L 95 - svar på MFU spm. 14 om, hvordan det sikres, at den danske institution, som færøske/grønlandske borgere anbringes på som følge af domsafsigelse, kan varetage borgerens behov
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller/MFU: Anna Falkenberg
L 95 - svar på spm. 14.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l95/bilag/0/2822545.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 2. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 14 til L 95 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anna Falkenberg (SP). Spørgsmål nr. 14: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at den danske institution, som færøske/grønlandske borgere anbringes på som følge af domsafsigelse, kan varetage borgerens behov?” Svar: Jeg kan oplyse, at det er den grønlandske hhv. færøske myndighed, der har ansvaret for, at borgeren modtager den nødvendige støtte, når en færøsk eller grønlandsk borger anbringes i Danmark i et tilbud efter den sociale lovgivning som følge af en dom afsagt af en færøsk eller grønlandsk ret. Ved en færøsk eller grønlandsk ret forstås Retten på Færøerne, en grønlandsk ret, Østre Landsret og Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, og Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland. Det er således den relevante grønlandske hhv. færøske myndighed, der har ansvaret for, at det pågældende tilbud kan varetage borgerens behov. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Sagsnr. 2022 - 1209 Doknr. 819656 Dato 08-02-2024 Offentligt L 95 - endeligt svar på spørgsmål 14 Socialudvalget 2023-24