Fremsat den 30. april 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Fremsat den 30. april 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love
(Initiativer for særligt talentfulde studerende)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25.
marts 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 623 af 12. juni
2013 og § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesakti-
vitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bache-
lor- eller kandidatuddannelse.
Stk. 2. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bachelor-
uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om ekstra uddannel-
sesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, herunder om kriterier for udvæl-
gelse af studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesak-
tivitet, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan på-
føres udmærkelse og anerkendelse. Ministeren fastsætter
desuden regler om udbud af enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, her-
under om kriterier for udvælgelse af elever, der kan deltage i
enkeltfag.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »universitetet«: », jf. dog stk.
3«.
4. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets ud-
bud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.
Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende opta-
gelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit
for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette,
uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universi-
tet eller et andet universitet.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
5. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
6. I § 19 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Ministeren fastsætter regler for tilskud til univer-
sitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 3.«
7. § 19 affattes således:
Ȥ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre op-
gaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte ud-
dannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes
ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende
samt eventuelt afsluttede studieforløb.
Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets ud-
bud af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5 a.
Stk. 4. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets ud-
bud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.
Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende opta-
gelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit
for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette,
uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universi-
tet eller et andet universitet.
Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens
regler for statsfinansierede selvejende institutioner.
Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet, fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansmini-
steren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteter-
nes virksomhed efter stk. 1 og 2, om udbetaling af tilskud,
herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om
universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke stude-
rende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse
af antal årsstuderende.
Lovforslag nr. L 188 Folketinget 2013-14
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/001449
CE000036
Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universite-
tet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav
til studieadministrative systemer.
Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise friplad-
ser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tilde-
les med helt stipendium, delvist stipendium eller uden sti-
pendium. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger
i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller
dele af en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1, eller §
7. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årli-
ge finanslove. Desuden kan universitetet anvende overskud
optjent efter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser el-
ler stipendier efter reglerne i 1. og 2. pkt.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om admini-
strationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder
om,
1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser
og stipendium,
2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,
3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,
4) udbetaling af stipendium og
5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglen-
de studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om fri-
plads og stipendium som følge af, at tilsagnet er givet
på et urigtigt grundlag.
Stk. 12. Ministeren fastsætter regler for tilskud til univer-
sitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 4.«
8. I § 26, stk. 2, ændres »stk. 1, 8 og 10« til: »stk. 1, 9 og
11«.
9. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddan-
nelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2,
til danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav
på ligebehandling med danske borgere, mens universitetet
opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvri-
ge udenlandske borgere.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
10. I § 26, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2.
pkt., ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«, og i stk. 4, 3.
pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
11. § 26 affattes således:
»§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagel-
se i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes del-
vis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for delta-
gelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der
indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det
omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivi-
teten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.
Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende ud-
dannelsesaktivitet til danske borgere og til udenlandske bor-
gere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens
universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne akti-
vitet til øvrige udenlandske borgere.
Stk. 4. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannel-
sesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, til
danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på
ligebehandling med danske borgere, mens universitetet op-
kræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige
udenlandske borgere.
Stk. 5. Universitetet skal opkræve betaling for indgående
studerende, der er optaget på udenlandske universiteter, og
som tager dele af deres uddannelse på det pågældende uni-
versitet i Danmark, og som ikke er omfattet af en aftale om
udveksling m.v. mellem det danske universitet og et univer-
sitet i udlandet, jf. dog § 19 a, stk. 5.
Stk. 6. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstude-
rende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen.
Stk. 7. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til
brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-6. Del-
tagerbetalingen efter stk. 1 og 6 må sammen med et eventu-
elt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalin-
gen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og ud-
gør ved tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, diffe-
rencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet
efter § 19, stk. 2.
Stk. 8. Universitetet kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om opta-
gelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen
ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansø-
gere, som bliver optaget på uddannelsen.
Stk. 9. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenland-
ske ansøgere for at afholde
1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøge-
ren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse
på uddannelsen, og
2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet frem-
medsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de
nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddan-
nelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog.
Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udar-
bejdelse af beregningsgrundlag, jf. stk. 7.«
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
467 af 8. maj 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 623 af 12.
juni 2013 og § 2 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivi-
tet til talentfulde studerende, der er optaget på en erhvervs-
akademi- eller professionsbacheloruddannelse.«
2. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der
kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a,
2
samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påfø-
res udmærkelse og anerkendelse.«
§ 3
I lov om videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivi-
tet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-
eller kandidatuddannelse.
Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en bachelor-
uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
2. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:
»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der
kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 9 a,
stk. 1, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan
påføres udmærkelse og anerkendelse.
8) Regler om udbud af enkeltfag, herunder kriterier for
udvælgelse af elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 9
a, stk. 2.«
3. I § 13, stk. 2, ændres »eksamen« til: »eksamen, jf. dog
stk. 3«.
4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Institutionerne kan ikke opkræve deltagerbetaling
eller gebyrer i forbindelse med talentfulde elevers deltagelse
i enkeltfag, jf. § 9 a, stk. 2.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 4
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 3. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet
til talentfulde studerende eller elever, der er optaget på en
maritim uddannelse, jf. § 2.
Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim
uddannelse, jf. § 2, til talentfulde elever på andre ungdoms-
uddannelser.«
2. I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres »resultat.« til: »resultat,«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende og
elever, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter,
jf. § 3, stk. 1, samt om udstedelse af eksamensbeviser,
der kan påføres udmærkelse og anerkendelse.
6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgel-
se af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. §
3, stk. 2.«
§ 5
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 4.
april 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervs-
rettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemfø-
res af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 3«; »og stk. 9«.
3. I § 8 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling
for enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående hel-
tidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gen-
nemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
§ 6
I lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af
universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime
uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) (Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til
et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra
prøver, etablering af bedre rammer for merit ved
studieophold på en anden institution eller studieskift og
bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 6-11, ophæves.
2. I § 6, stk. 2, udgår »og 6-11«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 7 og 11, træder i kraft den 1. september
2014.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udmærkelse på eksamensbeviset
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Ekstra ECTS-point
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Den foreslåede ordning
4. De ligestillingsmæssige konsekvenser
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. De administrative konsekvenser for borgere
8. De miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Høring
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at styrke talentindsatsen på det
videregående uddannelsesområde. Det skal være muligt for
talentfulde studerende at få ekstra udfordringer på deres ud-
dannelse, og de skal kunne honoreres for indsatsen. Alle stu-
derende skal have mulighed for at udnytte deres evner fuldt
ud – også de dygtigste og mest motiverede studerende. Det
er vigtigt af hensyn til den enkelte studerende, men det er
også væsentligt af hensyn til den generelle samfundsmæssi-
ge udvikling.
Uddannelse er en afgørende forudsætning for at kunne
klare sig godt, og vi skal i Danmark være dygtigere på alle
områder og niveauer. På det videregående uddannelsesom-
råde betyder det, at vi skal skabe optimale rammer til vores
talentfulde studerende.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget fremsættes på baggrund af aftale mellem re-
geringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti.
Hensigten med initiativerne er at understøtte og styrke ta-
lentkulturen på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Der skal sikres bedre muligheder for de allerdygtigste stude-
rende, så de får større faglige udfordringer, herunder også
større kreative og innovative udfordringer, end de udfordrin-
ger, der kræves via den uddannelse, de er optaget på. Initia-
tiverne skal overordnet tilgodese, at talentfulde studerende i
højere grad end i dag får udnyttet deres fulde læringspotenti-
ale, og at de får anerkendelse for deres talent – til gavn for
såvel den studerende selv som for samfundet.
Som følge af forslaget får institutionerne nye rammer for
talentarbejdet til gavn for den enkelte studerende.
Aftalen omfatter fire initiativer:
– For det første skal uddannelsesinstitutionerne have mu-
lighed for at honorere talentfulde studerende, der er højt
motiverede og har ydet en ekstraordinær indsats på deres
studium, ved at give dem en udmærkelse på eksamens-
beviset.
– For det andet skal uddannelsesinstitutionerne have mu-
lighed for at anerkende ekstra-curriculære aktiviteter på
eksamensbeviset, da dette kan understøtte dokumentati-
on af særlige kompetencer hos studerende, der yder en
ekstra indsats på deres studium.
– For det tredje skal særligt dygtige og højt motiverede
studerende have mulighed for at påtage sig en ekstraor-
dinær arbejdsbelastning, der udløser ekstra European
Credit Transfer System-point (ECTS-point), som ligger
ud over uddannelsens normering, f.eks. på talentspor
som uddannelsesinstitutionerne målretter til talentfulde
studerende.
– For det fjerde skal dygtige elever på ungdomsuddannel-
serne, dvs. elever på de gymnasiale uddannelser eller er-
hvervsuddannelseselever, efter udenlandsk forbillede,
under uddannelsen have mulighed for at tage fag på de
4
videregående uddannelser, og de skal have merit for de-
res indsats ved et eventuelt senere optag på den pågæl-
dende eller beslægtede videregående uddannelse, hvis de
i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Alle videregående uddannelser bliver omfattet af de nye
muligheder. Det vil være op til den enkelte uddannelsesin-
stitution, om institutionen som led i sine strategiske overve-
jelser vil fremme prioriteringen af talentindsatsen og i givet
fald inden for de beskrevne rammer at fastsætte, hvordan ta-
lentinitiativerne bedst kan implementeres på institutionen.
Initiativerne evalueres efter 3 år.
Efter ønske fra Kulturministeriet foreslås de videregående
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriets ressort og-
så omfattet af lovforslaget.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udmærkelse på eksamensbeviset
3.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal eksamensbeviser dokumen-
tere, at den studerende har gennemført og bestået de fag,
som indgår i den akkrediterede og godkendte uddannelse, og
som giver ret til den pågældende uddannelsesbetegnelse (ti-
tel). Der er i dag således ikke mulighed for, at de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner på en særlig måde kan påføre,
at den studerende på ekstraordinær vis har udmærket sig.
Formålet med eksamen er efter de gældende regler at be-
dømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige
mål, der er fastsat for uddannelsens fag i studieordningen.
Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksa-
mensbevis. Det er således indholdet af den akkrediterede og
godkendte uddannelse, som fastlægger rammerne for, hvad
der kan påføres eksamensbeviset.
Universiteterne kan fastsætte regler om udskrivning af
prisopgaver og udstede et særligt bevis herfor. Universitetet
kan endvidere fastsætte regler om konvertering af prisopga-
ver, herunder fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til
et kandidatspeciale. En prisopgave, der har fået guldmedal-
je, konverteres til karakteren 12.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gives der for alle videregående uddan-
nelsesinstitutioner mulighed for, at uddannelsesinstitutioner-
ne kan anerkende de dygtigste og mest motiverede studeren-
de med en udmærkelse på eksamensbeviset. Forslaget skal
styrke en talentindsats på institutionerne og bidrage til, at
særlige talentfulde studerende i højere grad får mulighed for
at differentiere sig på deres eksamensbevis.
Institutionerne skal have mulighed for at udmærke talent-
fulde studerende, som f.eks.:
– Studerende, der har demonstreret et højt fagligt niveau
baseret på en helhedsvurdering, f.eks. i forbindelse med
speciale, afslutningsprojekt, medaljeafhandling eller for-
skerrekrutteringsaktiviteter – høje karakterer bør ikke
alene kunne udløse udmærkelse.
– Studerende, der har evnet at følge et særligt intensivt
studieprogram (et talentspor), f.eks. med ekstra ECTS-
point, inden for normeret studietid for den pågældende
uddannelse som følge af deres ekstraordinære evner,
indsats og dygtighed.
– Studerende, der har udmærket sig ved at være ekstraor-
dinære på andre områder end det rent faglige, f.eks. stu-
derende, der har udvist særlige innovative evner inden
for rammerne eller på tværs af deres fagområde ved at
vinde konkurrencer eller projektarbejde.
Institutionerne skal selv fastsætte de nærmere kriterier for
udmærkelser i uddannelsernes studieordning med udgangs-
punkt i institutionens strategi.
Institutionerne fastsætter, hvilke objektive, faglige kriteri-
er der kan indgå i vurderingen for udmærkelsen. Der bør
være tale om udmærkelse af særligt talentfulde studerende,
der på ekstraordinær vis har udmærket sig. Da en udmærkel-
se kun kan gives til studerende, der har ydet en særlig ind-
sats, forventes det, at udmærkelsen kun vil omfatte en meget
begrænset andel af studerende pr. institution, fakultet, insti-
tut eller uddannelse, afhængigt af institutionens størrelse.
Forslaget giver mulighed for, at institutioner, der giver en
sådan udmærkelse, kan anføre det på den studerendes eksa-
mensbevis. Ministeren vil fastsætte centrale rammer for ud-
mærkelsen, og disse rammer skal som minimum bl.a. præci-
sere, at udmærkelse på eksamensbeviset altid skal hæftes op
på en særlig indsats. De centrale rammer skal endvidere sik-
re ensartede kriterier for udmærkelse og anerkendelse for
samme eller beslægtede uddannelser, uanset ved hvilken in-
stitution uddannelsen udbydes. Ministeriet vil indlede en
dialog med institutionerne om eksamensbevisernes udform-
ning forud for udarbejdelse af de centrale rammer.
Med lovforslaget indføres der ikke et decideret nationalt,
dansk udmærkelsesgradssystem, idet der ikke gives mulig-
hed for tildeling af nye individuelle uddannelsesgrader eller
-titler.
Udmærkelsen bør fremgå klart afgrænset fra uddannelses-
titel og -grad, også for at sikre at udmærkelsen ikke vil give
anledning til en opfattelse af, at der findes A- og B-dimitten-
der.
Inden for de centralt fastsatte rammer overlades det til den
enkelte institution selv at definere, hvilke kriterier der læg-
ges til grund for den type udmærkelse, man vælger at indfø-
re for sine uddannelser.
Uddannelsesinstitutioner, der udmærker særligt talentful-
de studerende, skal af hensyn til gennemsigtigheden oplyse,
hvilke kriterier der ligger til grund for udmærkelsen, og i
hvilket omfang udmærkelsen bliver givet.
Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i
kraft den 1. juli 2014.
3.2. Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksa-
mensbeviset
3.2.1. Gældende ret
5
På eksamensbeviserne indgår i dag alene fag eller fagele-
menter, der er en del af den godkendte uddannelse, og som
er afsluttet med en prøve eller på anden måde er dokumente-
ret. Ekstra-curriculære aktiviteter af forskellig karakter ind-
går ikke som en del af uddannelsesudbuddet og kan derfor
ikke påføres eksamensbeviset.
Det er den enkelte institution, der – inden for rammerne af
lovgivningen og dertil hørende bekendtgørelser – i studie-
ordningen fastsætter: a) antallet af de enkelte moduler angi-
vet i ECTS-point, der indgår i uddannelsens samlede norme-
ring og b) om modulerne afsluttes med en eller flere prøver,
herunder hvilke prøver der bedømmes med ekstern censur.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Det er vigtigt, at studerende i fremtiden opnår en bredere
pallette af faglige kompetencer, f.eks. i form af kompetencer
inden for fremmedsprog, innovation og entreprenørskab,
projektsamarbejde m.m.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at uddannelses-
institutionerne vil kunne anerkende ekstra-curriculære akti-
viteter direkte på eksamensbeviset, hvilket skal understøtte
institutionernes talentarbejde.
Institutionerne vejleder de studerende om, hvilke typer af
studierettede ekstra-curriculære aktiviteter der eventuelt vil
kunne anføres på eksamensbeviset, og om at aktiviteterne
skal tilrettelægges på en sådan måde, at de skal gennemføres
inden for uddannelsens normerede studietid.
Der skal være tale om faglige elementer, som har sam-
menhæng med uddannelsen, og som er dokumenterbare,
f.eks. aktiviteter som:
– Fremmedsprogsaktiviteter for studerende, der ikke har
sprog som studieområde, og hvor sprog markant styrker
relevansen og kvaliteten af uddannelsen, f.eks. akade-
misk fremmedsprog eller andre typer af anvendelsesspe-
cifik fremmedsprogstilegnelse. Der kan lægges vægt på
forskellige aspekter ved sprogtilegnelsen, f.eks. læsedi-
mensionen eller den talte dimension.
– Deltagelse i studiekonkurrencer, projekt- eller udvik-
lingsaktiviteter, internationale konkurrencer og lign.
– Innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, f.eks. pro-
jekt- eller caseforløb, konkurrencer i samarbejde med er-
hvervslivet og lign.
Med lovforslaget ændres der ikke på uddannelsernes titler.
De ekstra-curriculære elementer bør tydeligt afgrænses fra
uddannelsens titel på eksamensbeviset.
Der vil være tale om anerkendelse af ekstra-curriculære
aktiviteter, som falder inden for uddannelsernes formål, og
som samtidig styrker deres relevans. Indholdet i aktiviteter-
ne skal være i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Der vil ikke være tale om, at videregående uddannelsesin-
stitutioner vil kunne anerkende f.eks. elementer som generel
sprogundervisning til studerende, som bør søge denne un-
dervisning på sprogskoler, voksenuddannelsescentre eller
lign.
Forud for udarbejdelsen af de nærmere regler, som vil bli-
ve fastsat på bekendtgørelsesniveau, vil ministeren indlede
dialog med institutionerne. Dialogen skal sikre, at der udar-
bejdes et minimum af centrale rammer for at understøtte, at
der ikke sker en devaluering af indholdet af eksamensbevi-
serne.
Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i
kraft den 1. juli 2014.
3.3. Ekstra ECTS-point
3.3.1. Gældende ret
Det følger af reglerne på uddannelsesområdet, at 60
ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier (dvs. en fuldtids-
studerendes arbejde i 1 år, inkl. ferie). Det indebærer, at ud-
dannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge heltidsuddannel-
serne (bachelor- og kandidatuddannelser, professionsbache-
loruddannelser, erhvervsakademiuddannelser m.m.) således,
at de kan gennemføres på normeret tid. Der er intet til hinder
for, at en uddannelsesinstitution kan tillade, at den studeren-
de gennemfører uddannelsen hurtigere end den normerede
tid med en øget arbejdsbelastning til følge. Det er dog op til
uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvorvidt uddannelses-
forløbene kan tilrettelægges, sådan at de studerende kan
gennemføre uddannelsen hurtigere end normeret tid.
Uddannelsesinstitutionerne modtager fuld statsfinansie-
ring til de ordinære heltidsuddannelser svarende til uddan-
nelsens samlede normering omregnet til ECTS-point. Insti-
tutionerne må derfor ikke lade studerende gennemføre eks-
tra ECTS-point inden for rammerne af den studerendes ordi-
nære heltidsuddannelse.
Hvis en studerende ønsker at tage flere fag end svarende
til uddannelsens normering, vil den studerende skulle tage
de ekstra fag som deltidsuddannelse eller åben uddannelse
med delvis deltagerbetaling, og det ekstra fag kan ikke indgå
som et led i den studerendes ordinære heltidsuddannelse.
Den studerende vil således ikke kunne få faget anerkendt på
det eksamensbevis, der udstedes for den ordinære heltidsud-
dannelse, men vil kunne modtage et særskilt bevis med do-
kumentation for, at faget er gennemført og bestået.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget tilvejebringes generelt mulighed for, at
institutionerne kan lade talentfulde studerende gennemføre
ekstra ECTS-point, f.eks. ved at lægge ekstra ECTS-point
på talentspor målrettet særligt dygtige og højt motiverede
studerende.
Det vurderes, at ordningen vil kunne bidrage til at styrke
talentindsatsen i uddannelsessektoren. Institutionerne vil
kunne anvende talentspor i sammenhæng med deres forsk-
nings-, udviklings- og rekrutteringsaktiviteter. Samtidig vil
talentspor med ekstra ECTS-point være et attraktivt tilbud
for talentfulde studerende, som derigennem i højere grad vil
kunne udnytte deres fulde læringspotentiale.
De foreslåede ændringer skal generelt give institutionerne
mulighed for at tilbyde talentfulde studerende at lade sig
indskrive på flere fag end svarende til uddannelsens norme-
ring i ECTS-point. Det er op til den enkelte uddannelsesin-
stitution, om institutionen som led i sine strategiske overve-
6
jelser vil fremme prioriteringen af talentindsatsen, f.eks. i
form af tilbud om ekstra ECTS-point. Derfor får institutio-
nerne mulighed for at afholde udgiften for ekstra ECTS-
point til deres talentfulde studerende uden deltagerbetaling,
men også uden at institutionerne modtager taxametertilskud
eller driftsbevilling for aktiviteten. Der vil således være tale
om egenfinansiering for institutionerne.
Lovforslaget vil kunne bidrage til, at den enkelte uddan-
nelsesinstitution kan tiltrække særligt talentfulde ansøgere.
Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de studerende,
der får mulighed for at tage ekstra ECTS-point, kan gen-
nemføre deres ordinære heltidsuddannelse på normeret tid,
f.eks. ved at følge de studerendes fremdrift og udvikling på
forløbet.
Kravet, om at studerende skal gennemføre talentspor in-
den for normeret studietid, vil medvirke til, at ordningen får
et tilsigtet begrænset omfang. Efter indførelse af nye krav til
studiefremdrift, vil initiativet alene være relevant for stude-
rende, der er i stand til at tage mere end de obligatoriske 60
ECTS-point pr. studieår. Ekstra ECTS-point til talenter må
ikke være i strid med aftalen om hurtigere studiefremdrift,
jf. SU-reform, der er gennemført ved lov nr. 898 af 4. juli
2013.
Der fastsættes ikke et loft for, hvor mange ekstra ECTS-
point der kan ligge på et talentspor. Det vil være op til ud-
dannelsesinstitutionerne at foretage en grundig og realistisk
vurdering af omfanget af talenternes øgede arbejdsbelast-
ning, og hvor mange ECTS-point denne arbejdsbelastning
kan udløse.
Institutionerne vil selv være ansvarlige for udvælgelsen af
de studerende, der får mulighed for ekstra ECTS-point. Ud-
vælgelsen skal ske på baggrund af klare og objektive, fagli-
ge kriterier. Studerende får ikke et retskrav på at kunne tage
ekstra ECTS-point uden deltagerbetaling, og uddannelsesin-
stitutionerne skal kunne afvise studerende, der ikke opfylder
de fastsatte kriterier til et talentforløb eller en talentaktivitet
med ekstra ECTS-point. Den enkelte institution skal også
selv fastsætte rammerne for tilmelding til ekstra ECTS-
point, herunder antal prøveforsøg m.m.
Studerende, der tager ekstra ECTS-point som en del af de-
res heltidsuddannelse, skal have mulighed for at få dette re-
gistreret på eksamensbeviset.
Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i
kraft den 1. juli 2014.
3.4. Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan et universitet indskrive ele-
ver på de gymnasiale uddannelser på et enkeltfag på en ba-
cheloruddannelse og efterfølgende give vedkommende merit
ved optagelse på en uddannelse, hvori dette fag indgår, hvis
faget er gennemført og bestået. Indskrivningen følger regler
om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, som nær-
mere er udmøntet i bekendtgørelse om deltidsuddannelse
ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), hvor universi-
teterne kan dispensere fra adgangskravene, jf. bekendtgørel-
sens § 7. Der er delvis deltagerbetaling på dette forløb, og
delvist taxametertilskud.
På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
kan elever på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddan-
nelseselever tilsvarende lade sig indskrive på enkeltfag, jf. §
7 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v.
Som lovgivningen er nu, har de kunstneriske og maritime
uddannelsesinstitutioner ikke mulighed for at tilbyde under-
visning til elever i ungdomsuddannelserne, hverken efter
reglerne om deltidsuddannelse eller reglerne om åben ud-
dannelse.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Dygtige elever fra ungdomsuddannelserne skal efter uden-
landsk forbillede under ungdomsuddannelsen have mulig-
hed for at tage fag på de videregående uddannelsesinstitutio-
ner, og de skal have merit for deres indsats ved et eventuelt
senere optag på den pågældende eller beslægtede videregå-
ende uddannelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne her-
for.
Initiativet om tidlig studiestart er i overensstemmelse med
SU-reformens intentioner om at undgå dobbelt uddannelse.
Som noget nyt kan de videregående uddannelsesinstitutio-
ner indskrive talentfulde elever fra ungdomsuddannelserne
på et enkeltfag uden deltagerbetaling. Det vil være frivilligt
for den enkelte videregående uddannelsesinstitution, hvor-
vidt institutionen – som led i sine strategiske overvejelser
om prioriteringen af talentindsatsen – vil gøre brug af mu-
ligheden for at tilbyde tidlig studiestart til elever fra ung-
domsuddannelserne. Denne mulighed er kun tiltænkt få ud-
valgte talentfulde elever, som vil kunne understøttes i at ud-
vikle deres særlige forudsætninger og evner.
Institutionerne får mulighed for at afholde udgiften for tid-
lig studiestart for elever i ungdomsuddannelser uden delta-
gerbetaling, men også uden at institutionerne modtager taxa-
metertilskud eller driftsbevilling for aktiviteten. Der vil såle-
des være tale om egenfinansiering for institutionerne.
Efter forslaget modtager institutionerne ikke taxametertil-
skud for elever fra ungdomsuddannelserne, der gennemfører
og består et enkeltfag på en videregående uddannelse. Disse
elever vil efterfølgende kunne få godkendelse af merit, hvis
de bliver optaget på en videregående uddannelse og opfylder
betingelserne for at få merit. Den institution, der giver merit
for enkeltfaget, vil modtage fuldt taxametertilskud for det
tidligere gennemførte og beståede enkeltfag, uanset om fa-
get er bestået ved denne institution eller en anden institution.
Finansieringsmodellen indebærer, at institutionerne har et
økonomisk incitament til at målrette ordningen mod de ele-
ver fra ungdomsuddannelserne, som forventes at have en in-
teresse i efterfølgende at søge om optagelse på institutionen.
For så vidt angår de videregående kunstneriske uddannelser,
vil der ikke kunne ændres i det årlige driftstilskud, uanset
om der gives merit eller ej. Da de videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner ikke modtager taxametertilskud,
7
men derimod årlige bevillinger på finansloven, er det ikke
på samme måde muligt at udbetale en større bevilling til en
institution, der tildeler merit.
Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i
kraft den 1. juli 2014.
4. De ligestillingsmæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være et ligestillingsaspekt knyttet til
forslaget om talent, da forslaget vedrører det samlede vide-
regående uddannelses- og institutionsområde. De fornyede
rammer for talent vil derfor afspejle de allerede eksisterende
søge- og adfærdsmønstre blandt studerende og uddannelses-
institutioner. Det er derfor ikke forventningen, at eksempel-
vis afgrænsede grupper af studerende vil ændre adfærd eller
få særlige muligheder som følge af forslaget. De foreslåede
ændringer er således kønsneutrale, da det alene skal være
faglige kriterier, som ligger til grund for talentindsatsen.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Der lægges op til, at initiativet om ekstra ECTS-point til
studerende på ordinære heltidsuddannelser vil skulle finan-
sieres inden for institutionernes egne rammer. I dag ville en
sådan aktivitet skulle finansieres ved delvist taxametertil-
skud og delvis deltagerbetaling efter reglerne om deltidsud-
dannelse eller åben uddannelse.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. decem-
ber 2013 til den 27. januar 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Akkrediteringsrådet, Ankenævnet for Statens uddan-
nelsesstøtteordninger, Arkitektskolen Aarhus, C3, Censor-
formandskaberne for erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddan-
nelser, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen,
Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Edu-
cation and Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspoliti-
ske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Libe-
rale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skolelederforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Cen-
ter, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurati-
ons Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitekt-
virksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske
Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Pro-
fessionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer –
FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,
Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Stude-
rendes Landsråd (DSL), Den Danske Filmskole, Den Natio-
nale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det
Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Jyske
Musikkonservatorium, Det Kongelig Danske Videnskaber-
nes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium, Det Strategiske Forsknings-
råd, Dramatikeruddannelsen, Erhvervsskolernes Elevorgani-
sation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, For-
eningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-
kurser, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum – Social-
demokratiske Studerende, FTF, GTS - Godkendt Teknolo-
gisk Service, Gymnasiernes bestyrelsesforening, Gymnasie-
skolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorfor-
ening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/kommunal,
HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Dan-
mark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Stu-
derendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer
(KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns
Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug og
Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelforenin-
gen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes
Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navi-
gationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes
forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Ny-
borg Søfartsskole, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektor-
kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rek-
torkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for
de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Re-
præsentanter for forstanderne for de maritime institutioner,
Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner,
Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkon-
servatorium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslut-
ningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforsknin-
gens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skip-
perskole, Skoleskibet Georg Stage, Skuespillerskolen ved
8
Aarhus Teater, Statens Teaterskole, Studievalg Fyn, Studie-
valg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studie-
valg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjyl-
land, Studievalg Østjylland, SU-rådet, Svendborg Søfarts-
skole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole,
Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammen-
slutning, Søfartens Ledere, Tekniq, Teknisk Landsforbund,
Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime
uddannelser, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole
og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det som noget nyt at
give universiteterne mulighed for at kunne udbyde ekstra
uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er opta-
get på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Som det
fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddan-
nelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbevi-
set, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på ek-
samensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter
har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede
studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke
talentindsatsen på universiteterne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det som noget nyt at
give universiteterne mulighed for at tilbyde enkeltfag fra ek-
sisterende bacheloruddannelser til talentfulde elever på de
gymnasiale uddannelser. Dette initiativ er kun tiltænkt de få
udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en bachelorud-
dannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres
ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på
den pågældende eller beslægtede bacheloruddannelse ved
dette universitet eller et andet universitet skal der ske meri-
toverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt. Det universitet,
der giver merit for enkeltfaget, modtager det fulde taxame-
tertilskud, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.
For de universiteter, der ønsker at gøre brug af mulighe-
den for at tilbyde tidlig studiestart for elever på de gymnasi-
ale uddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse,
praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde
med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever
på de gymnasiale uddannelser kan i dag få merit for under-
visning i kernestof i gymnasiet for fag gennemført på vide-
regående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig
kan komme til prøve i kernestoffet i gymnasiet.
Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannel-
sesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 8, stk. 2, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler
om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har
deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed
for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse stude-
rende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra
de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det
forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den
færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbin-
delse med gennemførelsen af sin uddannelse.
Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannel-
sesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til
en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende.
Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennem-
fører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennem-
fører deres bachelor- eller kandidatuddannelse inden for dis-
se uddannelsers normerede studietid, jf. universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 1-2. Det kan i den forbindelse bemærkes, at uni-
versiteterne allerede i dag kan tilbyde talentfulde studeren-
de, at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på korte-
re tid end normeret tid.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1, 3.2 og 3.3.
Til nr. 3
Med bestemmelsen præciseres, at universitetets udbud af
ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter lovforslaget
ikke er omfattet af universitetslovens § 19, stk. 1. Det vil si-
9
ge, at universitetet ikke modtager tilskud fra staten til disse
aktiviteter.
Til nr. 4
Det foreslås, at universitetet inden for sine nuværende ta-
xameterbevillinger fuldt ud selv finansierer initiativerne, for
så vidt angår danske borgere samt EU-/EØS-borgere, der
skal ligestilles med danske borgere. Det betyder, at universi-
tetet hverken modtager tilskud fra staten eller må opkræve
deltagerbetaling til de nævnte aktiviteter fra disse borgere,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 9.
Forslaget indebærer, at universiteterne får større frihed til
at disponere over deres midler, idet de vil kunne afholde ud-
gifter for f.eks. ekstra ECTS-point til deres talentfulde stu-
derende – mod i dag, hvor de kun må afholde uddannelses-
aktiviteter svarende til uddannelsens normering i ECTS-
point, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-2.
Som udgangspunkt bliver det op til det enkelte universitet
at bestemme, hvordan de vil udfolde og anvende mulighe-
den for ekstra ECTS-point i tilknytning til talentforløb, en-
ten i form af ekstra fag eller af ekstra studiebelastning på et
fag. Forløbene kan f.eks. tilrettelægges som
– enkeltfag fra eksisterende uddannelser,
– særlige tilrettelagte forløb med ekstra studiebelastning,
eller
– at flere institutioner i fællesskab kan tilrettelægge og ud-
byde et talentforløb.
Universiteternes merudgift til afholdelse af de ekstra
ECTS-point vil variere alt efter, hvordan det tilrettelægges.
Et intensivt talentforløb kan f.eks. indebære øget kontakt til
virksomheder eller øget pensum på et mere avanceret ni-
veau, hvilket stiller krav til universiteternes tilrettelæggelse
af talentforløbet. Ligesom f.eks. deltagelse i et udviklings-
projekt kan indebære ekstra kontakt til vejledere eller for-
skere.
Med lovforslaget lægges endvidere op til, at universiteter-
ne modtager taxametertilskud, når en studerende, der har
gennemført et enkeltfag som led i en tidlig studiestart, efter-
følgende optages på en bacheloruddannelse og får faget ind-
meriteret. Det bemærkes, at tilskuddet gives til det universi-
tet, der giver meritten, uanset om den studerende har gen-
nemført og bestået enkeltfaget ved dette universitet eller et
andet universitet.
Eftersom universiteterne i første omgang skal afholde ud-
giften for tidlig studiestarts-aktiviteten, skal universiteterne
som i forslaget om ekstra ECTS-point have større frihed til
at disponere deres midler i form af mulighed for uden taxa-
metertilskud og uden deltagerbetaling at udbyde undervis-
ning til elever fra ungdomsuddannelser, der indskrives som
”tidlige studiestartere”.
Modellen kan indebære merudgifter for universiteterne i
det omfang, at det pågældende fag ikke efterfølgende ind-
meriteres ved det pågældende universitet. Merudgiften for
universiteterne vil variere alt efter, hvordan aktiviteten ve-
drørende "tidlig-studiestarts-fag" tilrettelægges, herunder
om der indgår brug af laboratorieudstyr, omfanget af indivi-
duel vejledning m.v.
Forslaget kan være forbundet med en mindre meradmini-
stration for universiteterne i form af ovennævnte særskilte
indberetninger. Udgiften hertil afholdes af universiteterne
inden for eksisterende bevillinger.
Finansieringsmodellen indebærer, at universiteterne har et
økonomisk incitament til at målrette ordningen mod elever,
som – de forventer – har en interesse i efterfølgende at søge
om optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås
indsat et nyt stykke i § 19.
Til nr. 6
Da modellen vil kræve særskilt indberetning af de indme-
riterede "tidlig-studiestarts-fag", fordi merit for tidligere be-
ståede fag i andre sammenhænge ikke udløser taxameterbe-
villing, foreslås det, at ministeren får mulighed for at fast-
sætte regler herfor. Reglerne vil blive indsat i bekendtgørel-
sen om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.
Til nr. 7
Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og
de ændringer der følger af dette lovforslags § 1, nr. 3-6,
samt de ændringer om finansiering af international studen-
termobilitet, der følger af § 1, nr. 3 og 4, i lovforslag nr. L
118, som blev fremsat den 29. januar 2014, og som forven-
tes at træde i kraft den 1. juni 2014, og de ændringer, der
følger af studiefremdriftsreformen vedrørende supplering,
som blev vedtaget ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, og som
først træder i kraft den 1. september 2014. Sammenskrivnin-
gen træder derfor først i kraft den 1. september 2014, jf. det-
te lovforslags § 7, stk. 2. Der er ikke med sammenskrivnin-
gen tiltænkt en ændring af gældende ret.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres, hvil-
ke typer af aktiviteter der ydes tilskud til, jf. L 125, Folke-
tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2828.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres,
hvorledes tilskud til uddannelse fastsættes, jf. L 140, Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 4641. Tilskud ydes ale-
ne til universiteternes udbud af godkendte uddannelser efter
§ 4, stk. 1, nr. 1-2, og § 5.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 videreføres, at
universitetet inden for sine nuværende taxameterbevillinger
fuldt ud selv finansierer suppleringsaktiviteten, for så vidt
angår danske borgere samt EU/EØS-borgere, der skal lige-
stilles med danske borgere, jf. L 226, Folketingstidende
2012-13, tillæg A, side 17. Det betyder, at universitetet
hverken modtager tilskud fra staten eller må opkræve delta-
gerbetaling til suppleringsaktiviteten fra disse borgere. Det
er forventningen, at universitetet kun undtagelsesvis vil op-
tage bachelorer eller professionsbachelorer på en kandidat-
uddannelse og samtidig stille krav om, at der skal suppleres,
og som følge heraf vil aktiviteten blive meget begrænset.
10
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 videreføres den
ændring, som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 4. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fremgår det fort-
sat af loven, at tilskudsregler for statstilskudsfinansierede
selvejende institutioner er fastsat i bevillingstypen »statsfi-
nansieret selvejende institution« i budgetvejledningen, jf. L
143, Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, side
26.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fremgår det fort-
sat af loven, at rammerne for tilskuddet til universitetets
forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver,
som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige fi-
nanslove, og det konkrete tilskud fremgår af ministerens til-
skudsbrev til universitetet, jf. L 140, Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 4641.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fremgår det fort-
sat af loven, at det efter forhandling med finansministeren er
muligt at reducere omfanget af universitetets pligt til at føl-
ge de generelle budget- og bevillingsregler, jf. L 125, Folke-
tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2828. Eventuelle for-
slag om fravigelser af Finansministeriets Budgetvejledning
vil i givet fald blive forelagt for Finansudvalget.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 videreføres
hjemmelen til, at ministeren kan bestemme, hvilke studeren-
de, herunder hvilke udenlandske studerende, der kan udløse
tilskud efter stk. 1, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, til-
læg A, side 2828.
Hvis det følger af EU-retten, konventioner eller aftaler, at
en udenlandsk studerende ikke selv skal betale for uddannel-
sen i Danmark, jf. § 26 om deltagerbetaling, udløses der til-
skud.
