Fremsat den 6. februar 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 6. februar 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter)
§ 1
I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 22 indsættes i kapitel 10:
»§ 22 a. Miljøministeren fastsætter regler om forebyggel-
se og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter
på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er om-
fattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder
med henblik på at opfylde internationale aftaler.«
2. I § 46, stk. 1, indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.
3. I § 47 ændres »§ 22,« til: »§§ 22 og 22 a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2023-24
Miljømin., j.nr. 2022-8837
DD000360
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en bemyndi-
gelse til miljøministeren i lov nr. 1534 af 19. december 2017
om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland til at fastsætte regler om forebyggelse og
begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på ha-
vet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet
af lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 a er bl.a.
nødvendig for at kunne gennemføre et forbud mod anven-
delse og transport med henblik på anvendelse af såkaldt
tung olie (herefter benævnt HFO, der står for ”heavy fuel
oil”) som brændstof til skibe i den del af den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland, der ligger i Arktis.
Forbuddet er vedtaget af Marine Environment Protection
Committee (MECP) under FN’s søfartsorganisation i 2021
og indsat i bilag I til den internationale konvention af
1973/78 om forebyggelse mod forurening fra skibe (herefter
benævnt MARPOL), som er tiltrådt af Danmark. HFO-for-
buddet skal som udgangspunkt være gennemført i de kontra-
herende stater senest den 1. juli 2024, dog først den 1. juli
2029 for visse skibe. Forbuddet gælder ikke skibe, der er
involveret i sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings-
og redningsoperationer, og skibe, der indgår i beredskab i
forbindelse med oliespild.
Formålet med MARPOL’s forbud mod anvendelse og trans-
port af HFO er først og fremmest at forebygge forurening
i Arktis ved oliespild med HFO, der udgør en risiko for
havmiljøet og kystnære økosystemer, idet tungt brændstof er
tyktflydende og nedbrydes langsommere end lettere brænd-
stoffer. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til forebyggelse
af luftforurening og klimaeffekter, idet brugen af HFO, sam-
menlignet med lettere brændstof, udleder langt flere partik-
ler, herunder såkaldt black carbon, mere CO2 og svovl.
HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer og
den tunge olie kan ligeledes fanges under is og spredes over
store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø og de arktiske
kystnære økosystemer er særligt sårbare. Stigende skibstra-
fik i Arktis som følge af isafsmeltning, nye råstofprojekter
og turisme forventes at forøge risikoen for oliespild med
tung olie i Arktis i fremtiden.
Det forventes, at miljøministeren vil udmønte bemyndigel-
sen ved fastsættelse af regler om HFO-forbuddet ved be-
kendtgørelse, der vil træde i kraft den 1. juli 2024 og gælde
for danske og grønlandske skibe samt for udenlandske ski-
be, i det omfang det er foreneligt med international ret, der
befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-
land. Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgø-
relse om HFO-forbud for hele det arktiske havområde for
danske skibe, der sejler i Arktis i medfør af gældende be-
stemmelse i § 33, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019 (heref-
ter benævnt havmiljøloven for Danmark). Grønland fastsæt-
ter regler om HFO-forbuddet i søterritoriet for Grønland.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig for at
gennemføre dele af Hong Kong-konventionen om sikker og
miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland. Hong Kong-konventionen
blev vedtaget i 2009 i regi af FN’s søfartsorganisation.
Eftersom selve ophugningen ikke finder sted i den eksklusi-
ve økonomiske zone, vil den foreslåede bemyndigelse alene
kunne anvendes til, med henblik på opfyldelse af internatio-
nale aftaler om skibsophugning, at fastsætte regler om pligt
til at have en fortegnelse over farlige materialer om bord
på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at
fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler,
herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden
af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af certifi-
kater, der er udstedt af andre lande. Formålet med reglerne
vil være at bidrage til at forebygge og begrænse forurening
og anden påvirkning af natur og miljø fra skibsophugnings-
aktiviteter på land, hvor selve ophugningen foregår.
Den foreslåede bestemmelse forventes således anvendt til,
at miljøministeren fastsætter regler af relevans for skibsop-
hugningsaktiviteter med henblik på gennemførsel af Hong
Kong-konventionen for skibe, der sejler gennem den eksklu-
sive økonomiske zone. Regler herom forventes fastsat ved
bekendtgørelse med ikrafttræden den 1. juli 2025.
Baggrunden for denne del af den foreslåede bemyndigelse er
Inatsisartutbeslutning af 3. november 2021 om ophævelse af
det grønlandske territorialforbehold for Hong Kong-konven-
tionen. Grønland er ansvarlig for at gennemføre de dele af
Hong Kong-konventionen, der skal gennemføres på landter-
ritoriet og i søterritoriet ved Grønland.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-
urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-
ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet
af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-
nale aftaler, der forpligter Danmark på området. I de interna-
tionale havkonventioner og inden for FN’s søfartsorganisati-
2
on foregår der således et løbende arbejde med at forbedre
og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og be-
kæmpelse af havforurening, samt skibsophugning. Den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt
til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i havmiljøloven
for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af miljøministeren i
forbindelse med Hong Kong-konventionens ikrafttræden.
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse og
begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på
havet og om skibsophugningsaktiviteter
2.1. Gældende ret
Grønlands selvstyre har overtaget området for beskyttelse
af havmiljøet i søterritoriet, der består af det indre territori-
alfarvand og af det ydre territorialfarvand, der strækker sig
fra de til enhver tid gældende basislinjer ud til en afstand
på 3 sømil. Danmark har fortsat kompetencen inden for
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der omfatter
havområdet uden for og stødende op til Grønlands søterrito-
rium indtil en afstand på 200 sømil fra de til enhver tid
gældende basislinjer, jf. § 5 i lov om beskyttelse af hav-
miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I
overensstemmelse med Havretskonventionens art. 57 måles
den eksklusive økonomiske zone fra basislinjen, men omfat-
ter alene havområdet uden for søterritoriet, dvs. 3 sømil fra
basislinjen og indtil 200 sømil ud fra basislinjen.
Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomi-
ske zone ved Grønland finder dels anvendelse for danske
og grønlandske skibe og luftfartøjer, der befinder sig i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland, dels for uden-
landske skibe, der befinder sig i og uden for den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland i det omfang, det er forene-
ligt med international ret, jf. lovens § 3, stk. 1. Reglerne for
skibe og luftfartøjer finder tilsvarende anvendelse på aktivi-
teter, der foregår på is i den eksklusive økonomiske zone,
i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden
lovgivning, jf. § 3, stk. 2. Loven omfatter ikke beskyttelse
af havmiljøet i forbindelse med aktiviteter omfattet af den
grønlandske råstoflovgivning, jf. lovens § 3, stk. 3. Loven
finder ligeledes ikke anvendelse for orlogsskibe og andre
skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukken-
de benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 3, stk. 4.
Lovens kapitel 2-9 indeholder bl.a. bemyndigelser til fast-
sættelse af regler om udtømning af olie, om klassifikation,
transport og udtømning af flydende og faste stoffer som
transporteres i bulk, om losning og udtømning af tankskyl-
levand, om transport af stoffer og materialer i emballeret
form, containere m.v., om udtømning af ballastvand, kloaks-
pildevand og affald og om dumpning af optaget havbunds-
materiale og af fisk og fangst. Herudover er der på lovni-
veau fastsat regler om behandling, herunder typegodkendel-
se af anlæg til behandling, af ballastvand og sedimenter og
regler om forbud mod dumpning af andre stoffer og materia-
ler end optaget havbundsmateriale eller fisk og fangst. § 21
i kapitel 10 fastsætter regler om afbrænding af stoffer eller
materialer, herunder forbud.
Bestemmelsen i § 22 bemyndiger miljøministeren til at fast-
sætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til
brændstof om bord på skibe, med henblik på begrænsning
af luftforurening. Det følger af lovbemærkningerne til § 22,
jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 53 som fremsat,
side 42, at bestemmelsen skal begrænse luftforurening, og
at den har baggrund i MARPOL-konventionens bilag VI
om forebyggelse af luftforurening og skal læses i overens-
stemmelse hermed. Bilag VI indeholder bl.a. regler om syn
og certificering, kontrol med skibes emissioner (herunder
forbud mod afbrænding af visse stoffer) og regler om CO2-
intensitet for international skibsfart. Bemyndigelsen i § 22
er ikke udnyttet.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at fastsætte reg-
ler med henblik på at forebygge og begrænse forurening
af havmiljøet ved oliespild eller andre aktiviteter på havet
eller ved skibsophugningsaktiviteter, der ikke er omfattet af
kapitel 2-10 eller § 21.
Der er fastsat en tilsynsforpligtelse i lovens § 31, hvoref-
ter miljøministeren og forsvarsministeren fører tilsyn med
overholdelsen af bestemmelserne i loven og de regler, der
fastsættes i medfør af loven. Forsvarsministeren har ansva-
ret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, her-
under bl.a. maritim miljøovervågning, bekæmpelse af olie-
og kemikalieforurening af havet, modtagelse af indberetnin-
ger, foretagelse af anråb og udstedelse af påbud eller for-
bud. Miljøministerens tilsyn er af mere administrativ karak-
ter, da Miljøministeriet ikke er til stede i Grønland. Miljømi-
nisteren har det lovgivningsmæssige ansvar.
Miljøministeren kan efter § 34, stk. 1, bemyndige en under
ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhand-
ling med vedkommende minister andre statslige myndighe-
der til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mil-
jøministeren. Således er miljøministerens tilsynsforpligtelse
med reglerne om ballastvand, som er fastsat efter lovens §
16, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 4, delegeret til Miljøstyrelsen i
medfør af lovens § 34, stk. 1.
2.2. MARPOL-konventionen og HFO-forbuddet i bilag I
regel 43A
MARPOL, der har til formål at beskytte havet ved at fore-
bygge mod forurening fra skibe, blev undertegnet den 2.
november 1973 ved FN’s søfartsorganisation. Protokollen af
1978 blev efterfølgende vedtaget, og de trådte begge i kraft
den 2. oktober 1983. Siden er konventionen ændret ved en
3
protokol i 1997 og en række supplerende ændringer gennem
årene.
Den marine miljøbeskyttelseskomité, MEPC, behandler mil-
jøspørgsmål under FN’s søfartsorganisations mandat, herun-
der kontrol og forebyggelse af skibsforurening omfattet af
MARPOL. MEPC vedtog i 2021 resolution 76/15/Add. 2
om forbud mod anvendelse og transport af HFO som skibs-
brændstof i Arktis. Resolutionen er indsat i MARPOL, bilag
I, som regel 43A om særlige krav om anvendelse og trans-
port af olie i arktiske farvande. Reglerne i konventionens
bilag I skal forebygge olieforurening af havet. Forbuddet er
indsat i kapitel 9, der fastsætter særlige krav til anvendelse
og transport af olie i polare farvande. Det arktiske havområ-
de er defineret i bilagets regel 46.2.
HFO-forbuddet, der har som sit primære formål at forebyg-
ge forurening i Arktis ved oliespild med HFO, der udgør en
risiko for havmiljøet og kystnære økosystemer, indebærer, at
olier oplistet i MARPOL, bilag I, regel 43.1.2, ikke længere
vil kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres
til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske
havområder. Forbuddet gælder ikke skibe, der er involveret i
sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-
operationer, og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse
med oliespild.
For skibe omfattet af MARPOL, bilag I, regel 12A, vil
HFO-forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1. juli
2029. Reglen omfatter skibe, som har en samlet oliebrænd-
stofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er leveret efter
den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke
byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,
b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl
er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium,
den 1. februar 2008, c) som er leveret den 1. august 2010
eller senere, eller d) som har undergået en større ombygning,
i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007
eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse
påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller iii. som
blev afsluttet den 1. august 2010). Det samme vil gælde for
skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den
internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande
(herefter benævnt ”Polarkoden”). Regel 1.2.1. omfatter så-
kaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og
B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polarskib-
scertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller B-skib
af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab),
som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet olie-
brændstofkapacitet på mindre end 600 m3, dog ikke under
30 m3. Der er tale om dobbeltskrogede tankskibe, som er
tankskibe, hvis skrog består af to lag med en vis afstand.
For de skibe, der som udgangspunkt vil være omfattet af
forbuddet mod anvendelse af eller transport med henblik
på anvendelse af HFO som brændstof for skibe fra den 1.
juli 2024, vil dette forbud midlertidigt kunne fraviges af
stater med kystlinje, der grænser op til et arktisk område
for skibe, som sejler dets flag, når de opererer inden for
statens jurisdiktion. I den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland vil skibe, der fører dansk eller grønlandsk flag,
således kunne undtages fra HFO-forbuddet indtil den 1. juli
2029, når de sejler inden for Grønlands havområder i Ark-
tis. Ved udstedelsen af dispensationer skal der tages højde
for retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s
søfartsorganisation. Tilmed skal medlemsstaterne underrette
FN’s søfartsorganisation med oplysninger om udstedte dis-
pensationer. Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse
ved udmøntningen af HFO-forbuddet.
HFO kan fortsat transporteres som gods, i modsætning til
som skibsbrændstof, i tankskibe, eftersom der fortsat vil
være behov for at kunne transportere olien til arktiske byer.
2.3. Hong Kong-konvention af 2009 om sikker og miljø-
mæssigt forsvarlig ophugning af skibe
Hong Kong-konventionen blev vedtaget den 15. maj 2009
i regi af FN’s søfartsorganisation. Danmark ratificerede kon-
ventionen den 14. april 2015 med forbehold for Grønland og
Færøerne. Inatsisartut vedtog d. 3. november 2021 beslut-
ning om ophævelse af det grønlandske territorialforbehold
for Hong Kong-konventionen.
Når konventionen træder i kraft den 26. juni 2025, er de
stater, der har tiltrådt eller ratificeret konventionen (kontra-
herende parter), forpligtede til at sørge for, at skibe, som sej-
ler under deres flag, bliver ophugget på anlæg, der overhol-
der konventionens krav, og at skibsophugningsvirksomheder
under deres jurisdiktion kun ophugger skibe, der overholder
konventionens krav. Dette gælder dog kun for de skibe, som
konventionen finder anvendelse på.
Konventionen finder ikke anvendelse på krigsskibe, marine-
hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en
kontraherende part, og som på det pågældende tidspunkt
kun anvendes i statens tjeneste til ikkekommercielle for-
mål. Konventionen finder heller ikke anvendelse på skibe
på mindre end 500 bruttotonnage eller skibe, der i hele deres
levetid kun sejler i farvande, der hører under højhedsområ-
det eller jurisdiktionen for det land, hvis flag skibet sejler
under.
Konventionen forbyder og begrænser montering eller brug
af de farlige materialer, der er anført i dens appendiks 1, på
skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, uanset
hvor de sejler, og på alle andre skibe, mens de ligger i den
pågældende kontraherende parts havne, på dennes værfter,
reparationsværfter eller offshoreterminaler.
4
Opbevaring af en fortegnelse over farlige materialer om
bord på et skib i hele dets levetid er ligeledes et centralt
krav i Hong Kong-konventionen. Fortegnelsen over farlige
materialer skal være specifik for hvert skib og som mini-
mum identificere de farlige materialer, der er anført i ap-
pendiks 1 og 2 til konventionen, og som indgår i skibets
konstruktion eller udstyr, samt disses placering og omtrentli-
ge mængder. Endvidere skal fortegnelsen dokumentere, at
skibet overholder forbuddet mod montering af materialer
indeholdende visse farlige stoffer.
Endvidere vil skibet være underlagt krav om syn og certi-
ficering. Et syn indebærer, at skibet kontrolleres for, om
fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse
med konventionens krav. Syn udføres af en myndighed i
det land, under hvis flag skibet sejler, eller af en anerkendt
organisation godkendt af myndigheden - typisk de såkaldte
klassifikationsselskaber. Når synet er gennemført korrekt,
udsteder myndigheden eller den anerkendte organisation et
skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen over-
holder krav fastsat i internationale aftaler.
Skibe skal synes, inden de sættes i drift, eller inden certifi-
katet over farlige materialer udstedes, og herefter mindst
hvert femte år. Inden skibet tages ud af drift, er det underlagt
et såkaldt endeligt syn, hvorefter der kan udstedes et ende-
ligt certifikat. Certifikater udstedes kun, hvis skibet lever op
til konventionens krav. Kontraherende parter har pligt til at
acceptere certifikater udstedt af andre kontraherende parter.
Konventionen gælder for både eksisterende og nye ski-
be. Ved et nyt skib forstås et skib, for hvilket der er indgået
en byggekontrakt på tidspunktet for konventionens ikraft-
træden eller senere. Foreligger der ikke en byggekontrakt,
betragtes et skib endvidere som nyt, hvis dets køl seks må-
neder efter konventionens ikrafttræden er lagt eller er på
tilsvarende byggestadie. Endelig betragtes et skib som nyt,
hvis levering af skibet sker 30 måneder efter datoen for
konventionens ikrafttræden eller senere. Et eksisterende skib
er et skib, der ikke er et nyt skib.
Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over farlige ma-
terialer senest 5 år efter konventionens ikrafttræden. Ophug-
ges skibet tidligere, skal fortegnelsen foreligge før ophug-
ningen. For eksisterende skibe skal der endvidere udarbejdes
en plan, der beskriver den visuelle eller stikprøvebaserede
inspektion, som udformningen af fortegnelsen over farlige
materialer er baseret på, idet der tages højde for de retnings-
linjer, der er udviklet af FN’s søfartsorganisation. Nye skibe
skal altid leve op til de samme krav.
I henhold til konventionen skal de kontraherende parter an-
vende de af konventionens krav, som måtte være nødvendi-
gefor at sikre, at skibe, der ikke sejler under en kontraheren-
de parts flag, ikke nyder større begunstigelse - princippet om
ikke gunstigere behandling, jf. konventionens artikel 3, stk.
4.
