KOM (2023) 0690 - svar på spm. 1 om regeringens holdning til Europa-Kommissionens udvidelsespakke og mulige optagelsesforhandlinger med Moldova og Ukraine
Tilhører sager:
Aktører:
20240206 EUU spm 1 Helene Brydensholdt UM godkendt.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0690/spm/1/svar/2019953/2820418.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Europaudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 23/25776 EUN 6. februar 2024 EUU alm. del – svar på spørgsmål 1 fra Helene Liliendahl Brydensholt stillet den 14. november 2023 til udenrigsministeren. Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til Europa- Kommissionens udvidelsespakke fremlagt den 8. november 2023, hvori én af konklusionerne er, Ukraine og Moldova har gjort så store fremskridt, at der er basis for at indlede optagelsesforhandlinger, samt oplyse, hvorvidt regeringen påtænker at spille en aktiv rolle, herunder gennem eventuelt bilateralt samarbejde og sparring, i forbindelse med det videre arbejde med kommende og nuværende kandidatlande. Svar Den alt for sene besvarelse af spørgsmålet skyldes en administrativ fejl og beklages. Europa-Kommissionens fremlagde den 8. november 2023 sin årlige udvidelsespakke. Udvidelsespakken indeholdt en række anbefalinger, som blev drøftet på rådsmødet (generelle anliggender) den 12. december 2023 og på mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023. Der henvises til det samlenotat om sagen, som Europaudvalget fik oversendt den 30. november 2023, dvs. efter at spørgeren stillede sit spørgsmål. I samlenotatet redegøres for regeringens generelle holdning til Europa-Kommissionens udvidelsespakke. Derudover kan det anføres, at Danmark bakker aktivt op om EU’s udvidelsesproces, både over for EU’s institutioner og bilateralt ift. kandidatlandene. Danmark spillede således en aktiv rolle på mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023, hvor det lykkedes at opnå Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt KOM (2023) 0690 - endeligt svar på spørgsmål 1 Europaudvalget 2023 2 enighed om konklusioner om udvidelsen, der bl.a. indebar, at man besluttede at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Danmark har ligeledes bidraget aktivt i bestræbelserne på at opnå enighed om EU’s Ukraine-facilitet. Endvidere har regeringen besluttet at styrke Danmarks bilaterale samarbejde med kandidatlandene, og et væsentligt element i de danske støtteprogrammer ift. landene bliver at forberede dem til et fremtidigt EU-medlemsskab. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen