FIU alm. del - svar på MFU spm. 327 om udgiftstræk og realvækst for individuelle velfærdsområder og aldersgrupper mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 18. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2010 til
2023, dvs. det offentlige forbrug, der både følger det beregnede demografiske træk
og lønudviklingen? Ministeren bedes opgøre det demografiske- og velstandsregu-
lerede træk i mia. kr. med 2010 som basisår og som en årlig vækstrate og sammen-
ligne dette med udviklingen i det offentlige forbrug?
Ministeren bedes korrigere for ekstraordinære udgifter knyttet til indsatser vedrø-
rende covid-19 og udgifter relateret til den russiske invasion af Ukraine herunder
tilstrømning af fordrevne. Udgifter relateret til Ukraine bedes afgrænset som den
type af udgifter, der ved bekendtgørelse nr. 709 af 24. maj 2022 (Bekendtgørelse
om undtagelse af udgifter fra udgiftslofterne i 2022 afledt af den russiske invasion)
er undtaget udgiftslofterne i 2022. Udgifter relateret til Covid-19 bedes afgrænset
på samme måde som i analysen af det offentlige forbrug i kapitel 8.4 i Økonomisk
Redegørelse fra marts 2023.
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage forud for besvarelsen af samråds-
spørgsmål C
Svar
Finansministeriets beregningstekniske princip til fremskrivning af det offentlige
forbrug i perioden efter den mellemfristede planlægningshorisont (dvs. efter 2030)
tager udgangspunkt i, at det offentlige forbrug vil udgøre en uændret andel af
BNP efter 2030 i en ”steady state”-situation, hvor befolkningssammensætningen
på alder, herkomst mv. er uændret. I fremskrivningerne antages antallet af brugere
af den offentlige service at følge det beregnede demografiske træk, og de nomi-
nelle udgifter pr. bruger antages at følge lønudviklingen, som forudsættes ens i
den private og den offentlige sektor. Tilsvarende principper anvendes i holdbar-
hedsvurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl.
Det langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent – ved gældende antagelser
om varekøbskvoten i det offentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de pri-
vate erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv. – til, at væksten i det offentlige
forbrug med det beregningstekniske princip er ca. ½ pct.-point højere pr. år end
væksten i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for
perioden efter 2000 og anvendes i det følgende.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 327
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
I spørgsmålet ønskes udviklingen i det offentlige forbrug fra 2010 til 2023 sam-
menholdt med Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincip anvendt på
perioden. Perioden indtil 2010 var imidlertid kendetegnet ved gentagne overskri-
delser af den planlagte og budgetterede årlige udgiftsvækst, som bidrog til at
bringe det offentlige forbrugs andel af BNP op på et historisk højt niveau i 2010.
Der var blandt andet en meget høj vækst i forbrugsudgifterne i 2008-2010, hvor
den globale finanskrise satte ind, jf. figur 1. I de efterfølgende år 2011-2013 blev
udgifterne korrigeret ned mod det tidligere planlagte niveau. I det hele taget har
der været betydelige årlige udsving i realvæksten, og fx i 2020 var realvæksten ne-
gativ (ekskl. midlertidige udgifter relateret til Covid-19), idet coronapandemien
vanskeliggjorde øvrig drift og almindelig løbende medarbejderudskiftning mv.
Ser man på hele perioden 2000-2023 under ét, svarer realvæksten i det offentlige
forbrug (ekskl. afskrivninger) til i gennemsnit 1 pct. om året, hvilket er på linje
med væksten svarende til det beregningstekniske princip (ligeledes 1 pct. pr. år), jf.
tabel 1.
Figur 1
Udviklingen i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger og korrigeret for covid-udgifter, fra 2000 til
2023
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på Økonomisk
Redegørelse, marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, marts 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august
2022 og egne beregninger.
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
Pct.-realvækst (å/å)
Pct.-realvækst (å/å)
Side 3 af 4
I spørgsmålet ønskes udviklingen fra 2010 til 2023 belyst. Denne fremgår af tabel
2, hvor udviklingen i det offentlige forbrug (korrigeret for midlertidige udgifter re-
lateret til covid-19) er sammenholdt med væksten i det demografiske træk samt
væksten med det langsigtede beregningstekniske princip.
Der udarbejdes ikke skøn for den offentlige forbrugsvækst i 2022 og 2023 ekskl.
midlertidige udgifter vedr. håndteringen af situationen i Ukraine i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse. Merudgifterne forbundet med håndteringen af situationen i
Ukraine skønnes med betydelig usikkerhed at øge de offentlige forbrugsudgifter
med ca. 1 pct. (svarende til ca. 5-6 mia. kr.) i 2022 og 2023, jf. også Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 6 (L 65) af 27. marts 2023.
For historiske år skal væksten i det demografiske træk fortolkes som det øgede ud-
giftstræk i fx 2015, ændringer i befolkningen i 2015 isoleret set ville medføre, hvis
de reale offentlige forbrugsudgifter pr. bruger fastholdes på 2021-niveau, og med
den aktuelle fordeling på udgiftsområder mv.
Tabel 1
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske træk
med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske
princip
2000-2023
Pct.
(1) Gns. realvækst i det offentlige forbrug
(korrigeret for midlertidige COVID-19 udgifter)
1,0
(2) Gns. vækst i det demografiske træk 0,5
(3) Gns. vækst i det demografiske træk
tillagt beregningsteknisk velstandsopskrivning
1,0
- forskel (pct.-point) (1)-(2) 0,5
- forskel (pct.-point) (1)-(3) 0,0
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på Økonomisk
Redegørelse, marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, marts 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august
2022 og egne beregninger.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske træk
med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske
princip, fra 2010 til 2023
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug (korri-
geret for midlertidige
covid-19 udgifter)
-2,1 1,1 -0,6 0,6 0,8 0,2 0,6 0,9 0,2 -1,1 1,8 -0,1 1,7
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
0,4 0,4 0,4 0,5 0,7 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
0,9 0,9 0,9 1,0 1,2 1,3 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9
- forskel (1)-(2) -2,4 0,7 -1,0 0,1 0,0 -0,6 -0,1 0,4 -0,2 -1,6 1,3 -0,6 1,3
- forskel (1)-(3) -2,9 0,2 -1,5 -0,4 -0,5 -1,1 -0,6 -0,1 -0,7 -2,1 0,8 -1,1 0,8
Akk. vækst, mia. kr.
(2023-priser)
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug (korri-
geret for midlertidige
covid-19 udgifter)
-11½ -5½ -8¾ -5¾ -1½ - ½ 2¾ 7¾ 9 2¾ 12¼ 11½ 21
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
2 3¾ 5¾ 8½ 12½ 16¾ 20½ 23¼ 25¾ 28¼ 30¾ 33½ 35¾
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
4½ 9 13¾ 19 25½ 32½ 38¾ 44¼ 49½ 54¾ 60 65½ 70½
- forskel (1)-(2) -13¼ -9¼ -14¾ -14¼ -14 -17¼ -17¾ -15½ -16¾ -25½ -18½ -22 -14¾
- forskel (1)-(3) -16 -14½ -22½ -24¾ -27 -33 -36 -36½ -40½ -52 -47¾ -54 -49½
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på Økonomisk
Redegørelse, marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, marts 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august
2022 og egne beregninger.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 327 (Alm. del) af 22.
september 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere Tabel 2 i svaret på FIU alm. del – spørgsmål nr. 165 til
2024-priser? Ministeren bedes særskilt opgøre udgiftstræk og realvækst i tabellen
for hhv. kommuner, regioner og stat. Ministeren bedes også opgøre udgiftstræk
og realvækst for individuelle velfærdsområder og aldersgrupper. Opgørelsen øn-
skes inddelt på områderne: pleje, sundhed, dagtilbud, uddannelse, udsatte og øv-
rige. Ministeren bedes også opgøre udgiftstræk og realvækst for aldersgrupperne
0-5-årige, 6-14-årige, 15-69-årige og 70+-årige. Derudover ønskes en opgørelse
over demografisk træk og velstandskorrigeret udgiftsvækst i hvert år frem mod
2030 opgjort efter afgrænsningerne beskrevet ovenfor. Opgørelsen ønskes korri-
geret for ekstraordinære udgifter relateret til covid-19 og invasionen af Ukraine ef-
ter samme afgrænsning som i det oprindelige udvalgsspørgsmål.
Svar
Helt generelt gælder der, at disaggregerede opgørelser af det demografiske træk
skal fortolkes med forsigtighed. Besvarelsens opdeling af udgiftsudviklingen på
stat, kommuner og regioner samt udgiftsområder sker under en beregningsteknisk
antagelse om ens PL-udvikling på tværs af udgifts- og sektorområder. Det bety-
der, at der er tale om en beregningsteknisk opdeling og ikke en statistisk opgø-
relse.
I besvarelsen opdeles det offentlige forbrug historisk på fem udgiftsområder, som
følger den internationale COFOG-opdeling, men som ikke eksakt svarer til den
efterspurgte kategorisering (pleje, sundhed, dagtilbud, uddannelse, udsatte og øv-
rige).
I forhold til det demografiske træk tillagt en velstandskorrektion bemærkes føl-
gende: velstandskorrektionen, som følger af de langsigtede beregningsprincipper
for det offentlige forbrug i årene efter planlægningshorisonten (dvs. aktuelt efter
2030), er som princip defineret for det samlede offentlige forbrug. Det ligger ikke i
princippet bag de mellemfristede fremskrivninger, at fordelingen af det offentlige
forbrug på udgiftskategorier dermed følger det demografiske træk tillagt en ensar-
tet velstandskorrektion på hvert område (holdbarhedsberegningen forholder sig
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 327
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 12
således ikke til løbende prioriteringer mellem udgiftsområder inden for det offent-
lige forbrug)1
.