Afsløres det, at et skib overtræder konventionens krav, kan
den kontraherende part, der udfører inspektionen, træffe for-
anstaltninger for at advare eller tilbageholde skibet, eller
parten kan afvise eller udelukke skibet fra partens havne.
Konventionen indeholder endvidere krav til både skibsop-
hugningsanlæg og skibsophugningsvirksomheder.
2.4. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke efter § 22
i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økono-
miske zone ved Grønland er tilstrækkelig hjemmel til imple-
mentering af HFO-forbuddet. HFO-forbuddet har ikke ude-
lukkende til formål at forebygge luftforurening, som § 22 i
lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomi-
ske zone ved Grønland giver hjemmel til at regulere, men
har først og fremmest til formål at forebygge forurening
af havet ved oliespild. Der er endvidere Miljøministeriets
vurdering, at der efter § 22 heller ikke er hjemmel til imple-
mentering af Hong Kong-konventionen gennem fastsættelse
af regler om skibsophugningsaktiviteter.
Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er behov for
at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktivite-
ter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er
omfattet af de øvrige bemyndigelser i kapitel 2-9 eller §§
21 eller 22 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusi-
ve økonomiske zone ved Grønland, herunder til opfyldelse
af HFO-forbuddet i henhold til MARPOL-konventionen, til
opfyldelse af Hong Kong-konventionen samt til opfyldelse
af andre fremtidige internationale forpligtelser.
Det er Miljøministeriets vurdering, at det er mest hensigts-
mæssigt, at regler om forebyggelse og begrænsning af foru-
rening fra aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktivi-
teter fastsættes af miljøministeren ved bekendtgørelse efter
bemyndigelse, dels på grund af reglernes teknisk komplekse
karakter, dels fordi dette vil skabe størst mulig fleksibilitet
i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af reglerne, lige-
som bemyndigelsen vil kunne anvendes til gennemførelse af
anden forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktivi-
teter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, herunder
i forbindelse med indgåelse af nye internationale aftaler her-
om.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at der i kapitel 10
i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økono-
miske zone ved Grønland indsættes en bestemmelse, hvor-
5
efter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af
aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som
ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22,
herunder med henblik på at opfylde internationale aftaler, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende indsættelse af § 22 a.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fast-
sættelse af regler, der gennemfører HFO-forbuddet for skibe
som defineret i MARPOL artikel 2(4), og i overensstemmel-
se hermed i § 4, stk. 5, i lov om beskyttelse af havmiljøet
i den eksklusive zone ved Grønland. Der forventes fastsat
regler, der forbyder såvel anvendelse som transport med
henblik på anvendelse af HFO som skibsbrændstof i den del
af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der ligger
i Arktis.
Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med forventet
ikrafttræden den 1. juli 2024, der er MARPOL-konventio-
nens frist for gennemførelse af HFO-forbuddet.
Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive økonomi-
ske zone, men på land, vil den foreslåede bemyndigelse til
fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter alene
kunne anvendes til at fastsætte regler om pligt til at have
en fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib
samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnel-
sen overholder krav fastsat i internationale aftaler, herunder
om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden af certifika-
ter og om tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er
udstedt af andre lande.
Regler herom forventes fastsat ved bekendtgørelse med
ikrafttræden den 1. juli 2025 med henblik på at gennemføre
de dele af Hong Kong-konventionen, der vil være omfattet
af denne lov.
Formålet med reglerne vil være at bidrage til at forebygge
og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og
miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor selve op-
hugningen foregår.
Det bemærkes, at det er Grønland, der skal fastsætte regler
til gennemførelse af Hong Kong-konventionens bestemmel-
ser vedrørende skibsophugningsanlæg- og virksomheder, da
selve ophugningen af skibe kun sker på land.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholds-
mæssigt til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i hav-
miljøloven for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af mil-
jøministeren i forbindelse med Hong Kong-konventionens
ikrafttræden.
Miljøministerens tilsyn efter lovens § 31 forventes delegeret
til Miljøstyrelsen i henhold til § 34, stk. 1. Miljøministerens
tilsyn og ansvar efter loven er af mere administrativ karak-
ter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er
fysisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mel-
lem Miljøstyrelsen og andre myndigheder om samarbejde
ved tilsynet.
Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-
ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,
at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en ræk-
ke tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen
mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en
eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende
har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har
ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,
herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-
vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-
diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de
personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal
i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-
ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt
der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede
ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-
ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der
henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
strafansvar for juridiske personer.
Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelser-
ne vil derfor primært blive gjort gældende over for rederi-
et. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske
person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),
kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
For dobbeltskrogede tankskibe, der er omfattet af MAR-
POL, bilag I, regel 12A, og Polarkodens regel 1.2.1. i kapi-
tel 1, Part II-A, vil HFO-forbuddet først finde anvendelse fra
og med den 1. juli 2029, jf. nærmere herom pkt. 2.2.
Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse,
hvorefter der i perioden fra den 1. juli 2024 til og med
den 30. juni 2029 kan meddeles dispensation fra forbuddet
mod anvendelse og transport af HFO i overensstemmelse
med retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s
søfartsorganisation, jf. nærmere herom i pkt. 2.2. ovenfor.
Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til
HFO-forbuddet, vil disse ændringer kunne gennemføres
med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-
urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-
ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet
6
af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-
nale aftaler, der forpligter Danmark på området.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 1.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Implementeringen af HFO-forbuddet medfører, at oliespild
med HFO i Arktis forebygges. Et forbud mod anvendelse
og transport med henblik på anvendelse af HFO som skibs-
brændstof i Arktis vil bidrage til forebyggelsen af forurening
i havet og dermed til FN’s verdensmål nr. 14 om livet i
havet.
Sammenlignet med lettere brændstof, som f.eks. MGO
(”marine gas oil”), udledes der ved brugen af tung olie som
brændstof langt flere partikler, herunder black carbon, mere
CO2 og svovl. Reduktionen af disse stoffer anses således
også for en miljømæssig og klimamæssig gevinst.
Et forbud mod at bruge HFO som skibsbrændstof og at
transportere det som skibsbrændstof i Arktis vil derfor lige-
ledes bidrage til forebyggelse af luftforurening og hermed
FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel og FN’s ver-
densmål nr. 13 om klimaindsats.
Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om
fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og
certifikatkrav m.v. vil bidrage til opnåelsen af FN’s verdens-
mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der
i første omgang skal udmøntes ved implementering af HFO-
forbuddet og Hong Kong-konventionens krav om fortegnel-
se over farlige materialer om bord på et skib og certifika-
tkrav m.v. i dansk ret. Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv
have nogen økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige.
HFO-forbuddet vil dog medføre omkostninger på 9,5 mio.
kr. årligt (8,4 mio. kr. årligt beregnet for år 2020 og senere
prisfremskrevet til 9,5 mio. kr. årligt i 2024) for det grøn-
landske selvstyre, herunder udgifter til implementering og
kontrol.
Det forventes, at HFO-forbuddet generelt vil reducere risi-
koen for oliespild med HFO i den eksklusive økonomiske
zone i Grønland i det arktiske havområde, idet HFO ik-
ke længere kan transporteres som skibsbrændstof. HFO-for-
buddet kan også reducere omkostningerne ved et evt. olie-
spild. Sidstnævnte reduktion er mere uforudsigelig. Det for-
ventes dog, at omkostningerne ved et oliespild vil falde,
hvilket vil øge forbuddets miljøgevinster yderligere, end det
fremgår i afsnit 8.
En implementering af Hong Kong-konventionens krav om
fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og
certifikatkrav m.v. vurderes at have begrænsede negative
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli-
ge i forbindelse med tilsyn.
Der forventes at være administrative omkostninger for Dan-
mark i forbindelse med varetagelsen af tilsynsforpligtelserne
efter lovens allerede fastsatte bestemmelser herom.
Det vurderes, at der vil være begrænsede økonomiske kon-
sekvenser for Justitsministeriets myndigheder.
Offentlige udgifter holdes inden for myndighedernes eksi-
sterende økonomiske rammer.
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og ud-
møntningen heraf følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen har udar-
bejdet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervsli-
vet, da der med lovforslaget alene indsættes en bemyndigel-
sesbestemmelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første om-
gang udmøntes ved implementering af HFO-forbuddet. Det
er uklart præcist hvor mange skibe i den eksklusive økono-
miske zone i Grønland, der vil blive påvirket af HFO-for-
buddet. Det er dog tidligere vurderet af Danske Rederier, at
HFO-forbuddet vil medføre konsekvenser for erhvervslivet
i Grønland på ca. 25,5 mio. kr. årligt (22,7 mio. kr. årligt
beregnet for år 2020 og senere prisfremskrevet til 25,5 mio.
kr. årligt i 2024, hvor forbuddet træder i kraft). Beløbet
afhænger dog af brændstofpriserne og er derfor usikkert.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurde-
ret, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Der er her-
under tale om, at erhvervslivet vil skulle afgive oplysninger
i forbindelse med ansøgning om dispensation.
7
En implementering af Hong Kong-konventionens krav om
fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og
certifikatkrav m.v. vurderes ikke at have negative økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovfor-
slaget, vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser,
da der er tale om indsættelse af en bemyndigelsesbestem-
melse. Udmøntningen, der vil gennemføre HFO-forbuddet
ved bekendtgørelse, forventes at indebære en klimagevinst
på 0,4 mio. kr. årligt (0,33 mio. kr. årligt beregnet for år
2020 og senere prisfremskrevet til 0,4 mio. kr. årligt i 2024,
hvor forbuddet træder i kraft) beregnet som effekten af en
lavere luftforurening, idet tung olie udleder mere CO2 end
lettere brændstoffer. Den totale reduktion af CO2 er estime-
ret til 2.112 tons. Klimaeffekten af reduceret udledning af
black carbon (sod) er ikke beregnet/estimeret.
Det skal understreges, at de skønnede klimagevinster er ba-
seret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der forventes
højere udledninger af black carbon indtil 2029, hvor forbud-
det træder i kraft for alle skibe med undtagelse af orlogsski-
be og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når
skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste,
jf. lovens § 3, stk. 4, skibe, der er involveret i sikring af ski-
bes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer,
og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i
Arktis. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der reduce-
rer luftforureningen og heraf den negative klimapåvirkning
frem til 2029.
Implementering af regler vedrørende skibsophugningsaktivi-
teter vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmel-
se. Udmøntningen af lovforslagets bemyndigelsesbestem-
melse vil medføre, at HFO-forbuddet gennemføres i dansk
ret. HFO-forbuddet har en miljø- og sundhedsgevinst på 70
mio. kr. årligt (62,1 mio. kr. årligt beregnet for år 2020 og
senere prisfremskrevet til 70 mio. kr. årligt i 2024, hvor
forbuddet træder i kraft). Det skyldes en lavere udledning
af partikler, herunder black carbon og svovl. Den totale
reduktion i udledningen af svovl er estimeret til 593 tons,
reduktionen af partikler er estimeret til 66 tons, og reduktio-
nen af black carbon er estimeret til 6,7-14,1 tons.
Ligeledes udgør HFO i Arktis en risiko for det marine
miljø og kystnære økosystemer, idet tungt brændstof er tykt-
flydende og nedbrydes langsommere end lettere brændstof-
fer. HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer,
og den tunge olie kan ved spild ligeledes fanges under is
og spredes over store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø
og de arktiske kystnære økosystemer er særligt sårbare for
oliespild med HFO. HFO-forbuddet vil derfor forebygge
sådanne oliespild med HFO. Gevinsten herved indgår dog
ikke i de 70 mio. kr. årlige miljø- og sundhedsgevinster, idet
den er usikker. Omkostningerne ved oliespild med HFO kan
dog være betydelige.
Det skal understreges, at de skønnede miljø- og sundheds-
gevinster er baseret på, at et forbud ville træde i kraft i
2020. Der forventes således fortsat højere udledninger af
partikler og black carbon indtil 2029, hvor forbuddet vil ha-
ve virkning for alle skibe med undtagelse af orlogsskibe og
andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet ude-
lukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste, jf. lovens
§ 3, stk. 4, for skibe, der er involveret i sikring af skibes
sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer, og
for skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild
i Arktis. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der kan
reducere den negative miljøpåvirkning frem til 2029.
Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om
fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og
certifikatkrav m.v. i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland vil globalt set kunne bidrage til en forbedring af
beskyttelsesniveauet for både natur, miljø og arbejdsmiljø
i ophugningsnationer uden for EU (primært Kina, Indien,
Bangladesh og Tyrkiet). Skibe, der sejler under dansk eller
grønlandsk flag, forventes allerede i høj grad at leve op til
konventionens krav, hvorfor udmøntningen af den foreslåe-
de bemyndigelse ikke forventes at have miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til de dele af lovforslaget der vedrører implemen-
tering af HFO-forbuddet har i perioden fra den 30. marts til
den 11. maj 2023 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, AECO, Arctic DTU, Arktisk Stati-
8
ons sekretariat - Københavns universitet, Danish Seafood
Association, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfi-
skerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Selskab for Miljøret,
Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Mari-
time, Danske Rederier, DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi, Det Grønlandske Selskab, Det Nationale Netværk
for Klimatilpasning (DNNK), Det Økologiske Råd, ENER-
GINET. DK, Ferskvandsfiskeriforeningen, Foreningen af
Danske Biologer, Greenland Ecosystem Monitoring (GEM),
Greenland Oil Industry Association (Goia), Greenland oil
spill response (GOSR A/S), Greenpeace Nordic, Grønlands
Erhverv, Grønlands Naturinstitut, Grønlandske Advokater
v. Peter Schriver, Grønlands Repræsentation, Grønlands
Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, ICC-Green-
land, ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed & Natur),
KNAPK, Kommunernes Internationale Miljøorganisation
(KIMO), Landsforeningen Levende Hav, Miljøteknisk Bran-
cheforening - Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom,
NOAH, Nusuka: Organizing Greenland Businesses, OCEA-
NA, Polar Seafood, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Bas-
se, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Politimesteren i Grønland,
Retten i Grønland, Royal Arctic Line, Royal Greenland,
Søfartens Ledere, Transparency Greenland, Visit Greenland,
WWF Denmark og AAU arctic sekretariat og Professor Lo-
ne Kørnøv.
Et udkast til de dele af lovforslaget, der vedrører imple-
mentering af HFO-forbuddet, har været forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse i forbindelse med Inatsisartuts efter-
årssamling i 2023 i overensstemmelse § 17, stk. 2, i lov
om Grønlands Selvstyre. Det grønlandske Departement for
Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har udtalt, at
Grønlands Selvstyre efter afstemning i Inatsisartut har til-
sluttet sig forslaget.
Det grønlandske Departement for Landbrug, Selvforsyning,
Energi og Miljø har efter endt høring tilsluttet sig en udvi-
delse af lovforslaget, således at der kan tilføjes hjemmel
til at fastsætte regler om skibsophugningsaktiviteter, jf. In-
atsisartutbeslutning af 3. november 2021 om ophævelse af
det grønlandske territorialforbehold for Hong Kong-konven-
tionen. Denne del af lovforslaget har ikke været i offentlig
høring.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Det forventes, at HFO-forbuddet reduce-
rer risikoen for og omkostningerne ved
et oliespild med heavy fuel oil. Denne
reduktion er mere uforudsigelig. Det for-
ventes dog, at omkostningerne ved et olie-
spild vil falde, hvilket vil øge forbuddets
gevinster yderligere.
HFO-forbuddet vil for det grønlandske selv-
styre have omkostninger på 9,5 mio. årligt,
herunder udgifter til implementering og kon-
trol.
Det vurderes, at der vil være begrænsede
økonomiske konsekvenser for Justitsministe-
riets myndigheder, som vil kunne holdes in-
den for myndighedernes eksisterende økono-
miske rammer.
En implementering af Hong Kong-konven-
tionens krav om fortegnelse over farlige ma-
terialer om bord på et skib og certifikatkrav
m.v. vurderes at have begrænsede negative
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen HFO-forbuddet vil have omkostninger på 9,5
mio. årligt for det grønlandske selvstyre, her-
under udgifter til implementering og kontrol.
Der forventes at være administrative omkost-
ninger for Danmark i forbindelse med vareta-
gelsen af tilsynsforpligtelserne.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Gennemførelsen af HFO-forbuddet vurderes
at få økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet i Grønland på 25,5 mio. kr. årligt. Belø-
9
bet afhænger dog af brændstofpriserne og er
derfor usikkert.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-
lering har vurderet, at lovforslaget medfø-
rer administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Disse konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-
res nærmere. Der er herunder tale om, at
erhvervslivet vil skulle afgive oplysninger i
forbindelse med ansøgning om dispensation.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget gør det muligt, at implemen-
tere regler, der skal forebygge og begræn-
se forurening fra aktiviteter på havet. Ud-
møntningen af lovforslagets bemyndigel-
sesbestemmelse medfører, at HFO-forbud-
det gennemføres i dansk ret. HFO-forbud-
det indebærer en klimagevinst på 0,4 mio.
kr. årligt.
Implementering af regler vedrørende
skibsophugningsaktiviteter vurderes ikke
at have klimamæssige konsekvenser.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget gør det muligt, at implemen-
tere regler, der skal forebygge og begræn-
se forurening fra aktiviteter på havet. Ud-
møntningen af lovforslagets bemyndigel-
sesbestemmelse medfører, at HFO-forbud-
det gennemføres i dansk ret. HFO-forbud-
det har en miljøgevinst på 70 mio. kr.
årligt.
Implementeringen af Hong Kong-konven-
tionens krav om fortegnelse over farlige
materialer om bord på et skib og certifika-
tkrav m.v. i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland vil globalt set kunne
bidrage til en forbedring af beskyttelsesni-
veauet for både natur, miljø og arbejdsmil-
jø i ophugningsnationer uden for EU (pri-
mært Kina, Indien, Bangladesh og Tyrki-
et). Skibe, der sejler under dansk eller
grønlandsk flag, forventes allerede i høj
grad at leve op til konventionens krav,
hvorfor forslaget ikke i sig selv forven-
tes at have miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
JA NEJ
X
10
plementering af ikkeerhvervsret-
tet EU regulering) (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om
beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-
land, at miljøministeren kan fastsætte regler om særlige for-
anstaltninger, herunder krav til brændstof om bord på skibe
med henblik på begrænsning af luftforurening.
I lovens kapitel 2-9 er der fastsat regler om behandling,
herunder typegodkendelse af anlæg til behandling, af bal-
lastvand og sedimenter og regler om forbud mod dumpning
af andre stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale
eller fisk og fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om
afbrænding af stoffer eller materialer, herunder forbud. Her-
udover indeholder kapitel 2-9 bemyndigelser til at fastsætte
regler om bl.a. udtømning af olie, om klassifikation, trans-
port og udtømning af flydende og faste stoffer, som trans-
porteres i bulk, om losning og udtømning af tankskyllevand,
om transport af stoffer og materialer i emballeret form, con-
tainere m.v., om udtømning af ballastvand, kloakspildevand
og affald, og om dumpning af optaget havbundsmateriale og
af fisk og fangst.
Der er efter gældende ret derimod ikke regler eller hjemmel
til fastsættelse af regler om krav til brændstof ombord på
skibe, herunder forbud mod anvendelse og transport heraf,
med henblik på begrænsning af forurening af havet, eller til
at fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 1,
at miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse og be-
grænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet
og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af
reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder med
henblik på at opfylde internationale aftaler.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 22 a, stk. 1, bl.a. vil
blive udmøntet ved, at der ved bekendtgørelse fastsættes
regler om forbud mod anvendelse og transport af tung olie
(”heavy fuel oil”, herefter benævnt ”HFO”) i den eksklusive
økonomiske zone i Grønland i Arktis. Forbuddet skal gen-
nemføre regel 43A i MARPOL, bilag I, om forebyggelse af
oliespild med HFO i Arktis.
Forbuddet vil omfatte skibe som defineret i MARPOL, ar-
tikel 2(4), og forventes at træde i kraft den 1. juli 2024,
der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af
HFO-forbuddet.
Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL, bilag
I, regel 43.1.2 (olie, bortset fra råolie, med en højere masse-
fylde end 900 kg/m3 ved 15° C, eller en højere kinematisk
viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C), ikke vil kunne an-
vendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som
skibsbrændstof i arktiske områder fra og med den 1. juli
2024. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der er involveret i
sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-
operationer og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse
med oliespild.
Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil
først blive omfattet af HFO-forbuddet fra og med den 1.
juli 2029. Regel 12A omfatter skibe, som har en samlet
oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er
leveret efter den 1. august 2010. Ved ”leveret” forstås: skibe
a) for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007
eller senere, b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for
hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende kon-
struktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den
1. august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en
større ombygning, i. for hvilken der blev oprettet kontrakt
den 1. august 2007 eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke
forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller
senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010.
Skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den
internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande
(herefter benævnt ”Polarkoden”) vil først være omfattet af
forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1. omfatter
såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A-
og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polar-
skibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller
B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationssel-
skab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med en sam-
let oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m3, dog ikke
under 30 m3. Der er her tale om dobbeltskrogede tankskibe.
Skibe, der sejler mellem Danmark og Grønland, vil således
være undtaget fra HFO-forbuddet frem til 1. juli 2029, hvis
de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A, eller
Polarkodens regel 1.2.1.
Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse
11
om, at miljøministeren for skibe, der sejler under dansk eller
grønlandsk flag, midlertidigt vil kunne dispensere fra for-
buddet mod anvendelse og transport af HFO for perioden fra
og med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der
vil kunne meddeles dispensation inden for rammerne af de
retningslinjer, som forventes udstukket af FN’s søfartsorg-
anisation. Miljøministeriet vil skulle informere FN’s søfart-
sorganisation om udstedte dispensationer.
Det forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse om
dispensation vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af
§ 34 i loven.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig for at
kunne gennemføre visse bestemmelser i aftaler om skibsop-
hugningsaktiviteter, herunder dele af Hong Kong-konventio-
nen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af ski-
be i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Hong
Kong-konventionen blev vedtaget i 2009 i regi af FN’s sø-
fartsorganisation.
Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive økonomi-
ske zone, men på land, vil den foreslåede bemyndigelse
alene kunne anvendes til med henblik på opfyldelse af inter-
nationale aftaler om skibsophugning at fastsætte regler om
pligt til at have en fortegnelse over farlige materialer om
bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræf-
ter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale
aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldig-
heden af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af
certifikater, der er udstedt af andre lande.
Formålet med reglerne vil være at bidrage til at forebygge
og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og
miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor selve op-
hugningen foregår.
Med henblik på at gennemføre de dele af Hong Kong-kon-
ventionen, der er relevante for skibe, der sejler gennem den
eksklusive økonomiske zone, forventes det derfor, at den
foreslåede bemyndigelse i § 22 a ligeledes vil blive udmøn-
tet ved, at miljøministeren fastsætter regler om pligt for de
omfattede skibe til at have en fortegnelse over farlige mate-
rialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat,
der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i inter-
nationale aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav,
om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens
accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.
Reglerne vil skulle gælde for skibe over 500 bruttotonnage,
der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, og som sejler under dansk, grønlandsk, eller,
i det omfang det er foreneligt med international ret, uden-
landsk flag. Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over
farlige materialer senest 5 år efter konventionens ikrafttræ-
den. Ophugges skibet tidligere, skal fortegnelsen foreligge
før ophugningen. For eksisterende skibe skal der endvidere
udarbejdes en plan, der beskriver den visuelle eller stikprø-
vebaserede inspektion, som udformningen af fortegnelsen
over farlige materialer er baseret på, idet der tages højde
for de retningslinjer, der er udviklet af FN’s søfartsorganisa-
tion. Nye skibe skal altid leve op til de samme krav.
Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med ikraft-
træden den 1. juli 2025.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne bruges i an-
dre tilfælde. Eksempelvis vil ændringer til HFO-forbuddet
i MARPOL, bilag I kunne gennemføres med hjemmel i
den foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil ligeledes
kunne udnyttes til at gennemføre visse andre regler fastsat i
MARPOL, der ikke falder ind under øvrige bemyndigelser i
loven.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte yderligere regler om forebyggelse og begrænsning
af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter omfattet af loven, som ikke er
omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller
§§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige
internationale overenskomster såsom regler fastsat i de in-
ternationale havforureningskonventioner og inden for FN’s
søfartsorganisation.
Der vil således efter bestemmelsen eksempelvis kunne fast-
sættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning for
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland,
herunder på grund af farvandets særlige karakter eller for
at imødegå aktiviteter, der indebærer en forureningsrisiko i
øvrigt. Som eksempel kan nævnes mulighed for regulering
af bunkervirksomhed (»flydende tankstationer«) og oplæg-
ning af skibe i fjorde o. lign. Den foreslåede bemyndigelse
i § 22 a vil inden for bemyndigelsens rammer eksempelvis
ligeledes kunne anvendes til regulering, der vedrører udtøm-
ning eller dumpning, som ikke er omfattet af lovens øvrige
bestemmelser herom.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-
urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-
ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet
af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-
nale aftaler, der forpligter Danmark på området. I de interna-
tionale havkonventioner og inden for FN’s søfartsorganisati-
on foregår der således et løbende arbejde med at forbedre
og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og be-
kæmpelse af havforurening, samt skibsophugning. Den fore-
12
slåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt
til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i havmiljøloven
for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af miljøministeren i
forbindelse med Hong Kong-konventionens ikrafttræden.
En virkning af den foreslåede indsættelse af § 22 a er,
at miljøministeren eller forsvarsministeren vil skulle føre
tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der fastsættes
i medfør af § 22 a, jf. lovens § 31, stk. 1. Tilsynsmyndig-
heden og politiet vil som et led i tilsynet have adgang til
skibe mod behørig legitimation uden retskendelse, jf. § 31,
stk. 2. Endvidere vil tilsynsmyndigheden have adgang til at
foretage undersøgelser, udtage prøver, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden
vederlag, jf. § 31, stk. 3.
Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrel-
sen i henhold til § 34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og
ansvar efter loven er af mere administrativ karakter, idet
myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fysisk
til stede i Grønland. Da Miljøstyrelsen ikke er til stede i
Grønland, vil der kunne indgås aftale mellem Miljøstyrel-
sen og andre myndigheder om samarbejde ved tilsynet. Det
forventes, at der i forbindelse med udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse vil foregå drøftelser mellem de re-
levante myndigheder med henblik på at fastlægge den mest
hensigtsmæssige tilsynsordning.
Ved udmøntningen forventes ligeledes fastsat bestemmelser
om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2. Herunder
forventes det, at der fastsættes bestemmelser om, at afgørel-
ser ikke kan påklages til miljøministeren.
Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring af lovens § 46, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2, hvorefter der vil kunne idømmes straf i
form af bøde ved overtrædelse af regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne med-
føre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov
for Grønland, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse
af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at der i
regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9
og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 4, § 21,
stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan fastsættes idømmelse af
bøde for overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46, stk. 2,
at der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler om
udtømning af olie og olieholdigt ballastvand fra olietankski-
be og andre skibe fastsat i medfør af § 9 med henblik på
opfyldelse af internationale aftaler regler skal udmåles en
skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af
olie. Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse af reglerne
nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse af andre foranstalt-
ninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare
herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. §
46, stk. 3, finder ikke anvendelse på overtrædelser begået af
udenlandske skibe, jf. § 46, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, at
der indsættes en henvisning til den foreslåede § 22 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at der
vil kunne fastsættes regler, hvorefter overtrædelse af regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a vil kunne sanktio-
neres med bøde. En virkning af den foreslåede ændring af
§ 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 22 a på danske eller grønlandske
skibe vil kunne medføre idømmelse af andre foranstaltnin-
ger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare
herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf.
lovens § 46, stk. 3 og 4.
Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-
ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,
at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en ræk-
ke tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen
mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en
eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende
har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har
ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,
herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-
vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-
diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de
personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal
i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-
ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt
der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede
ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-
ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der
henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
strafansvar for juridiske personer.
Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelser-
ne vil derfor primært blive gjort gældende over for rederi-
et. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske
person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),
vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
13
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 47 i lov om beskyttelse af den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at påtale ikke
finder sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens
ophør for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 45, stk. 1,
nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§
9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og §
25.
Det følger af den foreslåede ændring af § 47, at »§ 22,«
ændres til »§§ 22 og 22 a,«.
Den foreslåede ændring af § 47 indebærer, at der fastsættes
en forældelsesfrist, hvorefter påtale ikke vil kunne finde
sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens op-
hør. Ændringen er i overensstemmelse med den danske hav-
miljølovs § 60, der også fastsætter en 5-årig forældelsesfrist
for lovens § 33, stk. 1.
Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være tale om
”skjulte” overtrædelser, der først opdages på et langt senere
tidspunkt. Det er derfor fundet nødvendigt at fastlægge en
længere forældelsesfrist for disse overtrædelser i overens-
stemmelse med den danske havmiljølovs § 60.
Det bemærkes, at de almindelige regler om kriminalretlig
påtale i øvrigt finder anvendelse ved overtrædelse af loven,
jf. bl.a. § 21 i kriminallov for Grønland.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det bemærkes, at hovedloven gælder direkte for Grøn-
land. Det betyder, at denne lov også gælder direkte for
Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af hav-
miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 22 indsættes i kapitel 10:
»§ 22 a. Miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse
og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på
havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfat-
tet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder
med henblik på at opfylde internationale aftaler.«
§ 46. I regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk.
2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk.
4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan der fastsættes
idømmelse af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 2-3. ---
2. I § 46, stk. 1 indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.
§ 47. For overtrædelser m.v. som omhandlet i § 45, stk. 1,
nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§
9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og
§ 25 finder påtale ikke sted, når der er forløbet 5 år efter
lovovertrædelsens ophør.
3. I § 47 ændres »§ 22,« til: »§§ 22 og 22 a,«.
15