FOU alm. del - svar på spm. 144 om ministeren er enig med spørgeren i, at de fremkomne oplysninger i DR’s dokumentar »Horisont: Bedraget i Helmand«, er relevante for en bredere offentlighed end blot forligskredsen, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre en bredere oplysning om de problematiske forhold, som dokumentaren afdækker
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 144)
Aktører:
FOU alm. del - svar på spm. 144.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fou/spm/144/svar/2020217/2820891.pdf
Side 1 af 2 Dato: 6. februar 2024 Enhed: TINI Sagsnr.: 2023/009537 Dok.nr.: 673066 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 21. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 144, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 144: Det fremgår af DR’s dokumentar »Horisont: Bedraget i Helmand«, at danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan har samarbejdet tæt med – og lukket øjnene for – afghansk politi, der systematisk har begået seksuelle overgreb på mindreårige drenge og udgjort en mafia, der tjente penge på dyrkning og salg af opium. Ved dokumentarens afslut- ning citeres ministeren for, at ministeriet er »i færd med at afdække eventuelle dokumenter om sagen«, og at ministeren vil »orientere for- ligskredsen«, når sagen er yderligere afdækket. Er ministeren enig med spørgeren i, at de fremkomne oplysninger – bl.a. i lyset af den danske militærintervention i Afghanistan 2002-21 – er relevante for en bredere offentlighed end blot forligskredsen, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre en bredere oplysning om de problematiske forhold, som dokumen- taren afdækker? Svar: Det er en alvorlig sag. Forsvarsministeriet har nu afdækket sagshistorikken. Med forbehold for, at hændelserne ligger mange år tilbage, og at det derfor er vanskeligt i dag at lave en komplet søgning, er jeg blevet oplyst, at der ikke er fundet dokumenter, der viser, at Forsvarsministeriet formelt har været oriente- ret om eventuelle rapporteringer om overgreb på drenge ved de afghan- ske sikkerhedsstyrker i den pågældende periode. Forsvaret har ligeledes på ny undersøgt, om der er registreret rapporteringer fra dengang eller senere af de nævnte overgreb. Forsvaret har genbekræftet over for For- svarsministeriet, at der ikke er identificeret hjemsendte rapporteringer herom. Tidligere forsvarsministre har af flere omgange forholdt sig til oplysnin- gerne om overgreb i Afghanistan med bl.a. Forsvarsudvalget. Her har daværende ministre henvist til besvarelser fra Forsvarskommandoen, hvori det samme har fremgået – at Forsvaret ikke har været bekendt med rapporteringer om tilfælde af overgreb på drenge ved de afghanske sikkerhedsstyrker. Ligeledes har Forsvaret haft oplyst, at ingen danske Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144 Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling) Sagsnr.: 2023/009537 Dok.nr.: 673066 Side 2 af 2 soldater med Forsvarets vidende har fået forbud om at udtale sig vedrø- rende dette emne. Selvom der ikke er fundet konkrete indrapporteringer i hverken Forsva- rets eller Forsvarsministeriets systemer, er det dog ikke det samme som at sige, at de ikke har fundet sted. Udover at afdække eventuelle indrapporteringer har Forsvarsministeriet bedt Forsvaret foretage grundige undersøgelser i Forsvarets systemer af omtalerne af overgreb på drenge blandt afghanske sikkerhedsstyrker. I Forsvarets besvarelser herpå er der fremkommet en række øvrige frem- fundne oplysninger, som ikke kan karakteriseres som konkrete indrap- porteringer, men som dog tegner et billede af, at Forsvaret – i begrænset omfang og primært via indirekte kilder – har været bekendt med, at der forekom overgreb på drenge fra dele af de afghanske sikkerhedsstyrker. Hvorfor der i disse tilfælde ikke er sendt rapporteringer hjem dengang, når der har været en viden, kan jeg ikke i dag give noget klart svar på. Forsvaret har uden tvivl draget mange erfaringer af den lange indsæt- telse i Afghanistan. Det var en svær mission i et krævende indsættelses- miljø i en fremmed kultur. Vi er ikke længere i Afghanistan, men vi skal blive ved med at lære af vores erfaringer fra missioner – det er denne sag et eksempel på. Vores udsendte har en handle- og meldepligt, og det er vigtigt, at soldater ikke forveksler dette med skyld eller medan- svar, da det potentielt kan betyde, at information ikke kommer frem, som den bør. Når der meldes eller ageres på krænkelser, er det myndig- hedernes ansvar at gribe det og følge op. Det er centralt i handle- og meldepligten. Dette principielle spørgsmål har jeg sammen med for- svarschefen i sinde at følge op på, herunder i forhold til Forsvarets nu- værende missioner og opgaver. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen