Skriftlig fremsættelse (30. april 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
AA7892
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L184/20131_L184_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. april 2014) Justitsministeren (Karen Hækkerup): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse (Ændring af den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande) (Lovforslag nr. L 184). Formålet med lovforslaget er at justere den særlige ord- ning for arbejdstagere fra EU-lande, der gælder på Færøer- ne, og fremsættes efter ønske fra det færøske landsstyre. Efter en længere periode med meget lav ledighed på Fæ- røerne indførtes ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 bl.a. en ord- ning, hvorefter udlændinge, der er statsborgere i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, kan gives opholdstil- ladelse på Færøerne på grundlag af ansættelse hos en ar- bejdsgiver på Færøerne i en række nærmere angivne tilfæl- de, hvor de almindelige betingelser for meddelelse af op- holdstilladelse med henblik på beskæftigelse ikke er opfyldt. Ordningen finder alene anvendelse, når særlige beskæfti- gelsesmæssige hensyn taler for at give opholdstilladelse, hvilket ifølge lovens bemærkninger er tilfældet, når den ge- nerelle ledighed på Færøerne ikke overstiger 3,5 pct. Ordningen har ikke været i anvendelse siden december 2009. Ifølge landsstyret er der i den senere tid – uagtet at den generelle arbejdsløshed fortsat overstiger 3,5 pct. – opstået et akut behov for faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. Det foreslås derfor, at den særlige ordning for arbejdsta- gere fra EU-lande justeres, således at der fremover vil kunne gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren på Færøerne, så længe ar- bejdsløsheden ikke overstiger 6 pct. Lovforslaget indeholder desuden ændringer af lovteknisk karakter. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2013-14 Justitsmin., j.nr. 2014-966-0039 AA007892