Fremsat den 8. februar 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 8. februar 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven
(Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur
og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for
videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring
af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret samt fastsættelse af indrejseforbud ved
overskridelse af en udrejsefrist m.v.)
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11.
september 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8.
juni 2021 og § 5 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for vurderin-
gen af, om der skal vejledes efter stk. 1, 2. pkt., få terminal-
adgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.«
2. § 7, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalel-
se fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til
hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i
stk. 2, 2. pkt.«.
3. I § 7, stk. 4-6, ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2, nr. 3,«.
4. § 7 a affattes således:
»§ 7 a. Hjælp til repatriering udbetales i følgende dele, jf.
dog § 14 a:
1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år, og 16.088,74 kr. pr. per-
son under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og
ankomst. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen
derudover betales for lægeordineret medicin til højst 1
års forbrug, medbragte nødvendige personlige hjælpe-
midler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler,
dog højst i alt 5.362,91 kr., og nødvendig vaccination i
Danmark, såfremt den pågældende har behov herfor.
2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning, udbetales 75.080,77 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år og samtidig modtager reintegrations-
bistand, jf. § 10, 91.169,5 kr. pr. person, der er fyldt 18
år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf.
§ 10, og 42.903,29 kr. pr. person under 18 år til hjælp
til indledende etablering.
3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales efter fortry-
delsesfristens udløb 85.806,59 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år til
hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidlige-
re opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har
nær familiemæssig tilknytning. For andre udlændinge
udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
48.266,21 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig
tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Stk. 2. For en dansk statsborger med dobbelt statsborger-
skab udbetales hjælp til repatriering i følgende dele, jf. dog
§ 14 a:
1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år, og 16.088,74 kr. pr. person
under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og an-
komst, når den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det dan-
ske statsborgerskab. Der kan efter ansøgning forud for
udrejsen derudover betales for lægeordineret medicin
til højst 1 års forbrug, medbragte nødvendige person-
lige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller andre
hjælpemidler, dog højst i alt 5.362,91 kr., og nødvendig
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2023-24
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2023-6850
CS001700
vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har
behov herfor.
2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning, udbetales 75.080,77 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år og samtidig modtager reintegrations-
bistand, jf. § 10, 91.169,5 kr. pr. person, der er fyldt 18
år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf.
§ 10, og 42.903,29 kr. pr. person under 18 år til hjælp
til indledende etablering i det pågældende land.
3) Der udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år til hjælp
til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har
nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende
på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, der er omfat-
tet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommu-
nens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. §
7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder,
udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år til hjælp
til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, når den pågældende derud-
over fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøg-
ning kan fristen i 1. pkt. forlænges med op til 12 måne-
der. Ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal, medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 1. pkt. Ansøgningen indgives
til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har udbe-
talt første del af repatrieringsstøtten.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 14 a, efter
ansøgning hæve beløbet, der udbetales til dækning af udgif-
ter til afrejse og ankomst umiddelbart før udrejsen, jf. stk.
1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, til brug for transport af personlige
ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr med
højst 10.725,82 kr. pr. person mod et tilsvarende fradrag
i beløbet, der udbetales til hjælp til indledende etablering
efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-
knytning, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om betingelserne for og fremgangsmå-
den ved udbetaling af hjælp til repatriering.«
5. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a,
stk. 2, nr. 3,«.
6. I § 9, stk. 1, 5. pkt., og § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4« til: »§ 7 a, stk.
1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3«.
7. § 10, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalel-
se fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til
hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i
stk. 4, 2. pkt.«.
8. § 14 affattes således:
»§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 11, og § 7 a, er
fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat
i 2017-niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 2
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17.
august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni
2021 og § 5 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Efter 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen
træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlæn-
ding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 2.
Stk. 2. Træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at en
udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9
c, stk. 2, sender Hjemrejsestyrelsen afgørelsen til Udlændin-
gestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse
af, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse.«
2. I § 20, stk. 1, indsættes efter »en udlænding«: », der har
pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« og »når der er meddelt
afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder
ansøgningen herom,« udgår.
3. I § 20, stk. 2, indsættes efter »en udlænding«: », der har
pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« og »når udlændingen er
meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen
frafalder ansøgningen herom« udgår.
4. I § 20 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner
skal efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen videregive op-
lysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende udlændinge,
der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang
det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om udlændin-
gens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træf-
fes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for
lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.«
5. I § 22, stk. 1, indsættes efter »stk. 4, 2. pkt.,«: »stk. 7«.
2
6. I § 22, stk. 3, ændres »§§ 3 og 4,« til: »§ 3, § 3 a, stk. 1,
om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 2, § 4,«.
7. I § 22, stk. 7, indsættes efter »§ 18«: »og Hjemrejsestyrel-
sens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding ikke
er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,«.
§ 3
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 572 af 31.
maj 2010, § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9 c, stk. 2, ændres »ansøgning« til: »afgørelse fra
Hjemrejsestyrelsen, om at en udlænding er udsendelseshind-
ret, som lægges til grund ved afgørelsen af sagen,«.
2. I § 9 c, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »udsendelsesbestræ-
belserne«: », jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1,«.
3. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »træffer af egen drift afgø-
relse om« til: »behandler af egen drift sager om«, og »hvis
grundlaget fortsat er til stede« udgår.
4. § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
5. § 19, stk. 11, ophæves.
6. To steder i § 19 a, stk. 1, indsættes efter »inddrages«:
»eller nægtes forlænget«.
7. I § 19 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »jf. stk. 7 eller 8«, og efter
»internationale forpligtelser« indsættes: », jf. dog stk. 2, 3.
pkt., og § 19, stk. 7 og 8«.
8. I § 19 a, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Endvidere finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse
om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulig-
hed for varigt ophold. Ved afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, finder § 19, stk. 7 og 8,
anvendelse.«
9. § 19 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når en af betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3,
og stk. 4, 2. pkt., er opfyldt, skal en opholdstilladelse inddra-
ges eller nægtes forlænget, medmindre dette med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
§ 26, stk. 2«.
10. I § 46, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration«: », jf. dog stk. 3«.
11. I § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres »afgørelse om meddelelse
af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse
af et allerede meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 9,«
til: »afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrej-
sestyrelsen, der konstaterer, at udlændingen ikke udrejser i
overensstemmelse med en udrejsefrist, og afgørelser efter §
32, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 9,«.
§ 4
I lov nr. 1190 af 8. juni 2021 om ændring af
repatrieringsloven m.v. (Regulering af ydelsesstruktur og
udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering, indhentelse af
udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret,
nægtelse af repatrieringsstøtte af hensyn til statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden,
ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering
m.v.), foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, ophæves.
2. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
3. § 5, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 3-6 og 8, og
§ 4.
Stk. 3. § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1-2, finder ikke
anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager om opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der er indgi-
vet eller forelagt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Terminaladgang til indkomstregistret for kommuner til brug for den dedikerede vejledningspligt om repatrie-
ring
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af sammensætning og tidspunkt for udbetaling af hjælp til repatriering
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssige tilknytning
2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave
2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv
2.2.1.4. Etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæs-
sig tilknytning
2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelsesmuligheder og transport af sådant udstyr
2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning
2.2.1.7. Lægeordineret medicin
2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler samt nødvendig vaccination i Danmark
2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn
2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m.v.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering
2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering
2.2.2.3. Modregning i anden del af hjælp til repatriering
2.2.2.4. Tredje del af hjælp til repatriering
2.2.2.5. Fastsættelse af nærmere regler om hjælp til repatriering
2.3. Høring af politiet i alle sager om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand
4
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering
2.3.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand
2.3.1.3. Indhentelse af udtalelse fra politiet i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering og reintegrationsbi-
stand
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse samt videregivelse af
helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse
2.4.1.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse
2.4.2.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke
2.5. Ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Fastsættelse af indrejseforbud, hvis en udlænding ikke overholder en fastsat udrejsefrist
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Tydeliggørelse af reglerne om vurderingen ved afgørelser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
5
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forenkle og smidiggøre myn-
dighedernes sagsbehandling på udlændingeområdet. Lovfor-
slaget indeholder en række forslag til ændringer og præci-
seringer af regler i repatrieringsloven, hjemrejseloven og
udlændingeloven.
Det er vigtigt, at udlændinge, der på trods af et længere
ophold i Danmark ikke har opnået en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet, vejledes fokuseret om repatriering. Kom-
munerne har derfor pligt til at afholde dedikerede vejled-
ningssamtaler med udlændinge, som er omfattet af repatrie-
ringsloven, og som har haft opholdstilladelse i Danmark i
minimum fem år og har modtaget kontanthjælpslignende
ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i
forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold,
som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med
økonomisk støtte fra den danske stat.
Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre
kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som
skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatrie-
ring.
Med lovforslaget foreslås det således, at der tilvejebringes
hjemmel til, at kommunerne kan få adgang til borgernes
indkomst- og ydelseshistorik i indkomstregistret til brug for
vurderingen af, hvilke udlændinge der skal modtage en de-
dikeret vejledningssamtale om mulighederne for at modtage
repatrieringsstøtte.
Endvidere skal repatrieringsstøtte alene bevilges og udbeta-
les til dem, der ønsker at udrejse af Danmark for at etablere
sig på ny. Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker
derfor, at en større andel af den samlede repatrieringsstøt-
te først udbetales efter personens indrejse i repatrieringslan-
det. Samtidig ønsker ministeriet at øge motivationen for de
pågældende til reelt at indrejse i repatrieringslandet i over-
ensstemmelse med afgørelsen om hjælp til repatriering samt
at forenkle ydelsesstrukturen med henblik på at understøtte
en mere hensigtsmæssig og enkel administration af sagerne i
kommunerne.
Det foreslås på den baggrund at indføre en ny ydelsesstruk-
tur for repatrieringshjælpen. Hensigten med den foreslåede
ydelsesstruktur er at begrænse muligheden for misbrug af
repatrieringsordningen og samtidig forenkle kommunernes
sagsbehandling i sager om repatriering.
Baggrunden for forslaget er, at der ved lov nr. 1190 af 8. juni
2021 blev vedtaget den her foreslåede ændring af udbeta-
lingstidspunkt og ydelsesstruktur for repatrieringsordningen
af et bredt flertal af Folketinget bestående af den daværen-
de regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Kristendemokraterne og Inger Støjberg (UFG).
Ikrafttræden af disse ændringer fra lov nr. 1190 af 8. juni
2021 skulle fastsættes af udlændinge- og integrationsmini-
steren ved bekendtgørelse, men ændringerne blev på grund
af stigende udfordringer med den praktiske udbetaling af
hjælp til repatriering aldrig sat i kraft.
Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 blev der bl.a. indsat en
ny § 14 a i repatrieringsloven og gennemført ændringer
af forskellige henvisninger i loven. Ændringerne blev ikke
gennemført i de dele af repatrieringsloven fra lov nr. 1190 af
8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.
Hvis ændringerne fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 sættes
i kraft, vil henvisningerne i bestemmelserne som følge af
ændringerne fra lov nr. 452 af 20. april 2022 ikke være
korrekte.
Da der rent lovteknisk ikke kan foretages ændringer i en æn-
dringslov, der endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelserne i
§ 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
skulle ophæves og nyaffattes.
Der skal med forslaget ikke ske materielle ændringer i for-
hold til, hvad der blev vedtaget med § 1, nr. 13, 14, 22, 28
og 37, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021. Bemærkningerne til de
foreslåede ændringer er derfor i vidt omfang identiske med
bemærkningerne fra det tidligere lovforslag, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 9-15.
Det foreslås samtidig, at udlændinge- og integrationsmini-
steren – som det også er tilfældet i dag – fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af bestemmelserne om den ændre-
de ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt, da fremgangs-
måden ved den praktiske udbetaling af navnlig anden rate
fortsat er under afklaring i Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet.
Med lovforslaget foreslås det desuden, at kommunalbesty-
relsen fremover i alle sager om udbetaling af hjælp til repa-
triering og alle sager om reintegrationsbistand skal indhente
en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes
at have til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
6
offentlige orden forud for, at der træffes en afgørelse om ud-
betaling af hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand.
Til brug for Hjemrejsestyrelsens behandling af sager om
udsendelse af udlændinge, der ikke har ret til at opholde
sig i Danmark, er det væsentligt, at Hjemrejsestyrelsen har
adgang til de oplysninger, der er af væsentlig betydning
for at kunne planlægge og gennemføre udsendelse af ud-
lændinge uden lovligt ophold, herunder på en sundhedsmæs-
sigt forsvarlig måde. Oplysningerne om udlændinge uden
lovligt ophold skal således bidrage til at sikre en effektiv
hjemrejseindsats. Det foreslås derfor at udvide målgruppen
for, hvilke udlændinge der er omfattet af hjemrejselovens
§ 20, stk. 1 og 2, der i dag alene omfatter udlændinge,
der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har
frafaldet ansøgning herom. Der er med henblik på at under-
støtte en effektiv hjemrejseindsats behov for, at hjemlen
til at videregive oplysninger, der er indgået i en sag om
opholdstilladelse, omfatter alle udlændinge, der har pligt til
udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1. Desuden forslås det
at indsætte en ny § 20, stk. 3, med det formål at etablere
hjemmel til at forpligte myndigheder, institutioner og sund-
hedspersoner til efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen at
videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende
udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i
det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af,
om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om
der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med
planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der
er behov for medicin i forbindelse med udsendelsen.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af
reglerne om opholdstilladelse på grund af udsendelseshin-
dringer, således at Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret efter bestem-
melsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som Udlændinge-
styrelsen skal lægge til grund ved afgørelsen af, hvorvidt der
kan meddeles opholdstilladelse.
Formålet med lovforslaget er endvidere at minimere og
forenkle sagsgangen i de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen
konstaterer, at en udlænding ikke har overholdt en fastsat
udrejsefrist. Med lovforslaget foreslås det således at give
Hjemrejsestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om ind-
rejseforbud i de situationer, hvor der i forbindelse med en
udrejsekontrol konstateres, at en udlænding ikke har over-
holdt en fastsat udrejsefrist.
Forenklingen består i, at Hjemrejsestyrelsen kan fastsætte et
indrejseforbud i forlængelse af, at det ved en udrejsekontrol
konstateres, at udlændingen ikke er udrejst inden udløbet
af udrejsefristen, i stedet for at Hjemrejsestyrelsen skal an-
mode enten Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration om at træffe afgørelse
herom.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til nogle justeringer
med det formål at tydeliggøre, hvilke regler der gælder om
den vurdering, der skal foretages ved visse afgørelser om
afslag på forlængelse af opholdstilladelser, herunder afslag
på forlængelse af opholdstilladelse til flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge. Forslagene vil ikke medføre
materielle ændringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Terminaladgang til indkomstregistret for kommuner
til brug for den dedikerede vejledningspligt om repatrie-
ring
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke i repatrieringsloven eller anden lovgivning
hjemmel til, at kommunerne i relation til den dedikerede
vejledningspligt kan få terminaladgang til oplysninger i ind-
komstregistret.
Det følger af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen vejleder systematisk om mulighederne for at
modtage hjælp til repatriering i forbindelse med den særlige
integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i
øvrigt er anledning hertil.
Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til ved en dedikeret samtale at vejlede
udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i mi-
nimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælpslignende
ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, om mulig-
hederne for at modtage hjælp til repatriering. Den dedikere-
de vejledning sker ved en selvstændig samtale, som afholdes
minimum hvert andet år.
Hvis udlændingen kommer kortvarigt i beskæftigelse, men
dernæst modtager kontanthjælpslignende ydelser igen, vil
den pågældende således skulle indkaldes til en ny dedikeret
vejledningssamtale, når der er gået mere end to år siden
den seneste dedikerede vejledningssamtale, og udlændingen
opfylder betingelserne om at have modtaget kontanthjælps-
lignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.
Det er ikke en betingelse for pligten til at indkalde til en
dedikeret vejledningssamtale om repatriering, at den pågæl-
dende på tidspunktet for indkaldelsen til eller afholdelsen af
samtalen modtager en kontanthjælpslignende ydelse eller er
i kontaktforløb hos kommunen.
Samtalen forudsættes af hensyn til kommunens administra-
tion placeret i forlængelse af en obligatorisk samtale, som
den pågældende i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
vil blive indkaldt til hos kommunen. Samtalen vil i visse
tilfælde kunne lægges uafhængigt af en obligatorisk samtale,
herunder i tilfælde af, at udlændingen ikke har et kontaktfor-
løb hos kommunen.
Kommunalbestyrelsen underretter efter repatrieringslovens
§ 5, 3. pkt., Udlændinge- og Integrationsministeriet eller
den myndighed, organisation eller forening, som ministeriet
har overladt rådgivningsopgaven til, når en person udtryk-
ker ønske om at vende tilbage til sit hjemland, tidligere
7
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning.
Oplysninger om indtægtsforhold, herunder oplysninger om,
at en person gennem længere tid har modtaget kontant-
hjælpslignende ydelser, har betydning for, om en person
omfattet af repatrieringsloven skal modtage en dedikeret
vejledningssamtale om mulighederne for at modtage repa-
trieringsstøtte.
Oplysninger om indkomst og udbetaling af ydelser kan fin-
des i indkomstregistret.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023 med sene-
re ændringer, at kommunale og statslige myndigheder, aner-
kendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lovens
§ 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregis-
tret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgiv-
ning kan få sådan adgang.
Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af ho-
vedloven, lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstre-
gister. Om baggrunden for og rækkevidden af bestemmel-
sen er i de almindelige bemærkninger jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3420-3422, bl.a. anført, at Skatte-
ministeriet på grund af registrets karakter og meget store
omfang har fundet det rigtigst, at registret etableres ved lov,
og at spørgsmålet om terminaladgang til registret ligeledes
reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den
relevante særlovgivning. Det er anført, at lovforslaget derfor
ledsages af et følgelovforslag, der bl.a. har til formål at
tilvejebringe sådanne udtrykkelige bestemmelser om termi-
naladgang. Det er anført, at adgangen til indhentelse og
videregivelse af oplysninger fra registret i øvrigt derimod
alene reguleres af de almindelige regler herom, herunder
navnlig persondatalovens (nu databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven) regler.
I bemærkningerne til § 7, stk. 1, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3452-3453, er bl.a. anført, at det
foreslås, at kommunale og statslige myndigheder, anerken-
dte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågæl-
dende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan ter-
minaladgang til indkomstregistret. Det er anført, at det så-
ledes er et krav for at få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig
lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Det er
også anført, at terminaladgang kun vil kunne opnås i det
omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger
fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til
oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkel-
te myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil
kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens
(nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven)
regler, og at det således i forbindelse med etablering af ter-
minaladgang til indkomstregistret konkret vil skulle overve-
jes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og
om der på det enkelte område kan gives en mere begrænset
adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er endelig
anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke
må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke
har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018
om et indkomstregister, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1238 af 26. august 2022, kan myndigheder og andre indhen-
te oplysninger fra indkomstregistret via webservice-opslag
eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et
indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatte-
forvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov
om et indkomstregister.
Kommunerne har således på nuværende tidspunkt ikke
hjemmel til terminaladgang til indkomstregistret til vurde-
ring af, om der skal ske dedikeret vejledning om mulighed
for hjælp til repatriering, idet der ikke er en sådan udtrykke-
lig hjemmel til brug for kommunernes vejledningspligt efter
repatrieringsloven.
I repatrieringslovens § 10, stk. 12, er der alene hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen til brug for behandling af sager om
udbetaling af reintegrationsbistand, kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret.
Kommunernes adgang hertil blev indført med henblik på
at lette og effektivisere udmåling af fradrag i reintegrations-
bistanden samt forbedre kontrolmulighederne til brug for
bekæmpelse af misbrug med sociale ydelser.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at vejledning om repatrieringsordningen, herunder de dedi-
kerede vejledningssamtaler, er et vigtigt element i forhold til
at få flere personer med lovligt ophold til at gøre brug af
repatrieringsordningen og rejse frivilligt hjem.
Den dedikerede vejledningspligt blev indført ved lov nr.
1190 af 8. juni 2021 af et bredt flertal i Folketinget som led
i ønsket om at etablere en mere virkningsfuld vejledning om
repatriering.
Den dedikerede vejledning er således fokuseret på udlæn-
dinge, som på trods af et længerevarende ophold på mere
end 5 år i Danmark ikke har opnået en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet, og som har modtaget kontanthjælpslignen-
de ydelser i mere end halvandet år ud af de seneste tre år, og
for hvem en dedikeret vejledningssamtale om mulighederne
på repatrieringsordningen således kan være hensigtsmæssig.
Med indførelsen af de dedikerede vejledningssamtaler har
der vist sig et behov for at smidiggøre kommunernes arbej-
de med at identificere borgere i kommunen, som skal mod-
tage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering. Det
har særligt vist sig administrativt tungt for kommunerne at
8
klarlægge, i hvilket omfang en udlænding, der er flyttet til
kommunen inden for de seneste 36 måneder, har modtaget
kontanthjælpslignende ydelser i en anden kommune i løbet
af perioden.
Det foreslås derfor, at der tilvejebringes hjemmel i repatrie-
ringslovens § 5, stk. 2, til, at kommunalbestyrelsen kan få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug
for vurderingen af, om der skal vejledes efter § 5, stk. 1, 2.
pkt.
Det vil smidiggøre kommunernes arbejde med at vurdere,
om der skal ske vejledning om mulighederne for at modta-
ge hjælp til repatriering, hvis kommunerne kan indhente
oplysninger fra indkomstregistret om indtægtsforhold og
ydelseshistorik, som kan vise, om en udlænding, som har
haft opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, har mod-
taget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse i mindst 18 ud af de
seneste 36 måneder.
Kommunerne vil navnlig kunne anvende adgangen som led
i vurderingen af, om der skal ske vejledning af udlændin-
ge, som er tilflyttet kommunen, og hvor eventuelt tidligere
modtagne ydelser udbetalt af den tidligere bopælskommune
ikke er registreret i tilflytterkommunens fagsystemer.
Oplysninger fra indkomstregisteret, herunder oplysninger
om, at en person gennem længere tid har modtaget kontant-
hjælpslignende ydelser, vil ligeledes – i det omfang kommu-
nen finder det relevant – kunne anvendes som supplement
til kommunernes generelle arbejde med at vurdere, hvilke
personer der er omfattet af målgruppen for en dedikeret
vejledningssamtale.
Efter ikrafttrædelse af bestemmelsen vil den enkelte kom-
mune skulle indgå en aftale med Skatteforvaltningen om,
hvilke oplysninger kommunerne kan få adgang til i ind-
komstregistret.
Der henvises til afsnit 3 om forholdet til de databeskyttelses-
retlige regler og til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærknin-
gerne hertil.
2.2. Ændring af sammensætning og tidspunkt for udbe-
taling af hjælp til repatriering
2.2.1. Gældende ret
Repatrieringsloven omfatter en række former for hjælp til
repatriering, som en person kan modtage efter loven. Re-
patrieringshjælpen udbetales som led i personens tilbage-
venden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-
ning. Det beror i nogen grad på en konkret vurdering af
den enkelte persons forhold, om den pågældende selv har
tilstrækkelige midler til repatrieringen, og i hvilket omfang
der i givet fald kan ydes støtte.
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen efter ansøgning yder hjælp til repatriering
til en person omfattet af repatrieringsloven. Der kan kun
udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har mid-
ler hertil og ønsker at vende tilbage til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at ta-
ge varig bopæl. Hjælp til repatriering udbetales som led
i personens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. Ved vurderingen af, om personen har midler til
repatriering, ser kommunalbestyrelsen bort fra formuebeløb,
herunder i form af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr.
for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller, jf. § 7, stk. 11.
Hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra Dan-
mark til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
udgifter til transport af personlige ejendele eller hjælp til
udgifter til køb af personligt bohave, udgifter til transport
af erhvervsudstyr, etableringshjælp, køb af erhvervsudstyr,
sygeforsikring i op til 4 år i hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, udgifter til nødvendige personli-
ge hjælpemidler og nødvendig vaccination samt udgifter til
skolegang, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-10, jf.
nedenfor. Satserne reguleres årligt.
Hjælp til etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, udgif-
ter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6, og udgifter til skolegang,
jf. § 7 a, stk. 1, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlings-
udgifter, jf. § 7 a, stk. 4, udbetales i to dele, jf. § 7 a, stk.
2-5, således at første del af hjælpen udbetales ved tilbage-
venden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til repatriering efter fortrydelsesrettens udløb, dvs.
efter 12 på hinanden følgende måneder, der efter ansøgning
kan forlænges op til i alt 24 måneder. For andre udlændin-
ge udbetales den resterende del af hjælp til repatriering 12
måneder efter udrejsen af Danmark. For danske statsborgere
med dobbelt statsborgerskab udbetales den resterende del af
hjælp til repatriering, når den pågældende på baggrund af en
ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborger-
skab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark
fremlægger dokumentation for, at den pågældende og den-
nes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst
fra det danske statsborgerskab. Der kan herved henvises til
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2-5.
Efter bemærkningerne til loven er formålet med opdeling
af udbetaling af hjælp til repatriering at forhindre misbrug
af ordningen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
1246. Opdelingen af støtten øger samtidig motivationen til
at blive i hjemlandet.
9
Den enkelte person skal selv rette henvendelse til de danske
myndigheder med oplysninger om nuværende adresse og
bankforbindelse for at få udbetalt den sidste del af hjælpen.
2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning
Der kan efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1, ydes
hjælp til udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning. Hjælpen omfatter alle
transportomkostninger for personen fra bopælen i Danmark
til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet. Hjemrejsen skal
foretages så billigt som muligt.
2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til ud-
gifter til køb af personligt bohave
Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 2, kan der ydes
hjælp til udgifter på højst 34.147 kr. (2024-niveau) pr. per-
son til transport af personlige ejendele eller hjælp til køb af
personligt bohave. Den enkelte kan således vælge enten at få
støtte til transport af personlige ejendele eller en startpakke
til køb af bohave for samme beløb, som der kan ydes i
transportstøtte.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 196 som fremsat, side 7,
at hvis der ønskes hjælp til transport af personlige ejendele,
skal transporten til bestemmelsesstedet ske billigst muligt og
kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v. Hvis der i stedet
vælges tilskud til køb af personligt bohave, er det ikke en
betingelse for udbetalingen, at den pågældende dokumente-
rer at have udgifter svarende til 34.147 kr. forbundet med
køb af nyt bohave i hjemlandet eller det tidligere opholds-
land. Der er ikke krav om eftersendelse af dokumentation
for køb af nyt bohave.
2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens
eller dennes families erhverv
Der kan efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, ydes
hjælp til udgifter til transport af erhvervsudstyr. Der kan
ydes støtte på op til 17.993 kr. (2024-niveau) til transport af
forskelligt udstyr, der er nødvendigt for personen eller den-
nes families erhverv i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning. Det er således et krav, at udstyret er nødvendigt
i forhold til erhvervet.
2.2.1.4. Etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning
Hjælp til etablering efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1,
nr. 4, udgør indtil 155.417 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og indtil 47.401 kr. pr. person, der er under 18 år (2024-
niveau). Hjælpen udbetales i to dele, hvoraf indtil henholds-
vis 62.166 kr. (2024-niveau) pr. person og indtil 18.960
kr. (2024-niveau) pr. person – svarende til 40 pct. af det
samlede beløb – udbetales i forbindelse med tilbagevenden,
mens det resterende beløb udbetales efter fortrydelsesrettens
udløb, eller, for de udlændinge, som ikke har fortrydelsesret,
12 måneder efter udrejsen fra Danmark, jf. lovens § 7 a,
stk. 2. For at forhindre misbrug af repatrieringsordningen og
samtidig øge den enkelte udlændings motivation til at blive
i hjemlandet vedtog Folketinget i folketingsåret 2003-04 en
opdeling af etableringshjælpen – der tidligere udgjorde et
engangsbeløb, som havde til formål at støtte personen på
tidspunktet for tilbagevenden – således at denne udbetales i
to dele, jf. herved lov nr. 1157 af 19. december 2003.
2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelses-
muligheder og transport af sådant udstyr
Det følger af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at
kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter på højst
17.993 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til
at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder i hjem-
landet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning, samt udgif-
ter på højst 23.237 kr. til transport af sådant udstyr (2024-
niveau). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4503, at det
ikke er en betingelse, at erhvervsudstyret skal anvendes af
den enkelte udlænding selv, men den pågældende skal selv
deltage i erhvervet. Der er således mulighed for, at flere
personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af
erhvervsudstyr.
Det er en betingelse, at udstyret skal være egnet til at frem-
me udlændingens beskæftigelsesmuligheder, og at udlæn-
dingen fremlægger en erhvervsplan med henblik på at kunne
få bevilget støtten, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A,
L 196 som fremsat, side 13.
2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet, det tidli-
gere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har
nær familiemæssig tilknytning
Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 6,
ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, til personer, der på tids-
punktet for tilbagevenden er fyldt 18 år, hvis der ikke på
anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 8.707
kr. pr. år i op til fire år, dvs. at hjælpen i alt højst kan udgøre
34.828 kr. pr. person over 18 år.
Hjælp til udgifter til sygeforsikring udbetales i to dele, jf.
repatrieringslovens § 7 a, stk. 3. Første del af hjælpen, sva-
rende til udgifter til det første år, udbetales ved tilbageven-
den. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat,
side 5, at det er en betingelse for udbetaling af første del
af hjælpen, at der fremvises dokumentation for betalt forsik-
ring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindel-
se med ophold i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
10
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-
knytning, kan første udbetaling ske på baggrund af et tilbud
om forsikring. Anden del af hjælp til udgifter til sygesikring
udgøres af den hjælp, kommunen har bevilget for andet,
tredje og fjerde år. For udlændinge, der har fortrydelsesret,
udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring efter
fortrydelsesfristens udløb. For andre personer udbetales den
resterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter
udrejsen af Danmark.
Det er i nogle lande ikke muligt eller meget vanskeligt at
tegne en sygeforsikring. Kommunalbestyrelsen kan på den
baggrund efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 4, i stedet for
at yde hjælp til udgifter til sygesikring, jf. § 7 a, stk. 1, nr.
6, når sygeforsikring ikke eller kun meget vanskeligt kan
tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udbetale
8.707 kr. pr. år i op til fire år med det formål at dække be-
handlingsudgifter, dvs. i alt højst 34.828 kr. (2024-niveau).
Hjælp til behandlingsudgifter udbetales i to dele, jf. lovens §
7 a, stk. 4, således at hjælp til udgifter til det første år udbe-
tales ved tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholds-
land eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning. For udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælp til udgifter efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre personer udbetales den resterende del af
hjælp til udgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side
16, at der ikke stilles krav om, at personen skal fremlægge
dokumentation for afholdte behandlingsudgifter.
2.2.1.7. Lægeordineret medicin
Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 7,
ydes støtte til dækning af udgifter til nødvendig lægeordine-
ret medicin til højst 1 års forbrug. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99,
tillæg A, side 4503-4504, at medicinen forudsættes så vidt
muligt indkøbt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning. Hvis medicinen har be-
grænset holdbarhed, kan udgifterne til indkøb af medicinen
i hjemlandet dog dækkes ved forudbetaling. Det er en be-
tingelse for at dække udgifter til nødvendig lægeordineret
medicin, at personen ved en lægeerklæring dokumenterer at
have behov for medicinen i den pågældende periode. Der
er ikke fastsat en grænse for størrelsen af beløbet, der kan
bevilliges til medbragt lægeordineret medicin.
2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler
samt nødvendig vaccination i Danmark
Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 8, kan der ydes
støtte til udgifter til medbragte nødvendige personlige hjæl-
pemidler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler. Der
kan dog højst ydes støtte til udgifter, der beløber sig til op til
7.594 kr. (2024-niveau).
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1252, at kommunal-
bestyrelsen kan bevillige beløbet til en person, der under
sit ophold i Danmark har brugt hjælpemidler, og hvor det
skønnes, at den pågældende person fortsat vil have behov
for disse hjælpemidler. Det er en forudsætning for bevilling
af hjælpen, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og at
personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i
den pågældende periode.
Der kan endvidere efter bestemmelsen ydes støtte til ud-
gifter til nødvendige forebyggende vaccinationer i Dan-
mark. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med oplys-
ning af sagen anmode om en erklæring fra læge, hospital,
institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses
for at være nødvendig i det konkrete tilfælde, jf. Folketings-
tidende 2003-04, tillæg A, side 1252.
2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn
Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 9, kan der ydes
hjælp til skoleudgifter på 580 kr. pr. måned pr. barn i op
til fire år. Et barn, som repatrierer, vil således kunne modta-
ge 6.960 kr. om året i hjælp til udgifter til skolegang de
første fire år efter repatriering har fundet sted, dvs. i alt
27.840 kr. (2024-niveau). Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
L 174 som fremsat, side 6, at det i forbindelse med hjæl-
pen til skoleudgifter ikke er en betingelse for udbetaling,
at forældrene dokumenterer at have udgifter forbundet med
barnets skolegang i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning. Det er endvidere ikke en betingelse at barnet,
på tidspunktet for familiens repatriering er startet i skole i
Danmark.
Hjælp til skoleudgifter udbetales i to dele, jf. repatrieringslo-
vens § 7 a, stk. 5, således at 25 pct. af det beløb, der i alt
kan ydes efter bestemmelsen, udbetales i forbindelse med
udrejsen fra Danmark, mens den resterende del udbetales 12
måneder efter udrejsen af Danmark. For de udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, udbetales beløbet efter fortrydelsesfristens udløb. Det er
en betingelse for udbetaling af den resterende del af repa-
trieringshjælpen, at familien fremlægger dokumentation for,
at barnet er indskrevet i en skole i hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
L 174 som fremsat, side 6, at opdelingen af udbetaling af
hjælp til skoleudgifter sikrer, at familien har mulighed for
at afholde eventuelle omkostninger, der er forbundet med
indskrivningen af barnet i skole, herunder eventuelt indmel-
delsesgebyr samt køb af skoleuniform og skolebøger m.v.,
samtidig med at mulighederne for misbrug af ordningen
mindskes. Det er derimod ikke en betingelse for udbetaling
af første del, at der fremvises dokumentation for, at barnet er
indskrevet i skole, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
174 som fremsat, side 6.
11
2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m.v.
Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 10, kan der ydes
hjælp til udgifter på højst 11.382 kr. (2024-niveau) pr. per-
son til anskaffelse af nationalitetspas m.v. Det er således
muligt for en person at søge om hjælp til at få dækket even-
tuelle udgifter, der er forbundet med fremskaffelse af natio-
nalitetspas, identitetspapirer eller lignende, som kan være en
nødvendighed for at vende tilbage, herunder rejseudgifter i
forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade i
Danmark eller i udlandet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 196 som fremsat, side 9,
at det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter bestem-
melsen, at den pågældende udlænding dokumenterer at have
haft udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitetspas,
identitetspapirer eller lignende rejsedokumenter. Udgifter til
transport m.v. afholdes billigst muligt.
Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at
repatrieringsordningen skal være attraktiv for de personer,
der er omfattet af repatrieringsloven og ønsker at vende
tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land,
hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.
Samtidig ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at
mindske muligheden for misbrug af repatrieringsordningen
ved, at en større andel af den samlede hjælp til repatriering
udbetales efter personens tilbagevenden, ligesom ministeriet
ønsker at øge motivationen for den pågældende til reelt at
indrejse i repatrieringslandet i overensstemmelse med afgø-
relsen om hjælp til repatriering.
Det er herudover Udlændinge- og Integrationsministeriets
hensigt at skabe en større klarhed og overblik over ydelses-
strukturen, så den enkelte person i højere grad kan gennem-
skue, hvilket konkret beløb den pågældende kan forvente at
få udbetalt ved bevilling af hjælp til repatriering efter repa-
trieringsloven. Der kan i dag være store spænd mellem de
samlede bevilligede beløb, da der for så vidt angår en ræk-
ke af de nuværende ydelsestyper skal foretages en konkret
vurdering af hver enkelt persons behov for den enkelte ydel-
se. Det er således ønsket med ændringen at gøre det mere
gennemskueligt, hvilket konkret beløb den enkelte repatrie-
rende og dennes familie samlet set kan forvente at modtage i
forbindelse med udbetalingen af repatrieringshjælpen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker samtidig at
forenkle ydelsesstrukturen med henblik på at understøtte en
mere hensigtsmæssig og enkel administration af sagerne i
kommunerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det
ikke kan forventes, at kommunerne har det kendskab til alle
relevante tredjelande, der er nødvendigt for f.eks. at kunne
vurdere indholdet og relevansen af en erhvervsplan, som i
dag skal fremlægges for kommunen for at kunne få bevilget
støtte til indkøb af erhvervsudstyr. Ministeriet ønsker på
den baggrund – med henblik på at lette kommunernes sags-
behandling – at der i forbindelse med behandlingen af en
ansøgning om repatrieringshjælp skal foretages væsentligt
færre vurderinger af behovet for forskellige ydelsestyper,
som bl.a. forudsætter et nøje kendskab til det land, hvortil
den pågældende repatrierer.
Der er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse grund til at omstrukturere og opdele ydelsesstruk-
turen på en ny måde. Dette gælder både for så vidt angår
de enkelte typer af hjælp til repatriering, som det foreslås
fremover skal være faste beløb, samt for muligheden for
dækning af konkrete udgifter til medicin m.v., og tidspunk-
tet for, hvornår hjælp til repatriering udbetales.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at hjælp til repatriering bør udbetales i tre dele, således at
den første del af den samlede hjælp til repatriering skal
udbetales umiddelbart før udrejsen. Denne del vil som ud-
gangspunkt alene dække udgifter til rejsen og den indle-
dende, kortsigtede etablering i hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-
miliemæssig tilknytning, indtil udbetalingen af anden del af
repatrieringshjælpen. Den anden del af repatrieringshjælpen,
som forudsættes udbetalt kort tid efter repatrieringen, vil
som udgangspunkt dække hjælp til etableringen efter indrej-
sen i repatrieringslandet. Den tredje del vil dække hjælp til
den endelige etablering efter repatrieringen.
Det foreslås således, at de op til ti forskellige former for
hjælp til repatriering, som den samlede hjælp til repatriering
i dag kan udgøres af, forenkles og samles på færre former
for hjælp til repatriering. Det foreslås endvidere, at hjælp til
repatriering udbetales ad tre omgange, jf. dog lovens § 14 a.
Den foreslåede ordning vil betyde, at nogle af de nuværende
ydelsestyper vil bortfalde, og at der samtidig vil blive stillet
færre dokumentationskrav i forbindelse med de ydelsesty-
per, der fortsat vil indgå i den foreslåede ordning.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
ordningen herefter vil være lettere at administrere for kom-
munerne og lettere at gennemskue for den enkelte borger.
En sådan ændring har endvidere til hensigt at mindske risi-
koen for misbrug af ordningen ved, at en person får udbetalt
en væsentlig andel af den samlede repatrieringshjælp her i
landet uden at repatriere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbin-
delse, at det vil være hensigtsmæssigt, at den tredje del af
hjælpen til repatriering, som udgør en væsentlig andel af
den samlede repatrieringshjælp, udbetales efter fortrydelses-
fristens udløb eller for de udlændinge, der ikke har fortry-
delsesret, 12 måneder efter udrejsen af Danmark, i overens-
12
stemmelse med de nuværende regler for udbetaling af hjælp
til etablering, udgifter til sygeforsikring, behandlingsudgif-
ter og udgifter til skolegang, hvor den resterende, anden
del udbetales efter fortrydelsesfristens udløb eller for de
udlændinge, der ikke har fortrydelsesret, 12 måneder efter
udrejsen af Danmark.
Tilsvarende vil tredje del blive udbetalt til danske statsbor-
gere med dobbelt statsborgerskab, når den pågældende på
baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen
fra Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågæl-
dende og dennes eventuelle børn, der er omfattet af repa-
trieringen, er ubetinget løst fra deres danske statsborger-
skab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab,
der har børn, som er født efter kommunens endelige tilsagn
om hjælp til repatriering og således ikke er omfattet tilsag-
net, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, og som følger den
repatrierede forælder, udbetales den tredje del, når den på-
gældende derudover fremlægger dokumentation for ubetin-
get løsning for disse børn.
Det forudsættes i den foreslåede ordning, at kommunen – i
overensstemmelse med gældende regler – fortsat vil skulle
foretage en formuevurdering forud for bevilling af hjælp til
repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 11. Der tilsigtes
endvidere ikke ændringer i den hidtidige praksis vedrørende
kommunens opgørelse af udlændingens formue i forbindelse
med afgørelse om hjælp til repatriering, udover at det fore-
slås, at beløbene i § 7, stk. 11, satsreguleres en gang årligt
fra og med 2025.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke med den fore-
slåede ordning ændres på den samlede værdi af hjælp til
repatriering for den enkelte person.
Det foreslås, at beløbene reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent. Beløbene vil fremgå af Udlændinge- og
Integrationsministeriets årlige satsvejledning.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med udlæn-
dinge- og integrationsministerens mulighed for efter repa-
trieringslovens § 14 a at fastsætte nærmere regler om, at
hjælp til repatriering kan udbetales på særlig vis, hvis ud-
betalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholds-
land eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning, i væsentlig grad er vanskeliggjort af
udfordringer med finansielle transaktioner til det pågælden-
de land fra danske pengeinstitutter.
Uanset den foreslåede ordning vil det således fortsat være
muligt for udlændinge- og integrationsministeren at fastsæt-
te nærmere regler for fleksibel udbetaling, herunder om, at
alle tre rater af repatrieringsstøtte vil kunne blive udbetalt
kontant i forbindelse med udrejsen.
2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at første del af hjælp til repatriering, som udbe-
tales umiddelbart før udrejsen, udgøres af et fast støttebeløb
på 26.814,56 kr. (2024-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år,
og 16.088,74 kr. (2024-niveau) pr. person under 18 år. Førs-
te del vil alene dække udgifter relateret til selve udrejsen
og den første tid efter ankomsten til repatrieringslandet,
dvs. frem til udbetalingen af anden del af repatrieringshjæl-
pen. Anden del af repatrieringshjælpen forudsættes således
udbetalt hurtigst muligt efter ankomsten.
Første del af hjælp til repatriering vil bestå af transportom-
kostninger for personen fra bopælen i Danmark til bestem-
melsesstedet i repatrieringslandet.
Eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til
højst 1 års forbrug og eventuelle nødvendige vaccinationer
vil – foruden det faste støttebeløb – kunne blive tildelt og
udbetalt i forbindelse med første del af hjælp til repatrie-
ring. Det vil være en betingelse for at dække udgifter til
nødvendig lægeordineret medicin, at personen ved en læge-
erklæring dokumenterer at have behov for medicinen i den
pågældende periode. Medicinen forudsættes som efter gæl-
dende ret så vidt muligt indkøbt i Danmark inden udrejsen
til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Hvis
der er særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til
den konkrete, nødvendige lægeordinerede medicin – f.eks.
at medicinen har begrænset holdbarhed – kan udgifterne
til indkøb af medicinen i repatrieringslandet dog dækkes
ved forudbetaling. Der vil endvidere som led i udbetalingen
af første del kunne ydes støtte til udgifter til nødvendige
forebyggende vaccinationer i Danmark. Kommunen vil i
forbindelse med oplysning af sagen kunne anmode om en
erklæring fra læge, hospital, institut eller lignende om, hvil-
ke vaccinationer der anses for at være nødvendige i det
konkrete tilfælde. Der vil – i lighed med gældende regler –
ikke blive fastsat en grænse for størrelsen af beløbet, der kan
bevilliges til lægeordineret medicin og nødvendige forebyg-
gende vaccinationer.
Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige
hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpe-
midler, dog højst i alt 5.362,91 kr. (2024-niveau), vil – foru-
den det faste beløb – endvidere kunne blive tildelt og udbe-
talt i forbindelse med første del af hjælp til repatriering. Der
vil som det klare udgangspunkt være tale om situationer,
hvor den pågældende under sit ophold her i landet har brugt
hjælpemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende fort-
sat vil have behov for disse hjælpemidler. Der vil være tale
om personlige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som den
pågældende bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og stomi-
poser, og om andre hjælpemidler, som alene er udlånt af
kommunen og derfor vil skulle tilbageleveres ved udrejsen,
f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,
som personen bruger løbende, vil der kunne ydes støtte til
højst 1 års forbrug. Det vil være en betingelse for at dække
udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og
at personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne
i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller
13
hjælpemidler, som er nødvendige for, at den enkelte person
kan klare sig i hverdagen.
De bevilligede beløb i første del af repatrieringshjælpen
vil være faste, medmindre der i forbindelse med afrejsen
er behov for at afholde udgifter til transport af personlige
ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr. Det
samlede beløb til udbetaling i anden del af repatrieringshjæl-
pen vil i givet fald blive nedjusteret svarende til udgifterne
hertil. Der vil således, under forudsætning af godtgørelse af
behovet herfor, i forbindelse med udbetalingen af første del
af hjælp til repatriering kunne udbetales udgifter til transport
af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervs-
udstyr, der ikke kan købes i det land, hvortil den pågældende
repatrierer. Det vil dog være det klare udgangspunkt for ind-
køb af erhvervsudstyr, at dette skal indkøbes efter indrejsen i
repatrieringslandet.
Der vil endvidere – mod fradrag i anden del af hjælp til
repatriering – kunne ydes yderligere støtte til dækning af
ekstra transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks.
personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark
eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøg-
ning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignen-
de.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele
eller indkøb og transport af erhvervsudstyr samt eventuelle
udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. inden udrej-
sen vil skulle fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af
repatrieringshjælpen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om modregning i
anden del af hjælpen til repatriering i afsnit 2.2.2.3 og til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at anden del af hjælpen til repatriering udgøres
af et fast beløb på 75.080,77 kr. (2024-niveau) pr. person,
der er fyldt 18 år og samtidig modtager reintegrationsbi-
stand, og 42.903,29 kr. (2024-niveau) pr. person under 18 år.
Det foreslås, at anden del af hjælp til repatriering udbetales
efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-
knytning, jf. dog repatrieringslovens § 14 a.
Anden del af repatrieringshjælpen vil efter den foreslåede
ordning blive bevilliget med henblik på at dække udgifterne
ved genetablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæs-
sig tilknytning, uanset de faktiske etableringsomkostninger
i det pågældende land, herunder evt. indkøb af nyt boha-
ve, behandlingsudgifter samt skolegang for skolesøgende
børn. Der vil ikke kunne udbetales et andet beløb i anden
del af repatrieringshjælpen under henvisning til, at omkost-
ningsniveauet i det pågældende land er højere eller lavere
end i andre lande.
For personer, der er fyldt 18 år, og som ikke bevilges reinte-
grationsbistand efter reglerne i repatrieringslovens § 10, vil
der endvidere indgå et støttebeløb på 16.088,74 kr. (2024-ni-
veau) pr. person med henblik på indkøb af erhvervsudstyr
i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor-
til den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i
anden del af repatrieringshjælpen. Beløbet (i alt 91.169,5
kr. i 2024-niveau) vil således kun kunne udbetales til de
personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles reintegrati-
onsbistand. Det skyldes, at bevilling af reintegrationsbistand
forudsætter, at modtageren må antages ikke at kunne skaffe
sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet. Det forudsættes
således, at den pågældende ikke er erhvervsaktiv. Tildeling
af erhvervsstøtte vil ikke forudsætte, at personen godtgør et
behov herfor.
De bevilligede beløb i anden del af repatrieringshjælpen
vil være faste, medmindre der i forbindelse med afrejsen
er afholdt udgifter til transport af personlige ejendele eller
indkøb og transport af erhvervsudstyr. Det samlede beløb
til udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen vil i givet
fald blive nedjusteret svarende til udgifterne hertil. Der vil
således, under forudsætning af godtgørelse af behovet her-
for, i forbindelse med udbetalingen af første del af hjælp
til repatriering kunne udbetales udgifter til transport af per-
sonlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr,
der ikke kan købes i det land, hvortil den pågældende repa-
trierer. Det vil dog være det klare udgangspunkt for indkøb
af erhvervsudstyr, at dette skal indkøbes efter indrejsen til
repatrieringslandet.
Der vil endvidere – mod fradrag i anden del af hjælp til
repatriering – kunne ydes yderligere støtte til dækning af
ekstra transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks.
personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark
eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøg-
ning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignen-
de.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele
eller indkøb og transport af erhvervsudstyr samt eventuelle
udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. inden udrej-
sen vil skulle fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af
repatrieringshjælpen.
Det forudsættes således, at kommunen ikke i alle sager vil
skulle tage stilling til, om ansøgeren vil skulle bevilges støt-
te ud over det faste støttebeløb. Kun i sager, hvor ansøgeren
angiver at have et konkret behov for dækning af udgifter
til lægeordineret medicin, medbragte nødvendige personli-
ge hjælpemidler eller andre hjælpemidler og nødvendige
vaccinationer, vil kommunen skulle tage konkret stilling til
ansøgerens behov.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om modregning i
anden del af hjælpen til repatriering i afsnit 2.2.2.3 og til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.2.2.3. Modregning i anden del af hjælp til repatriering
14
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan
hæve beløbet, der udbetales umiddelbart før afrejsen til
dækning af udgifter i forbindelse med afrejse og ankomst,
og som dækker transport af personlige ejendele eller ind-
køb og transport af erhvervsudstyr, med højst 10.725,82
kr. (2024-niveau) pr. person mod et tilsvarende fradrag i
beløbet, der udbetales til hjælp til indledende etablering ef-
ter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-
ning. Denne mulighed vil således ikke have betydning for
det samlede beløb, som hjælp til repatriering udgør efter
forslaget. Der vil alene være tale om en omfordeling af
beløbene. Formålet er at sikre, at udbetalingen af første del
og andel del af hjælp til repatriering kan tilpasses en persons
behov for nødvendig hjælp ved henholdsvis udrejsen (første
del) og efter indrejsen (anden del) i det land, hvortil den
pågældende repatrierer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2.2.4. Tredje del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at tredje del af hjælp til repatriering udgøres
af et fast beløb på 85.806,59 kr. (2024-niveau) pr. person,
der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. (2024-niveau) pr. person
under 18 år.
Tredje del af hjælp til repatriering vil omfatte alle udgifter til
den endelige etablering i repatrieringslandet med henblik på
at tage varigt ophold uanset udgifternes karakter.
Udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering vil efter
den foreslåede ordning – i lighed med de nugældende regler
for udbetaling af anden del af etableringshjælp, udgifter til
sygeforsikring, behandlingsudgifter og udgifter til skolegang
– komme til udbetaling efter fortrydelsesrettens udløb, eller
for udlændinge, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten,
12 måneder fra udrejsen af Danmark, forudsat de øvrige
betingelser i repatrieringsloven er opfyldt.
For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab vil
tredje del af hjælp til repatriering efter den foreslåede ord-
ning blive udbetalt, når den pågældende på baggrund af en
ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark frem-
lægger dokumentation for, at den pågældende og dennes
eventuelle børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetin-
get løst fra det danske statsborgerskab.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2.2.5. Fastsættelse af nærmere regler om hjælp til repatrie-
ring
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for og frem-
gangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering. Det
forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ud-
betaling af hjælp til repatriering, herunder oplysningspligt
over for det pengeinstitut, der vil skulle bistå ansøgeren
med at overføre penge i forbindelse med repatrieringen med
det formål at imødekomme de regler om kundekendskab,
som pengeinstitutterne er underlagt. Bemyndigelsesbestem-
melsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nærme-
re regler om f.eks. behandlingen af ansøgninger om hjælp til
repatriering m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Høring af politiet i alle sager om hjælp til repatrie-
ring og reintegrationsbistand
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbesty-
relsen efter ansøgning under visse betingelser hjælp til re-
patriering til en person omfattet af repatrieringsloven. Det
følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen – ud over betingelserne oplistet i bestemmel-
sens stk. 1 – kun kan udbetale hjælp til repatriering, hvis
ansøgeren frem til udbetalingstidspunktet ikke er registreret
som sigtet i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatrie-
ring, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til
hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt.
2.3.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen efter ansøgning kan yde en løbende, månedlig
reintegrationsbistand i 5 år til en person, der er omfattet
af § 3, stk. 1 eller 6, jf. dog stk. 13, hvis personen ikke
har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand
(nr. 1), ønsker at vende tilbage til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning med henblik på at tage varig bo-
pæl (nr. 2), har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år (nr. 3)
og på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, opfylder
betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50
år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold
må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag
i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor-
til den pågældende har nær familiemæssig tilknytning (nr.
4). Ordningen gælder dog ikke for personer, der benytter
sig af adgangen til udbetaling af hjælp til repatriering efter
lovens § 14 a, jf. § 10, stk. 13.
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen – ud over betingelserne oplistet i be-
stemmelsens stk. 1 – kun kan udbetale løbende, månedlig
reintegrationsbistand, hvis ansøgeren frem til udbetalings-
15
tidspunktet ikke er registreret som sigtet i Kriminalregiste-
ret. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse
om afslag på løbende, månedlig reintegrationsbistand, hvis
der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at del-
tage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod en offentlige orden, jf. § 10,
stk. 4, 2. pkt.
2.3.1.3. Indhentelse af udtalelse fra politiet i forbindelse
med afgørelse om hjælp til repatriering og reintegrationsbi-
stand
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjælp til
repatriering indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret
i Kriminalregistret, jf. stk. 2, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen
indhenter endvidere efter lovens § 7, stk. 3, 2. pkt., i forbin-
delse med afgørelse om hjælp til repatriering en udtalelse fra
politiet, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til
hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i
stk. 2, 2. pkt.
Det følger desuden af repatrieringslovens § 10, stk. 5, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse
om reintegrationsbistand indhenter en udtalelse fra politiet
om, hvorvidt ansøgeren er registreret som sigtet for en lov-
overtrædelse i Kriminalregisteret, jf. stk. 4, 1. pkt. Efter
lovens § 10, stk. 5, 2. pkt., indhenter kommunalbestyrelsen i
forbindelse med afgørelse om reintegrationsbistand endvide-
re en udtalelse fra politiet, hvis der er grund til at antage, at
ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet
som nævnt i stk. 4, 2. pkt.
Bestemmelserne i repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., og
§ 10, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at det alene er i de sager,
hvor kommunalbestyrelsen – på baggrund af et konkret skøn
i den enkelte sag – finder, at der er grund til at antage,
at ansøgeren vil deltage i aktiviteter i udlandet, som kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse
fra politiet herom.
Sådanne indikationer kan eksempelvis bero på indberetnin-
ger til kommunen om, at der er mistanke om, at den på-
gældende er radikaliseret eller udviser anden mistænkelig
adfærd, eller hvis kommunen i øvrigt som led i det kommu-
nale forebyggende arbejde er bekendt med anmærkninger
på den pågældende om aktiviteter på de sociale medier,
ytringer m.v., jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L
215 som fremsat, side 50 og 68. Det kan også eksempelvis
bero på henvendelser om bekymringer for ekstremisme til
infohusene, der er et formaliseret samarbejde mellem politi,
kommune og andre relevante myndigheder.
Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag fore-
ligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekra-
vet (”grund til at antage”), anmoder kommunalbestyrelsen
den lokale politistation i den politikreds, der dækker den re-
levante kommune, som behandler repatrieringshjælpen eller
reintegrationsbistanden, om en udtalelse.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 7, stk. 3, 2.
pkt., og § 10, stk. 5, 2. pkt., at det i politiets udtalelse bl.a.
vil være afgørende, hvorvidt formålet med og karakteren
af de aktiviteter, som den pågældende forventes at deltage
i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den
pågældende i en sådan grad, at det vil kunne indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det er
således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at
den pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i
f.eks. Danmark eller at påvirke andre hertil.
Videre fremgår det af bemærkningerne til bestemmelserne,
at der vil være grundlag for at antage, at en person vil være
en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser,
der er beskyttet af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbr-
ydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe-
der, terrorisme m.v.). Som eksempel nævnes i forarbejderne,
at en person vil være til fare for andre staters sikkerhed, når
der er tale om alvorlige forbrydelser, som vil kunne bringe
andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme,
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-
digheder. Hensynet til at forebygge sådanne alvorlige forbr-
ydelser i andre lande vil således også efter omstændigheder-
ne kunne begrunde et afslag på en ansøgning om hjælp til
repatriering og ansøgning om reintegrationsbistand.
En person vil tilsvarende være en væsentlig trussel mod
den offentlig orden, når der er tale om andre alvorlige forbr-
ydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel
12 og 13, og som vil kunne true den offentlige orden væ-
sentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikker-
hed. Som eksempler nævnes bl.a. drab (straffelovens § 237),
frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold (straffelo-
ven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller
anvendelse af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller
kampstoffer (straffelovens § 183). Det forudsættes derimod,
at en mere bagatelagtig trussel mod den offentlige orden
ikke vil være tilstrækkelig til, at politiet udtaler, at der er
grund til at antage, at den pågældende har til hensigt at
rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, der vil være en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må
antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, nævnes i forarbejderne ophold i et
konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til
personer, der tager aktivt del i kamphandlingerne. Personer,
der opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del
i kamphandlingerne, kan imidlertid også blive udsat for en
sådan påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller
16
vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være
tilfældet for personer, som opholder sig i et konfliktområde
for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der
støtter de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte kan
nævnes logistisk bistand. Som et andet eksempel nævnes
ophold i træningslejre hos yderligtgående politiske organi-
sationer eller grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i
militære færdigheder.
Politiet vil i forbindelse med afgivelsen af udtalelsen skul-
le høre Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvis politiet
vurderer, at dette er nødvendigt. Politiets udtalelse vil i gi-
vet fald i vidt omfang basere sig på oplysninger fra PET,
men politiet forudsættes også selvstændigt at foretage un-
dersøgelser forud for udtalelsen, f.eks. ved en systematisk
gennemgang af politiets registre, søgning i åbne og lukkede
efterforskninger, søgning på sociale medier, indhentelse af
oplysninger fra kommune osv.
Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddel-
se af oplysninger, som eventuelt vil kunne berettige, at der
træffes afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp
eller reintegrationsbistand, men hvor PET på grund af oplys-
ningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Hvis
det er tilfældet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af
oplysninger, der taler imod at bevilge repatrieringsstøtte i
den konkrete sag, vil politiets udtalelse – af hensyn til efter-
retningstjenestens arbejde – ikke indeholde oplysninger til
hinder for, at repatrieringshjælpen eller reintegrationsbistan-
den kan ydes.
Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 3, 2. pkt., at
politiets behandling af sagen og afgivelsen af udtalelsen i
muligt omfang sker under iagttagelse af de retssikkerheds-
garantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltnings-
retten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse
og begrundelse. Det betyder f.eks., at politiets udtalelse for-
udsættes at skulle opfylde betingelserne i forvaltningslovens
§ 24, således at vurderingen, såfremt politiet afgiver en
udtalelse, kan danne grundlag for og direkte indgå i den af-
gørelse om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand,
som kommunalbestyrelsen herefter skal træffe.
Det er forudsat, at kommunalbestyrelsen lægger politiets
udtalelse uprøvet til grund ved afgørelsen om hjælp til re-
patriering eller reintegrationsbistand, jf. Folketingstidende
2020-2021, tillæg A, L 215 som fremsat, side 52 og 70.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp efter
repatrieringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.,
kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, jf. lovens § 12, stk.
1, men kan prøves af domstolene efter grundlovens § 63.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at
repatrieringsordningen, herunder muligheden for at få en
løbende, månedlig reintegrationsbistand, skal være attraktiv
for de udlændinge og danske statsborgere med dobbelt stats-
borgerskab, der er omfattet af repatrieringsloven, og som
ønsker at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholds-
land eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknyt-
ning.
Det er dog samtidig afgørende for Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet, at det ikke skal være muligt for udlændin-
ge, der vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter
i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for sta-
tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, at få sådanne aktiviteter
finansieret ved hjælp af en repatrieringsydelse betalt af den
danske statskasse. Det er således uacceptabelt, hvis udlæn-
dinge misbruger repatrieringsordningen eller reintegrations-
bistandsordningen til at få finansieret deres ophold eller ak-
tiviteter i et konfliktområde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den for-
bindelse, at kommunalbestyrelsen efter den gældende be-
stemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 10,
stk. 5, 2. pkt., alene skal indhente en udtalelse fra politiet
i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering og rein-
tegrationsbistand, hvis kommunen har grund til at antage, at
ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet,
som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kan
det imidlertid være vanskeligt for kommunalbestyrelsen at
foretage en sådan vurdering på baggrund af de oplysninger,
som kommunalbestyrelsen selv råder over. Det beror bl.a.
på, at kommunalbestyrelsen – modsat politiet, herunder PET
– ikke i samme grad råder over relevante oplysninger om
ansøgeren til at vurdere, om – eller hvorvidt der er indikati-
oner på at – ansøgeren f.eks. har til hensigt at deltage i de
aktiviteter i udlandet, som er nævnt i lovens § 7, stk. 2, 2.
pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.
Dette underbygges yderligere af, at Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet via Justitsministeriet i oktober 2022 har
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet om, i hvilket omfang
kommunalbestyrelserne i praksis har indhentet en udtalelse
fra politiet efter repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Det
fremgår af udtalelsen, at der pr. 18. oktober 2022 umiddel-
bart ses at være tre ud af 12 politikredse, der har afgivet
samlet 10 udtalelser til kommunerne efter repatrieringslo-
vens § 7, stk. 3, 2. pkt., siden bestemmelsens ikrafttræden
den 1. august 2021. Dette skal ses i lyset af, at der ifølge
Dansk Flygtningehjælps statistik i 2021 var 426 personer,
der repatrierede, mens der i 2022 var 315 personer, der
repatrierede. Efter repatrieringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt.,
skal kommunerne derimod i alle sager indhente en udtalelse
fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er registreret som sigtet i
Kriminalregistret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på denne
baggrund hensigtsmæssigt at ændre repatrieringslovens § 7,
stk. 3, 2. pkt., og § 10, stk. 5, 2. pkt., således, at kommunal-
17
bestyrelsen i forbindelse med alle ansøgninger om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand skal indhente en udta-
lelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til
hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den forud for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand. Det er mini-
steriets vurdering, at en sådan ændring vil kunne medvirke
til at mindske risikoen for misbrug af ordningerne og herved
i sidste ende, at de danske statsborgeres skattekroner helt
eller delvist tilfalder eller understøtter f.eks. militante isla-
mistiske bevægelser i udlandet.
Det foreslås at ændre repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt.,
således, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse
om hjælp til repatriering indhenter en udtalelse fra politiet
om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at delta-
ge i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås desuden at ændre repatrieringslovens § 10, stk.
5, 2. pkt., således, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med afgørelse om løbende, månedlig reintegrationsbistand
indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren
vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlan-
det, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.
De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunalbestyrel-
sen i forbindelse med alle ansøgninger om hjælp til repatri-
ering og ansøgninger om løbende, månedlig reintegrations-
bistand skal indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter
i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden forud for, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udtalel-
se hos politiet, uanset om kommunalbestyrelsen i den kon-
krete ansøgningssag ikke måtte have oplysninger, der giver
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i
de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i repatrieringslovens
§ 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.
Det bemærkes, at PET er Danmarks nationale sikkerheds-
og efterretningstjeneste, og at PET i denne kapacitet efter §
1, stk. 1, nr. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014
med senere ændringer, har til formål at forebygge, efterfors-
ke og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12
og 13. PET indhenter, analyserer og formidler således bl.a.
oplysninger om trusler mod Danmark og danske interesser.
Det forudsættes derfor, at politiet som udgangspunkt vil
skulle høre PET i sådanne sager. Politiet vil samtidig fortsat
skulle foretage selvstændige undersøgelser forud for afgivel-
sen af udtalelsen.
Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddel-
se af oplysninger, som eventuelt vil kunne berettige, at der
træffes afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp
og reintegrationsbistand, men hvor PET på grund af oplys-
ningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Hvis
det er tilfældet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af
oplysninger, der taler imod at bevilge hjælp til repatriering
og reintegrationsbistand i den konkrete sag, vil politiets ud-
talelse – af hensyn til efterretningstjenestens arbejde – ikke
indeholde oplysninger til hinder for, at repatrieringsstøtten
kan ydes.
Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer
af den gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer således
ikke på kravene til politiets udtalelse, herunder at politiet i
forbindelse med politiets behandling af sagen og afgivelsen
af udtalelsen i muligt omfang sker under iagttagelse af de
retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og
forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive
udtalelse og begrundelse. Det betyder f.eks., at politiets ud-
talelse forudsættes at skulle opfylde betingelserne i forvalt-
ningslovens § 24. Kommunalbestyrelsens behandling af en
ansøgning om hjælp til repatriering eller løbende, månedlig
reintegrationsbistand vil fortsat skulle foretages på baggrund
af politiets udtalelse, og det forudsættes, at kommunalbesty-
relsen lægger politiets udtalelse uprøvet til grund.
Det foreslås, at ordningen vil gælde for såvel ansøgninger,
der modtages efter ikrafttrædelsestidspunktet, og for ansøg-
ninger, der verserer på ikrafttrædelsestidspunktet. Dette skal
ses i lyset af formålet med den foreslåede ordning, som er at
forhindre misbrug af repatrieringsordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7, og bemærknin-
gerne hertil.
2.4. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplys-
ninger til brug for udsendelse samt videregivelse af hel-
bredsoplysninger uden udlændingens samtykke
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug
for udsendelse
Af hjemrejselovens § 1, stk. 3, fremgår det bl.a., at en ud-
lænding uden lovligt ophold efter § 1, stk. 1, om nødvendigt
udrejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Dette omfatter
alle nødvendige, understøttende foranstaltninger, såsom sel-
ve den praktiske forberedelse af udrejsen samt gennemførel-
sen heraf.
Det følger af hjemrejselovens § 20, stk. 1, at Udlændinge-
styrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstole-
ne, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden udlæn-
dingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i en
18
sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for
en sag om udsendelse af en udlænding, når der er meddelt
afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder
ansøgning herom.
Der skal således videregives sagsakter, som vil kunne være
nødvendige for endeligt at fastlægge udlændingens identi-
tet, fremskaffe rejselegitimation og i øvrigt tilrettelægge og
planlægge udsendelsen af den pågældende.
Det er ikke et krav, at udlændingen er meddelt endeligt
afslag på opholdstilladelse, og der skal også ske videregi-
velse af sagsakter, uanset om udlændingens udrejsefrist er
overskredet eller ej. Udsendelsesforberedelserne kan herved
iværksættes af Hjemrejsestyrelsen allerede inden udrejsefri-
stens udløb.
Efter bestemmelsen skal udlændingemyndighederne og
domstolene videregive sagsakter til Hjemrejsestyrelsen, uan-
set om sagen måtte indeholde oplysninger om enkeltperso-
ners rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger,
herunder oplysninger om strafbare forhold.
Undtaget herfra er dog oplysninger, som er indgået i justits-
ministerens vurdering af, om en udlænding er til fare for
statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1, og
som justitsministeren, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 2,
har truffet bestemmelse om ikke kan videregives af sikker-
hedsmæssige grunde til den udlændingemyndighed, der skal
træffe afgørelse i sagen.
Efter hjemrejselovens § 20, stk. 2, kan indkvarteringsopera-
tøren for det indkvarteringssted, hvor en udlænding er ind-
kvarteret, uden udlændingens samtykke videregive oplys-
ninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt
afslag på opholdstilladelse eller frafalder ansøgning herom.
Oplysninger om udlændingens forhold, som indkvarterings-
operatøren har indsamlet, kan således efter anmodning vide-
regives til Hjemrejsestyrelsen til brug for den videre plan-
lægning af udlændingens udrejse.
Det er Hjemrejsestyrelsen, der vurderer, hvornår det er nød-
vendigt at modtage oplysninger fra indkvarteringsoperatø-
ren.
Der kan ske videregivelse af oplysninger om udlændingens
baggrund, uddannelse, erhvervserfaring, kompetencer og
helbredsmæssige oplysninger.
Formålet med hjemrejselovens § 20, stk. 2, er at sikre, at
Hjemrejsestyrelsen har adgang til de nødvendige oplysnin-
ger om en udlændings forhold til brug for planlægningen af
dennes udrejse, herunder i forhold til at planlægge og sam-
mensætte relevante hjemrejseforberedende tiltag. Hensigten
med bestemmelsen er desuden at øge Hjemrejsestyrelsens
generelle vidensniveau om udlændinge, der skal udrejse, så-
ledes at tilrettelæggelsen af udsendelsesarbejdet styrkes. Op-
lysningerne indgår bl.a. i vurderingen af, om der er behov
for at etablere særlige initiativer målrettet udlændinge, hvor
særlige forhold eller problematikker gør sig gældende.
2.4.1.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlæn-
dingens samtykke
Efter hjemrejselovens § 1, stk. 3, udrejser en udlænding
uden lovligt ophold efter § 1, stk. 1, om nødvendigt med
bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Politiet bistår om nødvendigt
Hjemrejsestyrelsen.
Hjemrejsestyrelsens bistand omfatter alle dele af sagsbe-
handlingen, der ikke indebærer tvang eller magtanvendelse,
herunder nødvendige, understøttende foranstaltninger, sås-
om selve den praktiske forberedelse af udrejsen samt gen-
nemførelsen heraf. Hjemrejsestyrelsen bistår udlændinge,
der ikke selv er i stand til at forestå deres udrejse eller ikke
vil medvirke hertil.
Ved ledsaget udsendelse vil Hjemrejsestyrelsen og evt. po-
litiet ledsage udlændingen til den pågældendes hjemland
eller et andet land, hvor udlændingen har ret til at ophol-
de sig. Ledsaget udsendelse anvendes som udgangspunkt i
tilfælde, hvor udlændingen ikke medvirker til sin udrejse,
jf. hjemrejselovens § 3, og vil typisk være begrundet i,
at udlændingen fysisk modsætter sig udsendelsen, og at
det således er nødvendigt at gennemtvinge denne. Ledsaget
udsendelse kan derfor indebære anvendelse af magt eller
tvang.
Politiet bistår Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med vareta-
gelse af opgaver, hvor der er behov for magt og tvangsind-
greb. Dette kan bl.a. være tilfældet ved en ledsaget udsen-
delse, hvor Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for sagsbehand-
lingen, herunder fremstillingen for hjemlandets myndighe-
der, mens politiet har ansvaret for sikkerheden og eventuel
magtanvendelse i forbindelse med udsendelsen.
Ledsaget udsendelse kan dog også ske uden anvendelse
af magt eller tvang, hvor ledsagelsen begrundes i andre
hensyn, såsom hensynet til udlændingens helbred, alder el-
ler særlige behov m.v. En udlænding kan ledsages på en
udsendelse, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at det er nød-
vendigt for at gennemføre udsendelsen. Det kan f.eks. være
begrundet i udlændingens alder, at vedkommende er særlig
sårbar eller at udsendelsen omfatter flere skift i transitluft-
havne. Endvidere vil flyselskabet, udlændingens hjemland
eller det land, hvortil den pågældende udsendes, kunne stille
krav om, at udlændingen ledsages.
Af hjemrejselovens § 1, stk. 4, fremgår, at hvis udrejsen
gennemføres med fly, tages der hensyn til de fælles retnings-
linjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med fælles
udsendelse med fly, der er optaget som bilag til beslutning
2004/573/EF med senere ændringer.
De fælles retningslinjer angår bl.a. sikring af, at den ud-
sendtes helbredstilstand tillader en risikofri udsendelse med
fly. Det fremgår herom, at medlemsstaterne skal sikre, at
de tilbagesendtes helbredstilstand er sådan, at den retligt og
19
praktisk tillader en risikofri udsendelse med fly. Der tilve-
jebringes en sygejournal for tilbagesendte personer med et
kendt helbredsmæssigt problem, eller hvor der kræves medi-
cinsk behandling. Disse sygejournaler omfatter resultaterne
af lægeundersøgelser, en diagnose og specificering af even-
tuelt behov for medicin med henblik på nødvendige lægelige
foranstaltninger. Ved fælles udsendelse med fly kan den
medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen af den fælles
flytransport, nægte adgang til transporten for enhver tilbage-
sendt person, hvis helbredstilstand gør, at vedkommendes
tilbagesendelse ikke er i overensstemmelse med principper-
ne om sikkerhed og værdighed.
Hjemrejsestyrelsen foretager i overensstemmelse hermed i
forbindelse med sagsbehandlingen af alle udsendelser, som
styrelsen bistår med, en vurdering af, om udlændingens
helbred tillader, at udsendelsen kan gennemføres på en
sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Det kan i den forbindel-
se, f.eks. hvis udlændingen oplyser at være syg eller at
vedkommende tager lægeordineret medicin, skønnes nød-
vendigt at oplyse udlændingens helbredsmæssige tilstand
nærmere gennem indhentelse af helbredsoplysninger om den
pågældende fra sundhedsfagligt personale, der har haft med
den pågældende at gøre. En lægefaglig vurdering kan –
afhængigt af udlændingens helbredsoplysninger – føre til,
at der skal træffes specifikke sundhedsmæssige foranstalt-
ninger i forbindelse med udsendelsen, eksempelvis at en
sundhedsperson deltager under udsendelsen, eller at udsen-
delse for nuværende ikke er sundhedsmæssigt forsvarlig at
gennemføre. Hjemrejsestyrelsen vil i nødvendigt omfang
indhente en ekstern lægefaglig vurdering heraf.
Efter hjemrejselovens § 20, stk. 2, kan indkvarteringsopera-
tøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det
indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, uden
udlændingens samtykke videregive oplysninger til Hjemrej-
sestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på opholds-
tilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen her-
om. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat,
side 180, at det er Hjemrejsestyrelsen, der foretager vurde-
ringen af, hvornår det er nødvendigt at indhente oplysninger
fra indkvarteringsoperatøren. Det fremgår endvidere, at der
efter bestemmelsen kan ske videregivelse af bl.a. helbreds-
mæssige oplysninger om udlændingen, og at videregivelsen
kan ske uden udlændingens samtykke. Som det fremgår
indebærer bestemmelsen en ret, men ikke en pligt for ind-
kvarteringsoperatøren til at videregive oplysninger til Hjem-
rejsestyrelsen.
Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedsper-
soner med patientens samtykke til andre formål end behand-
ling kan videregive oplysninger om patientens helbredsfor-
hold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner,
myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Der kan efter visse nærmere betingelser, som er oplistet i
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1-5, ske videregivelse af de i
stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke.
Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at videregi-
velse af oplysninger om patientens helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger kan ske uden patientens samtykke,
når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må
antages at have væsentlig betydning for den modtagende
myndigheds sagsbehandling.
Efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, kan videregivelse
uden patientens samtykke desuden ske, når videregivelsen
er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen
interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundheds-
personen eller andre.
Det fremgår endelig af sundhedslovens § 43, stk. 3, at den
sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplys-
ning, afgør, hvorvidt videregivelse efter sundhedslovens §
43, stk. 2, er berettiget.
Sundhedslovens § 43 er en videreførelse af § 26 i lov nr.
482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, som fastlægger,
på hvilke betingelser der kan ske videregivelse af helbreds-
oplysninger m.v. til andre formål end behandling, jf. de
specielle bemærkninger til lov nr. 546 af 24. juni 2005,
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 3209.
Efter § 26, stk. 1, i dagældende lov om patienters retsstilling
kunne sundhedspersoner med patientens samtykke til andre
formål end behandling videregive oplysninger om patientens
helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortro-
lige oplysninger til myndigheder, organisationer, private per-
soner m.fl.
Efter stk. 2 kunne videregivelse af de i stk. 1 nævnte op-
lysninger ske uden patientens samtykke, når det følger af
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysnin-
gen skal videregives og oplysningen må antages at have
væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sags-
behandling (1), videregivelsen er nødvendig til berettiget
varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige
hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre (2) eller
videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gen-
nemføre tilsyns- og kontrolopgaver (3).
Det fremgik endelig af dagældende § 26, stk. 3, at den sund-
hedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning,
afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Det følger af bemærkningerne til § 26 i lov om patienters
retsstilling, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg
A, side 541-543, bl.a., at det forudsættes, at sundhedsper-
sonen efter § 26, stk. 2, i almindelighed, medmindre der
foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder
sted, forsøger at indhente patientens samtykke. Det følger
endvidere, at der aldrig må ske videregivelse af oplysninger
i et videre omfang, end det er påkrævet efter formålet. Om
forslaget til § 26, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at videregivelse
kan ske uden samtykke, når det følger af lov eller bestem-
melser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videre-
gives. Med henblik på en øget beskyttelse af patientoplys-
20
ninger lovfæstes det krav, som hidtil har været gældende i
praksis, nemlig at der kun er pligt til at videregive sådanne
oplysninger, der må antages at have væsentlig betydning
for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Reglen vil
navnlig have betydning i de situationer, hvor den rekvireren-
de myndighed fremsætter en meget bredt formuleret begæ-
ring om at modtage oplysninger om en konkret patient. Det
indebærer, at såfremt en patientjournal indeholder oplysnin-
ger, der ikke kan antages at have væsentlig betydning for
den modtagende myndigheds sagsbehandling, må disse op-
lysninger ikke videregives. Det kan f.eks. være oplysninger
om ægteskabelige forhold og forholdet til ens pårørende, der
må antages at være uden betydning for den myndighed, der
anmoder om oplysningerne. Den pågældende sundhedsper-
son skal inden videregivelse frasortere de irrelevante oplys-
ninger, enten ved overdækning i forbindelse med kopiering
eller ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle tilfælde
vil det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en erklæ-
ring, redegørelse el. lign. til den pågældende myndighed.
Om forslaget til § 26, stk. 2, nr. 2, fremgår det bl.a., at
bestemmelsen er en ”værdigspringsregel”, der som udgangs-
punkt forudsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfæl-
de. Bestemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat
udtrykkelige pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i nr.
1. Det fremgår videre, at den foreslåede bestemmelse er for-
muleret på en anden måde end den gældende værdisprings-
regel i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, jf. § 31. For-
målet hermed er navnlig at foretage en nærmere regulering
af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af op-
lysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med
efterforskning af mindre grov kriminalitet. I forhold til politi
og anklagemyndighed vil en videregivelse af oplysninger
være berettiget bl.a., såfremt der er tale om efterforskning
af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser,
grovere vold m.v., herunder vold mod børn. Bestemmelsen
indebærer i princippet, at der – i modsætning til, hvad der
i dag gælder for offentligt ansatte sundhedspersoner efter
forvaltningslovens § 31 – ikke i nogen tilfælde er pligt til
at videregive oplysninger til f.eks. politi og anklagemyndig-
hed, uanset hvor grov kriminalitet m.v. der er tale om. Det
forudsættes som modstykke hertil, at der i alle tilfælde, hvor
videregivelse må anses for berettiget, foretages en konkret
vurdering af, om videregivelse også bør finde sted. Der vil
således ikke på sygehuse m.v. kunne etableres en praksis,
hvorefter der aldrig eller kun undtagelsesvis videregives op-
lysninger til politi og anklagemyndighed.
Af bemærkningerne til § 26, stk. 3, fremgår det endvidere,
at det vil være den sundhedsperson, der er i besiddelse af
de fortrolige oplysninger, der afgør, hvorvidt videregivelsen
er berettiget. Dette vil navnlig have betydning for videregi-
velse efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3. For så vidt
angår videregivelse af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, vil
den pågældende sundhedsperson altid være forpligtet til at
udlevere de oplysninger, som en myndighed m.fl. i følge
bestemmelser i særlovgivning har krav på at få udleveret, og
som må antages at have væsentlig betydning for myndighe-
dens sagsbehandling.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat sådanne regler
som beskrevet i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, om, at
sundhedspersoner skal udlevere helbredsoplysninger om ud-
lændinge til Hjemrejsestyrelsen uden de pågældendes sam-
tykke.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplys-
ninger til brug for udsendelse
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er be-
hov for at sikre, at Hjemrejsestyrelsen har adgang til oplys-
ninger om udlændinge af væsentlig betydning for styrelsens
arbejde med at udsende udlændinge uden lovligt ophold i
Danmark, herunder udlændinge, som overføres efter Dublin-
forordningen, uanset hvad grundlaget for udsendelse er.
Den nuværende udformning af hjemrejselovens § 20, stk.
1 og 2, omfatter alene udlændinge, der er meddelt afslag
på opholdstilladelse, eller som har frafaldet en ansøgning
herom. Udlændinge, der eksempelvis er udvist eller skal
overføres til et andet medlemsland i medfør af Dublinfor-
ordningen, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen
efter den gældende formulering. Når en udlænding, der ikke
er omfattet af § 20, stk. 1 og 2, nægter at afgive samtykke,
er der ikke i dag hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen kan
indhente de nødvendige oplysninger til brug for udsendelsen
uden udlændingens samtykke.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at der
for alle udlændinge omfattet hjemrejselovens § 1, stk. 1,
generelt er behov for at sikre, at Hjemrejsestyrelsen er i
besiddelse af eller kan indhente nødvendige oplysninger om
udlændingen. Nærmere kendskab til udlændingens private
forhold kan være nødvendige i udsendelsesfasen, herunder
særligt i relation til planlægning af relevant hjemrejseforbe-
redende undervisning og aktivering samt i forhold til fast-
sættelse af hjemrejsestøtten.
Ministeriet finder desuden, at et øget vidensniveau om alle
udlændinge omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 1, vil styr-
ke hjemrejsesagsbehandlingen. Det vil eksempelvis kunne
føre til, at Hjemrejsestyrelsen i højere grad kan identificere
behov for konkrete hjemrejsetiltag eller initiativer for en
gruppe udlændinge, også blandt den gruppe, der ikke i dag
er omfattet af bestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2.
Ministeriet foreslår på baggrund heraf at ændre bestemmel-
serne i § 20, stk. 1 og 2, således at der kan videregives
oplysninger om alle udlændinge, der har pligt til at udrejse
efter hjemrejselovens § 1, stk. 1.
Den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 20, stk. 1,
vil medføre, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integra-
21
tionsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygt-
ningenævnet vil skulle videregive alle oplysninger, der er
indgået i en sag om opholdstilladelse til Hjemrejsestyrelsen
vedrørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. hjem-
rejselovens § 1, stk. 1. Videregivelsen vil kunne ske uden
udlændingens samtykke.
Den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 20, stk. 2,
vil medføre, at indkvarteringsoperatøren for det sted, hvor
en udlænding er indkvarteret, uden udlændingens samtykke
kan videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen, når ud-
lændingen har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2-3, og be-
mærkningerne hertil.
2.4.2.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlæn-
dingens samtykke
Det kan have betydning for muligheden for at effektuere
udsendelse, at der ikke er hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen
uden for de i hjemrejselovens § 20, stk. 2, og sundheds-
lovens § 43, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde kan indhente
helbredsoplysninger om en udlænding uden dennes samtyk-
ke. Det kan også indebære risiko for, at der gennemføres
udsendelser, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarlige, hvis
der på baggrund af et mangelfuldt oplysningsgrundlag ikke
bliver truffet de nødvendige lægelige og sundhedsmæssige
foranstaltninger, eksempelvis at en sundhedsperson skal del-
tage under udsendelsen, eller at det ikke bliver sikret, at ud-
lændingen får nødvendig lægeordineret medicin umiddelbart
op til, under og i umiddelbar forlængelse af udsendelsen.
Anvendelsesområdet for hjemrejselovens § 20, stk. 2, der
alene omfatter indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor
en udlænding er indkvarteret, og sundhedslovens § 43, stk.
2, nr. 2, der alene omfatter videregivelse, der er nødvendig
for berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller
af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller
andre, er endvidere så begrænset, at der er risiko for, at
bestemmelserne ikke kan anvendes i alle sager, hvor Hjem-
rejsestyrelsen har behov for at indhente helbredsoplysninger
uden udlændingens samtykke. Bestemmelserne hjemler des-
uden alene en ret, men ikke en pligt for indkvarteringsopera-
tøren eller sundhedspersonen til at videregive den pågælden-
de oplysning.
En udlændings manglende samtykke til, at Hjemrejsestyrel-
sen kan indhente de nødvendige helbredsoplysninger om
den pågældende, kan således være til hinder for udsendelse
eller medføre, at en udsendelse ikke sker på en sundheds-
mæssigt forsvarlig, værdig og bæredygtig måde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at
der med henblik på at sikre grundlaget for både en effek-
tiv og sundhedsmæssigt forsvarlig udsendelsesindsats, er
behov for hjemmel til at sikre, at Hjemrejsestyrelsen kan
få helbredsmæssige oplysninger af væsentlig betydning om
udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens §
1, stk. 1, og som Hjemrejsestyrelsen bistår med udrejsen. Vi-
deregivelsen skal sikre, at udsendelsen kan gennemføres på
en sundhedsmæssigt forsvarlig, værdig og bæredygtig måde,
herunder at et eventuelt behov for lægeordineret medicin i
forbindelse med udsendelsen kan afdækkes.
Behovet for en udtrykkelig hjemmel til indhentning af hel-
bredsoplysninger kan bl.a. vise sig i situationer, hvor udlæn-
dinge skal udsendes direkte fra institutioner uden for det ud-
lændingeretlige indkvarteringssystem, jf. udlændingelovens
§ 42 a, og hvor hjemrejselovens § 20, stk. 2, derfor ikke
finder anvendelse, og hvor sundhedslovens § 42, stk. 2, nr.
2, alene hjemler en ret, men ikke en pligt til at videregive
helbredsoplysninger om den pågældende, hvis betingelser-
ne herfor konkret vurderes at være opfyldt. Det gælder ek-
sempelvis udvisningsdømte udlændinge, der skal udsendes
direkte fra afsoning i kriminalforsorgens institutioner, samt
udlændinge, der skal udsendes direkte fra institutioner i
kommuner og regioner, herunder retspsykiatriske afdelinger
og krisecentre.
For så vidt angår sager, hvor udlændingen skal udsendes fra
et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a,
kan der også opstå behov for at modtage helbredsoplysnin-
ger fra andre end indkvarteringsoperatøren, eksempelvis fra
sundhedsfaglige operatører på indkvarteringsstedet, udlæn-
dingens praktiserende læge, hvis udlændingen tidligere har
haft opholdstilladelse, eller kommunale og regionale institu-
tioner, hospitaler eller lignende, hvis udlændingen tidligere
har haft ophold der.
Der er således behov for at kunne indhente helbredsoplys-
ninger fra både andre myndigheder, institutioner og sund-
hedspersoner.
Det foreslås derfor, at myndigheder, institutioner og sund-
hedspersoner skal være forpligtet til efter anmodning
fra Hjemrejsestyrelsen at videregive oplysninger fra patie-
ntjournaler m.v. om udlændinge, der har pligt til at udrejse,
jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1, i det omfang videregivelsen
er nødvendig for styrelsens vurdering af, om udlændingens
helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes sær-
lige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gen-
nemførelse af udsendelsen, og om der er behov for lægeo-
rdineret medicin i forbindelse med udsendelsen.
»Patientjournaler m.v.« skal fortolkes bredt og vil bl.a. om-
fatte de patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundheds-
personer, og som føres på offentlige eller private sygehuse,
klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse
med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller
private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæs-
sig virksomhed foretages behandling af patienter.
De oplysninger, der vil være nødvendige for Hjemrejsesty-
relsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tilla-
der udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler
i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsen-
22
delsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin
i forbindelse med udsendelsen, vil være enhver oplysning
om patientens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske
og psykiske tilstand, herunder en persons kontakt med sund-
hedsvæsenet, som kan have relevans for den pågældendes
tilstand under hele udsendelsesfasen, fra afhentning af ud-
lændingen til ankomst i destinationslandet, og, for så vidt
angår behovet for medicin eller behandling, også i den første
periode herefter. Der kan f.eks. være tale om oplysninger om
resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specifice-
ring af eventuelt behov for medicin, som kan have indvirk-
ning på, om en udsendelse kan gennemføres, herunder even-
tuelt under anvendelse af den nødvendige tvang og magt,
eller om der eventuelt skal tages særlige forholdsregler eller
lægelige foranstaltninger i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af udsendelsen. Der kan f.eks. være tale om
helbredsoplysninger om, at den pågældende lider af sinds-
sygdom eller en tilstand, der kan sidestilles hermed, eller
har kognitive funktionsnedsættelser, i det omfang det har be-
tydning for gennemførelsen af en udsendelse og nødvendige
forholdsregler i den forbindelse, herunder også i tilfælde af
tvang og magtanvendelse. Der kan f.eks. også være tale om
oplysninger om, at en udlænding skal have lægeordineret
medicin udleveret i doser under udsendelsen eller have ud-
leveret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har
medicin til det første stykke tid i hjemlandet. I disse tilfælde
vil Hjemrejsestyrelsen, ud over oplysning om medicinen,
tillige kunne have behov for at modtage oplysninger om og
vejledning i dosering af den pågældende medicin.
Den foreslåede bestemmelse vil være en pligtudleveringsbe-
stemmelse omfattet af sundhedslovens i § 43, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene være pligt til
at udlevere de nævnte helbredsoplysninger til Hjemrejsesty-
relsen i det omfang, videregivelsen er nødvendig for styrel-
sens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader
udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i for-
bindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen
eller et eventuelt behov for lægeordineret medicin i forbin-
delse med udsendelsen. Efter sundhedslovens § 43, stk. 2,
nr. 1, vil en oplysning kun kunne videregives, hvis den må
antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens
vurdering.
Det vil være den sundhedsperson, som er i besiddelse af
helbredsoplysningerne, der på baggrund af anmodningen fra
Hjemrejsestyrelsen skal foretage vurderingen af, om videre-
givelsen er berettiget, jf. sundhedslovens § 43, stk. 3.
Hvis oplysningen må antages at have væsentlig betydning
for Hjemrejsestyrelsens vurdering, vil der altid være pligt
for den pågældende myndighed, institution eller sundheds-
person til at udlevere oplysningen til Hjemrejsestyrelsen.
Oplysninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betyd-
ning for denne vurdering, vil derimod ikke kunne videregi-
ves efter bestemmelsen.
Det indebærer, at såfremt en patientjournal m.v. indeholder
oplysninger, der ikke kan antages at have væsentlig betyd-
ning for Hjemrejsestyrelsens sagsbehandling, må disse op-
lysninger ikke videregives. Det kan f.eks. være oplysninger
om ægteskabelige forhold, forholdet til ens pårørende eller
oplysninger om resultatet af undersøgelser, diagnoser eller
lignende, der ikke har betydning for gennemførelse af en
udsendelse, herunder eventuelt under anvendelse af tvang og
magt, og som derfor ikke kan have betydning for Hjemrej-
sestyrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand
tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsreg-
ler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af ud-
sendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin
i forbindelse med udsendelsen. Den pågældende sundheds-
person vil inden videregivelse skulle frasortere de irrelevan-
te oplysninger, enten ved overdækning i forbindelse med
kopiering eller ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle
tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en
erklæring, redegørelse el. lign. til den pågældende myndig-
hed.
Hjemrejsestyrelsen vil således i forbindelse med anmodnin-
gen om at modtage helbredsoplysninger skulle konkretisere,
hvilken type oplysninger styrelsen har behov for, samt til
hvilket formål oplysningerne skal bruges, hvorefter sund-
hedspersonen på den baggrund vil skulle foretage en vurde-
ring af, hvilke konkrete oplysninger fra patientjournaler m.v.
der må antages at være af væsentlig betydning for Hjemrej-
sestyrelsens vurdering.
Det vil endvidere være en betingelse for vurderingen af,
om helbredsoplysningen er af væsentlig betydning for
Hjemrejsestyrelsens vurdering, at udsendelsesbestræbelser-
ne er påbegyndt, således at der er konkrete planlægningstil-
tag. Hjemrejsestyrelsen vil således ikke på ethvert givent
tidspunkt under behandlingen af en udsendelsessag kunne
anmode om at få videregivet oplysninger efter bestemmel-
sen, hvis planlægningen af udsendelsen endnu ikke er påbe-
gyndt. Det kan ikke fastsættes entydigt, hvornår udsendel-
sesbestræbelserne kan anses for påbegyndt med konkrete
planlægningstiltag, men det forudsættes, at Hjemrejsestyrel-
sen som udgangspunkt bør afholde sig fra at anmode om
at få udleveret oplysninger indtil et tidspunkt, hvor oplys-
ningerne vil skulle anvendes i planlægningen af et relativt
konkretiseret påtænkt udsendelsesscenarie.
Det forudsættes i overensstemmelse med udgangspunktet i
sundhedslovens § 43, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen, forinden
der anmodes om oplysninger, har forsøgt at indhente udlæn-
dingens samtykke. Særligt i relation til udsendelse gælder
dog, at oplysning om Hjemrejsestyrelsens indhentning af
helbredsoplysninger vil kunne afsløre, at en udsendelse er
nært forestående, og at der i særlige situationer kan være
grund til ikke at oplyse den pågældende om Hjemrejsesty-
relsens anmodning, hvis der er risiko for, at den pågældende
vil unddrage sig udsendelse. Det forudsættes, at Hjemrejse-
styrelsen i sådanne tilfælde i forbindelse med anmodningens
fremsættelse oplyser, at der er konkret grund til, at udlæn-
dingen ikke skal oplyses om styrelsens anmodning. Det for-
23
udsættes, at denne fremgangsmåde alene vil blive anvendt
helt undtagelsesvist og alene i de situationer, hvor det vur-
deres at være afgørende for udsendelsens gennemførelse,
at udlændingen ikke får oplysning om Hjemrejsestyrelsens
anmodning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i alle sager,
hvor Hjemrejsestyrelsen bistår en udlænding med udrejsen,
herunder ledsaget udsendelse. Det er forventningen, at be-
stemmelsen hovedsageligt vil være relevant i tilfælde, hvor
en udlænding ikke medvirker og heller ikke vil samtykke
til, at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysnin-
ger. Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen også kan blive
relevant i sager, hvor udlændingen på andre punkter medvir-
ker ved udsendelsesbestræbelserne, men ikke ønsker at sam-
tykke til, at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsop-
lysninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at styrelsen
forinden forsøger at indhente den pågældendes samtykke i
overensstemmelse med sundhedslovens § 43, stk. 1.
Der henvises til afsnit 3 om forholdet til de databeskyttelses-
retlige regler og til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
2.5. Ændring af reglerne om behandling af sager om
opholdstilladelse som udsendelseshindret
2.5.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan der efter ansøgning
meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 (asyl),
hvis udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1,
ikke har været mulig i mindst 18 måneder, udlændingen har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængen-
de 18 måneder og udsendelse efter de foreliggende oplys-
ninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Det er Udlændingestyrelsen, der efter udlændingelovens §
46, stk. 1, træffer afgørelse om opholdstilladelse på grund
af udsendelseshindringer, herunder om en udlænding er ude-
lukket efter udlændingelovens § 10.
En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse som udsen-
delseshindret efter udlændingelovens § 10, stk. 1, hvis ud-
lændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, udlæn-
dingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed, eller udlændingen anses
for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28.
juli 1951. Efter § 10, stk. 2, kan en udlænding uden for
de nævnte tilfælde heller ikke, medmindre særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives
opholdstilladelse som udsendelseshindret, hvis udlændingen
uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre
udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var
sket her i landet, hvis der er alvorlig grund til at antage, at
udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse,
som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, hvis
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre
udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, hvis
udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberet-
tet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen, eller
hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvor-
lige sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare
eller væsentlige ulemper for sine omgivelser. Udlændingen
vil efter § 10, stk. 4, endvidere være udelukket fra opholds-
tilladelse som udsendelseshindret, hvis udlændingen har et
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der
skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en
udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er
nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist
efter § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk.
1, nr. 2. Efter udlændingelovens § 10, stk. 5, kan en udlæn-
ding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form
af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske
Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke gives opholdstilladelse
som udsendelseshindret, medmindre særlige grunde taler
derfor. Endelig følger det af udlændingelovens § 10, stk.
6, at en udlænding, som er optaget på den liste, der er
nævnt i § 29 c, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse som
udsendelseshindret, medmindre særlige grunde taler derfor.
Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan efter udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 4, 1. pkt., påklages til udlændin-
ge- og integrationsministeren. Efter 2. pkt. gælder der det
samme for Udlændingestyrelsens konstatering af, at en op-
holdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§
17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan
opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk.
2 og 3, og § 17 a, stk. 2.
Som følge af kongelig resolution af 10. september 2019, jf.
bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring
i forretningernes fordeling mellem ministrene, hvor ressor-
tansvaret for en række sagsområder blev omfordelt mellem
bl.a. justitsministeren og udlændinge- og integrationsmini-
steren, har Hjemrejsestyrelsen siden oprettelsen den 1. au-
gust 2020 har været ansvarlig for hjemsendelsesområdet.
Hjemrejsestyrelsen foretager efter hjemrejselovens § 1, stk.
2, kontrol med, om en udlænding er udrejst, og udlændingen
udrejser om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen,
jf. hjemrejselovens § 1, stk. 3, 1. pkt.
Det er endvidere Hjemrejsestyrelsen, der vurderer, om en
udlænding medvirker til sin udrejse, som udlændingen efter
hjemrejselovens § 3, stk. 1, har pligt til. Hjemrejsestyrelsen
træffer således afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvir-
ker eller forsøger at medvirke til sin udrejse, jf. hjemrejselo-
vens § 3, stk. 2. Hvis Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørel-
se om, at en udlænding ikke lever op til sin forpligtelse til
at medvirke, kan styrelsen efterfølgende, hvis udlændingen
over en periode på op til 2 måneder ved aktiv handling
24
opfylder eller forsøger at opfylde sin forpligtelse efter stk. 1,
træffe afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen.
Der er ikke i bemærkningerne til hjemrejseloven, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, taget
stilling til, om den medvirkensvurdering, der skal foretages
efter hjemrejselovens § 3, vil være sammenfaldende med
medvirkensvurderingen efter § 9 c, stk. 2, nr. 2. Der er hel-
ler ikke taget stilling til, hvordan den tidsmæssige udstræk-
ning af udlændingens medvirken skal vurderes i forhold til
spørgsmålet om opholdstilladelse som udsendelseshindret i
eksempelvis de sager, hvor der først efter en periode uden
medvirken bliver truffet afgørelse om medvirken efter hjem-
rejselovens § 3, stk. 3.
Hjemrejsestyrelsen (forud for ressortoverdragelsen den 1.
oktober 2020 Rigspolitiet), har pligt til af egen drift at fore-
lægge sager for Udlændingestyrelsen, snarest efter at der
er forløbet 18 måneder fra udløbet af den udrejsefrist, som
blev fastsat i forbindelse med et endeligt afslag på asyl
efter udlændingelovens § 7 eller et eventuelt umiddelbart ef-
terfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse efter ud-
lændingeloven med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan
tage stilling til, om der er grundlag for at meddele opholds-
tilladelse som udsendelseshindret, medmindre udlændingen
er udelukket herfra efter udlændingelovens § 10. Denne
forelæggelsespligt er senest beskrevet i cirkulæreskrivelse
nr. 123 af 13. juli 2000 om Rigspolitiets forelæggelse for
Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund
af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, og vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen
af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshin-
dringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Selvom det
fremgår af ordlyden af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, at
opholdstilladelse meddeles på baggrund af ansøgning, er
det således praksis, at Udlændingestyrelsen vurderer og ef-
ter omstændighederne meddeler opholdstilladelse i sagerne,
selvom udlændingen ikke har indgivet en ansøgning.
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at vurde-
ringen af, om en udlænding er udsendelseshindret i medfør
af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, mest hensigtsmæssigt bør
ligge hos Hjemrejsestyrelsen.
Det skyldes, at Hjemrejsestyrelsen med ressortoverdragelsen
og ikrafttræden af hjemrejseloven er den myndighed, der er
nærmest til at vurdere, om betingelserne for at være udsen-
delseshindret efter bestemmelsen, er opfyldt.
Hjemrejsestyrelsen træffer efter hjemrejseloven en selvstæn-
dig afgørelse om udlændingens medvirken, jf. betingelsen
i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, ligesom det er
Hjemrejsestyrelsen, der i kraft af styrelsens arbejde med
udsendelsessagen, herunder udsendelsessamarbejdet med re-
levante landes myndigheder, er nærmest til at vurdere, hvor-
når udsendelse af udlændingen ikke har været mulig i 18
måneder, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 1, og om
udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må
anses for udsigtsløs, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 3.
Det foreslås derfor, at kompetencen til at vurdere, om en
udlænding er udsendelseshindret skal ligge hos Hjemrejse-
styrelsen.
Udlændingestyrelsen, der i dag har kompetencen til at træffe
afgørelse om opholdstilladelse til udsendelseshindrede, har
imidlertid stor praktisk erfaring med en lang række øvrige
forhold i relation til udstedelse af opholdstilladelse, herun-
der udelukkelse efter udlændingelovens § 10, optagelse af
biometri, udstedelse af opholdskort, indberetning i Schenge-
ninformationssystemet (SIS) og European Travel Informa-
tion and Authorisation System (ETIAS), IT-understøttelse,
forlængelsespraksis m.v.
Det foreslås derfor, at det fortsat skal være Udlændingesty-
relsen, der træffer afgørelse om meddelelse af opholdstilla-
delse på grund af udsendelseshindringer. Udlændingestyrel-
sen vil skulle lægge Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, at
udlændingen er udsendelseshindret efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 2, til grund ved afgørelsen af sagen. Det vil der-
med være Hjemrejsestyrelsen, der foretager den materielle
behandling og vurdering af, om betingelserne i § 9 c, stk. 2,
er opfyldt.
Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, at betingelserne er op-
fyldt, vil således være bindende og skal lægges uprøvet til
grund for Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen, idet det
dog fortsat vil være Udlændingestyrelsen, der skal vurdere,
om udlændingen er udelukket fra opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 10. Den foreslåede ordning vil dermed
adskille sig fra den nuværende, hvor Udlændingestyrelsen
først vurderer, om udlændingen er udelukket fra opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 10, før styrelsen tager
stilling til, om betingelserne for opholdstilladelse i § 9 c, stk.
2, er opfyldt.
Det vil endvidere fortsat være Udlændingestyrelsen, der vil
skulle træffe afgørelse om forlængelse, bortfald og inddra-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
2, herunder om bortfald efter udlændingelovens § 21 b af
hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden. Ud-
lændingestyrelsen vil også i disse sager skulle lægge Hjem-
rejsestyrelsens vurdering af, om udlændingen forsat er ud-
sendelseshindret, uprøvet til grund.
Hjemrejsestyrelsen vil være forpligtet til i alle sager af egen
drift at vurdere, om en udlænding opfylder betingelserne for
at være udsendelseshindret, snarest efter, at der er forløbet
18 måneder fra udløbet af udrejsefristen.
Herved skal den foreslåede ordning afspejle den del af den
nugældende ordning, hvorefter alle sager, hvor der er forlø-
bet 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen, forelægges for
Udlændingestyrelsen med henblik på, at der træffes afgørel-
se om, hvorvidt der er grundlag for en opholdstilladelse som
udsendelseshindret.
25
På samme måde vil Hjemrejsestyrelsen af egen drift skulle
vurdere alle omfattede sager, uden at udlændingen forinden
selv skal indsende en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Dette skal sikre, at Hjemrej-
sestyrelsen i alle sager, hvor udlændinge, der har været i ud-
sendelsesposition i mindst 18 måneder, som efter hjemrejse-
lovens § 3 aktivt har medvirket til udsendelsesbestræbelser-
ne i sammenhængende 18 måneder, men hvor udsendelsen
for tiden må anses for udsigtsløs, indstiller til Udlændinge-
styrelsen, at de pågældende meddeles opholdstilladelse som
udsendelseshindret.
Det foreslås derfor, at det udgår af bestemmelsen, at op-
holdstilladelse meddeles på baggrund af ansøgning. Der vil
således ikke længere kunne indgives ansøgning om opholds-
tilladelse som udsendelseshindret.
I de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse
om, at betingelserne for at anse en udlænding for udsendel-
seshindret er opfyldt, sender Hjemrejsestyrelsen afgørelsen
til Udlændingestyrelsen, som skal lægge denne uprøvet til
grund.
I de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om, at
betingelserne for at anse en udlænding for udsendelseshind-
ret ikke er opfyldt, eksempelvis allerede fordi den pågæl-
dende ikke medvirker til sin udsendelse, jf. hjemrejselovens
§ 3, stk. 1, sender Hjemrejsestyrelsen ikke sagen til Udlæn-
dingestyrelsen.
Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om en udlænding er ud-
sendelseshindret vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det indebærer, at forvaltningslovens regler følgelig
vil skulle iagttages i forbindelse med både den forudgående
sagsbehandling og ved selve afgørelsen. Det foreslås dog,
at det skal fremgå af hjemrejseloven, at de afgørelser, som
Hjemrejsestyrelsen træffer om, at en udlænding opfylder
betingelserne for at blive anset for udsendelseshindret, ik-
ke skal kunne påklages. Det skyldes, at disse afgørelser
fra Hjemrejsestyrelsen er begunstigende, og at eventuelle
efterfølgende afslag fra Udlændingestyrelsen på opholdstil-
ladelse under alle omstændigheder vil kunne påklages til
udlændinge- og integrationsministeren.
De sager, hvori Hjemrejsestyrelsen vurderer, at betingelser-
ne for at anse en udlænding som udsendelseshindret ikke
er opfyldt, og hvor styrelsen derfor ikke sender sagen til Ud-
lændingestyrelsen, vil Hjemrejsestyrelsen løbende skulle re-
vurdere. Det forudsættes herved, at Hjemrejsestyrelsen efter
den første vurdering hver 18. måned skal vurdere sagen på
ny med henblik på at tage stilling til, om udlændingen nu er
udsendelseshindret og i bekræftende fald lave en indstilling i
sagen til Udlændingestyrelsen. Hvis Hjemrejsestyrelsen vur-
derer, at betingelserne fortsat ikke er opfyldt, skal styrelsen
træffe en ny afgørelse herom.
Udlændinge- og integrationsministeren vil fastsætte nærme-
re retningslinjer for behandling af sagerne.
Cirkulæreskrivelse nr. 123 af 13. juli 2000 om Rigspolitiets
forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholds-
tilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændin-
gelovens § 9, stk. 2, nr. 4, og vejledning nr. 122 af 13.
juli 2000 om behandlingen af sager om opholdstilladelse på
grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 2, nr. 4, vil samtidig blive ophævet.
Det foreslås endelig, at det udtrykkeligt kommer til at frem-
gå af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at medvirken-
svurderingen skal ske efter hjemrejselovens § 3, stk. 1. Det
vil betyde, at det er Hjemrejsestyrelsens afgørelse om med-
virken efter hjemrejselovens § 3, der skal lægges til grund
ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9
c, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Der er ikke herved lagt op til, at
der skal foretages en anden medvirkensvurdering end den,
Hjemrejsestyrelsen allerede i dag foretager efter hjemrejse-
lovens § 3.
Det vil medføre, at i tilfælde, hvor en udlænding i en perio-
de ikke har medvirket, vil der kunne gå op til 2 måneder,
hvor den pågældende medvirker, førend Hjemrejsestyrelsen
træffer en afgørelse om medvirken, som vil skulle lægges
til grund i behandlingen efter udlændingelovens § 9 c, stk.
2. Dette vurderes, under hensyn til at den pågældende på
trods af sin pligt hertil ikke kontinuerligt har medvirket
ved udsendelsesbestræbelserne, rimeligt og i øvrigt i over-
ensstemmelse med formålet bag hjemrejselovens § 3.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af, hvordan kriterier-
ne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,
skal vurderes.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1
og 2, og bemærkningerne hertil.
2.6. Fastsættelse af indrejseforbud, hvis en udlænding
ikke overholder en fastsat udrejsefrist
2.6.1. Gældende ret
Af udlændingelovens § 32 følger regler om fastsættelse af
indrejseforbud. Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1,
nr. 2, at der kan fastsættes et indrejseforbud i de tilfælde,
hvor udlændingen er pålagt at udrejse af landet straks eller
ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen efter
§ 33, stk. 2. Det fremgår videre af udsendelsesdirektivets
artikel 11, stk. 1, litra b, at afgørelser om tilbagesendelse
skal ledsages af et indrejseforbud, hvis forpligtelsen til at
vende tilbage ikke er efterkommet.
Dog fastsættes der alene indrejseforbud for en udlænding,
som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er
udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2. Endvidere kan
der i henhold til udlændingelovens § 32, stk. 3, i særlige
tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlades
fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen udvises efter §
25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet
af § 32, stk. 1, nr. 2 eller 6.
26
Derudover følger det af bemærkningerne til bestemmelsen
i udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 189 som fremsat, side 29, at bestem-
melsen vedrørende § 32, stk. 1, nr. 2, blev indført med
henblik på at sikre korrekt implementering af udsendelses-
direktivet, idet Rådet i sin gennemførelsesafgørelse af 15.
februar 2018 henstillede til, at der systematisk skulle udste-
des indrejseforbud til tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold, som ikke har opfyldt en forpligtigelse til at vende
tilbage inden for fristen for frivillig udrejse, jf. udsendelses-
direktivets artikel 11, stk. 1, litra b.
Endvidere fremgår det af afsnit 2.7.3., side 44, at i de situa-
tioner, hvor en fastsat udrejsefrist ikke er overholdt, skal
afgørelsen om indrejseforbud som udgangspunkt træffes af
den myndighed, som konstaterer, at der er tale om ulovligt
ophold efter udløbet af en fastsat udrejsefrist.
Det følger af hjemrejseloven § 1, stk. 2, at Hjemrejsestyrel-
sen foretager kontrol med, om en udlænding, der ikke har
lovligt ophold, udrejser i overensstemmelse med forpligtel-
sen hertil. Ydermere følger det af § 1, stk. 5, at udlændinge-
og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kon-
trol med udlændinges udrejse efter stk. 2.
Retningslinjerne for udrejsekontrol efter hjemrejselovens §
1, stk. 5, er nærmere fastsat i cirkulære nr. 9187 af 13. marts
2023 om Hjemrejsestyrelsens forkyndelser, udrejsekontrol,
bistand til udrejse m.v.
Det følger af cirkulæret, at Hjemrejsestyrelsen foretager
udrejsekontrol, hvis der er konkret grund til at antage, at
en udlænding opholder sig her i landet uden det fornødne
opholdsgrundlag, jf. § 7, stk. 1. Af § 7, stk. 2, fremgår,
at andre myndigheder kan anmode Hjemrejsestyrelsen om
udrejsekontrol efter stk. 1. Ydermere fremgår det af cirku-
lærets § 8, at Hjemrejsestyrelsen foretager udrejsekontrol i
sager, hvor Danmark får underretning om udløb af udrejse-
fristen i Schengeninformationssystemet (SIS) efter artikel 7
i SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Efter SIS-tilbagesendelsesforordningen skal alle tilbagesen-
delsesafgørelser, hvor tredjelandsstatsborgeren ikke er fri-
hedsberøvet, indlæses i SIS med henblik på at kontrollere, at
forpligtelsen til at vende tilbage bliver overholdt, jf. SIS-til-
bagesendelsesforordningens artikel 3. Tilbagesendelsesafgø-
relsen indlæses med en række oplysninger, bl.a. med fristen
for udrejse. Registreres vedkommende ikke udrejst inden
for fristen, notificeres medlemsstaten om den manglende
udrejse, jf. SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 7. Det
betyder, at medlemsstaterne i alle sager om tilbagesendel-
se vil få besked om, hvorvidt udlændingen er registreret
udrejst. Hensigten hermed er at hjælpe medlemsstaterne
med at håndhæve tilbagesendelsesafgørelsen og deres for-
pligtelse til at udstede et indrejseforbud. Der er i princippet
mulighed for, at en tredjelandsstatsborger kan udrejse af
medlemsstaterne, uden at det registreres i SIS, f.eks. hvis
vedkommende udrejser med skib og ikke er genstand for
kontrol på medlemsstaternes ydre grænser.
Er der tale om en udvist udlænding, som er omfattet af EU-
reglerne, vil udrejsekontrollen fortsat ske efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, idet SIS-tilbagesendelsesforord-
ningen kun omfatter tredjelandsstatsborgere.
I udlændingelovens kapitel 8 er der fastsat kompetence- og
klageregler vedrørende afgørelser på udlændingeområdet.
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter udlændingelovens bestemmelser træffes af Udlændin-
gestyrelsen med undtagelse af en række bestemmelser, der
fremgår af § 46, stk. 1, deriblandt udlændingelovens § 46,
stk. 2 og 3.
Af udlændingelovens § 46, stk. 2, fremgår, hvilke afgørelser
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
kompetence til at træffe. Det fremgår bl.a., at afgørelser
efter § 32, stk. 1, nr. 2, træffes af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, når udlændingen ikke udrejser
i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 46, stk. 3, i
hvilke situationer Hjemrejsestyrelsen har kompetencen til at
træffe afgørelser. Det fremgår bl.a., at afgørelser om medde-
lelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, om indrejse-
forbud i tilfælde, hvor en udlænding ikke medvirker til sin
udrejse, og afgørelser om forkortelse af et allerede meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrel-
sen.
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Ved den nuværende sagsgang bliver sager, hvor Hjemrejse-
styrelsen ved udrejsekontrol konstaterer, at en udlænding
ikke har overholdt en udrejsefrist, og hvor der derfor skal
træffes afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud, sendt
flere gange frem og tilbage mellem henholdsvis Hjemrej-
sestyrelsen og den myndighed, der skal træffe afgørelse
om fastsættelse af indrejseforbud, før den afsluttes ende-
ligt. Hjemrejsestyrelsen foretager således udrejsekontrol og
forelægger sagen for den styrelse, der har kompetencen til
at træffe afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud efter
udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, dvs. enten Udlændinge-
styrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration. Herefter indberetter Hjemrejsestyrelsen, der som
virkning af ressortoverdragelsen bl.a. er ansvarlig for ind-
beretningen indrejseforbud, udlændingen i SIS efter anmod-
ning fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 58 g,
stk. 1.
Anmodningen om indberetning af indrejseforbud, som
Hjemrejsestyrelsen på nuværende tidspunkt modtager fra
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration, sendes, for at påminde Hjemrejsesty-
relsen om, at indrejseforbuddet skal indberettes. Ved den
foreslåede ordning, hvor Hjemrejsestyrelsen træffer afgørel-
27
se om indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1,
nr. 2, vil anmodningen om indberetning af indrejseforbud
på baggrund af en sag om udrejsekontrol fra Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration ikke skulle ske, idet Hjemrejsestyrelsen selv træffer
afgørelsen.
Det vil dermed minimere antallet af sagsgange og involve-
rede myndigheder, hvis Hjemrejsestyrelsen – der allerede
træffer afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud efter §
32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 9 – får kompetence til at
træffe afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud efter ud-
lændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, i sager, hvor styrelsen
ved udrejsekontrol konstaterer, at en udlænding ikke har
overholdt en udrejsefrist.
Dette vil endvidere være i overensstemmelse med hensigten
bag udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstiden-
de 2019-20, tillæg A, L 189 som fremsat, side 44, om, at
det skal være den styrelse, der konstaterer en overskreden
udrejsefrist, der ligeledes skal fastsætte et indrejseforbud.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at det vil være hensigtsmæssigt at forenkle den
samlede sagsbehandling i udrejsekontrolsager ved, at Hjem-
rejsestyrelsen får kompetence til at fastsætte indrejseforbud
også i de tilfælde, hvor styrelsen ved en udrejsekontrol
konstaterer, at en udlænding ikke har overholdt en fastsat
udrejsefrist.
I forbindelse med den seneste Schengenevaluering på ud-
sendelsesområdet i efteråret 2022, påpegede Europa-Kom-
missionen, at Danmark fortsat ikke i tilstrækkelig grad har
implementeret procedurer, som sikrede systematisk medde-
lelse af indrejseforbud, jf. udsendelsesdirektivets artikel 11,
stk. 1, litra b.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at en forenkling af sagsprocessen, sådan at meddelelsen af
indrejseforbud ligger i umiddelbar forlængelse af udrejse-
kontrollen, vil medføre øget systematisering i meddelelsen
af indrejseforbud, således at udsendelsesdirektivet også i
praksis implementeres optimalt.
Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 46, stk. 3,
tilføjes, at Hjemrejsestyrelsen har kompetence til at træffe
afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud efter udlændin-
gelovens § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejsestyrelsen,
der konstaterer, at udlændingen ikke er udrejst i overens-
stemmelse med en fastsat udrejsefrist.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7. Tydeliggørelse af reglerne om vurderingen ved afgø-
relser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstil-
ladelser meddeles med mulighed for varigt ophold eller med
henblik på midlertidigt ophold her i landet, og at opholdstil-
ladelser kan tidsbegrænses.
§ 15 i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.
1206 af 23. august 2022, indeholder nærmere regler om,
hvilke typer opholdstilladelse der meddeles med mulighed
for varigt ophold, og hvilke typer opholdstilladelser der
meddeles med henblik på midlertidigt ophold.
Det fremgår af bestemmelsen bl.a., at opholdstilladelser på
grundlag af familiesammenføring som udgangspunkt med-
deles med mulighed for varigt ophold her i landet, dog
således at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse på
grundlag af familiesammenføring med flygtninge, meddeles
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold her i
landet, jf. § 15, stk. 1, 2 og 4, ligesom opholdstilladelser til
flygtninge meddeles med henblik på midlertidigt ophold, jf.
§ 15, stk. 3.
Ifølge udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., forlænges en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for
varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag
for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Udlændingelovens § 19 angiver en række grunde til, at en
opholdstilladelse kan inddrages. Det gælder efter § 19, stk.
1, nr. 1, bl.a., når grundlaget for en tidsbegrænset opholdstil-
ladelse ikke længere er til stede, herunder når udlændingen
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (asyl), og forholdene,
der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forføl-
gelse, jf. §§ 7 og 8.
Hvis en udlænding, der er meddelt tidsbegrænset opholds-
tilladelse med mulighed for varigt ophold, ansøger om for-
længelse af opholdstilladelsen, vil opholdstilladelsen blive
forlænget, hvis ikke der foreligger sådanne omstændigheder,
som fremgår af udlændingelovens § 19, og som vil kunne
begrunde inddragelse af opholdstilladelsen, jf. § 11, stk. 2,
1. pkt.
Udlændingestyrelsen træffer af egen drift, dvs. uden at ud-
lændingen skal indgive ansøgning herom, afgørelse om for-
længelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på
midlertidigt ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, hvis grund-
laget fortsat er til stede, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt.
Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, om inddragelse
er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk.
1 og 2, inddrages, medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens
§ 19 a, stk. 1, 1. pkt. Også en opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal
inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk.
7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med
28
Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens
§ 19 a, stk. 1, 2. pkt.
Efter praksis finder bestemmelsen i udlændingelovens § 19
a, stk. 1, ligeledes anvendelse i forbindelse med forlængelse
af opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, og forlæn-
gelse af opholdstilladelser meddelt til familiesammenførte
til udlændinge med opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1
og 2.
Det betyder, at opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1
og 2, og opholdstilladelser, der er meddelt efter § 9, stk. 1,
eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning
til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, skal nægtes forlænget, hvis en af
betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at afslå forlængelse af opholdstilladelsen.
Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at udlændin-
gelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelse om
inddragelse af øvrige opholdstilladelser, jf. dog § 19 b, der
vedrører fortsat ophold på baggrund af arbejdsmarkedstilk-
nytning. Udlændingelovens § 26, stk. 1, gælder dog ikke
ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller § 19,
stk. 4, hvor udlændingelovens § 26, stk. 2, i stedet finder
anvendelse, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 3, og § 19, stk.
11.
Det betyder, at de hensyn, der er nævnt i udlændingelo-
vens § 26, stk. 1, skal indgå ved vurderingen af, om an-
dre opholdstilladelser – bortset fra visse opholdstilladelser
på beskæftigelsesområdet, jf. § 19 b – end opholdstilladel-
ser meddelt til flygtninge og opholdstilladelser meddelt på
grundlag af familiesammenføring med flygtninge, skal ind-
drages, når der foreligger sådanne omstændigheder som
nævnt i udlændingelovens § 19. Dette gælder dog ikke om-
stændighederne nævnt i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 19, stk.
4, hvor § 26, stk. 2, finder anvendelse.
Der skal for disse andre typer af opholdstilladelser, f.eks.
opholdstilladelser meddelt på grundlag af familiesammenfø-
ring med andre end flygtninge, beskæftigelse og studieop-
hold, således tages hensyn til, om inddragelse af opholds-
tilladelsen må antages at virke særlig belastende, navnlig
på grund af udlændingens tilknytning til det danske sam-
fund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre person-
lige forhold, udlændingens tilknytning til herboende person-
er, konsekvenser for udlændingens herboende nære familie-
medlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens
enhed, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes
at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i
§ 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide
overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen
kan ventes at tage ophold, jf. § 26, stk. 1, nr. 1-6.
Efter praksis finder udlændingelovens § 26, stk. 1, endvide-
re anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en opholds-
tilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold, dvs.
bl.a. opholdstilladelser meddelt på grundlag af ægtefælle-
sammenføring med udlændinge, der ikke er flygtninge. Det-
te kom tidligere til udtryk i udlændingelovens § 19, stk. 7,
der blev ophævet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om æn-
dring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrierings-
loven og forskellige andre love (Videre adgang til inddra-
gelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet
af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af
indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings-
og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.). Det
fremgik således af § 19, stk. 7, at § 26, stk. 1, fandt an-
vendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladel-
se. Sammenholdt med udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt.,
hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med
mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, med-
mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19, var dette et udtryk for, at § 26, stk. 1, finder an-
vendelse ved afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser
meddelt med mulighed for varigt ophold, eftersom § 19,
stk. 7, var indeholdt i § 19, som § 11 henviser til. Dette
blev der ved en fejl ikke taget højde for i forbindelse med
ophævelsen af § 19, stk. 7.
Blandt andet opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesam-
menføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og §
9 c, stk. 1, når den herboende ægtefælle ikke er flygtning,
meddeles med mulighed for varigt ophold, og hensynene i
udlændingelovens § 26, stk. 1, indgår således ved vurderin-
gen af, om en sådan opholdstilladelse kan forlænges.
Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 7 og
8, at der ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilla-
delse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9
q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget
ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der
skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været
udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i
landet, eller at den i Danmark fastboende person er afgået
ved døden, og at det gælder uanset varigheden af udlændin-
gens ophold her i landet.
Udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., hvoraf det fremgår,
at en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt op-
hold forlænges, medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19, betyder – da § 19, stk. 7 og
8, er indeholdt i § 19 – at de omstændigheder, der er nævnt
i udlændingelovens § 19 stk. 7 og 8, også skal indgå ved
vurderingen af, om bl.a. en opholdstilladelse på grundlag af
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, og § 9 c, stk. 1, når den herboende ægtefælle ikke er
flygtning, skal forlænges.
Endelig fremgår det af udlændingelovens § 11, stk. 2, 3.
pkt., at § 19, stk. 7 og 8, også finder anvendelse ved afgørel-
se om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,
stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig
29
tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladel-
se efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Det betyder, at de omstændigheder, der er nævnt i udlændin-
gelovens § 19 stk. 7 og 8, også skal indgå ved vurderingen
af, om en opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesam-
menføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og §
9 c, stk. 1, når den herboende ægtefælle er flygtning, skal
forlænges.
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det bør
fremgå mere tydeligt af udlændingeloven, hvilke regler der
gælder om den vurdering, der skal foretages ved visse afgø-
relser om afslag på forlængelse af opholdstilladelser, herun-
der afslag på forlængelse af opholdstilladelse til flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge.
Det foreslås derfor at foretage nogle justeringer af bestem-
melserne i udlændingelovens §§ 11 og 19 a. Det foreslås i
den forbindelse at lovfæste, at udlændingelovens § 19 a, stk.
1, ikke alene gælder i forbindelse med inddragelse af op-
holdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygt-
ninge, men også i sager om forlængelse af opholdstilladelse
til denne gruppe. Videre foreslås det at lovfæste, at udlæn-
dingelovens § 26, stk. 1, ikke kun gælder ved inddragelse,
men også ved afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser
meddelt med mulighed for varigt ophold.
Dette svarer til, hvad der allerede gælder i dag efter praksis,
og der er således alene tale om at tydeliggøre dette i udlæn-
dingeloven.
Endvidere foreslås det at foretage nogle justeringer, således
at reglerne, der danner grundlag for vurderingen af, om
opholdstilladelser skal afslås forlænget eller inddrages, hvis
betingelserne herfor er til stede, fremgår af udlændingelo-
vens § 19 a.
Der ændres med forslaget hverken på de forhold, der kan
begrunde inddragelse eller nægtelse af forlængelse af op-
holdstilladelser, eller vurderingen af, om forlængelse og ind-
dragelse skal ske i sådanne tilfælde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3-9, og be-
mærkningerne hertil.
3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler
Der vil efter forslaget skulle ske udveksling af personoplys-
ninger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttel-
sesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple-
rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter data-
beskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række
grundlæggende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt
ved al behandling af personoplysninger. Det følger i den
forbindelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede
(litra a), indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene-
lig med disse formål (litra b), være tilstrækkelige, relevante
og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal
endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt
at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,
der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende per-
sonoplysninger behandles (litra e).
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighe-
derne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst
én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det er bl.a. tilfældet, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling
med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og
e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 3, bl.a., at grundlaget for behandling i henhold
til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i
dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling,
der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførel-
sen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde speci-
fikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen
af bestemmelserne i denne forordning, herunder de generelle
betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,
hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registre-
rede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til
og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringspe-
rioder, behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer.
Det fremgår endvidere af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i sam-
30
fundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime
formål, der forfølges. Der gælder således et proportionali-
tetsprincip.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
1, at behandling af særlige kategorier af personoplysnin-
ger, herunder race eller etnisk oprindelse, helbredsoplysnin-
ger, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, som ud-
gangspunkt er forbudt. Efter bestemmelserne i artikel 9,
stk. 2, kan der gøres undtagelse til forbuddet i stk. 1. Det
kan f.eks. ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt for-
hold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
Det følger endvidere af artikel 9, stk. 2, litra g, at behand-
lingen skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
telse, herunder lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed,
formålsbegrænsning og dataminimering, og i øvrigt sikre
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser. Der gælder dermed
også et proportionalitetsprincip efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra g.
For så vidt angår den foreslåede hjemmel til, at kommunal-
bestyrelsen kan tilgå oplysninger i indkomstregistret til brug
for vurderingen af, om der skal ske vejledning efter repatrie-
ringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
vil der blive behandlet personoplysninger omfattet af data-
beskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Der vil
være tale om oplysninger om navn og kontaktoplysninger
på arbejdsgiver og oplysninger om indtægtsforhold, dvs. pri-
vate økonomiske forhold, som alle er almindelige personop-
lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6. Behandlingen heraf vurderes at være omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
personoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen
er nødvendig til udførelse af bl.a. en opgave, som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt. Den foreslåede hjemmel vil udgøre en
national særregel som omhandlet i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, skt. 3. Behandlingen af de omhandlede
oplysninger er nødvendig for kommunalbestyrelsens vurde-
ring af, om en udlænding er omfattet af kommunens forplig-
telse til at yde dedikeret vejledning om repatrieringsordnin-
gen. Oplysningerne er dermed nødvendige for udførelsen af
kommunalbestyrelsens opgave med at yde dedikeret vejled-
ning efter repatrieringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at
den foreslåede behandling kan ske inden for rammerne af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, og
at behandlingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt
forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.
Det er herved forudsat, at kommunerne alene vil få adgang
til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter
en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at
adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er nød-
vendigt for kommunerne at få adgang til.
I forhold til den foreslåede hjemmel til, at myndigheder,
institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til efter an-
modning fra Hjemrejsestyrelsen at videregive oplysninger
fra patientjournaler m.v. uden udlændingens samtykke, i
det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af,
om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om
der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med
planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der
er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsen-
delsen, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, vil der være tale om en
national særregel som omhandlet i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Det er et bærende princip i et retssamfund, at myndigheder-
nes afgørelser efterkommes. Derfor skal udlændinge, der
ikke har ret til at opholde sig i landet, udrejse, og myndighe-
derne må om nødvendigt bistå hermed. Det er derfor også
centralt, at myndighederne har de fornødne redskaber til at
understøtte, at udlændinge, som ikke har ret til at opholde
sig i landet, udrejser. Det bør så vidt muligt ske frivilligt,
men hvis det ikke sker, er det myndighedernes opgave så
vidt muligt at gennemtvinge pligten til at udrejse. Udsendel-
se skal i den forbindelse ske på en så værdig og skånsom
måde, som det lader sig gøre. Det er derfor afgørende for,
at udsendelsen kan gennemføres, herunder på en sundheds-
mæssigt forsvarlig, værdig og bæredygtig måde, at myndig-
hederne har kendskab til udlændingens helbredsoplysninger,
i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af,
udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der
skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med plan-
lægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er
behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsen-
delsen.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at behandlingen af de omhandlede personoplysnin-
ger er nødvendig for udførelsen af Hjemrejsestyrelsens op-
gave vedrørende udlændinges udrejse af landet, som må
anses for at være i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk.
