URU alm. del - svar på spørgsmål 249, om redegørelse for Udenrigsministeriets såkaldt lukkede puljer, fra handels- og udviklingsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 249)
Aktører:
- Besvaret af: handels- og udviklingsministeren
- Adressat: handels- og udviklingsministeren
- Stiller: Jakob Ellemann-Jensen
URU - svar på spørgsmål 249.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/249/svar/1155497/1399982.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til handels- og udviklingsministeren af 22. august. URU alm. del - spørgsmål 249 stillet af Jakob Ellemann-Jensen (V). URU alm. del spørgsmål 249: Vil ministeren redegøre for Udenrigsministeriets såkaldte lukkede puljer, der er omtalt i Politiken den 22. august 2014, herunder puljernes størrelse og hvilke organisationer, der modtager bidrag fra puljerne, samt Udenrigsministeriets praksis, når der tildeles midler fra disse puljer (jf. ”Statsstøtte på 244 mio. kr. uddeles i det skjulte”, Politiken forsiden 22. august 2014)? Svar: I udviklingsbistanden stilles der en række puljer til rådighed for ansøgende danske organisationer og/eller virksomheder, som ønsker at bidrage til udviklingssamarbejdet. Formålet med disse puljer er blandt andet: 1) at understøtte mange mindre organisationer og virksomheders ønske om at arbejde med solidaritets- og udviklingsaktiviteter med partnerorganisationer i udviklingslandene og 2) at understøtte målrettede indsatsområder, hvor vi i Danmark har særlige ekspertiser og særlige prioriteter, som vi ønsker at fremme i samarbejdet med udviklingslandene. Disse puljer har forskellig karakter, men er ikke lukkede. Der findes således puljer, som er åbne for alle og til alle typer af tematiske aktiviteter. Den største administreres af Civilsamfund i Udvikling (CISU), er på 150 mio. kr. årligt og kan benyttes af både erfarne og mindre erfarne danske folkelige organisationer, som ønsker at arbejde i udviklingslandene. Også Renoverings- og forsendelsesbevillingen (10 mio. kr.) kan benyttes af alle organisationer, der formidler brugt udstyr, som kan anvendes i mange forskellige tematiske programmer. Der er også puljer, der er målrettet tematiske indsatser, herunder f.eks. aktiviteter i MENA- regionen under Det Arabiske Initiativ, klimaaktiviteter under miljøindsatsen, og danske virksomheders samarbejde med virksomheder i udviklingslandene under Danida Business Partnership initiativet. Endelig findes der puljer, som både er målrettet tematiske indsatser og de organisationer, der skønnes bedst at kunne varetage sådanne indsatser. Det er disse puljer, der omtales i Politiken den 22. august 2014. For de tematisk målrettede puljer, som kun kan søges af organisationer med særlige faglige kompetencer og lang erfaring indenfor de respektive tematiske områder, er de fagligt kompetente organisationer i praksis afgrænset til medlemmerne af de relevante paraplyorganisationer, der findes på de udvalgte tematiske områder. Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt 2 Paraplyorganisationer indenfor de valgte støtteområder besidder en faglig indsigt og et kendskab til deres medlemsorganisationer, der gør dem velegnede til at varetage forvaltningen af midler til særlige tematiske områder, og til at vejlede en særlig målgruppe af især mindre organisationer i hvordan de i praksis kan udføre udviklingsaktiviteter. Paraplyorganisationerne administrerer derfor puljemidlerne indenfor deres respektive tematiske områder. Der findes puljer, der er administreret af paraplyorganisationer, og som er målrettet et særligt tema og en særlig ansøgerkreds på følgende områder: 1) Handicapområdet, hvor Danske Handicaporganisationers (DH) 33 medlemsorganisationer (der repræsenterer ca. 325.000 medlemmer) kan søge midler fra en pulje på 42 mio. kr. (50 mio. kr. i 2013.) Midlerne er målrettet initiativer til fremme af handicappedes forhold i udviklingslandene. De danske handicaporganisationer samarbejder med deres søsterorganisationer i udviklingslandene om organisationsudvikling og kapacitetsopbygning, så organisationerne i udviklingslandene bliver bedre til organisering, lobby- og fortalerarbejde i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, øvrige FN konventioner såvel som danske udviklingsprioriteter. 2) Ungeområdet, hvor Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) 70 medlemsorganisationer (der repræsenterer op imod 600.000 medlemmer) kan søge midler fra en global pulje på 11 mio. kr. samt puljemidler på 4 mio. kr. under det Arabiske Initiativ målrettet initiativer i MENA- regionen. Midlerne er målrettet initiativer til at styrke unges deltagelse i udviklingen af demokratier og reformprocesser gennem aktiv deltagelse i civilsamfundet. 3) Kirkeligt udviklingsarbejde, hvor Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings (DMRU) 31 medlemsorganisationer (der repræsenterer ca. 40.000 medlemmer og ca. 65.000 bidragydere) i partnerskab med lokale kirker og andre organisationer i udviklingslandene kan søge om 18 mio. kr. (15 mio. kr. i 2013) målrettet udviklingsindsatser for fattige mennesker uanset religiøst tilhørsforhold. DMRU administrerer derudover også 2 mio. kr. årligt til en Nødhjælpspulje, som medlemsorganisationerne kan søge til akutte, lokale nødhjælpsindsatser. Danske Handicaporganisationers medlemmer kan til gengæld ikke søge om midler i den pulje, der administreres af CISU. I DUF og DMRU puljerne kan der kun bevilges projekter op til henholdsvis 750.000 og 1 mio. kr. For større projekter skal DUF og DMRU medlemmerne ansøge om midler fra den CISU administrerede pulje. Den første målrettede pulje til en paraplyorganisation blev givet i 1992 til DMRU til en projektpulje, og på samme måde fik DH en pulje i 1994 og DUF i 1995. Fra første færd har disse været beskrevet i de årlige finanslove. Værtsorganisationerne skal administrere puljerne i overensstemmelse med gældende danske udviklingspolitiske målsætninger og strategier samt de administrative retningslinjer for puljeordninger, som er offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Heraf fremgår blandt andet, at organisationerne skal iagttage god forvaltningsskik og vise omkostningsbevidsthed i 3 deres administration. Udenrigsministeriet har aftaler med hver enkelt værtsorganisation. Organisationerne skal hvert år indsende en ansøgning for det kommende år tillige med rapportering om opnåede resultater i det forgangne år samt regnskabsaflæggelse for pulje- midlerne tillige med den årlige revisionsrapport for organisationernes samlede virke. Der afholdes efterfølgende konsultationer med hver enkelt organisation, hvor materialet er genstand for en drøftelse, således at budgetter og planer for det kommende år efter evt. justering kan godkendes. Med mellemrum foretager Udenrigsministeriet kapacitetsanalyser af organisationerne gennemført af eksterne konsulenter. Derudover fører Udenrigsministeriet løbende tilsyn med organisationerne med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.
Brev til URU.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/249/svar/1155497/1399981.pdf
Udenrigsministeriet Til Udenrigsudvalget Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2014-16120 HCP 17. september 2014 Vedlagt fremsendes svar på URU alm. del spørgsmål 249 af den 22. august 2014 til handels- og udviklingsministeren stillet af Jakob Ellemann-Jensen (V). Mogens Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt