Fremsat den 30. april 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE34

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L187/20131_L187_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. april 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
    ungdomsuddannelser m.v.
    (Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved videregående uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og
    afskæring af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning m.v.)
    Uddannelses- og Forskningsministeriet
    § 1
    I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober
    2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 899 af 4. juli 2013,
    foretages følgende ændringer:
    1. § 1, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 3. Retten til rabat ved køb af abonnementskort om-
    fatter måneder, hvor den studerende er indskrevet på og gen-
    nemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøt-
    te, jf. SU-lovens § 15.
    Stk. 4. Retten til rabat gælder ikke, når den studerende
    samtidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre reg-
    ler.«
    2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »Styrelsen for Statens Uddan-
    nelsesstøtte« til: »Styrelsen for Videregående Uddannelser«.
    3. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
    4. § 2, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om uddannelsesstedernes administrati-
    on af rabatordningen efter § 1.«
    5. . I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », jf.
    dog stk. 2«.
    6. I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder,
    hvor den studerende er indskrevet på og gennemgår uddan-
    nelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernun-
    dervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af
    undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervis-
    ning.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    7. I § 4 a indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om uddannelsesstedernes administrati-
    on, jf. stk. 1.«
    8. § 4 a affattes således:
    »§ 4 a. Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske
    særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der har
    ret til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med
    andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler
    efter en kilometersats, jf. dog stk. 2. Uddannelsesstedet træf-
    fer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gi-
    ves godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet og den stude-
    rendes bopæl.
    Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor
    den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse,
    der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervis-
    ning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af under-
    visningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.
    Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
    te nærmere regler om uddannelsesstedernes administration
    og om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder godtgørel-
    sens beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for
    godtgørelsen og udbetaling.«
    9. I § 5, nr. 2, 2. pkt., og § 5, nr. 3, 2. pkt., indsættes efter
    »undtages fra«: »kravet i«.
    Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2013-14
    Uddannelses- og Forskningsmin.,
    Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. nr. 14/006101
    CE000034
    10. I § 5 a, stk. 1, indsættes efter »ret til rabat«: », herunder
    indskrivningsoplysninger om studerende, der er indskrevet
    på en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgt
    befordringsrabat«.
    11. . I § 5 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elek-
    tronisk databehandling.«
    12. § 6, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
    13. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »§ 1, stk. 4, og«.
    § 2
    I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov
    om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser og lov om befordringsrabat til
    uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring
    af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til
    Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye
    støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i
    perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse
    m.v.) foretages følgende ændringer:
    1. § 2 ophæves.
    2. I § 4, stk. 6, ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 3«.
    Undervisningsministeriet
    § 3
    I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
    ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
    21. maj 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 899 af 4. juli
    2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
    »Godtgørelse gives dog ikke i perioder, hvor den uddan-
    nelsessøgende gennemgår uddannelse eller deltager i under-
    visningsforløb, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
    Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre
    end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedevæ-
    relsesundervisning.«
    2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »ret til rabat«: », herunder
    indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgende og delta-
    gere, der er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til be-
    fordringsrabat efter § 2, men som ikke har søgt befordrings-
    rabat«.
    3. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elek-
    tronisk databehandling.«
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2016.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    HyperCard-forsøgsordningen, der gav 16-19-årige unge
    og elever på ungdomsuddannelser nem og billig adgang til
    den kollektive trafik, blev vedtaget på baggrund af en aftale
    af 5. maj 2011 mellem den daværende regering (Venstre og
    Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
    Liberal Alliance. Forsøgsordningen varede fra den 1. august
    2011 til den 31. juli 2013. Ordningen supplerede den rabat-
    ordning, der følger af lov om befordringsrabat til uddannel-
    sessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørel-
    se nr. 530 af 21. maj 2013.
    Den 12. juni 2012 indgik den daværende regering (Social-
    demokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
    parti) en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om
    takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kol-
    lektive trafik (trafikforliget). Som en del af aftalen blev Hy-
    perCard-forsøgsordningen udvidet, så ordingen også omfat-
    ter studerende ved videregående uddannelser. I samme for-
    bindelse skiftede ordningen navn fra HyperCard til Ung-
    domskort. Ungdomskortordningen omfatter herefter den
    personkreds, som var omfattet af HyperCard-ordningen,
    samt studerende ved videregående uddannelser, som er om-
    fattet af lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
    gående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10.
    oktober 2013. Det vil sige studerende ved videregående ud-
    dannelser, der har ret til og har søgt om Statens Uddannel-
    sesstøtte (SU).
    Med aftale af 26. februar 2014 er regeringen (Socialdemo-
    kraterne og Det Radikale Venstre) blevet enige med Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at ud-
    vide Ungdomskortordningen, sådan at alle studerende, der
    er indskrevet på en SU-berettigende videregående uddannel-
    se, bliver berettiget til et Ungdomskort, uanset om de konk-
    ret har ret til SU.
    Samtidig bringes befordringsrabatordningen for studeren-
    de ved videregående uddannelser i overensstemmelse med
    EU-retten, idet retten til befordringsrabat foreslås knyttet til
    det faktuelle forhold, at den studerende er indskrevet ved og
    gennemgår en SU-berettigende videregående uddannelse,
    frem for at den studerende har søgt om og har ret til SU. Der
    henvises til EU-Domstolens dom af 4. oktober 2012 i sag
    C-75/11, Kommissionen mod Østrig. EU-Domstolen udta-
    ler, at Østrig havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
    artikel 18, 20 og 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions
    Funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 24 i Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april
    2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til
    at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
    Efter den østrigske befordringsrabatordning kunne der gives
    takstnedsættelse på offentlig befordring, hvis der var givet
    familietillæg for mindreårige eller myndige børn under 26
    år, som er ved at tage en erhvervsuddannelse. EU-Domsto-
    len udtalte, at der er tale om indirekte diskrimination, og at
    Østrig ikke har godtgjort, at ordningen er objektivt begrun-
    det, idet der allerede opstår en reel forbindelse for den stu-
    derende til Østrig, når den uddannelsessøgende er indskrevet
    på en uddannelsesinstitution, der er godkendt eller finansie-
    res af Østrig.
    Det foreslås på den baggrund, at alle studerende, der er
    indskrevet på og gennemgår videregående uddannelse, der
    berettiger til SU, omfattes af befordringsrabat og -godtgørel-
    sesordningen, der er hjemlet i lov om befordringsrabat til
    studerende ved videregående uddannelser. Herved omfattes
    samme gruppe studerende også af Ungdomskortordningen.
    Såvel Ungdomskortordningen som befordringsrabat- og -
    godtgørelsesordningen efter lov om befordringsrabat til stu-
    derende ved videregående uddannelser vil efter lovforslaget
    omfatte danske statsborgere, der konkret ikke har ret til SU,
    f.eks. fordi de er løbet tør for klip, EU- og EØS-statsborgere
    samt tredjelandes statsborgere, der er indskrevet på og gen-
    nemgår en SU-berettigende uddannelse.
    For at undgå at give befordringsgodtgørelse efter en kilo-
    metersats til personer, der ikke har et reelt behov for befor-
    dring i forbindelse med deres uddannelse, foreslås det end-
    videre at fjerne muligheden for at modtage befordringsgodt-
    gørelse i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår
    uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved
    fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50
    pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesun-
    dervisning.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved
    SU-berettigende uddannelser
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1. Lov om befordringsrabat til studerende ved videre-
    gående uddannelser
    Studerende ved videregående uddannelser har efter § 1 i
    lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
    dannelser ret til rabat ved køb af abonnementskort – det vil
    sige personlige periode- eller pendlerkort med en valgfri
    gyldighedsperiode – til befordring med bus, tog eller metro i
    den kollektive trafik i Danmark og efter uddannelses- og
    forskningsministerens bestemmelse hen over den danske
    grænse til et EU- eller EØS-land. Sidstnævnte er i praksis
    kun relevant i forbindelse med rejse over grænsen til enten
    Tyskland eller Sverige.
    Det er en betingelse for at få rabat, at den studerende har
    søgt om og har ret til SU til en videregående uddannelse.
    Retten til rabat består, selvom den studerende efterfølgende
    fravælger SU eller er i lønnet praktik, der udelukker SU.
    Studerende, der har opbrugt deres muligheder for at få SU,
    det vil sige er løbet tør for stipendieklip til uddannelsen, kan
    3
    søge om at få befordringsrabat i yderligere 12 måneder, hvis
    de studerende er studieaktive.
    Den studerende kan få en rabat svarende til den del af
    abonnementskortets pris, der overstiger egenbetalingssatsen.
    Rabatten gives alene på abonnementskort, der dækker stræk-
    ningen mellem den uddannelsessøgendes bopæl og uddan-
    nelsesstedet. Rabatordningen har fra august 2011 til august
    2013 fungeret under navnet Uddannelseskort. Herefter er
    ordningen suppleret med og reelt erstattet af Ungdomskort-
    ordningen, der er beskrevet under pkt. 2.1.1.2.
    Studerende, der har ret til rabat efter lov om befordrings-
    rabat til studerende ved videregående uddannelser kan end-
    videre efter lovens § 4 a i ganske særlige tilfælde få godtgø-
    relse efter en kilometersats til helt eller delvist at benytte an-
    dre befordringsmidler end de offentlige, herunder egen bil,
    jf. nærmere under pkt. 2.2.1.
    2.1.1.2. Ungdomskortordningen
    Ungdomskortordningen er reguleret i bekendtgørelse nr.
    501 af 17. maj 2013 om Ungdomskort. Bekendtgørelsen er
    fastsat med hjemmel i tekstanmærkning nr. 126 ad finanslo-
    vens § 28.53.04. Ungdomskort.
    Det følger af § 1 i bekendtgørelse om Ungdomskort, at
    Ungdomskortet er et periodekort til befordring i bus, tog og
    metro i den offentlige servicetrafik, der tilbydes følgende
    persongrupper:
    – Uddannelsesøgende, der er omfattet af kapitel 2 i lov om
    befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
    dannelser m.v.
    – Studerende, der er omfattet af § 1, stk. 3 og 4, og regler
    fastsat i medfør af § 1, stk. 5, i lov om befordringsrabat
    til studerende ved videregående uddannelser. Det vil si-
    ge studerende, der har søgt om og har ret til SU til en vi-
    deregående uddannelse.
    – 16-19-årige, som ifølge Det Centrale Personregister
    (CPR) er bosiddende i Danmark.
    Med Ungdomskortet får de persongrupper, der er omfattet
    af ordningen – udover fri rejse mellem bolig og uddannel-
    sessted – fri rejse i det takstområde, hvor de pågældende har
    bopæl. Derudover giver Ungdomskort rabat på rejser i andre
    takstområder end der, hvor den pågældende har bopæl, samt
    rejser, som foregår på tværs af takstområder.
    Ungdomskortets egenbetaling udgør 11,44 kr. pr. gyldig-
    hedsdag (2014-niveau) for uddannelsessøgende og deltage-
    re, der er omfattet af lov om befordringsrabat til uddannel-
    sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og 19,92 kr. pr. gyl-
    dighedsdag (2014-niveau) for studerende, der er omfattet af
    lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
    dannelser og for øvrige 16-19-årige. Egenbetalingen regule-
    res én gang årligt sammen med trafikselskabernes takstæn-
    dringer i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
    satsreguleringsprocent.
    Ungdomskortet kan ikke udstedes med kortere gyldighed
    end 30 dage.
    2.1.2. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at ændre § 1 i lov om befordringsrabat til stu-
    derende ved videregående uddannelser, sådan at alle stude-
    rende, der er indskrevet på og gennemgår en videregående
    uddannelse, der berettiger til SU, får ret til befordringsrabat
    efter loven. Retten til befordringsrabat vil således ikke af-
    hænge af, om den studerende har ret til SU. Herved omfattes
    danske statsborgere, der konkret ikke har ret til SU, f.eks.
    fordi de er løbet tør for klip, EU- og EØS-statsborgere og
    tredjelandes statsborgere af befordringsrabatordningen. Ord-
    ningen vil også omfatte udvekslings- og gæstestuderende,
    der kun i en del af uddannelsen er indskrevet ved en dansk
    SU-berettigende uddannelse. Ordningen vil hermed være i
    overensstemmelse med EU-retten, idet der ved indskrivning
    ikke skelnes mellem danske statsborgere og EU- og EØS-
    borgere. Ordningen for studerende ved videregående uddan-
    nelser bliver således parallel med ordningen, der gælder ef-
    ter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
    domsuddannelser m.v., hvor det også er indskrivning, der er
    afgørende for, om uddannelsessøgende eller deltagere er
    omfattet af ordningen.
    Det foreslås endvidere, at det bliver en betingelse for at få
    rabat, at den studerende ikke kan få befordringsgodtgørelse i
    henhold til andre regler. Der vil således ikke blive stillet
    særskilte krav om, at den studerende skal være studieaktiv
    for at få rabat. Som følge af de initiativer, der følger af SU-
    og studiefremdriftsreformen fra 2013, jf. lov nr. 898 og lov
    nr. 899, begge af 4. juli 2013, forventes det ikke, at indskr-
    evne studerende vil være forsinket i deres uddannelse i en
    sådan grad, at det ikke vil være rimeligt at give dem ret til
    rabat. Uddannelsessøgende, der har orlov fra deres videregå-
    ende uddannelse, vil ikke have ret til rabat, idet de ikke an-
    ses for at gennemgå en videregående uddannelse i orlovspe-
    rioden.
    Som konsekvens af at persongruppen, der er omfattet af §
    1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser, foreslås udvidet til også at omfatte indskrevne
    studerende, der ikke har ret til SU, foreslås det også at udvi-
    de den personkreds, der har ret til befordringsgodtgørelse ef-
    ter en kilometersats, jf. § 4 a i samme lov.
    Som en konsekvens af at persongruppen med ret til befor-
    dringsrabat efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser foreslås udvidet, foreslås det
    også at udvide den persongruppe, der har ret til Ungdoms-
    kort efter § 1 i bekendtgørelse om Ungdomskort. Herved op-
    fyldes den politiske aftale om ungdomskort og fjernbusser,
    der blev indgået den 26. februar 2014.
    Som følge af at Styrelsen for Videregående Uddannelser
    (styrelsen), der træffer afgørelse om ret til rabat, ikke længe-
    re automatisk kan lægge ansøgning om SU til grund for af-
    gørelsen om ret til rabat, foreslås det at udvide den eksister-
    ende hjemmel til at indhente oplysninger, der er nødvendige
    for at træffe afgørelse om rabat, fra uddannelsesstederne.
    Det foreslås således, at der skabes hjemmel til, at styrelsen
    kan indhente indskrivningsoplysninger for studerende, der
    er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men som
    ikke har søgt befordringsrabat. Oplysningerne skal gives i
    en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
    4
    Formålet med hjemmelen er at gøre det muligt at søge om
    Ungdomskort gennem det elektroniske selvbetjeningssy-
    stem, der administreres af styrelsen i samarbejde med Tra-
    fikstyrelsen.
    Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør
    indskrivningsoplysninger for alle studerende tilgængelige
    for styrelsen, uanset om den enkelte studerende har søgt om
    Ungdomskort. Først i det øjeblik, den studerende søger om
    et Ungdomskort, hentes indskrivningsoplysningen, og den
    studerende kan søge om Ungdomskort som studerende ved
    en videregående uddannelse.
    Oplysningerne om, hvilken uddannelse den studerende er
    indskrevet på, i hvilken periode og på hvilken uddannelses-
    institution, er nødvendige for at kunne udstede et Ungdoms-
    kort. Formålet med automatisk at overføre indskrivningsop-
    lysninger på alle studerende er, at disse oplysninger skal væ-
    re til rådighed for styrelsen, når den studerende første gang
    søger om Ungdomskortet gennem det elektroniske selvbetje-
    ningssystem. Herved opnås den mest effektive ansøgnings-
    procedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til følge,
    hvilket er afgørende, da der er tale om udstedelse af en rej-
    sehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den stude-
    rende i hænde ved studiestart.
    En tilsvarende ændring foreslås også for så vidt angår sty-
    relsens hjemmel til at indhente oplysninger fra uddannelses-
    stederne i forbindelse med tildeling af befordringsrabat efter
    lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
    uddannelser m.v. Hermed bringes bestemmelsen i overens-
    stemmelse med den måde, hvorpå styrelsen i dag indhenter
    oplysninger om den uddannelsessøgendes eller deltagerens
    indskrivningsforhold i forbindelse med afgørelsen om rabat
    i form af Ungdomskort.
    Endelig foreslås det at skabe hjemmel til at fastsætte reg-
    ler om uddannelsesstedernes administration.
    Det er hensigten blandt andet at fastsætte regler om, at
    styrelsen kan fastsætte retningslinjer for det enkelte uddan-
    nelsessteds forpligtelser i forbindelse med dels uddannelses-
    stedes indberetning af indskrivningsoplysninger til styrel-
    sens afgørelse om ret til rabat, dels uddannelsesstedets afgø-
    relse om befordringsgodtgørelse efter en kilometersats. Det
    er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at styrelsen
    kan give det enkelte uddannelsessted adgang til styrelsens
    edb-system, herunder Det Fælles Uddannelseskort.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, 3,
    4 og 10-13, og § 3, nr. 2 og 3.
    2.2. Afskæring af befordringsgodtgørelse ved uddannelse el-
    ler undervisningsforløb, der er tilrettelagt som fjernunder-
    visning
    2.2.1. Gældende ret
    Uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat ef-
    ter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
    domsuddannelser m.v., kan efter lovens § 9 i ganske særlige
    tilfælde få godtgørelse efter en kilometersats til helt eller
    delvist at benytte andre befordringsmidler end de offentlige,
    herunder egen bil. En tilsvarende ordning blev pr. 1. juli
    2011 indført for studerende, der har ret til rabat efter lov om
    befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
    ser, jf. lovens § 4 a.
    Ordningerne er i videst muligt omfang harmoniserede i
    forhold til satser og betingelser for godtgørelse og er målret-
    tet studerende, der har vanskeligt ved at benytte den kollek-
    tive trafik. Det kan f.eks. dreje sig om uddannelsessøgende,
    der ikke har mulighed for at benytte offentlig befordring på
    hele eller dele af strækningen mellem bopæl og uddannel-
    sesstedet, eller hvor rejsetiden bliver uforholdsmæssig lang
    og besværlig.
    Efter begge ordninger udgør godtgørelsen 13,83 kr. pr.
    km. pr. måned (2014-niveau), og beregnes på baggrund af
    afstanden mellem den uddannelsessøgendes bopæl og ud-
    dannelsessted. Herfra trækkes den uddannelsessøgendes
    egenbetaling på 598 kr. (2014-niveau). Månedssatsen svarer
    til, at der gennemsnitligt gives tilskud for 18 dage om måne-
    den, da der i de fleste måneder vil være 3-4 færre undervis-
    ningsdage end antallet af hverdage/arbejdsdage.
    Der gives dog ikke befordringsgodtgørelse for den del af
    den daglige befordring, der overstiger 300 km. tur/retur mel-
    lem bopæl og uddannelsessted. Endvidere beregnes der for
    uddannelsessøgende og deltagere i ungdomsuddannelser
    m.v. ikke godtgørelse i juli måned, hvor uddannelserne hol-
    der sommerferie. Uddannelsessøgende, der følger undervis-
    ning i juli måned, f.eks. i forbindelse med Gymnasial sup-
    plering (GSK), vil dog kunne få befordringsgodtgørelse i ju-
    li måned.
    Det er uddannelsesstedet, der træffer afgørelse om retten
    til rabat og om antallet af kilometer, der kan gives godtgø-
    relse til mellem uddannelsesstedet og den studerendes bo-
    pæl. Ved beregningen af antallet af kilometer skal der læg-
    ges vægt på den normale transportvej ved bilkørsel, uanset
    hvilket transportmiddel der rent faktisk benyttes.
    Godtgørelsen udbetales bagud på baggrund af indskriv-
    ningsoplysninger.
    Med lov nr. 899 af 4. juli 2013 fjernes egenbetaling på
    587 kr. pr. måned for både uddannelsessøgende ved videre-
    gående uddannelser og i ungdomsuddannelser m.v. Ændrin-
    gen træder i kraft den 1. januar 2016. Det er endvidere hen-
    sigten med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbe-
    stemmelser at fastsætte regler om, at godtgørelsen kun udbe-
    tales for den rejsedel, som overstiger 24 kilometer. Når der
    ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der
    fortsat siges at være en egenbetaling for den uddannelsessø-
    gende. Egenbetalingen vil svare til cirka 413 kr. og er såle-
    des mindre end den nuværende egenbetaling på 598 kr. pr.
    måned. Endelig er det hensigten at ændre kilometersatsen
    som fastsat i bekendtgørelse nr. 831 af 5. juli 2011 om be-
    fordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
    og bekendtgørelse nr. 804 af 29. juli 2008 om befordringsra-
    bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fra
    13,59 kr. til 17,22 kr. (2013-niveau) pr. måned.
    2.2.2. Den foreslåede ordning
    5
    Det foreslås at afskære adgangen til befordringsgodtgørel-
    se efter en kilometersats i perioder, hvor den uddannelsessø-
    gende følger uddannelser eller undervisningsforløb, der er
    tilrettelagt som fjernundervisning. Det foreslås, at ændrin-
    gen skal gælde både for studerende ved videregående ud-
    dannelser, jf. lov om befordringsrabat til studerende ved vi-
    deregående uddannelser, og uddannelsessøgende og deltage-
    re i ungdomsuddannelser eller andre forløb, der er omfattet
    af retten til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannel-
    sessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
    Efter såvel § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser som § 9 i lov om befordrings-
    rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. er
    det uddannelsesstederne, der træffer afgørelse om godtgørel-
    se efter en kilometersats. Det vil derfor også være uddannel-
    sesstederne, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale
    om perioder, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
    Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en ki-
    lometersats. Uddannelsessøgende, der følger uddannelse
    m.v., der er tilrettelagt som fjernundervisning, vil således
    fortsat have ret til Ungdomskort i perioder med fjernunder-
    visning.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5-8,
    § 2 og § 3, nr. 1.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Lovforslaget medfører en merudgift på 18,1 mio. kr. i
    2014 og herefter en årlig merudgift på ca. 40 mio. kr. Mer-
    forbruget finansieres af overskydende midler i puljen til
    takstnedsættelser, jf. aftale af 26. februar 2014 om ung-
    domskort og fjernbusser. Afskæringen af godtgørelse efter
    en kilometersats i perioder med fjernundervisning skønnes
    at have en marginal positiv effekt på ordningens økonomi.
    På tillægsbevillingerne til finansloven for 2014 overføres
    16,5 mio. kr. fra § 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollekti-
    ve trafik (Reservationsbev.) til § 19.82.02. Befordringsrabat
    til studerende i videregående uddannelser (Lovbunden) samt
    1,6 mio. kr. fra § 28.53.01. Takstnedsættelse i den kollektive
    trafik (Reservationsbev.) til § 28.53.04. Ungdomskort (tekst-
    anm. 126) (Reservationsbev.). Bevillingsmæssige konse-
    kvenser af lovforslaget fra 2015 og frem optages på finans-
    loven for 2015.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen administrative udgifter for er-
    hvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Med lovforslaget bringes reglerne om befordringsrabat og
    -godtgørelsesordningerne til studerende ved videregående
    uddannelser i overensstemmelse med den retsstilling, der
    følger af EU-Domstolens dom af 4. oktober 2012 i sag
    C-75/11, Kommissionen mod Østrig.
    8. Høring
    Et udkast til lovforslag har i perioden den 11. marts 2014
    til den 31. marts 2014 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.: Akademikernes Cen-
    tralorganisation, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
    ordninger, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og
    Sundhedsskolerne, Bornholms Trafikselskab, C3, Center for
    Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsin-
    stitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Libe-
    rale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
    Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS),
    Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal,
    Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier,
    Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammen-
    slutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Land-
    brugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dan-
    ske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsy-
    net, Det Centrale Handicapråd, DSB Regional, DSB S-tog
    a/s, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens
    Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte
    (FOA), Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Funk-
    tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus,
    Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasiernes Be-
    styrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Han-
    delsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/
    Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneske-
    rettigheder, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Køben-
    havns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisatio-
    nen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handels-
    skoleelever, Lederforeningen (VUC), Lærernes Centralorga-
    nisation, Lærerstuderendes landskreds, Midttrafik, Movia,
    Nordjyllands Trafikselskab - NT, Nævnet for Støtteberetti-
    gende Uddannelser i Udlandet, Private Gymnasier og Stu-
    denterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pæ-
    dagogstuderendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de
    kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for
    de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Er-
    hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
    nelser, Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, Suhrs
    Madakademiet, SU-rådet, Sydtrafik, Sygeplejestuderendes
    Landssammenslutning, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet
    og VUC Bestyrelsesforeningen.
    6
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Afskæringen af godtgørelse efter en ki-
    lometersats i perioder med fjernunder-
    visning skønnes at have en marginal po-
    sitiv effekt på ordningens økonomi.
    Lovforslaget medfører en merudgift på
    18,1 mio. kr. i 2014 og herefter en årlig
    merudgift på ca. 40 mio. kr.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Med lovforslaget bringes reglerne om befordringsrabat og -godtgørelsesordnin-
    gerne til studerende ved videregående uddannelser i overensstemmelse med den
    retsstilling, der følger af EU-Domstolens dom af 4. oktober 2012 i sag C-75/11,
    Kommissionen mod Østrig.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Med ændringen af § 1, stk. 3, foreslås det, at alle studeren-
    de, der er indskrevet på og gennemgår videregående uddan-
    nelse, der berettiger til SU, får ret til rabat ved køb af abon-
    nementskort. Retten til befordringsrabat vil således ikke
    længere afhænge af, om den studerende har søgt om og har
    ret til SU. Herved omfattes danske statsborgere, der konkret
    ikke har ret til SU, f.eks. fordi de er løbet tør for klip, EU-
    og EØS-statsborgere og tredjelandes statsborgere af befor-
    dringsrabatordningen. Ordningen bliver herved bragt i over-
    ensstemmelse med EU-retten, idet der ved indskrivning ikke
    skelnes mellem danske statsborgere og EU- og EØS-borge-
    re. Ordningen vil også omfatte udvekslings- og gæstestude-
    rende, der kun i en del af uddannelsen er indskrevet ved en
    dansk SU-berettigende uddannelse.
    Med ændringen af § 1, stk. 4, foreslås det, at det er en be-
    tingelse for at få rabat, at den studerende ikke samtidig kan
    få befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler. Der vil
    således ikke blive stillet særskilte krav om, at den studeren-
    de skal være studieaktiv for at få rabat. Uddannelsessøgen-
    de, der har orlov fra deres videregående uddannelse, vil ikke
    have ret til rabat, idet de ikke anses for at gennemgå en vi-
    deregående uddannelse i orlovsperioden.
    Ændringen betyder samtidig, at personkredsen, der er om-
    fattet af Ungdomskortordningen, der reguleres i bekendtgø-
    relse om Ungdomskort, ændres tilsvarende, idet det fremgår
    af bekendtgørelsen, at ordningen omfatter studerende, der
    har ret til befordringsrabat efter § 1 i lov om befordringsra-
    bat til studerende ved videregående uddannelser.
    Efter § 1, stk. 5, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan uddannelses- og forsk-
    ningsministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang stude-
    rende, der har indsendt ansøgning om SU, har ret til rabat,
    når der endnu ikke er taget stilling til ansøgningen om SU.
    Som en konsekvens af at retten til rabat ikke længere
    knyttes til retten til SU, forslås ovennævnte hjemmel ophæ-
    vet.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 2
    Det følger af lovens § 2, stk. 1, at Styrelsen for Statens
    Uddannelsesstøtte, der var en styrelse under Undervisnings-
    ministeriet, træffer afgørelse om rabat. Styrelsen blev ned-
    lagt med virkning fra den 1. marts 2011. Herefter blev ord-
    ningen administreret af Uddannelsesstyrelsen, ligeledes un-
    der Undervisningsministeriet.
    I forbindelse med de ressortomlægninger, der følger af
    kongelige resolutioner af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011,
    overgik ansvaret for lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser til uddannelses- og forsk-
    ningsministeren, der har tillagt Styrelsen for Videregående
    Uddannelser de beføjelser, der efter loven var tillagt Styrel-
    sen for Statens Uddannelsesstøtte.
    På den baggrund foreslås det, at § 2, stk. 1, ændres, sådan
    at det fremgår, at det er Styrelsen for Videregående Uddan-
    nelser (styrelsen), der kan træffe afgørelse om rabat.
    Til nr. 3
    Efter lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., træffer styrelsen afgørelse
    om, hvilke studerende der har ret til befordringsrabat. Sty-
    relsens afgørelse om, at studerende kan få befordringsrabat i
    op til 12 måneder, efter de har opbrugt deres muligheder for
    SU, træffes i medfør af lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., efter ind-
    stilling fra uddannelsesstedet.
    Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter ret-
    ten til rabat ikke længere knyttes til retten til SU, foreslås
    det at ophæve lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., idet reglen om, at
    7
    der kan gives befordringsrabat i op til 12 måneder, efter de
    har opbrugt deres muligheder for SU udgår. Retten til rabat
    knyttes efter lovforslagets § 1, nr. 1, til den studerendes ind-
    skrivning og gives for hele uddannelsesperioden. Styrelsen
    træffer således alene afgørelse på baggrund af uddannelses-
    stedernes indskrivningsoplysninger.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 4
    Efter § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan styrelsen bestemme, at
    uddannelsesstedet træffer afgørelse om ret til rabat eller om
    kontant udbetaling af befordringsrabat. Baggrunden herfor
    er, at visse uddannelsessteder træffer afgørelse om retten til
    SU, og derfor også indirekte om retten til befordringsrabat.
    Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter retten
    til rabat ikke længere knyttes til retten til SU, er det ikke
    længere relevant, at uddannelsesstederne træffer afgørelse
    om retten til rabat, og bestemmelsen kan derfor udgå.
    Med nyaffattelsen af § 2, stk. 2, foreslås det i stedet at ska-
    be hjemmel for uddannelses- og forskningsministeren til at
    fastsætte regler om uddannelsesstedernes administration af
    befordringsrabatordningen, der følger af lovens § 1.
    Det er herefter hensigten blandt andet at fastsætte regler
    om, at styrelsen kan fastsætte retningslinjer for det enkelte
    uddannelsessteds forpligtelser i forbindelse med indberet-
    ning af oplysninger om indskrivning m.v., og at styrelsen
    kan give det enkelte uddannelsessted adgang til styrelsens
    edb-system, herunder til Det Fælles Uddannelseskort. Be-
    stemmelsen skal blandt andet ses i lyset af, at der er uddan-
    nelsesinstitutioner, der ikke automatisk leverer indskriv-
    ningsoplysninger fra deres studieadministrative systemer til
    styrelsen, hvorfor oplysningerne skal indberettes manuelt
    for hver enkelt studerende, der ønsker rabat.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 5
    Efter § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan uddannelsesstedet i gan-
    ske særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der
    har ret til rabat, kan få godtgørelse til befordring med andre
    befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
    kilometersats.
    Med forslaget indsættes en henvisning til den under § 1,
    nr. 6, foreslåede affattelse af § 4 a, stk. 2, som en undtagelse
    til reglen om ret til godtgørelse i § 4 a, stk. 1. Forslaget i § 1,
    nr. 5, er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6,
    der afskærer muligheden for godtgørelse efter en kilometer-
    sats for studerende, der følger fjernundervisning.
    Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 6
    Uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat ef-
    ter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser, kan efter lovens § 4 a i ganske særlige tilfælde
    få godtgørelse efter en kilometersats til helt eller delvist at
    benytte andre befordringsmidler end de offentlige, herunder
    egen bil.
    Godtgørelsen udgør 13,83 kr. pr. km. pr. måned (2014-ni-
    veau), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 5. juli 2011 om befor-
    dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og
    beregnes på baggrund af afstanden mellem den studerendes
    bopæl og uddannelsesstedet. Herfra trækkes den studerende
    egenbetaling på 598 kr. (2014-niveau). Månedssatsen svarer
    til, at der gennemsnitligt gives tilskud for 18 dage om måne-
    den, da der i de fleste måneder vil være 3-4 færre undervis-
    ningsdage end antallet af hverdage/arbejdsdage.
    Med indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 4 a foreslås det at af-
    skære adgangen til befordringsgodtgørelse efter en kilome-
    tersats i perioder, hvor den uddannelsessøgende eller delta-
    geren følger uddannelse, der er tilrettelagt som fjernunder-
    visning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor
    mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som til-
    stedeværelsesundervisning. Herved vil den uddannelsessø-
    gende ikke være berettiget til befordringsgodtgørelse efter §
    4 a, til hele uddannelsen eller dele af uddannelsen, hvis ud-
    dannelsen eller dele af uddannelsen hovedsageligt er tilrette-
    lagt som fjernundervisning.
    Det foreslås endvidere, at uddannelsesstederne, der i for-
    vejen træffer afgørelse om godtgørelse efter en kilometer-
    sats, tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om pe-
    rioder, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
    Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en ki-
    lometersats. Uddannelsessøgende, der følger uddannelse
    m.v., der hovedsageligt er tilrettelagt som fjernundervisning,
    vil således fortsat have ret til Ungdomskort i perioder med
    fjernundervisning.
    Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
    Til nr. 7
    Efter § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan uddannelsesstedet i gan-
    ske særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der
    har ret til rabat, kan få godtgørelse til befordring med andre
    befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
    kilometersats. Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse
    om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse for, mel-
    lem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.
    Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får
    hjemmel til at fastsætte regler om uddannelsesstedernes ad-
    ministration i forbindelse med befordringsgodtgørelse efter
    en kilometersats.
    Der vil herefter blandt andet kunne fastsættes regler om, at
    styrelsen kan fastsætte retningslinjer for det enkelte uddan-
    nelsessteds forpligtelser i forbindelse med afgørelse om be-
    fordringsgodtgørelse efter en kilometersats, herunder, at ud-
    dannelsesstedet straks skal give meddelelse til styrelsen,
    hvis en studerende ikke længere opfylder betingelserne be-
    8
    fordringsgodtgørelse eller bliver opmærksom på andre for-
    hold, som kan have betydning for retten til godtgørelse, og
    at styrelsen kan give det enkelte uddannelsessted adgang til
    styrelsens edb-system. Behandlingen af oplysninger vil ske
    inden for rammerne af persondataloven.
    Der henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
    Til nr. 8
    Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og
    de ændringer, der følger af denne lovs § 1, nr. 5-7, samt de
    ændringer der følger af § 2 i lov nr. 899 af 4. juli 2013, som
    træder i kraft den 1. januar 2016. Sammenskrivningen træ-
    der derfor først i kraft den 1. januar 2016, jf. denne lovs § 4,
    stk. 2. Der er ikke med sammenskrivningen tiltænkt en æn-
    dring af gældende ret.
    Med den foreslåede § 4 a vil studerende ved videregående
    uddannelser, der har ret til rabat på abonnementskort til bus,
    tog eller metro i den kollektive trafik, i ganske særlige til-
    fælde kunne få godtgørelse efter en kilometersats til helt el-
    ler delvist at benytte andre befordringsmidler end de offent-
    lige, herunder egen bil.
    Med § 4 a, stk. 1, foreslås det, at uddannelsesinstitutionen
    træffer afgørelse om retten til rabat, og om antallet af kilo-
    meter, der kan gives godtgørelse til, mellem uddannelsesste-
    det og den studerendes bopæl. Ved beregningen af antallet
    af kilometer skal der lægges vægt på den normale transport-
    vej ved bilkørsel, uanset hvilket transportmiddel der rent
    faktisk benyttes. Den korteste strækning kan som oftest fin-
    des ved opslag på internettet, men der kan være lokale for-
    hold, der gør, at den korteste strækning ikke vil være den
    normale eller hurtigste strækning. Uddannelsesinstitutionen
    må derfor foretage et skøn ved afgørelse om antallet af kilo-
    meter, der kan gives godtgørelse til.
    Afgørelser, som uddannelsesinstitutionen træffer efter § 4
    a, stk. 1, kan ikke påklages til en anden administrativ myn-
    dighed, jf. § 6, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studeren-
    de ved videregående uddannelser, der efter lovforslagets § 1,
    nr. 12, bliver § 6, stk. 1. Afgørelser om befordringsgodtgø-
    relse vil typisk være afgørelser, hvor der - efter lokale for-
    hold - skal tages stilling til, hvorvidt der findes egnet offent-
    lig befordring. Afgørelsen om antallet af kilometer mellem
    bopæl og uddannelsessted vil oftest kunne træffes på objek-
    tivt grundlag og ikke give anledning til tvist. Bestemmelsen
    svarer til § 16, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannel-
    sessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
    Med § 4 a, stk. 2, foreslås det at afskære adgangen til be-
    fordringsgodtgørelse efter en kilometersats i perioder, hvor
    den studerende følger uddannelse, der er tilrettelagt som
    fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervis-
    ning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrette-
    lagt som tilstedeværelsesundervisning. Herved vil den stu-
    derende ikke være berettiget til befordringsgodtgørelse efter
    § 4 a, til hele uddannelsen eller dele af uddannelsen, hvis
    uddannelsen eller dele af uddannelsen hovedsageligt er til-
    rettelagt som fjernundervisning.
    Det foreslås med § 4 a, stk. 3, at uddannelses- og forsk-
    ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannel-
    sesstedernes administration om retten til godtgørelse, herun-
    der godtgørelsens beregning, sats og årlige regulering, øvre
    grænse for godtgørelsen og udbetaling.
    For så vidt angår regler om uddannelsesstedernes admini-
    stration vil der blandt andet kunne fastsættes nærmere regler
    om frister, om uddannelsesstedernes indberetning af oplys-
    ninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til
    godtgørelse, og om uddannelsesstedernes pligt til at give
    meddelelse til styrelsen, hvis en studerende ikke længere op-
    fylder betingelserne for godtgørelse eller hvis uddannelses-
    stedet bliver opmærksom på andre forhold, som kan have
    betydning for retten til godtgørelse. Behandlingen af oplys-
    ninger vil ske inden for rammerne af persondataloven.
    For så vidt angår retten til godtgørelse, er det hensigten at
    fastsætte regler om, at kun studerende, der har vanskeligt
    ved at benytte den kollektive trafik, kan få godtgørelse. Det
    kan f.eks. dreje sig om studerende, der ikke har mulighed
    for at benytte offentlig befordring på hele eller dele af stræk-
    ningen mellem bopæl og uddannelsesstedet, eller hvor rejse-
    tiden bliver uforholdsmæssig lang og besværlig.
    For så vidt angår godtgørelsens beregning, er det hensig-
    ten at fastsætte regler, hvorefter godtgørelsen beregnes på
    baggrund af afstanden mellem den studerendes bopæl og ud-
    dannelsessted og en kilometersats på månedsbasis. Det er
    hensigten at fastsætte regler, hvorefter der ikke beregnes
    godtgørelse i juli måned, hvor uddannelserne holder som-
    merferie. Studerende, der følger undervisning i juli måned,
    f.eks. i forbindelse med adgangseksamen til ingeniørstudier-
    ne, vil dog kunne få godtgørelse for befordring i juli måned.
    Satsen forventes fra 1. januar 2016 fastsat til 17,22 kr.
    (2013-niveau) pr. km. pr. måned.
    Satsen for godtgørelsen forventes reguleret én gang årligt
    den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
    satsreguleringsprocent.
    For at forhindre utilsigtet brug af ordningen vil det være
    muligt at fastsætte regler om en øvre grænse for godtgørel-
    sen, ligesom efter ordningen for uddannelsessøgende i ung-
    domsuddannelser m.v. Her gives der ikke befordringsgodt-
    gørelse for den del af den daglige befordring, der overstiger
    300 km tur/retur mellem bopæl og uddannelsessted.
    I forhold til udbetaling af godtgørelsen er det blandt andet
    hensigten at fastsætte regler, hvorefter godtgørelsen udbeta-
    les bagud på baggrund af indskrivningsoplysninger.
    Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 9
    Der foreslås en sproglig præcisering af formuleringerne i
    lovens § 5, nr. 2, 2. pkt., og § 5, nr. 3, 2. pkt., sådan at det
    tydeligt fremgår af lovens tekst, at uddannelses- og forsk-
    ningsministerens hjemmel til at fastsætte regler vedrører
    undtagelse fra de krav, der fremgår af lovens § 5, nr. 2. 1.
    pkt., og § 5, nr. 3, 1. pkt. Der er med den foreslåede sprogli-
    ge tydeliggørelse ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.
    9
    Til nr. 10 og 11
    Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til stu-
    derende ved videregående uddannelser, at styrelsen hos ud-
    dannelsesstederne kan indhente oplysninger om indskriv-
    ning m.v., der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret
    til rabat.
    Det foreslås, at styrelsen får hjemmel til at indhente ind-
    skrivningsoplysninger om studerende, der er indskrevet på
    en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgt om
    befordringsrabat. Oplysningerne skal gives i en form, der er
    egnet til elektronisk databehandling.
    Formålet med hjemmelen er at gøre det muligt at søge om
    Ungdomskort gennem det elektroniske selvbetjeningssy-
    stem, der administreres af styrelsen i samarbejde med Tra-
    fikstyrelsen.
    Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør
    indskrivningsoplysninger om studerende tilgængelige for
    styrelsen, uanset om disse har søgt om Ungdomskort. Først i
    det øjeblik, den studerende søger om et Ungdomskort, hen-
    tes indskrivningsoplysningen, og den studerende kan søge
    om Ungdomskort som studerende ved en videregående ud-
    dannelse.
    Oplysningerne om, hvilken uddannelse den studerende er
    indskrevet på, i hvilken periode og på hvilken uddannelses-
    institution, er nødvendige for at kunne udstede et Ungdoms-
    kort. Formålet med automatisk at overføre indskrivningsop-
    lysninger på alle studerende er, at disse oplysninger skal væ-
    re til rådighed for styrelsen, når den studerende første gang
    søger om Ungdomskortet gennem det elektroniske selvbetje-
    ningssystem. Herved opnås den mest effektive ansøgnings-
    procedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til følge,
    hvilket er afgørende, da der er tale om udstedelse af en rej-
    sehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den stude-
    rende i hænde ved studiestart.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 12
    Efter § 6, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan afgørelser, som uddan-
    nelsesstedet træffer om retten til rabat inden 4 uger fra med-
    delelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som
    afgørelsen vedrører. Klagen stiles til styrelsen og sendes til
    uddannelsesstedet. Fastholder uddannelsesstedet afgørelsen,
    sender uddannelsesstedet klagen til styrelsen med en udta-
    lelse.
    Forslaget om ophævelse af § 6, stk. 1, er en konsekvens af
    lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, hvorefter retten til rabat ikke
    længere knyttes til retten til SU, men til at den uddannelses-
    søgende er indskrevet ved og gennemgår SU-berettigende
    uddannelse. Uddannelsesstederne vil således ikke længere
    skulle træffe afgørelse om retten til befordringsrabat, herun-
    der om der kan gives rabat i 12 måneder efter den studeren-
    de har opbrugt mulighederne for SU.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 13
    Efter § 6, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser kan styrelsens afgørelser efter
    § 1, stk. 4, og § 2 om retten til befordringsrabat, herunder
    om der kan gives rabat i 12 måneder efter den studerende
    har opbrugt mulighederne for SU, ikke indbringes for anden
    administrativ myndighed.
    Det foreslås, at styrelsen træffer afgørelse om rabat efter
    bestemmelserne i § 1 i lov om befordringsrabat til studeren-
    de ved videregående uddannelser, som affattet med lovfor-
    slagets § 1, nr. 4. Styrelsen træffer således afgørelse om ret
    til rabat på baggrund af uddannelsesstedernes indskrivnings-
    oplysninger, jf. den foreslåede § 1, stk. 3. Styrelsen træffer
    endvidere afgørelse om betingelsen om ikke samtidig at få
    befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler, jf. den
    foreslåede § 1, stk. 4.
    Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at styrelsens af-
    gørelser efter § 2, ikke kan indbringes for anden administra-
    tiv myndighed. Afgørelserne vil primært være baseret på
    adresseoplysninger ifølge Det Centrale Personregister og
    objektive indberetninger fra uddannelsesstederne om ind-
    skrivning på uddannelsen, uddannelsesperioder, uddannel-
    sesstedets adresse m.v., som ikke giver anledning til tvist.
    Klageadgangen er på tilsvarende vis afskåret for så vidt an-
    går styrelsens afgørelser om ret til befordringsrabat efter lov
    om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
    dannelser m.v., hvor retten ligeledes knyttes til den uddan-
    nelsessøgendes indskrivning.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger
    Til § 2
    Til nr. 1
    Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af, at de
    ændringer i § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende
    ved videregående uddannelser, som var medtaget i lov nr.
    899 af 4. juli 2013, nu er indeholdt i den nyaffattelse af be-
    stemmelsen, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8.
    Til nr. 2
    Efter § 4, stk. 6, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring
    af bl.a. lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
    ende uddannelser træder ændringen af lovens § 4 a i kraft
    den 1. januar 2016. Da det med dette lovforslag foreslås at
    foretage en nyaffattelse af § 4 a med virkning fra den 1. ja-
    nuar 2016, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og § 4, stk. 2, skal
    ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 6, i lov nr. 899 af 4.
    juli 2013 tilsvarende ændres, sådan at ikrafttrædelsen den 1.
    januar 2016 ikke længere fremgår af den pågældende lov.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Med den under § 3, nr. 1, foreslåede ændring af § 9, stk. 1,
    i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
    domsuddannelser m.v. foreslås det at afskære adgangen til
    befordringsgodtgørelse efter en kilometersats i perioder,
    hvor den uddannelsessøgende eller deltageren følger uddan-
    10
    nelse eller undervisningsforløb, der er tilrettelagt som fjern-
    undervisning. Ved fjernundervisning forstås undervisning,
    hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som
    tilstedeværelsesundervisning. Det foreslås endvidere, at ud-
    dannelsesstederne, der i forvejen træffer afgørelse om godt-
    gørelse efter en kilometersats, tillige træffer afgørelse om,
    hvorvidt der er tale om perioder, der er tilrettelagt som fjern-
    undervisning.
    Forslaget vedrører alene retten til godtgørelse efter en ki-
    lometersats. Uddannelsessøgende, der følger uddannelse el-
    ler undervisningsforløb, der er tilrettelagt som fjernunder-
    visning, vil således fortsat have ret til Ungdomskort i perio-
    der med fjernundervisning.
    Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til nr. 2 og 3
    Det foreslås, at styrelsen får hjemmel til at indhente ind-
    skrivningsoplysninger om uddannelsessøgende og deltagere,
    der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men
    ikke har søgt om befordringsrabat. Oplysningerne skal gives
    i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.
    Formålet med hjemmelen er at bringe bestemmelsen i
    overensstemmelse med den måde, hvorpå styrelsen indhen-
    ter oplysninger om den uddannelsessøgendes eller deltage-
    rens indskrivningsforhold, så den uddannelsessøgende eller
    deltageren har mulighed for at søge om Ungdomskort gen-
    nem det elektroniske selvbetjeningssystem, der administre-
    res af styrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen.
    Det er hensigten, at uddannelsesstederne automatisk gør
    indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgende m.v. til-
    gængelige for styrelsen, uanset om disse har søgt om Ung-
    domskort. Først i det øjeblik den uddannelsessøgende eller
    deltageren søger om et Ungdomskort, hentes indskrivnings-
    oplysningen, og den uddannelsessøgende eller deltageren
    kan søge om Ungdomskort.
    Oplysningerne om, hvilken uddannelse den uddannelses-
    søgende eller deltageren er indskrevet på, i hvilken periode
    og på hvilken uddannelsesinstitution, er nødvendige for at
    kunne udstede et Ungdomskort. Formålet med automatisk at
    overføre indskrivningsoplysninger på alle uddannelsessø-
    gende eller deltagere, der kunne have ret til befordringsra-
    bat, er, at disse oplysninger skal være til rådighed for styrel-
    sen, når den uddannelsessøgende eller deltageren første
    gang søger om Ungdomskort gennem det elektroniske selv-
    betjeningssystem. Herved opnås den mest effektive ansøg-
    ningsprocedure med kortest mulig sagsbehandlingstid til føl-
    ge, hvilket er afgørende, da der er tale om udstedelse af en
    rejsehjemmel, der har ringe værdi, hvis den ikke er den ud-
    dannelsessøgende eller deltageren i hænde ved studiestart.
    Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til § 4
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
    kraft den 1. juli 2014.
    Studerende, der er indskrevet ved en SU-berettigende vi-
    deregående uddannelse, men som ikke har ret til eller har
    søgt om SU, vil således kunne få Ungdomskort, der gælder
    fra den 1. juli 2014.
    For så vidt angår kilometerpenge i forbindelse med under-
    visning, der er tilrettelagt som fjernundervisning, vil retten
    hertil blive afskåret fra den 1. juli 2014.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en konsekvens af
    ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede nyaf-
    fattelse af § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved
    videregående uddannelser skal først træde i kraft den 1. ja-
    nuar 2016, som oprindeligt angivet i lov nr. 899 af 4. juli
    2013.
    11
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    Uddannelses- og Forskningsministeriet
    § 1
    I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober
    2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 899 af 4. juli 2013, foreta-
    ges følgende ændringer:
    § 1. Studerende ved videregående uddannelser har efter an-
    søgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befor-
    dring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.
    Ministeren for forskning, innovation og videregående uddan-
    nelser kan bestemme, at anden kollektiv persontrafik er om-
    fattet af 1. pkt. Ministeren for forskning, innovation og vide-
    regående uddannelser kan endvidere fastsætte regler om, at 1.
    pkt. gælder for befordring til og fra udlandet.
    Stk. 2. Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter
    ikke befordring i form af individuel handicapkørsel for svært
    bevægelseshæmmede.
    Stk. 3. Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfatter
    måneder, hvor den studerende har ret til statens uddannelses-
    støtte (SU), herunder måneder, hvor SU fravælges, samt må-
    neder, hvor den studerende er i lønnet praktik. Studerende,
    der ikke har søgt SU til den uddannelse, de er i gang med, har
    ikke ret til rabat.