1. Vækst i samlet offentligt forbrug og demografisk træk
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende le-
vetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
I tabel 1 fremgår en opdatering af tabel 2 fra Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165
(Alm. del) af 18. april 2023. Tabellen er opdateret med seneste beregning af det de-
mografiske træk samt seneste opgørelse af udgiftsudviklingen i det offentlige for-
brug. De realiserede vækstrater i det offentlige forbrug i de enkelte år er i perioden
2020-2022 stærkt påvirket af forhold relateret til covid-19 – både i kraft af ekstra-
ordinære engangsudgifter og hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv. Opgø-
relsen er korrigeret for engangsudgifter til covid-19.
Fra 2019 til 2023 (dvs. i årene 2020-2023) svarer den gennemsnitlige realvækst i
det offentlige forbrug (korrigeret for covid-19 udgifter) til 0,9 pct., hvilket er hø-
jere end væksten i det demografiske træk på ca. 0,5 pct. om året i samme periode.
I spørgsmålet ønskes udviklingen i det offentlige forbrug belyst siden 2010, dvs.
med 2010 som udgangspunkt. Udviklingen siden dette år skal dog ses i lyset af, at
det offentlige forbrug netop i 2010 udgjorde den højeste andel af BNP nogen-
sinde, herunder på baggrund af en årrække med gentagne budgetoverskridelser og
uholdbar høj udgiftsvækst.
Opgørelsen af det demografiske træk tilbage i tid beregnes på baggrund af det se-
nest tilgængelige data for det offentlige forbrug. Den historisk beregnede vækst ta-
ger dermed afsæt i bl.a. de politiske prioriteringer og det offentlige udgiftsniveau i
2022. Hvis man fx foretager beregning af væksten i det demografiske træk i mia.
kr. fra 2010 til 2011, vil beregningen skulle fortolkes som det øgede udgiftstræk i
2011 som ændringer i befolkningen mellem 2010 og 2011 isoleret set ville med-
føre. I beregningen forudsættes det, at de reale offentlige forbrugsudgifter pr. bru-
ger af den offentlige service fastholdes på 2022-niveau med den aktuelle fordeling
på udgiftsområder mv.
1 I 2030-planen DK2030 – Danmark rustet til fremtiden, regeringen, november 2023 indgår i tabel 8.2 en opgørelse
svarende til det beregningstekniske princip for fem individuelle udgiftsområder i form af gennemsnitlige
vækstrater over en længere historisk periode. Der tale om en illustration under en teknisk antagelse om ensar-
tet PL-udvikling på tværs af områderne. Tabellen trækker desuden på egne beregninger af udgiftsudviklingen
fordelt på de fem underkategorier på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som Danmarks Statistik generelt
ikke offentliggør på grund af usikkerhed.
Side 3 af 12
Tabel 1
Udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske
træk med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning, 2010 til 2023
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct.
(1) Realvækst i det offentlige
forbrug (korrigeret for midlerti-
dige covid-19 udgifter)
-2,1 1,1 -0,6 0,6 0,8 0,2 0,6 0,9 0,2 -1,41)
2,71)
-1,21)
3,41)
(2) Vækst i det demografiske
træk
0,4 0,4 0,4 0,5 0,7 0,8 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4
(3) Vækst i det demografiske
træk tillagt beregningsteknisk
velstandsopskrivning
0,9 0,9 0,9 1,0 1,2 1,3 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9
- forskel (1)-(2) -2,4 0,7 -1,0 0,1 0,0 -0,6 -0,1 0,4 -0,3 -1,9 2,2 -1,7 2,9
- forskel (1)-(3) -2,9 0,2 -1,5 -0,4 -0,5 -1,1 -0,6 -0,1 -0,8 -2,4 1,7 -2,2 2,4
Akk. vækst, mia. kr. (2024-priser)
(1) Realvækst i det offentlige
forbrug (korrigeret for midlerti-
dige covid-19 udgifter)
-11½ -5½ -8¾ -5½ -1¼ -0¼ 3¼ 8½ 9¾ 1¾ 18 11 31½
(2) Vækst i det demografiske
træk
2 4 6 9 13 17½ 21¼ 24¼ 27 30 33 36 38½
(3) Vækst i det demografiske
træk tillagt beregningsteknisk
velstandsopskrivning
4¾ 9½ 14¼ 20 26¾ 34 40¾ 46½ 52 57¾ 63¾ 69¾ 75¼
- forskel (1)-(2) -13½ -9½ -15 -14½ -14¼ -17¾ -18 -15¾ -17¼ -28¼ -15 -25 -7¼
- forskel (1)-(3) -16¼ -14¾ -23 -25½ -28 -34¼ -37½ -38 -42¼ -56 -45¾ -58¾ -43¾
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er korrigeret for
midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2023. Det langsigtede
fremskrivningsprincip svarer omtrent – ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det offentlige forbrug
og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv. – til, at væksten i det
offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. ½ pct.-point højere pr. år end væksten i det
demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000.
1) Udgiftsudviklingen i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære mid-
lertidige forhold relateret til covid-19, herunder hjemsendelser.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.
Side 4 af 12
2. Opdeling på kommuner, regioner og staten
Det bemærkes indledningsvist, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i national-
regnskabsmæssig sammenhæng, mens kommunernes og regionernes regnskaber vedrø-
rer de offentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng. Der er således
ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter,
regionernes driftsudgifter og statens udgifter samt opgørelsen af det offentlige for-
brug i nationalregnskabet. Væksten i det realiserede offentlige forbrug for kom-
munerne og regionerne svarer således ikke til de aftalte niveauer for hhv. kommu-
nernes serviceudgifter og regionernes driftsudgifter til sundhed og regional udvik-
ling.
Det bemærkes endvidere, at der udelukkende skønnes over det samlede offentlige
forbrug i 2023, hvorfor udviklingen i skønnet for det offentlige forbrug i 2023
ikke kan dekomponeres på delsektorer eller udgiftsområder.
Desuden skal det bemærkes, at væksten i det demografiske træk som udgangs-
punkt ikke er sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet fore-
tager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling på sektorerne, jf. 2030-planforløb:
Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023.
I tabel 2, 3 og 4 fremgår udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskriv-
ninger) i henholdsvis kommunerne, regionerne og staten sammenholdt med den
beregningstekniske opgørelse af væksten i det demografiske træk for hver af del-
sektorerne fra 2010 til 2022.
Siden 2019 er der i de årlige økonomiaftaler med KL og DR aftalt løft af kommu-
nernes og regionernes økonomi, der som minimum modsvarer det demografiske
træk. Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i kommunerne
og regionerne fra 2019-2022 dækker hertil det demografiske træk, jf. tabel 2 og tabel
32
.
2 Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i kommunerne udgør 0,4 pct. fra 2020-2022,
mens den gennemsnitlige vækst i det demografiske træk i samme periode er 0,4 pct. Den gennemsnitlige år-
lige realvækst i det offentlige forbrug i regionerne udgør 2,3 pct. fra 2020-2022, mens den gennemsnitlige
vækst i det demografiske træk i samme periode er 1 pct.
Side 5 af 12
Udviklingen i realvæksten i regionerne i perioden 2020-2022 kan i høj grad henfø-
res til midlertidige forhold forbundet med Covid-19, jf. tabel 3.
Tabel 2
Udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) i kommunerne og væksten i det
demografiske træk blandt de kommunale driftsudgifter, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
Realvækst i det
offentlige forbrug i kom-
munerne
-3,5 0,3 -0,2 0,8 0,7 0,7 0,6 0,4 -0,5 0,01) 1,91) -0,61)
Vækst i det demografiske
træk
0,1 0,1 0,1 0,3 0,5 0,6 0,5 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4
- forskel -3,6 0,2 -0,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0,1 -0,9 -0,4 1,5 -1,0
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
Realvækst i det
offentlige forbrug
-10¼ -9¼ -9¾ - 7¾ - 5¾ -3¾ -2 -1 -2½ -2½ 3 1¼
Vækst i det demografiske
træk
¼ ½ 1 1¾ 3¼ 5 6½ 7½ 8½ 9¾ 11 12¼
- forskel -10½ -10 -10¾ -9¼ -8¾ -8¾ -8½ -8¼ -11 -12¼ -8 -10¾
Anm.: Det offentlige forbrug fordelt på sektorer er ikke korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne
ikke kan dekomponeres på delsektorer. Det bemærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører
de offentlige udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en
udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke en direkte 1:1 sammenhæng mel-
lem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug i nationalregnska-
bet. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og
fastprisberegningen er således foretaget på baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige for-
brug ekskl. afskrivninger opgjort ved input-metoden. Jf. derudover anmærkning til tabel 1.
1) Udgiftsudviklingen i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære mid-
lertidige forhold relateret til covid-19, herunder hjemsendelser. I perioden 2020-2022 udgør den gennem-
snitlige årlige realvækst 0,4 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.
Side 6 af 12
Udviklingen i realvæksten i staten i perioden 2020-2022 kan i høj grad henføres til
midlertidige forhold forbundet med Covid-19, jf. tabel 4.
Tabel 3
Udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) i regionerne og væksten i det
demografiske træk blandt de regionale driftsudgifter , 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
Realvækst i det
offentlige forbrug i regionerne
-1,1 2,8 0,0 1,0 1,8 1,3 0,3 0,7 0,7 5,11) 8,41) -6,71)
Vækst i det demografiske træk 0,5 0,6 0,7 0,9 1,1 1,2 1,1 1,0 1,0 1,1 1,1 0,9
- forskel -1,6 2,2 -0,7 0,2 0,7 0,1 -0,9 -0,3 -0,3 4,0 7,4 -7,6
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
Realvækst i det
offentlige forbrug i regionerne
-1½ 2¼ 2¼ 3¾ 6¼ 8 8½ 9½ 10½ 17¾ 30¾ 19½
Vækst i det demografiske træk ¾ 1¼ 2¼ 3¼ 4½ 6 7½ 8¾ 10 11½ 12¾ 14
- forskel -2¼ ¾ 0 ½ 1½ 2 1 ¾ ½ 6½ 18 5½
Anm.: Jf. anmærkning til tabel 2.
1) Realvæksten i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære midlertidige
forhold relateret til covid-19, herunder hjemsendelser. I perioden 2020-2022 udgør den gennemsnitlige år-
lige realvækst 2,3 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.
Tabel 4
Udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) i staten og væksten i det
demografiske træk blandt de statslige driftsudgifter, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
Realvækst i det
offentlige forbrug i staten
0,0 1,0 -2,0 -0,3 -0,1 -2,0 1,0 2,2 1,4 0,41 7,91 -5,91
Vækst i det demografiske
træk
0,7 0,7 0,7 0,7 0,9 0,9 0,7 0,5 0,3 0,2 0,3 0,5
- forskel -0,7 0,3 -2,7 -1,0 -1,0 -2,9 0,3 1,7 1,1 -0,6 7,6 -6,4
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
Vækst i det
offentlige forbrug i staten
0 1¼ -1½ -2 -2 -5 -3½ -½ 1½ 1 12 3¼
Vækst i det demografiske
træk
1 2 3 4 5¼ 6½ 7½ 8¼ 8½ 8¾ 9¼ 10
- forskel -1 -¾ -4½ -6 -7¼ -11½ -11 -8¾ -7 -8 2¾ -6¾
Anm.: Jf. anmærkning til tabel 2.
1) Realvæksten i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære midlertidige
forhold relateret til covid-19, herunder hjemsendelser. I perioden 2020-2022 udgør den gennemsnitlige år-
lige realvækst 0,5 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.
Side 7 af 12
3. Væksten i det demografiske træk og offentlige forbrug opdelt på
udgiftsområder og aldersgrupper
I tabel 5 fremgår Danmarks Statistik opgørelse af det offentlige forbrug (inkl. af-
skrivninger) fordelt på sundhedsvæsen, undervisning, social beskyttelse, fritid, kul-
tur og religion samt øvrige (herunder udgifter, som er en del af kollektive offent-
lige forbrugsudgifter) fra 2010 til 2022. Opdelingen i tabel 5 følger den internatio-
nale COFOG-opdeling, da det kun er det demografiske træk som følger den efter-
spurgte kategorisering (pleje, sundhed, dagtilbud, uddannelse, udsatte og øvrige).
I tabel 6 og 7 fremgår udviklingen i den beregningstekniske opgørelse af væksten i
det demografiske træk for de offentlige driftsudgifter fra 2010 til 2022 fordelt på
udgiftsområderne pleje, sundhed, dagtilbud, uddannelse, udsatte og øvrige samt
fordelt på aldersgrupperne 0-5-årige, 6-14-årige, 15-69-årige samt 70+-årige.
Opdelingen er ikke tiltænkt til beregninger af konkrete udgiftstræk i de enkelte år,
navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller sektorer. For kommunale og regio-
nale udgifter gælder, at der aftales en økonomisk ramme med henholdsvis KL og
Danske Regioner under ét i de årlige økonomiaftaler, og at regioner og kommuner
selv skal prioritere de enkelte udgiftsområder.
Tabel 5
Udviklingen i det offentlige forbrug (inkl. afskrivninger) fordelt på COFOG-grupper, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
Sundhedsvæsen -1,4 3,0 0,6 1,3 2,0 1,7 0,8 0,5 1,5 4,2 9,8 -7,5
Undervisning -0,1 0,7 -0,8 5,0 -0,1 -2,5 -0,6 0,0 0,4 -2,5 3,3 -5,1
Social beskyttelse -4,0 -0,2 0,2 -0,7 0,0 1,5 -0,9 2,4 -1,7 -0,7 1,3 -0,7
Fritid, kultur og religion 2,8 -3,3 0,1 0,9 0,2 0,6 0,3 -1,1 -0,4 0,1 -1,0 -1,3
Øvrige (kollektivt mv.) -2,6 0,3 -2,0 -2,6 0,3 -1,1 2,5 0,4 0,1 2,6 2,0 -0,2
Akk. vækst mia. kr
(2024-priser)
Sundhedsvæsen -2¾ 2¾ 3¾ 6¼ 10 13½ 15 15¾ 19 27¼ 48 30½
Undervisning -¼ ½ -¼ 5¼ 5¼ 2¼ 1½ 1¾ 2¼ -¾ 3 -3
Social beskyttelse -6¼ -6½ -6¼ -7¼ -7¼ -5 -6¼ -2½ -5¼ -6¼ -4¼ -5¼
Fritid, kultur og religion ¾ -¼ -¼ 0 ¼ ¼ ½ 0 0 0 -¼ -½
Øvrige (kollektivt mv.) -4 -3½ -6¾ -10½ -10¼ -11¾ -8 -7½ -7¼ -3½ -½ -¾
Anm.: Det offentlige forbrug er ikke korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan
dekomponeres på udgiftsområder. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt deflator for de enkelte
COFOG-grupper, og fastprisberegningen er således foretaget på baggrund af pris- og lønudviklingen i det
samlede offentlige forbrug inkl. afskrivninger opgjort ved input-metoden. Deflatoren for det offentlige for-
brug er baseret på skøn fra Økonomisk Redegørelse, december 2023. Det bemærkes, at det offentlige forbrug –
modsat tabellerne ovenfor – er opgjort inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2023 og egne beregninger.
