Kopi af svar på Fødevareudvalgets spørgsmål 489 om pesticidrester i te, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 712)
Aktører:
Kopi af svar på Fødevareudvalgets spørgsmål 489 om pesticidrester i te
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/EUU/bilag/712/1399944.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 15. september 2014 Sagsnr.: 27407 Dok.nr.: 720768 Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 489 (FLF alm. del) stillet den 25. august 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL) Spørgsmål nr. 489: ”Findes der et kontrolsystem på nationalt eller EU plan, der sikrer, at danskere ikke kan risikere at købe te, der indeholder sprøjtegifte langt over grænseværdien, eller som f.eks. indeholder sprøjtegiften DDT, der har været forbudt i Danmark i 45 år, som Greenpeace i Indien har fundet i kendte te-mærker, der også forhandles i Danmark som f.eks. Twinings og Lipton (jf. artiklen ”Te fra Lipton og Twinings er fyldt med pesticider” i Politiken den 20. august http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2371615/te-fra-liptonog- twinings-er-fyldt-med-pesticider/?utm_source=facebook&utm_medium= post&utm_term=Politiken%2cIndien%2cPesticider%2cTe%2c %C3%98kologi&utm_campaign=Climate&__ surl__=Ig0bv&__ots__=1408693766429&__step__=1)?” Svar: Fødevaresikkerhed prioriteres højt i Fødevareministeriet - blandt andet ved en målrettet kontrol af prøver for pesticidrester. I denne kontrol indgår også prøver af te, der bliver forhandlet på det danske marked, og prøverne analyseres for både tilladte og forbudte stoffer som bl.a. DDT. Men fødevarekontrollen kan aldrig blive andet end en stikprøvekontrol. Det er virksomhedernes ansvar, herunder te-importørernes, at de kun handler med lovlige fødevarer. Det daglige ansvar herfor ligger hos den enkelte fødevarevirksomhed, som derfor skal have et egenkontrolprogram med det primære formål at understøtte virksomheden i at leve op til deres ansvar. Det drejer sig blandt andet om at have procedurer, der sikrer, at fødevarerne overholder de gældende grænseværdier for pesticidrester. Ud over kontrol af prøver for pesticidrester kontrollerer Fødevarestyrelsen virksomhedens egenkontrol. Formålet med denne kontrol er at sikre, at virksomhederne har styr på fødevaresikkerheden. I Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol er der i 5-årsperioden 2009-2013 udtaget 18 prøver af te, hvoraf ingen overskred pesticidgrænseværdien. De aktuelle fund af pesticidrester i specifikke te- typer vil dog give anledning til, at Fødevarestyrelsen fra 2015 vil intensivere kontrollen med pesticidrester i te. Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 712 Offentligt 2 Te indgår også i pesticidkontrollen i resten af EU. Samlet set findes der i prøver udtaget fra de øvrige EU-lande overskridelser af grænseværdien i omkring 7 pct. af alle prøver i gruppen af te, kaffe, urtete og kakao. Særligt ses overskridelser i te fra Kina. På denne baggrund er te fra Kina inkluderet i EU´s skærpede importkontrol, hvor en række ikke-animalske fødevarer, som udgør eller formodes at udgøre en særlig risiko for fødevaresikkerheden, er underlagt skærpet importkontrol, herunder analytisk kontrol for pesticidrester. Denne kontrol supplerer stikprøvekontrollen. Der er ikke fundet overskridelser af grænseværdien for te i stikprøver fra den danske importkontrol. Dan Jørgensen / Louise Juul