuddet begrænser, hvor store summer af kontanter den enkelte
kan anvende ved køb i detailhandlen. Derved bliver det vanskeligere for de
kriminelle at omsætte deres udbytte fra kriminalitet, hvad enten det drejer
sig om stjålne eller sorte penge eller kontanter, der på anden måde hidrører
fra kriminalitet, til varer med høj og blivende værdi, som eksempelvis
smykker, ure eller kunst.
Jeg har til brug for besvarelse af dette spørgsmål også indhentet bemærk-
ninger fra Justitsministeriet, som har været i dialog med Rigspolitiet hhv.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Justitsministeriets bemærk-
ninger fremgår af bilag 1.
ECB anerkender i høringssvaret (pkt. 3.16), at bekæmpelse af hvidvask af
penge generelt udgør et offentligt hensyn, der kan begrunde begrænsning
af kontanters anvendelighed.
Lovforslaget har ikke i øvrigt til formål at afskaffe kontanter som lovligt
betalingsmiddel i Danmark. Nationalbanken planlægger således at udstede
en ny seddelserie indenfor en kortere årrække. I Danmark er det desuden
en pligt for detailhandlen til at modtage kontanter, mens det i andre lande
er frivilligt for butikkerne m.v. om de vil modtage kontanter. ECB aner-
kender også i høringssvaret (pkt. 3.14), at lovforslaget hverken retligt eller
faktisk afskaffer pengesedler i Danmark.
ERHVERVSMINISTEREN
6. februar 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 1
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 3
Erhvervsudvalget 2023-24
2
ECB anfører i høringssvaret (pkt. 3.7 - 3.13), at hvis Danmark måtte op-
hæve sin status som undtaget af det europæiske samarbejde om euroen, så
vil lovforslaget udgøre en begrænsning af eurosedlens status som lovligt
betalingsmiddel. ECB gennemgår i pkt. 3.8 - 3.13 praksis fra bl.a. EU dom-
stolen om medlemsstaternes muligheder og begrænsninger for at begræn-
ses euroens anvendelighed som betalingsmiddel. I forlængelse heraf skal
det understreges, at lovforslaget ikke vedrører – eller i øvrigt på nogen
måde berører – Danmarks undtagelse fra det europæiske samarbejde om
euroen. ECB anerkender i høringssvaret (pkt. 3.14), at lovforslaget ikke
ændrer de retlige rammer for anvendelsen af euroen som betalingsmiddel i
Danmark.
ECB sætter i sit høringssvar (pkt. 3.16-3.20) spørgsmål ved, om lovforsla-
get kan anses for at stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og der-
med om løsningen er proportional. ECB peger i den sammenhæng på, at
der i forbindelse med de to tidligere nedsættelser af kontantforbudsgrænsen
i 2013 og 2020 ikke er foretaget en vurdering af, hvilken indvirkning og
konsekvenser nedsættelserne har haft. ECB bemærker desuden, at der bør
være en drøftelse af eventuelle alternativer til den foreslåede nedsættelse,
f.eks. at nedsættelsen af kontantgrænsen alene gælder for kontantbetalinger
foretaget med 1.000-kronesedler.
Det skal i forhold til ECBs høringssvar på disse punkter indledningsvist
bemærkes, at høringssvaret, herunder vurderingen af kontanters rolle i
samfundet, baserer sig på ECBs analyser af kontanters betydning i euro-
området. Overvejelserne bag det fremsatte lovforslag baserer sig på de ak-
tuelle forhold og analyser heraf i Danmark. Det følger af Nationalbankens
rapport fra 2023, at kontanter de seneste årtier haft en faldende betydning
for borgere og virksomheder i Danmark, og kun 11 pct. af betalingerne i
fysisk handel blev foretaget med kontanter i 2023. Derfor er det vurderin-
gen, at nedsættelse af kontantforbudsgrænsen ikke generelt vil være ind-
gribende over for danske borgere med helt almindelige beholdninger af le-
gitime kontanter, netop fordi kontanter har mindre betydning i det danske
betalingssystem end andre steder i Europa.
Endvidere skal det bemærkes, at lovforslaget hverken retlig eller faktisk
afskaffer pengesedler i Danmark eller muligheden for at foretage betalin-
ger med kontanter. Lovændringen søger derimod at begrænse risikoen for
hvidvask gennem anvendelse af kontanter i detailhandlen samtidig med, at
det fortsat er muligt at foretage legitime betalinger med kontanter for op til
14.999 kr. for et køb. Lovforslaget er således udtryk for en balance mellem
disse to hensyn. ECB anerkender desuden i høringssvaret (pkt. 3.19), at der
generelt i Danmark findes andre lovlige betalingsmidler, som har samme
fordel som kontanter.
3
Til ECBs bemærkning om effektmåling af lovforslaget ved at se på de tid-
ligere nedsættelser af kontantbeløbet, skal det bemærkes, at de tidligere
beløbsnedsættelser i henholdsvis 2013 og 2021 var væsentlige større, end
det foreslås nu. I 2013 blev kontantforbuddet således nedsat fra 100.000
kr. til 50.000 kr., og i 2021 blev grænsen yderligere sat ned til 20.000 kr.
Dertil kommer, at kontanter som nævnt ovenfor løbende har fået mindre
betydning for borgerenes betalinger i Danmark. Effekterne ville derfor
være svære at sammenligne, selv hvis kvantitative effektanalyser var gen-
nemført efter de to seneste nedsættelser.
Selvom omfanget af brugen af kontanter generelt er faldende i det danske
samfund, er risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme ved kon-
tantbetalinger fortsat høj, uanset hvilken værdi de pågældende pengesedler
måtte have. Derfor foreslås nedsættelsen af kontantforbuddet at gælde for
alle køb på 15.000 kr. eller derover, uanset hvilken seddelværdi der anven-
des. Et forslag om kun at nedsætte kontantforbuddet for kontantbetalinger
foretaget med 1.000-kronesedler vil ikke til fulde varetage det formål om
bekæmpelse af hvidvask, der ønskes opnået ved at nedsætte beløbsgræn-
sen. I den forbindelse henvises der til Rigspolitiets bemærkninger om kon-
tanters betydning i den kriminelle økonomi (bilag 1).
ECB anfører i sit høringsvar (pkt. 3.18), at virkningen af de aktuelle infla-
tionsrater på penges købekraft er noget, som også bør tages i betragtning
ved vurderingen af, hvorvidt den kontantforbudsgrænse, der foreslås i lov-
forslaget, står i et rimeligt forhold til det offentlige hensyn, der forfølges.
Hertil skal det bemærkes, at selvom høj inflation gennem en række år kan
udhule værdien af nominelle beløbsgrænser i lovgivningen, vurderes en
markant udhuling af den foreslåede beløbsgrænse på 15.000 kr. ikke nært
forestående. Grænsen vurderes ikke som en hindring for også i overskuelig
fremtid at kunne foretage almindelige dagligdags indkøb med kontanter.
På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at der er proportionalitet
mellem den foreslåedes nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000
kr. til 15.000 kr. og formålet med loven.
ECBs høringssvar ændrer derfor ikke ved, at jeg vurderer, at vi med den
foreslåede nedsættelse af kontantforbuddet har fundet den rette balance
mellem at sikre, at kontanter fortsat kan anvendes som lovligt betalings-
middel, og samtidig at styrke forebyggelsen af hvidvask og dermed be-
kæmpe kriminalitet mere generelt.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov