B 76 - svar på spm. 1 om ministeren gennem politiet kan oplyse, om organisationen Hizb ut-Tahrir fortsat forsøger at rekruttere medlemmer fra bandemiljøet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 76) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b76/bilag/0/2821416.pdf
Side 1/2 Besvarelse til spørgsmål nr. 1 (B 76) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, vedrørende Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. Af Mai Mercado (KF) m.fl. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 76), som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD). Peter Hummelgaard / Niklas V. Johansen Folketinget Udlændinge- og Integrationsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. februar 2024 Kontor: Kontoret for Organiseret Kriminalitet Sagsbeh: Christina Husted Lundø Sagsnr.: 2024-00716 Dok.: 3127018 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt B 76 - endeligt svar på spørgsmål 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 Spørgsmål nr. 1 (B 76) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vedrørende Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. Af Mai Mercado (KF) m.fl. ”Kan ministeren gennem politiet oplyse, om organisationen Hizb ut-Tahrir fortsat forsøger at rekruttere medlemmer fra bandemiljøet? I givende fald kan ministeren oplyse, om dette giver anledning til en fornyet vurdering af, hvorvidt Hizb ut- Tahrir kan forbydes - især hvis organisationens medlemskab består af personer tilknyttet til voldelige aktiviteter og formål? Der henvises til artiklen: »Politiet bekræfter: Hizb ut-Tahrir forsøger at hverve bandemedlemmer« på dr.dk, den 7. juni 2014.” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har oplyst, at der på baggrund af politiets løbende monitorering af bandemiljøet aktuelt ikke er indikationer på, at Hizb ut-Tahrir aktivt forsøger at hverve personer med tilknytning til bandemiljøet. Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK.” 2. Justitsministeriet kan herudover henvise til besvarelsen af 15. november 2023 af spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori der bl.a. er redegjort nærmere for Rigsadvokatens tidligere vurderinger af muligheden for at opløse Hizb ut-Tahrir efter grundlovens § 78 og Rigsadvokatens indberetningsordning om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod foreningen.
Besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b76/bilag/0/2821417.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF). Peter Hummelgaard / Michelle Argir Simonsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 15. november 2023 Kontor: Sikkerhedskontor I Sagsbeh: Lars Møller Haase Sagsnr.: 2023-07743 Dok.: 3023989 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt B 76 - endeligt svar på spørgsmål 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/4 Spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren tage initiativ til at undersøge muligheden for at forbyde den i blandt andet Tyskland forbudte islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir, efter at denne i demonstrationer har opfordret til hellig krig og drab på jøder, og mener ministeren, at dette er foreneligt med grundlovens § 78 stk. 2, der foreskriver, at ”Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom”?” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten afgav den 15. januar 2004 en redegørelse til Justitsministeriet om eventuel opløsning af organisationen Hizb ut-Tahrir i henhold til grundlovens § 78. Rigsadvokatens konklusion i redegørelsen var, at der ikke var grundlag for at søge foreningen opløst ved dom, idet det måtte antages, at der ikke ville kunne føres det fornødne bevis for, at betingelserne i grundlovens § 78 for opløsning af foreningen var opfyldt. I lyset af en dom af 28. februar 2007 fra Østre Landsret, hvor Hizb ut-Tahrirs daværende talsmand blev idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266 b om racediskrimination mv., anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om at overveje, om det på ny burde undersøges, om der var grundlag for at søge foreningen opløst ved dom. Rigsadvokaten afgav på den baggrund den 19. juni 2008 en supplerende redegørelse om eventuel opløsning af Hizb ut- Tahrir i henhold til grundlovens § 78. Rigsadvokaten konkluderede i redegørelsen, at hverken den omtalte dom fra Østre Landsret eller de i øvrigt fremkomne oplysninger gav grundlag for at søge foreningen opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78. Rigsadvokaten tilkendegav dog samtidig, at selvom der ikke aktuelt var grundlag for at rejse en sag om forbud mod Hizb ut- Tahrir, kunne der dog være anledning til en skærpet opmærksomhed i forhold til foreningen. Rigsadvokaten iværksatte herefter i juli 2008 en ordning, hvorefter rigsadvokaturen løbende skal modtage indberetning fra politikredsene og statsadvokaterne om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Side 3/4 Rigsadvokaten anmodede samtidig Politiets Efterretningstjeneste (PET) om løbende orientering om relevante oplysninger om foreningen. Rigsadvokaten har ikke modtaget oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af, hvorvidt der bør tages skridt til at søge foreningen opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.” Jeg har noteret mig Rigsadvokatens udtalelse. 2. Hizb ut-Tahrir er i mine øjne en organisation, som der intet positivt er at sige om. Det er derfor min klare holdning, at der skal arbejdes aktivt for at få opløst Hizb ut-Tahrir, hvis myndighederne på et tidspunkt måtte vurdere, at der er juridisk grundlag for det. Det er både dybt foruroligende og beskæmmende at udtrykke glæde over Hamas’ angreb den 7. oktober og opfordre til Jihad, og jeg fordømmer på det kraftigste de ytringer, vi både har set i gadebilledet, læst om i pressen og set på sociale medier den seneste tid. Vi oplever en helt uacceptabel opblussen i antisemitismen lige nu, og vi bør alle tage ansvar for, at konflikten i Mellemøsten ikke bruges til at skabe splid i vores eget samfund. Jeg ved, at politiet også ser med alvor på dette, og jeg forventer, at politiet griber ind, hvis politiet måtte blive bekendt med lovovertrædelser. Det er dybt forstemmende og stærkt bekymrende, at konflikten mellem Israel og Gaza bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed i Danmark. Jeg har noteret mig, at politiet har modtaget en række anmeldelser vedrørende billigelse af terror. Rigspolitiet har oplyst, at der pr. 9. november 2023 er 10 verserende sager vedrørende straffelovens § 136, stk. 2, i relation til den aktuelle situation i Mellemøsten, hvor der i seks af sagerne er identificeret en mistænkt og i én af sagerne er sket sigtelse. Jeg vil generelt opfordre til, at man anmelder det til politiet, hvis man er vidne til ytringer, som har karakter af billigelse af terror. Sådanne ytringer hører ingen steder hjemme, og det er i øvrigt ulovligt at hylde et terrorangreb. Jeg har desuden bedt politiet og anklagemyndigheden om at udarbejde en redegørelse om myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen om blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt, i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i Side 4/4 relation til konflikten i Israel og Gaza. Hvis der er behov for yderligere værktøjer, så er jeg klar til at handle.