L 94 - svar på spm. 1 om ministerens bemærkninger til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank om udfasning af 1.000-kronesedlen og nedsættelse af kontantforbudsgrænsen

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 til L94 - lovforslag om ændring af hvidvask-
loven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) den 24. januar 2024 ef-
ter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til udtalelsen fra Den Euro-
pæiske Centralbank om udfasningen af den danske 1.000-kroneseddel og
nedsættelsen af kontantforbudsgrænsen, jf. bilag 4, og specifikt redegøre
for sine overvejelser omkring hver enkelt af de forbehold, som ECB anfø-
rer omkring nedsættelse af kontantforbudsgrænsen i udtalelsens pkt. 3.5-
3.20.
Svar:
Kontantforbuddet begrænser, hvor store summer af kontanter den enkelte
kan anvende ved køb i detailhandlen. Derved bliver det vanskeligere for de
kriminelle at omsætte deres udbytte fra kriminalitet, hvad enten det drejer
sig om stjålne eller sorte penge eller kontanter, der på anden måde hidrører
fra kriminalitet, til varer med høj og blivende værdi, som eksempelvis
smykker, ure eller kunst.
Jeg har til brug for besvarelse af dette spørgsmål også indhentet bemærk-
ninger fra Justitsministeriet, som har været i dialog med Rigspolitiet hhv.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Justitsministeriets bemærk-
ninger fremgår af bilag 1.
ECB anerkender i høringssvaret (pkt. 3.16), at bekæmpelse af hvidvask af
penge generelt udgør et offentligt hensyn, der kan begrunde begrænsning
af kontanters anvendelighed.
Lovforslaget har ikke i øvrigt til formål at afskaffe kontanter som lovligt
betalingsmiddel i Danmark. Nationalbanken planlægger således at udstede
en ny seddelserie indenfor en kortere årrække. I Danmark er det desuden
en pligt for detailhandlen til at modtage kontanter, mens det i andre lande
er frivilligt for butikkerne m.v. om de vil modtage kontanter. ECB aner-
kender også i høringssvaret (pkt. 3.14), at lovforslaget hverken retligt eller
faktisk afskaffer pengesedler i Danmark.
ERHVERVSMINISTEREN
6. februar 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 94 - endeligt svar på spørgsmål 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2
ECB anfører i høringssvaret (pkt. 3.7 - 3.13), at hvis Danmark måtte op-
hæve sin status som undtaget af det europæiske samarbejde om euroen, så
vil lovforslaget udgøre en begrænsning af eurosedlens status som lovligt
betalingsmiddel. ECB gennemgår i pkt. 3.8 - 3.13 praksis fra bl.a. EU dom-
stolen om medlemsstaternes muligheder og begrænsninger for at begræn-
ses euroens anvendelighed som betalingsmiddel. I forlængelse heraf skal
det understreges, at lovforslaget ikke vedrører – eller i øvrigt på nogen
måde berører – Danmarks undtagelse fra det europæiske samarbejde om
euroen. ECB anerkender i høringssvaret (pkt. 3.14), at lovforslaget ikke
ændrer de retlige rammer for anvendelsen af euroen som betalingsmiddel i
Danmark.
ECB sætter i sit høringssvar (pkt. 3.16-3.20) spørgsmål ved, om lovforsla-
get kan anses for at stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og der-
med om løsningen er proportional. ECB peger i den sammenhæng på, at
der i forbindelse med de to tidligere nedsættelser af kontantforbudsgrænsen
i 2013 og 2020 ikke er foretaget en vurdering af, hvilken indvirkning og
konsekvenser nedsættelserne har haft. ECB bemærker desuden, at der bør
være en drøftelse af eventuelle alternativer til den foreslåede nedsættelse,
f.eks. at nedsættelsen af kontantgrænsen alene gælder for kontantbetalinger
foretaget med 1.000-kronesedler.
Det skal i forhold til ECBs høringssvar på disse punkter indledningsvist
bemærkes, at høringssvaret, herunder vurderingen af kontanters rolle i
samfundet, baserer sig på ECBs analyser af kontanters betydning i euro-
området. Overvejelserne bag det fremsatte lovforslag baserer sig på de ak-
tuelle forhold og analyser heraf i Danmark. Det følger af Nationalbankens
rapport fra 2023, at kontanter de seneste årtier haft en faldende betydning
for borgere og virksomheder i Danmark, og kun 11 pct. af betalingerne i
fysisk handel blev foretaget med kontanter i 2023. Derfor er det vurderin-
gen, at nedsættelse af kontantforbudsgrænsen ikke generelt vil være ind-
gribende over for danske borgere med helt almindelige beholdninger af le-
gitime kontanter, netop fordi kontanter har mindre betydning i det danske
betalingssystem end andre steder i Europa.
Endvidere skal det bemærkes, at lovforslaget hverken retlig eller faktisk
afskaffer pengesedler i Danmark eller muligheden for at foretage betalin-
ger med kontanter. Lovændringen søger derimod at begrænse risikoen for
hvidvask gennem anvendelse af kontanter i detailhandlen samtidig med, at
det fortsat er muligt at foretage legitime betalinger med kontanter for op til
14.999 kr. for et køb. Lovforslaget er således udtryk for en balance mellem
disse to hensyn. ECB anerkender desuden i høringssvaret (pkt. 3.19), at der
generelt i Danmark findes andre lovlige betalingsmidler, som har samme
fordel som kontanter.
3
Til ECBs bemærkning om effektmåling af lovforslaget ved at se på de tid-
ligere nedsættelser af kontantbeløbet, skal det bemærkes, at de tidligere
beløbsnedsættelser i henholdsvis 2013 og 2021 var væsentlige større, end
det foreslås nu. I 2013 blev kontantforbuddet således nedsat fra 100.000
kr. til 50.000 kr., og i 2021 blev grænsen yderligere sat ned til 20.000 kr.
Dertil kommer, at kontanter som nævnt ovenfor løbende har fået mindre
betydning for borgerenes betalinger i Danmark. Effekterne ville derfor
være svære at sammenligne, selv hvis kvantitative effektanalyser var gen-
nemført efter de to seneste nedsættelser.
Selvom omfanget af brugen af kontanter generelt er faldende i det danske
samfund, er risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme ved kon-
tantbetalinger fortsat høj, uanset hvilken værdi de pågældende pengesedler
måtte have. Derfor foreslås nedsættelsen af kontantforbuddet at gælde for
alle køb på 15.000 kr. eller derover, uanset hvilken seddelværdi der anven-
des. Et forslag om kun at nedsætte kontantforbuddet for kontantbetalinger
foretaget med 1.000-kronesedler vil ikke til fulde varetage det formål om
bekæmpelse af hvidvask, der ønskes opnået ved at nedsætte beløbsgræn-
sen. I den forbindelse henvises der til Rigspolitiets bemærkninger om kon-
tanters betydning i den kriminelle økonomi (bilag 1).
ECB anfører i sit høringsvar (pkt. 3.18), at virkningen af de aktuelle infla-
tionsrater på penges købekraft er noget, som også bør tages i betragtning
ved vurderingen af, hvorvidt den kontantforbudsgrænse, der foreslås i lov-
forslaget, står i et rimeligt forhold til det offentlige hensyn, der forfølges.
Hertil skal det bemærkes, at selvom høj inflation gennem en række år kan
udhule værdien af nominelle beløbsgrænser i lovgivningen, vurderes en
markant udhuling af den foreslåede beløbsgrænse på 15.000 kr. ikke nært
forestående. Grænsen vurderes ikke som en hindring for også i overskuelig
fremtid at kunne foretage almindelige dagligdags indkøb med kontanter.
På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at der er proportionalitet
mellem den foreslåedes nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000
kr. til 15.000 kr. og formålet med loven.
ECBs høringssvar ændrer derfor ikke ved, at jeg vurderer, at vi med den
foreslåede nedsættelse af kontantforbuddet har fundet den rette balance
mellem at sikre, at kontanter fortsat kan anvendes som lovligt betalings-
middel, og samtidig at styrke forebyggelsen af hvidvask og dermed be-
kæmpe kriminalitet mere generelt.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov