Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. februar 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29592

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b86/20231_b86_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. februar 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om et dyrepoliti og udvidede beføjelser i
    forbindelse med grov vanrøgt (borgerforslag)
    [af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
    Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Martin Lidegaard (RV),
    Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, M, LA, DD og KF) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand-
    ling.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL, DF, ALT og Kim Edberg
    Andersen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagel­
    se uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand-
    ling.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter borger-
    forslaget, da vi finder det yderst vigtigt, at dyrene behandles
    ordentligt, at myndighederne får øgede ressourcer og befø-
    jelser til at gribe ind ved overtrædelse af dyrevelfærdsloven,
    og at domstolene efterfølgende får mulighed for at idømme
    passende straffe.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget vil gerne takke
    de borgere, der har engageret sig i at lave og støtte borger-
    forslaget. Radikale Venstre deler borgerforslagets ønske om
    at styrke indsatsen for dyrevelfærd i Danmark. Det er ikke
    en menneskeret at have dyr. Det er et privilegium, og det
    bærer med sig et betydeligt ansvar for at behandle dyrene
    ordentligt. Derfor støtter RV den del af forslaget, der handler
    om at øge straffen og særlig styrke mulighederne for at
    frakende erhvervsdrivende retten til at have dyr.
    Radikale Venstre kan dog ikke tilslutte sig det specifikke
    forslag om et særligt dyrepoliti. RV mener, der er brug for
    øget og mere målrettet kontrol af dyrevelfærden, men ved
    ulovlige forhold ønsker vi at bevare enhedspolitiet og me-
    ner, at samspillet mellem politi og dyrlæger giver det bedste
    beredskab.
    Radikale Venstre stemmer derfor hverken for eller imod
    forslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. november 2023
    og var til 1. behandling den 28. november 2023. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Miljø- og Fødevareudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Til beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2023-24
    AX029592
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om beslutningsforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Anne Paulin (S) Kim Aas (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Ida Auken (S) Kasper Roug (S)
    Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd. Mads Fuglede (V) Anni Matthiesen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Hans Kristian Skibby (DD) fmd.
    Kristian Bøgsted (DD) Alexander Ryle (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Larsen (KF)
    Kim Edberg Andersen (UFG) Peter Kofod (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
    Trine Pertou Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Moderaterne (M) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2