Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation og videoafhøring af børn m.v.)
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 148 af 9. marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6.
juni 2007, § 1 i lov nr. 505 af 12. juni 2009 og lov nr. 414 af
9. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Domsforhandling« til: »Hoved-
forhandling«, »domsforhandling« til: »hovedforhandling«,
»Domsforhandlingen« til: »Hovedforhandlingen«, »doms-
forhandlingen« til: »hovedforhandlingen« og »domsfor-
handlingens« til: »hovedforhandlingens«.
2. Efter § 731 indsættes:
»§ 731 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mis-
tænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-
tet i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en for-
svarer eller den valgte forsvarer udebliver.«
3. Efter § 745 indsættes:
»§ 745 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal for-
svareren være til stede under videoafhøringen.
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang
til at overvære videoafhøringen. Den pågældende skal sna-
rest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at
gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra
den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om,
at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes sna-
rest muligt herefter.«
4. I § 748, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitlerne 69, 70, 72 og
73« til: »kapitel 69-70 a og 71 a-73«.
5. I § 748, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.«
6. Efter kapitel 70 indsættes:
»Kapitel 70 a
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation
§ 779 a. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekom-
munikation (telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et
apparat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater der sættes i forbin-
delse med en bestemt telefon eller andet kommunika-
tionsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater inden for et nær-
mere angivet område der sættes i forbindelse med an-
dre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet
af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåb-
ning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som
nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-730-0311
AA007864
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af
de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i
stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre
sig bekendt med indholdet heraf.
§ 779 b. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den på-
gældende måde gives meddelelser eller foretages for-
sendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2,
§ 125, § 127, stk. 1, eller §§ 228, 235, 266 eller 281 el-
ler en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, så-
fremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i
straffelovens § 263, stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår
fredskrænkelse som omhandlet i straffelovens § 265. Det
samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af
straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anven-
delse af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mis-
tanken angår en overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foreta-
ges, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, el-
ler som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræ-
ve dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 779 a, stk. 1, nr. 2, og udvidet te-
leoplysning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller
som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan
foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
§ 779 c. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betyd-
ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må anta-
ges at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mis-
tænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170
er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.
§ 779 d. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter
rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, loka-
liteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf.
dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183,
stk. 2, §§ 191, 192 a, 228, 237 eller 245, § 246, jf. § 245,
§ 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan der i
rettens kendelse i medfør af § 779 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud
over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgre-
bet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest mu-
ligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet
kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som
indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i ken-
delsen. Taler særlige forhold for det, skal underretning efter
2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse.
Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse
af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de på-
gældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den
mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om
lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse
ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justits-
ministeriet.
Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvil-
ket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort
som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan
forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen
sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.,
samt stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke væ-
re foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmi-
nisteriet.
§ 779 e. Inden retten træffer afgørelse efter § 779 d, skal
der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,
og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Angår ef-
terforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advo-
kater, som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advo-
katen ikke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan på-
kæres til højere ret.
Stk. 2. Justitsministeren antager for Færøerne en eller
flere advokater, der kan beskikkes i de sager, som er nævnt i
stk. 1, 2. pkt. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om
vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
§ 779 f. En advokat, som er beskikket efter § 779 e, stk. 1,
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det mate-
riale, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere
berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder
politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at
genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet
2
herom på begæring af advokaten af politiet indbringes for
retten til afgørelse. Advokaten må ikke give de modtagne
oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke
sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er
begæret foretaget. Den beskikkede advokat må ikke give
møde ved anden advokat eller ved fuldmægtig.
Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapi-
tel 66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91 og
92 om sagsomkostninger og rettergangsbøder finder tilsva-
rende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan be-
stemme, at den beskikkede advokat ikke senere under sagen
kan virke som forsvarer for nogen sigtet.
§ 779 g. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af
telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen
af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at
etablere aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de op-
lysninger, der er nævnt i § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4, samt ved
at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.
Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 779 a, stk. 1,
nr. 3, kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra
indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsappa-
rat give de selskaber m.v., som er nævnt i stk. 1, pålæg om
at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse
med det pågældende apparat.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udleve-
re oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4. § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som
uden lovlig grund undlader at yde den bistand, der er nævnt
i stk. 1, at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2, el-
ler at udlevere oplysninger efter stk. 3.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med
Færøernes Landsstyre fastsætte regler om telenet- og teletje-
nesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse
med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Stk. 6. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der
er fastsat i medfør af stk. 5, kan der fastsættes bestemmelser
om bødestraf. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om økono-
misk godtgørelse til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1,
for udgifter i forbindelse med bistand til politiet til gennem-
førelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
§ 779 h. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk be-
vismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele ud-
bydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage ha-
stesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.
Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan
alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det tids-
punkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke
data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sik-
ringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte
de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og
sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke
overstige 90 dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videre-
give trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere,
hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med
den elektroniske kommunikation, som kan være af betyd-
ning for efterforskningen.
Stk. 4. Overtrædelse af et pålæg efter stk. 1 eller af stk. 3
straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-
pitel.
§ 779 i. Den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, kan
forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede
forsendelser. Dette gælder dog ikke, hvis åbningen ikke kan
udsættes.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en for-
svarer.
§ 779 j. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden skal der gives underretning om indgrebet,
jf. dog stk. 4 og 5. Har den person, til hvem underretning ef-
ter stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige
gives underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse
mistanken har angået.
Stk. 2. Underretningen gives
1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af
den pågældende telefon,
2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det
sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller ud-
talelsen fremsat, og
3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller
modtageren af forsendelsen.
Stk. 3. Underretningen gives af retten på Færøerne. Un-
derretningen gives snarest muligt, såfremt politiet ikke se-
nest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgre-
bet har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af
eller udsættelse med underretning, jf. stk. 4. Genpart af un-
derretningen skal sendes til den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1.
Stk. 4. Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til ska-
de for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i
en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter
loven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshem-
meligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller om-
stændighederne i øvrigt imod underretning, kan retten efter
begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades
eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlæn-
ges ved senere beslutning. Den beskikkede advokat, jf.
§ 779 e, stk. 1, skal have lejlighed til at udtale sig, inden ret-
ten træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med
underretningen.
Stk. 5. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 779 a,
stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet
til indehaverne af de pågældende telefoner.
§ 779 k. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemme-
ligheden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dan-
3
net og efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller
ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anven-
de denne oplysning som led i efterforskningen af den pågæl-
dende lovovertrædelse.
Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i
retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og
efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller ikke
kunne danne grundlag for indgrebet.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anven-
delse, såfremt
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
§ 779 l. Forsendelser, der har været tilbageholdt med hen-
blik på brevåbning, skal snarest muligt befordres videre ef-
ter deres bestemmelse. Ønsker politiet at standse den videre
befordring, skal begæring om brevstandsning indgives til
retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.
§ 779 m. Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengi-
velse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kends-
kab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod no-
gen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for ind-
grebet, eller hvis påtale senere opgives. Politiet underretter
den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, når tilintetgørel-
se har fundet sted.
Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig be-
tydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nær-
mere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom
for retten, som, inden der træffes afgørelse, skal give den
beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelser-
ne i 2. pkt. finder ikke anvendelse på materiale, der er tilve-
jebragt som led i efterforskning af overtrædelser af straffelo-
vens kapitel 12 eller §§ 111-115 eller 118.
Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden af-
lytning eller brevåbning foretaget indgreb i den mistænktes
forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er ude-
lukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om
dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke,
hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for
strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hver-
vet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 730,
stk. 3, og § 736.
Stk. 4. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som til-
vejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og
som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
§ 779 n. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagel-
se ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation),
såfremt
1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen og
2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf.
Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjern-
betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiappa-
rat eller lignende apparat må dog kun foretages, såfremt ef-
terforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig
eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automa-
tisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende ap-
parat eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller
husrummet, må dog kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen
kan opnås ved indgrebet,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen,
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13 eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2,
§ 125, § 127, stk. 1, § 193, stk. 1, eller §§ 266 eller 281
eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5,
og
4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som
nævnt i stk. 1-3, som den, der angiver at være forurettet ved
lovovertrædelsen, har rådighed over, er ikke omfattet af reg-
lerne i denne bestemmelse, såfremt den pågældende medde-
ler skriftligt samtykke til observationen.
Stk. 5. Observation må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 6. Afgørelse om observation efter stk. 1 træffes af po-
litiet.
Stk. 7. Afgørelse om observation efter stk. 2 og 3 træffes
af retten ved kendelse. I kendelsen angives det sted eller den
bolig eller andet husrum, som indgrebet angår. I øvrigt fin-
der § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Efterfølgende underretning om observation efter
stk. 2 og 3 sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen
gives til den, der har rådighed over det sted eller den bolig
eller andet husrum, hvor observationen er foretaget. I øvrigt
finder § 779 c, stk. 2, samt §§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m
tilsvarende anvendelse.
§ 779 o. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletje-
nester indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-
servation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 må-
neder eller derover.
Stk. 2. Teleobservation må ikke foretages, såfremt det ef-
ter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
4
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om teleobservation træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives den mobiltelefon, som indgre-
bet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om teleobservation
sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til in-
dehaveren af den mobiltelefon, som indgrebet angår. I øvrigt
finder §§ 779 e, 779 f og 779 m tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herun-
der ved at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. § 178
finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund
undlader at yde den bistand, der er nævnt i 1. pkt.
§ 779 p. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplys-
ninger i et informationssystem ved hjælp af programmer el-
ler andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssy-
stemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med plan-
lagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, el-
ler en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13.
Stk. 2. Dataaflæsning må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som
indgrebet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til
den, der har rådigheden over det informationssystem, som
har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder § 779 c, stk. 2,
samt §§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m tilsvarende anvendel-
se.
§ 779 q. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller te-
lekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende
område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, så-
fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enh-
ver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for
hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges.
Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. I øvrigt finder §§ 779 e og 779 f tilsvarende anven-
delse.«
7. I § 785 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Når private dokumenter er udleveret i medfør af
stk. 1, skal der af retten gives vedkommende underretning
herom, så snart det kan ske uden skade for undersøgelsen.«
8. §§ 786-789 ophæves.
9. I § 791, stk. 1, udgår »såvel som åbning af breve og andre
lukkede dokumenter«.
10. § 792 ophæves.
11. Efter § 877 indsættes:
»§ 877 a. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen
er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis un-
der hovedforhandlingen.«
12. I § 969 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kære mod afgørelse om, at der skal gives under-
retning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.
§ 779 j, eller om, at materiale, der er tilvejebragt ved et så-
dant indgreb, skal tilintetgøres, jf. § 779 m, har opsættende
virkning.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Tilladelser til indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, som en domstol har givet inden lovens ikrafttræden, er
fortsat gældende i de tidsrum, der er fastsat i tilladelserne.
Efter lovens ikrafttræden finder lovens § 1, nr. 6, anvendelse
på forlængelser af tidligere givne tilladelser.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Tilblivelsen af de danske regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyr-
relse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
3. Indgreb i meddelelseshemmeligheden
3.1. Gældende ret
3.2. Foreslået ordning
3.2.1. Indgrebstyperne
3.2.1.1. Overordnet om indgrebstyperne
3.2.1.2. Aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarende telekommunikation
3.2.1.3. Anden aflytning (rumaflytning)
3.2.1.4. Teleoplysning
3.2.1.5. Udvidet teleoplysning
3.2.1.6. Brevåbning
3.2.1.7. Brevstandsning
3.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb
3.2.2.1. Overordnet om betingelserne
3.2.2.2. Mistankekrav
3.2.2.2.1. Det fælles mistankekrav
3.2.2.2.2. Fravigelse af mistankekravet ved udvidet teleoplysning
3.2.2.3. Det fælles indikationskrav
3.2.2.4. Kriminalitetskrav
3.2.2.4.1. Det fælles kriminalitetskrav
3.2.2.4.2. Skærpelse af kriminalitetskravet ved anden aflytning og udvidet teleoplysning
3.2.2.4.3. Adgang til telefonaflytning og teleoplysning ved »hacker-kriminalitet«
3.2.2.4.4. Adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser og »tyveri af telefontid« mv.
3.2.2.5. Særregel om åbning og standsning af forsendelser med genstande der bør konfiskeres mv.
3.2.2.6. Proportionalitetskravet
3.2.3. Beskyttelse af kommunikation med særlige personer
3.2.4. Kompetence og indgreb »på øjemedet«
3.2.5. Retskendelsens form, tidsfrist for indgrebet og omgørelse
3.2.6. Retskendelsens specificering af indgrebet
3.2.6.1. Hovedreglen om angivelse af telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser
3.2.6.2. Kendelse »på person« ved telefonaflytning eller teleoplysning
3.2.7. Beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat
3.2.7.1. Beskikkelse af indgrebsadvokat
3.2.7.2. Indgrebsadvokatens beføjelser og forpligtelser
3.2.8. Praktisk gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden
3.2.9. Tilfældighedsfund
3.2.10.Underretning om foretagne indgreb
3.2.11.Tilintetgørelse af indsamlet materiale
4. Telenet- og teletjenesteudbyderes hastesikring af elektroniske data
4.1. Gældende ret
4.2. Foreslået ordning
5. Observation med optisk udstyr
5.1. Gældende ret
5.2. Foreslået ordning
5.2.1. Inddeling af indgrebene
5.2.2. Betingelserne for observation med optisk udstyr
5.2.3 Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
5.2.4. Betydningen af samtykke fra tredjemand
6
6. Teleobservation
6.1. Gældende ret
6.2. Foreslået ordning
6.2.1. Indgreb i form af teleobservation
6.2.2. Betingelserne for teleobservation
6.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
7. Dataaflæsning
7.1. Gældende ret
7.2. Foreslået ordning
7.2.1. Indgreb i form af dataaflæsning
7.2.2. Betingelserne for dataaflæsning
7.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
8. Forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
8.1. Gældende ret
8.2. Foreslået ordning
8.2.1. Indgreb i form af forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
8.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb
8.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
9. Tilblivelsen af de danske regler om videoafhøring af børn
10. Politiets udenretlige videoafhøring af børn
10.1.Overordnet om videoafhøring af børn på Færøerne i dag
10.2.Justitsministeriets generelle overvejelser
10.3.Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse
10.3.1.Gældende ret
10.3.2.Foreslået ordning
10.4.Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen
10.4.1.Gældende ret
10.4.2.Foreslået ordning
10.5.Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel
10.5.1.Gældende ret
10.5.2.Foreslået ordning
11. Indenretlig videoafhøring af børn
11.1.Gældende ret
11.2.Foreslået ordning
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
14. Administrative konsekvenser for borgerne
15. Miljømæssige konsekvenser
16. Forholdet til EU-retten
17. Hørte myndigheder mv.
18. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Færøernes Landsstyre har anmodet om, at den færøske
retsplejelov ajourføres, så der i loven indføres regler om ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæs-
ning mv. og videoafhøring af børn svarende til reglerne her-
om i den danske retsplejelov.
Lovforslaget indeholder bl.a. på den baggrund to hovedele-
menter: For det første regler om indgreb i meddelelseshem-
meligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller
afbrydelse af radio- eller telekommunikation og for det an-
det regler om videoafhøring af børn.
1.2. Den færøske retsplejelov indeholder i dag regler om
brevåbning og brevstandsning, telefonaflytning, teleoplys-
ning og anden aflytning (rumaflytning) svarende til de reg-
ler, der før 1985 fandtes i den danske retsplejelov.
I den danske retsplejelov blev der i 1985 indsat et nyt samlet
kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, der
7
byggede på betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i
meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.
Den danske retsplejelovs kapitel 71 er efterfølgende blevet
ændret en række gange og indeholder i dag – ud over regler
om indgreb i meddelelseshemmeligheden – bl.a. regler om
politiets adgang til at meddele telenet- og teletjenesteudby-
dere pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data,
at foretage observation med optisk udstyr (reglerne herom
bygger på betænkning nr. 1298/1995 om fotoforevisning,
konfrontation, efterlysning og observation), at foretage te-
leobservation, at foretage dataaflæsning og at forstyrre eller
afbryde radio- eller telekommunikation.
Med lovforslaget indføres der i den færøske retsplejelov et
nyt samlet kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller af-
brydelse af radio- eller telekommunikation, der i det væsent-
lige svarer til den danske retsplejelovs kapitel 71, dog med
undtagelse af reglerne om telenet- og teletjenesteudbyderes
pligt til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold (logning).
Det bemærkes, at området radio- og telekommunikation er
overtaget af de færøske myndigheder som særanliggende.
Derfor vil eventuelle ændringer af lovgivningen om radio-
og telekommunikation, som dette lovforslag måtte give an-
ledning til, i givet fald skulle foretages af de færøske myn-
digheder, og eventuelle regler om pligt for telenet- og tele-
tjenesteudbydere til at indrette deres udstyr og systemer så-
dan, at indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. i praksis
kan gennemføres, vil i givet fald også skulle fastsættes af de
færøske myndigheder.
1.3. Videoafhøring af børn er i praksis blevet anvendt både i
Danmark og på Færøerne i en længere periode. Videoafhø-
ring indebærer, at barnet – i stedet for at afgive forklaring
umiddelbart for retten – afgiver forklaring til politiet, der
optager forklaringen på video med henblik på forevisning af
optagelsen under hovedforhandlingen i straffesagen. Afhø-
ringen foretages af en særligt uddannet polititjenestemand
og kan følges fra et andet lokale via en monitor (monitor-
rummet). Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet og
af hensyn til at opnå en så uforbeholden og detaljeret forkla-
ring fra barnet som muligt.
I 2002 afgav en sagkyndig arbejdsgruppe betænkning nr.
1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn. Arbejdsgruppen fandt, at videoafhøring af
børn også fremover burde anvendes, men anbefalede en sær-
lig regulering heraf.
En sådan regulering blev indført i den danske retsplejelov i
2003. I 2012 blev der desuden foretaget en ændring vedrø-
rende indenretlig videoafhøring af børn.
Det foreslås, at sådanne regler også indsættes i den færøske
retsplejelov.
2. Tilblivelsen af de danske regler om indgreb i medde-
lelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og for-
styrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunika-
tion
Med dette lovforslag indføres der i den færøske retsplejelov
et nyt kapitel 70 a, som bortset fra reglerne om logning i det
væsentlige svarer til den danske retsplejelovs kapitel 71 om
indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-
kommunikation.
Om tilblivelsen af disse regler i den danske retsplejelovs ka-
pitel 71 kan overordnet oplyses følgende:
Kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden blev
indsat ved lov nr. 227 af 6. juni 1985 om ændring af retsple-
jeloven (Telefonaflytning mv.), der byggede på betænkning
nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmelig-
heden og anvendelse af agenter (herefter »betænkning nr.
1023/1984«). Kapitlet afløste de tidligere gældende bestem-
melser om brevåbning, brevstandsning, telefonaflytning, an-
den aflytning (rumaflytning) og teleoplysning, der var place-
ret i lovens kapitel om beslaglæggelse.
Det således indførte kapitel 71 videreførte i det væsentlige
de dagældende indgrebstyper. Kapitlet indeholdt herudover
bl.a. regler om betingelserne for at foretage indgreb i med-
delelseshemmeligheden (§ 781 og § 782, stk. 1), om beskyt-
telse af den mistænktes kommunikation med bl.a. sin forsva-
rer (§ 782, stk. 2), om retskendelse ved indgreb i meddelel-
seshemmeligheden og politiets mulighed for at foretage ind-
greb »på øjemedet« (§ 783), om medvirken af en beskikket
indgrebsadvokat (§§ 784-785), om post- og telefonselska-
bers medvirken ved gennemførelse af indgreb i meddelel-
seshemmeligheden (§ 786), om underretning om foretagne
indgreb (§ 788), om tilfældighedsfund (§ 789) og om tilin-
tetgørelse af materiale indsamlet ved indgrebet (§ 791).
Der henvises for så vidt angår indførelsen af kapitel 71 til
pkt. 2 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
§ 1, nr. 23-25, i lovforslag nr. L 164 fremsat den 1. februar
1985, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte
2967-2978 og 2999-3002, samt betænkning nr. 1023/1984
side 11-124, 197-202 og 208-225. Der henvises også til Fol-
ketingstidende 1984-85, tillæg B, spalte 1709-1716 og
2225-2230.
Retsplejelovens kapitel 71 er efterfølgende blevet ændret en
række gange. Navnlig følgende ændringer kan fremhæves:
Ved lov nr. 388 af 22. maj 1996 om ændring af straffeloven
og retsplejeloven (Datakriminalitet) blev retsplejelovens
§ 781 ændret for at give adgang til telefonaflytning og
teleoplysning i sager om overtrædelse af straffelovens
§ 263, stk. 2 (»hacker-kriminalitet«). Ved en ændring af
§ 781 blev der desuden indført adgang til teleoplysning i
sager om »tyveri af telefontid« (overtrædelse af straffelo-
vens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendelse af en
telekommunikationstjeneste).
8
Der henvises for så vidt angår denne ændringslov til pkt.
4.2.2, 4.3 og 5 i de almindelige bemærkninger og bemærk-
ningerne til § 2, nr. 1 og 2, i lovforslag nr. L 202 fremsat
den 7. februar 1996, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A,
side 4072-4077.
Lov nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og våbenloven (Styrkelse af politiets mulig-
heder for at efterforske alvorlig kriminalitet, konfiskation,
øget vidnebeskyttelse og skærpelse af straffen for våbenbe-
siddelse mv.) indførte ved en ændring af retsplejelovens
§ 781 bl.a. adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden i
sager om menneskesmugling (nu udlændingelovens § 59,
stk. 7, nr. 1-5). Herudover blev der ved loven indført mulig-
hed for i visse tilfælde at anvende tilfældighedsfund som be-
vis i retten, jf. retsplejelovens § 789, stk. 3.
Der henvises om denne ændringslov til pkt. 4 i de almindeli-
ge bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 7, i lovfor-
slag nr. L 98 fremsat den 28. november 1996, jf. Folketings-
tidende 1996-97, tillæg A, side 2485-2487 og 2518, samt
Folketingstidende 1996-97, tillæg B, side 988-993.
Ved lov nr. 229 af 21. april 1999 om ændring af retsplejelo-
ven (Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontati-
on, efterlysning og observation samt prøvesagsordning for
advokater mv.) blev der i kapitel 71 indsat en ny § 791 a om
politiets adgang til at foretage observation. Samtidig blev
der indført en bestemmelse om økonomisk godtgørelse til
virksomheder for deres bistand ved politiets gennemførelse
af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. nu § 786, stk. 8.
Loven byggede på betænkning nr. 1298/1995 om fotofore-
visning, konfrontation, efterlysning og observation (herefter
»betænkning nr. 1298/1995«).
Med hensyn til denne ændringslov henvises der til pkt. 6 i
de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr.
19-21, i lovforslag nr. L 41 fremsat den 8. oktober 1998, jf.
Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 861-867 og
871-872, samt betænkning nr. 1298/1995 side 77-127 og
145-149.
Ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 blev retsplejelovens § 781
ændret for at give mulighed for indgreb i meddelelseshem-
meligheden i sager om overtrædelse af straffelovens § 235
(børnepornografi). Baggrunden for ændringen var et forslag
i betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og it-efter-
forskning (herefter »betænkning nr. 1377/1999«).
Der henvises for så vidt angår denne ændringslov til pkt. 8.3
i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2,
nr. 1, i lovforslag nr. L 281 fremsat den 27. april 2000, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7810-7812 og
7818, samt betænkning nr. 1377/1999 side 91-98 og
111-115.
Adgang til udvidet teleoplysning, dvs. indhentelse af oplys-
ninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommu-
nikationsapparater inden for et nærmere angivet område der
sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunika-
tionsapparater, blev indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001
om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Hæleri og an-
den efterfølgende medvirken samt it-efterforskning). Udvi-
det teleoplysning blev indført på baggrund af et forslag i be-
tænkning nr. 1377/1999.
Der henvises om denne ændringslov til pkt. 4.4 i de almin-
delige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 2-7, i
lovforslag nr. L 194 fremsat den 21. marts 2001, jf. Folke-
tingstidende 2000-01, tillæg A, side 5707-5710 og
5715-5716, samt betænkning nr. 1377/1999 side 87-91 og
108-109.
Regler om dataaflæsning blev indført ved lov nr. 378 af 6.
juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenlo-
ven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovover-
trædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførel-
se af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af ter-
rorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution
nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af ter-
rorisme mv.), jf. retsplejelovens § 791 b. Dataaflæsning in-
debærer, at oplysninger i et informationssystem (f.eks. en
computer), der ikke er offentligt tilgængelige, aflæses ved
hjælp af programmer eller andet udstyr.
Herudover blev der ved loven indført en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om telenet- og teletjenesteudbyde-
res praktiske bistand til politiet ved gennemførelse af ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 786, stk. 5.
Der henvises for så vidt angår disse ændringer til pkt. 3.2.1,
3.2.2 og 3.4 i de almindelige bemærkninger og bemærknin-
gerne til § 2, nr. 1, 2 og 4, i lovforslag nr. L 35 fremsat den
13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. sam-
ling), tillæg A, side 855-856, 861-863, 879 og 880-882,
samt betænkning nr. 1377/1999 side 63-71 og 101-103.
Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven
og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og an-
den organiseret kriminalitet) blev § 781 ændret for at give
mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmelighe-
den i sager om rufferi (nu straffelovens § 233, stk. 1). Des-
uden blev adgangen efter § 791 b til at foretage dataaflæs-
ning udvidet. Herudover blev § 788, stk. 4, om adgangen til
at undlade at give underretning om foretagne indgreb ænd-
ret.
Der henvises for så vidt angår denne lovændring til pkt. 6 og
7 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2,
nr. 14-16, i lovforslag nr. L 218 fremsat den 23. april 2003,
jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6739-6743 og
6752.
Adgang for politiet til at meddele pålæg til telenet- og tele-
tjenesteudbydere om at foretage hastesikring af elektroniske
data, jf. retsplejelovens § 786 a, blev indført ved lov nr. 352
af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet
mv.). Bestemmelsen blev indført med henblik på at opfylde
9
Danmarks forpligtelser efter Europarådets konvention af 23.
november 2001 om it-kriminalitet.
Der henvises for så vidt angår denne lovændring til pkt. 7.3 i
de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr.
2, i lovforslag nr. L 55 fremsat den 5. november 2003, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1810-1816 og
1826-1828.
Ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 om ændring af rets-
plejeloven (Behandlingen af større straffesager om økono-
misk kriminalitet, adgang til teleoplysning i visse børsstraf-
feretlige sager mv.) blev § 781 ændret for at give adgang til
teleoplysning i sager om visse grovere overtrædelser af lov
om værdipapirhandel. Ændringen blev foretaget med hen-
blik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kurs-
manipulation (markedsmisbrug).
Der henvises med hensyn til denne lovændring til pkt. 2.5 i
de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr.
5, i lovforslag nr. L 26 fremsat den 5. oktober 2005, jf. Fol-
ketingstidende 2005-06, tillæg A, side 547-549 og 551.
En mere omfattende ændring af retsplejelovens kapitel 71
blev foretaget ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styr-
kelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.).
For det første blev der med loven indført mulighed for, at
retten ved en kendelse om telefonaflytning eller teleoplys-
ning i forbindelse med en overtrædelse af straffelovens kapi-
tel 12 eller 13 ud over bestemte telefonnumre kan anføre
den person, som indgrebet vedrører (kendelse »på person«),
jf. retsplejelovens § 783, stk. 2.
For det andet blev der indført mulighed for teleobservation,
dvs. indhentelse af oplysninger fra telenet- og teletjeneste-
udbydere om lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages
at blive benyttet af en mistænkt, jf. retsplejelovens § 791 a,
stk. 5.
For det tredje blev der indført adgang for politiet til at for-
styrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et om-
råde, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at
forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået
nogle nærmere angivne lovovertrædelser, jf. retsplejelovens
§ 791 c.
Herudover blev retsplejelovens § 788, stk. 4, om adgangen
til at undlade eller udsætte underretning om foretagne ind-
greb i meddelelseshemmeligheden ændret.
Der henvises for så vidt angår disse ændringer til pkt. 4-6 i
de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr.
2-9, i lovforslag nr. L 217 fremsat den 31. marts 2006, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 7183-7200 og
7229-7232, samt Folketingstidende 2005-06, tillæg B, side
1721-1762.
I forbindelse med denne ændring af retsplejeloven blev der
desuden ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 om ændring af lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov
om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens
handlingsplan for terrorbekæmpelse) indført en pligt for ud-
bydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til
slutbrugere til på begæring af politiet at udlevere oplysnin-
ger, der identificerer en slutbrugers adgang til kommunika-
tionsnet og -tjenester. Bestemmelsen findes nu i § 13 i lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Der henvises for så vidt angår denne ændring til pkt. B.
5.2.7 og C. 1 i de almindelige bemærkninger og bemærknin-
gerne til § 1, nr. 6, i lovforslag nr. L 219 fremsat den 31.
marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
7319-7321 og 7335-7336.
Endelig blev adgangen til at afsige kendelse »på person« ef-
ter § 783, stk. 2, udvidet til en række yderligere lovovertræ-
delser ved lov nr. 497 af 12. juni 2009 om ændring af rets-
plejeloven (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om te-
lefonaflytning mv. at anføre den person, som aflytningen an-
går).
Der henvises om denne lovændring til pkt. 3 i de almindeli-
ge bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 1-3, i lov-
forslag nr. L 124 fremsat den 4. februar 2009, jf. Folketings-
tidende 2008-09, tillæg A, side 3929-3933.
3. Indgreb i meddelelseshemmeligheden
3.1. Gældende ret
Den gældende færøske retsplejelov indeholder bestemmel-
ser om brevåbning (§ 786), telefonaflytning (§ 787),
teleoplysning (§ 788) og anden aflytning (§ 789). Endvidere
følger det forudsætningsvis af § 792, at der kan ske brev-
standsning.
Loven fastsætter indbyrdes afvigende betingelser for iværk-
sættelse af de forskellige typer af indgreb i meddelelseshem-
meligheden. Betingelserne er strengest for telefonaflytning
og anden aflytning (rumaflytning). Mere lempelige – men
også indbyrdes forskellige – er betingelserne for brevåbning
og teleoplysning.
Efter § 786, stk. 1, om brevåbning kan det pålægges post-
væsenet at tilbageholde breve og andre forsendelser, som er
rettede til eller antages at være bestemte for eller hidrøre fra
sigtede, og udlevere dem til retten, hvis sigtelsen angår en
forbrydelse, som det efter lovens almindelige regel tilkom-
mer statsadvokaten at forfølge, og omstændighederne gør
det sandsynligt, at indholdet bør beslaglægges. Det samme
er tilfældet med telegrammer, jf. stk. 3.
En adgang til brevstandsning følger som nævnt af den fær-
øske retsplejelovs § 792, idet bestemmelsen forudsætter, at
retten kan træffe bestemmelse om, at forsendelser skal hol-
10
des tilbage (standses). Bestemmelsen indeholder ingen for-
mulerede betingelser for at foretage brevstandsning.
Efter den færøske retsplejelovs § 787, stk. 1, om telefonaf-
lytning kan det ved rettens kendelse bestemmes, at der af
vedkommende telefonadministration skal gives politiet ad-
gang til aflytning af telefonsamtaler til og fra bestemte tele-
foner inden for et nærmere angivet tidsrum. Aflytning kan
efter bestemmelsen foretages af samtaler til og fra bestemte
telefoner, hvis der er påviselig grund til at antage, at der
over dem gives meddelelser til eller fra nogen, der mistæn-
kes for en række nærmere angivne forbrydelser eller en for-
brydelse, der giver mulighed for 8 års fængsel eller derover,
og det må antages, at aflytning vil være af væsentlig betyd-
ning for forbrydelsens opklaring.
Efter den færøske retsplejelovs § 788, stk. 1, om teleoplys-
ning kan det ved rettens kendelse bestemmes, at vedkom-
mende telefonadministration skal meddele politiet oplysnin-
ger om, hvilke telefoner der i et bestemt tidsrum sættes eller
har været sat i forbindelse med en bestemt telefon, når en af
de tre alternative betingelser i nr. 1-3 er opfyldt.
Ifølge nr. 1 kan teleoplysning foretages, hvis der er påviselig
grund til at antage, at de ønskede oplysninger vil være af be-
tydning for opklaring af en af de forbrydelser, der er om-
handlet i § 787, stk. 1 (om telefonaflytning, jf. ovenfor).
Efter nr. 2 kan teleoplysning foretages, hvis det skønnes
sandsynligt, at opklaring af en forbrydelse kun vil være mu-
lig gennem de ønskede oplysninger, og foranstaltningen står
i rimeligt forhold til forbrydelsens karakter.
Efter nr. 3 kan teleoplysning foretages, hvis det må antages,
at det kun ved hjælp af de ønskede oplysninger er muligt at
finde frem til den, der gør sig skyldig i gentagne fredskræn-
kelser som omhandlet i straffelovens § 265.
En bestemmelse om anden aflytning (rumaflytning) findes i
den færøske retsplejelovs § 789, hvorefter reglerne i bl.a.
§ 787, stk. 1, om telefonaflytning finder tilsvarende anven-
delse på politiets adgang til ved hjælp af et apparat hemme-
ligt at aflytte eller optage sådanne udtalelser, samtaler og
forhandlinger, som er nævnt i straffelovens § 263, stk. 1, nr.
3, dvs. udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller an-
den samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde,
som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den
pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke en generel bestem-
melse om proportionalitet ved indgreb i meddelelseshem-
meligheden, dvs. krav om, at der ikke må være misforhold
mellem på den ene side indgrebets nødvendighed for efter-
forskningen og sagens betydning og på den anden side den
krænkelse og ulempe, som indgrebet forvolder hos dem, det
rammer.
Der antages imidlertid også uden udtrykkelig lovbestemmel-
se at gælde en proportionalitetsgrundsætning ved alle straf-
feprocessuelle tvangsindgreb, jf. betænkning nr. 1023/1984
side 33 og 102 vedrørende retstilstanden efter den danske
retsplejelov før indførelsen i 1985 af en generel lovbestem-
melse om proportionalitet ved indgreb i meddelelseshemme-
ligheden.
Den færøske retsplejelov indeholder heller ikke generelle
regler om, at der ikke må foretages indgreb i den mistænktes
kommunikation med en forsvarer eller andre personer om-
fattet af vidneudelukkelses- og vidnefritagelsesreglerne i
den færøske retsplejelovs §§ 169-172.
En bestemmelse herom er dog for så vidt angår brevåbning
indeholdt i § 786, stk. 1, 2. pkt., hvorefter brevåbning ikke
må finde sted med hensyn til »breve, som veksles mellem
sigtede og hans forsvarer, for så vidt dette følger af reglerne
i § 772«. Det fremgår af § 772, stk. 2, at en varetægtsarre-
stant har ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. forsva-
reren.
Den færøske retsplejelovs § 786, stk. 1, 2. pkt., er efter ord-
lyden begrænset til kommunikation mellem en forsvarer og
en klient, der er varetægtsarrestant, men må dog antages at
omfatte al korrespondance mellem en forsvarer og dennes
klient, jf. betænkning nr. 1023/1984 side 29 vedrørende den
tidligere gældende tilsvarende bestemmelse i den danske
retsplejelov.
Kompetencen til at beslutte, at der skal foretages indgreb i
meddelseshemmeligheden, er i den færøske retsplejelov
henlagt til retten, der træffer afgørelse ved kendelse, jf. 786,
stk. 1 (brevåbning), § 787, stk. 1 (telefonaflytning), § 788,
stk. 1 (teleoplysning), og § 789, jf. § 787, stk. 1 (anden af-
lytning), jf. dog nedenfor om politiets adgang til at foretage
indgreb »på øjemedet«.
Kendelser om telefonaflytning eller teleoplysning skal angi-
ve den telefon, som indgrebet vedrører, og der skal i kendel-
sen fastsættes et tidsrum, inden for hvilket indgrebet må fin-
de sted, jf. den færøske retsplejelovs § 787, stk. 1, og § 788,
stk. 1. Også ved anden aflytning (rumaflytning) skal der
fastsættes et tidsrum, inden for hvilket indgrebet må finde
sted, jf. § 789, jf. § 787, stk. 1. Det er ikke bestemt, hvor
langt tidsrummet må være. Retten kan ved ny kendelse for-
længe tidsrummet.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke – som den danske
retsplejelovs §§ 784 og 785 – særlige regler om beskikkelse
af en advokat for den, som et indgreb i meddelelseshemme-
ligheden er rettet mod (en indgrebsadvokat). I praksis be-
skikkes der imidlertid i medfør af den færøske retsplejelovs
§ 732 en forsvarer i de tilfælde, hvor der efter den danske
retsplejelov skal beskikkes en indgrebsadvokat.
De gældende regler om brevåbning, telefonaflytning og te-
leoplysning giver politiet kompetence til at træffe bestem-
melse om foretagelse af indgrebet, når der foreligger »peri-
culum in mora«, dvs. i tilfælde, hvor behovet herfor pludse-
lig opstår, og hvor øjemedet ville forspildes, hvis retskendel-
se skulle afventes (indgreb »på øjemedet«). Reglerne herom
er udformet forskelligt ved de tre indgreb.
11
Efter § 786, stk. 2, kan politiet således i påtrængende tilfæl-
de pålægge postvæsenet at tilbageholde en forsendelse, ind-
til rettens afgørelse fås, dog ikke ud over 3 dage. Politiet kan
alene pålægge postvæsenet at tilbageholde forsendelsen,
men ikke at udlevere den.
Politiet kan efter § 787, stk. 2, foretage telefonaflytning
uden forudgående retskendelse. Kravet for at anvende denne
regel er, at der er øjensynlig fare for, at øjemedet ellers vil
forspildes. Endvidere skal efterforskningen vedrøre nogle
nærmere opregnede forbrydelser eller en forbrydelse, som i
øvrigt medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier.
Politiet skal give meddelelse til retten om telefonaflytning
uden retskendelse samtidig med aflytningens begyndelse,
eventuelt ledsaget af begæring om tilladelse til dens fortsæt-
telse, jf. § 787, stk. 3. Retten afgør, om aflytning kan god-
kendes, og eventuelt om fortsat aflytning kan tillades samt i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, og giver politiet med-
delelse herom. Hvis retskendelse ikke foreligger inden 24 ti-
mer fra aflytningens begyndelse, skal aflytningen afbrydes
og vedkommende telefonadministration indberette den sted-
fundne aflytning til retten på det sted, hvor aflytning er sket,
og til Justitsministeriet. Burde aflytning efter rettens skøn
ikke have været påbegyndt, giver retten Justitsministeriet
meddelelse herom.
I påtrængende tilfælde kan politiet ifølge § 788, stk. 2, uden
forudgående retskendelse træffe bestemmelse om teleoplys-
ning. § 787, stk. 3, der er omtalt ovenfor, finder i sådanne
tilfælde tilsvarende anvendelse.
Derimod findes der ikke ved anden aflytning (rumaflytning)
en regel om indgreb »på øjemedet«.
Efter den færøske retsplejelovs § 786 sker den praktiske
gennemførelse af indgreb i posthemmeligheden på den må-
de, at forsendelsen tilbageholdes af postvæsenet og udleve-
res til retten. Retten foretager åbningen af forsendelsen, og
der skal gives sigtede lejlighed til at være til stede, hvis dette
kan ske uden skade for undersøgelsen, jf. § 791, stk. 1.
Retten drager ifølge den færøske retsplejelovs § 792 omsorg
for, at de af post- eller telegrafvæsenet udleverede forsen-
delser eller telegrammer, hvis åbning ikke findes nødvendig,
eller hvis indhold viser sig at være uden betydning for sag-
en, eller den del af indholdet, som måtte være sagen uved-
kommende, befordres videre efter sin bestemmelse.
En kendelse om telefonaflytning indebærer, at vedkommen-
de telefonadministration skal give politiet adgang til at aflyt-
te telefonsamtaler, jf. § 787, stk. 1. Aflytningen foretages af
politiet, jf. stk. 4. En kendelse om teleoplysning indebærer,
at vedkommende telefonadministration skal meddele politiet
teleoplysningerne, jf. § 788, stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at der hverken i eller i med-
før af lovgivningen om telekommunikation, der er overtaget
af de færøske myndigheder som særanliggende, stilles krav
om, at telenet- og teletjenesteudbyderes udstyr og systemer
indrettes sådan, at politiet kan få adgang til at foretage ind-
greb i meddelelseshemmeligheden.
Det indebærer, at det ikke i alle tilfælde, hvor der er hjem-
mel til at foretage et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
er muligt i praksis at gennemføre indgrebet.
Den gældende færøske retsplejelov indeholder ikke regler
om såkaldte tilfældighedsfund, dvs. oplysninger, som politi-
et får ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, om en
kriminalitet, der ikke kunne have dannet grundlag for det
indgreb, der bragte oplysningerne for dagen.
Det må antages, at sådanne tilfældighedsfund – i overens-
stemmelse med, hvad der gjaldt efter den danske retspleje-
lov før indførelsen af en udtrykkelig regulering heraf – kan
anvendes som bevis i retten, jf. herved Højesterets afgørelse
trykt i UfR 1979, side 970, og betænkning nr. 1023/1984 si-
de 111.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke generelle bestem-
melser om underretning om foretagne indgreb i meddelel-
seshemmeligheden.
En bestemmelse herom er for så vidt angår telefonaflytning
indeholdt i § 787, stk. 6, hvorefter retten, hvis aflytning af
samtaler fra en telefon i privat eje har fundet sted, skal give
telefonens indehaver meddelelse herom, når det kan ske
uden skade for undersøgelsen, og omstændighederne i øvrigt
ikke taler herimod.
Den færøske retsplejelov indeholder heller ikke generelle
regler om, hvorvidt materiale tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden skal tilintetgøres.
En bestemmelse herom er for så vidt angår telefonaflytning
indeholdt i den færøske retsplejelovs § 787, stk. 5. Det frem-
går heraf, at optegnelser om eller anden gengivelse af aflyt-
tede samtalers indhold skal tilintetgøres, så snart det er fast-
slået, at de ikke er af betydning for efterforskningen. Ifølge
§ 789 gælder dette også ved indgreb i meddelelseshemme-
ligheden i form af anden aflytning (rumaflytning).
3.2. Foreslået ordning
3.2.1. Indgrebstyperne
3.2.1.1. Overordnet om indgrebstyperne
Det foreslås, at de typer af indgreb, som fremgår af den gæl-
dende færøske retsplejelov, videreføres, og at der indføres
en ny indgrebstype i form af udvidet teleoplysning.
Derimod foreslås aflytning af radiokommunikation – med-
mindre der er tale om telefonsamtaler – ikke omfattet af reg-
lerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Lovforslaget omfatter på denne baggrund følgende typer af
indgreb i meddelelseshemmeligheden: Aflytning af telefon-
samtaler og anden tilsvarende telekommunikation, jf. pkt.