Udlændinge omfattet af udlændingelovens § 9 m og ud-
lændingebekendtgørelsen, hvorefter udlændinge kan gives
midlertidig opholdstilladelse for højst et år ad gangen til del-
tagelse i en videregående uddannelse, vil ikke udløse til-
skud, medmindre dette følger af EU-retten, konventioner el-
ler aftaler, som nævnt ovenfor. Ministeren kan dog bestem-
me, at udenlandske studerende, som et universitet indskriver
som led i en gensidig udvekslingsaftale med et udenlandsk
universitet, altid kan udløse tilskud, hvis der er balance i ud-
vekslingen. Ministeren kan også i andre tilfælde, hvor det
måtte vise sig ønskeligt, fastsætte regler om, at udenlandske
studerende ikke udløser tilskud.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 videreføres det,
at ministeren kan fastsætte myndighedskrav til universitetets
studieadministrative systemer, jf. L 125, Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 2829. Kravene retter sig mod univer-
sitetets studieadministrative edb-systemer og deres studiead-
ministrative forvaltning.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 10 videreføres reg-
lerne om en friplads- og stipendieordning til hele eller dele
af en bachelor- eller kandidatuddannelse for visse udenland-
ske studerende, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. sam-
ling), tillæg A, side 1748. Formålet med ordningen var op-
rindeligt at tiltrække højt kvalificerede udenlandske stude-
rende, der har en afsluttet uddannelse svarende til en dansk
bacheloruddannelse, til universiteternes kandidatuddannel-
ser. Med L 147, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side
4502, blev friplads- og stipendieordningen imidlertid gjort
mere fleksibel og blev samtidig udvidet til også at omfatte
universiteternes bacheloruddannelser.
Rammen for ordningen fastsættes på de årlige finanslove,
herunder stipendiets maksimale størrelse. Ordningen admi-
nistreres decentralt inden for en centralt fastsat økonomisk
ramme, der er øremærket til fripladser og stipendier. Univer-
sitetet kan ved sin tilrettelæggelse af ordningen herved få
optimal mulighed for at anvende fripladserne og stipendier-
ne til at skabe mulighed for at opbygge strategiske alliancer
med udenlandske universiteter og herved fastholde universi-
tetets internationale konkurrenceposition og høje kvalitetsni-
veau.
Universitetet tildeler fripladser og stipendier til de fagligt
bedst kvalificerede udenlandske ansøgere til uddannelser in-
den for universitetets fagområder. Det er universitetets be-
styrelse, der fastlægger, inden for hvilke fagområder der
skal tildeles fripladser og stipendier.
Det er en forudsætning, at de udenlandske studerende un-
der ordningen opfylder adgangs- og optagelseskravene til
den pågældende uddannelse. Efter optagelsen på universite-
tet følger de udenlandske studerende universitetslovens reg-
ler og de bekendtgørelser, som er fastsat i medfør heraf samt
universitetets egne regler. Disse studerende har således sam-
me rettigheder, herunder klageadgang, som andre studeren-
de, der er optaget og indskrevet på universitetsuddannelser
efter de almindelige regler herom.
Universitetet kan alene eller i samarbejde med andre uni-
versiteter markedsføre friplads- og stipendieordningen.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 11 kan ministeren
fortsat fastsætte regler blandt andet om principper og proce-
durer for universitetets tildeling af fripladser og stipendier,
udbetalingsform, betingelser og procedure for ophør af fri-
plads og stipendium og tilbagekaldelse af tilsagn om friplads
og stipendium, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. sam-
ling), tillæg A, side 1748, som justeret ved L 147, Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 4503. Reglerne kan
f.eks. omfatte krav til form og fremgangsmåde ved indgivel-
se af ansøgning og krav til universitetets behandling af an-
søgningerne m.v.
Reglerne vil også omfatte bestemmelser om udvælgelses-
kriterier for at sikre, at universitetet vælger de fagligt bedst
kvalificerede udenlandske studerende til fripladser og sti-
pendier.
Ministeren kan anvende bestemmelsen til at begrænse mo-
dellen til kun at omfatte kandidatuddannelser, hvis ordnin-
gen medfører et kvalitetsmæssigt fald eller giver uhensigts-
mæssige søgningsmønstre.
Det er ikke hensigten, at ordningen kan anvendes i forhold
til ph.d.-studerende. Der er imidlertid ikke noget til hinder
for, at universiteterne, hvis ansøgeren i øvrigt er kvalificeret,
anvender muligheden for at tildele friplads til studerende,
11
der er ph.d.-studerende efter den såkaldte 4+4- og 3+5-ord-
ning, for så vidt angår indskrivning på kandidatuddannelsen.
Ophør af friplads og stipendium vil kunne ske, hvis den
studerende ikke længere er studieaktiv. For så vidt angår
kravet til studieaktivitet, vil det svare til det, der gælder, her-
under om ophør af indskrivning, for danske studerende. Til-
bagekaldelse af et tilsagn om friplads og stipendium vil ale-
ne kunne ske, hvis tilsagnet er givet på urigtigt grundlag.
Universiteterne prioriterer selv, hvordan de – inden for
den centralt fastsatte økonomiske ramme – tildeler fripladser
og stipendier til de bedst kvalificerede ansøgere. Derfor fast-
sættes der ikke længere centralt regler om udmålingen af fri-
pladser og stipendier.
De optagne studerende kan fortsat tildeles hele fripladser
med fuldt stipendium. Derudover kan universiteterne vælge
at tildele delvise fripladser samt vælge, om studerende, der
er tildelt delvise eller hele fripladser, skal tildeles fuldt sti-
pendium, delvist stipendium eller slet intet stipendium.
Afvejningen af, om den enkelte skal modtage hel eller del-
vis friplads og fuldt, delvist eller intet stipendium, skal ske
ud fra saglige kvalitative kriterier. Universiteterne tildeler
fripladser og stipendier til de studerende, som ud fra et bredt
sagligt skøn, der især skal omfatte faglige kriterier, må anses
for at være de bedst kvalificerede ansøgere. Det er universi-
teternes bestyrelser, der fastlægger, inden for hvilke fagom-
råder der kan tildeles fripladser og stipendier. Der skal sik-
res et åbent udbud.
Endvidere har ministeren fastsat nærmere regler om, at
studerende, der er berettiget til at modtage stipendium efter
reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte, ikke kan modta-
ge stipendium efter friplads- og stipendieordningen.
Endelig har ministeren fastsat regler om, at stipendier ale-
ne kan tildeles udenlandske studerende, der hverken efter
EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og afta-
ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med
danske studerende, for så vidt angår adgang til gratis uddan-
nelse. Ligesom ministeren har fastsat regler om, at stipendi-
er ikke kan tildeles udenlandske studerende, der er udvekslet
med danske studerende efter aftale mellem universitetet og
et eller flere universiteter i udlandet, eller som er meddelt
tidsubegrænset eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
henblik på varigt ophold i Danmark. Ministeren har tilsva-
rende fastsat regler om, at stipendier ikke kan tildeles til
udenlandske studerende, der har fået tildelt et Erasmus
Mundus-studiestipendium.
Ministeren tager højde for, at friplads- og stipendieordnin-
gen skal være enkel og let at administrere for universiteter-
ne.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 12 videreføres den
ændring, som forslået i dette lovforslags § 1, nr. 6. Der hen-
vises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås
indsat et nyt stykke i § 19.
Til nr. 9
Med bestemmelsen foreslås, at universitetet ikke må op-
kræve deltagerbetaling for danske studerendes deltagelse i
de ekstra uddannelsesaktiviteter og i enkeltfag, selv om uni-
versitetet ikke modtager tilskud for disse aktiviteter, jf. for-
slagets § 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for udenlandske stude-
rende, hvis de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav
på ligestilling med danske studerende, for så vidt angår krav
om deltagerbetaling.
Samtidig foreslås det, at universitetet skal opkræve fuld
deltagerbetaling for øvrige udenlandske studerende til de
nævnte aktiviteter. Dette medfører, at der skal foretages æn-
dring af bekendtgørelsen om tilskud og revision m.v. ved
universiteterne.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås
indsat et nyt stykke i § 19, og i § 1, nr. 9, hvor der foreslås
indsat et nyt stykke i § 26.
Til nr. 11
Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og
de ændringer der følger af dette lovforslags § 1, nr. 8-10,
samt de ændringer om finansiering af international studen-
termobilitet, der følger af § 1, nr. 6-8, i lovforslag nr. L 118,
som blev fremsat den 29. januar 2014, og som forventes at
træde i kraft den 1. juni 2014, og de ændringer, der følger af
studiefremdriftsreformen vedrørende supplering, som blev
vedtaget ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, og som først træder
i kraft den 1. september 2014. Sammenskrivningen træder
derfor først i kraft den 1. september 2014, jf. dette lovfor-
slags § 7, stk. 2. Der er ikke med sammenskrivningen til-
tænkt en ændring af gældende ret.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres § 26,
stk. 1, som affattet ved lov nr. 403 af 28. maj 2003, hvor der
skete en teknisk inkorporering af centrale bestemmelser fra
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., der er nødvendige for universitetets opgavevaretagelse
i forbindelse med udbud af forskningsbaserede uddannelses-
aktiviteter i form af deltidsuddannelser, jf. L 125, Folke-
tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2830.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er det fastholdt,
at universitetet skal opkræve fuld deltagerbetaling for stude-
rende, der ikke udløser taxametertilskud efter regler fastsat i
medfør af universitetsloven, eller som ikke har fået tildelt en
friplads, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling),
tillæg A, side 1749, som justeret ved L 147, Folketingstiden-
de 2008-09, tillæg A, side 4503. Den fulde deltagerbetaling
skal således ikke opkræves for studerende, der har fået til-
delt fripladser, uanset om der er tale om bachelor-, kandi-
dat-, master- eller anden deltidsuddannelse. Formålet her-
med er at sikre, at universiteterne ikke anvender deres ordi-
nære midler (forskning, bygning og uddannelse) til at dække
udgiften for studerende, der optages, men som ikke udløser
taxametertilskud. Universiteterne skal dog fortsat opkræve
12
deltagerbetaling, i det omfang der ikke ydes tilskud eller ik-
ke er givet fuld friplads.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 videreføres, at
universitetet skal opkræve fuld deltagerbetaling til supple-
ringsaktiviteten fra udenlandske studerende fra tredjelande,
dvs. udenlandske studerende, der hverken efter EU-retten,
herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som
Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske
studerende, for så vidt angår gratis uddannelse, jf. L 226,
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, side 17. Samtidig fast-
lægger bestemmelsen, at universitetet selv afholder udgiften
til denne aktivitet for danske studerende samt for øvrige
udenlandske studerende, hvilket vil sige, at universitetet ik-
ke må opkræve deltagerbetaling fra disse studerende.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 videreføres den
ændring, som er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 9. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 videreføres den i
L 118, Folketingstidende 2013-14, tillæg A, side 8, foreslåe-
de bestemmelse om, at den indgående internationale studen-
termobilitet skal foregå inden for rammerne af en aftale om
udveksling m.v., hvis universitetet skal kunne anvende sine
midler til finansiering af indgående udvekslingsstuderende
optaget på universiteter i udlandet, der tager dele af deres
uddannelse på et dansk universitet i Danmark efter § 19 a,
stk. 5. Efter bestemmelsen skal universiteterne opkræve be-
taling for undervisning m.v. under deltidsuddannelse, i det
omfang indgående udvekslingsstuderende optaget på uden-
landske universiteter, der tager dele af deres uddannelse i
Danmark, ikke er omfattet af en aftale om udveksling m.v.,
og hvor universitetet ikke har hjemmel til at anvende egne
midler til finansieringen af disse studerende, jf. § 19 a, stk.
5. For danske borgere samt udenlandske borgere, der har
krav på ligestilling med danske borgere, opkræves delvis be-
taling i henhold til § 26, stk. 1. For øvrige udenlandske bor-
gere opkræves fuld betaling i henhold til § 26, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 videreføres § 26,
stk. 3, som affattet ved lov nr. 403 af 28. maj 2003, hvor der
skete en teknisk inkorporering af centrale bestemmelser fra
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., der er nødvendige for universitetets opgavevaretagelse
i forbindelse med udbud af forskningsbaserede uddannelses-
aktiviteter i form af deltidsuddannelser, jf. L 125, Folke-
tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2830.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 opretholdes gæl-
dende ret om, at deltagerbetaling sammen med et eventuelt
tilskud i forbindelse med deltidsuddannelse ikke må oversti-
ge omkostningerne, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2.
samling), tillæg A, side 1749. Med L 147, Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 4503, blev friplads- og stipendieord-
ningen gjort mere fleksibel og blev samtidig udvidet til også
at omfatte universiteternes bacheloruddannelser. Ligesom
gældende ret opretholdes, for så vidt angår selvstuderendes
deltagerbetaling, jf. stk. 6. Selvstuderende skal således sta-
dig betale fuldt ud for deltagelse i prøver og anden bedøm-
melse, som indgår i eksamen.
Deltagerbetalingen for delvise fripladser skal udgøre dif-
ferencen mellem værdien af den delvise friplads og det til
enhver tid gældende uddannelsestaxameter for den pågæl-
dende uddannelse, som dette fremgår af de årlige finanslove.
Værdien af den delvise friplads opgøres som en andel af ta-
xametertilskuddet for den pågældende uddannelse.
Endelig har universitetet mulighed for at fastsætte en del-
tagerbetaling, der ligger over de gennemsnitlige omkostnin-
ger for studerende, som ikke udløser taxametertilskud. Dette
giver universitetet den fornødne frihed til at drive kommer-
cielle uddannelsesaktiviteter på det globale uddannelsesmar-
ked i form af salg af uddannelser til udenlandske studerende.
Det optjente overskud ved disse aktiviteter kan anvendes til
at finansiere egne fripladser og stipendier.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastholdes uni-
versitetets mulighed for at få dækket administrative omkost-
ninger, der er forbundet med at behandle ansøgninger om
optagelse til en universitetsuddannelse, jf. L 140, Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 4642. I den forbindelse
skal universitetet gennemgå en række dokumenter, herunder
eksamensbeviser m.m., der dokumenterer, om ansøgeren op-
fylder de faglige adgangskrav samt eventuelle sprogkrav,
der er fastsat for den pågældende uddannelse. Det er for-
ventningen, at et depositum vil afholde nogen af de åbenlyst
ukvalificerede fra at ansøge om en studieplads.
Efter bestemmelsen skal et depositum, som universitetet
opkræver for behandling af en ansøgning om optagelse, kun
betales tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddan-
nelsen. Formålet med depositummet er blandt andet ad-
færdsregulering, idet det må forventes, at et depositum for
ansøgning om optagelse vil afholde nogen af de åbenlyst
ukvalificerede fra at ansøge om studieplads, og derfor vil de
ansøgere, som ikke bliver optaget på uddannelsen, ej heller
modtage tilbagebetaling.
Bestemmelsen omfatter kun visse udenlandske ansøgere
fra tredjelande, dvs. udenlandske ansøgere, der hverken efter
EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og afta-
ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med
danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøgning om opta-
gelse til en uddannelse. Det vil ændre sig over tid, hvilke
udenlandske ansøgere der er omfattet af bestemmelsen, da
dette afhænger af de aftaler og konventioner, som Danmark
indgår på området.
Universitetet skal ikke opkræve depositum fra ansøgere,
der er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem
universitetet og et eller flere universiteter i udlandet, hvis af-
talen forudsætter et gensidigt gratisprincip. Det er frivilligt
for det enkelte universitet, om universitetet vil anvende mu-
ligheden for at opkræve depositum, men hvis universitetet
beslutter at opkræve et depositum, skal det omfatte alle an-
søgere fra tredjelande, medmindre der er tale om en udveks-
lingsaftale, som forudsætter et gensidigt gratisprincip, eller
ansøgeren har krav på ligestilling med danske ansøgere efter
EU-retten m.v.
Depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækn-
ing for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehand-
13
lingen, og således, at der tilstræbes balance over en 4-årig
periode, jf. Finansministeriets budgetvejledning. Ved fast-
sættelsen af depositummet skal der tages højde for, at det
skal tilbagebetales, hvis ansøgeren bliver optaget på den an-
søgte uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 fastholdes uni-
versitetets mulighed for at få dækket de administrative om-
kostninger, der er forbundet med at afholde en faglig kvalifi-
kationsprøve og en sprogprøve i engelsk eller et andet frem-
medsprog, som kan verificere ansøgernes faglige niveau og
afsløre svindel med eksamensdokumenter, inden universite-
tet træffer beslutning om optagelse, jf. L 140, Folketingsti-
dende 2006-07, tillæg A, side 4642.
I modsætning til depositummet efter § 26, stk. 8, betales
de gebyrer, universitetet opkræver for at afholde en særligt
tilrettelagt faglig kvalifikationsprøve og sprogprøve, ikke
tilbage. Det gælder uanset, om ansøgeren bliver optaget på
uddannelsen eller ej.
Bestemmelsen omfatter kun visse udenlandske ansøgere
fra tredjelande, dvs. udenlandske ansøgere, der hverken efter
EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og afta-
ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med
danske ansøgere. Det vil ændre sig over tid, hvilke uden-
landske ansøgere der er omfattet af bestemmelsen, da dette
afhænger af de aftaler og konventioner, som Danmark ind-
går på området.
Det er frivilligt for det enkelte universitet, om universite-
tet vil anvende muligheden for at opkræve gebyr, men hvis
universitetet beslutter at opkræve et gebyr, skal gebyret om-
fatte alle ansøgere fra tredjelande, som ikke har krav på lige-
stilling med danske ansøgere efter EU-retten m.v. Gebyret
fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med sagsbehandlingen, og således,
at der tilstræbes balance over en 4-årig periode, jf. Finans-
ministeriets budgetvejledning.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 10 videreføres den
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler
om beregningsgrundlaget, jf. L 114, Folketingtidende
2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1749.
Til § 2
Til nr. 1
Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt at give in-
stitutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannel-
sesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en
erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Som
det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra ud-
dannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamens-
beviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på
eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter
har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede
studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke
talentindsatsen på institutionerne.
Institutionerne kan efter reglerne i lov om åben uddannel-
se tilbyde enkeltfag fra eksisterende erhvervsakademi- eller
professionsbacheloruddannelser til talentfulde elever fra
ungdomsuddannelser. Institutionerne modtager ikke taxame-
tertilskud for disse aktiviteter, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1.
Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mu-
lighed for at tage fag på en erhvervsakademi- eller professi-
onsbacheloruddannelse uden deltagerbetaling, mens de gen-
nemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt sene-
re optagelse på den pågældende eller beslægtede uddannelse
skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt.
Institutioner, der giver merit for enkeltfaget, vil modtage
fuldt taxametertilskud for det beståede enkeltfag, uanset om
faget er bestået ved denne institution eller en anden instituti-
on. Ministeren fastsætter nærmere regler i medfør af be-
stemmelsen i § 32, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser.
For de erhvervsakademier og professionshøjskoler, der
ønsker at gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig stu-
diestart for elever på ungdomsuddannelser, skal formidling,
rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af ini-
tiativet ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner. Elever på ungdomsuddannelser kan i dag
få merit for undervisning i kernestof for fag gennemført på
videregående uddannelsesniveau, dog således at eleven sta-
dig kan komme til prøve i kernestoffet på ungdomsuddan-
nelsen.
Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannel-
sesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 22, stk. 1, nr. 7,
jf. dette lovforslags § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriteri-
er for udvælgelse af talentfulde studerende. Disse kriterier
vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger
studerende til talentforløb.
Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler
om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har
deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed
for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse stude-
rende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra
de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det
forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den
færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbin-
delse med gennemførelsen af sin uddannelse.
Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannel-
sesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til
en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende.
Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennem-
fører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennem-
fører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannel-
sers normerede studietid. Det kan i den forbindelse bemær-
kes, at institutionerne allerede i dag kan tilbyde studerende,
at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på kortere
tid end normeret tid.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1, 3.2 og 3.3.
Til § 3
14
Til nr. 1
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det som noget nyt at
give institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra ud-
dannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget
på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Som det frem-
går af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddannel-
sesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset,
2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksa-
mensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har
til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede stu-
derende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke ta-
lentindsatsen på institutionerne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det som noget nyt at
give institutionerne mulighed for at tilbyde enkeltfag fra ek-
sisterende bacheloruddannelser til talentfulde elever på de
gymnasiale uddannelser. Dette initiativ er kun tiltænkt de få
udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en bachelorud-
dannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres
ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på
den pågældende eller beslægtede bacheloruddannelse skal
der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt.
For de institutioner, der ønsker at gøre brug af muligheden
for at tilbyde tidlig studiestart for elever på de gymnasiale
uddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse, prak-
tisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med
de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på de
gymnasiale uddannelser kan i dag få merit for undervisning
i kernestof i gymnasiet for fag gennemført på videregående
uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme
til prøve i kernestoffet i gymnasiet.
Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannel-
sesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 7
og 8, jf. dette lovforslags § 3, nr. 2.
Til nr. 2
Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriteri-
er for udvælgelse af talentfulde studerende. Disse kriterier
vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger
studerende til talentforløb. Med ændringen bliver det muligt
at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning.
Studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter,
skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksa-
mensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbe-
vis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre
studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver ty-
deligt for aftagerne, at den færdiguddannede har gjort en
ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af
sin uddannelse.
Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannel-
sesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til
en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende.
Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennem-
fører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennem-
fører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannel-
sers normerede studietid. Det kan i den forbindelse bemær-
kes, at institutionerne allerede i dag kan tilbyde studerende,
at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på kortere
tid end normeret tid.
Ministeren vil i øvrigt fastsætte regler om udbud af enkelt-
fag til elever i ungdomsuddannelser. Der vil ligesom for de
ordinære studerende være tale om elever, der lever op til de
nærmere fastsatte kriterier for talentfulde elever.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1, 3.2 og 3.3.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, er en konsekvens
af ændringen i dette lovforslags § 3, nr. 4. Der indsættes så-
ledes en henvisning til den foreslåede bestemmelse, se be-
mærkninger nedenfor.
Til nr. 4
Ministeren har i dag mulighed for at fastsætte regler om,
at uddannelsesinstitutionerne kan opkræve deltagerbetaling
og gebyrer i forbindelse med studerendes deltagelse i enkelt-
fag m.m., jf. lovens § 13, stk. 2. Med ændringen foreslås
det, at det skal være gratis for elever ved ungdomsuddannel-
serne samt for allerede indskrevne studerende, at deltage i
ekstra uddannelsesaktiviteter m.m. som tilbydes til særligt
talentfulde elever og studerende. Institutionerne afholder
selv udgiften til denne aktivitet, hvilket vil sige, at institutio-
nen ikke må opkræve deltagerbetaling fra disse studerende
og elever. Det vil være op til institutionerne at vurdere,
hvorvidt de ønsker at udbyde sådanne aktiviteter, men hvis
de udbydes, er det uden deltagerbetaling og gebyrer.
Institutionernes bevillinger på de årlige finanslove, jf. lo-
vens § 13, stk. 1, reguleres således ikke som følge af sådan-
ne ekstra uddannelsesaktiviteter.
Til § 4
Til nr. 1
Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt at give in-
stitutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannel-
sesaktiviteter til talentfulde studerende og elever, der er op-
taget på en maritim uddannelse. De maritime uddannelser
omfatter både uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau
og på videregående niveau. Lovforslagets bestemmelser om
ungdomsuddannelser omfatter både de maritime ungdoms-
uddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan
ekstra uddannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på ek-
samensbeviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktivi-
teter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse
aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest
motiverede studerende og elever, og samtidig bidrager akti-
viteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.
Institutionerne kan tilbyde ekstra uddannelsesaktiviteter
fra eksisterende maritime uddannelser til talentfulde elever
fra ungdomsuddannelser. Institutionerne modtager ikke ta-
xametertilskud for disse aktiviteter.
Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mu-
lighed for at tage fag på en maritim uddannelse uden delta-
15
gerbetaling, mens de gennemfører deres ungdomsuddannel-
se. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende el-
ler beslægtede uddannelse skal der ske meritoverførsel, hvis
reglerne herfor er opfyldt. Institutioner, der giver merit for
aktiviteten, vil modtage fuldt taxametertilskud for det be-
ståede fag, uanset om faget er bestået ved denne institution
eller en anden institution. Ministeren fastsætter nærmere
regler i medfør af bestemmelsen i lovens § 7, stk. 5. For de
maritime uddannelsesinstitutioner, der ønsker at gøre brug
af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart for elever på
ungdomsuddannelser, skal formidling, rekruttering, udvæl-
gelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samar-
bejde med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Elever på ungdomsuddannelser kan i dag få merit for under-
visning i kernestof på ungdomsuddannelsen for fag gennem-
ført på videregående uddannelsesniveau, dog således at ele-
ven stadig kan komme til prøve i kernestoffet på ungdoms-
uddannelsen.
Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannel-
sesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i dette lovforslags §
4, nr. 3.
Til nr. 2
Da der indsættes et nyt nummer i § 12, stk. 1, foreslås det
at ændre det nuværende punktum til et komma. Se bemærk-
ningerne til dette lovforslags § 4, nr. 3.
Til nr. 3
Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriteri-
er for udvælgelse af talentfulde studerende og elever. Disse
kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne ud-
vælger studerende og elever til talentforløb.
Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler
om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har
deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed
for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse stude-
rende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra
de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det
forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den
færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbin-
delse med gennemførelsen af sin uddannelse.
Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannel-
sesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til
en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende og
elever. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende og
eleverne gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at
de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for
disse uddannelsers normerede studietid.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1, 3.2 og 3.3.
Til § 5
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren fastsætte
nærmere regler om, at der ikke ydes statstilskud til enkelt-
fag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddan-
nelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdoms-
uddannelse. Ministeren vil fastsætte regler om, at institutio-
nerne først kan modtage taxametertilskud, når en studeren-
de, der har gennemført et "tidlig-studiestarts-fag", efterføl-
gende optages på en ordinær uddannelse og skal have faget
indmeriteret i uddannelsen.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de ændring i dette lovforslags § 5, nr. 3, hvor der foreslås
indsat et stk. 9 i § 8, som er en undtagelse til § 8, stk. 1.
Til nr. 3
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren fastsætte
nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionen ikke må op-
kræve deltagerbetaling for undervisning inkl. prøver og an-
den bedømmelse for et enkeltfag, der indgår i en erhvervs-
rettet videregående heltidsuddannelse, hvis enkeltfaget gen-
nemføres af en talentfuld elev fra en ungdomsuddannelse.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en teknisk ændring, som følge af, at de æn-
dringer i universitetslovens §§ 19 og 26, som var medtaget i
lov nr. 898 af 4. juli 2013 nu er indeholdt i den nyaffattelse
af bestemmelserne, som foreslås med dette lovforslags § 1,
nr. 7 og 11.
Til § 7
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2014.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en konsekvens af
ændringerne i dette lovforslags § 6, nr. 1. Nyaffattelsen af
universitetslovens §§ 19 og 26 skal først træde i kraft den 1.
september 2014, som oprindeligt angivet i lov nr. 898 af 4.
juli 2013.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25.
marts 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 623 af 12. juni 2013
og § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter§ 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivi-
tet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-
eller kandidatuddannelse.
Stk. 2. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bachelor-
uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse,
herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4 og 5, om titler,
som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og op-
tagelse på uddannelse. Ministeren fastsætter nærmere regler
om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksami-
ner, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resulte-
re i en lavere karakter.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om tilmelding og fra-
melding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de
enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, herunder tilmelding af bachelorstuderende til fag og
prøver på kandidatuddannelse.
Stk. 3. (Udelades)
2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om ekstra uddannelses-
aktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, herunder om kriterier for udvælgelse
af studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktivitet,
samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres ud-
mærkelse og anerkendelse. Ministeren fastsætter desuden
regler om udbud af enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, herunder om
kriterier for udvælgelse af elever, der kan deltage i enkelt-
fag.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opga-
ver, som er henlagt til universitetet.
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »universitetet«: », jf. dog stk.
3«.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud
fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt
eventuelt afsluttede studieforløb.
4. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud
af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a. Det
universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse
på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for
enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset
om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller
et andet universitet.«
Stk. 3. (Udelades) Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om admini-
strationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder
om,
1) (Udelades)
2) (Udelades)
3) (Udelades)
4) (Udelades)
5) (Udelades)
5. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10« til: »stk.
11«.
6. I § 19 indsættes som stk. 13:
17
»Stk. 13. Ministeren fastsætter regler for tilskud til univer-
sitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 3.«
§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opga-
ver, som er henlagt til universitetet.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud
fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt
eventuelt afsluttede studieforløb.
Stk. 3. Tilskud til universitetets udbud af dele (valgfrie el-
ler obligatoriske) af godkendte uddannelser i udlandet alene
eller med et eller flere samarbejdsuniversiteter efter § 3 a, stk.
1, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstu-
derende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Dan-
mark. I de tilfælde, hvor der er krav om gensidig udveksling,
udløser de studerende optaget på det udenlandske universitet
tilskud for den del af uddannelsen, der gennemføres i Dan-
mark, hvis de er udvekslet med studerende optaget på det
danske universitet efter aftale mellem et dansk universitet og
et universitet i udlandet.
Stk. 4. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i udlandet efter § 3 a, stk. 2, ydes ud fra takster på de
årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddan-
nelsen, der gennemføres i Danmark.
Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens
regler for statsfinansierede selvejende institutioner.
Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet, fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansministe-
ren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes
virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herun-
der forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universi-
teternes budget- og bevillingsmæssige forhold.
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studeren-
de der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af
antal årsstuderende.
Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universite-
tet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til
studieadministrative systemer.
Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise friplad-
ser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles
med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendi-
um. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Dan-
mark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af
en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1, eller § 7. Ram-
men for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finans-
love. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent ef-
ter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipen-
dier efter reglerne i 1. og 2. pkt.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om admini-
strationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder
om,
7. § 19 affattes således:
Ȥ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opga-
ver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud
fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt
eventuelt afsluttede studieforløb.
Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud
af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5 a.
Stk. 4. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud
af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a. Det
universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse
på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for
enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset
om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller
et andet universitet.
Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens
regler for statsfinansierede selvejende institutioner.
Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet, fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansministe-
ren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes
virksomhed efter stk. 1 og 2, om udbetaling af tilskud, herun-
der forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universi-
teternes budget- og bevillingsmæssige forhold.
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studeren-
de der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af
antal årsstuderende.
Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universite-
tet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til
studieadministrative systemer.
Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise friplad-
ser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles
med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendi-
um. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Dan-
mark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af
en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1, eller § 7. Ram-
men for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finans-
love. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent ef-
ter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipen-
dier efter reglerne i 1. og 2. pkt.
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om admini-
strationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder
om,
1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser
og stipendium,
2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,
3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,
4) udbetaling af stipendium og
18
1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser
og stipendium,
2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,
3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,
4) udbetaling af stipendium og
5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende
studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og
stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt
grundlag.
5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende
studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og
stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt
grundlag.
Stk. 12. Ministeren fastsætter regler for tilskud til universi-
tetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 4.«
§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i
undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i
eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis til-
skud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for delta-
gelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der
indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det
omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivite-
ten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.
8. I § 26, stk. 2, ændres »stk. 1, 8 og 10« til: »stk. 1, 9 og 11«.
9. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannel-
sesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, til
danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på li-
gebehandling med danske borgere, mens universitetet opkræ-
ver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige uden-
landske borgere.«
Stk. 3. (Udelades) Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til
brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-3. Delta-
gerbetalingen efter stk. 1 og 3 må sammen med et eventuelt
tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen ef-
ter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved
tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, differencen mel-
lem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19,
stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbej-
delse af beregningsgrundlag.
10. I § 26, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-4«, i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt.,
ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«, og i stk. 4, 3. pkt., der
bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i
undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i
eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis til-
skud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for delta-
gelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der
indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det
omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivite-
ten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.
Stk. 3. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstude-
rende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen.
Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til
brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-3. Delta-
gerbetalingen efter stk. 1 og 3 må sammen med et eventuelt
tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen ef-
ter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved
11. § 26 affattes således:
»§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse
i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i
eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis til-
skud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for delta-
gelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der
indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det
omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivite-
ten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.
Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende ud-
dannelsesaktivitet til danske borgere og til udenlandske bor-
gere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens
universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne akti-
vitet til øvrige udenlandske borgere.
Stk. 4. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannel-
sesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, til
19
tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, differencen mel-
lem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19,
stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbej-
delse af beregningsgrundlag.
Stk. 5. Universitetet kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagel-
se på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke
er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere,
som bliver optaget på uddannelsen.
Stk. 6. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenland-
ske ansøgere for at afholde
1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren
opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddan-
nelsen, og
2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet frem-
medsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødven-
dige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på
engelsk eller et andet fremmedsprog.
danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på li-
gebehandling med danske borgere, men universitetet opkræ-
ver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige uden-
landske borgere.
Stk. 5. Universitetet skal opkræve betaling for indgående
studerende, der er optaget på udenlandske universiteter, og
som tager dele af deres uddannelse på det pågældende univer-
sitet i Danmark, og som ikke er omfattet af en aftale om ud-
veksling m.v. mellem det danske universitet og et universitet
i udlandet, jf. dog § 19 a, stk. 5.
Stk. 6. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstude-
rende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen.
Stk. 7. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til
brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-6. Delta-
gerbetalingen efter stk. 1 og 6 må sammen med et eventuelt
tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen ef-
ter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved
tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, differencen mel-
lem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19,
stk. 2.
Stk. 8. Universitetet kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagel-
se på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke
er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere,
som bliver optaget på uddannelsen.
Stk. 9. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenland-
ske ansøgere for at afholde
1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren
opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddan-
nelsen, og
2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet frem-
medsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødven-
dige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på
engelsk eller et andet fremmedsprog.
Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udar-
bejdelse af beregningsgrundlaget, jf. stk. 7.«
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 8. maj
2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og §
2 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivi-
tet til talentfulde studerende, der er optaget på en erhvervs-
akademi- eller professionsbacheloruddannelse.«
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter reg-
ler om uddannelserne, herunder om:
1) (Udelades)
2) (Udelades)
3) (Udelades)
20
4) (Udelades)
5) (Udelades)
6) (Udelades)
2. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der
kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, samt om
udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse
og anerkendelse.«
§ 3
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivi-
tet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-
eller kandidatuddannelse.
Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en bachelor-
uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
§ 10. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter reg-
ler om:
1) (Udelades)
2) (Udelades)
3) (Udelades)
4) (Udelades)
5) (Udelades)
6) (Udelades)
2. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:
»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der
kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 9 a, stk. 1,
samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres ud-
mærkelse og anerkendelse.
8) Regler om udbud af enkeltfag, herunder kriterier for ud-
vælgelse af elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 9 a, stk.
2.«
§ 13. Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de
årlige bevillingslove.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestem-
me, at en institution, der giver
1) efter- og videreuddannelse,
2) åben uddannelse,
3) uddannelse af visse udenlandske studerende,
4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finan-
sieres af eksterne midler, kan opkræve betaling for deltagelse
i undervisning og eksamen.
3. I § 13, stk. 2, ændres »eksamen« til: »eksamen, jf. dog stk.
3«.
Stk. 3. (Udelades) 4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Institutionerne kan ikke opkræve deltagerbetaling
eller gebyrer i forbindelse med talentfulde elevers deltagelse i
enkeltfag, jf. § 9 a, stk. 2.«
21
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 4
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 3. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet
til talentfulde studerende eller elever, der er optaget på en
maritim uddannelse, jf. § 2.
Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim
uddannelse, jf. § 2, til talentfulde elever på andre ungdoms-
uddannelser.«
§ 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan under iagt-
tagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte
regler om
1) (Udelades)
2) (Udelades)
3) (Udelades)
4) eksamens- og prøveordninger, herunder tilmelding til og
afmelding fra prøver, beskikkelse af censorer, samt vilkårene
for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført med
tilfredsstillende resultat.
2. I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres »resultat.« til: »resultat,«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende og
elever, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 3,
stk. 1, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påfø-
res udmærkelse og anerkendelse.
6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse
af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 3, stk.
2.«
§ 5
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 4. april 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisnings-
udgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til ad-
ministration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse
og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf.
dog stk. 2, stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9 samt § 4 om indtægts-
dækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis
dækning af udgifter til individuel kompetencevurdering i for-
bindelse med videregående uddannelser, når uddannelsen af-
kortes med minimum 15 pct. og ved udstedelse af eksamens-
bevis.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. (Udelades)
Stk. 6. (Udelades)
22
Stk. 7. (Udelades)
Stk. 8. (Udelades)
Stk. 9. (Udelades)
Stk. 10. (Udelades)
Stk. 11. (Udelades)
1. I § 6 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsret-
tede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres
af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for delta-
gelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf.
dog stk. 3. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der
er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse,
medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat,
at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to for-
søg. Uddannelsesinstitutionerne opkræver betaling for indivi-
duel kompetencevurdering med undtagelse af vurderingerne
efter § 6, stk. 3, og med undtagelse af vurderinger efter lov
om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt an-
går personer med uddannelse til og med erhvervsuddannel-
sesniveau, der deltager i individuel kompetencevurdering i
forbindelse med videregående uddannelse.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. (Udelades)
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. (Udelades)
Stk. 8. (Udelades)
2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 3«; »og stk. 9«.
3. I § 8 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for
enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltids-
uddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennemfø-
res af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«
§ 6
I lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetslo-
ven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk tilmel-
ding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse
af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre
rammer for merit ved studieophold på en anden institution el-
ler studieskift og bedre overgange mellem bachelor- og kan-
didatuddannelser m.v.) foretages følgende ændringer:
§ 1
23
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25.
marts 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 623 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. (Udelades)
2. (Udelades)
3. (Udelades)
4. (Udelades)
5. (Udelades)
6. I § 19, stk. 1, indsættes efter »universitetet«: », jf. dog
stk. 3«.
1. § 1, nr. 6-11, ophæves.
7. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud
af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5 a.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
8. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10« til: »stk.
11«.
9. I § 26, stk. 2, ændres »stk. 8 og 10« til: »stk. 9 og 11«.
10. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende ud-
dannelsesaktivitet til danske borgere og til udenlandske bor-
gere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens
universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne akti-
vitet til øvrige udenlandske borgere.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
11. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«, »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«, og »stk. 10« til: »stk.
11«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-3 og 6-11, og § 5 træder i kraft den
1. september 2014.
2. I § 6, stk. 2, udgår »og 6-11«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 7 og 11, træder i kraft den 1. september
2014.
24