Fremsat den 8. februar 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29581

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b110/20231_b110_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. februar 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund
    Folketinget pålægger regeringen at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund i Danmark som trossam-
    fund inden udgangen af denne folketingssamling (2023-24).
    Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2023-24
    AX029581
    Bemærkninger til forslaget
    I lyset af en prædiken af gæstetaler og prædikant Niels
    Mikkelsen den 20. oktober 2023 i Det Islamiske Trossam-
    fund, hvor han opfordrer til jihad, er det blevet bydende
    nødvendigt igen at rette et kritisk blik mod de ekstreme
    islamiske organisationer i vores land. Nogle af disse orga-
    nisationer prædiker efter forslagsstillernes vurdering i strid
    med danske værdier og i nogle tilfælde måske endda i strid
    med loven (»Kirkeminister angriber islamisk trossamfund
    efter jihad-prædiken: »Jeg har ingen respekt««, www.bt.dk,
    den 4. januar 2024).
    Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen hurtigst mu-
    ligt fjerner den officielle anerkendelse af Det Islamiske
    Trossamfund som et trossamfund (»Liste over anerkendte
    trossamfund og tilknyttede menigheder«, www.km.dk, den
    11. januar 2024). Forslaget understøtter kirkeminister Mor-
    ten Dahlins kritik af Det Islamiske Trossamfund, hvor mini-
    steren giver udtryk for, at ekstremismen fra Det Islamiske
    Trossamfund ikke hører hjemme i Danmark, jf. artiklen på
    www.bt.dk som omtalt ovenfor.
    Niels Mikkelsens prædiken og de efterfølgende reaktioner
    giver efter forslagsstillernes vurdering anledning til alvor-
    lig bekymring for, at Det Islamiske Trossamfund muligvis
    fremmer budskaber, der er i strid med dansk lov og danske
    samfundsnormer.
    Baggrund
    De seneste udtalelser fra trossamfundet står ikke alene.
    Det Islamiske Trossamfund er en kendt stemme i den dan-
    ske offentlighed. I årtier har de inviteret radikale muslimske
    imamer til Danmark, der efter forslagsstillernes vurdering
    går ind for drab på jøder og islamisk straf til homoseksuelle,
    kvinder og frafaldne muslimer (»Islamisk trossamfund er
    igen på kant med politikere«, politiken.dk, den 4. november
    2015, og (»Omstridt prædikant jokede i moskeen – og publi-
    kum jublede«, www.bt.dk, den 30. oktober 2016).
    Trossamfundet dyrker den islamiske religion på en måde,
    som er uforenelig med vores samfundsnormer, og som er
    til skade for vores land. Derfor var det heller ikke overra-
    skende, at en tidligere underviser hos trossamfundet rejste
    til Syrien og blev en del af Islamisk Stat (»27-årig tidligere
    underviser kendt skyldig i at lade sig hverve af Islamisk
    Stat«, politiken.dk, den 9. februar 2018).
    I en anden sag bad Københavns Kommune Det Islamiske
    Trossamfund om at tage afstand fra udtalelser fra en række
    radikale imamer, hvilket trossamfundet ikke ønskede at gø-
    re. Københavns Kommune afbrød derefter samarbejdet med
    Det Islamiske Trossamfund i 2015 (»Så er det slut: Køben-
    havn dropper al samarbejde med trossamfund«, www.ber-
    lingske.dk, den 12. november 2015).
    Nogle husker også, da Det Islamiske Trossamfund ærede
    den danskfødte palæstinensiske terrorist Omar Abdel Ha-
    mid El-Hussein med et stort begravelsesoptog i 2015 (»Det
    muslimer ikke taler om«, jyllands-posten.dk, 11. september
    2022), mens andre husker Det Islamiske Trossamfunds årti-
    er gamle forbindelse til den islamistiske organisation Hizb
    ut-Tahrir (»Muslimer i oprør over Islamisk Trossamfund«,
    www.berlingske.dk, den 21. februar 2008).
    Oven i disse eksempler fra offentligheden vil forslagsstil-
    lerne også her i beslutningsforslaget bringe nogle eksempler
    på, hvad der formentlig prædikes bag lukkede døre. Som
    eksemplerne vil vise, er det ekstreme synspunkter, Det Is-
    lamiske Trossamfund giver udtryk for, og det er derfor
    ikke overraskende, at der efter forslagsstillernes opfattelse
    er mennesker tilknyttet trossamfundet og deres moské på
    Dortheavej, der har svært ved at begå sig i Danmark.
    Det Islamiske Trossamfund har via deres e-boghandel,
    www.islamguide.dk, haft mindst en af de nedenfor nævnte
    publikationer til salg med yderligtgående og ekstremt ind-
    hold om islams påbud, som strider mod danske værdier og
    normer og i nogle tilfælde måske mod dansk lovgivning.
    Derudover er materialet blevet uddelt i København. Dette
    har bl.a. formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messer-
    schmidt, dokumenteret i et opslag på Facebook den 9. okto-
    ber 2021 (»Vi har trosfrihed i Danmark. Men giver det …«,
    facebook.com/MortenMesserschmidt, den 9. oktober 2021).
    Citaterne bringes i fuld længde nedenfor, fordi forslags-
    stillerne ønsker, at danskerne skal se, hvad det er, disse
    mennesker undervises i. Bogen »Indgang til Islam« er tidli-
    gere blevet solgt på hjemmesiden www.islamguide.dk. Vi
    formoder, at også bogen »Muslimernes Tro« er blevet solgt
    eller sælges via www.islamguide.dk.
    Er det kun forslagsstillerne, der forstår citaterne på den
    måde, at de her såkaldte fredelige muslimer, der uddeler
    materiale på Gammeltorv, mener, at en islamisk stat skal
    oprettes her i Danmark? Hvis ikke den opfordring er tydelig
    nok, hvad skal der så til for at komme på politiets overvåg-
    ningsliste? Kan man vitterlig bo i Danmark og opfordre til at
    vælte vores styreform, demokratiet, og etablere en islamisk
    stat? Ifølge forslagsstillerne ser det sådan ud.
    Når man læser citater som nedenstående, forstår man bed-
    re, hvordan tusindvis af muslimer kan leve i et parallelsam-
    fund her i landet, hvor de lærer at hade, og hvor de lærer
    deres børn at hade. De lærer at hade os danskere, det sam-
    fund, vi har bygget, og det samfund, vi lever i.
    Derfor ærgrer det også forslagsstillerne enormt, at den
    daværende socialdemokratiske regering intet ville gøre ved
    de såkaldte demonstrationer i 2021, hvor materiale som
    dette blev uddelt, og det er forslagsstillernes håb, at regerin-
    gen har en anden holdning i dag (Retsudvalget, alm. del –
    spørgsmål 284, folketingsåret 2021-22).
    Samtidig understreger de seneste måneders begivenheder
    med prædikenen af Niels Mikkelsen, at der er et stadig
    stigende behov for at sætte fokus på at kontrollere, hvad
    radikale muslimer prædiker. Vi opfordrer regeringen til at
    iværksætte initiativer til at tilvejebringe den nødvendige vi-
    den om, hvad disse radikaliserede trossamfund prædiker, vel
    2
    vidende at der ofte tales med to tunger. Vi bør sætte alle
    rådige midler ind over for disse mennesker.
    I mellemtiden ønsker forslagsstillerne, at regeringen fjer-
    ner den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossam-
    fund hurtigst muligt.
    Nedenfor gengives eksempler på det materiale, der uddeles i
    hjertet af vores hovedstad:
    »Det er vores anskuelse at enhver muslim, der hævder, at
    nogle af de andre eksisterende religioner i dag – foruden
    Islam – er acceptable – såsom Jødedom og Kristendom, osv.
    er vantro. Han skal anmodes om at angre, og hvis han ikke
    gør det, skal han dræbes som en apostat – (en frafalden),
    fordi han forkaster Quranen.«
    »Søger nogen en anden religion end Islam, skal den ikke
    modtages af ham, og han vil i det kommende liv være blandt
    taberne.«
    (»Muslimernes Tro«, Muhammed, Al-Saleh Al-Uthaimin,
    [2005], side 23).
    »Det at hugge tyvens hånd af eller at stene ægteskabsbry-
    deren er en ond ting for tyven og ægteskabsbryderen, men
    det er godt for dem i én henseende, fordi det er en renselse
    for dem, så de straffes for de ti dette liv og ikke i det
    næste. Det er også godt i en anden henseende. Påføringen af
    disse straffe er en beskyttelse af ejendom, ære og forhold.«
    (»Muslimernes Tro«, side 35, se referencen overfor)
    »Vi har beredt de vantro en ydmygende straf.«
    »Helvedet er straffens bolig, som Allah har beredt for de
    vantro og synderne.«
    »Helvede indeholder enhver vantro, afgudsdyrker og hyk-
    ler.«
    (»Muslimernes Tro« side 24, 28-29, se referencen overfor)
    Opfordringen til jihad, som blev prædiket af prædikanten
    Niels Mikkelsen, fremgår også tydeligt af en anden bog,
    som Det Islamiske Trossamfund via www.islamguide.dk er
    afsender på, nemlig »Indgang til Islam«.
    »Når man bor i et ikkemuslimsk land, kan nogle personer,
    blandt muslimer forfalde til at misfremstille nogle af Islams
    regler, som ifølge personens egen mening ikke passer så
    godt til nutidens indstilling, eller ikke ville falde i så god
    jord hos Allahs modstandere. Det kan for eksempel være
    regler angående kvindens påklædning i Islam eller polyga-
    mi. Det kan være de hårde straffe ifølge Al-Quran eller
    påbuddet om Jihad.«
    (»Indgang til Islam«, Momina Abdullah, IMM, Internatio-
    nal Muslim Movement og Islamisk Trossamfund i Århus,
    1997, side 43)
    »En troende er mild og overbærende overfor andre troen-
    de, men hård imod de vantro.«
    »Mennesker har stor indflydelse på hinanden, så det gæl-
    der om at vælge sin omgangskreds med omhu, undgå ulydi-
    ge muslimer og vantro. Folk fra andre religioner vil alligevel
    aldrig blive tilfredse med en muslim, før han bliver som de
    er…«
    (»Indgang til Islam«, side 46, se referencen overfor)
    »Etablér en islamisk regering og opførsel i dit hjerte og
    den vil også blive etableret i dit land.«
    »Et land vil aldrig fostre en god leder, hvis flertallet
    af indbyggerne er uvidende og dårlige mennesker, der har
    glemt den almægtige Guds retledning og sande vej.«
    (»Indgang til Islam«, side 46, se referencen ovenfor)
    »Muslimerne har længe sneget sig ydmygt langs husmure-
    ne, sådan kan det ikke længere blive ved med at gå. De
    rettroende som har antaget Allahs Sande religion, skal ikke
    finde sig i at blive udnyttet og forfulgt af Satans venner, de
    vantro.«
    (»Indgang til Islam«, side 45, se referencen ovenfor)
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Mikkel Bjørn (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den officielle
    anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund.
    (Beslutningsforslag nr. B 110)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4