Side 8 af 12
Opdelingen af det demografiske træk på udgiftsområder nedenfor følger fordelin-
gen fra Økonomisk Analyse – Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden, septem-
ber 2023. Opgørelsen er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der er tale om en
disaggregeret opgørelse af det demografiske træk og skal derfor fortolkes med for-
sigtighed.
Tabel 6
Væksten i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og aldersgrupper, pct.
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
Uddannelse 0,3 0,3 0,3 0,4 0,6 0,6 0,2 -0,1 -0,4 -0,6 -0,5 -0,4
- herunder 0-5-årige 0,6 0,1 -0,1 -0,9 -1,1 -2,5 -3,6 -2,2 -0,8 1,5 2,9 1,6
- herunder 6-14-årige -0,9 -0,5 -0,3 0,0 0,2 0,3 0,2 -0,3 -0,8 -1,2 -1,4 -1,3
- herunder 15-69-årige 1,4 1,0 0,9 0,7 1,0 0,9 0,4 0,1 -0,1 -0,2 0,1 0,4
- herunder 70+-årige 2,5 3,4 4,6 5,2 5,5 5,4 4,5 3,0 1,6 1,1 0,7 0,3
Sundhed 0,5 0,6 0,7 0,9 1,1 1,2 1,1 1,0 1,0 1,1 1,1 0,9
- herunder 0-5-årige -0,9 -1,9 -2,3 -2,2 -1,3 -0,1 0,7 0,8 0,8 0,7 0,8 0,1
- herunder 6-14-årige -0,8 -0,5 -0,2 0,1 0,1 0,2 0,0 -0,6 -1,0 -1,2 -1,2 -0,9
- herunder 15-69-årige 0,4 0,3 0,1 0,0 0,0 -0,1 -0,2 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4
- herunder 70+-årige 1,3 2,0 2,6 3,3 3,9 4,1 3,9 3,3 3,0 3,1 2,6 1,9
Pleje 1,1 1,4 1,5 1,9 2,1 2,0 1,7 1,7 2,4 2,8 2,3 1,8
- herunder 0-5-årige 0,2 -0,3 -0,2 -1,3 -1,3 -2,7 -4,6 -2,9 -0,9 1,9 3,9 2,4
- herunder 6-14-årige -0,8 -0,2 0,1 0,4 0,6 0,6 -0,1 -1,1 -1,7 -1,9 -1,4 -0,2
- herunder 15-69-årige 2,2 1,7 0,9 0,1 -0,6 -1,1 -1,2 -0,7 -0,1 0,3 0,4 0,5
- herunder 70+-årige 1,0 1,3 1,6 2,2 2,5 2,5 2,2 2,0 2,8 3,2 2,5 2,0
Dagtilbud -0,6 -1,1 -1,4 -1,5 -1,2 -0,6 -0,3 -0,2 0,1 0,3 0,6 0,3
- herunder 0-5-årige -0,7 -1,5 -1,9 -2,1 -1,6 -0,8 0,0 0,5 1,0 1,1 1,0 0,2
- herunder 6-14-årige -0,2 0,1 0,2 0,3 0,1 -0,1 -1,1 -2,4 -2,5 -2,0 -0,9 0,7
- herunder 15-69-årige 0,3 -0,7 -1,0 -1,1 -0,4 -0,3 -0,9 -0,7 -0,2 0,0 0,4 0,5
- herunder 70+-årige 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udsatte 0,1 0,0 0,0 0,1 0,3 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1
- herunder 0-5-årige -0,5 -1,3 -1,6 -1,9 -1,3 -0,7 -0,4 0,1 0,5 0,9 1,1 0,3
- herunder 6-14-årige -1,0 -0,7 -0,4 0,0 0,2 0,4 0,4 -0,1 -0,6 -0,8 -1,0 -1,0
- herunder 15-69-årige 0,2 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 -0,1 -0,1 0,0 0,1 0,2
- herunder 70+-årige 2,5 3,3 4,2 4,9 5,3 5,2 4,5 3,1 2,0 1,4 1,0 0,6
Øvrige 0,4 0,4 0,4 0,5 0,7 0,8 0,7 0,5 0,4 0,3 0,4 0,6
Side 9 af 12
- herunder 0-5-årige -0,8 -1,6 -2,0 -2,1 -1,4 -0,5 0,1 0,5 0,8 0,9 1,0 0,3
- herunder 6-14-årige -0,7 -0,4 -0,2 0,1 0,1 0,2 -0,1 -0,7 -1,1 -1,3 -1,3 -0,9
- herunder 15-69-årige 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,2 0,1 0,1 0,0 0,3 0,6
- herunder 70+-årige 2,0 2,6 3,3 3,9 4,4 4,5 4,2 3,4 2,8 2,5 2,1 1,7
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. I
tabel 6 består sundhed af hospital og sygesikring og medicintilskud. Udsatte består af udgifter til udsatte
børn og voksne samt handicappede, mens pleje dækker udgifter til hjemmehjælp og plejehjem. Under øvrige
indgår bl.a. udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, asyl og kollektivt forbrug samt ikke-individualiser-
bare udgifter (fritid, kultur mv.)
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne beregninger.
Tabel 7
Akkumuleret vækst i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og aldersgrupper i mia. kr.
(2024-priser)
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Mia. kr. (2024-priser)
Uddannelse ¼ ½ ¾ 1 1½ 2¼ 2¼ 2¼ 1¾ 1¼ ¾ ¼
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 -¼ -¼ -¼ -¼ 0 0
- herunder 6-14-årige -½ -¾ -¾ -¾ -¾ -½ -½ -½ -1 -1½ -2 -2½
- herunder 15-69-årige ½ 1 1½ 1¾ 2¼ 2¾ 3 3 3 2¾ 3 3
- herunder 70+-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Sundhed ½ 1¼ 2¼ 3¼ 4½ 6 7¼ 8½ 9¾ 11¼ 12¾ 13¾
- herunder 0-5-årige 0 -¼ -¼ -¼ -½ -½ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼
- herunder 6-14-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 -¼ -¼ -¼ -¼
- herunder 15-69-årige ¼ ½ ½ ½ ½ ½ ¼ ¼ ¼ ½ ¾ 1
- herunder 70+-årige ½ 1 2 3 4½ 6 7½ 8¾ 10 11¼ 12½ 13¼
Pleje ½ 1 1½ 2¼ 3¼ 4 4¾ 5½ 6¾ 8 9 10
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 6-14-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 15-69-årige 0 ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ 0 0 0 0 0 0
- herunder 70+-årige ¼ ¾ 1¼ 2 3 4 4¾ 5½ 6¾ 8 9 9¾
Dagtilbud -¼ -½ -1 -1½ -1¾ -2 -2 -2 -2 -2 -1¾ -1¾
- herunder 0-5-årige -¼ -½ -1 -1½ -1¾ -2 -2 -1¾ -1¾ -1½ -1¼ -1¼
- herunder 6-14-årige 0 0 0 0 0 0 0 -¼ -½ -½ -¾ -½
- herunder 15-69-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 70+-årige 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Side 10 af 12
4. Fremskrevet vækst i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og
aldersfordeling
Et skøn for væksten i det demografiske træk frem mod 2030 fordelt på overstå-
ende udgiftsområder og aldersfordeling fremgår af tabel 8 og 9. Der kan henvises til
samme forbehold for fortolkningen som beskrivelsen af tabel 7 og 8 om det histo-
riske demografiske træk fordelt på udgiftsområder.
Udsatte 0 0 0 0 ¼ ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 -¼ -¼ 0 0 0 0
- herunder 6-14-årige 0 -¼ -¼ -¼ -¼ 0 0 0 -¼ -¼ -¼ -¼
- herunder 15-69-årige 0 ¼ ¼ 0 ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ ¼
- herunder 70+-årige 0 0 ¼ ¼ ¼ ½ ½ ½ ¾ ¾ ¾ ¾
Øvrige ¾ 1½ 2½ 3½ 5¼ 7 8¼ 9½ 10¼ 11 12 13¼
- herunder 0-5-årige 0 -¼ -½ -1 -1 -1¼ -1¼ -1 -1 -¾ -¾ -¾
- herunder 6-14-årige -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -½ -1 -1¼ -1¼
- herunder 15-69-årige ¾ 1¼ 1½ 2 2¾ 3¼ 3½ 3¾ 4 4 4½ 5¼
- herunder 70+-årige ½ 1 1¾ 2¾ 3¾ 5 6¼ 7 8 8¾ 9¼ 9¾
Anm.: Se anmærkning til tabel 6.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne beregninger.
Tabel 8
Væksten i det demografiske træk fremskrevet mod 2030, pct.
Pct. 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Uddannelse -0,4 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,4 -0,3 -0,2
- herunder 0-5-årige -0,2 -0,2 0,1 0,8 -2,3 -1,5 2,9 3,4
- herunder 6-14-årige -1,1 -1,0 -0,8 -0,4 0,2 0,5 0,5 0,4
- herunder 15-69-årige 0,2 -0,1 -0,3 -0,6 -1,0 -1,2 -1,2 -1,0
- herunder 70+-årige 0,5 0,4 0,2 0,6 0,8 0,8 0,7 0,9
Sundhed 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5
- herunder 0-5-årige -0,7 -0,2 0,5 1,6 2,1 2,8 3,1 2,5
- herunder 6-14-årige -0,7 -0,8 -0,9 -0,6 0,2 0,4 0,3 0,5
- herunder 15-69-årige 0,3 0,2 0,1 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -0,2
- herunder 70+-årige 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,5 1,4 1,4
Pleje 1,9 2,2 2,5 2,7 2,9 2,9 3,0 2,9
- herunder 0-5-årige -0,3 -0,4 0,0 1,8 -2,4 -2,5 3,1 3,4
- herunder 6-14-årige 0,6 0,2 -0,1 -0,3 -0,1 -0,3 -0,4 0,1
Side 11 af 12
- herunder 15-69-årige 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,7 0,8 0,7
- herunder 70+-årige 2,0 2,4 2,7 3,0 3,1 3,2 3,2 3,2
Dagtilbud -0,1 0,1 0,3 0,6 1,3 1,8 2,1 2,2
- herunder 0-5-årige -0,5 0,0 0,4 0,9 1,5 2,5 3,2 2,8
- herunder 6-14-årige 1,2 0,4 0,0 0,0 0,7 -0,2 -1,2 0,2
- herunder 15-69-årige 0,5 -0,1 -0,7 -1,7 -2,8 -2,9 -2,5 -1,1
- herunder 70+-årige 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udsatte 0,0 -0,1 -0,2 -0,2 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
- herunder 0-5-årige -0,4 -0,1 0,3 0,9 1,0 2,0 3,2 2,9
- herunder 6-14-årige -1,1 -1,3 -1,3 -0,9 0,0 0,3 0,4 0,5
- herunder 15-69-årige 0,2 0,0 -0,1 -0,2 -0,4 -0,5 -0,6 -0,6
- herunder 70+-årige 0,6 0,6 0,6 0,9 1,0 1,0 0,9 1,0
Øvrige 0,5 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
- herunder 0-5-årige -0,5 -0,1 0,4 1,2 1,6 2,5 3,2 2,7
- herunder 6-14-årige -0,7 -0,8 -0,7 -0,4 0,3 0,4 0,2 0,4
- herunder 15-69-årige 0,4 0,2 0,1 0,0 -0,1 -0,1 -0,2 -0,2
- herunder 70+-årige 1,7 1,7 1,6 1,7 1,6 1,5 1,5 1,5
Anm.: Se anmærkning til tabel 6.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne beregninger.
Tabel 9
Akkumuleret vækst i det demografiske træk frem mod 2030 fordelt på udgiftsområder og
aldersgrupper i mia. kr. (2024-priser)
2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Mia. kr. (2024-priser)
Uddannelse -¼ -¾ -1¼ -1¾ -2¼ -2½ -3 -3¼
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 6-14-årige -½ -1 -1¼ -1½ -1¼ -1 -1 -¾
- herunder 15-69-årige 0 0 0 -½ -¾ -1½ -2 -2½
- herunder 70+-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
Sundhed 1 1¾ 2½ 3½ 4¼ 5 5¾ 6½
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 ¼ ¼ ½ ½
- herunder 6-14-årige 0 0 0 -¼ -¼ 0 0 0
- herunder 15-69-årige ¼ ½ ½ ½ ½ ½ ¼ ¼
Side 12 af 12
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
- herunder 70+-årige ¾ 1½ 2¼ 3 3¾ 4½ 5¼ 6
Pleje 1 2 3¼ 4¾ 6¼ 7¾ 9½ 11¼
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 6-14-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 15-69-årige 0 0 0 0 ¼ ¼ ¼ ¼
- herunder 70+-årige 1 2 3¼ 4½ 6 7¾ 9¼ 11
Dagtilbud 0 0 0 ¼ ¾ 1¼ 2 2½
- herunder 0-5-årige 0 0 0 ¼ ½ 1 1¾ 2½
- herunder 6-14-årige 0 0 0 0 ¼ ¼ 0 0
- herunder 15-69-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
- herunder 70+-årige 0 0 0 0 0 0 0 0
Udsatte 0 0 -¼ -¼ -½ -½ -¾ -¾
- herunder 0-5-årige 0 0 0 0 0 0 0 ¼
- herunder 6-14-årige 0 -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼ -¼
- herunder 15-69-årige 0 0 0 0 -¼ -½ -¾ -1
- herunder 70+-årige 0 0 0 0 0 0 ¼ ¼
Øvrige 1 1¾ 2¼ 3 3½ 4¼ 5 5¾
- herunder 0-5-årige 0 0 0 ¼ ¼ ¾ 1¼ 1½
- herunder 6-14-årige -¼ -¼ -½ -½ -½ -½ -¼ -¼
- herunder 15-69-årige ¾ 1 1¼ 1¼ 1 ¾ ½ ¼
- herunder 70+-årige ½ 1 1¾ 2¼ 2¾ 3¼ 3¾ 4¼
Anm.: Se anmærkning til tabel 6.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne beregninger.