12
3.2.1.2, anden aflytning (rumaflytning), jf. pkt. 3.2.1.3, te-
leoplysning, jf. pkt. 3.2.1.4, udvidet teleoplysning, jf. pkt.
3.2.1.5, brevåbning, jf. pkt. 3.2.1.6, og brevstandsning, jf.
pkt. 3.2.1.7.
Den foreslåede opdeling er begrundet i praktiske hensyn,
idet der i et vist omfang foreslås forskellige regler for ind-
grebstyperne. Det er dog tilstræbt, at reglerne for de forskel-
lige indgrebstyper – navnlig med hensyn til betingelserne
for deres foretagelse – bliver ens, hvilket bl.a. skyldes, at det
kan være vanskeligt at skelne skarpt mellem indgrebstyper-
ne.
Om alle typerne af indgreb gælder, at de retter sig imod
meddelelser, der er undervejs i en kommunikationslinje.
Indgreb, der gennemføres inden kommunikationens påbe-
gyndelse eller efter dens afslutning, vil som udgangspunkt
skulle bedømmes efter reglerne om ransagning og beslag-
læggelse. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne
til det foreslåede § 779 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
3.2.1.2. Aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarende
telekommunikation
Lovforslaget indeholder regler om politiets adgang til at af-
lytte telefonsamtaler og anden tilsvarende telekommunikati-
on.
Ved telefonaflytning forstås politiets hemmelige aflytning af
samtaler og lignende kommunikation, der føres over telefon-
nettet.
Det bemærkes, at indgrebet såvel efter de gældende regler
som efter lovforslaget rettes mod alle telefonsamtaler, der
inden for en bestemt periode føres fra en som udgangspunkt
nærmere angivet telefon, som politiet har mistanke om vil
blive benyttet i forbindelse med en forbrydelse. Herved vil
indgrebet også ramme alle de personer, der – uden at have
nogen forbindelse med forbrydelsen – tilfældigvis ringer op
til eller fra den pågældende telefon. At indgrebet på denne
måde rammer en række helt udenforstående personer, er
uundgåeligt, da en snævrere afgrænsning af det tilladelige
»lytteområde« end de samtaler, der føres over en bestemt te-
lefon, ikke er mulig.
Det foreslås, at »anden tilsvarende telekommunikation« si-
destilles med telefonsamtaler. Det indebærer, at al fjernkom-
munikation af information – dog ikke radiokommunikation
– der befordres ved hjælp af elektroniske bølger eller lignen-
de overførelsesmedier, således at meddelelsen er fremme
hos modtageren praktisk taget samtidig med afsendelsen, li-
gestilles med telefonsamtaler.
Reglerne om aflytning af telefonsamtaler og anden tilsva-
rende telekommunikation blev indsat i den danske retspleje-
lov i 1985. Det fremgår af betænkning nr. 1023/1984, som
loven byggede på, side 57-59, at »anden tilsvarende tele-
kommunikation« ville omfatte de på dette tidspunkt kendte
systemer: Telex, telefax og videomøder. Det fremgår endvi-
dere, at den omstændighed, at kommunikationen sker med
en datamat som den ene »samtalepart«, ingen forskel gør, og
at teledatatransporter og kommunikation i forbindelse med
datamatmøder derfor også må sidestilles med telefonsamta-
ler.
Den foreslåede bestemmelse om »anden tilsvarende tele-
kommunikation« vil omfatte de samme telekommunika-
tionsformer som den tilsvarende bestemmelse i den danske
retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 1. Ud over de kommunika-
tionsformer, der er nævnt i betænkning nr. 1023/1984, vil
bestemmelsen omfatte nyere telekommunikationsformer
som f.eks. internetkommunikation.
Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.1.3. Anden aflytning (rumaflytning)
Lovforslaget indeholder endvidere regler om politiets ad-
gang til at foretage anden aflytning. Ved »anden aflytning«
forstås, at politiet hemmeligt ved hjælp af et apparat aflytter
samtaler, der ikke er telefonsamtaler eller radiokommunika-
tion, eller aflytter udtalelser, der ikke er led i samtaler, og
som eventuelt fremsættes i enrum. Indgrebet kaldes underti-
den rumaflytning.
En tilladelse til »anden aflytning« indebærer, at politiet i
fornødent omfang vil kunne skaffe sig adgang til de pågæl-
dende lokaler mv. med henblik på anbringelse af aflytnings-
udstyr.
Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.1.4. Teleoplysning
Lovforslaget indeholder herudover bestemmelser om politi-
ets adgang til at foretage teleoplysning. Herved forstås, at
politiet hemmeligt skaffer sig oplysning om, hvilke telefoner
eller tilsvarende kommunikationsapparater der i et bestemt
tidsrum har været sat i forbindelse med en bestemt telefon
eller andet kommunikationsapparat. Politiet vil ikke ved ind-
grebet få kendskab til kommunikationens indhold, men kun
til dens eksistens.
Indgrebstypen vil omfatte de samme apparater, som er om-
fattet af den danske retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 3. Te-
leoplysning vil således ud over ved telefonkommunikation
bl.a. kunne anvendes ved internet- og telefaxkommunika-
tion.
Det bemærkes, at hvor der med samtykke fra indehaveren af
en telefon eller et andet kommunikationsapparat indhentes
oplysning om, hvilke andre telefoner eller apparater der har
været sat i forbindelse med telefonen eller apparatet, vil der
ikke være tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden i
lovforslagets forstand. Det foreslås dog, at en egentlig pligt
for en telenet- eller teletjenesteudbyder til at meddele disse
oplysninger forudsætter, at retten efter politiets begæring har
truffet bestemmelse herom.
13
Der henvises til de foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 3, og
§ 779 g, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger-
ne hertil.
3.2.1.5. Udvidet teleoplysning
En særlig variant af teleoplysninger er de såkaldte
»masteoplysninger«. Hvor den typiske situation ved te-
leoplysning er, at der ønskes oplysninger om bestemte tele-
fonnumre, er situationen ved masteoplysninger den, at der
ønskes oplysninger om alle telefoner, der i et givet område
og inden for et bestemt tidsrum har benyttet en bestemt sen-
demast.
Udgangspunktet i de sager, hvor der er behov for indgrebet,
er, at et antal ukendte personer, der har begået en alvorlig
forbrydelse, vurderes nødvendigvis at måtte have kommuni-
keret med hinanden umiddelbart før og efter gerningen, mu-
ligvis via mobiltelefoner. En mulighed, måske den eneste,
for at komme opklaringen nærmere er at få en logudskrift
fra f.eks. sendemasten nærmest gerningsstedet for et vist
tidsrum før og efter forbrydelsen for at kunne se, hvilke tele-
foner der har kommunikeret via masten i det relevante tids-
rum.
Med lovforslaget indføres der i den færøske retsplejelov reg-
ler om politiets adgang til at indhente sådanne masteoplys-
ninger. For at sikre, at der tages højde for den teknologiske
udvikling, foreslås indgrebet ikke specifikt at vedrøre ma-
steoplysninger, men derimod teleoplysninger vedrørende te-
lefoner mv. inden for et nærmere angivet område (udvidet
teleoplysning).
Der vil efter reglerne om udvidet teleoplysning alene kunne
indhentes oplysninger om teleforbindelser og ikke indholdet
af kommunikationen.
Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 4, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.1.6. Brevåbning
Lovforslaget indeholder regler om adgangen til at foretage
brevåbning. Ved brevåbning forstås en midlertidig (kortva-
rig) og hemmelig tilbageholdelse af et brev, en pakke eller
en anden forsendelse, der er overgivet til besørgelse ved en
postvirksomhed, med henblik på åbning af brevet eller for-
sendelsen, for at politiet kan gøre sig bekendt med indhol-
det.
Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 5, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.1.7. Brevstandsning
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om adgan-
gen til at foretage brevstandsning. Ved brevstandsning for-
stås det forhold, at et brev eller en anden forsendelse, der er
omfattet af en tilladelse til brevåbning, bliver tilbageholdt,
uden at hverken afsender eller modtager bliver underrettet
derom.
Herved fastlægges indholdet af dette indgreb i overensstem-
melse med de i praksis forekommende omstændigheder, idet
behov for brevstandsning uden forudgående kendelse om
brevåbning sjældent vil forekomme. Skulle et brev undtagel-
sesvis på grund af helt tilfældige omstændigheder være
kommet i politiets besiddelse, f.eks. en forsendelse til en tid-
ligere arrestant, vil spørgsmålet om åbning og eventuel til-
bageholdelse herefter skulle afgøres efter reglerne om be-
slaglæggelse.
Der henvises til det foreslåede § 779 a, stk. 1, nr. 6, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb
3.2.2.1. Overordnet om betingelserne
Det er tilstræbt, at betingelserne for at foretage de forskelli-
ge typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden bliver ens,
hvilket bl.a. skyldes, at det kan være vanskeligt at skelne
skarpt mellem indgrebstyperne. Med lovforslaget indføres
der således som udgangspunkt et fælles mistankekrav, jf.
pkt. 3.2.2.2, et fælles indikationskrav, jf. pkt. 3.2.2.3, og
som udgangspunkt et fælles kriminalitetskrav, jf. pkt.
3.2.2.4.
Der foreslås dog flere undtagelser hertil, jf. nærmere neden-
for under gennemgangen af de enkelte krav. Endvidere fore-
slås der en særregel om brevåbning og brevstandsning af
forsendelser med genstande, der bør konfiskeres mv., jf. pkt.
3.2.2.5.
Lovforslaget stiller herudover et generelt krav om, at alle
indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være proportio-
nale, jf. pkt. 3.2.2.6.
Der henvises til den foreslåede § 779 b, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.2. Mistankekrav
3.2.2.2.1. Det fælles mistankekrav
Det foreslås, at der som udgangspunkt skal gælde et fælles
mistankekrav for alle indgreb i meddelelseshemmeligheden,
og at kravet udformes således, at mistankens styrke ikke
nærmere beskrives, men at det blot angives, at der skal fore-
ligge en mistanke. Dette vil dog ikke betyde, at enhver løs
formodning er tilstrækkelig. Mistanken vil skulle være rime-
ligt og konkret begrundet i de foreliggende oplysninger.
Endvidere foreslås kravet om sammenhængen mellem den
mistænkte person og kommunikationen beskrevet således, at
der skal være bestemte grunde til at antage, at der på den på-
gældende måde gives meddelelser eller foretages forsendel-
ser til eller fra en mistænkt.
Det foreslås dog, at det fælles mistankekrav fraviges for så
vidt angår udvidet teleoplysning, jf. pkt. 3.2.2.2.2. Herud-
over foreslås der en særregel om brevåbning og brevstands-
ning af forsendelser med genstande, der bør konfiskeres
14
mv., jf. pkt. 3.2.2.5, som indebærer en skærpelse af mistan-
kekravet.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.2.2. Fravigelse af mistankekravet ved udvidet te-
leoplysning
Udvidet teleoplysning vil som nævnt under pkt. 3.2.1.5 in-
debære indhentelse af masteoplysninger, hvor der ikke fore-
ligger konkrete oplysninger om brug af telefoner, men hvor
politiet regner med, at der har været anvendt telefon, ud fra
en almindelig betragtning om, at omfattende og kompliceret
kriminalitet udført af flere gerningsmænd i forening må for-
udsætte eller i hvert fald typisk sker ved brug af telefoner,
herunder ikke mindst mobiltelefoner.
I en sådan situation, hvor der ikke foreligger konkrete holde-
punkter for, at der er anvendt telefon, men alene en alminde-
lig antagelse herom baseret på generelle betragtninger, kan
man vanskeligt sige, at det foreslåede fælles mistankekrav –
hvorefter der skal foreligge »bestemte grunde« til at antage,
at der på den pågældende måde gives meddelelser eller fore-
tages forsendelser til eller fra en mistænkt – er opfyldt.
Det foreslås på den baggrund, at det fælles mistankekrav ik-
ke skal finde anvendelse ved udvidet teleoplysning.
Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt under pkt.
3.2.2.4.2 foreslås, at udvidet teleoplysning kun må foreta-
ges, hvis et skærpet kriminalitetskrav er opfyldt. Adgangen
til at foretage udvidet teleoplysning vil således være meget
begrænset, selv om det fælles mistankekrav fraviges.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 5, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.3. Det fælles indikationskrav
Det foreslås, at der for alle indgreb i meddelelseshemmelig-
heden skal gælde et fælles indikationskrav. Indikationskra-
vet fastlægger groft sagt, hvor stor betydning for efterforsk-
ningen indgrebet skal have.
Der var i Strafferetsplejeudvalget, der afgav betænkning nr.
1023/1984, som den danske retsplejelovs regler om indgreb
i meddelelseshemmeligheden bygger på, ikke enighed om
udformningen af indikationskravet. Et flertal af udvalgets
medlemmer foreslog, at det skulle være en betingelse, at
indgrebet er af »væsentlig« betydning for efterforskningen,
mens et mindretal fandt, at indgrebet skulle være af »afgø-
rende« betydning. Der henvises til betænkningen side
100-102.
Justitsministeriet finder, at det af lovens tekst så klart som
muligt bør fremgå, at indgreb i meddelelseshemmelighed ik-
ke er et almindeligt efterforskningsmiddel, og at det således
kun bør bringes i anvendelse, hvor der er et klart efterforsk-
ningsmæssigt behov herfor. Selv om det – når det drejer sig
om de konkrete sager, der forelægges domstolene til afgø-
relse – næppe vil medføre større afvigelser i resultaterne,
finder Justitsministeriet det derfor rigtigst i lovteksten at an-
vende mindretallets formulering, der klarere tilkendegiver
den generelle vurdering af indgrebets almindelige karakter.
Indikationskravet foreslås derfor udformet sådan, at indgreb
i meddelelseshemmeligheden kun må foretages, hvis indgre-
bet må antages at være af afgørende betydning for efter-
forskningen.
Dette vil ikke nødvendigvis medføre, at f.eks. aflytning kun
må ske, hvis det er eneste mulige efterforskningsmiddel.
Også i de situationer, hvor der vel foreligger andre mulighe-
der, men hvor disse er uforholdsmæssigt besværlige og
mandskabskrævende (f.eks. omfattende skygning døgnet
rundt af et stort antal personer), usikre eller ødelæggende for
den videre efterforskning (f.eks. ransagninger, hvorved poli-
tiets undersøgelser af en formodet narkobandes virksomhed
afsløres), vil indgreb i meddelelseshemmeligheden kunne
foretages.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.4. Kriminalitetskrav
3.2.2.4.1. Det fælles kriminalitetskrav
Det foreslås, at der for alle indgreb i meddelelseshemmelig-
heden som udgangspunkt skal gælde et fælles kriminalitets-
krav, hvorefter mistanken skal angå en lovovertrædelse med
en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover.
Det er dog fundet nødvendigt hertil at føje enkelte lovover-
trædelser, hvor der bør være mulighed for indgreb i medde-
lelseshemmeligheden, selv om strafferammen ikke når op på
fængsel i 6 år.
Det drejer sig om sager, hvor efterforskningen angår en for-
sætlig overtrædelse af den for Færøerne gældende straffe-
lovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatnin-
gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en
overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs
§ 124, stk. 2 (befrielse mv. af en anholdt, fængslet eller
tvangsanbragt person), § 125 (unddragelse af nogen fra
strafforfølgning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstje-
neste mv.), § 228 (rufferi mv.), § 235 (børnepornografi),
§ 266 (trusler), § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af
§ 59, stk. 5 (menneskesmugling) i udlændingeloven som sat
i kraft for Færøerne.
Det fælles kriminalitetskrav foreslås skærpet for så vidt an-
går anden aflytning (rumaflytning) og udvidet teleoplysning,
jf. pkt. 3.2.2.4.2. Det foreslås herudover, at der uanset det
fælles kriminalitetskrav skal være adgang til telefonaflyt-
ning og teleoplysning ved »hacker-kriminalitet«, jf. pkt.
3.2.2.4.3, og adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser
og »tyveri af telefontid« mv., jf. pkt. 3.2.2.4.4. Herudover
foreslås der en særregel om åbning og standsning af forsen-
15
delser med genstande, der bør konfiskeres mv., jf. pkt.
3.2.2.5, der indebærer en fravigelse af det fælles kriminali-
tetskrav.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.4.2. Skærpelse af kriminalitetskravet ved anden aflyt-
ning og udvidet teleoplysning
Indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af anden aflyt-
ning (rumaflytning) må anses for et særligt alvorligt ind-
greb. Derfor foreslås det, at kriminalitetskravet for anden af-
lytning skærpes, således at anvendelse af dette indgreb yder-
ligere kræver, at mistanken vedrører en forbrydelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Det foreslås, at det samme skal gælde for udvidet teleoplys-
ning. Det skyldes, at udvidet teleoplysning – der som nævnt
indebærer indhentelse af oplysninger om alle telefoner, der i
et givet området og inden for et bestemt tidsrum har benyttet
en bestemt sendemast – er et langt bredere indgreb i medde-
lelseshemmeligheden end de øvrige indgreb.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 5, 1. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.4.3. Adgang til telefonaflytning og teleoplysning ved
»hacker-kriminalitet«
Den for Færøerne gældende straffelovs § 263, stk. 2, vedrø-
rer uberettiget adgang til en andens oplysninger eller pro-
grammer, der er bestemt til at bruges i et informationssy-
stem (»hacker-kriminalitet«). Der har vist sig behov for at
kunne anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden over
for sådan kriminalitet, der begås ad elektronisk vej, og hvor
mere traditionelle efterforskningsmetoder derfor ikke er an-
vendelige.
Dette gælder indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af
aflytning af telefonsamtaler og anden tilsvarende telekom-
munikation samt teleoplysning, og det foreslås derfor, at der
skal være adgang til at foretage disse indgreb, hvis mistan-
ken angår overtrædelse af den for Færøerne gældende straf-
felovs § 263, stk. 2, selv om det foreslåede fælles kriminali-
tetskrav ikke er opfyldt.
Derimod ses der ikke at være behov for i sager om »hacker-
kriminalitet« at give mulighed for at foretage anden aflyt-
ning, udvidet teleoplysning, brevåbning eller brevstands-
ning.
Det foreslås alene, at det fælles kriminalitetskrav fraviges,
og de foreslåede mistanke-, indikations- og proportionali-
tetskrav vil derfor også skulle være opfyldt for at foretage
telefonaflytning eller teleoplysning i sager om »hacker-kri-
minalitet«.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.4.4. Adgang til teleoplysning ved fredskrænkelser og
»tyveri af telefontid« mv.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplys-
ning er særligt relevant til bekæmpelse af chikanerende tele-
fonopkald. Resultatet af en efterforskning i sådanne tilfælde
vil ofte være, at der i medfør af den for Færøerne gældende
straffelovs § 265 om fredskrænkelser meddeles den, som har
foretaget opkaldene, en advarsel, hvorefter yderligere freds-
krænkelser vil kunne straffes.
For at give mulighed for en sådan meget praktisk og rimelig
anvendelse af teleoplysning foreslås det, at teleoplysning
skal kunne foretages, hvis mistanken angår fredskrænkelse
som omhandlet i den for Færøerne gældende straffelovs
§ 265, selv om det fælles kriminalitetskrav ikke er opfyldt.
Dette vil gælde, selv om der ikke i forvejen er meddelt en
advarsel efter straffelovens § 265.
»Tyveri af telefontid« indebærer, at en udenforstående mis-
bruger en abonnents telefonsystem eller anden telekommu-
nikationstjeneste på en sådan måde, at udgiften til telefon-
samtalen mv. påføres denne abonnents regning. Denne for-
brydelse begås – ligesom »hacker-kriminalitet«, jf. pkt.
3.2.2.4.3 – ved hjælp af telefon eller anden telekommunika-
tionstjeneste. Derfor er de mere traditionelle efterforsk-
ningsmetoder ikke anvendelige.
For at opklare disse lovovertrædelser er der behov for at
foretage teleoplysning. Det foreslås derfor, at der i sager om
»tyveri af telefontid« – dvs. overtrædelse af den for Færøer-
ne gældende straffelovs § 279 a eller § 293, stk. 1, ved an-
vendelse af en telekommunikationstjeneste – skal være mu-
lighed for at foretage teleoplysning, selv om det fælles kri-
minalitetskrav ikke er opfyldt.
Dette foreslås også – ligesom efter den danske retsplejelov –
at skulle gælde, hvis mistanken angår nogle nærmere opreg-
nede bestemmelser i lov om værdipapirhandel mv. som sat i
kraft for Færøerne. Det drejer sig nærmere bestemt om in-
siderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipula-
tion.
I alle de ovennævnte tilfælde gælder det, at alene det fælles
kriminalitetskrav fraviges, hvorfor de foreslåede mistanke-,
indikations- og proportionalitetskrav vil skulle være opfyldt
for at foretage teleoplysning.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.5. Særregel om åbning og standsning af forsendelser
med genstande der bør konfiskeres mv.
Ved breve, pakker eller andre forsendelser sker der underti-
den transport af genstande, der har en særlig tilknytning til
et strafbart forhold, og som der ikke er nogen grund til at be-
skytte mod politiets indgreb. Det kan f.eks. være tyvekoster
eller ulovlige våben.
16
Det foreslås derfor, at der indføres særlig hjemmel til brev-
åbning og brevstandsning af forsendelser med genstande,
som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fra-
vendt nogen, som kan kræve dem tilbage.
Dette indebærer en fravigelse af det fælles kriminalitetskrav,
og det foreslås derfor, at den særlige adgang til brevåbning
og brevstandsning knyttes til et skærpet mistankekrav, såle-
des at indgrebet kun kan foretages, hvis der foreligger en
særligt bestyrket mistanke om, at de omhandlede genstande
findes i forsendelsen.
Det forhold, at der efter forslaget skal foreligge særligt be-
styrket mistanke, rejser et særligt spørgsmål om dommerha-
bilitet, jf. herved den danske retsplejelovs § 60. Det følger
bl.a. af § 60, at en dommer ikke må deltage i hovedforhand-
lingen af en straffesag, hvis dommeren vedrørende det for-
hold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at vare-
tægtsfængsle den tiltalte efter den danske retsplejelovs
§ 762, stk. 2, der forudsætter særligt bestyrket mistanke, el-
ler hvis dommeren har truffet afgørelse om brevåbning eller
brevstandsning efter den danske retsplejelovs § 781, stk. 4,
der svarer til den foreslåede bestemmelse i den færøske rets-
plejelov. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en tilståel-
sessag eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har
begrundet varetægtsfængslingen eller indgrebet i meddelel-
seshemmeligheden, ikke omfatter bedømmelsen af beviser-
ne for tiltaltes skyld.
Disse regler blev oprindeligt indført i den danske retspleje-
lov ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retspleje-
loven (Dommeres habilitet, SSP-samarbejdet og advokatsel-
skaber mv.) på baggrund af Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols afgørelse af 24. maj 1989 i den såkaldte
Hauschildt-sag. Hauschildt-sagen vedrørte spørgsmålet om,
hvorvidt dommere, der havde taget stilling til varetægts-
fængsling, herunder efter § 762, stk. 2, der som nævnt for-
udsætter særligt bestyrket mistanke, kunne deltage i den ef-
terfølgende hovedforhandling uden at tilsidesætte artikel 6,
stk. 1, i Menneskerettighedskonventionen. Der henvises til
pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 150
fremsat den 17. januar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90,
tillæg A, spalte 3837-3845, hvor dommen er gennemgået.
Der er ikke i den færøske retsplejelov indsat regler om dom-
merhabilitet, som særligt omhandler sådanne tilfælde. I
praksis viger en dommer i en straffesag ved retten på Fæ-
røerne imidlertid sit sæde i medfør af den færøske retspleje-
lovs § 62 (omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl
om dommerens fuldstændige upartiskhed), hvis dommeren
vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgø-
relse om varetægtsfængsling efter den færøske retsplejelovs
§ 762, stk. 2, der ligesom den tilsvarende bestemmelse i den
danske retsplejelov forudsætter særligt bestyrket mistanke.
Efter Justitsministeriets opfattelse må den færøske retspleje-
lovs § 62 – i lyset af Hauschildt-sagen og i overensstemmel-
se med retten på Færøernes praksis for så vidt angår vare-
tægtsfængsling efter § 762, stk. 2 – forstås sådan, at en dom-
mer må vige sit sæde, hvis dommeren vedrørende det for-
hold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om brevåbning
eller brevstandsning efter den foreslåede nye særregel her-
om ved forsendelser med genstande, der bør konfiskeres mv.
Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en tilståelsessag el-
ler sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet
indgrebet i meddelelseshemmeligheden, ikke omfatter be-
dømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Justitsministeriet har overvejet, om der i den færøske rets-
plejelov bør indføres særlige regler om dommerhabilitet i de
ovennævnte tilfælde svarende til reglerne herom i den dan-
ske retsplejelov, men finder, at en sådan ændring i givet fald
bør foretages i forbindelse med en samlet revision af den
færøske retsplejelovs regler om dommerhabilitet.
Der henvises til det foreslåede § 779 b, stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.2.6. Proportionalitetskravet
Det foreslås, at den proportionalitetsgrundsætning, der anta-
ges at gælde ved alle straffeprocessuelle indgreb, lovfæstes i
den færøske retsplejelov for så vidt angår indgreb i medde-
lelseshemmeligheden. En sådan lovfæstelse er også sket
med hensyn til anholdelse og varetægtsfængsling, jf. den
færøske retsplejelovs § 755, stk. 4, og § 762, stk. 3.
Således foreslås det, at et indgreb i meddelelseshemmelighe-
den ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sa-
gens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet
må antages at forvolde den eller de personer, som det ram-
mer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Ved anvendelsen af proportionalitetskravet på indgreb i
meddelelseshemmeligheden gør der sig den særlige omstæn-
dighed gældende, at disse indgreb foretages hemmeligt, så-
ledes at de personer, som de rammer, ikke er bekendt med
indgrebene. Det kunne derfor anføres, at indgrebene ikke
medfører nogen ulempe for de pågældende, og at proportio-
nalitetskravet følgelig intet indhold får.
Også et hemmeligt indgreb må imidlertid – rent bortset fra
den viden om indgrebet, som de pågældende senere vil få
gennem underretning herom, jf. pkt. 3.2.10 – anses som en
belastning for den, som det rammer. Den omstændighed, at
indgrebet foregår hemmeligt, kan endog siges at forøge dets
tyngde. For at markere, at proportionalitetsafvejningen også
er af betydning ved hemmelige indgreb, foreslås det at lige-
stille »krænkelse« med ulempe.
Der henvises til det foreslåede § 779 c, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.3. Beskyttelse af kommunikation med særlige personer
Det foreslås, at telefonaflytning, anden aflytning, brevåb-
ning og brevstandsning ikke må foretages med hensyn til
den mistænktes forbindelse med personer, som efter den
færøske retsplejelovs § 170 er udelukket fra at afgive forkla-
17
ring som vidne, dvs. præster, forsvarere og som udgangs-
punkt læger og advokater, jf. nærmere nedenfor.
Den foreslåede regel beskytter tillidsforholdet mellem de
nævnte personer og en person, der henvender sig med an-
modning om bistand og herved undertiden fremkommer
med betroelser.
Undtagelsen vil som udgangspunkt ikke omfatte teleoplys-
ning og udvidet teleoplysning. Dette beror dels på praktiske
hensyn og dels på, at disse indgreb, hvorved kommunikatio-
nens indhold ikke røbes, ikke kan siges at anfægte det særli-
ge fortrolighedsforhold mellem den mistænkte og den vid-
neudelukkede person. I særlige tilfælde vil teleoplysning
dog være et indgreb af en sådan karakter, at det ikke vil kun-
ne benyttes i forhold til den mistænktes forbindelse med
personer, som efter § 170 er udelukket fra at afgive forkla-
ring som vidne, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslå-
ede § 779 c, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 6).
Den foreslåede undtagelsesregel vil være absolut for så vidt
angår den mistænktes kommunikation med præster i folke-
kirken eller anerkendte trossamfund og med vedkommendes
forsvarer i en straffesag, idet der for disse personers ved-
kommende ikke er dispensationsadgang i § 170. For så vidt
angår læger og andre advokater end forsvarere, for hvem der
i § 170, stk. 2, er hjemmel til under særlige omstændigheder
at pålægge vidnepligt, vil der derimod undtagelsesvis kunne
gøres indgreb i kommunikationen med den mistænkte, hvis
betingelserne for at pålægge vidnepligt efter § 170, stk. 2, er
til stede.
Da konstateringen heraf imidlertid kræver en retlig afgørel-
se, vil indgrebet i givet fald først kunne iværksættes, når
retskendelse herom foreligger, og indgrebet vil derfor ikke
kunne ske på grundlag af politiets beslutning om indgreb
»på øjemedet« (jf. herom pkt. 3.2.4).
Den foreslåede undtagelsesregel vil – på samme måde som
den tilsvarende regel i den danske retsplejelov – ikke gælde
for andre af de personer, der er omfattet af bestemmelserne
om vidneudelukkelse og vidnefritagelse (den færøske rets-
plejelovs §§ 169-172).
Der henvises til det foreslåede § 779 c, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.4. Kompetence og indgreb »på øjemedet«
Efter den gældende færøske retsplejelov er kompetencen til
at træffe bestemmelse om alle indgreb i meddelelseshemme-
ligheden henlagt til retten. Denne kompetenceordning fore-
slås videreført, herunder for så vidt angår udvidet teleoplys-
ning, der som noget nyt indføres med lovforslaget.
Der kan ved alle indgreb i meddelelseshemmeligheden opstå
situationer, hvor politiet kan have behov for straks at iværk-
sætte et indgreb uden at skulle afvente retskendelse. Hvis
det sikres, at spørgsmålet om godkendelse af indgrebet hur-
tigt forelægges retten til afgørelse, og at denne afgørelse
træffes under de samme processuelle garantier som en for-
udgående forelæggelse for retten, vurderes det ubetænkeligt
at give politiet kompetence med hensyn til alle indgrebene,
når der foreligger »periculum in mora«, dvs. i tilfælde, hvor
behovet for at foretage indgreb pludselig opstår, og hvor
øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes
(indgreb »på øjemedet«).
Det foreslås derfor, at politiet ved alle indgreb i meddelel-
seshemmeligheden skal have en sådan adgang til at foretage
indgreb »på øjemedet«, jf. dog om brevstandsning nedenfor.
Det bemærkes, at betingelserne for indgrebets iværksættelse
vil være de samme, hvad enten indgrebet besluttes af retten
eller foreløbigt af politiet.
Det foreslås, at politiet, når indgrebet har været iværksat
uden retskendelse, snarest muligt og senest inden 24 timer
fra iværksættelsen skal forelægge sagen for retten til afgø-
relse ved kendelse. Rettens afgørelse – der ikke er bundet til
at skulle foreligge inden udløbet af de 24 timer – vil skulle
angå både spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne var op-
fyldt ved indgrebets iværksættelse, og spørgsmålet om ind-
grebets eventuelle opretholdelse, herunder for hvilket tids-
rum en eventuel opretholdelse skal gælde. Hvis retten ved
den efterfølgende kontrol konstaterer, at betingelserne for
indgrebets foretagelse ikke var til stede, foreslås det, at ret-
ten skal give Justitsministeriet meddelelse herom.
For så vidt angår brevstandsning – der begrebsmæssigt føl-
ger efter en brevåbning, som kræver rettens kendelse – fore-
slås der en særlig regel, hvorefter politiet som hovedregel
snarest muligt skal viderebefordre breve og andre forsendel-
ser, der har været tilbageholdt og eventuelt åbnede, og at po-
litiet, hvis viderebefordringen ønskes standset, skal indgive
begæring til retten herom inden 48 timer efter tilbageholdel-
sens iværksættelse. Hvis begæring om brevstandsning ikke
indgives til retten, vil brevet altså skulle være videresendt
inden 48 timer.
Når fristen foreslås fastsat til dette tidsrum (og ikke f.eks. 24
timer), skyldes det, at politiet skal kunne nå: 1) at få brevet
overgivet fra postvæsenet, 2) at læse og evt. kopiere det 3)
at oversætte det, hvis det er skrevet på et fremmed sprog, 4)
at tage stilling til, om standsning bør finde sted, og 5) i be-
nægtende fald at lukke det, så indgrebet ikke kan ses, og de-
refter videresende det.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 779 d, stk. 4,
og § 779 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
3.2.5. Retskendelsens form, tidsfrist for indgrebet og omgø-
relse
Det følger af den færøske retsplejelovs § 218, at kendelser
skal begrundes. For så vidt angår kendelser om varetægts-
fængsling er begrundelseskravet blevet uddybet ved reglen i
§ 764, stk. 4, der foreskriver, at retten i kendelsen skal anfø-
re »de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes,
at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt«. Det
18
foreslås, at der skal gælde en tilsvarende regel for så vidt an-
går indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Det foreslås endvidere, at rettens kendelser om indgreb i
meddelelseshemmeligheden skal fastsætte det tidsrum, in-
den for hvilket indgrebet kan foretages. Det foreslås des-
uden, at dette tidsrum skal være så kort som muligt og ikke
må overstige 4 uger, samt at tidsrummet kan forlænges ved
kendelse, men højst med 4 uger ad gangen.
Herudover foreslås det, at der – ligesom i den færøske rets-
plejelovs § 766 om varetægtsfængsling – indføres en udtryk-
kelig regel om, at kendelser om indgreb i meddelelseshem-
meligheden til enhver tid kan omgøres.
Omgørelsesadgangen vil ikke være betinget af, at der fore-
ligger nye oplysninger.
Omgørelse vil kun kunne ske med virkning for fremtiden.
Den del af et indgreb, som er foretaget i overensstemmelse
med en retskendelse, vil ikke kunne gøres uhjemlet ved om-
gørelse af kendelsen.
Der henvises til de foreslåede § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
samt stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
3.2.6. Retskendelsens specificering af indgrebet
3.2.6.1. Hovedreglen om angivelse af telefonnumre, lokalite-
ter, adressater eller forsendelser
Det foreslås, at indgrebet skal specificeres i kendelsen ved
angivelse af de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller
forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog pkt. 3.2.6.2 om
muligheden for herudover at angive den person, som indgre-
bet angår.
Herved sikres det, at den bemyndigelse, som kendelsen gi-
ver politiet, får en præcis afgrænsning. Angivelsen af, f.eks.
i hvilke lokaliteter en rumaflytning (anden aflytning) må fin-
de sted, vil dog kunne ske med en vis fleksibilitet. Hvis poli-
tiet således ønsker at aflytte de samtaler, som en mistænkt
narkotikahandler vil føre på et bestemt hotel, vil det f.eks.
være tilstrækkeligt i kendelsen at bemyndige politiet til af-
lytning »i det værelse på hotel PP, hvor personen NN vil
indlogere sig«, dvs. uden på forhånd at angive værelsets
nummer.
Hvor den typiske situation ved f.eks. teleoplysninger er, at
der ønskes oplysninger om bestemte telefonnumre, vil situa-
tionen ved udvidet teleoplysning (masteoplysninger) være
den, at der ønskes oplysninger om alle telefoner, der i et gi-
vet område og inden for et bestemt tidsrum har benyttet en
bestemt sendemast. I sagens natur vil det således i kendelsen
om udvidet teleoplysning typisk ikke være muligt at angive
det eller de telefonnumre, som indgrebet angår. I stedet vil
det præcist skulle angives, hvilken sendemast (hvilken loka-
litet) og hvilket tidsrum indgrebet angår.
Der henvises til det foreslåede § 779 d, stk. 1, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.6.2. Kendelse »på person« ved telefonaflytning eller te-
leoplysning
Der findes i dag mange forskellige kommunikationsmidler,
herunder mobiltelefoner, e-mail, internet-chat og IP-telefo-
ner. Dette indebærer betydelige udfordringer for politiet i
forbindelse med efterforskning af de mange former for kri-
minalitet, hvor der kan være behov for at skaffe sig oplys-
ninger om en mistænkts kommunikation med andre.
Det kan således være nødvendigt at indhente et større antal
retskendelser vedrørende samme mistænkte person, herun-
der kendelser på andre personers – f.eks. familiemedlem-
mers eller arbejdsgiveres – telefonnumre, som den mistænk-
te har adgang til. Dette kan skyldes, at den mistænkte forsø-
ger at sløre sine handlinger ved at anvende flere forskellige
kommunikationsmidler og f.eks. løbende udskifte mobiltele-
foner eller SIM-kort.
Dette kan gøre det vanskeligt for politiet at være tilstrække-
lig på forkant med, hvilke telefonnumre en mistænkt benyt-
ter, til, at politiet kan nå – løbende – at indhente forudgåen-
de retskendelser på alle relevante telefonnumre. Når det op-
dages, at en mistænkt benytter sig af (endnu) et telefonnum-
mer, som politiet ikke hidtil har haft kendskab til, kan for-
målet med aflytningen af den pågældende blive forspildt,
hvis politiet herefter skal afvente, at der indhentes en ny
retskendelse. Det kan derfor være nødvendigt for politiet
straks at iværksætte aflytning af det nye telefonnummer ef-
ter reglerne om indgreb »på øjemedet«.
Det samme gør sig gældende med hensyn til teleoplysning.
Det foreslås derfor, at kravet om i rettens kendelse at angive
de telefonnumre, som en tilladelse til telefonaflytning eller
teleoplysning vedrører, jf. pkt. 3.2.6.1, fraviges, således at
der ved efterforskningen af nærmere angivne overtrædelser
af den for Færøerne gældende straffelov bliver mulighed for
ud over bestemte telefonnumre at anføre den person, som
indgrebet angår (den mistænkte).
Dette foreslås at skulle gælde, hvis efterforskningen angår
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
(straffelovens kapitel 12) eller mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. (kapitel 13) eller
sager om vold og trusler mv. mod vidner (§ 123), ildspåsæt-
telse eller bombesprængning mv., hvor andres liv udsættes
for overhængende fare (§ 180 og § 183, stk. 2), grov narko-
tikakriminalitet (§ 191), grov våbenkriminalitet (§ 192 a),
rufferi (§ 228), drab (§ 237), grov vold (§§ 245 eller 246),
hensynsløs fareforvoldelse (§ 252, stk. 1), grov frihedsber-
øvelse (§ 261, stk. 2), menneskehandel (§ 262 a) eller røveri
(§ 288).
Den foreslåede ordning indebærer, at der i retskendelsen
skal anføres de konkrete telefonnumre, som politiet på tids-
punktet for kendelsen finder, at der er behov for at foretage
19
indgreb over for, og som retten finder, at der er hjemmel til
at foretage indgreb over for, men at der herudover kan anfø-
res den person, som indgrebet angår (den mistænkte).
En sådan retskendelse »på person« vil ikke indebære nogen
ændring af de foreslåede betingelser for at iværksætte tele-
fonaflytning og teleoplysning, jf. pkt. 3.2.2. Kendelsen vil
alene forenkle fremgangsmåden ved telefonaflytning og te-
leoplysning, idet politiet på grundlag af én retskendelse lø-
bende – inden for den periode, som kendelsen omfatter – vil
kunne iværksætte aflytning og teleoplysning også af telefon-
numre, som ikke er særskilt nævnt i kendelsen (frem for at
skulle indhente en ny retskendelse for hvert nyt telefonnum-
mer).
Det foreslås, at politiet snarest muligt efter udløbet af det
tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, skal un-
derrette retten om de telefonnumre, som er blevet aflyttet,
eller hvor der har været iværksat teleoplysning, og som ikke
er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, fore-
slås underretning dog at skulle ske senest 24 timer efter ind-
grebets iværksættelse. Underretningen foreslås at skulle in-
deholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at an-
tage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelel-
ser til eller fra den mistænkte.
Politiets underretning til retten sker med henblik på, at retten
herefter underretter den beskikkede indgrebsadvokat, jf. her-
om pkt. 3.2.7. Dette skal gøre det muligt for indgrebsadvo-
katen at tage stilling til, om spørgsmålet om lovligheden af
indgrebet skal indbringes for retten, hvilket der foreslås ad-
gang til.
Herved sikres der en adgang til kontrol ved domstolene med
hensyn til de konkrete telefonnumre, som politiet har aflyttet
eller indhentet teleoplysninger om på grundlag af en kendel-
se »på person«. Finder retten i den forbindelse, at der er
foretaget et indgreb, som ikke burde være foretaget, foreslås
det, at retten skal give meddelelse herom til Justitsministeri-
et.
Der henvises til det foreslåede § 779 d, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.7. Beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat
3.2.7.1. Beskikkelse af indgrebsadvokat
Indgreb i meddelelseshemmeligheden foretages ofte på et
tidspunkt, hvor der endnu ikke er klarhed over, hvilken eller
hvilke personer der kan mistænkes for den lovovertrædelse,
som danner grundlag for indgrebet. Også i tilfælde, hvor
mistanken er knyttet til en eller flere bestemte personer, vil
sagen som regel være på et så indledende stadium, at de på-
gældende endnu ikke er blevet sigtet, og at der ikke er sket
forsvarerbeskikkelse. Selv hvis en forsvarer er beskikket, vil
forsvareren kunne være udelukket fra at deltage i rettens be-
handling af en begæring om indgreb i meddelelseshemme-
ligheden, jf. den færøske retsplejelovs § 748, stk. 2, 3. pkt.
Hvis der ikke medvirker en forsvarer, finder der ikke nogen
kontradiktorisk forhandling sted, idet spørgsmålet om fore-
tagelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden alene vil
blive forelagt retten af anklagemyndigheden. Det bemærkes,
at indgreb i meddelelseshemmeligheden vil blive foretaget
hemmeligt og altså uden mulighed for, at de personer, som
indgrebet rammer, kan protestere og gøre deres synspunkter
gældende. Dette vil også medføre, at appel af rettens afgø-
relse er udelukket, hvis retten imødekommer politiets begæ-
ring, idet der ikke er nogen til at iværksætte en sådan appel.
Det foreslås på den baggrund, at der – i det væsentlige i
overensstemmelse med den gældende praksis på Færøerne,
jf. pkt. 3.1 – indføres regler om, at der, inden retten træffer
afgørelse om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal
beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører (en
indgrebsadvokat), og at advokaten skal have lejlighed til at
udtale sig, inden retten træffer afgørelse.
Der vil kun skulle beskikkes én advokat i hver sag, selv om
indgrebet vil ramme flere personer. Advokaten vil skulle va-
retage interesserne ikke blot hos den eller de mistænkte,
men også hos indehaverne af de telefoner eller lokaler mv.,
der aflyttes, samt hos alle de personer, der mere eller mindre
tilfældigt kommer til at udtale sig igennem en telefon, der
aflyttes, eller som på anden måde bliver berørt af indgrebet.
I sager om overtrædelse af den for Færøerne gældende straf-
felovs kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændig-
hed og sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod stats-
forfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.
gør der sig særlige hensyn gældende. Det foreslås derfor, at
advokaten i sager om overtrædelse af disse bestemmelser
beskikkes fra en særlig kreds af advokater, som foreslås at
skulle bestå af en eller flere advokater, som justitsministeren
antager for Færøerne til at behandle sagerne. Advokaterne
forudsættes at have opnået den nødvendige sikkerhedsgod-
kendelse.
Det må antages, at der vil gå mange år mellem hver gang,
der forekommer en sag af denne karakter, og sikkerhedsgod-
kendelse af de pågældende advokater indebærer en række
kontrolopgaver. Det foreslås derfor, at det ikke skal være et
krav, at de pågældende advokater har bopæl eller kontor på
Færøerne. Det vil efter forslaget også være muligt helt eller
delvis at antage de samme advokater, som er godkendt til
disse sager i Danmark, til at varetage opgaverne på Færøer-
ne.
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter nærmere regler
om disse advokater, herunder om vagtordninger, om veder-
lag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgs-
mål.
Der henvises til den foreslåede § 779 e, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.7.2. Indgrebsadvokatens beføjelser og forpligtelser
20
Det foreslås, at de regler, der gælder for beskikkede forsva-
rere, i vidt omfang skal gælde tilsvarende for den beskikke-
de indgrebsadvokat. Således foreslås det, at bestemmelserne
i den færøske retsplejelovs kapitel 66 om beskikkede forsva-
rere og § 746, stk. 1, om rettens afgørelse af tvistigheder om
forsvarerens beføjelser, herunder om begæringer fra forsva-
reren om foretagelse af yderligere efterforskningsskridt,
samt bestemmelserne i kapitel 91 og 92 om sagsomkostnin-
ger og rettergangsbøder skal finde tilsvarende anvendelse på
den beskikkede indgrebsadvokat.
På enkelte punkter foreslås det, at der skal gælde andre reg-
ler for beskikkede indgrebsadvokater end for beskikkede
forsvarere.
Således foreslås det, at indgrebsadvokaten skal underrettes
om alle retsmøder under sagen og er berettiget til at overvæ-
re disse samt til at gøre sig bekendt med politiets materiale.
Herved sikres indgrebsadvokatens adgang til at gøre sin ind-
flydelse gældende i alle sager, hvor der efter lovforslaget
skal beskikkes en indgrebsadvokat.
Det foreslås endvidere, at indgrebsadvokaten skal være be-
rettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder po-
litiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at gen-
part heraf derfor ikke bør udleveres, foreslås det, at spørgs-
målet herom på begæring af advokaten skal indbringes for
retten af politiet til afgørelse.
Af hensyn til hemmeligholdelse af oplysningerne i sagen
foreslås det, at advokaten ikke må give de modtagne oplys-
ninger videre til andre eller uden politiets samtykke sætte
sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæ-
ret foretaget. Advokaten må således hverken sætte sig i for-
bindelse med den eller de mistænkte personer eller med in-
dehaveren af den omhandlede telefon mv.
Herudover foreslås det af diskretionshensyn, at den beskik-
kede indgrebsadvokat ikke må give møde ved anden advo-
kat eller ved fuldmægtig.
På det tidspunkt, hvor der bliver spørgsmål om indgreb i
meddelelseshemmeligheden, vil der sjældent være beskikket
forsvarer for den eller de mistænkte. Når forsvarerbeskikkel-
se senere bliver aktuel, vil det ikke sjældent være praktisk at
lade den tidligere beskikkede indgrebsadvokat, der kender
sagen, varetage hvervet som beskikket forsvarer. Undertiden
vil dette imidlertid støde på principielle eller konkrete be-
tænkeligheder, enten fordi de interesser, som den pågælden-
de har varetaget som indgrebsadvokat, adskiller sig fra de
interesser, som forsvareren specielt skal varetage, eller fordi
den pågældende som indgrebsadvokat er blevet bekendt
med oplysninger, som det er betænkeligt, at forsvareren er
bekendt med.
Derfor foreslås det, at der gives retten adgang til at træffe
bestemmelse om, at den beskikkede indgrebsadvokat ikke
senere under sagen kan virke som forsvarer for nogen sigtet.
Begæring om, at retten træffer sådan bestemmelse, vil kunne
fremsættes af anklagemyndigheden.
Der henvises til den foreslåede § 779 f, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.8. Praktisk gennemførelse af indgreb i meddelelseshem-
meligheden
Den praktiske gennemførelse af indgreb i meddelelseshem-
meligheden, efter at rettens kendelse er afsagt, foreslås i alle
tilfælde henlagt til politiets foranstaltning og ansvar.
Det foreslås herunder, at politiet får kompetence til at foreta-
ge selve den fysiske brevåbning. De gældende regler i den
færøske retsplejelovs § 786, stk. 1, og § 791, hvorefter de af
postvæsenet tilbageholdte breve skal udleveres til retten, der
iværksætter selve åbningen, må anses for at være uden væ-
sentlig værdi som retsgaranti for borgerne, hvorfor reglerne
ikke foreslås videreført.
Med lovforslaget indføres der i stedet en ordning, hvor ind-
grebsadvokaten og forsvareren – hvis en sådan findes på
dette stadium af sagen – skal have adgang til at overvære
åbningen af breve og andre lukkede forsendelser, hvis advo-
katen eller forsvareren fremsætter begæring herom, med-
mindre åbningen ikke kan udsættes. Herved opretholdes der
en mulighed for kontrol med brevåbningen.
Telenet- og teletjenesteudbyderes medvirken vil være nød-
vendig, når der skal foretages telefonaflytning, teleoplysning
og udvidet teleoplysning, og postvirksomheders medvirken
vil være nødvendig til tilbageholdelse af forsendelser, der
skal gøres til genstand for brevåbning.
Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indføres en
bestemmelse om, at det påhviler telenet- og teletjenesteud-
bydere og postvirksomheder at bistå politiet ved gennemfø-
relsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder
ved at etablere aflytning af telefonsamtaler mv., ved at give
oplysninger i forbindelse med teleoplysning og udvidet te-
leoplysning samt ved at tilbageholde og udlevere forsendel-
ser mv.
Det foreslås i den forbindelse, at justitsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om økonomisk godtgørelse til disse
telenet- og teletjenesteudbydere og postvirksomheder for
udgifter i forbindelse med bistand til politiet til gennemfø-
relse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Oplysninger om bl.a. datakommunikationsadresser som
f.eks. IP-adresser og e-mail-adresser vil ofte være af afgø-
rende betydning for politiets efterforskning.
Politiet bør derfor – på samme måde som i Danmark – have
adgang til sådanne oplysninger, uden at betingelserne for
edition skal være opfyldt, jf. dog nedenfor om dynamiske
IP-adresser mv. Det foreslås derfor, at udbydere af elektro-
niske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere på
begæring af politiet skal udlevere oplysninger, der identifi-
cerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester.
21
Det bemærkes, at denne adgang for politiet alene vil omfatte
statiske oplysninger. Udlevering af dynamiske IP-adresser
mv. vil kræve, at betingelserne for edition er opfyldt.
Herudover foreslås der en bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til
politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmelighe-
den. For så vidt angår baggrunden herfor henvises der til
pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
35 fremsat den 13. december 2001, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), tillæg A, side 854-857, vedrørende
den tilsvarende bemyndigelse i den danske retsplejelov.
Efter den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fast-
sættes regler, der sikrer politiet mulighed for at kunne kom-
me i kontakt med teleselskaberne hele døgnet. Der vil også
kunne opstilles regler om sikkerhedsgodkendelse af perso-
nale. Regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil
ikke kunne være mere vidtgående, end formålet tilsiger.
Det bemærkes, at pligten for telenet- og teletjenesteudbyde-
re til konkret at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden vil skulle forstås inden for ram-
merne af de generelle krav, der i eller i medfør af lovgivnin-
gen om telekommunikation stilles til udbydernes tekniske
udstyr og systemer.
Området telekommunikation er overtaget af de færøske
myndigheder som særanliggende. Derfor vil eventuelle æn-
dringer af telekommunikationslovgivning som følge af de
foreslåede bestemmelser om indgreb i meddelelseshemme-
ligheden i givet fald skulle foretages af de færøske myndig-
heder, og eventuelle regler om pligt for telenet- og teletjene-
steudbydere til at indrette deres udstyr og systemer sådan, at
indgreb i meddelelseshemmeligheden i praksis kan gennem-
føres, vil i givet fald også skulle fastsættes af de færøske
myndigheder.
Der henvises til de foreslåede §§ 779 g og 779 i, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.9. Tilfældighedsfund
Ved »tilfældighedsfund« forstås oplysninger, som politiet
får ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, om en kri-
minalitet, der ikke kunne have dannet grundlag for det ind-
greb, der bragte oplysningerne for dagen.
Begrebet har visse lighedspunkter med problemet om, hvor-
vidt politiet kan anvende ulovligt tilvejebragte beviser som
led i strafforfølgningen. Det må dog understreges, at tilfæl-
dighedsfund begrebsmæssigt er lovligt tilvejebragte beviser,
idet det ved drøftelserne om tilfældighedsfund hele tiden
forudsættes, at det indgreb, der har bragt oplysningerne
frem, er lovligt iværksat. Er dette ikke tilfældet, er man uden
for spørgsmålet om tilfældighedsfund og inde i spørgsmålet
om ulovligt tilvejebragte beviser.
Tilfældighedsfund kan anvendes på to forskellige måder: De
kan anvendes som led i politiets eget interne arbejde med ef-
terforskningen, og de kan anvendes som bevis i retten.
Den første anvendelsesform – anvendelse i efterforskningen
– finder sted, når politiet på grundlag af en under f.eks. tele-
fonaflytning tilfældigt modtaget oplysning om, hvem der har
begået f.eks. et indbrudstyveri, og hvor kosterne befinder
sig, iværksætter afhøring af den pågældende og ransagning
af det sted, hvor kosterne er gemt. Som led i efterforsknin-
gen kan politiet foreholde den mistænkte indholdet af tilfæl-
dighedsfundet, f.eks. en båndoptagelse af en telefonsamtale,
hvor den mistænkte selv eller andre taler om tyveriet.
Det foreslås, at politiet, hvis det ved et indgreb i meddelel-
seshemmeligheden får oplysning om en lovovertrædelse, der
ikke har dannet og efter reglerne om kriminalitetskravet, jf.
pkt. 3.2.2.4.1 og 3.2.2.4.2, heller ikke kunne danne grundlag
for indgrebet, kan anvende denne oplysning som led i efter-
forskningen af den pågældende lovovertrædelse.
Ofte vil politiets efterforskning tilvejebringe andre beviser
eller ligefrem resultere i, at den mistænkte erkender sig skyl-
dig, og at sagen kan fremmes som tilståelsessag, uden at der
bliver behov for at anvende selve tilfældighedsfundet som
bevis i retten. I nogle tilfælde, hvor den mistænkte fasthol-
der sin uskyld, og hvor der ikke som led i politiets øvrige ef-
terforskning, f.eks. ved afhøringer af vidner eller ved fund af
fingeraftryk på kosterne, er tilvejebragt tilstrækkeligt bevis
for den mistænktes skyld, opstår spørgsmålet om at anvende
selve tilfældighedsfundet – f.eks. en optagelse eller afskrift
af en telefonsamtale – som bevis i retten.
Det foreslås, at tilfældighedsfund kun må anvendes som be-
vis i retten under nærmere angivne betingelser og kun med
rettens forudgående tilladelse.
Det foreslås, at det for det første skal være et krav for at an-
vende tilfældighedsfundet som bevis i retten, at der ikke er
andre efterforskningsskridt, som vil være egnede til at sikre
bevis i sagen. For det andet foreslås det som betingelse, at
tilfældighedsfundet skal angå en alvorligere lovovertrædel-
se, dvs. en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Denne betingelse
skal sikre, at den kriminalitet, som tilfældighedsfundet
vedrører, ikke er så bagatelagtig, at det ville kunne være uri-
meligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis. For det
tredje foreslås det som betingelse, at retten skal finde det
ubetænkeligt, at oplysningerne anvendes som bevis.
Der henvises til den foreslåede § 779 k, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.10. Underretning om foretagne indgreb
Indgreb i meddelseshemmeligheden foretages som nævnt
hemmeligt. Det foreslås imidlertid, at der efter afslutningen
af et indgreb som udgangspunkt skal gives underretning om
det foretagne indgreb.
22
Ved indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet
teleoplysning indhentes der oplysninger om alle telefoner,
der i et givet området og inden for et bestemt tidsrum har
benyttet en bestemt sendemast. Hvis der skulle gælde en un-
derretningspligt ved sådanne indgreb, ville der skulle gives
underretning til et stort antal personer. Hertil kommer, at
den utilsigtede krænkelse af en større personkreds, der uden
at have forbindelse med den konkrete forbrydelse af tekni-
ske årsager bliver omfattet af udvidet teleoplysning, er af re-
lativt beskeden karakter.
Det foreslås på denne baggrund, at der ved udvidet te-
leoplysning ikke skal gives underretning om indgrebet til in-
dehaverne af de pågældende telefoner mv.
I de tilfælde, hvor der vil skulle gives underretning om fore-
tagne indgreb, foreslås det, at underretningen gives af retten
på Færøerne.
Ved telefonaflytning og teleoplysning foreslås det, at under-
retning skal gives til indehaveren af den pågældende telefon.
Der vil derimod ikke skulle ske underretning til de enkelt-
personer, der har ført de konkret aflyttede telefonsamtaler.
Dette ville i vidt omfang være praktisk umuligt og i øvrigt
ganske uoverkommeligt.
Ved anden aflytning (rumaflytning) foreslås det, at underret-
ning skal gives til den, der har rådighed over det sted eller
det lokale, hvor aflytningen har fundet sted.
Ved brevåbning og brevstandsning, hvor tilladelsen i de fle-
ste tilfælde nok efter kendelsens ordlyd ofte vil vedrøre alle
forsendelser til en bestemt adressat, men hvor indgrebet
reelt kun vil ramme enkelte forsendelser, idet alle de forsen-
delser, der er uden politimæssig interesse, vil blive vide-
reekspederet uåbnet, foreslås det, at underretning skal ske til
afsenderen eller modtageren af de konkrete forsendelser, der
reelt har været ramt af indgrebet. Ved denne udformning af
underretningspligten er der taget hensyn til, at afsenderen
ofte vil være ukendt, og at andre forhold kan gøre underret-
ning til enten afsender eller modtager umulig.
For så vidt angår underretningens indhold henvises der til
bemærkningerne til det foreslåede § 779 j, stk. 1 (lovforsla-
gets § 1, nr. 6).
Underretning skal efter lovforslaget gives snarest muligt,
idet politiet dog vil have en frist på 14 dage efter udløbet af
det tidsrum, for hvilket indgrebet har været tilladt, til at
fremsætte begæring om undladelse af eller udsættelse med
underretning (jf. straks nedenfor). Det foreslås, at en genpart
af underretningen skal sendes til den beskikkede indgrebs-
advokat, jf. herom pkt. 3.2.7.
Det foreslås, at retten i nærmere angivne tilfælde efter begæ-
ring fra politiet kan beslutte, at underretning skal undlades
eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum.
Retten foreslås for det første at kunne undlade eller udsætte
underretning, hvis underretning vil være til skade for efter-
forskningen. Der vil navnlig være behov herfor i forbindelse
med efterforskning af sager om kriminalitet af mere organi-
seret eller systematisk karakter, hvor selve oplysningen om
indgrebet vil være ødelæggende for efterforskningen.
For det andet foreslås det, at retten kan undlade eller udsætte
underretning, hvis underretning vil være til skade for efter-
forskningen i en anden verserende sag om en lovovertrædel-
se, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i med-
delelseshemmeligheden. Der vil ofte være behov herfor ved
efterforskning inden for organiserede kriminelle miljøer som
f.eks. rockergrupper. Det vil navnlig være tilfældet, hvis
selve oplysningen om, at der har været foretaget et tvangs-
indgreb mod en person inden for miljøet, vil afsløre for den
kriminelle gruppe, at politiet har opmærksomheden rettet
mod dem og dermed vanskeliggøre efterforskningen af an-
den alvorlig kriminalitet. Det vil dog som nævnt være en be-
tingelse, at den kriminalitet, som den anden efterforskning
vedrører, i sig selv kunne danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Det vil kunne skabe betydelige problemer for politiets frem-
tidige efterforskningsmuligheder, hvis fortrolige oplysninger
om politiets efterforskningsmetoder spredes i kriminelle
miljøer.
Det foreslås bl.a. på den baggrund for det tredje, at retten
kan undlade eller udsætte underretning, hvis hensynet til be-
skyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-
ningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt taler imod
underretning.
Det bemærkes, at det følger af det almindeligt gældende
proportionalitetsprincip, at hvis formålet med at undlade at
give underretning kan varetages ved at udsætte underretnin-
gen i et nærmere fastsat tidsrum, vil dette skulle foretrækkes
frem for helt at undlade underretning.
Det foreslås, at den beskikkede indgrebsadvokat skal have
lejlighed til at udtale sig, inden beslutning om udsættelse
med eller undladelse af underretning træffes.
Den foreslåede ordning er i øvrigt udformet således, at ind-
grebsadvokaten ved udløbet af den periode, for hvilken ind-
grebet har været tilladt, skal have meddelelse enten om, at
politiet har begæret forlængelse af indgrebet, eller om, at
underretning om indgrebet er givet, eller at der er fremsat
begæring om undladelse af eller udsættelse med underret-
ning. Ved dette system gives der advokaten mulighed for at
føre kontrol med, at underretning bliver korrekt givet i de
tilfælde, hvor dette skal ske.
Der henvises til den foreslåede § 779 j, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
3.2.11. Tilintetgørelse af indsamlet materiale
Det foreslås, at båndoptagelser, fotokopier eller anden gen-
givelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets
kendskab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse
23
mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag
for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives.
Hvis der derimod rejses sigtelse mod nogen for den lovover-
trædelse, der dannede grundlag for indgrebet, vil det ved
indgrebet tilvejebragte, relevante materiale skulle opbevares
sammen med sagens øvrige akter.
Hvis materialet er uden relevans, f.eks. uvedkommende tele-
fonsamtaler, eller hvis materialet hidrører fra indgreb, der
ikke har ført til, at nogen sigtes, eller fra indgreb i sager,
hvor påtale senere opgives, vil materialet derimod skulle til-
intetgøres.
Det foreslås, at politiet skal underrette den beskikkede ind-
grebsadvokat, jf. herom pkt. 3.2.7, når tilintetgørelse har
fundet sted.
Med hensyn til det materiale, som efter det anførte skal tilin-
tetgøres, foreslås det dog, at der skal være adgang for retten
til efter begæring fra politiet at beslutte, at tilintetgørelse
skal undlades eller udsættes i et nærmere bestemt tidsrum,
hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betyd-
ning.
Dette vil kunne være tilfældet, hvis undersøgelserne vedrø-
rende den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgre-
bet, ikke er afsluttet, eller hvis der ved indgrebet i form af
tilfældighedsfund, jf. pkt. 3.2.9, er fremkommet oplysninger
om andre lovovertrædelser.
Inden der træffes beslutning om undladelse af eller udsættel-
se med tilintetgørelse af materialet, skal der efter forslaget
være givet den beskikkede indgrebsadvokat lejlighed til at
udtale sig.
Den foreslåede ordning er i øvrigt – for at lette advokatens
kontrol med, at tilintetgørelse finder sted i de tilfælde, hvor
dette skal ske – udformet således, at advokaten skal modtage
meddelelse enten om, at tilintetgørelse har fundet sted, eller
om, at der er fremsat begæring om undladelse af eller udsæt-
telse med tilintetgørelse.
Dog foreslås det, at domstolskontrol med undladelse af tilin-
tetgørelse ikke skal omfatte materiale, der er tilvejebragt
som led i efterforskning af overtrædelser af den for Færøer-
ne gældende straffelovs kapitel 12 eller §§ 111-115 eller
118. Det skyldes, at efterforskning vedrørende overtrædelser
af disse bestemmelser om forbrydelser mod statens selv-
stændighed og sikkerhed og om forbrydelser mod statsfor-
fatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. på
flere punkter er af særegen karakter.
Som det fremgår af pkt. 3.2.3, foreslås det, at der ikke må
foretages telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning med hensyn til den mistænktes forbindelse
med personer, som efter den færøske retsplejelovs § 170 er
udelukket fra at afgive forklaring som vidne. Er der alligevel
foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med sådanne
personer, foreslås det, at materialet straks skal tilintetgøres.
Dog foreslås det, at dette ikke skal gælde, hvis materialet gi-
ver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart forhold
mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer
bliver frataget den pågældende, jf. den færøske retsplejelovs
§ 730, stk. 3, og § 736.
Der henvises til den foreslåede § 779 m, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
4. Telenet- og teletjenesteudbyderes hastesikring af elek-
troniske data
4.1. Gældende ret
Den færøske retsplejelov indeholder i § 785 regler om editi-
on. Efter stk. 1 kan retten pålægge den person eller offentli-
ge myndighed, der har rådighed over dokumenter eller andre
ting af den i § 782 nævnte art – dvs. dokumenter mv., som
antages at være af betydning som bevismidler eller at burde
konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen,
af hvem de kan kræves tilbage – at forevise eller udlevere
dokumenterne mv., medmindre der derved vil fremkomme
oplysning om forhold, som vedkommende ville være ude-
lukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vid-
ne, jf. §§ 169-172 (vidnefritagelse og vidneudelukkelse).
Bestemmelsen omfatter kun indgreb mod ikke-sigtede.
Som det fremgår, kan editionspligt bl.a. pålægges med hen-
syn til dokumenter mv., der antages at være af betydning
som bevismidler. Bestemmelsen finder anvendelse, selv om
de dokumenter mv., der ønskes forevist eller udleveret, kun
findes i elektronisk form.
Bestemmelse om fremlæggelse af dokumentet mv. træffes af
retten, efter at den, der har rådighed over det pågældende
dokument mv., har haft lejlighed til at udtale sig, jf. § 785,
stk. 2. Undlader den pågældende uden lovlig grund at efter-
komme pålægget, finder bestemmelsen i § 178 (om foran-
staltninger over for modvillige vidner) tilsvarende anvendel-
se, jf. § 785, stk. 3.
Edition er kun en mulighed, hvis det, der ønskes forevist el-
ler udleveret, fortsat er i behold. Tilsvarende er indgreb i
meddelelseshemmeligheden med hensyn til f.eks. lagrede te-
leoplysninger kun en mulighed, hvis oplysningerne fortsat
findes, når indgrebet gennemføres.
Den færøske retsplejelov giver ikke politiet mulighed for at
sikre den foreløbige tilstedeværelse af dokumenter mv. med
henblik på senere udlevering eller forevisning, hvis der er
grundlag herfor efter retsplejelovens regler om edition og
indgreb i meddelelseshemmeligheden.
4.2. Foreslået ordning
It-udviklingen, herunder navnlig udviklingen af internettet,
indebærer betydelige muligheder for øgede kriminelle akti-
viteter. Skal disse nye muligheder for øget kriminalitet imø-
degås, kræver det en styrkelse af politiets efterforsknings-
muligheder på området. Dette lovforslag indeholder i over-
24
ensstemmelse hermed en række bestemmelser, der tilsigter
en styrkelse af politiets efterforskningsmidler.
Når det drejer sig om en effektiv bekæmpelse af it-krimina-
litet, er det imidlertid ikke alene et spørgsmål om at sikre
adgangen til de data, der udveksles elektronisk, men i vidt
omfang også et spørgsmål om at sikre, at de pågældende da-
ta fortsat er til stede, når de kan være af betydning for politi-
ets efterforskning.
Det foreslås derfor, at politiet som led i en efterforskning,
hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, får
mulighed for at meddele udbydere af telenet eller teletjene-
ster pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data,
herunder trafikdata. Dette vil omfatte alle typer af elektroni-
ske data, herunder indholdsdata, trafikdata og øvrige elek-
troniske data, f.eks. kundeoplysninger.
Et pålæg om hastesikring vil ikke i sig selv give politiet ad-
gang til oplysningerne. Der er alene tale om at sikre, at de
pågældende oplysninger i en kort periode beskyttes mod
f.eks. at blive ændret eller slettet, således at de eventuelt på
et senere tidspunkt vil kunne udleveres til politiet. Politiet
vil kun kunne kræve oplysningerne udleveret, hvis der er
grundlag herfor efter den færøske retsplejelovs øvrige reg-
ler, dvs. de foreslåede regler om indgreb i meddelelseshem-
meligheden og reglerne om edition.
Det foreslås, at et pålæg om hastesikring alene skal kunne
omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt,
hvor pålægget meddeles, og at det i pålægget skal anføres,
hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sik-
res (sikringsperioden). Det foreslås endvidere, at pålægget
skal afgrænses til alene at omfatte de data, der skønnes nød-
vendige for efterforskningen, og at sikringsperioden skal
være så kort som mulig og ikke kan overstige 90 dage. Det
foreslås i den forbindelse, at et pålæg ikke kan forlænges.
Det foreslås herudover, at det skal påhvile udbydere af tele-
net eller teletjenester som led i hastesikringen uden ugrundet
ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller tele-
tjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i
forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan
være af betydning for efterforskningen.
Formålet hermed er at give politiet mulighed for at identifi-
cere og pålægge hver enkelt udbyder af telenet eller teletje-
nester at sikre trafikdata i tilfælde, hvor der anvendes flere
udbydere af telenet eller teletjenester. De oplysninger, som
udbydere af telenet eller teletjenester efter bestemmelsen vil
skulle videregive til politiet, er alene oplysninger om de
elektroniske stier, som føres fra den pågældende udbyder til
en eller flere andre udbydere.
Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at angive en
bestemt frist, inden for hvilken en udbyder af telenet eller
teletjenester skal videregive trafikdata, der sætter politiet i
stand til at identificere andre udbydere involveret i den kom-
munikation, som efterforskningen angår. Med henblik på at
sikre, at øjemedet ikke forspildes, foreslås det imidlertid, at
videregivelsen skal ske »uden ugrundet ophold«.
Der henvises til den foreslåede § 779 h, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
5. Observation med optisk udstyr
5.1. Gældende ret
Der findes ikke i den færøske retsplejelov bestemmelser, der
særligt regulerer politiets adgang til at foretage observation.
Det gælder, uanset om observationen foretages ved hjælp af
et apparat, og uanset om der observeres på et frit tilgænge-
ligt sted eller et sted, der ikke er frit tilgængeligt.
Efter den for Færøerne gældende straffelovs § 264 a straffes
den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig
på et ikke frit tilgængeligt sted, med bøde eller fængsel ind-
til 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kik-
kert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne perso-
ner.
Politiet på Færøerne foretager imidlertid i dag som led i ef-
terforskningen i et vist omfang observation. Dette sker i
praksis efter politiets skøn, der dog er undergivet de generel-
le begrænsninger, der udspringer af proportionalitetsgrund-
sætningen.
5.2. Foreslået ordning
Strafferetsplejeudvalget fandt i betænkning nr. 1298/1995,
at observation med optisk udstyr på et ikke frit tilgængeligt
sted har karakter af et indgreb i privatlivets fred, og at rets-
plejeloven derfor bør indeholde nærmere regler om dette ef-
terforskningsmiddel. Dette er Justitsministeriet enig i, og det
foreslås derfor, at der indføres regler i den færøske retspleje-
lov om sådan observation.
5.2.1. Inddeling af indgrebene
Da ikke alle former for observation på et ikke frit tilgænge-
ligt sted med optisk udstyr kan anses for lige krænkende,
foreslås indgrebene opdelt i forskellige kategorier, således at
der kan fastsættes forskellige regler for de enkelte kategori-
er. Der er ved kategoriseringen lagt særlig vægt på følgende
momenter: 1) Karakteren af den lokalitet, der konkret er tale
om at observere, 2) placeringen af det apparat, der skal an-
vendes i det konkrete tilfælde, og 3) karakteren af det appa-
rat, der bliver tale om at anvende.
Indgrebene foreslås på den baggrund opdelt på følgende må-
de:
– kvalificeret observation: Observation af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, ved hjælp af
et apparat.
– Mere kvalificeret observation: Observation af personer,
der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt
observationen foretages ved hjælp af et fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller
lignende apparat.
25
– Særlig kvalificeret observation: Observation af personer,
der befinder sig i en bolig eller andre husrum, såfremt
observationen foretages ved hjælp af et apparat, der an-
vendes i boligen eller husrummet, eller et fjernbetjent el-
ler automatisk virkende apparat.
Ved mere kvalificeret og særlig kvalificeret observation,
hvor der foreslås at skulle gælde krav om retskendelse, jf.
pkt. 5.2.3, vil retskendelsen – i tilfælde, hvor indgrebet for
at kunne gennemføres forudsætter, at politiet skaffer sig ad-
gang til og opsætter overvågningsudstyr på den lokalitet,
som indgrebet angår – som nødvendig konsekvens indebæ-
re, at politiet kan skaffe sig adgang til lokaliteten og opsætte
det pågældende udstyr.
Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1298/1995 side
89-94.
Uden for de ovennævnte kategorier falder observation af
personer på frit tilgængeligt sted og observation af personer
på ikke frit tilgængeligt sted uden anvendelse af optisk ud-
styr (ikke-kvalificeret observation). Disse former for obser-
vation vil ikke være omfattet af lovforslagets bestemmelser.
5.2.2. Betingelserne for observation med optisk udstyr
Særlig kvalificeret observation er en foranstaltning af lige så
intens og indgribende karakter som indgreb i meddelelses-
hemmeligheden i form af rumaflytning, jf. herom pkt.
3.2.1.3. Derfor bør betingelserne for at iværksætte særlig
kvalificeret observation ligge på samme niveau som betin-
gelserne for rumaflytning.
Det foreslås derfor, at særlig kvalificeret observation kun
må foretages, hvis efterforskningen angår en lovovertrædel-
se, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller der-
over, en forsætlig overtrædelse af den for Færøerne gælden-
de straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstæn-
dighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme
mv.) eller en overtrædelse af den for Færøerne gældende
straffelovs § 124, stk. 2 (befrielse mv. af en anholdt, fængs-
let eller tvangsanbragt person), § 125 (unddragelse af nogen
fra strafforfølgning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra
krigstjeneste mv.), § 193, stk. 1 (omfattende forstyrrelse i
driften af almindelige samfærdselsmidler mv.), § 266 (tru-
sler) eller § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af § 59,
stk. 5 (menneskesmugling) i udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne.
Samtidig foreslås det – i overensstemmelse med de foreslåe-
de regler om rumaflytning, jf. pkt. 3.2.2.4.2 – at det skal væ-
re en betingelse for at foretage særlig kvalificeret observati-
on, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Desuden foreslås det, at indgrebet skal være af afgørende
betydning for efterforskningen.
Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for
særlig kvalificeret observation, at der er bestemte grunde til
at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet.
Der bør ikke stilles samme meget strenge krav til foretagelse
af kvalificeret og mere kvalificeret observation, da krænkel-
sen af privatlivets fred i disse situationer typisk ikke vil væ-
re lige så intensiv.
Det foreslås, at kvalificeret observation kun må anvendes,
hvis efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf. Observation på et ikke frit
tilgængeligt sted ved hjælp af optisk udstyr vil således ikke
kunne anvendes som efterforskningsmiddel vedrørende lov-
overtrædelser, der alene kan medføre bødestraf.
Det foreslås herudover som betingelse for at foretage kvali-
ficeret observation, at indgrebet må antages at være af væ-
sentlig betydning for efterforskningen.
For så vidt angår mere kvalificeret observation foreslås det,
at efterforskningen skal vedrøre en lovovertrædelse, der ef-
ter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-
over. I øvrigt foreslås samme betingelser som for kvalifice-
ret observation.
Der foreslås ingen nærmere krav til eller beskrivelse af styr-
ken til mistanke mod bestemte personer ved de forskellige
kategorier af observation, idet observation ikke nødvendig-
vis vil være rettet mod en mistænkt. Det vil være tilstrække-
ligt, at der er mistanke om, at en forbrydelse er begået eller
forsøges begået. Det vil således ikke nødvendigvis være en
mistænkts bolig eller lignende, der skal observeres.
Som nævnt ovenfor foreslås det ved særlig kvalificeret ob-
servation, at der skal være bestemte grunde til at antage, at
bevis i sagen kan opnås ved indgrebet.
Endelig foreslås der – som ved indgreb i meddelelseshem-
meligheden, jf. pkt. 3.2.2.6, og de øvrige foreslåede indgreb
– indført en bestemmelse om proportionalitet, hvorefter ob-
servation ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgre-
bet må antages at forvolde den eller de personer, som det
rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Der henvises til de foreslåede § 779 n, stk. 1-3 og 5, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
5.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
Kompetencen til at træffe beslutning om kvalificeret obser-
vation foreslås placeret hos politiet.
Derimod foreslås det, at kompetencen til at træffe bestem-
melse om mere kvalificeret og særlig kvalificeret observati-
on – som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt.
3.2.4 – henlægges til retten, der foreslås at skulle træffe af-
gørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten efter forslaget
angive det sted eller den bolig eller andet husrum, som ind-
grebet angår. Det foreslås endvidere, at retten i kendelsen
26
skal anføre de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Desuden
foreslås det, at kendelsen til enhver tid kan omgøres.
Herudover foreslås det, at de regler, der for så vidt angår
indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås om tidsfrist
for indgrebet, jf. pkt. 3.2.5, indgreb »på øjemedet«, jf. pkt.
3.2.4, beskikkelse og medvirken af en indgrebsadvokat, jf.
pkt. 3.2.7, beskyttelse af kommunikation med særlige perso-
ner, jf. pkt. 3.2.3, tilfældighedsfund, jf. pkt. 3.2.9, tilintetgø-
relse af indsamlet materiale, jf. pkt. 3.2.11, og underretning
om foretagne indgreb, jf. pkt. 3.2.10, skal finde tilsvarende
anvendelse på mere kvalificeret og særlig kvalificeret obser-
vation. Underretning om et foretaget indgreb foreslås at
skulle gives til den, der har rådighed over det sted eller den
bolig eller andet husrum, hvor observationen er foretaget.
Efter karakteren af kvalificeret observation findes der ikke
anledning til ved sådan observation at foreslå regler om un-
derretning om foretagne indgreb mv.
Der henvises til de foreslåede § 779 n, stk. 6-8, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
5.2.4. Betydningen af samtykke fra tredjemand
Observation kan tænkes iværksat med hensyn til lokaliteter,
som en ikke-mistænkt har rådighed over, og der opstår der-
for spørgsmål om virkningen af et eventuelt samtykke fra
den tredjemand, der har rådighed over det ikke frit tilgænge-
lige sted.
I de tilfælde, hvor den forurettede ved den lovovertrædelse,
som efterforskningen angår, har rådighed over den lokalitet,
hvor politiet ønsker at observere, forekommer det rimeligt,
at forurettede kan meddele tilladelse til, at politiet observe-
rer i den pågældendes lokalitet i samme omfang, som for-
urettede selv ville kunne foretage observationer.
Hvis f.eks. en mindre næringsdrivende gentagne gange er
udsat for tyveri fra sit lager, kan det være nærliggende at
forsøge at få standset og opklaret disse tyverier ved video-
overvågning af lageret. I denne situation er der næppe tvivl
om, at den næringsdrivende selv kan etablere en sådan over-
vågning, og den næringsdrivende bør derfor også kunne an-
mode politiet om bistand til det samme.
Det foreslås derfor, at observation af et ikke frit tilgængeligt
sted, som den, der angiver at være forurettet ved lovovertræ-
delsen, har rådighed over, ikke skal være omfattet af de
foreslåede regler om observation, hvis den pågældende med-
deler skriftligt samtykke til observationen.
Lovforslaget regulerer ikke, om politiets observation af et
ikke frit tilgængeligt sted, som alene sker på grundlag af for-
urettedes samtykke – og ikke med hjemmel i de foreslåede
regler om observation – kan foregå hemmeligt. Lovgivnin-
gen om tv-overvågning – der er et færøsk særanliggende –
vil således kunne regulere dette spørgsmål, eksempelvis i
form af et skiltnings- eller oplysningskrav med hensyn til tv-
overvågning af arbejdspladser.
Når den, der har rådighed over den lokalitet, som ønskes ob-
serveret, ikke er den forurettede ved den lovovertrædelse,
som efterforskningen angår, er der ikke på samme måde for-
hold, der tilsiger, at samtykke fra den pågældende bør føre
til, at de foreslåede regler ikke skal gælde. I disse tilfælde
vil de foreslåede betingelser for at foretage observation såle-
des skulle være opfyldt, og der vil for så vidt angår mere
kvalificeret og særlig kvalificeret observation gælde krav
om retskendelse.
Der henvises til det foreslåede § 779 n, stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
6. Teleobservation
6.1. Gældende ret
Den færøske retsplejelov indeholder ikke regler om politiets
mulighed for at foretage såkaldt teleobservation, dvs. foreta-
ge observation af en mistænkt via oplysninger om, hvor ved-
kommendes mobiltelefon befinder sig.
6.2. Foreslået ordning
6.2.1. Indgreb i form af teleobservation
Ved teleobservation forstås indhentelse af oplysninger, der
gør det muligt løbende at stedfæste en mobiltelefon, når mo-
biltelefonen er tændt. Det vil navnlig dreje sig om oplysnin-
ger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mobilte-
lefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle
der er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltelefo-
nens anvendelse til kommunikation – oplysninger om, i
hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig.
Teleobservation kan siges at indebære, at anvendelsesområ-
det for det traditionelle efterforskningsmiddel observation –
som udgør et vigtigt redskab i politiets efterforskning af
strafbare forhold – bliver udvidet med den teknologiske ud-
vikling inden for telekommunikation og de tekniske mulig-
heder, der er med den nuværende mobiltelefoni.
Justitsministeriet finder derfor, at udbydere af telenet eller
teletjenester bør være forpligtet til på baggrund af en obser-
vationskendelse fremadrettet (løbende) at udlevere oplysnin-
ger til politiet om lokaliseringen af en mobiltelefon.
Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retspleje-
lov indføres regler om teleobservation.
Det skal understreges, at indgrebet teleobservation alene vil
omfatte en mobiltelefons lokaliseringsdata. Teleobservation
vil derimod ikke give politiet mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af samtaler, der føres fra den pågæl-
dende mobiltelefon eller med indholdet af sms-beskeder
mv., der sendes eller modtages via mobiltelefonen. Politiets
adgang til at gøre sig bekendt med disse oplysninger vil væ-
27
re reguleret af de foreslåede regler om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.
Der henvises til den foreslåede § 779 o, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
6.2.2. Betingelserne for teleobservation
Ved fastlæggelse af betingelserne for at anvende teleobser-
vation er det efter Justitsministeriets opfattelse nærliggende
at tage udgangspunkt i de regler, der foreslås med hensyn til
observation med optisk udstyr.
Selv om der kan siges at være lighedspunkter mellem de to
indgreb, er der imidlertid også væsentlige forskelle, navnlig
derved at der ved teleobservation ikke i praksis vil kunne
sondres mellem, om den pågældende mobiltelefon befinder
sig på et frit eller et ikke frit tilgængeligt sted, herunder i
hus eller husrum, og derved, at de anvendte tekniske hjælpe-
midler ved teleobservation ikke varierer. Hertil kommer, at
der ved teleobservation ikke foretages en egentlig iagttagel-
se af den mistænkte, og at dette derfor må anses som et ind-
greb af betydelig mindre intensitet end i hvert fald visse for-
mer for observation med optisk udstyr. Teleobservation har
navnlig en ganske anden karakter end særlig kvalificeret ob-
servation, jf. pkt. 5.2.1.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne for an-
vendelse af teleobservation på denne baggrund fastlægges
således, at de svarer til de foreslåede betingelser for at an-
vende mere kvalificeret observation med optisk udstyr –
dvs. observation rettet mod en person, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted ved anvendelse af fjernbetjent el-
ler automatisk virkende kamera eller lignende, jf. pkt. 5.2.2.
Det foreslås således, at politiet kan anvende teleobservation,
hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen, og efterforskningen vedrører en lov-
overtrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Herudover foreslås der – ligesom ved indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, jf. pkt. 3.2.2.6, og de øvrige foreslåede ind-
greb – indført en bestemmelse om proportionalitet. Det fore-
slås således, at teleobservation ikke må foretages, hvis det
efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse
og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller
de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæs-
sigt indgreb.
Der henvises til de foreslåede § 779 o, stk. 1 og 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
6.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
Det foreslås, at kompetencen til at træffe beslutning om at
iværksætte teleobservation henlægges til retten, der foreslås
at skulle træffe afgørelse ved kendelse. I kendelsen skal ret-
ten efter forslaget som udgangspunkt angive den mobiltele-
fon, som indgrebet angår. Det foreslås dog, at de regler, der
for så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden fore-
slås om kendelse »på person«, jf. pkt. 3.2.6.2, skal finde til-
svarende anvendelse ved teleobservation.
Det foreslås endvidere, at retten i kendelsen skal anføre de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
tingelserne for indgrebet er opfyldt. Desuden foreslås det, at
kendelsen til enhver tid kan omgøres.
Herudover foreslås det, at de regler, der for så vidt angår
indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås om tidsfrist
for indgrebet, jf. pkt. 3.2.5, indgreb »på øjemedet«, jf. pkt.
3.2.4, beskikkelse og medvirken af en indgrebsadvokat, jf.
pkt. 3.2.7, tilintetgørelse af indsamlet materiale, jf. pkt.
3.2.11, samt underretning om foretagne indgreb, jf. pkt.
3.2.10, skal finde tilsvarende anvendelse på teleobservation.
Underretning om foretaget teleobservation foreslås at skulle
gives til indehaveren af den mobiltelefon, som indgrebet an-
går.
I lighed med, hvad der efter lovforslaget vil gælde for så
vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt.
3.2.8, foreslås det at skulle påhvile udbydere af telenet eller
teletjenester at bistå politiet ved gennemførelse af teleobser-
vation, herunder ved at give de lokaliseringsdata, der er om-
fattet af de foreslåede regler.
Denne pligt for telenet- og teletjenesteudbyderne til konkret
at bistå politiet vil skulle forstås inden for rammerne af de
generelle krav, der i eller i medfør af lovgivningen om tele-
kommunikation stilles til udbydernes tekniske udstyr og sy-
stemer.
Da området telekommunikation er overtaget af de færøske
myndigheder som særanliggende, vil eventuelle ændringer
af telekommunikationslovgivning som følge af de foreslåede
bestemmelser om teleobservation i givet fald skulle foreta-
ges af de færøske myndigheder, og eventuelle regler om
pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til at indrette deres
udstyr og systemer sådan, at teleobservation i praksis kan
gennemføres, vil i givet fald også skulle fastsættes af de fær-
øske myndigheder.
Der henvises til de foreslåede § 779 o, stk. 3-5, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
7. Dataaflæsning
7.1. Gældende ret
Dataaflæsning indebærer, at der – f.eks. gennem installering
af særlige edb-programmer (»sniffer-programmer«) – uden
den pågældendes vidende foretages løbende aflæsning af
indholdet og anvendelsen af bestemte computere mv.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke regler om dataaf-
læsning.
Ønsker politiet at gøre sig bekendt med indholdet eller an-
vendelsen af en computer mv., må politiet i dag gå frem ef-
28
ter den færøske retsplejelovs øvrige bestemmelser, herunder
reglerne om ransagning og beslaglæggelse.
7.2. Foreslået ordning
7.2.1. Indgreb i form af dataaflæsning
Politiet kan i forbindelse med efterforskningen have behov
for løbende at kunne registrere indholdet og anvendelsen af
bestemte computere mv. Dette kan f.eks. være nødvendigt i
forhold til en computer, som politiet har mistanke om an-
vendes til udfærdigelse af en »drejebog« for kriminelle akti-
viteter, herunder terroraktioner. På samme måde kan politiet
have behov for løbende at kunne aflæse oplysninger i com-
putere mv., der f.eks. anvendes til fremstilling af falske pas,
pengesedler eller andre falske dokumenter.
Det foreslås derfor, at politiet får mulighed for at foretage
aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et in-
formationssystem (f.eks. en computer) ved hjælp af pro-
grammer eller andet udstyr, dvs. dataaflæsning.
Herefter vil politiet kunne anvende f.eks. »sniffer-program-
mer« eller andet udstyr med henblik på, at der løbende til-
sendes politiet kopi af ikke offentligt tilgængelige oplysnin-
ger, herunder e-mail og andre indtastninger, i f.eks. en com-
puter. Dataaflæsning vil ligeledes omfatte elektroniske med-
delelser, som er sendt til den mistænkte, og som opbevares i
computerens hukommelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at politiet også efter de
foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden,
jf. pkt. 3.2, vil kunne gøre sig bekendt med indholdet af
elektroniske meddelelser, der sendes til eller fra computere
mv., hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis meddelelsen
imidlertid sendes krypteret, kan politiet som udgangspunkt
ikke få adgang til den under forsendelsen. Ved de foreslåede
regler om dataaflæsning får politiet mulighed for at læse
elektroniske meddelelser, der sendes fra en mistænkt via
computer mv., før afsendelsen og dermed før der sker kryp-
tering.
I øvrigt bemærkes det, at en retskendelse om dataaflæsning
(jf. herom pkt. 7.2.3) også vil give politiet mulighed for at
skaffe sig adgang til det pågældende edb-udstyr, hvis dette
er nødvendigt for at installere det tekniske udstyr, der skal
anvendes ved indgrebet.
Der henvises til den foreslåede § 779 p, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
7.2.2. Betingelserne for dataaflæsning
Betingelserne for indgreb i form af dataaflæsning foreslås
udformet med udgangspunkt i bl.a. de betingelser, der fore-
slås for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.2.
Det foreslås således som betingelse, at indgrebet må antages
at være af afgørende betydning for efterforskningen, og at
der er bestemte grunde til at antage, at det pågældende infor-
mationssystem anvendes af en mistænkt i forbindelse med
planlagt eller begået kriminalitet.
Adgangen til at foretage dataaflæsning foreslås endvidere
begrænset til efterforskningen af lovovertrædelser, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en
forsætlig overtrædelse af den for Færøerne gældende straffe-
lovs kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatnin-
gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Herudover foreslås der – ligesom ved indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, jf. pkt. 3.2.2.6, og de øvrige foreslåede ind-
greb – at skulle gælde et proportionalitetskrav, således at da-
taaflæsning ikke må foretages, hvis det efter indgrebets for-
mål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som
det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Der henvises til de foreslåede § 779 p, stk. 1 og 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
7.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
Det foreslås, at kompetencen til at træffe beslutning om at
iværksætte dataaflæsning henlægges til retten, der foreslås at
skulle træffe afgørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten
efter forslaget angive det informationssystem, som indgrebet
angår. Det foreslås endvidere, at retten i kendelsen skal an-
føre de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes,
at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Desuden foreslås
det, at kendelsen til enhver tid kan omgøres.
Herudover foreslås det, at de regler, der for så vidt angår
indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås om tidsfrist
for indgrebet, jf. pkt. 3.2.5, indgreb »på øjemedet«, jf. pkt.
3.2.4, beskyttelse af kommunikation med særlige personer,
jf. pkt. 3.2.3, beskikkelse og medvirken af en indgrebsadvo-
kat, jf. pkt. 3.2.7, tilfældighedsfund, jf. pkt. 3.2.9, tilintetgø-
relse af indsamlet materiale, jf. pkt. 3.2.11, samt underret-
ning om foretagne indgreb, jf. 3.2.10, skal finde tilsvarende
anvendelse ved dataaflæsning. Underretning om foretaget
dataaflæsning foreslås at skulle gives til den, der har rådig-
hed over det informationssystem, som har været aflæst.
Der henvises til de foreslåede § 779 p, stk. 3 og 4, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
8. Forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation
8.1. Gældende ret
Den færøske retsplejelov indeholder ikke bestemmelser om,
at politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommu-
nikation.
Politiets forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation vil dog efter omstændighederne kunne foretages
på grundlag af almindelige nødretlige betragtninger. Efter
den for Færøerne gældende straffelovs § 14 straffes en
29
handling, der ellers ville være strafbar, ikke, når den var
nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller
gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af for-
holdsvis underordnet betydning. Afgørelsen af, om en hand-
ling, der ellers ville være strafbar, er straffri efter straffelo-
vens § 14, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfæl-
de.
8.2. Foreslået ordning
8.2.1. Indgreb i form af forstyrrelse eller afbrydelse af ra-
dio- eller telekommunikation
Forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikati-
on vil i særlige situationer kunne være af afgørende betyd-
ning for, at politiet kan forhindre alvorlig kriminalitet, her-
under eventuelle terrorhandlinger.
Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor Politiets Efterretnings-
tjeneste har konkrete oplysninger om, at der vil blive begået
en terrorhandling et bestemt sted med brug af bomber, der
planlægges udløst via mobiltelefoner eller andet radioudstyr,
og der derfor er afgørende grunde til at forstyrre eller afbry-
de telekommunikationen i det pågældende område med hen-
blik på at forebygge et sådant terrorangreb.
Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retspleje-
lov – på samme måde, som det er sket i den danske retsple-
jelov – indføres en udtrykkelig hjemmel til, at politiet i sær-
lige situationer kan forstyrre eller afbryde radio- eller tele-
kommunikation i et afgrænset område og tidsrum.
Der henvises til den foreslåede § 779 q, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, og bemærkningerne hertil.
8.2.2. Betingelserne for at foretage indgreb
Det vil være en uundgåelig konsekvens af politiets forstyr-
relse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, at
en større personkreds i det pågældende område og det på-
gældende tidsrum bliver afskåret fra f.eks. at anvende mo-
biltelefoni. I lyset af den betydning, som bl.a. sådanne kom-
munikationsmidler i dag har for den almindelige befolkning,
kan der således siges at være tale om et indgreb af betydelig
praktisk og principiel rækkevidde.
Dette taler for, at der bør opstilles forholdsvis strenge betin-
gelser for at iværksætte indgrebet, og at det kun bør kunne
foretages under iagttagelse af almindelige principper om
proportionalitet og under retlig kontrol.
Det foreslås på den baggrund som betingelse for politiets
adgang til at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommu-
nikation i et område, at der skal være afgørende grunde til
det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende
område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs
kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sik-
kerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.), og som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Det foreslås endvidere, at der – som ved indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.2.6, og de øvrige foreslåede
indgreb – skal gælde et krav om proportionalitet, således at
indgrebet ikke må foretages, hvis det efter indgrebets for-
mål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som
indgrebet rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Der henvises til de foreslåede § 779 q, stk. 1 og 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
8.2.3. Kompetence og fremgangsmåde ved indgrebet
Det foreslås, at kompetencen til at træffe bestemmelse om
forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikati-
on skal henhøre under retten, der foreslås at skulle træffe af-
gørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten efter forslaget
angive det område, som indgrebet angår, og de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt. Det foreslås endvidere, at det tids-
rum, som indgrebet kan foretages i, skal fastsættes. Tids-
rummet kan efter forslaget forlænges ved kendelse.
Der vil – som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.
pkt. 3.2.4, og de øvrige foreslåede indgreb, der kræver rets-
kendelse – kunne opstå situationer, hvor det er nødvendigt
for politiet at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommu-
nikation uden først at skulle afvente en retskendelse. Det
foreslås derfor, at der også for så vidt angår forstyrrelse eller
afbrydelse af radio- eller telekommunikation indføres ad-
gang for politiet til at foretage indgreb »på øjemedet«.
Det foreslås herudover, at de regler, der for så vidt angår
indgreb i meddelelseshemmeligheden foreslås om beskik-
kelse og medvirken af en indgrebsadvokat, jf. pkt. 3.2.7,
skal finde tilsvarende anvendelse ved forstyrrelse eller af-
brydelse af radio- eller telekommunikation.
Derimod foreslås der – i modsætning til, hvad der vil gælde
ved indgreb i meddelelseshemmeligheden – ikke regler om
underretning om forstyrrelsen eller afbrydelsen af radio- el-
ler telekommunikation til den personkreds, der omfattes af
indgrebet, da dette i praksis ville være umuligt, fordi det ik-
ke kan lade sig gøre at identificere, hvilke personer der har
været berørt heraf.
Da området radio- og telekommunikation er overtaget af de
færøske myndigheder som særanliggende, vil eventuelle æn-
dringer af radio- og telekommunikationslovgivningen som
følge af den foreslåede adgang for politiet til at forstyrre el-
ler afbryde radio- eller telekommunikation i givet fald skulle
foretages af de færøske myndigheder.
9. Tilblivelsen af de danske regler om videoafhøring af
børn
30
Med dette lovforslag indsættes der regler om videoafhøring
af børn i den færøske retsplejelov svarende til reglerne her-
om i den danske retsplejelov.
Om tilblivelsen og det overordnede indhold af den danske
retsplejelovs regler om videoafhøring af børn kan følgende
oplyses:
Det har i en længere periode været almindelig praksis i en
række sager, at politiets afhøring af børn optages på video
med henblik på senere forevisning under hovedforhandlin-
gen i straffesagen i stedet for, at barnet afgiver forklaring
som vidne. Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet
og af hensyn til at opnå en så uforbeholden og detaljeret for-
klaring fra barnet som muligt.
Denne praksis udviklede sig i løbet af 1980’erne og
1990’erne på grundlag af retsplejelovens almindelige be-
stemmelser. Fra 1995 byggede praksis herudover på anbefa-
lingerne i en beretning om videoafhøring af børn, som en ar-
bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra politi og
anklagemyndighed samt en speciallæge i børnesygdomme
afgav i maj 1995. Disse anbefalinger blev dog på visse
punkter ændret og justeret i perioden frem til 2003.
I 2003 blev der – baseret på anbefalingerne i betænkning nr.
1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn (herefter »betænkning nr. 1420/2002«) –
indført en særlig regulering af videoafhøring af børn i Dan-
mark, jf. lov nr. 228 af 2. april 2003 ændring af straffeloven,
adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel
udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffe-
sager om seksuelt misbrug af børn mv.).
Ved loven blev der indført særlige regler om beskikkelse af
en forsvarer for den mistænkte/sigtede henholdsvis en
ukendt gerningsmand før videoafhøringen, jf. retsplejelo-
vens § 731 a, og om, at forsvareren har pligt til at overvære
videoafhøringen (fra monitorrummet), jf. nu retsplejelovens
§ 745 e, stk. 1. Det blev også bestemt, at den mistænkte/
sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen, men ef-
terfølgende skal have adgang til at gennemse videooptagel-
sen af afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet, jf.
nu retsplejelovens § 745 e, stk. 2. Endelig blev der indført
en udtrykkelig hjemmel til at benytte videoafhøringen som
bevis under hovedforhandlingen i straffesagen, jf. nu rets-
plejelovens § 872.
Der henvises for så vidt angår indførelsen af disse regler til
pkt. 3 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
§ 3, nr. 1, 3 og 4, i lovforslag nr. L 117 fremsat den 10. de-
cember 2002, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side
2622-2634 og 2637-2639, samt betænkning nr. 1420/2002
side 90-139.
Retsplejelovens § 748, stk. 1, blev desuden ændret ved lov
nr. 325 af 11. april 2012 om ændring af retsplejeloven, lov
om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om rets-
afgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
(Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sager,
der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund
af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager
om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være
til stede under indenretlige videoafhøringer af børn mv.).
Ved ændringen blev det bestemt, at den sigtede ikke har ad-
gang til at overvære indenretlige afhøringer af et barn, når
retten har bestemt, at afhøringen skal foretages som videoaf-
høring.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 7 i de almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 23, i lovforslag
nr. L 58 fremsat den 14. december 2011 (2011-12).
Retstilstanden og praksis i dag er beskrevet i Rigsadvoka-
tens meddelelse nr. 2/2007 (rettet september 2012) om be-
handling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoaf-
høring af børn i sådanne sager.
10. Politiets udenretlige videoafhøring af børn
10.1. Overordnet om videoafhøring af børn på Færøerne i
dag
Regler og praksis med hensyn til videoafhøring af børn på
Færøerne i dag svarer med enkelte undtagelser til, hvad der
var gældende i Danmark forud for indførelsen af en særlig
regulering i den danske retsplejelov i 2003. Denne retstil-
stand og praksis er bl.a. beskrevet i Rigsadvokatens Medde-
lelse nr. 4/2001 om videoafhøring af børn i sædelighedssa-
ger (herefter »rigsadvokatmeddelelsen«) og i betænkning nr.
1420/2002 side 20-61.
Det fremgår af pkt. 2 i rigsadvokatmeddelelsen og side 32 i
betænkning nr. 1420/2002, at anvendelse af videoafhøring
som bevis i stedet for barnets afgivelse af indenretlig vidne-
forklaring kræver rettens tilladelse, og at en tilladelse ikke
kan forventes, hvis barnet er ældre end omkring 12 år. Dog
fremgår det også, at det må antages, at videoafhøring efter
omstændighederne tillige kan tillades anvendt som bevis i
retten, f.eks. hvis der er tale om et lidt ældre barn, som er
sent udviklet eller mentalt handicappet, eller hvis barnet i
særlig grad er traumatiseret på grund af forbrydelsens grov-
hed eller karakter.
Afhøringen foretages af særligt uddannede polititjeneste-
mænd i et afhøringslokale og kan følges fra et monitorrum. I
monitorrummet bliver afhøringen overværet af bl.a. den
sagsbehandlende polititjenestemand, anklageren og forsva-
reren for den sigtede i sagen.
Herudover har den mistænkte/sigtede på Færøerne som ud-
gangspunkt adgang til at overvære afhøringen af barnet fra
monitorrummet, jf. nærmere pkt. 10.4.1.
Mens der i Danmark før indførelsen af en særlig regulering i
retsplejeloven blev tilkaldt en advokat fra kredsen af benefi-
cerede advokater i tilfælde, hvor der endnu ikke var en sigtet
i sagen (jf. pkt. 7.1 i rigsadvokatmeddelelsen og betænkning
nr. 1420/2002 side 31-32), beskikkes der på Færøerne i dag i
31
praksis en forsvarer for den mistænkte eller ukendte ger-
ningsmand, jf. nærmere pkt. 10.3.1.
Hvis den mistænkte/sigtede ikke har overværet afhøringen
af barnet fra monitorrummet, skal vedkommende ifølge pkt.
9.2 i rigsadvokatmeddelelsen og betænkning nr. 1420/2002
side 49-50 have adgang til sammen med sin forsvarer at
gennemse videoafhøringen hos politiet – også selv om for-
svareren har modtaget kopi af videoafhøringen – så den mis-
tænkte/sigtede kan få mulighed for at fremsætte anmodning
om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Det vurde-
res konkret, om en sådan anmodning kan imødekommes.
Ifølge pkt. 9.1 i rigsadvokatmeddelelsen og betænkning nr.
1420/2002 side 49-50 er der derimod normalt ikke behov
for, at politiet foretager sig yderligere med hensyn til den
mistænktes/sigtedes gennemsyn af videoafhøringen, hvis
den pågældende – som vedkommende som udgangspunkt
har ret til – har overværet videoafhøringen fra monitorrum-
met.
10.2. Justitsministeriets generelle overvejelser
Det er som nævnt i dag almindelig praksis i en række sager,
at politiets afhøring af børn på Færøerne optages på video
med henblik på senere forevisning under domsforhandlin-
gen.
Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip
om bevisumiddelbarhed, og anvendelse af videoafhøring bør
derfor kun ske i de tilfælde, hvor afgørende hensyn taler for,
at vidnet ikke skal give møde umiddelbart for den dømmen-
de ret.
Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun fore-
tages på denne måde, når barnet er 12 år eller derunder. Der
kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder barnets
udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der foretages
videoafhøring af også ældre børn.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør udenretlig videoafhø-
ring af børn på 12 år eller derunder efter en konkret vurde-
ring fortsat kunne finde anvendelse i bl.a. sager om seksuel-
le overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,
bør der også fortsat kunne foretages videoafhøring af ældre
børn.
Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at der også
kan være andre typer af sager end sager om seksuelle over-
greb, hvor de samme hensyn til barnet gør sig gældende, og
hvor der derfor efter omstændighederne kan være et tilsva-
rende behov for, at afhøringen af barnet som vidne optages
på video med henblik på forevisning under domsforhandlin-
gen (fremover hovedforhandlingen).
Det foreslås, at der – i overensstemmelse med anbefalinger-
ne i betænkning nr. 1420/2002 og den gældende ordning i
den danske retsplejelov – indføres en særlig regulering i den
færøske retsplejelov af videoafhøring af børn.
Således foreslås det, at der i den færøske retsplejelov indfø-
res regler om beskikkelse af en forsvarer for den mistænkte/
sigtede før videoafhøringen og om forsvarerens pligt til at
overvære videoafhøringen fra monitorrummet, jf. pkt.
10.3.2. Endvidere foreslås det, at den mistænkte/sigtede ikke
skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet
fra monitorrummet, men have adgang til efterfølgende at
gennemse videooptagelsen af afhøringen og bede om genaf-
høring af barnet, jf. pkt. 10.4.2. Endelig foreslås det, at der
indføres udtrykkelig hjemmel til at benytte videoafhøringen
som bevis under domsforhandlingen (fremover hovedfor-
handlingen), jf. pkt. 10.5.2.
10.3. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse
10.3.1. Gældende ret
Den færøske retsplejelovs § 731 vedrører såkaldt obligato-
risk forsvarerbeskikkelse. Efter bestemmelsen skal sigtede i
en række tilfælde have beskikket en forsvarer, hvis sigtede
ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvis den valgte forsva-
rer udebliver. Det gælder f.eks., når sigtede fremstilles for
retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdel-
se af anholdelse, og når der, inden tiltale er rejst, skal afhø-
res vidner.
Efter den færøske retsplejelovs § 732 kan der uden for til-
fælde omfattet af bestemmelsen om obligatorisk forsvarer-
beskikkelse – såvel før som efter at tiltale er rejst – ske be-
skikkelse af en offentlig forsvarer for den, der er sigtet, når
retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-
stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede
ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Det fremgår
af § 732, stk. 2, at begæring om beskikkelse kan fremsættes
af såvel sigtede som af politiet.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke udtrykkelige be-
stemmelser om beskikkelse af en forsvarer for en person,
der ikke er sigtet, eller for en ukendt gerningsmand.
Når der på Færøerne foretages videoafhøring i sager, hvor
der endnu ikke er en sigtet, herunder hvor gerningsmanden
er ukendt, beskikker retten imidlertid i praksis – formentlig
ved en udvidende fortolkning af de ovennævnte bestemmel-
ser – en forsvarer for den pågældende.
Det følger af den færøske retsplejelovs § 745, stk. 3, at poli-
tiet, hvis der skal foretages en afhøring eller et andet efter-
forskningsskridt af lignende betydning, som kan formodes at
ville finde anvendelse som bevis under domsforhandlingen,
skal underrette forsvareren herom, således at forsvareren får
lejlighed til at overvære det pågældende efterforsknings-
skridt. En videoafhøring af et barn i forbindelse med en sag
om seksuelt misbrug kan være et efterforskningsskridt om-
fattet af § 745, stk. 3, hvis videoafhøringen kan formodes at
ville finde anvendelse som bevis under domsforhandlingen.
Hvis det ikke er muligt for politiet at give forsvareren med-
delelse, kan der kun foretages efterforskningsskridt, som ik-
ke kan opsættes, jf. den færøske retsplejelovs § 745, stk. 3.
32
Forsvareren skal uden ophold underrettes om det foretagne.
Efter § 745, stk. 4, kan reglen i stk. 3 dog fraviges, hvis hen-
synet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sa-
gens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det på-
krævet.