    Stk. 4. Studerende kan få befordringsrabat i indtil 12 måne-
    der efter, at de har opbrugt deres muligheder for at få SU. Det
    er en betingelse, at den studerende fortsat deltager aktivt i ud-
    dannelsen.
    Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregåen-
    de uddannelser kan fastsætte regler om, i hvilket omfang stu-
    derende, der har indsendt ansøgning om SU, har ret til rabat,
    når der endnu ikke er taget stilling til ansøgningen om SU.
    1. § 1, stk. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 3. Retten til rabat ved køb af abonnementskort omfat-
    ter måneder, hvor den studerende er indskrevet på og gen-
    nemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte,
    jf. SU-lovens § 15.
    Stk. 4. Retten til rabat gælder ikke, når den studerende sam-
    tidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler.«
    § 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen)
    træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat ef-
    ter § 1. Afgørelse om befordringsrabat efter § 1, stk. 4, træf-
    fes efter indstilling fra uddannelsesstedet.
    Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstedet kan
    træffe afgørelse efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 5,
    stk. 1, nr. 4.
    2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »Styrelsen for Statens Uddan-
    nelsesstøtte« til: »Styrelsen for Videregående Uddannelser«.
    3. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
    4. § 2, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om uddannelsesstedernes administration af
    rabatordningen efter § 1.«
    § 4 a. Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske sær-
    lige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der har ret til
    rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andre be-
    fordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en ki-
    lometersats med fradrag af egenbetalingen, jf. § 3, stk. 1. Ud-
    dannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilo-
    5. I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », jf. dog
    stk. 2«.
    12
    meter, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelsesste-
    det og den studerendes bopæl.
    Stk. 2. Ved befordringsgodtgørelse efter stk. 1 reguleres
    egenbetalingen jf. § 3, stk. 1, én gang pr. kalenderår den 1.
    januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
    leringsprocent.
    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
    ler om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder godtgørel-
    sens beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for
    godtgørelsen og udbetaling.«
    6. I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor
    den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse,
    der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervis-
    ning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af under-
    visningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    7. I § 4 a indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
    te nærmere regler om uddannelsesstedernes administration,
    jf. stk. 1.«
    8. § 4 a affattes således:
    »§ 4 a. Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske
    særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der har ret
    til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andre
    befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
    kilometersats, jf. dog stk. 2. Uddannelsesstedet træffer herun-
    der afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgø-
    relse for, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bo-
    pæl.
    Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke i perioder, hvor
    den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse,
    der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervis-
    ning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af under-
    visningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.
    Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om uddannelsesstedernes administration og
    om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder godtgørelsens
    beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for godtgø-
    relsen og udbetaling.«
    § 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående ud-
    dannelser kan fastsætte regler om:
    1) Indhold og udformning af ansøgninger om rabat efter § 1
    og godtgørelse efter § 4 a og, om hvornår den studerende
    skal søge.
    2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse skal ske i
    elektronisk form, herunder om anvendelse af digital sig-
    natur eller anden sikker personidentifikation. Ministeren
    for forskning, innovation og videregående uddannelser
    kan endvidere fastsætte regler om, at visse studerende og
    visse typer af sager kan undtages fra 1. pkt.
    9. I § 5, nr. 2, 2. pkt., og § 5, nr. 3, 2. pkt., indsættes efter
    »undtages fra«: »kravet i«.
    3) At afgørelser og meddelelser om rabat eller godtgørelse
    skal gives i elektronisk form. Ministeren for forskning,
    innovation og videregående uddannelser kan endvidere
    fastsætte regler om, at visse studerende kan undtages fra
    1. pkt.
    4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1, jf. § 1, i særlige tilfælde af
    den transportansvarlige skal udbetales kontant til stude-
    rende, der har ret til rabat, når de tidligere har købt abon-
    nementskort uden rabat, idet rabatten dog ikke kan udbe-
    13
    tales kontant, hvis den studerende har undladt at søge i
    tide.
    5) Hvordan studerende, der i en periode, herunder på grund
    af deltagelse i uddannelse ved flere uddannelsessteder på
    samme tid, skal bruge flere abonnementskort eller en
    kombination af abonnementskort og godtgørelse, samlet
    kan opnå rabat eller godtgørelse.
    § 5 a. Styrelsen kan hos uddannelsesstederne indhente op-
    lysninger om indskrivning m.v., der er nødvendige for at
    træffe afgørelse om ret til rabat.
    Stk. 2-3. (...)
    10. I § 5 a, stk. 1, indsættes efter »ret til rabat«: », herunder
    indskrivningsoplysninger om studerende, der er indskrevet på
    en støtteberettigende uddannelse, men som ikke har søgt be-
    fordringsrabat«.
    11. I § 5 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elek-
    tronisk databehandling.«
    § 6. Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer i medfør af
    § 2, stk. 2, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen
    indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Kla-
    gen stiles til styrelsen og sendes til uddannelsesstedet. Fast-
    holder uddannelsesstedet afgørelsen, sender uddannelsesste-
    det klagen til styrelsen med en udtalelse.
    Stk. 2. Uddannelsesstedets afgørelse efter § 4 a, stk. 1, kan
    ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
    12. § 6, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
    Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter § 1, stk. 4, og § 2 i denne
    lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
    13. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »§ 1, stk. 4, og«.
    § 2
    I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov
    om befordringsrabat til studerende ved videregående uddan-
    nelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
    ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid,
    begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til
    ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende,
    ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til be-
    fordringsgodtgørelse m.v.) foretages følgende ændringer:
    § 2
    I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
    uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 14. marts 2007,
    som ændret ved § 32 i lov nr. 551 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr.
    208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 78 af 27. januar 2010, § 1
    i lov nr. 1567 af 21. december 2010 og § 3 i lov nr. 485 af 17.
    maj 2013, foretages følgende ændringer:
    1. § 2 ophæves.
    1. I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »med fradrag af egenbetalin-
    gen, jf. § 3, stk. 1«.
    2. § 4 a, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    § 4
    Stk. 1-5. (...)
    2. I § 4, stk. 6, ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 3«.
    14
    Stk. 6. § 1, nr. 14, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar
    2016.
    Stk. 7-8. (...)
    Undervisningsministeriet
    § 3
    I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
    domsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 21.
    maj 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 899 af 4. juli 2013,
    foretages følgende ændringer:
    § 9. Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret
    til rabat efter § 2, gives godtgørelse til befordring efter en ki-
    lometersats med fradrag af egenbetaling, jf. § 7.
    Stk. 2-5. (...)
    1. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
    »Godtgørelse gives dog ikke i perioder, hvor den uddannel-
    sessøgende gennemgår uddannelse eller deltager i undervis-
    ningsforløb, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Ved
    fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50
    pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesun-
    dervisning.«
    § 12. Ministeriet eller anden statslig myndighed kan hos
    uddannelsesstederne indhente oplysninger om indskrivning
    m.v., der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til ra-
    bat.
    Stk. 2. (...)
    2. I § 12, stk. 1, indsættes efter »ret til rabat«: », herunder
    indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgende og delta-
    gere, der er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til be-
    fordringsrabat efter § 2, men som ikke har søgt befordringsra-
    bat«.
    3. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elek-
    tronisk databehandling«.
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2016.
    15