1, litra e, og at i det omfang der er tale om helbredsoplysnin-
ger, vil behandlingen være nødvendig af hensyn til væsent-
lige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller med-
lemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra g.
De helbredsoplysninger, der er nødvendige for Hjemrejse-
styrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand
tillader udsendelse eller et eventuelt behov for lægeordineret
medicin i forbindelse med udsendelsen vil være enhver op-
lysning om patientens tidligere, nuværende og fremtidige fy-
31
siske og psykiske tilstand, herunder en persons kontakt med
sundhedsvæsenet, som kan have indflydelse på den pågæl-
dendes tilstand under udsendelsen, fra afgang til ankomst
i destinationslandet. Der kan være tale om oplysninger om
resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specifice-
ring af eventuelt behov for medicin, som kan have indvirk-
ning på, om en udsendelse kan gennemføres, herunder even-
tuelt under anvendelse af den nødvendige tvang og magt,
eller om der eventuelt skal tages særlige forholdsregler eller
lægelige foranstaltninger i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af udsendelsen. Der kan også være tale om
oplysninger om, at en udlænding skal have lægeordineret
medicin udleveret i doser under udsendelsen eller have ud-
leveret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har
medicin til det første stykke tid i hjemlandet.
Der henvises i den forbindelse øvrigt til lovforslagets § 2, nr.
4, og bemærkningerne hertil.
I forhold til vurderingen efter artikel 9, stk. 2, litra g, hvor-
efter behandlingen skal stå i rimeligt forhold til det mål,
der forfølges, respektere det væsentligste indhold af retten
til databeskyttelse m.v., bemærker Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet, at behandling af særlige kategorier af per-
sonoplysninger i forbindelse med udlændingens udrejse kan
være afgørende i forhold til at sikre, at udlændinge, der ikke
har ret til at opholde sig her i landet, udrejser. Den foreslåe-
de nye bestemmelse i hjemrejselovens § 20, stk. 3, vurderes
endvidere at stå i rimeligt forhold til det legitime formål,
der forfølges, da bestemmelsen er afgrænset på en sådan
måde, at den alene kan anvendes med henblik på at sikre, at
Hjemrejsestyrelsen kan vurdere, om udlændingens helbreds-
tilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige for-
holdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse
af udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret
medicin i forbindelse med udsendelsen.
Det følger af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der i
forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal tages
hensyn til det væsentligste indhold af retten til databeskyt-
telse, og at der skal sikres passende og specifikke foranstalt-
ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser.
Det bemærkes herom i forhold til den foreslåede bestem-
melse i hjemrejselovens § 20, stk. 3, at bestemmelsen er
begrænset til at kunne finde anvendelse på oplysninger, som
er af væsentlig betydning for styrelsens vurdering af, om ud-
lændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal
træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning
og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov
for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen,
og at den pågældende myndighed, institution eller sundheds-
person alene vil kunne og skulle videregive oplysninger, der
må antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrel-
sens vurdering. Det bemærkes endvidere, at ansatte i Hjem-
rejsestyrelsen, som indsamler oplysninger fra de fysiske og
juridiske personer, er undergivet den generelle tavshedspligt
efter forvaltningslovens § 27.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at det
er nødvendigt at fastsætte den foreslåede regel for at sikre, at
der er klarhed over, hvilke oplysninger som kan og efter om-
stændighederne skal videregives i forbindelse med Hjemrej-
sestyrelsens bistand til en udlændings udrejse, og af hensyn
til at fastsætte en egentlig pligt til videregivelse i de tilfælde,
hvor videregivelsen er nødvendig for styrelsens vurdering
af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse,
om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med
planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der
er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsen-
delsen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at de pågæl-
dende myndigheder i situationer, som ligger uden for den
foreslåede nationale særregel, fortsat vil kunne videregive
særlige kategorier af personoplysninger, herunder helbreds-
oplysninger, når betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra e, og
databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, er opfyldt.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at medføre årlige merud-
gifter på Justitsministeriets område på 1,2 mio. kr. årligt,
jf. elementet om høring af politiet i alle repatrieringssager
(afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger).
Lovforslagets element om indførelse af hjemmel til kommu-
nernes anvendelse af indkomstregistret i repatrieringssager
(afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger) forventes ikke
at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige som
følge af, at kommunerne allerede har den tekniske adgang
til indkomstregisteret, og bestemmelsen giver således blot
hjemmel til, at registret kan tilgås i øjemed af den dedikere-
de vejledning. Det er på den baggrund lagt til grund, at der
ikke er behov for IT-tilpasninger i kommunerne for så vidt
angår adgangen til indkomstregisteret.
Lovforslagets element om gennemførsel af ny ydelsesstruk-
tur og tredeling af udbetalingstidspunktet for hjælp til repa-
triering (afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger) forventes
ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige
som følge af, at elementet alene har en lovteknisk karak-
ter. Elementet forventes ikke at medføre implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets element om, høring af politiet i alle repatrie-
ringssager (afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger) for-
ventes at medføre årlige merudgifter på Justitsministeriets
område på 1,2 mio. kr. som følge af politiets håndtering af et
større antal høringer. Merudgifterne vil blive afholdt inden
for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme. Ele-
mentet forventes ikke at medføre implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets element om udvidelse af persongruppen, der
kan indhentes oplysninger om til brug for udsendelse samt
indhentelse af helbredsoplysninger om udlændinge til brug
for udsendelse (afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger)
32
forventes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser
for det offentlige som følge af, at der alene er tale om en
mindre udvidelse af en målgruppe, der i forvejen indhentes
oplysninger om. Lovforslagets element tydeliggør endvidere
Hjemrejsestyrelsens adgang til at indhente sundhedsoplys-
ninger i forbindelse med udrejse. Eventuelle merudgifter
afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Ele-
mentet forventes ikke at medføre implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige. Det bemærkes i forlængelse
heraf, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har over-
vejet relevansen af at foretage en konsekvensanalyse af,
hvorvidt behandlingen af personoplysninger indebærer en
risiko for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder. Henset
til, at forslaget alene udvider persongruppen og tydeliggør
hjemlen til at indhente sundhedsoplysninger, er det vurderet,
at det ikke er relevant at afdække yderligere. Det bemærkes i
tillæg hertil, at der allerede i et vist omfang i hjemrejseloven
og sundhedsloven er hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen kan
indhente sundhedsoplysninger.
Lovforslagets element om ændring af reglerne om behand-
ling af opholdstilladelsessager for udsendelseshindrede per-
soner (afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger) forventes
ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige
som følge af, at elementet alene flytter kompetence fra en
myndighed til en anden på Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets ressortområde. Elementet forventes ikke at medfø-
re implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets element om indførelse af hjemmel til, at
Hjemrejsestyrelsen kan fastsætte indrejseforbud i tilfælde,
hvor det er Hjemrejsestyrelsen, der konstaterer, at en ud-
lænding ikke har overholdt en udrejsefrist (afsnit 2.6 i de
almindelige bemærkninger) forventes ikke at medføre øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige som følge af, at
elementet alene flytter kompetence fra en myndighed til en
anden på Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort-
område. Elementet forventes ikke at medføre implemente-
ringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets element om justering af reglerne og praksis
for forlængelse af opholdstilladelser (afsnit 2.7 i de alminde-
lige bemærkninger) forventes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige som følge af, at elementet
alene indeholder lovtekniske justeringer, som har til formål
at tydeliggøre regler og praksis for forlængelse af opholds-
tilladelser. Elementet forventes ikke at medføre implemente-
ringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke andre EU-retlige aspekter end
forholdet til databeskyttelsesforordningen. Der henvises til
afsnit 3.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets elementer om adgang til ind-
komstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om
repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbe-
talingstidspunkt for hjælp til repatriering, fastsættelse af ind-
rejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist og tydelig-
gørelse af reglerne om vurderingen ved afgørelser om afslag
på forlængelse af opholdstilladelser har i perioden fra den
26. oktober 2023 til den 23. november 2023 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), alle 98 kommuner, Am-
nesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børns
Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-
bureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-
ningehjælp, Danske Rederier, DFUNK – Dansk Flygtninge-
hjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
vokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI,
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finans-
tilsynet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalak-
kersuisut (Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrer-
medicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrer-
rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Inter-
nationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecen-
tre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Parliamentary As-
sembly of the Organization for Security and Cooperation
in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtig-
hed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-
Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Øst-
re Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk
Forening, Samtlige byretter, Røde Kors, Det Nationale Inte-
grationsråd, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen, UNHCR (Regional Representation
for Northern Europe), UNICEF Danmark, Ældresagen, Æg-
33
teskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service, Hotel og
Restauration (3F PSHR).
Et udkast til lovforslagets elementer om høring af politiet
i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videre-
givelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse
af helbredsoplysninger til brug for udsendelse og ændring af
reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som
udsendelseshindret har i perioden fra den 8. november 2023
til den 6. december 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Arbejderbevægelsen Er-
hvervsråd, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre
for Asyl, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Bør-
nerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CE-
POS, Cevea, Copenhagen Business School, Danes Worldwi-
de, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Dan-
marks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk IT, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Selskab for Al-
men Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Advo-
kater, Danske Medier, Danske Patienter, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Universiteter, Dansk Socialråd-
giverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,
DI Byggeri, Digitalt Ansvar, DIGNITY – Dansk Insti-
tut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Revi-
siorer, Forsikring og Pension, Færøernes landsstyre, Green-
peace, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
HK/Danmark, HK/Kommunal, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Universitetet
i København, IT-Politisk Forening, Justitia, Kirkernes Inte-
grationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, KOM-
BIT, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kreativitet
og Kommunikation, Kriminalforsorgsforeningen, Kvinde-
rnes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefreds-
ligaen), Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færøerne,
LGBT+ Danmark, Lægeforeningen, Medierådet for Børn
og Unge, Mellemfolkeligt Samvirke, MINO Danmark, Nets
DanID A/S, Patientforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Freds-
fonden), Praktiserende Lægers Organisation (PLO), PRO-
Vest Prosa, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rettighedsallian-
cen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde
Universitet, Røde Kors, Rådet for digital sikkerhed, Samtli-
ge byretter, Selvstyret via Rigsombudsmanden i Grønland,
SMV Danmark, SOS Racisme, Syddansk Universitet, Sø-
og Handelsretten, Teleindustrien, Telekommunikationsindu-
strien i Danmark, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional
Representation for Northern Europe), Yngre Læger, Ældre-
sagen, Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service,
Hotel og Restauration (3F PSHR).
De nævnte elementer har desuden været sendt i høring hos
alle 98 kommuner i perioden fra den 22. november 2023 til
den 20. december 2023.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets element om høring af
politiet i alle repatrieringssager (af-
snit 2.3 i de almindelige bemærknin-
ger) forventes at medføre årlige mer-
udgifter på Justitsministeriets område
på 1,2 mio. kr. årligt, som håndteres
inden for Justitsministeriets eksister-
ende økonomiske rammer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
34
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er ikke i dag hjemmel til, at kommunerne i relation til
den dedikerede vejledningspligt kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret.
Af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., fremgår det, at kommu-
nalbestyrelsen vejleder systematisk i forbindelse med den
særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når
der i øvrigt er anledning hertil, om mulighederne for at
modtage hjælp til repatriering.
Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til at vejlede udlændinge, som har
haft opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, og som
har modtaget kontanthjælp eller lignende ydelser i mindst
18 ud af de seneste 36 måneder, ved en dedikeret samtale
om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering. Den
dedikerede vejledning sker ved en selvstændig samtale, som
afholdes minimum hvert andet år.
Det foreslås, at der som repatrieringslovens § 5, stk. 2, ind-
sættes, at kommunalstyrelsen til brug for vurderingen af, om
der skal vejledes efter stk. 1, 2. pkt., kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et ind-
komstregister.
Oplysninger, der vil være relevante at indhente fra ind-
komstregistret til brug for vurderingen af, om der efter
repatrieringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., skal vejledes om
mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, vil væ-
re oplysninger om indtægtsforhold og ydelseshistorik, som
kan vise, om en udlænding, som har haft opholdstilladelse
i Danmark i minimum 5 år, har modtaget kontanthjælp,
uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.
Kommunerne vil navnlig kunne anvende adgangen som led
i vurderingen af, om der skal ske vejledning af udlændinge,
som er tilflyttet kommunen inden for de sidste 36 måneder,
og hvor eventuelt tidligere modtagne ydelser udbetalt af den
tidligere bopælskommune ikke er registreret i tilflytterkom-
munens fagsystemer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatrie-
ring, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til
hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den.
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjælp til
repatriering indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret
i Kriminalregisteret, jf. stk. 2, 1. pkt. Endvidere følger det
af repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbesty-
relsen i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering
indhenter en udtalelse fra politiet, hvis der er grund til at
antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de aktiviteter
i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag fore-
ligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekra-
35
vet (”grund til at antage”), f.eks. på baggrund af indberet-
ninger, anmærkninger eller bekymringshenvendelser, anmo-
der kommunalbestyrelsen således den lokale politistation i
den politikreds, der dækker den relevante kommune, som
behandler repatrieringshjælpen, om en udtalelse.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., af-
fattes således: »Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen
en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at
have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er
nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede ændring indebærer, at kommunalbestyrelsen
i forbindelse med alle ansøgninger om hjælp til repatriering
vil skulle indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter
i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, forud for at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om hjælp til repatriering.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udta-
lelse hos politiet, uanset om kommunalbestyrelsen i den
konkrete ansøgningssag ikke måtte have oplysninger, der
indikerer, at den pågældende ansøger har til hensigt at rejse
til udlandet og der deltage i de nævnte aktiviteter.
Anmodningen vil som hidtil skulle sendes til den lokale po-
litistation i den politikreds, der dækker den relevante kom-
mune, som behandler ansøgningen om repatrieringshjælpen.
Det er forudsat, at bestemmelsen i øvrigt administreres som
hidtil.
Udtalelsen om, hvorvidt den pågældende vurderes at have til
hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden, vil således fortsat skulle bero på et konkret skøn,
der vil skulle foretages af politiet.
Det vil i politiets udtalelse bl.a. fortsat være afgørende,
hvorvidt formålet med og karakteren af de aktiviteter, som
den pågældende forventes at deltage i i udlandet, i alminde-
lighed må antages at påvirke den pågældende i en sådan
grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Det vil således som hidtil
ikke være et krav, at der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks.
Danmark eller at påvirke andre hertil.
En person vil være en fare for statens sikkerhed, når der er
tale om interesser, der er beskyttet af straffelovens kapitel 12
(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og
kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v.).
Der ændres desuden ikke på, at en person vil være til fare
for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed
i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod stats-
forfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. Hensynet
til at forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande
vil således også efter omstændighederne kunne begrunde et
afslag på en ansøgning om hjælp til repatriering.
En person vil tilsvarende være en væsentlig trussel mod
den offentlig orden, når der er tale om andre alvorlige forbr-
ydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12
og 13, som vil kunne true den offentlige orden væsentligt,
uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det
kan gøre sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237),
frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold (straffelo-
vens § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller
anvendelse af kemiske, biologiske eller nukleare våben el-
ler kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig
trussel mod den offentlige orden vil ikke være tilstrækkelig
til, at politiet udtaler, at der er grund til at antage, at den
pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der delta-
ge i aktiviteter, der vil være en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må
antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et konflikt-
område i udlandet. Det gælder navnlig i relation til person-
er, der tager aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der
opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del i
kamphandlingerne, kan imidlertid også blive udsat for en
sådan påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller
vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være
tilfældet for personer, som opholder sig i et konfliktområde
for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter,
der støtter de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte
kan nævnes logistisk bistand. Et andet eksempel er ophold
i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer
eller grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære
færdigheder.
Der vil således fortsat kunne meddeles afslag på en ansøg-
ning om hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage,
at en person vil tage ophold i et sådant konfliktområde uden
at have et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Dette
gælder også, selv om der ikke er oplysninger, som peger på,
at den pågældende vil deltage aktivt i kamphandlingerne. På
samme måde vil der kunne meddeles afslag til en person,
som opholder sig eller har opholdt sig i et konfliktområde.
Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et
anerkendelsesværdigt formål – og dermed falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde – kan nævnes et ophold
i et konfliktområde som led i arbejdet for en anerkendt
nødhjælpsorganisation. Nødhjælpsarbejdere må i øvrigt ikke
i almindelighed antages at blive udsat for en sådan påvirk-
ningsrisiko, at de vil indebære en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
36
offentlige orden. Ophold i et konfliktområde som led i udfø-
relsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt
også falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed
må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i træningslejre
hos yderligtgående politiske organisationer eller grupperin-
ger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder. Hvis
der er konkrete omstændigheder, som peger på, at en person
agter at rejse til udlandet for at lade sig træne til at begå
terrorisme, vil der efter omstændighederne kunne ske anhol-
delse og varetægtsfængsling forud for udrejse for (forsøg
på) overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3.
Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende oversigt
over tilfælde, hvor politiet vil kunne udtale sig om, hvorvidt
ansøgeren vurderes at have til hensigt at rejse til udlandet
og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, og hvor kommu-
nalbestyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om hjælp til
repatriering på baggrund heraf.
Det bemærkes, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er
Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste, og
at PET i denne kapacitet efter § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1600 af 19. december 2014 med senere ændringer, har
til formål at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser
mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.,
jf. straffelovens kapitel 12 og 13. PET indhenter, analyserer
og formidler således bl.a. oplysninger om trusler mod Dan-
mark og danske interesser.
Det forudsættes derfor, at politiet som udgangspunkt vil
skulle høre PET. Politiets udtalelse vil i givet fald i vidt
omfang basere sig på oplysninger fra PET, men det forud-
sættes, at politiet selvstændigt foretager undersøgelser forud
for afgivelsen af udtalelsen, herunder ved en systematisk
gennemgang af politiets registre, søgning i åbne og lukkede
efterforskninger, søgning på sociale medier, indhentelse af
oplysninger fra kommune osv.
Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddel-
se af oplysninger, som eventuelt vil kunne berettige, at der
træffes afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp,
men hvor PET på grund af oplysningernes karakter ikke
videregiver disse til politiet. Hvis det er tilfældet, og politiet
i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der taler imod
at bevilge hjælp til repatriering i den konkrete sag, vil politi-
ets udtalelse – af hensyn til efterretningstjenestens arbejde
– ikke indeholde oplysninger til hinder for, at repatrierings-
hjælpen kan ydes.
Uanset dette forudsættes det, at politiets behandling af sag-
en og afgivelsen af udtalelsen i muligt omfang sker under
iagttagelse af de retssikkerhedsgarantier, som følger af for-
valtningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshø-
ring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det betyder
f.eks., at politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde
betingelserne i forvaltningslovens § 24, så vurderingen, så-
fremt politiet afgiver en udtalelse, kan danne grundlag for
og direkte indgå i den afgørelse om hjælp til repatriering,
som kommunalbestyrelsen herefter skal træffe.
Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om re-
patrieringshjælp vil som hidtil skulle foretages på baggrund
af politiets udtalelse. Det forudsættes i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen som i dag lægger politiets udtalelse
om pågældende ansøger uprøvet til grund ved afgørelsen om
hjælp til repatriering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., at hvis
den pågældende på tidspunktet for udbetaling af den sidste
del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, er sigtet for
en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22,
nr. 4-8, tilbageholdes udbetalingen, indtil der afsiges endelig
dom.
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 5, at kommunal-
bestyrelsen inden udbetaling af den sidste del af hjælpen
til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, indhenter en udtalelse
fra politiet om, hvorvidt den pågældende på udbetalingstids-
punktet er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret
for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens §
22, nr. 4-8, og som er begået her i landet forud for kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering.
Endelig fremgår det af repatrieringslovens § 7, stk. 6, at
udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, jf.
§ 7 a, stk. 2-5, er betinget af, at personen efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen erklærer ikke at være sigtet, tiltalt
eller dømt for et strafbart forhold, der helt eller delvis har
fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbesty-
relsens afgørelse efter stk. 1 og indtil det tidspunkt, hvor
personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af
hjælpen.
Af repatrieringslovens § 7 a, stk. 2-5, fremgår, at hjælp til
etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-
ning, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, udgifter til
sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-
knytning, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6, og udgifter til skolegang, jf.
§ 7 a, stk. 1, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlingsud-
gifter, jf. § 7 a, stk. 4, udbetales i to dele, således at første
del af hjælpen udbetales ved tilbagevenden til hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågælden-
de har nær familiemæssig tilknytning. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
37
2, udbetales den resterende del af hjælpen til repatriering
efter fortrydelsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden
følgende måneder, der efter ansøgning kan forlænges op
til i alt 24 måneder. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælpen til repatriering 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. For danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab udbetales den resterende del af hjælpen til
repatriering, når den pågældende på baggrund af en ansøg-
ning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark frem-
lægger dokumentation for, at den pågældende og dennes
børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra
det danske statsborgerskab.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at nyaffatte repa-
trieringslovens § 7 a, således at hjælp til repatriering vil bli-
ve udbetalt i tre dele. Efter forslaget til repatrieringslovens §
7 a, stk. 1, nr. 3, vil den tredje del af hjælpen til repatriering
for udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2, blive udbetalt efter fortrydelses-
fristens udløb, og for andre udlændinge 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab vil den tredje del efter forslaget til repatrie-
ringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., blive udbetalt, når den
pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter
udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den
pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrierin-
gen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en
dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn,
der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til
repatriering, som derfor ikke er omfattet af tilsagnet efter §
7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, vil tredje
del af repatrieringshjælpen blive udbetalt, når den pågælden-
de derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løs-
ning for disse børn, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 3, 2. pkt. Efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. for-
længes med 12 måneder, jf. forslaget til repatrieringslovens
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt. Ansøgning herom skal – medmin-
dre der foreligger helt særlige omstændigheder – indgives
inden udløbet af fristen i 1. pkt., og til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har udbetalt første del af hjælpen til
repatriering, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2,
nr. 3, 4. og 5. pkt.
Det foreslås i § 7, stk. 4-6, at ændre »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§
7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3,«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om
nyaffattelse af repatrieringslovens § 7 a og indebærer, at der
i repatrieringslovens § 7, stk. 4-6, vil blive henvist til de nye
bestemmelser om tidspunktet for udbetaling af den tredje og
sidste del af hjælp til repatriering i den foreslåede affattelse
af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3.
Til nr. 4
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbesty-
relsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en person,
der er omfattet af lovens § 3, stk. 1 eller 6. Personer omfat-
tet af repatrieringsordningens personkreds er dels flygtnin-
ge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. samt andre
familiesammenførte udlændinge, dels danske statsborgere
med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatrie-
ring løses fra deres danske statsborgerskab. Der kan kun ud-
betales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har midler
hertil, jf. herved også repatrieringslovens § 7 a, stk. 11, og
ønsker at vende tilbage til hjemlandet, det tidligere opholds-
land eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning med henblik på at tage varig bopæl. Ved
vurderingen af, om personen har midler til repatriering, ser
kommunalbestyrelsen bort fra formuebeløb, herunder i form
af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr. for enlige og op
til 100.000 kr. for ægtefæller, jf. § 7 a, stk. 11. En udlænding
kan kun modtage hjælp til repatriering efter repatrieringslo-
ven én gang, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 7.
Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt
i to dele. I disse tilfælde er udbetaling af den resterede
del af hjælpen betinget af, at de tidsmæssige betingelser
er opfyldt, hvilket typisk er tilfældet efter 12 måneder, jf.
nedenfor, og at personen fortsat opholder sig som repatrieret
i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 7 a nyaffattes med
henblik på at etablere en ny opdeling af udbetalingen af
hjælp til repatriering i tre dele, jf. dog repatrieringslovens
§ 14 a. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kom-
munalbestyrelsen – i lighed med gældende regler – fortsat
vil skulle foretage en formuevurdering forud for bevilling
af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk.
11. Det foreslås, at de anførte beløb i forslaget til repatrie-
ringslovens § 7 a reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, og at beløbene vil fremgå af den årlige vejledning om
satser.
Der skal med forslaget ikke ske materielle ændringer i for-
hold til, hvad der blev vedtaget med den tilsvarende bestem-
melse i repatrieringslovens § 7 b, jf. § 1, nr. 14 i lov nr. 1190
af 8. juni 2021.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med udlæn-
dinge- og integrationsministerens mulighed for efter repa-
trieringslovens § 14 a at fastsætte nærmere regler om, at
hjælp til repatriering kan udbetales på særlig vis, hvis ud-
betalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholds-
land eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-
mæssig tilknytning, i væsentlig grad er vanskeliggjort af
udfordringerne med finansielle transaktioner til det pågæl-
dende land fra danske pengeinstitutter.
Uanset den foreslåede ordning vil det således fortsat være
muligt for udlændinge- og integrationsministeren at fastsæt-
38
te nærmere regler for fleksibel udbetaling, herunder om, at
alle tre rater af repatrieringsstøtte vil kunne blive udbetalt
kontant i forbindelse med udrejsen.
Forslaget indebærer, at hjælp til repatriering fremover vil
blive udbetalt i tre dele.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at der umiddelbart
før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr. person, der er fyldt
18 år, og 16.088,74 kr. pr. person under 18 år til dækning af
udgifter til afrejse og ankomst.
Denne første del af repatrieringshjælpen vil i medfør af den
foreslåede ordning omfatte dækning af udgifter til rejsen
til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor-
til den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, og
hjælp til den indledende etablering i repatrieringslandet, ind-
til udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen finder
sted.
Første del af repatrieringshjælpen vil efter forslaget omfatte
transportomkostninger for personen fra bopælen i Danmark
til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet, der kan foregå
med fly, tog el. lign.
Efter forslaget vil der også kunne ydes støtte til dækning
af transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks. per-
sonligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark
eller udlandet, og gebyr i forbindelse med indgivelse af
ansøgning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og
lignende.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at der efter ansøg-
ning før udrejsen derudover kan udbetales udgifter til lægeo-
rdineret medicin til højst 1 års forbrug, udgifter til medbrag-
te nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug
eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.362,91 kr., samt
hjælp til nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den på-
gældende dokumenterer at have et særligt behov herfor.
Forslaget indebærer, at første del af repatrieringshjælpen
efter forslaget – foruden det faste beløb – vil kunne omfat-
te eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin
til højst 1 års forbrug og eventuelle nødvendige vaccinatio-
ner i Danmark. Det vil være en betingelse for at dække
udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at personen
ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for me-
dicinen. Medicinen forudsættes så vidt muligt at blive ind-
købt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning. Hvis der er særlige forhold, der
gør sig gældende i forhold til den konkrete, nødvendige
lægeordinerede medicin – f.eks. at medicinen har begrænset
holdbarhed – vil udgifterne til indkøb af medicinen i repa-
trieringslandet dog kunne dækkes ved forudbetaling. Der vil
tillige kunne ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyg-
gende vaccinationer i Danmark. Kommunen vil i forbindelse
med oplysning af sagen kunne anmode om en erklæring fra
læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinatio-
ner, der anses for at være nødvendig i det konkrete tilfælde.
Der fastsættes i lighed med gældende regler ikke en grænse
for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges til lægeordineret
medicin og nødvendige forebyggende vaccinationer.
Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige
hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpe-
midler, dog højst i alt 5.362,91 kr., vil – foruden det faste
beløb – endvidere kunne blive tildelt og udbetalt i forbin-
delse med første del af hjælp til repatriering. Der vil som
det klare udgangspunkt være tale om situationer, hvor den
pågældende under sit ophold her i landet har brugt hjæl-
pemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende fortsat
vil have behov for disse hjælpemidler. Der vil være tale
om personlige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som den
pågældende bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og stomi-
poser, og om andre hjælpemidler, som alene er udlånt af
kommunen og derfor vil skulle tilbageleveres ved udrejsen,
f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,
som personen bruger løbende, vil der kunne ydes støtte
til højst 1 års forbrug. Det er en betingelse for at dække
udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og
at personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne
i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller
hjælpemidler, som er nødvendige for, at den enkelte person
kan klare sig i hverdagen.
Det forudsættes, at første del af hjælp til repatriering udbeta-
les i Danmark så tæt som muligt på personens udrejse af
Danmark.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 2, at der efter indrejsen i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbeta-
les 75.080,77 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og samtidig
modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 91.169,5 kr. pr. per-
son, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager reintegrati-
onsbistand, jf. § 10, og 42.903,29 kr. pr. person under 18 år,
til hjælp til indledende etablering.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at anden
del af repatrieringshjælpen udbetales hurtigst muligt efter
indrejsen i repatrieringslandet.
Efter forslaget vil anden del af hjælp til repatriering omfatte
indledende hjælp til etablering i det land, den pågældende
repatrierer til. Bestemmelsen indeholder ikke krav til de fak-
tiske etableringsomkostninger, herunder evt. indkøb af nyt
bohave, behandlingsudgifter og skolegang for skolesøgende
børn.
De bevilgede beløb vil være faste, medmindre der i for-
bindelse med afrejsen fra Danmark er afholdt udgifter til
transport af personlige ejendele eller indkøb og transport
af erhvervsudstyr, hvormed beløbet til første del af hjælpen
til repatriering vil blive hævet med højst 10.725,82 kr. Det
samlede beløb til udbetaling ved anden del af repatrierings-
hjælpen nedjusteres i givet fald svarende til udgifterne her-
til, jf. også forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, ne-
denfor. Der foretages desuden formuevurdering i forbindelse
39
med bevilling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens
§ 7, stk. 1 og 11.
Forslaget indebærer, at der for personer, der er fyldt 18 år,
og som ikke modtager reintegrationsbistand efter reglerne
i repatrieringslovens § 10, vil kunne udbetales 75.080,77
kr. (2024-niveau) efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning.
Forslaget indebærer endvidere, at der for personer, der er
fyldt 18 år, og som ikke tildeles reintegrationsbistand efter
reglerne i repatrieringslovens § 10, endvidere indgår et støt-
tebeløb på 16.088,74 kr. (2024-niveau) i anden del af repa-
trieringshjælpen med henblik på indkøb af erhvervsudstyr
i repatrieringslandet. Samlet set udbetales således 91.169,5
kr. (2024-niveau). Beløbet vil kun kunne udbetales til de
personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles reintegrati-
onsbistand, idet det ved reintegrationsbistanden forudsættes,
at modtageren må antages ikke at kunne skaffe sig et forsør-
gelsesgrundlag i hjemlandet, hvorved det forudsættes, at den
pågældende ikke er erhvervsaktiv. Tildeling af erhvervsstøt-
te vil ikke forudsætte, at personen godtgør et behov herfor.
Forslaget indebærer desuden, at der for personer under 18
år udbetales 42.903,29 kr. (2024-niveau) efter indrejsen i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Efter forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, vil der
umiddelbart før udrejsen desuden kunne udbetales penge til
transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr, der ikke kan købes i hjemlandet, det tidlige-
re opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, hvis en person godtgør behovet
herfor. Det er dog det klare udgangspunkt for indkøb af
erhvervsudstyr, at dette købes i repatrieringslandet.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele
eller indkøb og transport af erhvervsudstyr samt eventuelle
udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. vil skulle
fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af repatrierings-
hjælpen.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at der for udlæn-
dinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17
a, stk. 1 eller 2, efter fortrydelsesfristens udløb udbetales
85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr.
pr. person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering
vil udgøre et fast beløb på 85.806,59 kr. (2024-niveau) pr.
person, der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. (2024-niveau) pr.
person under 18 år. Denne tredje del af repatrieringshjælpen
er målrettet hjælp til den endelige etablering i repatrierings-
landet med henblik på at tage varigt ophold.
Udbetaling af den tredje del af hjælp til repatriering vil – i
lighed med de gældende regler for udbetaling af anden del
af visse ydelser – være betinget af, at fortrydelsesfristen er
udløbet, dvs. at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af
Danmark, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, eller – hvis
den pågældende har fået fristen forlænget, jf. udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 2 – at denne frist er udløbet. Det vil endvi-
dere være en betingelse, at den pågældende person fortsat
opholder sig som repatriereret i repatrieringslandet. Tredje
del af repatrieringshjælpen vil herefter komme til udbeta-
ling, forudsat at de øvrige betingelser herfor i repatrierings-
loven er opfyldt.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at der for andre
udlændinge udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt
18 år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til
varig tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering
vil udgøre et fast beløb på 85.806,59 kr. (2024-niveau) pr.
person, der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. (2024-niveau) pr.
person under 18 år. Denne tredje del af repatrieringshjælpen
er målrettet hjælp til den endelige etablering i repatrierings-
landet med henblik på at tage varigt ophold.
Forslaget indebærer, at udbetaling af tredje del af hjælp
til repatriering for personer, som ikke er omfattet af fortry-
delsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 – i
lighed med de gældende regler for udbetaling – vil være
betinget af, at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af
Danmark. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende
person fortsat opholder sig som repatriereret i repatrierings-
landet. Tredje del af repatrieringshjælpen vil herefter kom-
me til udbetaling, forudsat de øvrige betingelser herfor i
repatrieringsloven er opfyldt.
For så vidt angår danske statsborgere med dobbelt statsbor-
gerskab foreslås det i § 7 a, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., at der
umiddelbart før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år, og 16.088,74 kr. pr. person under 18 år,
til dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den pågæl-
dende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
betinget løst fra det danske statsborgerskab.
Denne første rate af repatrieringshjælpen vil omfatte dæk-
ning af udgifter til rejsen til det land, personen repatrierer til,
og udgifter til den indledende etablering i repatrieringslan-
det, indtil udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen
finder sted. Første del af repatrieringshjælpen forudsættes
udbetalt i Danmark så tæt som muligt på udrejsen.
Efter forslaget er det for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab en betingelse for at få udbetalt første del af
hjælp til repatriering, at den pågældende og dennes børn,
der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra deres
danske statsborgerskab.
Første del af repatrieringshjælpen vil efter forslaget omfatte
transportomkostninger for personen fra bopælen i Danmark
til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet, der kan foregå
med fly, tog el. lign.
40
Efter forslaget vil der også kunne ydes støtte til dækning
af transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks. per-
sonligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark
eller udlandet, og gebyr i forbindelse med indgivelse af
ansøgning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og
lignende.
De bevilgede beløb vil være faste, medmindre der i for-
bindelse med afrejsen fra Danmark er afholdt udgifter til
transport af personlige ejendele eller indkøb og transport
af erhvervsudstyr, hvormed beløbet til første del af hjælpen
til repatriering vil blive hævet med højst 10.725,82 kr. Det
samlede beløb til udbetaling ved anden del af repatrierings-
hjælpen nedjusteres i givet fald svarende til udgifterne her-
til, jf. også forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, ne-
denfor. Der foretages desuden formuevurdering i forbindelse
med bevilling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens
§ 7, stk. 1 og 11.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at der efter an-
søgning umiddelbart før udrejse derudover kan udbetales
udgifter til lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug,
udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler
til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst
i alt 5.362,91 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i
Danmark, såfremt den pågældende har særligt behov herfor.
Forslaget indebærer, at første del af repatrieringshjælpen
efter forslaget – foruden det faste beløb – vil kunne omfat-
te eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin
til højst 1 års forbrug og eventuelle nødvendige vaccinatio-
ner i Danmark. Det vil være en betingelse for at dække
udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at personen
ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for me-
dicinen. Medicinen forudsættes så vidt muligt at blive ind-
købt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning. Hvis der er særlige forhold, der
gør sig gældende i forhold til den konkrete, nødvendige
lægeordinerede medicin – f.eks. at medicinen har begrænset
holdbarhed – vil udgifterne til indkøb af medicinen i repa-
trieringslandet dog kunne dækkes ved forudbetaling. Der vil
tillige kunne ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyg-
gende vaccinationer i Danmark. Kommunen vil i forbindelse
med oplysning af sagen kunne anmode om en erklæring fra
læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinatio-
ner der anses for at være nødvendig i det konkrete tilfælde.
Der fastsættes i lighed med gældende regler ikke en grænse
for størrelsen af beløbet, der vil kunne bevilliges til lægeo-
rdineret medicin og nødvendige forebyggende vaccinationer.
Forslaget indebærer endvidere, at eventuelle udgifter til
medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1
års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt
5.362,91 kr., vil – foruden det faste beløb – kunne blive
tildelt og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp
til repatriering. Der vil være tale om situationer, hvor den
pågældende under sit ophold her i landet har brugt hjæl-
pemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende fortsat
vil have behov for disse hjælpemidler. Der vil være tale
om personlige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som den
pågældende bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og stomi-
poser, og om andre hjælpemidler, som alene er udlånt af
kommunen og derfor vil skulle tilbageleveres ved udrejsen,
f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,
som personen bruger løbende, vil der kunne ydes støtte til
højst 1 års forbrug. Det vil være en betingelse for at dække
udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og
at personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne
i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller
hjælpemidler, som er nødvendige for, at den enkelte person
kan klare sig i hverdagen. Der vil som udgangspunkt kun
kunne ydes støtte til hjælpemidler, som personen allerede
har brugt her i landet.
Det forudsættes, at første del af hjælp til repatriering udbeta-
les i Danmark så tæt som muligt på personens udrejse af
Danmark.
For så vidt angår danske statsborgere med dobbelt statsbor-
gerskab foreslås det videre i § 7 a, stk. 2, nr. 2, at der
efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-
knytning, udbetales 75.080,77 kr. pr. person, der er fyldt
18 år, og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10,
91.169,5 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig
modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 42.903,29 kr. pr.
person under 18 år, til udgifter til indledende etablering i det
pågældende land.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at anden
del af repatrieringshjælpen udbetales hurtigst muligt efter
indrejsen i repatrieringslandet.
Efter forslaget vil anden del af repatrieringshjælpen omfatte
indledende hjælp til etablering i det land, hvortil pågælden-
de repatrierer. Bestemmelsen indeholder ikke krav til de fak-
tiske etableringsomkostninger, herunder evt. indkøb af nyt
bohave, behandlingsudgifter og skolegang for skolesøgende
børn.
De bevilgede beløb vil være faste, medmindre der i for-
bindelse med afrejsen fra Danmark er afholdt udgifter til
transport af personlige ejendele eller indkøb og transport
af erhvervsudstyr, hvormed beløbet til første del af hjælpen
til repatriering vil blive hævet med højst 10.725,82 kr. Det
samlede beløb til udbetaling ved anden del af repatrierings-
hjælpen nedjusteres i givet fald svarende til udgifterne her-
til, jf. også forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, ne-
denfor. Der foretages desuden formuevurdering i forbindelse
med bevilling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens
§ 7, stk. 1 og 11.
Forslaget indebærer, at der for personer, der er fyldt 18 år,
og som ikke modtager reintegrationsbistand efter reglerne
i repatrieringslovens § 10, udbetales 75.080,77 kr. (2024-ni-
veau) efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
41
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning.
Forslaget indebærer endvidere, at for personer, der er fyldt
18 år, og som ikke tildeles reintegrationsbistand efter reg-
lerne i repatrieringslovens § 10, indgår efter forslaget i
anden del af repatrieringshjælpen endvidere et støttebeløb
på 16.088,74 kr. (2024-niveau) med henblik på indkøb af
erhvervsudstyr i repatrieringslandet. Samlet set udbetales
således 91.169,5 kr. (2024-niveau). Beløbet vil kun kunne
udbetales til de personer over 18 år, som ikke samtidig til-
deles reintegrationsbistand, idet det ved reintegrationsbistan-
den forudsættes, at modtageren ikke må antages at kunne
skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, hvorved for-
udsættes, at den pågældende ikke er erhvervsaktiv. Tildeling
af erhvervsstøtte vil ikke forudsætte, at personen godtgør et
behov herfor.
Forslaget indebærer desuden, at der for personer under 18
år udbetales 42.903,29 kr. (2024-niveau) efter indrejsen i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Efter forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, vil der
umiddelbart før udrejse desuden kunne udbetales penge til
transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr, der ikke kan købes i hjemlandet, det tidlige-
re opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, hvis en person godtgør behovet
herfor. Det er dog det klare udgangspunkt for indkøb af
erhvervsudstyr, at dette købes i repatrieringslandet.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele
eller indkøb og transport af erhvervsudstyr samt eventuelle
udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. vil skulle
fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af repatrierings-
hjælpen.
For så vidt angår danske statsborgere med dobbelt statsbor-
gerskab foreslås det endelig i § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,
at der udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til
varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, når den pågældende på baggrund af ansøgning
om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet se-
nest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger do-
kumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab.
Det er en betingelse for udbetaling af den tredje del af
repatrieringshjælpen, at den pågældende og dennes børn,
der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra sit dan-
ske statsborgerskab. Ansøgningen om ubetinget løsning fra
statsborgerskabet skal indgives til Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løs-
ning fra det danske statsborgerskab i form af henholdsvis
betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kom-
mune, som forestår udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en
ubetinget løsningsattest inden for den i 3. pkt. angivne frist,
opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage
hjælp til repatriering efter repatrieringsloven. Kommunalbe-
styrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om tilba-
gebetaling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens §
9.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, nr. 3, 2. pkt., at for en dansk
statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der
er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til re-
patriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende
forælder, udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til
varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, når den pågældende derudover fremlægger do-
kumentation for ubetinget løsning for disse børn.
Forslaget indebærer, at det tillige er et krav for udbetaling
af den tredje del af hjælp til repatriering, at eventuelle
børn født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til
repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, som følger
den repatrierende forælder, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. Der vil således være tale om børn, som er
sammen med den repatrierende forælder i dennes hjemland
eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt
ophold dér. Der stilles ikke krav om betinget løsning af disse
børn, idet børnene er født efter den repatrierende forælder
har dokumenteret at være betinget løst fra sit danske stats-
borgerskab.
Det forudsættes, at ansøgningen om ubetinget løsning på
vegne af disse børn indgives samtidig med ansøgning om
ubetinget løsning fra den repatrierende forælder og eventuel-
le børn omfattet af repatrieringen, og at forælderen og bør-
nene løses ubetinget fra dansk statsborgerskab samtidig. I
tilfælde af, at en repatrieret forælder får et barn, efter den
pågældende har indgivet ansøgning om ubetinget løsning,
men før der er truffet afgørelse om ubetinget løsning, skal
den pågældende forælder ansøge om løsning også på dette
barns vegne, og fremsende dokumentation for ubetinget løs-
ning til kommunen, før der kan ske udbetaling af den tredje
del af hjælp til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., at fristen i 1. pkt.
efter ansøgning kan forlænges med 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan
imødekommes for en kortere eller længere periode på op til
12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget
med 12 måneder, medmindre der i ansøgningen konkret er
anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, nr. 3, 4. pkt., at ansøgningen
som nævnt i 3. pkt., medmindre der foreligger helt særlige
42
omstændigheder, skal indgives inden udløbet af fristen i 1.
pkt.
Forslaget indebærer, at der kun i helt undtagelsesvise tilfæl-
de, hvor der foreligger helt særlige omstændigheder, kan
ses bort fra en fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om
der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, der kan
begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, kan
der bl.a. lægges vægt på varigheden af fristoverskridelsen,
årsagen dertil samt hvilken betydning en forlængelse af den
generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for den
pågældende.
Det foreslås i § 7 a, stk. 2, nr. 3, 5. pkt., at ansøgningen
vil skulle indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten.
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12
måneder vil således skulle indgives til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har udbetalt første del af repatrierings-
hjælpen inden udløbet af den i 3. pkt. fastsatte frist på 12
måneder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i repatrieringslovens § 7 a, stk. 1.
Det foreslås i § 7 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen, jf. dog
§ 14 a, efter ansøgning kan hæve beløbet, der udbetales til
dækning af udgifter til afrejse og ankomst umiddelbart før
udrejse, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, til brug for transport
af personlige ejendele eller personligt bohave, med højst
10.725,82 kr. pr. person, mod et tilsvarende fradrag i belø-
bet, der udbetales til indledende etablering efter indrejsen i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. stk.
1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.
Forslaget indebærer, at kommunen vil kunne hæve det be-
løb, der udbetales til afrejse og ankomst umiddelbart før
udrejse, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, med højst 10.725,82
kr. (2024-niveau) pr. person mod et tilsvarende fradrag i be-
løbet, der udbetales til indledende etablering efter indrejsen
i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det vil
være en betingelse, at det kan dokumenteres, at det forhøje-
de beløb anvendes til brug for transport af personlige ejen-
dele eller personligt bohave.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke have betydning
for det samlede beløb til hjælp til repatriering. Der er alene
være tale om, at en del af beløbet, der som udgangspunkt
vil blive udbetalt som anden del af repatrieringshjælpen, i
stedet vil blive udbetalt i forbindelse med udbetalingen af
første del af repatrieringshjælpen.
Forslaget betyder bl.a., at hvis en person i forbindelse med
tilbagevenden f.eks. ønsker hjælp til dækning af udgifter til
at medtage store mængder indbo til repatrieringslandet, vil
et beløb svarende til disse udgifter, såfremt de kan godtgø-
res, blive fratrukket i anden del af hjælp til repatriering, som
udbetales efter indrejsen til repatrieringslandet med henblik
på midlertidig etablering.
Det foreslås i § 7 a, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for
og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for
og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatrie-
ring. Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen navnlig
vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til
repatriering, herunder om nødvendige oplysninger til brug
for pengeinstituttets overførsel af penge i forbindelse med
repatrieringen. Formålet hermed er at imødekomme de reg-
ler om kundekendskab m.v., som pengeinstitutterne er un-
derlagt i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering. Relevante oplysninger, som vil skulle videregives til
pengeinstituttet, kan f.eks. være ID-dokumentation, forven-
tet adresse i hjemlandet, kontaktoplysninger i hjemlandet
m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne an-
vendes til at fastsætte nærmere regler om bl.a. behandlingen
af ansøgninger om hjælp til repatriering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., at
kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebeta-
ling af udbetalt hjælp til repatriering, hvis en dansk statsbor-
ger med dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp
til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i § 7 a,
stk. 2-5, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Det
fremgår af repatrieringslovens § 7 a, stk. 2-5, at for danske
statsborgere med dobbelt statsborgerskab udbetales den re-
sterende del af hjælp til etablering, jf. stk. 1, nr. 4, hjælp til
sygeforsikring, jf. stk. 1, nr. 6, udgifter til skolegang, jf. stk.
1, nr. 9, samt udgifter til behandling, når den pågældende
på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetin-
get løst fra det danske statsborgerskab. Efter ansøgning kan
fristen forlænges med 12 måneder, og ansøgningen skal –
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder –
indgives inden udløbet af den angivne frist på 12 måneder
efter udrejsen af Danmark. Det fremgår videre af § 7 a, stk.
2-5, at for en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab,
der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn
om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales den resterende del af repa-
trieringshjælpen, når den pågældende derudover fremlægger
dokumentation for ubetinget løsning for disse børn.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås repatrieringslovens §
7 a nyaffattet, og bestemmelsen vil indebære bl.a., at hjælp
43
til repatriering udbetales i tre dele. For en dansk statsborger
med dobbelt statsborgerskab vil den tredje del efter forslaget
til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., blive
udbetalt, når den pågældende på baggrund af ansøgning
om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det dan-
ske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens
endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1,
og som følger den repatrierende forælder, vil den tredje del
af repatrieringshjælpen blive udbetalt, når den pågældende
derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
for disse børn, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk.
2, nr. 3, 2. pkt. Efter ansøgning vil fristen i 1. pkt. kunne for-
længes med 12 måneder, jf. forslaget til repatrieringslovens
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., og ansøgning herom vil – med-
mindre der foreligger helt særlige omstændigheder – skulle
indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt., jf. forslaget til
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 4. pkt. Ansøgningen
vil skulle indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten, jf. forsla-
get til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 5. pkt.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 3. pkt., at ændre henvisningen til §
7 a, stk. 2-5, til § 7 a, stk. 2, nr. 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om
nyaffattelse af repatrieringslovens § 7 a og indebærer, at der
i repatrieringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., vil blive henvist
til bestemmelsen om tidspunktet for udbetaling af tredje del
af hjælp til repatriering i den foreslåede nye affattelse af
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3.
Til nr. 6
Af repatrieringslovens § 9, stk. 1, 5. pkt., fremgår, at er
retten til den resterende del af hjælp til repatriering efter
§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, bortfaldet, jf. § 9
b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om
tilbagebetaling heraf.
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., træffer kom-
munalbestyrelsen afgørelse om, at retten til den resterende
del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk.
1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, bortfalder, når der foreligger oplys-
ninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens §
10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke
personen fra opholdstilladelse.
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, træffer kommunalbe-
styrelsen desuden afgørelse om, at retten til den resterende
del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a,
stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, bortfalder, hvis personens
opholdstilladelse bortfalder i medfør af udlændingelovens §
21 b.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at nyaffatte repa-
trieringslovens § 7 a, således at hjælp til repatriering vil bli-
ve udbetalt i tre dele. Efter forslaget til repatrieringslovens §
7 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, vil anden del af hjælp til
repatriering blive udbetalt efter indrejsen i hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning. Efter forslaget til repa-
trieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, vil den tredje del af hjælp
til repatriering for udlændinge, der har fortrydelsesret efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, blive udbetalt efter
fortrydelsesfristens udløb, og for andre udlændinge 12 må-
neder efter udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger
med dobbelt statsborgerskab vil den tredje del efter forslaget
til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., blive
udbetalt, når den pågældende på baggrund af ansøgning om
ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest
12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger doku-
mentation for, at den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt stats-
borgerskab, der har børn, der er født efter kommunens ende-
lige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som
følger den repatrierende forælder, vil tredje del af repatrie-
ringshjælpen, blive udbetalt, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse
børn, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3,
2. pkt. Efter ansøgning vil fristen i 1. pkt. kunne forlænges
med 12 måneder, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 3, 3. pkt., og ansøgning herom vil – medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder – skulle indgives
inden udløbet af fristen i 1. pkt., jf. forslaget til repatrie-
ringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 4. pkt. Ansøgningen vil skulle
indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
udbetalt første del af repatrieringsstøtten, jf. forslaget til
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 5. pkt.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 9, stk. 1, 5. pkt., og §
9 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres, således at henvisningen
i bestemmelserne til § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4,
ændres til henvisninger til § 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2,
nr. 2 og 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om
nyaffattelse af repatrieringslovens § 7 a. Forslaget indebæ-
rer, at der i repatrieringslovens § 9, stk. 1, 5. pkt., og § 9 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, vil blive henvist til den foreslåede
nye affattelse af bestemmelserne i repatrieringslovens § 7 a,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, om tidspunktet for
udbetaling af anden og tredje del af hjælp til repatriering.
Til nr. 7
Efter repatrieringslovens § 10, stk. 4, 2. pkt., kan kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om afslag på løbende, må-
nedlig reintegrationsbistand, hvis der er grund til at antage,
at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet,
som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed
eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod
den offentlige orden.
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 5, 1. pkt., at
44
kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om reinte-
grationsbistand indhenter en udtalelse fra politiet om, hvor-
vidt ansøgeren er registreret sigtet for en lovovertrædelse i
Kriminalregisteret, jf. stk. 4, 1. pkt. Det følger desuden af
repatrieringslovens § 10, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbesty-
relsen i forbindelse med afgørelse om reintegrationsbistand
indhenter en udtalelse fra politiet, hvis der er grund til at
antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i
udlandet som nævnt i stk. 4, 2. pkt.
Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag fore-
ligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekra-
vet (”grund til at antage”), f.eks. på baggrund af indberetnin-
ger, anmærkninger eller bekymringshenvendelser, anmoder
kommunalbestyrelsen således den lokale politistation i den
politikreds, der dækker den relevante kommune, som be-
handler ansøgningen om løbende, månedlig reintegrationsbi-
stand, om en udtalelse.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 10, stk. 5, 2. pkt., af-
fattes således: »Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen
en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at
have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er
nævnt i stk. 4, 2. pkt«.
Den foreslåede ændring indebærer, at kommunalbestyrelsen
i forbindelse med alle ansøgninger om reintegrationsbistand
vil skulle indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter
i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden forud for, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om reintegrationsbistand.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udta-
lelse hos politiet, uanset om kommunalbestyrelsen i den
konkrete ansøgningssag ikke måtte have oplysninger, der
indikerer, at den pågældende ansøger har til hensigt at rejse
til udlandet og der deltage i de nævnte aktiviteter.
Anmodningen vil som hidtil skulle sendes til den lokale po-
litistation i den politikreds, der dækker den relevante kom-
mune, som behandler ansøgningen om reintegrationsbistand.
Det er forudsat, at bestemmelsen i øvrigt administreres som
hidtil.
Udtalelsen om, hvorvidt den pågældende vurderes at have til
hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentli-
ge orden, vil således fortsat skulle bero på et konkret skøn,
der vil skulle foretages af politiet.
Det vil i politiets udtalelse bl.a. fortsat være afgørende,
hvorvidt formålet med og karakteren af de aktiviteter, som
den pågældende forventes at deltage i i udlandet, i alminde-
lighed må antages at påvirke den pågældende i en sådan
grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Det vil således som hidtil
ikke være et krav, at der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks.
Danmark eller at påvirke andre hertil.
En person vil være en fare for statens sikkerhed, når der er
tale om interesser, der er beskyttet af straffelovens kapitel 12
(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og
kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v.).
Der ændres desuden ikke på, at en person vil være til fare
for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed
i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod stats-
forfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. Hensynet
til at forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande
vil således også efter omstændighederne kunne begrunde et
afslag på en ansøgning om reintegrationsbistand.
En person vil tilsvarende være en væsentlig trussel mod
den offentlig orden, når der er tale om andre alvorlige forbr-
ydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12
og 13, som vil kunne true den offentlige orden væsentligt,
uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det
kan gøre sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237),
frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold (straffelo-
vens § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller
anvendelse af kemiske, biologiske eller nukleare våben el-
ler kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig
trussel mod den offentlige orden vil ikke være tilstrækkelig
til, at politiet udtaler, at der er grund til at antage, at den
pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der delta-
ge i aktiviteter, der vil være en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må
antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et konflikt-
område i udlandet. Det gælder navnlig i relation til person-
er, der tager aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der
opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del i
kamphandlingerne, kan imidlertid også blive udsat for en
sådan påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller
vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være
tilfældet for personer, som opholder sig i et konfliktområde
for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter,
der støtter de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte
kan nævnes logistisk bistand. Et andet eksempel er ophold
i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer
eller grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære
færdigheder.
Der vil således fortsat kunne meddeles afslag på en ansøg-
ning om reintegrationsbistand, hvis der er grund til at anta-
ge, at en person vil tage ophold i et sådant konfliktområde
uden at have et anerkendelsesværdigt formål med ophol-
45
det. Dette gælder også, selv om der ikke er oplysninger, som
peger på, at den pågældende vil deltage aktivt i kamphand-
lingerne. På samme måde vil der kunne meddeles afslag
til en person, som opholder sig eller har opholdt sig i et
konfliktområde.
Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et
anerkendelsesværdigt formål – og dermed falder uden for
bestemmelsens anvendelsesområde – kan nævnes et ophold
i et konfliktområde som led i arbejdet for en anerkendt
nødhjælpsorganisation. Nødhjælpsarbejdere må i øvrigt ikke
i almindelighed antages at blive udsat for en sådan påvirk-
ningsrisiko, at de vil indebære en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden. Ophold i et konfliktområde som led i udfø-
relsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt
også falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed
må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i træningslejre
hos yderligtgående politiske organisationer eller grupperin-
ger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder. Hvis
der er konkrete omstændigheder, som peger på, at en person
agter at rejse til udlandet for at lade sig træne til at begå
terrorisme, vil der efter omstændighederne kunne ske anhol-
delse og varetægtsfængsling forud for udrejse for (forsøg
på) overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3.
Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende oversigt
over tilfælde, hvor politiet vil kunne udtale sig om, hvorvidt
ansøgeren vurderes at have til hensigt at rejse til udlandet
og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-
øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, og hvor
kommunalbestyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om
reintegrationsbistand på baggrund heraf.
Det bemærkes, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er
Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste, og
at PET i denne kapacitet efter§ 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1600 af 19. december 2014 med senere ændringer, har
til formål at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser
mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.,
jf. straffelovens kapitel 12 og 13. PET indhenter, analyserer
og formidler således bl.a. oplysninger om trusler mod Dan-
mark og danske interesser.
Det forudsættes derfor, at politiet som udgangspunkt vil
skulle høre PET. Politiets udtalelse vil i givet fald i vidt
omfang basere sig på oplysninger fra PET, men det forud-
sættes, at politiet selvstændigt foretager undersøgelser forud
for afgivelsen af udtalelsen, herunder ved en systematisk
gennemgang af politiets registre, søgning i åbne og lukkede
efterforskninger, søgning på sociale medier, indhentelse af
oplysninger fra kommune osv.
Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besid-
delse af oplysninger, som eventuelt vil kunne berettige, at
der træffes afgørelse om at nægte at bevilge reintegrations-
bistand, men hvor PET på grund af oplysningernes karakter
ikke videregiver disse til politiet. Hvis det er tilfældet, og
politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der taler
imod at bevilge reintegrationsbistand i den konkrete sag,
vil politiets udtalelse – af hensyn til efterretningstjenestens
arbejde –ikke indeholde oplysninger til hinder for, at reinte-
grationsbistanden kan ydes.
Uanset dette forudsættes det, at politiets behandling af sag-
en og afgivelsen af udtalelsen i muligt omfang sker under
iagttagelse af de retssikkerhedsgarantier, som følger af for-
valtningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshø-
ring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det betyder
f.eks., at politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde
betingelserne i forvaltningslovens § 24, så vurderingen, så-
fremt politiet afgiver en udtalelse, kan danne grundlag for
og direkte indgå i den afgørelse om reintegrationsbistand,
som kommunalbestyrelsen herefter skal træffe.
Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om rein-
tegrationsbistand vil som hidtil skulle foretages på baggrund
af politiets udtalelse. Det forudsættes i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen som i dag lægger politiets udtalelse
om pågældende ansøger uprøvet til grund ved afgørelsen om
reintegrationsbistand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af repatrieringslovens § 14, stk. 1, at de beløb,
der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 3, 5 og 8, er fastsat i
2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Endvidere fremgår det af § 14, stk.
2, at de beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 4, og § 7 a, stk.
2, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015 én
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om satsreguleringsprocent. Yderligere fremgår det af §
14, stk. 3, at de beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 6 og
9, og § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og
med 2018 én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Endelig
fremgår det af § 14, stk. 4, at de beløb, der er nævnt i § 7
a, stk. 1, nr. 2 og 10, er fastsat i 2018-niveau og reguleres
fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om satsreguleringsprocent.
Lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder forslag til en nyaffattelse
af repatrieringslovens § 7 a.
Det foreslås i repatrieringslovens § 14, stk. 1, at de beløb,
der er nævnt i § 7, stk. 11, og § 7 a, er fastsat i 2024-ni-
veau og fra og med 2025 reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent.
46
Forslaget indebærer, at beløbene i repatrieringslovens § 7,
stk. 11, og forslaget til repatrieringslovens § 7 a, vil blive
reguleret én gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om satsreguleringsprocent. Beløbene vil
fremgå af Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige
vejledning om satser.
Det foreslås i repatrieringslovens § 14, stk. 2, at det beløb,
der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og fra og
med 2018 reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Forslaget om nyaffattelse af repatrieringslovens § 14 er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om forslag til en nyaf-
fattelse af § 7 a om en ny ydelsesstruktur. Forslaget skal des-
uden sikre, at også beløbene i § 7, stk. 11, om formuebeløb,
som kommunalbestyrelsen ser bort fra ved vurderingen af,
om en person har midler til repatriering, bliver satsreguleret
på samme måde som øvrige beløb i repatrieringsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser
efter loven, herunder om opholdstilladelse på grund af ud-
sendelseshindringer efter lovens § 9 c, stk. 2, træffes af
Udlændingestyrelsen.
Det foreslås, at der som § 3 a, stk. 1, indsættes i hjemrejselo-
ven, at Hjemrejsestyrelsen efter 18 måneder fra udløbet af
udrejsefristen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding
er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.
Med den foreslåede ændring får Hjemrejsestyrelsen kompe-
tence til at vurdere, om betingelserne for at anse en udlæn-
ding som udsendelseshindret efter kriterierne i § 9 c, stk. 2,
er opfyldt.
Hjemrejsestyrelsen vil have pligt til af egen drift at vurdere,
om betingelserne for opholdstilladelse på grund af udsendel-
seshindringer er opfyldt, snarest efter at der er forløbet 18
måneder fra udløbet af udrejsefristen.
Det foreslås derudover, at der som § 3 a, stk. 2, indsættes, at
træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at en udlænding er
udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, sen-
der Hjemrejsestyrelsen afgørelsen til Udlændingestyrelsen
med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af, om der
er grundlag for at meddele opholdstilladelse.
I de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen vurderer, at betingelser-
ne for opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer
ikke er opfyldt, sender Hjemrejsestyrelsen ikke sagen til
Udlændingestyrelsen, men træffer i stedet afgørelse om,
at vedkommende ikke er udsendelseshindret efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 2. Det forudsættes, at Hjemrejsestyrel-
sen herefter hver 18. måned vil skulle vurdere, om udlæn-
dingen nu er udsendelseshindret.
Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om en udlænding er ud-
sendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil
være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det indebæ-
rer, at forvaltningslovens regler følgelig vil skulle iagttages
i forbindelse med både den forudgående sagsbehandling og
ved selve afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i hjemrejselo-
vens § 20, stk. 1, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration, Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller
Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke videregiver
alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til
Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding, når der er meddelt afslag på
opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgning
herom, jf. dog udlændingelovens § 45 b.
Det foreslås, at § 20, stk. 1, ændres således, at », der har
pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« indsættes efter »en udlæn-
ding«, og at »når der er meddelt afslag på opholdstilladelse,
eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom,« udgår.
Alle udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. hjemrejse-
lovens § 1, stk. 1, vil dermed blive omfattet af bestemmel-
sen. Herved vil blandt andre udlændinge, som er udvist eller
skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dublin-
forordningen, også blive omfattet af bestemmelsen. Udlæn-
dingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, dom-
stolene, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet vil således
også i blandt andet sådanne sager uden udlændingens sam-
tykke skulle videregive alle akter, der er indgået i en sag om
opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for behand-
lingen af en sag om udsendelse af udlændingen.
Den nuværende bestemmelse omfatter alene udlændinge,
der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har
frafaldet ansøgningen herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.1 og 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af hjemrejselovens § 20, stk. 2, at indkvarte-
ringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.,
for det indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarte-
ret, uden udlændingens samtykke kan videregive oplysnin-
ger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt af-
slag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder
ansøgning herom.
Det foreslås, at der i § 20, stk. 2, indsættes efter »en ud-
lænding«: », der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,«
og at »når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilla-
47
delse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom«
udgår. Herved vil blandt andre udlændinge, som er udvist el-
ler skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dub-
linforordningen, også blive omfattet af bestemmelsen. Ind-
kvarteringsoperatøren, for det indkvarteringssted, hvor en
udlænding er indkvarteret, vil således også i blandt andet så-
danne sager uden udlændingens samtykke skulle videregive
oplysninger til Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen
af en sag om udsendelse af udlændingen.
Den nuværende bestemmelse omfatter alene udlændinge,
der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har
frafaldet deres ansøgning herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.1 og 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås at tilføje et nyt stk. 3 i hjemrejselovens § 20,
hvorefter myndigheder, institutioner og sundhedspersoner
efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen vil skulle videregive
oplysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende udlændin-
ge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang
det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om en udlænd-
ings helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træf-
fes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for
lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at myndigheder,
institutioner og sundhedspersoner vil skulle videregive de i
bestemmelsen nævnte oplysninger, som må antages at have
væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering, jf.
