Fremsat den 6. februar 2024 af Mai Mercado (KF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD), Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV), Peter Kofod (DF) og Torsten Gejl (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29579

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b108/20231_b108_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. februar 2024 af Mai Mercado (KF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA),
    Betina Kastbjerg (DD), Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV), Peter Kofod (DF) og Torsten Gejl (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at ændre forældelsesreglerne i ministeransvarlighedsloven, så det bl.a.
    sikres, at der ikke indtræder forældelse for ministre i den såkaldte FE-sag,
    før sagen er undersøgt til bunds
    Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt at frem-
    sætte et lovforslag, som sikrer, at forældelsesfristen for straf-
    ansvar i ministeransvarlighedsloven ikke overskrides, mens
    en kommissionsundersøgelse pågår – f.eks. ved at sikre, at
    forældelsesfristen suspenderes eller forlænges, når der er
    nedsat en undersøgelses- eller granskningskommission, som
    det blev drøftet i forbindelse med afgivelsen af beretning
    over beslutningsforslag nr. B 33, folketingsåret 2021-22. En
    sådan ændring skal sikre, at der ikke indtræder forældelse,
    mens FE-kommissionen og andre igangværende kommissio-
    ner arbejder, ligesom de samme regler naturligvis skal gælde
    for fremtidige sager, der måtte blive undersøgt af en under-
    søgelses- eller granskningskommission.
    Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2023-24
    AX029579
    Bemærkninger til forslaget
    Om forældelsesfristen i ministeransvarlighedslovens betyd-
    ning for, hvorvidt der kan drages et strafferetligt ansvar i
    FE-sagen
    Det følger af ministeransvarlighedslovens § 8, at ministres
    strafansvar forældes efter straffelovens §§ 93-95; dog er
    forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år.
    Forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven betyder,
    at der ikke vil kunne drages et strafferetligt ansvar for
    samtlige af de forhold, som undersøges af den såkaldte FE-
    kommission II, selv om der skulle være juridisk grundlag
    herfor. Det har flere universitetsprofessorer i jura gjort op-
    mærksom på, som det fremgår af artiklen »Mette F. i smart
    finte: Sådan kan hun slippe for straf i spionskandale« fra
    B. T. den 12. januar 2024.
    FE-kommissionen II vil med regeringens udkast til lovfor-
    slag om udvidelse af den igangværende FE-undersøgelses-
    kommissions mandat få til opdrag så vidt muligt at afgive
    beretning om resultatet af sin undersøgelse senest den 1.
    april 2026. Selv om kommissionen skulle afslutte sit arbejde
    tidligere, vil der fortsat være store dele af de forhold, som
    undersøges af FE-kommissionen II, der som følge af foræl-
    delsesfristen på 5 år ikke vil kunne danne grundlag for et
    strafferetligt ansvar.
    FE-kommissionen II vil med det kommende lovforslag få
    til opgave at undersøge forløbet vedrørende efterforskningen
    og retsforfølgningen i straffesagerne mod tidligere chef for
    Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen og tidli-
    gere medlem af Folketinget og forsvarsminister Claus Hjort
    Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersø-
    ge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes og
    anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af
    efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usagli-
    ge hensyn.
    Efterforskningen af Lars Findsen og Claus Hjort Frederik-
    sen ligger tidligt i det samlede forløb, og der er risiko for,
    at særlig denne del ikke vil kunne danne grundlag for et
    strafansvar som følge af forældelsesfristen i ministeransvar-
    lighedsloven.
    FE-sagen
    Den specifikke dato for igangsættelsen af efterforskningen
    af Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen er ukendt, men
    for Lars Findsens vedkommende er det muligvis allerede
    fra den 21. august 2020, hvor han blev fritaget for tjeneste
    som chef for FE, i forbindelse med at Tilsynet med Efterret-
    ningstjenesterne mente, at FE havde tilbageholdt oplysnin-
    ger for tilsynet. En undersøgelseskommission konkluderede
    imidlertid efterfølgende, at der ikke var grundlag for kritik-
    ken af FE.
    Det vides med sikkerhed, at efterforskningen af Lars Find-
    sen startede på et tidspunkt før den 8. december 2021, hvor
    han blev anholdt i Københavns Lufthavn og sigtet for at
    have røbet eller videregivet højt klassificerede oplysninger,
    der hører under kapitel 12 i straffeloven om landsforræderi
    og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-
    hed. I samme forbindelse blev Lars Findsen varetægtsfæng-
    slet. Som en del af efterforskningen – der startede før den
    8. december 2021 – foretog PET aflytning af Lars Findsens
    telefon, private bolig og sommerhus. Den 28. juni 2022 kom
    det frem, at der var viderebragt intime oplysninger om Lars
    Findsens privatliv til Folketingets partiledere, hvilket flere
    juraprofessorer har vurderet er ulovligt, jf. artiklen »Lars
    Findsen: Myndigheder har delt dybt krænkende oplysninger
    om mit privatliv« fra Politiken samme dag. Tidspunktet og
    de nærmere omstændigheder bag beslutningen om at videre-
    bringe oplysningerne er ukendt.
    Efterforskningen af Claus Hjort Frederiksen blev med sik-
    kerhed indledt før den 20. december 2021, hvor han blev
    sigtet for at have røbet eller videregivet hemmeligheder af
    betydning for statens sikkerhed.
    Den 27. oktober 2023 afgjorde Højesteret, at sagen mod
    Claus Hjort Frederiksen skulle køre for delvis åbne dø-
    re. Samme dag afgjorde Højesteret ligeledes, at sagen mod
    Claus Hjort Frederiksen skulle køre som en nævningesag,
    fordi sagen var politisk. Herefter frafaldt Anklagemyndighe-
    den den 1. november 2023 sagerne mod Claus Hjort Frede-
    riksen og Lars Findsen.
    Regeringen har undladt at fremsætte lovforslag om ændring
    af forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven
    Et flertal (S, SF, RV og EL) i Folketinget har i beretning
    af 11. maj 2022 over beslutningsforslag nr. B 33, folketings-
    året 2021-22, noteret sig, at regeringen ville arbejde på et
    lovforslag, som på baggrund af anbefalinger fra eksterne
    eksperter skulle ændre de nuværende regler for forældelse af
    ministeransvar. Lovforslaget skulle have været fremsat i fol-
    ketingssamlingen 2022-23, men er endnu ikke fremsat. Fol-
    ketinget er heller ikke blevet præsenteret for de anbefalin-
    ger, som flertallet i beretningen noterede sig at regeringen
    ville indhente fra eksterne eksperter.
    Som følge af at regeringen – trods et flertal i Folketinget
    – har undladt at fremsætte et lovforslag, der på grundlag
    af et grundigt ekspertarbejde kan ændre forældelsesfristen
    i ministeransvarlighedsloven, er Folketinget nødsaget til at
    pålægge regeringen at fremlægge lovgivning, som sikrer, at
    ministre kan pålægges et eventuelt strafferetligt ansvar på
    grundlag af arbejdet i FE-kommissionen II.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mai Mercado (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om at ændre
    forældelsesreglerne i ministeransvarlighedsloven, så det
    bl.a. sikres, at der ikke indtræder forældelse for ministre i
    den såkaldte FE-sag, før sagen er undersøgt til bunds.
    (Beslutningsforslag nr. B 108)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3