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v.,
der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offent-
lige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat
praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem
samt på andre offentlige eller private institutioner m.v.,
hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages
behandling af patienter.
De helbredsoplysninger, der er nødvendige for Hjemrejse-
styrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand
tillader udsendelse eller et eventuelt behov for lægeordine-
ret medicin i forbindelse med udsendelsen vil være enhver
oplysning om patientens tidligere, nuværende og fremtidige
fysiske og psykiske tilstand, herunder en persons kontakt
med sundhedsvæsenet, som kan have indflydelse på den
pågældendes tilstand under udsendelsen, fra afgang til an-
komst i destinationslandet. Der kan være tale om oplysnin-
ger om resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og
specificering af eventuelt behov for medicin, som kan have
indvirkning på, om en udsendelse kan gennemføres, herun-
der eventuelt under anvendelse af den nødvendige tvang
og magt, eller om der eventuelt skal tages særlige forholds-
regler eller lægelige foranstaltninger i forbindelse med plan-
lægning og gennemførelse af udsendelsen. Der kan være
tale om helbredsoplysninger om, at den pågældende lider
af sindssygdom eller en tilstand, der kan sidestilles hermed,
eller har kognitive funktionsnedsættelser, i det omfang det
har betydning for gennemførelsen af en udsendelse og nød-
vendige forholdsregler i den forbindelse, herunder også i
tilfælde af tvang og magtanvendelse. Der kan også være tale
om oplysninger om, at en udlænding skal have lægeordine-
ret medicin udleveret i doser under udsendelsen eller have
udleveret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har
medicin til det første stykke tid i hjemlandet. I disse tilfælde
vil Hjemrejsestyrelsen, ud over oplysning om medicinen,
tillige kunne have behov for at modtage oplysninger om og
vejledning i dosering af den pågældende medicin.
Der vil således kunne videregives oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategori-
er af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9.
Det er en forudsætning, at der ikke anmodes om videregivel-
se af oplysninger i et videre omfang, end det der er påkrævet
efter formålet. Hjemrejsestyrelsen skal i sin anmodning der-
for i videst muligt omfang konkretisere, hvilke oplysninger
der er behov for at modtage, samt til hvilket formål oplys-
ningerne skal bruges.
Herefter vil det vil være den sundhedsperson, som er i
besiddelse af helbredsoplysningerne, der på baggrund af
anmodningen fra Hjemrejsestyrelsen vil skulle fortage vur-
deringen af, hvilke oplysninger der må antages at have væ-
sentlig betydning for styrelsens vurdering af muligheden for
udsendelse af udlændingen, af om der er behov for særlige
forholdsregler, eller af om der er behov for lægeordineret
medicin, og dermed om videregivelsen er berettiget, jf.
sundhedslovens § 43, stk. 3, hvorefter den sundhedsperson,
der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt
videregivelse efter sundhedslovens § 43, stk. 2 er berettiget.
Oplysninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betyd-
ning for denne vurdering, vil ikke kunne videregives efter
bestemmelsen. Det indebærer, at såfremt en patientjournal
m.v. indeholder oplysninger, der ikke kan antages at ha-
ve væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens sagsbehand-
ling, må disse oplysninger ikke videregives. Det kan f.eks.
være oplysninger om ægteskabelige forhold, forholdet til
ens pårørende eller oplysninger om resultatet af undersøgel-
ser, diagnoser eller lignende, der ikke har betydning for
gennemførelse af en udsendelse, herunder eventuelt under
anvendelse af tvang og magt, og som derfor ikke kan have
betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om udlæn-
dingens helbredstilstand tillader udsendelse, af om der skal
træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning
og gennemførelse af udsendelse, eller af om der er behov for
lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Den
pågældende sundhedsperson vil inden videregivelse skulle
frasortere de irrelevante oplysninger, enten ved overdækning
i forbindelse med kopiering eller ved at tilbageholde dele
af journalen. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæs-
48
sigt at udfærdige en erklæring, redegørelse el. lign. til den
pågældende myndighed.
Det vil endvidere være en betingelse for vurderingen af,
om helbredsoplysningen er af væsentlig betydning for
Hjemrejsestyrelsens vurdering, at udsendelsesbestræbelser-
ne er påbegyndt, således at der er konkrete planlægningstil-
tag. Hjemrejsestyrelsen vil således ikke på ethvert givent
tidspunkt under behandlingen af en udsendelsessag kunne
anmode om at få videregivet oplysninger efter bestemmel-
sen, hvis planlægningen af udsendelsen endnu ikke er på-
begyndt. Det kan ikke fastsættes entydigt, hvornår udsen-
delsesbestræbelserne er påbegyndt med konkrete planlæg-
ningstiltage, men det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen som
udgangspunkt bør afholde sig fra at anmode om at få udle-
veret oplysninger, indtil et tidspunkt, hvor oplysningerne vil
skulle anvendes i planlægningen af et relativt konkretiseret
påtænkt udsendelsesscenarie.
Videregivelsen vil kunne ske uden udlændingens samtyk-
ke. Det forudsættes i overensstemmelse med udgangspunk-
tet i sundhedslovens § 43, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen,
forinden der anmodes om oplysninger, har forsøgt at indhen-
te udlændingens samtykke. Særligt i relation til udsendelse
gælder dog, at oplysning om Hjemrejsestyrelsens indhent-
ning af helbredsoplysninger vil kunne afsløre, at en udsen-
delse er nært forestående, og at der i særlige situationer
kan være grund til ikke at oplyse den pågældende om Hjem-
rejsestyrelsens anmodning, hvis der er risiko for, at den
pågældende vil unddrage sig udsendelse. Det forudsættes, at
Hjemrejsestyrelsen i sådanne tilfælde i forbindelse med an-
modningens fremsættelse oplyser, hvis der er konkret grund
til, at udlændingen ikke skal oplyses om styrelsens anmod-
ning. Det forudsættes, at denne fremgangsmåde alene vil
blive anvendt helt undtagelsesvist og alene i de situationer,
hvor det vurderes at være afgørende for udsendelsens gen-
nemførelse, at udlændingen ikke får oplysning om Hjemrej-
sestyrelsens anmodning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i alle sager,
hvor Hjemrejsestyrelsen bistår en udlænding med udrejsen,
herunder ledsaget udsendelse. Det er forventningen, at be-
stemmelsen hovedsageligt vil være relevant i tilfælde, hvor
en udlænding ikke medvirker til sin udrejse, og heller ikke
vil samtykke til, at styrelsen indhenter vedkommendes hel-
bredsoplysninger. Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen
også kan blive relevant i sager, hvor udlændingen medvirker
ved udsendelsesbestræbelserne i øvrigt, men ikke ønsker at
samtykke til at styrelsen indhenter vedkommendes helbreds-
oplysninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at styrelsen
forinden forsøger at få den pågældendes samtykke i over-
ensstemmelse med sundhedslovens § 43, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.2 og 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at Hjemrejse-
styrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Udlændin-
genævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8.
Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 7, at politidirektø-
rens afgørelser efter lovens § 18 kan påklages til udlændin-
ge- og integrationsministeren.
Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, indsættes henvisning til §
22, stk. 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lov-
forslagets § 2, nr. 7, foreslås indsat i hjemrejselovens § 22,
stk. 7, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter den foreslåede
§ 3 a, stk. 1, i hjemrejseloven om, at en udlænding ikke
kan anses for udsendelseshindret efter udlændingelovens §
9 c, stk. 2, også skal kunne påklages til udlændinge- og
integrationsministeren.
Til nr. 6
Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 3, at Hjemrejse-
styrelsens afgørelser efter §§ 3 og 4, § 5, stk. 3, § 7, § 7 a, §
8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4,
kan ikke påklages.
Det foreslås, at der i opregningen i § 22, stk. 3, indsættes
henvisning til Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk.
1, om, at en udlænding kan anses for udsendelseshindret
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil have den virkning, at Hjemrej-
sestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk. 1,
om, at en udlænding kan anses for udsendelseshindret efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 2, ikke kan påklages.
Udlændingestyrelsens efterfølgende afgørelse i sagen vil
fortsat kunne påklages til udlændinge- og integrationsmini-
steren, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 4.
Til nr. 7
Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 7, at politidirektø-
rens afgørelser efter § 18 kan påklages til udlændinge- og
integrationsministeren.
Det foreslås, at der i § 22, stk. 7, indsættes en henvisning
til Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at
en udlænding ikke er udsendelseshindret efter udlændingel-
ovens § 9 c, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil have den virkning, at Hjemrejse-
styrelsens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, om, at
en udlænding ikke er udsendelseshindret efter udlændingel-
ovens § 9 c, stk. 2, vil kunne påklages til udlændinge- og
integrationsministeren.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse
om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 2, overføres fra Udlændingesty-
relsen til Hjemrejsestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørel-
49
ser vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan efter
udlændingelovens § 46 a, stk. 4, påklages til udlændinge- og
integrationsministeren. Den foreslåede ændring skal således
videreføre klageadgangen til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren i de sager, hvor myndighederne vurderer, at en
udlændingen ikke er udsendelseshindret efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke
har været mulig i mindst 18 måneder (1), udlændingen har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængen-
de 18 måneder (2) og udsendelse efter de foreliggende op-
lysninger for tiden må anses for udsigtsløs (3).
Det foreslås i § 9 c, stk. 2, at »ansøgning« ændres til
»afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen, om at en udlænding er
udsendelseshindret, som lægges til grund ved afgørelsen af
sagen,«.
Den foreslåede ændring vil have den virkning, at der ikke
længere kan indgives ansøgning om opholdstilladelse som
udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil endvidere have den virkning,
at ved Udlændingestyrelsens afgørelse af, om der skal med-
deles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
2, skal Hjemrejsestyrelsens afgørelse efter den foreslåede
bestemmelse i hjemrejselovens § 3 a, stk. 1, om, at en
udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens §
9 c, stk. 2, og som Hjemrejsestyrelsen efter den foreslåede
bestemmelse i hjemrejselovens § 3 a, stk. 2, efterfølgende
sender til Udlændingestyrelsen, lægges til grund.
Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, at udlændingen er udsen-
delseshindret, vil være bindende for Udlændingestyrelsen,
og skal dermed lægges uprøvet til grund. Det vil dermed
være Hjemrejsestyrelsen, der foretager den materielle vur-
dering af, om betingelserne i § 9 c, stk. 2, er opfyldt,
mens Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om meddelelse
af opholdstilladelsen. Udlændingestyrelsen vil skulle træf-
fe afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse på grund
af udsendelseshindringer på baggrund af Hjemrejsestyrel-
sens afgørelse, medmindre den pågældende udlænding er
udelukket efter udlændingelovens § 10. Dette adskiller sig
fra den nuværende ordning, hvorefter Udlændingestyrelsen
først vurderer, om udlændingen er udelukket efter § 10, før
styrelsen tager stilling til, om betingelserne for opholdstilla-
delse efter § 9 c, stk. 2, er opfyldt. Det vil endvidere fortsat
være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse
om forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, herunder om bortfald
efter udlændingelovens § 21 b af hensyn til statens sikker-
hed eller den offentlige orden. Udlændingestyrelsen vil også
i disse sager skulle lægge Hjemrejsestyrelsens vurdering af,
om en udlænding fortsat er udsendelseshindret, uprøvet til
grund.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7, hvis udlændingen har medvirket ved udsendelses-
bestræbelserne i sammenhængende 18 måneder.
Efter hjemrejselovens § 3, stk. 1, har en udlænding, der ikke
har ret til at opholde sig her i landet, pligt til at medvirke
til sin udrejse, herunder fastlægge sin identitet, tilvejebringe
rejsedokumenter og give møde til samtaler med relevante
myndigheder, og til at medvirke til sin udrejse i øvrigt.
Efter hjemrejselovens § 3, stk. 2, træffer Hjemrejsestyrelsen
afgørelse om, hvorvidt en udlænding, der opfylder forplig-
telsen efter stk. 1, eller som kan påvise, at vedkommende
forsøger at opfylde forpligtelsen, medvirker til sin udrejse.
Efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan Hjemrejsestyrelsen,
hvis styrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding ikke
lever op til sin forpligtelse efter stk. 1, jf. stk. 2, efterfølgen-
de, hvis udlændingen over en periode på op til 2 måneder
ved aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde forplig-
telsen efter stk. 1, træffe afgørelse om, at udlændingen med-
virker til udrejsen.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2,
efter »udsendelsesbestræbelserne« indsættes »jf. hjemrejse-
lovens § 3, stk. 1,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil fremgå ud-
trykkeligt af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at det
er medvirkensvurderingen efter hjemrejseloven og dermed
den afgørelse om medvirken, som Hjemrejsestyrelsen træf-
fer efter hjemrejselovens § 3, der skal lægges til grund ved
vurderingen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2.
Der er ikke herved lagt op til, at der skal foretages en anden
medvirkensvurdering end den, Hjemrejsestyrelsen allerede i
dag foretager efter hjemrejselovens § 3.
Ændringen vil endvidere indebære, at den tidsmæssige ud-
strækning af udlændingens medvirken vil skulle beregnes
ud fra, hvornår der er truffet afgørelse om medvirken efter
hjemrejselovens § 3, stk. 2 og 3.
Dette vil også indebære, at der i sager, hvor udlændingen
i en periode ikke har medvirket, kan gå op til 2 måneder,
hvor udlændingen ved aktiv handling opfylder eller forsøger
at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, før der træffes afgørelse
om, at udlændingen medvirker til udrejsen, jf. hjemrejselo-
vens § 3, stk. 3. Der vil som følge af, at udlændingen i en
periode ikke har medvirket til sin udrejse, derfor kunne gå
50
længere tid, før udlændingen kan meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, end hvis udlændingen
har medvirket kontinuerligt ved udsendelsesbestræbelserne
siden udrejsefristens udløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., træffer Udlæn-
dingestyrelsen af egen drift afgørelse om forlængelse af
en opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt
ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2 (asyl), hvis grundlaget
fortsat er til stede.
Bestemmelsen betyder, at Udlændingestyrelsen ved udløb af
en opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midler-
tidigt ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, af egen drift
forlænger opholdstilladelsen, hvis grundlaget herfor fortsat
er til stede, dvs. uden at udlændingen selv skal indgive
ansøgning herom.
Det foreslås, at »træffer af egen drift afgørelse om« ændres
til »behandler af egen drift sager om« i udlændingelovens §
11, stk. 2, 2. pkt., og at »hvis grundlaget fortsat er til stede«
udgår af bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforsla-
gets § 3, nr. 6, der indebærer, at det kommer til at fremgå af
udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilla-
delse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, ikke alene skal inddrages,
men også skal nægtes forlænget – medmindre dette vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser – når en
af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, dvs. bl.a. hvis
grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelser, der er
meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter § 7 og § 8,
stk. 1 og 2, vil herefter være reguleret i udlændingelovens §
19 a, stk. 1, 1. pkt., og udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.
vil alene fastsætte, at Udlændingestyrelsen af egen drift skal
tage stilling til, om en opholdstilladelse, der er meddelt med
henblik på midlertidigt ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2,
kan forlænges, dvs. uden at udlændingen selv skal indgive
en ansøgning om forlængelse. Der er således alene tale om
en teknisk ændring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, 3. pkt., at §
19, stk. 7 og 8, finder anvendelse ved afgørelse om forlæn-
gelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1,
eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2 (asyl).
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at der
ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse med-
delt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk.
2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,
at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, el-
ler at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden,
og at det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold
her i landet.
Udlændingelovens § 11, stk. 2, 3. pkt. betyder, at der også
skal tages hensyn til sådanne omstændigheder i forbindelse
med en afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring),
eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2 (asyl).
Det foreslås, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæ-
ves.
Der er alene tale om et forslag af teknisk karakter, idet en
bestemmelse med tilsvarende indhold foreslås indsat som 3.
pkt. i udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 11, at § 26, stk. 2,
finder anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholds-
tilladelse efter stk. 4, der er begrundet i, at udlændingen
er indberettet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er
omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsnin-
ger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De
Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 4, kan en tidsbegrænset
eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, hvis
en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland
eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er
indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordnin-
gen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne
medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis
udlændingen er indberettet til SIS som uønsket, fordi den
pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form
af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske
Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation
i medfør af SIS-forordningens regler herom med myndighe-
derne i et andet Schengenland.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvi-
ses efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
dog § 26 b.
51
Udlændingelovens § 19, stk. 11, indebærer, at en udlænd-
ings opholdstilladelse i tilfælde, hvor udlændingen er indbe-
rettet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er omfattet
af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med
hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede
Nationer eller Den Europæiske Union, skal inddrages, med-
mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at inddrage opholdstilladelsen.
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 11.
Forslaget er alene af teknisk karakter, idet det samtidig fore-
slås at indsætte en tekstdel med samme indhold som § 19,
stk. 11, i udlændingelovens § 19 a, stk. 3, jf. lovforslagets §
3, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 1. pkt., skal en op-
holdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, inddrages, når
en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, medmindre
dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser. Efter udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 2. pkt., skal en
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som
er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, inddrages, hvis en af betingelserne i § 19,
stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingelovens § 19 a, stk. 1, betyder, at opholdstilladel-
ser meddelt til flygtninge og opholdstilladelser meddelt på
grundlag af familiesammenføring med en flygtning som ud-
gangspunkt skal inddrages, hvis der er grundlag for at ind-
drage opholdstilladelsen efter reglerne i udlændingelovens §
19, stk. 1-5. Det kan bl.a. være, hvis grundlaget for opholds-
tilladelsen ikke længere er til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. I
sådanne tilfælde skal inddragelse kun undlades, hvis det vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
inddrage opholdstilladelsen, idet der i forhold til spørgsmå-
let om inddragelse af opholdstilladelser meddelt på grundlag
af familiesammenføring med en flygtning dog skal tages
hensyn til forhold som nævnt i udlændingelovens § 19, stk.
7 og 8.
Det foreslås to steder i § 19 a, stk. 1, at indsætte »eller
nægtes forlænget« efter »inddrages«.
Forslaget betyder, at det vil fremgå af § 19 a, stk. 1, at op-
holdstilladelser meddelt til flygtninge og opholdstilladelser
meddelt på grundlag af familiesammenføring med en flygt-
ning som udgangspunkt ikke alene skal inddrages, men også
skal nægtes forlænget, hvis der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter reglerne i udlændingelovens § 19,
stk. 1-5. Det kan bl.a. være, hvis grundlaget for opholdstilla-
delsen ikke længere er til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
Dette svarer til, hvad der allerede gælder i dag efter praksis,
og der er således alene tale om at lovfæste, at udlændingel-
ovens § 19 a, stk. 1, også finder anvendelse i sager om
forlængelse af opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 2. pkt., skal en op-
holdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er
meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller §
8, stk. 1 eller 2, inddrages, hvis en af betingelserne i § 19,
stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 2. pkt., betyder, at opholds-
tilladelser meddelt på grundlag af familiesammenføring med
en flygtning, skal inddrages, hvis der er grundlag for at ind-
drage opholdstilladelsen efter reglerne i udlændingelovens
§ 19, stk. 1-5, medmindre forhold som nævnt i udlændingel-
ovens § 19, stk. 7 eller 8, taler imod inddragelse, eller det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
inddrage opholdstilladelsen.
Henvisningen til udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, bety-
der, at der ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilla-
delse meddelt på grundlag af familiesammenføring med en
flygtning skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundla-
get ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der
skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været
udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i
landet, eller at den i Danmark fastboende person er afgået
ved døden, og at det gælder uanset varigheden af udlændin-
gens ophold her i landet.
Det foreslås, at »jf. stk. 7 eller 8«, udgår af § 19 a, stk.
1, 2. pkt., og at der i bestemmelsen efter »internationale
forpligtelser« indsættes: », jf. dog stk. 2, 3. pkt., og § 19,
stk. 7 og 8«.
Forslaget om, at henvisningen til stk. 7 og 8 skal udgå
af § 19 a, stk. 1, 2. pkt., hænger sammen med forslaget
til § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 8, der
sammenholdt med lovforslagets § 3, nr. 6, vil betyde, at det
tydeligt vil fremgå af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk.
7 og 8, skal finde anvendelse ved afgørelse om forlængelse
af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en
flygtning. Henvisningen til udlændingelovens § 19, stk. 7 og
8, i § 19 a, stk. 1, 2. pkt., vil herefter være overflødig.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 19 a, stk. 2,
3. pkt., og § 19, stk. 7 og 8, i § 19 a, stk. 1, 2. pkt.,
skal tydeliggøre, at udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8,
finder anvendelse i sager om forlængelse og inddragelse af
opholdstilladelser meddelt på grundlag af familiesammenfø-
ring med en flygtning, hvilket fraviger udgangspunktet i §
52
19 a, stk. 1, om, at sådanne opholdstilladelse skal inddrages,
hvis der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
reglerne i udlændingelovens § 19, stk. 1-5, medmindre det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
inddrage opholdstilladelsen.
Forslaget medfører ikke materielle ændringer og er således
alene af teknisk karakter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at udlændin-
gelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelse om
inddragelse af øvrige opholdstilladelser, jf. dog § 19 b.
Udlændingelovens § 19 a, stk. 2, der skal ses i sammenhæng
med udlændingelovens § 19 a, stk. 1, betyder, at de hensyn,
der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, skal indgå ved
vurderingen af, om andre typer af opholdstilladelser – bort-
set fra visse opholdstilladelser på beskæftigelsesområdet, jf.
§ 19 b – end opholdstilladelser meddelt til flygtninge og
opholdstilladelser meddelt på grundlag af familiesammenfø-
ring med en flygtning, skal inddrages, når der foreligger
sådanne omstændigheder som nævnt i udlændingelovens §
19. Det gælder dog ikke ved afgørelse om inddragelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2
eller 3, eller stk. 4, hvor udlændingelovens § 26, stk. 2, i
stedet finder anvendelse, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 3,
og § 19, stk. 11.
Der skal for disse andre typer af opholdstilladelser, f.eks.
opholdstilladelser meddelt på grundlag af familiesammenfø-
ring med andre end flygtninge, beskæftigelse og studieop-
hold, således tages hensyn til, om inddragelse af opholds-
tilladelsen må antages at virke særlig belastende, navnlig
på grund af udlændingens tilknytning til det danske sam-
fund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre person-
lige forhold, udlændingens tilknytning til herboende person-
er, konsekvenser for udlændingens herboende nære familie-
medlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens
enhed, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes
at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i
§ 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide
overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen
kan ventes at tage ophold, jf. § 26, stk. 1, nr. 1-6.
Efter forslaget til § 19 a, stk. 2, 2. pkt., finder § 26, stk.
1, endvidere anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold.
Bl.a. opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk.
1, når den herboende ægtefælle ikke er flygtning, meddeles
med mulighed for varigt ophold, og forslaget betyder, at
hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil skulle indgå
ved vurderingen af, om bl.a. sådan en opholdstilladelse kan
forlænges.
Dette svarer til, hvad der allerede gælder i dag efter praksis,
og der er således alene tale om at tydeliggøre dette i udlæn-
dingeloven.
Efter forslaget til § 19 a, stk. 2, 3. pkt., finder § 19, stk.
7 og 8, anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en op-
holdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold og
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1,
nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknyt-
ning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Forslaget betyder for det første, at § 19, stk. 7 og 8, vil finde
anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilla-
delse meddelt med mulighed for varigt ophold.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at der ved
afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,
skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,
at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, el-
ler at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden,
og at det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold
her i landet.
Bl.a. opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk.
1, når den herboende ægtefælle ikke er flygtning, meddeles
med mulighed for varigt ophold, og efter forslaget vil sådan-
ne omstændigheder, der er nævnt i udlændingelovens § 19
stk. 7 og 8, således skulle indgå ved vurderingen af, om en
sådan opholdstilladelse kan forlænges.
Dette følger i dag af udlændingelovens § 11, stk. 2, hvoraf
det fremgår, at en opholdstilladelse meddelt med mulighed
for varigt ophold forlænges, medmindre der er grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, idet § 19, stk. 7 og
8, er indeholdt i § 19.
Forslaget om, at det direkte skal fremgå af udlændingelo-
vens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk. 7 og 8, finder
anvendelse ved afgørelse om forlængelse af opholdstilladel-
ser meddelt med mulighed for varigt ophold, er således
alene en præcisering, der har til formål at tydeliggøre regler-
ne. Samtidig vil det betyde, at udlændingelovens § 19 a, der
vedrører vurderingen af, om en opholdstilladelse skal ind-
drages eller forlænges, når betingelserne herfor er til stede,
kommer til at indeholde en henvisning til udlændingelovens
§ 19, stk. 7 og 8, der også vedrører denne vurdering.
Forslaget til § 19 a, stk. 2, 3. pkt., betyder for det andet,
at § 19, stk. 7 og 8, vil finde anvendelse ved afgørelse om
forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig
tilknytning til en flygtning.
53
Med en mindre sproglig justering svarer dette til den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 2, 3. pkt.,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Forslaget medfører ikke materielle ændringer, men er af
teknisk karakter, idet forslaget alene vil betyde, at reglerne
om vurderingen af, om en opholdstilladelse skal inddrages
eller nægtes forlænget i tilfælde, hvor der er grundlag herfor
efter udlændingelovens § 19, vil blive samlet og fremgå af
udlændingelovens § 19 a (og § 19 b med hensyn til visse
opholdstilladelser meddelt på grundlag af beskæftigelse).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 7, og til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter udlændingelovens § 19 a, stk. 3, finder § 26, stk. 2, an-
vendelse ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse
efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, at
en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid
kan inddrages, når der foreligger oplysninger om forhold,
som efter reglerne i § 10, stk. 1, og § 10, stk. 2, nr. 1 og 2,
og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvi-
ses efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
dog § 26 b.
Udlændingelovens § 19 a, stk. 3, indebærer, at i tilfælde,
hvor der foreligger oplysninger om forhold, som efter reg-
lerne i § 10, stk. 1, og § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk.
5, ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse, skal
udlændingens opholdstilladelse inddrages, medmindre det
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at inddrage opholdstilladelsen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 11, finder bestemmelsen
i § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse ved afgørelser om ind-
dragelse af opholdstilladelse efter stk. 4, der er begrundet i,
at udlændingen er indberettet til SIS som uønsket, fordi den
pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form
af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske
Union.
Bestemmelsen indebærer, at udlændingens opholdstilladelse
skal inddrages, hvis udlændingen er indberettet til SIS som
uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive for-
anstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrej-
se og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller
Den Europæiske Union, medmindre det med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
inddrage opholdstilladelsen.
Udlændingelovens § 19 a, stk. 3, jf. § 19, stk. 2, nr. 2 og
3, og § 19, stk. 11, jf. stk. 4, finder også anvendelse ved
afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser meddelt med
mulighed for varigt ophold, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt., hvoraf
det fremgår, at sådanne opholdstilladelser forlænges efter
ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage op-
holdstilladelsen efter § 19. Efter praksis gælder det samme
i forhold til opholdstilladelser meddelt med henblik på mid-
lertidigt ophold.
Efter den foreslåede nye affattelse af § 19 a, stk. 3, skal en
opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, når en af
betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, 2. pkt., er
opfyldt, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Forslaget medfører ikke ændringer af materiel karakter. Der
er alene tale om at tydeliggøre, at en opholdstilladelse ikke
alene skal inddrages, men også nægtes forlænget, når en af
betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, 2. pkt., er
opfyldt, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, og at det – som i dag
– vil gælde, uanset om opholdstilladelsen er meddelt med
mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt
ophold. Endvidere foreslås indholdet af § 19, stk. 11, der
samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, indsat
i udlændingelovens § 19 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter udlændingelovens § 46, stk. 2, 3 pkt., træffes afgørel-
ser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af, at en udlænding
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n eller 9
p, og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 2, af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, når Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har pålagt udlæn-
dingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser
i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det foreslås i § 46, stk. 2, 3. pkt., at der efter »der er fastsat
af Styrelsen for International Rekruttering og Integration«
indsættes », jf. dog stk. 3«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
11, om forslag til, at Hjemrejsestyrelsen får kompetence til
at træffe afgørelser om fastsættelse af indrejseforbud efter
udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejse-
styrelsen, der konstaterer, at udlændingen ikke udrejser i
overensstemmelse med en udrejsefrist, hvilket vil være en
undtagelse til udgangspunktet i udlændingelovens § 46, stk.
2, 3 pkt., om, at bl.a. sådanne afgørelser træffes af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
54
Efter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., træffes afgørel-
se om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4,
og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3, og
afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk.
1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt indrejsefor-
bud efter § 32, stk. 9, af Hjemrejsestyrelsen.
Det foreslås i udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., at
ændre »afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter §
32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 9,« til: »afgørelse efter § 32,
stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejsestyrelsen, der konstaterer,
at udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 6, og § 32,
stk. 9,«.
Med den foreslåede ændring får Hjemrejsestyrelsen kompe-
tence til at træffe afgørelse om indrejseforbud efter § 32,
stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejsestyrelsen, der konstaterer,
at udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen
får kompetence til at træffe afgørelse om indrejseforbud i
de sager, hvor styrelsen ved udrejsekontrol konstaterer, at
en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med en
fastsat udrejsefrist. Den foreslåede ændring vil have den
virkning, at sagen ikke skal sendes frem og tilbage mellem
Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, hvis Hjemrej-
sestyrelsen ved udrejsekontrollen konstaterer, at der er tale
om ulovligt ophold efter udløbet af en udrejsefrist, men at
Hjemrejsestyrelsen selv kan fastsætte et indrejseforbud efter
udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og i øvrigt selv kan
indberette i SIS.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 1, nr. 13, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, at
repatrieringslovens § 7 nyaffattes med henblik på at ændre
henvisningerne til ydelsesstrukturen i § 7, stk. 4-6, således
at henvisningen til § 7 a, stk. 2-5, ændres til § 7 b, stk.
1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3. Ændringen er en følge af § 1,
nr. 14, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, som indsætter § 7 b
i repatrieringsloven. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af både ændringen
og den nye § 7 b, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
hvilket endnu ikke er sket.
Det følger af § 1, nr. 14, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
at der i repatrieringsloven indsættes § 7 a og § 7 b. Be-
stemmelsen i § 7 a viderefører ydelsesstrukturen fra den
tidligere bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 2-6, i
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret
ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af
30. januar 2021, indtil den ny ydelsesstruktur i § 7 b sættes
i kraft. Med bestemmelsen i § 7 b indføres en nye ydelses-
struktur og opdeling af udbetalingen af hjælp til repatriering
i tre dele. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 7 b, og samtidig ophæves
§ 7 a, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, hvilket
endnu ikke er sket.
Det følger af § 1, nr. 22, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, at
repatrieringslovens § 9 nyaffattes med henblik på at ændre
henvisningerne til ydelsesstrukturen i § 9, stk. 1, således at
henvisningen til § 7 a, stk. 2-5, og § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9,
og stk. 4, ændres til § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2
og 3. Ændringen er en følge af indsættelsen af den nye § 7 b
i repatrieringsloven. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af både ændringen
og den nye § 7 b, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
hvilket endnu ikke er sket.
Det følger af § 1, nr. 28, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, at
repatrieringslovens § 9 b nyaffattes med henblik på at ændre
henvisningerne til ydelsesstrukturen i § 9 b, stk. 1 og 2,
således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og
stk. 4, ændres til § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og
3. Ændringen er en følge af indsættelsen af den nye § 7 b
i repatrieringsloven. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af både ændringen
og den nye § 7 b, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
hvilket endnu ikke er sket.
Endelig følger det af § 1, nr. 37, i lov nr. 1190 af 8. juni
2021, at repatrieringslovens § 14 nyaffattes med henblik på
at ændre henvisningerne til den nye ydelsesstruktur i § 7 b i
lov nr. 1190 af 8. juni 2021, hvilket endnu ikke er sket.
Med § 13, nr. 1-4, og 7-8, i lov nr. 452 af 20. april 2022
blev der gennemført forskellige ændringer i de gældende
bestemmelser i repatrieringslovens §§ 7, 7 a, 9, 9 b og
14. Ændringerne omfatter imidlertid ikke de bestemmelser
i repatrieringslovens §§ 7, 7 b, 9, 9 b og 14, som blev
vedtaget ved § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr. 1190 af 8.
juni 2021, men som endnu ikke er sat i kraft.
Hvis ændringerne fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 sættes
i kraft, vil henvisningerne i bestemmelserne som følge af
ændringerne fra lov nr. 452 af 20. april 2022 ikke være
korrekte.
Da der som følge af lovtekniske regler ikke kan foretages
ændringer i en ændringslov, der endnu ikke er sat i kraft,
vil bestemmelserne i § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, skulle
ophæves og nyaffattes.
Det foreslås derfor, at § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr.
1190 af 8. juni 2021 ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at der ved lov nr. 1190 af 8.
juni 2021 blev vedtaget den med dette lovforslag foreslåede
ændring af udbetalingstidspunkt og ydelsesstruktur for repa-
trieringsordningen.
55
Den foreslåede ophævelse er dermed en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 3-6 og 8, hvorved der foreslås gennemført
forskellige ændringer i repatrieringslovens §§ 7, 9, 9 b og
14, samt indsættes en ny § 7 a, som alle sikrer, at de ændrin-
ger fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021, som ikke er blevet sat i
kraft, kan gennemføres med de ændringer, der efterfølgende
er foretaget ved lov nr. 452 af 20. april 2022.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, at
loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at », jf. dog stk. 2« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvor-
ved bl.a. § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 foreslås
ophævet.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, at
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 13, repatrieringslovens
§ 7 b, som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr. 22, 28 og
37. Samtidig ophæves repatrieringslovens § 7 a som affattet
ved § 1, nr. 14.
Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021,
at for ansøgninger indgivet efter lovens ikrafttræden, men
før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13, repatrieringslovens § 7 b
som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr. 22, 28 og 37, finder de
regler, der var gældende før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13,
repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr.
22, 28 og 37 anvendelse.
Det foreslås, at § 5, stk. 2 og 4, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021
ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, hvor-
efter § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr. 1190 af 8. juni
2021 foreslås ophævet.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2024,
jf. dog stk, 2.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr.
3-6 og 8, og § 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de nuværende
regler om ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp
til repatriering fortsat vil gælde, indtil udlændinge- og inte-
grationsministeren fastsætter, at de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 3-6 og 8, og § 4, træder i kraft.
Bestemmelserne vil blive sat i kraft, når problemstillingerne
vedrørende fremgangsmåden ved den praktiske udbetaling
af navnlig anden rate er endelig afklaret.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 1 og 5-7, og § 3, nr. 1-2, ikke
skal finde anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,
der er indgivet eller forelagt før lovens ikrafttræden. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at behandlingen af
sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindrin-
ger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der verserer på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil skulle færdigbehand-
les i Udlændingestyrelsen efter de nuværende regler. Det vil
gælde både sager, der er indgivet ved ansøgning eller på
baggrund af forelæggelse fra Hjemrejsestyrelsen.
Til § 6
Repatrieringsloven gælder ikke for Færøerne eller Grøn-
land. Lovforslagets § 1 skal således heller ikke gælde for
Færøerne eller Grønland og skal heller ikke kunne sættes i
kraft for Færøerne eller Grønland.
Lovforslagets § 2 vedrører hjemrejseloven, som ikke gælder
for Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 31, stk. 1. Det
følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens §§ 1-23 og 25
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Hjemrejseloven er ikke endnu blevet sat i kraft for Færøerne
eller Grønland. Den uudnyttede anordningshjemmel i hjem-
rejselovens § 31 vil således kunne anvendes til at sætte de
med dette lovforslag foreslåede ændringer af hjemrejseloven
i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig an-
ordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland me de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås på den baggrund i § 6, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland, men at § 3 ved kongelig anord-
ning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
56
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11.
september 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8.
juni 2021 og § 5 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 5. --- 1. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for vurderingen
af, om der skal vejledes efter stk. 1, 2. pkt., få terminalad-
gang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.«
§ 7. ---
Stk. 2. --- 2. § 7, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indhenter i forbindelse med
afgørelse om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet
om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der
er registreret i Kriminalregisteret, jf. stk. 2, 1. pkt. Endvidere
indhenter kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse
om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de
aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.
»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalelse
fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hen-
sigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk.
2, 2. pkt.«.
Stk. 4. Er den pågældende på tidspunktet for udbetaling af
den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5,
sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelo-
vens § 22, nr. 4-8, tilbageholdes udbetalingen, indtil der
afsiges endelig dom. Er der på tidspunktet for udbetaling
af den sidste del af hjælpen til repatriering sket domfældel-
se ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, eller fører sigtelsen, jf.
1. pkt., til domfældelse ved endelig dom, bortfalder den
sidste del af hjælpen til repatriering. Kommunalbestyrelsens
tilkendegivelse om tilbageholdelse af udbetalingen er ikke
en afgørelse.
3. I § 7, stk. 4-6, ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2, nr. 3,«.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indhenter inden udbetaling af
den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk.
2-5, en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende
på udbetalingstidspunktet er registreret sigtet eller dømt i
Kriminalregisteret for en lovovertrædelse, der er nævnt i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er begået her i
landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp
til repatriering.
Stk. 6. Udbetaling af den resterende del af hjælp til repatri-
ering, jf. § 7 a, stk. 2-5, er betinget af, at personen efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen erklærer ikke at være
sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold, der helt
eller delvis har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og indtil det
tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den
resterende del af hjælpen.
Stk. 7-11. ---
57
4. § 7 a affattes således:
§ 7 a. Hjælp til repatriering omfatter »§ 7 a. Hjælp til repatriering udbetales i følgende dele, jf.
1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidligere dog § 14 a:
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning,
1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr. per-
son, der er fyldt 18 år, og 16.088,74 kr. pr. person under
18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst. Der
kan efter ansøgning forud for udrejsen derudover betales
for lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, medbragte
nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug
eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.362,91 kr., og
nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende
2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af per-
sonlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt
bohave på 30.000 kr. pr. person,
3) udgifter på højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der
er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, har behov herfor.
4) hjælp til etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland 2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning med indtil 127.517 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og med indtil 38.890 kr. pr. person, der ikke er fyldt
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, udbetales 75.080,77 kr. pr. person, der er fyldt
18 år og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10,
18 år, 91.169,5 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig
5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr, der
vil være egnet til at fremme personens beskæftigelsesmulig-
modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 42.903,29 kr. pr.
person under 18 år til hjælp til indledende etablering.
heder, og udgifter på højst 15.000 kr. til transport af sådant 3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændin-
udstyr, gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales efter fortrydelses-
6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-
miliemæssig tilknytning til personer, der er fyldt 18 år, hvis
der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på
fristens udløb 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18 år,
og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig
tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år, tilknytning. For andre udlændinge udbetales 85.806,59 kr.
7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års pr. person, der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. pr. person
forbrug, under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter
8) udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemid- udrejsen af Danmark.
ler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog Stk. 2. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
højst i alt 5.000 kr., og hjælp til nødvendig vaccination i udbetales hjælp til repatriering i følgende dele, jf. dog § 14
Danmark, a:
9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der 1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 26.814,56 kr. pr. per-
på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om son, der er fyldt 18 år, og 16.088,74 kr. pr. person under 18
måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den
år, og pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrier-
10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst ingen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab.
10.000 kr. pr. person. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen derudover be-
Stk. 2. Hjælp til etablering efter stk. 1, nr. 4, udbetales i
to dele, jf. dog § 14 a, således at der ved tilbagevenden
udbetales indtil 51.007 kr. pr. person, der er fyldt 18 år,
og indtil 15.556 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år. For
udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens §
tales for lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, med-
bragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års
forbrug eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.362,91
kr., og nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den på-
gældende har behov herfor.
17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen 2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
til etablering efter stk. 1, nr. 4, efter fortrydelsesfristens eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af
hjælpen til etablering 12 måneder efter udrejsen af Dan-
tilknytning, udbetales 75.080,77 kr. pr. person, der er fyldt
18 år og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10,
mark. For en dansk statsborger med dobbelt statsborger- 91.169,5 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig
skab udbetales den første del af hjælpen til etablering efter
stk. 1, nr. 4, ved tilbagevenden, når den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget
modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 42.903,29 kr. pr.
person under 18 år til hjælp til indledende etablering i det
pågældende land.
løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del 3) Der udbetales 85.806,59 kr. pr. person, der er fyldt 18
af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøg-
ning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgiv-
år, og 48.266,21 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig
tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland
et senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, når den pågældende på baggrund af en ansøg-
ning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
58
statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt stats-
borgerskab, der har børn, der er født efter kommunens ende-
lige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som
følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende
del af hjælpen til etablering, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i
4. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt
i 6. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstæn-
digheder, indgives inden udløbet af fristen i 4. pkt.
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det dan-
ske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens
endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og
som følger den repatrierende forælder, udbetales 85.806,59
kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 48.266,21 kr. pr. person
under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågælden-
Stk. 3. Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 1, nr. 6, de har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende
udbetales i to dele, jf. dog § 14 a, således at hjælp til udgift- derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
er til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det er en
betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises do-
fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning
kan fristen i 1. pkt. forlænges med op til 12 måneder.
kumentation for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikrin- Ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal, medmindre der fore-
gen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet, ligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågæld- af fristen i 1. pkt.
ende har nær familiemæssig tilknytning, kan udbetaling Ansøgningen indgives til kommunalbestyrelsen i den kom-
af første del dog ske på baggrund af et tilbud om forsikring. mune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 14 a, efter an-
søgning hæve beløbet, der udbetales til dækning af udgifter
del af hjælpen til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens til afrejse og ankomst umiddelbart før udrejsen, jf. stk. 1, nr.
udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del
af hjælpen til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af
Danmark.
1, og stk. 2, nr. 1, til brug for transport af personlige ejen-
dele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr med højst
10.725,82 kr. pr. person mod et tilsvarende fradrag i
For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbe-
tales den første del af hjælpen til sygeforsikring efter
beløbet, der udbetales til hjælp til indledende etablering efter
indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
stk. 1, nr. 6, ved tilbagevenden, nården pågældende og den-
nes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-
ning, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.
løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøg-
ning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det dan-
ske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens
endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og
som følger den repatrierende forælder, udbetales den rester-
ende del af hjælpen til sygeforsikring, når den pågældende
derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning
kan fristen i 6. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgnin-
gen som nævnt i 8. pkt. skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i
6. pkt.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for og fremgangsmåden
ved udbetaling af hjælp til repatriering.«
Stk. 4. I de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 1, nr. 6,
ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågælden-
de har nær familiemæssig tilknytning, kan kommunalbesty-
relsen i stedet yde hjælp til dækning af behandlingsudgif-
ter. Hjælpen udgør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til personer,
der er fyldt 18 år, og udbetales i to dele, jf. dog § 14 a,
således at hjælpen til udgifter til det første år udbetales
ved tilbagevenden. For udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter efter fortry-
59
delsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter 12 måneder
efter udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger med
dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælpen
til behandlingsudgifter, jf. 1. og 2. pkt., ved tilbagevenden,
når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repa-
trieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab,
og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende
på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetin-
get løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk stats-
borger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født
efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering,
jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, ud-
betales den resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter,
når den pågældende derudover fremlægger dokumentation
for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse
børn. Efter ansøgning kan fristen i 5. pkt. forlænges med 12
måneder. Ansøgningen som nævnt i 7. pkt. skal, medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden
udløbet af fristen i 5. pkt.
Stk. 5. Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9,
udbetales i to dele, jf. dog § 14 a, således at der ved tilba-
gevenden udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes
efter stk. 1, nr. 9. For udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang efter stk.
1, nr. 9, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændin-
ge udbetales den resterende del af hjælpen til udgifter til
skolegang i 12 måneder efter udrejsen af Danmark. Det er
en betingelse for udbetaling af den resterende del af hjælpen
til udgifter til skolegang, at der fremvises dokumentation
for, at barnet er indskrevet i skole. For en dansk statsbor-
ger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del
af hjælpen til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, ved
tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måne-
der efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborger-
skab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab,
der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn
om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales den resterende del af hjæl-
pen til udgifter til skolegang, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i
5. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt
i 7. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstæn-
digheder, indgives inden udløbet af fristen i 5. pkt.
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilba-
gebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, hvis en udlæn-
60
ding eller dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab af-
står fra at repatriere eller sagsbehandlingsforløbet på anden
vis bliver afbrudt inden udrejse. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten
i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en
udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny
indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden
for de første 2 år efter udrejsen og i forlængelse heraf med-
deles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk
statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har modtaget
hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt
i § 7 a, stk. 2-5, er ubetinget løst fra sit danske statsbor-
gerskab. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslut-
ning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til
brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatrie-
ring eller i erklæringen efter § 7, stk. 6, er angivet urigtige
eller vildledende oplysninger. Er retten til den resterende del
af hjælp til repatriering efter § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og
stk. 4, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
træffe beslutning om tilbagebetaling heraf.
5. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a,
stk. 2, nr. 3,«.
6. I § 9, stk. 1, 5. pkt., og § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4« til: »§ 7 a, stk.
1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3«.
§ 9 a. ---
§ 9 b. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at retten
til den resterende del af hjælp til repatriering, § 7 a, stk. 1,
nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, bortfalder, når der foreligger oplys-
ninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens §
10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke
personen fra opholdstilladelse. Bortfald af den resterende del
af hjælpen til repatriering er betinget af, at det forhold, som
ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt
eller delvis har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil
det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den
resterende del af hjælpen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer endvidere afgørelse
om, at retten til den resterende del af hjælpen til repatriering,
jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, bortfalder, hvis
personens opholdstilladelse bortfalder i medfør af udlændin-
gelovens § 21 b.
Stk. 3-7. ---
§ 10. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indhenter i forbindelse med
afgørelse om reintegrationsbistand en udtalelse fra politiet
om, hvorvidt ansøgeren er registreret sigtet for en lovover-
trædelse i Kriminalregisteret, jf. stk. 4, 1. pkt. Endvidere
indhenter kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse
7. § 10, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
om reintegrationsbistand en udtalelse fra politiet, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i
aktiviteter i udlandet som nævnt i stk. 4, 2. pkt.
»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalelse
fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hen-
sigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk.
Stk. 6-13. --- 4, 2. pkt.«.
8. § 14 affattes således:
61
§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 3, 5 og 8, er
fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
»§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 11, og § 7 a, er
fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 4, og § 7 a,
stk. 2, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i
2017-niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 6 og 9,
og § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og
med 2018 en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 2 og 10, er
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
§ 2
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. au-
gust 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni
2021 og § 5 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Efter 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen træffer
Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlænding er
udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.
Stk. 2. Træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at en ud-
lænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 2, sender Hjemrejsestyrelsen afgørelsen til Udlændinge-
styrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af,
om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse.«
§ 20. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse
af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, Udlændinge-
og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet
eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle
akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjem-
rejsestyrelsen, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse,
eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom, jf. dog
udlændingelovens § 45 b.
2. I § 20, stk. 1, indsættes efter »en udlænding«: », der har
pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« og »når der er meddelt
afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder
ansøgningen herom,« udgår.
Stk. 2. Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42
a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor en udlæn-
ding er indkvarteret, kan uden udlændingens samtykke vide-
regive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen
er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen
frafalder ansøgningen herom.
3. I § 20, stk. 2, indsættes efter »en udlænding«: », der har
pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« og »når udlændingen er
meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen
frafalder ansøgningen herom« udgår.
4. I § 20 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner
skal efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen videregive op-
lysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende udlændinge,
der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang
det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om udlændin-
gens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træf-
fes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og
62
gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for
lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.«
§ 22. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter denne lov kan
påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt.,
og stk. 8.
5. I § 22, stk. 1, indsættes efter »stk. 4, 2. pkt.,«: »stk. 7«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter §§ 3 og 4, § 5,
stk. 3, § 7, § 7 a, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og
§ 13, stk. 1, 2 og 4, kan ikke påklages.
6. I § 22, stk. 3, ændres »§§ 3 og 4,« til: »§ 3, § 3 a, stk. 1,
om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 2, § 4,«.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Politidirektørens afgørelser efter § 18 kan påklages til
udlændinge- og integrationsministeren.
7. I § 22, stk. 7, indsættes efter »§ 18«: »og Hjemrejsestyrel-
sens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding ikke
Stk. 8. --- er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,«.
§ 3
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 572 af 31.
maj 2010, § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 9 c. ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, hvis
1. I § 9 c, stk. 2, ændres »ansøgning« til: »afgørelse fra
Hjemrejsestyrelsen, om at en udlænding er udsendelseshind-
ret, som lægges til grund ved afgørelsen af sagen,«.
1) udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke
har været mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelser-
ne i sammenhængende 18 måneder og
2. I § 9 c, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »udsendelsesbestræ-
belserne«: », jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1,«.
3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må
anses for udsigtsløs.
Stk. 3-7. ---
§ 11. ---
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mu-
lighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmin-
dre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
§ 19. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse
om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik
på midlertidigt ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, hvis
grundlaget fortsat er til stede. Ved afgørelse om forlængelse
af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, finder § 19, stk. 7 og 8, tilsvarende
anvendelse.
3. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres ”træffer af egen drift afgø-
relse om” til: ”behandler af egen drift sager om”, og »hvis
grundlaget fortsat er til stede« udgår.
4. § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Stk. 3-20. ---
§ 19. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse
efter stk. 4, der er begrundet i, at udlændingen er indberet-
tet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er omfattet
af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med
5. § 19, stk. 11, ophæves.
63
hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede
Nationer eller Den Europæiske Union, finder bestemmelsen
i § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 19 a. Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt,
skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2,
inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. En opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal
inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk.
7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
6. To steder i § 19 a, stk. 1, indsættes efter »inddrages«:
»eller nægtes forlænget«.
7. I § 19 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »jf. stk. 7 eller 8«, og efter
»internationale forpligtelser« indsættes: », jf. dog stk. 2, 3.
pkt., og § 19, stk. 7 og 8«.
Stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstil-
ladelser finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. 8. I § 19 a, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
Stk. 3. Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse
efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, finder § 26, stk. 2, anvendelse
»Endvidere finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse
om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulig-
hed for varigt ophold. Ved afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.
1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, finder § 19, stk. 7 og 8,
anvendelse.«
9. § 19 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når en af betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og
stk. 4, 2. pkt., er opfyldt, skal en opholdstilladelse inddrages
eller nægtes forlænget, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. §
26, stk. 2«.
§ 46. ---
Stk. 2. Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15
og 17, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15
og 17, og stk. 3, og §§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrøren-
de forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p bortset fra afgørelser
om bortfald efter § 21 b samt afgørelser efter §§ 33 og 33
a og § 33 b, stk. 1, nr. 4, i forbindelse med sådanne sager
træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration. Afgørelser om udstedelse, forlængelse og inddragel-
se af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge, der
er omfattet af EU-reglerne, og konstatering af ophør af en
opholdsret efter EU-reglerne, jf. § 6, træffes af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Det samme gælder
afgørelser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af at en udlænding
er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n eller 9
p, og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 2, når Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har pålagt udlæn-
dingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser
i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
10. I § 46, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration«: », jf. dog stk. 3«.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a,
stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk.
2, nr. 3, og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter
11. I § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres »afgørelse om meddelelse
af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse
af et allerede meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 9«,
64
§ 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrel-
sen. Hjemrejsestyrelsen kan under en udlændings afsoning
af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler
fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af
hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, træffe afgørelse om optagelse
af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1,
og § 40 b, stk. 1.
til: »afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrej-
sestyrelsen, der konstaterer, at udlændingen ikke udrejser i
overensstemmelse med en udrejsefrist, og afgørelser efter §
32, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 9,«.
Stk. 4-11. ---
§ 4
I lov nr. 1190 af 8. juni 2021 om ændring af repatrieringslo-
ven m.v. (Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstids-
punkt af hjælp til repatriering, indhentelse af udtalelse fra
politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af
repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller den offentlige orden, ændring af den
kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.), foretages
følgende ændringer:
§ 1, nr. 13. § 7 affattes således: 1. § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, ophæves.
»§ 7. Kommunalbestyrelsen yder efter ansøgning hjælp til
repatriering til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller
7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis perso-
nen ikke har midler hertil, jf. stk. 11, og ønsker at vende
tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
med henblik på at tage varig bopæl.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud over betingelserne op-
listet i stk. 1 kun udbetale hjælp til repatriering, hvis ansøge-
ren frem til udbetalingstidspunktet ikke er registreret som
sigtet i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage
i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indhenter i forbindelse med
afgørelse om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet
om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der
er registreret i Kriminalregisteret, jf. stk. 2, 1. pkt. Endvidere
indhenter kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse
om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de
aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4. Er den pågældende på tidspunktet for udbetaling af
den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr.
3, og stk. 2, nr. 3, sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt
i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, tilbageholdes udbetalin-
gen, indtil der afsiges endelig dom. Er der på tidspunktet for
udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering sket
domfældelse ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er
nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, eller fører sigtelsen,
jf. 1. pkt., til domfældelse ved endelig dom, bortfalder den
sidste del af hjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsens
65
tilkendegivelse om tilbageholdelse af udbetalingen er ikke
en afgørelse.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indhenter inden udbetaling af
den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr.
3, og stk. 2, nr. 3, en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den
pågældende på udbetalingstidspunktet er registreret sigtet
eller dømt i Kriminalregisteret for en lovovertrædelse, der er
nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, og som er begået
her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
hjælp til repatriering.
Stk. 6. Udbetaling af den resterende del af hjælpen til repa-
triering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, er betinget
af, at personen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen
erklærer ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart
forhold, der helt eller delvis har fundet sted eller er fortsat
i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk.
1 og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få
udbetalt den resterende del af hjælpen.
Stk. 7. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven én gang.
Stk. 8. Til en udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 3 el-
ler 4, kan hjælp til repatriering kun ydes, når udlændingen
vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknyt-
ning, sammen med den person, til hvem udlændingen har
den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag
for opholdstilladelsen (referencen).
Stk. 9. Uanset stk. 8 kan der ydes hjælp til repatriering, hvis
1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever
med referencen,
2) referencen er død,
3) udlændingen som barn er blevet familiesammenført med
sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere
eller
4) udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en fa-
miliemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og
er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.
Stk. 10. En udlænding omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, der
repatrierer til et land, hvorfra udlændinge, der indgiver an-
søgning om asyl i Danmark, på baggrund af en konkret
asylretlig vurdering meddeles midlertidig opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, omfattes af loven, når
udlændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 1
år.
Stk. 11. Ved vurderingen af, om personen har midler til
repatriering, jf. stk. 1, ser kommunalbestyrelsen bort fra for-
muebeløb, herunder i form af kapitalpension m.v., på op til
50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller.«
§ 1, nr. 14. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Hjælp til repatriering omfatter
1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning,
2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af per-
sonlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt
bohave på 30.000 kr. pr. person,
66
3) udgifter på højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der
er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv i
hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
4) hjælp til etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning med indtil 127.517 kr. pr. person, der er fyldt 18
år, og med indtil 38.890 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18
år,
5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr, der
vil være egnet til at fremme personens beskæftigelsesmulig-
heder, og udgifter på højst 15.000 kr. til transport af sådant
udstyr,
6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-
miliemæssig tilknytning til personer, der er fyldt 18 år, hvis
der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på
op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år,
7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års
forbrug,
8) udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemid-
ler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog
højst i alt 5.000 kr., og hjælp til nødvendig vaccination i
Danmark,
9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tids-
punktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om måneden
pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år, og
10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst
10.000 kr. pr. person.
Stk. 2. Hjælp til etablering efter stk. 1, nr. 4, udbetales i
to dele, således at der ved tilbagevenden udbetales indtil
51.007 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og indtil 15.556
kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til etable-
ring efter stk. 1, nr. 4, efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen
til etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For
en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales
den første del af hjælpen til etablering efter stk. 1, nr. 4,
ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løs-
ning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at
den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrie-
ringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For
en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har
børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp
til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrie-
rende forælder, udbetales den resterende del af hjælpen til
etablering, når den pågældende derudover fremlægger doku-
mentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for
disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 4. pkt. forlænges
med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 6. pkt. skal,
67
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, ind-
gives inden udløbet af fristen i 4. pkt.
Stk. 3. Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 1, nr.
6, udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det
første år udbetales ved tilbagevenden. Det er en betingelse
for udbetaling af første del, at der fremvises dokumentation
for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan
tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, kan udbetaling af første del dog
ske på baggrund af et tilbud om forsikring. For udlændin-
ge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a,
stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til
sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre ud-
lændinge udbetales den resterende del af hjælpen til syge-
forsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For en
dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den
første del af hjælpen til sygeforsikring efter stk. 1, nr. 6,
ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måne-
der efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborger-
skab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab,
der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn
om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger
den repatrierende forælder, udbetales den resterende del af
hjælpen til sygeforsikring, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i
6. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt
i 8. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstæn-
digheder, indgives inden udløbet af fristen i 6. pkt.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 1, nr. 6,
ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågælden-
de har nær familiemæssig tilknytning, kan kommunalbesty-
relsen i stedet yde hjælp til dækning af behandlingsudgif-
ter. Hjælpen udgør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til personer,
der er fyldt 18 år, og udbetales i to dele, således at hjælpen
til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. For
udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens §
17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen
til behandlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen
til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrejsen af Dan-
mark. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
udbetales den første del af hjælpen til behandlingsudgifter,
jf. 1. og 2. pkt., ved tilbagevenden, når den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget
løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøg-
ning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
68
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt stats-
borgerskab, der har børn, der er født efter kommunens ende-
lige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som
følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende
del af hjælpen til behandlingsudgifter, når den pågældende
derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning
kan fristen i 5. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgnin-
gen som nævnt i 7. pkt. skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i
5. pkt.
Stk. 5. Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, ud-
betales i to dele, således at der ved tilbagevenden udbetales
25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter stk. 1, nr. 9. For
udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens §
17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen
til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, efter fortrydelses-
fristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resteren-
de del af hjælpen til udgifter til skolegang i 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af
den resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang, at
der fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet i
skole. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
udbetales den første del af hjælpen til udgifter til skolegang
efter stk. 1, nr. 9, ved tilbagevenden, når den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget
løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del
af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøg-
ning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt stats-
borgerskab, der har børn, der er født efter kommunens ende-
lige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som
følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende
del af hjælpen til udgifter til skolegang, når den pågældende
derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning
fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning
kan fristen i 5. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgnin-
gen som nævnt i 7. pkt. skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i
5. pkt.
§ 7 b. Hjælp til repatriering udbetales i følgende dele:
1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til
dækning af udgifter til afrejse og ankomst. Der kan efter
ansøgning forud for udrejsen derudover betales for medbragt
lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, medbragte
nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug
eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nød-
vendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har
behov herfor.
69
2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år
og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000
kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager
reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under
18 år til hjælp til indledende etablering.
3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingel-
ovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales efter fortrydelsesfri-
stens udløb 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilba-
gevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-
ning. For andre udlændinge udbetales 80.000 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til
hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af
Danmark.
Stk. 2. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
udbetales hjælp til repatriering i følgende dele:
1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til
dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den pågæl-
dende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er
betinget løst fra det danske statsborgerskab. Der kan efter
ansøgning forud for udrejsen derudover betales for medbragt
lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, medbragte
nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug
eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nød-
vendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har
behov herfor.
2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år
og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000
kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager
reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under
18 år til hjælp til indledende etablering i det pågældende
land.
3) Der udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbage-
venden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
når den pågældende på baggrund af en ansøgning om ube-
tinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12
måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumenta-
tion for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet
af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborger-
skab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab,
der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn
om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales 80.000 kr. pr. person, der
er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til
hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk
statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i
70
1. pkt. forlænges med op til 12 måneder. Ansøgningen som
nævnt i 3. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige
omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning hæve be-
løbet, der udbetales til dækning af udgifter til afrejse og
ankomst umiddelbart før udrejsen, jf. stk. 1, nr. 1, og stk.
2, nr. 1, til brug for transport af personlige ejendele eller
personligt bohave med højst 10.000 kr. pr. person mod et
tilsvarende fradrag i beløbet, der udbetales til hjælp til indle-
dende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for og fremgangsmåden
ved udbetaling af hjælp til repatriering.«
§ 1, nr. 22. § 9 affattes således:
»§ 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilba-
gebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, hvis en udlæn-
ding eller dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab af-
står fra at repatriere eller sagsbehandlingsforløbet på anden
vis bliver afbrudt inden udrejse. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten
i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en
udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny
indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden
for de første 2 år efter udrejsen og i forlængelse heraf med-
deles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk
statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har modtaget
hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i
§ 7 b, stk. 2, nr. 3, er ubetinget løst fra sit danske statsbor-
gerskab. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslut-
ning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til
brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatrie-
ring eller i erklæringen efter § 7, stk. 6, er angivet urigtige
eller vildledende oplysninger. Er retten til den resterende
del af hjælpen til repatriering efter § 7 b, stk. 1, nr. 2 og
3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling
heraf.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om tilbagebetaling af hjælp til repatriering
ved fortrudt repatriering.«
§ 1, nr. 28. § 9 b affattes således:
»§ 9 b. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at retten
til den resterende del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfalder, når
der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk.
5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse. Bortfald af
den resterende del af hjælpen til repatriering er betinget af,
at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilla-
delse, jf. 1. pkt., helt eller delvis har fundet sted eller er
fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter
71
§ 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder
om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer endvidere afgørelse
om, at retten til den resterende del af hjælpen til repatriering,
jf. § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfalder,
hvis personens opholdstilladelse bortfalder i medfør af ud-
lændingelovens § 21 b.
Stk. 3. Udbetaling af den resterende del af hjælpen til repa-
triering tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som
giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet
af stk. 1. Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse herom til
personen er ikke en afgørelse.
Stk. 4. Udlændingestyrelsen vurderer, om betingelserne i ud-
lændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5,
er opfyldt, jf. stk. 1, 1. pkt., og om der foreligger oplysnin-
ger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold
omfattet af stk. 1, jf. stk. 3. Udlændingestyrelsens vurdering
er ikke en afgørelse. Er personens opholdstilladelse inddra-
get i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3,
eller nægtet forlænget i medfør af udlændingelovens § 11,
stk. 2, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller
2, eller stk. 5, lægger kommunalbestyrelsen afgørelsen om
inddragelse eller nægtelse af forlængelse uprøvet til grund
ved behandlingen af sagen.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, Udenrigsministeriet og politiet kan underrette kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvori personen senest har
haft bopæl, når det er nødvendigt i en sag om, hvorvidt
en person, der er vendt tilbage til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, er omfattet af stk. 1 eller 3. De
nævnte myndigheder kan videregive de oplysninger, der lig-
ger til grund for underretningen, og som er nødvendige for
kommunalbestyrelsens behandling af sager efter stk. 1 og 3,
til kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen videregiver de oplysninger,
der ligger til grund for at indhente en vurdering i sager
efter stk. 1 og 3, og som er nødvendige med henblik på
Udlændingestyrelsens vurdering efter stk. 4, til Udlændinge-
styrelsen. Udlændingestyrelsen videregiver de oplysninger,
der ligger til grund for vurderingen, og som er nødvendige
med henblik på kommunalbestyrelsens behandling af sager
efter stk. 1 og 3, til kommunalbestyrelsen.
Stk. 7. Udenrigsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og
kommunalbestyrelsen med at indhente oplysninger, der er
nødvendige, til brug for behandlingen af sager efter stk. 1 og
3 og til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter stk.
4.«
§ 1, nr. 37. § 14 affattes således:
»§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7 b, er fastsat på 2021-ni-
veau og reguleres fra og med 2022 en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent.
Stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat på
2017-niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt
72
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 5. Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2. 2. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 13, repatrie-
ringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr. 22,
28 og 37. Samtidig ophæves repatrieringslovens § 7 a som
affattet ved § 1, nr. 14.
3. § 5, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. ---
Stk. 4. For ansøgninger indgivet efter lovens ikrafttræden,
men før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13, repatrieringslovens §
7 b som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr. 22, 28 og 37, finder
de regler, der var gældende før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13,
repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 14, § 1, nr.
22, 28 og 37 anvendelse.
73