10.3.2. Foreslået ordning
En videoafhøring af et barn i tilfælde, hvor der er mistanke
om, at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb eller
en anden traumatiserende oplevelse, vil ofte finde sted på et
meget tidligt stadie af efterforskningen, og der kan således
forekomme situationer, hvor der på tidspunktet for afhørin-
gen af barnet endnu ikke er rejst en sigtelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der på den baggrund
indsættes en udtrykkelig bestemmelse i den færøske retsple-
jelov om beskikkelse af en forsvarer i disse tilfælde. Det
foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at der
inden videoafhøringen skal beskikkes en forsvarer for den,
der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt
eller sigtet i sagen, hvis videoafhøringen må formodes at bli-
ve anvendt som bevis under domsforhandlingen (fremover
hovedforhandlingen).
Forsvareren vil have de beføjelser, som efter retsplejeloven
er tillagt en beskikket eller valgt forsvarer i en straffesag,
herunder muligheden for at gøre sig bekendt med det mate-
riale, som politiet har tilvejebragt, jf. § 745, stk. 1, i den fær-
øske retsplejelov.
Forsvareren vil efter § 745, stk. 3, desuden have ret til at
overvære videoafhøringen. Efter Justitsministeriets vurde-
ring vil dette imidlertid ikke være tilstrækkeligt til at vareta-
ge den mistænktes/sigtedes interesser i forbindelse med vi-
deoafhøringen. Det bemærkes herved, at den mistænkte/
sigtede med lovforslaget bl.a. afskæres fra at overvære afhø-
ringen, jf. pkt. 10.4.2.
Det foreslås derfor, at forsvareren bliver forpligtet til at
overvære videoafhøringen.
Det bemærkes, at retten i medfør af den færøske retspleje-
lovs § 733, stk. 2, og § 736, stk. 2, kan nægte at beskikke –
eller tilbagekalde beskikkelsen af – en forsvarer, hvis for-
svarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sa-
gens behørige fremme ikke kan anses for forsvarlig mv. Det
vil efter Justitsministeriets opfattelse være muligt for retten
med hjemmel i disse bestemmelser efter omstændighederne
at afvise at beskikke en bestemt forsvarer, hvis det på for-
hånd står klart, at den pågældende forsvarer ikke vil kunne
deltage i politiets videoafhøring af barnet inden for ganske
kort tid efter politiets modtagelse af en anmeldelse om det
mulige strafbare forhold, da en tidlig afhøring af barnet vil
være afgørende for sagens videre efterforskning. På samme
måde har retten mulighed for at tilbagekalde en beskikkelse
af en forsvarer i tilfælde, hvor det på grund af forsvarerens
forhold ikke vil være muligt at få gennemført videoafhørin-
gen inden for kort tid.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 731 a og
§ 745 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt be-
mærkningerne hertil.
10.4. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhø-
ringen
10.4.1. Gældende ret
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og
anklagemyndighed samt en speciallæge i børnesygdomme
afgav i maj 1995 en beretning om videoafhøring af børn. I
beretningen blev det lagt til grund, at den eventuelle mis-
tænkte eller sigtede i sager om seksuelle overgreb mod børn
ikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet –
heller ikke fra et tilstødende lokale – men at den pågælden-
des interesser varetages af forsvareren.
På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det ind-
til marts 2000 praksis, at den, der var mistænkt eller sigtet
for seksuelt misbrug af et barn, ikke havde krav på at over-
være politiets videoafhøring af barnet.
Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid i to sager
vedrørende de tidligere gældende bestemmelser i den dan-
ske retsplejelov kendelse om, at de sigtede henholdsvis den
mistænkte skulle have adgang til at overvære politiets afhø-
ring af barnet fra monitorrummet (sag nr. 9/2000 og sag nr.
589/1999).
I sag nr. 9/2000, der er trykt i UfR 2000, side 1326, udtalte
Højesteret bl.a. følgende:
»Den fulgte praksis med hensyn til videooptagelse af politi-
ets afhøringer af børn i sædelighedssager har til formål dels
at sikre bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne børnene
for afhøringer i retten. Den omstændighed, at videooptagel-
sen under en eventuel domsforhandling skal anvendes som
bevis og således skal træde i stedet for en afhøring af barnet
i retten, taler for, at videoafhøringerne i videst muligt om-
fang sker under iagttagelse af retssikkerhedsmæssige garan-
tier svarende til dem, der gælder ved indenretlige afhøringer.
En adgang for den mistænkte eller sigtede til at være til
stede i et andet lokale (monitorrummet) og derfra via tv-
skærm overvære afhøringen vil tilgodese et retssikkerheds-
mæssigt hensyn, idet det herved kan sikres, at forsvareren er
i stand til – gennem den afhørende kriminalassistent – at
stille relevante supplerende spørgsmål. Herved vil man sam-
tidig – også i barnets interesse – kunne mindske behovet for
genafhøring. Der er ikke af anklagemyndigheden anført væ-
sentlige hensyn, som taler imod, at der i almindelighed gives
den mistænkte eller sigtede adgang til at være til stede i mo-
nitorrummet under afhøringen af barnet. Uanset ordlyden af
og forarbejderne til retsplejelovens § 745, stk. 3, finder Hø-
jesteret herefter, at den mistænkte eller sigtede som ud-
gangspunkt bør have en sådan adgang til at følge afhørin-
gen.
Da der ikke er oplyst omstændigheder, som kan begrunde, at
udgangspunktet bør fraviges i den foreliggende sag, tiltræ-
33
der Højesteret tillige, at det tillades de indkærede at være til
stede i et monitorrum under videoafhøring af børnene.«
De tidligere gældende danske regler svarer på dette punkt til
de nugældende færøske regler, og den mistænkte/sigtede har
således efter gældende ret på Færøerne i dag som udgangs-
punkt ret til at overvære videoafhøringen af barnet fra moni-
torrummet.
10.4.2. Foreslået ordning
Det foreslås, at den mistænkte/sigtede ikke skal have adgang
til at overvære videoafhøringen – heller ikke fra monitor-
rummet. I den forbindelse foreslås det tillige, at den pågæl-
dende snarest muligt skal have adgang til sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. Endvi-
dere foreslås det, at den mistænkte/sigtede eller dennes for-
svarer skal kunne fremsætte begæring om, at der foretages
genafhøring af barnet. En sådan begæring skal i givet fald
fremsættes snarest muligt.
Justitsministeriet lægger ved valget af denne løsning vægt
på, at hensynet til at skåne barnet samt til at opnå en uforbe-
holden og detaljeret forklaring fra barnet må antages bedst
at blive varetaget på denne måde. Hvis den mistænkte/sigte-
de overværer afhøringen, selv om det sker fra monitorrum-
met, vil det, når barnet informeres herom – hvilket efter Ju-
stitsministeriets opfattelse som udgangspunkt bør ske, hvis
der er tale om et større barn – kunne virke hindrende for, at
politiet kan opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring,
der kan bidrage til sagens oplysning.
Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som
bevis under domsforhandlingen (fremover hovedforhandlin-
gen), jf. pkt. 10.5.2. Der er derfor også et væsentligt hensyn
at tage til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed og mulig-
hed for at varetage sit forsvar. Justitsministeriet finder imid-
lertid, at dette hensyn kan varetages ved forslaget om for-
svarerens pligt til at overvære afhøringen, jf. pkt. 10.3.2,
samt ved den mistænktes/sigtedes ret til snarest muligt efter
afhøringen at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til
at anmode om genafhøring af barnet.
Der henvises til det foreslåede § 745 a, stk. 2, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 3, bemærkningerne hertil.
10.5. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel
10.5.1. Gældende ret
Princippet om bevisumiddelbarhed indebærer, at bevisførel-
sen skal ske umiddelbart for den dømmende ret, og at den
skal finde sted under domsforhandlingen.
Dette princip er fraveget i den færøske retsplejelovs § 877,
stk. 2, hvoraf fremgår, at en række dokumenter og aktstyk-
ker under domsforhandlingen kan benyttes som bevismidler.
Uden for disse tilfælde kan dokumenter og aktstykker, som
indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kun benyttes som
bevismidler, når retten undtagelsesvis giver tilladelse, jf.
§ 877, stk. 3.
Domstolene har i praksis henført videooptagelser af politiets
afhøring af børn under § 877, stk. 3, hvilket bl.a. fremgår
forudsætningsvis af Højesterets kendelser af 16. marts 2000
omtalt under pkt. 10.4.1.
Det beror således på en konkret vurdering, om retten vil til-
lade dokumentation af en videoafhøring af et barn under
domsforhandlingen.
10.5.2. Foreslået ordning
Arbejdsgruppen peger i betænkning nr. 1420/2002 på, at an-
vendelse af videoafhøringer som bevis under domsforhand-
lingen sikrer, at domstolene får præsenteret alle foreliggende
beviser i sagen, inden der afsiges dom. Herudover sikres det,
at børn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnet har væ-
ret udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatise-
rende oplevelse, ikke ud over politiets afhøring tvinges til at
genopleve forholdet i for barnet uvante og utrygge omgivel-
ser.
Med forslaget om beskikkelse af en forsvarer, der har pligt
til at overvære videoafhøringen, jf. pkt. 10.3.2, forslaget om
den mistænktes/sigtedes gennemsyn af afhøringen og mulig-
hed for at begære genafhøring, jf. pkt. 10.4.2, er hensynet til
den pågældendes retssikkerhed og mulighed for at varetage
sit forsvar efter Justitsministeriets opfattelse varetaget, og
det er ministeriets vurdering, at princippet om bevisumiddel-
barhed kan fraviges.
Det foreslås på den baggrund, at der i den færøske retspleje-
lov indsættes udtrykkelig hjemmel til, at politiets videoafhø-
ring af et barn kan anvendes som bevis under domsforhand-
lingen (fremover hovedforhandlingen).
Det vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, hvilken be-
visværdi en sådan videoafhøring, der er forevist under
domsforhandlingen (fremover hovedforhandlingen), kan til-
lægges, jf. den færøske retsplejelovs § 896.
Der henvises til den foreslåede § 877 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11, og bemærkningerne hertil.
11. Indenretlig videoafhøring af børn
11.1. Gældende ret
Det fremgår af den færøske retsplejelovs § 750, at politiet
kan foretage afhøringer som led i efterforskningen af et for-
modet strafbart forhold, men at politiet ikke kan pålægge
nogen at afgive forklaring.
Hvis forældremyndighedsindehaverne til et barn modsætter
sig, at politiet afhører barnet, kan det være nødvendigt, at
politiet anmoder retten om, at der foretages en indenretlig
afhøring af barnet efter reglerne om såkaldt anticiperet be-
visførelse i den færøske retsplejelovs § 747. Ifølge § 168 har
34
enhver som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring for
retten som vidne.
Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 183,
stk. 3, 1. pkt., at retten bestemmer, hvordan og ved hvem in-
denretlig afhøring af børn under 15 år skal ske. Denne be-
stemmelse åbner mulighed for, at dommeren kan beslutte, at
afhøringen af barnet skal ske i f.eks. et særligt indrettet vi-
deoafhøringslokale på en politistation, at afhøringen skal
foretages f.eks. af en særligt uddannet polititjenestemand, at
afhøringen skal optages på video, og at dommeren skal
overvære afhøringen fra monitorrummet. Den færøske rets-
plejelov indeholder i øvrigt ingen særlige regler om, hvor-
dan indenretlige videoafhøringer af børn skal gennemføres.
Det følger af den færøske retsplejelovs § 748, stk. 1, 1. pkt.,
at det er udgangspunktet, at sigtede så vidt muligt underret-
tes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem.
På begæring kan retten dog i medfør af retsplejelovens
§ 748, stk. 5, bestemme, at der ikke skal gives sigtede un-
derretning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede skal
være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis,
hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed el-
ler til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør
det påkrævet.
Når den indenretlige afhøring efter rettens bestemmelse i
medfør af retsplejelovens § 183, stk. 3, finder sted i et sær-
ligt indrettet videoafhøringslokale, har sigtede således som
udgangspunkt adgang til at overvære afhøringen fra moni-
torrummet.
11.2. Foreslået ordning
De skadevirkninger, som vil kunne være forbundet med at
give mistænkte/sigtede adgang til at overvære videoafhørin-
gen af et barn, kan indtræffe, uanset om videoafhøringen
foretages af politiet som udenretlig afhøring eller som in-
denretlig afhøring efter rettens bestemmelse i medfør af den
færøske retsplejelovs § 183, stk. 3.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i den
færøske retsplejelov, hvorefter udgangspunktet om, at sigte-
de har adgang til at overvære alle retsmøder, ikke gælder for
retsmøder, som efter rettens bestemmelse i medfør af § 183,
stk. 3, gennemføres med henblik på videoafhøring af et
barn.
Herved sikres det, at også indenretlige videoafhøringer af
børn gennemføres på den for barnet mest skånsomme måde,
og at muligheden for at opnå en uforbeholden og detaljeret
forklaring under videoafhøringen ikke forringes af, at video-
afhøringen gennemføres indenretligt under overværelse af
en dommer.
Det bemærkes, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at
den mistænkte/sigtede også efter en indenretlig videoafhø-
ring bør have adgang til snarest muligt sammen med sin for-
svarer at gennemse videooptagelsen og til at stille supple-
rende spørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf. princippet
i det foreslåede § 745 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 3), jf.
pkt. 10.4.2.
Der henvises til det foreslåede § 748, stk. 1, 3. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige af betydning.
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Administrative forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om telenet- og teletjene-
steudbyderes praktiske bistand ved gennemførelse af ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, jf. pkt. 3.2.8, vil kunne
få visse negative økonomiske og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet mv.
Lovforslagets regler om indgreb i meddelelseshemmelighe-
den vil kræve medvirken fra telenet- og teletjenesteudbydere
og postvirksomheder, jf. pkt. 3.2.8, hvilket som udgangs-
punkt vil indebære omkostninger for udbyderne og virksom-
hederne i forbindelse med konkrete indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Endvidere vil den foreslåede adgang for
politiet til at meddele telenet- og teletjenesteudbydere pålæg
om hastesikring af elektroniske data, jf. pkt. 4.2, som ud-
gangspunkt indebære omkostninger for udbyderne ved gen-
nemførelsen af konkrete hastesikringer. Herudover vil de
foreslåede regler om teleobservation, der også kræver med-
virken fra telenet- og teletjenesteudbydere, jf. pkt. 6.2.3,
som udgangspunkt indebære omkostninger for udbyderne i
forbindelse med konkrete teleobservationer.
Politiet yder imidlertid i et vist omfang økonomisk godtgø-
relse til de pågældende virksomheder i forbindelse med kon-
krete indgreb.
Det bemærkes endvidere, at de færøske myndigheder har
overtaget telekommunikationsområdet som særanliggende,
og at eventuelle regler om pligt for telenet- og teletjeneste-
udbydere til at indrette deres udstyr og systemer sådan, at
indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. i praksis kan gen-
nemføres, derfor i givet fald vil skulle fastsættes af de fær-
øske myndigheder. Eventuelle økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet mv. af en sådan ændring
af den færøske telekommunikationslovgivning indgår ikke i
dette lovforslag, idet der som nævnt er tale om et færøsk
særanliggende, som derfor hører under de færøske myndig-
heder.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
14. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
35
15. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
16. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
17. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober
2013 til den 30. oktober 2013 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Retten på Færøerne, Domstolsstyrelsen, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren på Færøerne,
Datatilsynet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menne-
skerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfon-
den.
Et udkast til lovforslag blev endvidere den 2. oktober 2013
sendt i høring hos Færøernes Hjemmestyre. Færøernes
Landsstyre har i den forbindelse sendt udkastet i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Føroya Tele, Vodafone, Fjarskiftiseftirlitið (Telekommuni-
kationstilsynet på Færøerne), Dátueftirlitið (Datatilsynet på
Førøerne) og Føroya Advokatfelag (Den Færøske Advokat-
forening).
18. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Visse merudgifter
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Visse administrative konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at betegnelsen »hovedforhandling« fremover i
den færøske retsplejelov skal anvendes i stedet for »doms-
forhandling«. Dermed bringes terminologien i den færøske
retsplejelov i overensstemmelse med den danske retspleje-
lov.
Til nr. 2 (§ 731 a)
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den færøske
retsplejelov, hvorefter der skal ske forsvarerbeskikkelse i
forbindelse med politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), hvis afhøringen kan for-
modes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-
handlingen.
Forsvarerbeskikkelse bliver efter den foreslåede bestemmel-
se obligatorisk i alle sager, hvor der skal foretages videoaf-
høring af et barn, og afhøringen kan formodes at ville finde
anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, hvis den
mistænkte/sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller hvis
den valgte forsvarer udebliver. Dette vil gælde, selv om in-
gen endnu er sigtet i sagen.
Den færøske retsplejelovs kapitel 66 vil i øvrigt finde an-
vendelse på beskikkelser efter den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 731 a i den danske
retsplejelov og skal forstås på samme måde som denne be-
stemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 745 a)
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om frem-
gangsmåden ved politiets videoafhøring af et barn.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i sager om seksuelle
overgreb mod børn, men også i andre sager, hvor de samme
hensyn til barnet gør sig gældende. Videoafhøring vil efter
en konkret vurdering kunne foretages af børn på 12 år eller
derunder. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, her-
under barnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også
36
kunne foretages videoafhøring af ældre børn. Der henvises
herom nærmere til pkt. 10.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om barnet er for-
urettet eller en »udenforstående«, som har overværet en mu-
lig forbrydelse.
Efter det foreslåede stk. 1 skal forsvareren – hvis politiets
afhøring af et barn, når afhøringen optages på video (video-
afhøring), kan formodes at ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen – være til stede under videoafhø-
ringen. Det vil dermed udtrykkeligt fremgå, at forsvareren
ikke blot har adgang til at overvære videoafhøringen af bar-
net, men at forsvareren pålægges en pligt til at overvære af-
høringen. Det sikres herved, at den mistænktes/sigtedes eller
ukendte gerningsmands interesser kan varetages under afhø-
ringen af barnet, selv om den pågældende ikke selv overvæ-
rer afhøringen.
Forsvareren vil skulle overvære videoafhøringen fra et andet
lokale via en monitor (monitorrumet) og stille sine spørgs-
mål til barnet gennem den afhørende polititjenestemand.
Hvis forsvareren ikke har mulighed for inden for ganske
kort tid efter politiets modtagelse af anmeldelsen i sagen at
medvirke ved videoafhøringen af barnet, må retten anmodes
om, jf. reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 66, at be-
skikke en ny forsvarer for den mistænke/sigtede. Der henvi-
ses i den forbindelse til pkt. 10.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Efter det foreslåede stk. 2 har den mistænkte/sigtede ikke
adgang til at overvære afhøringen. Derimod skal den pågæl-
dende snarest muligt skal have adgang til sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En be-
gæring fra den pågældende eller dennes forsvarer om, at der
foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest mu-
ligt herefter.
Den mistænkte/sigtede vil således ikke have krav på at over-
være afhøringen af barnet – heller ikke fra monitorrummet.
Heraf følger, at den mistænkte/sigtede ikke under henvis-
ning til, at vedkommende ikke har overværet afhøringen af
barnet, vil kunne anfægte anvendelsen af videoafhøringen
som bevismiddel under en senere hovedforhandling.
Derimod vil den mistænkte/sigtede have krav på efterføl-
gende sammen med sin forsvarer at gennemse videoafhørin-
gen og herved blive bekendt med barnets forklaring. Den
mistænkte/sigtede vil ved gennemsynet få mulighed for at
vurdere, om barnets forklaring giver anledning til at anmode
om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Gennemsy-
net bør ske snarest muligt efter afhøringens foretagelse af
hensyn til barnet, der eventuelt på baggrund af gennemsynet
skal indkaldes til en genafhøring, og af hensyn til sagens
fortsatte efterforskning. Det bør tilstræbes, at den mistænk-
te/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter
optagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden
for 1 til 2 uger efter afhøringen.
Hvis den mistænkte/sigtede ønsker at gennemse videoafhø-
ringen, men er lovligt forhindret heri, f.eks. på grund af syg-
dom eller sagligt begrundet udlandsophold, må videoopta-
gelsen forevises vedkommende hurtigst muligt efter forhin-
dringens ophør.
Det vil være frivilligt for den mistænkte/sigtede, om ved-
kommende ønsker at gennemse videoafhøringen. Hvis den
mistænkte/sigtede afstår fra at gennemse videooptagelsen el-
ler forholder sig passiv over for politiets henvendelse om
gennemsyn, vil den mistænkte/sigtede ikke af denne grund
efterfølgende under hovedforhandlingen kunne anfægte, at
videoafhøringen anvendes som bevis under sagen. Den mis-
tænkte/sigtede og dennes forsvarer bør senest samtidig med,
at den mistænkte/sigtede afstår fra at gennemse videoopta-
gelsen, gøres bekendt med, at anvendelsen af videoafhørin-
gen som bevismiddel ikke efterfølgende kan anfægtes under
henvisning til, at den mistænkte/sigtede ikke har set videoaf-
høringen forud for hovedforhandlingen. Hvis den mistænk-
te/sigtede forholder sig passiv over for politiets henvendel-
ser om adgangen til at se videooptagelsen, bør det ved for-
nyet henvendelse til den mistænkte/sigtede og dennes for-
svarer sikres, at mistænkte/sigtede har modtaget vejledning
om adgangen til at gennemse videoafhøringen og formålet
hermed. Afstår den pågældende herefter fra at gennemse vi-
deooptagelsen, eller forholder vedkommende sig fortsat pas-
siv, bør forsvareren orienteres om, at mistænkte/sigtede ikke
ønsker at gennemse videooptagelsen eller ikke har reageret
på politiets henvendelser.
Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at den
mistænktes/sigtedes gennemsyn af videooptagelsen skal
foregå hos politiet, således at politiet kan dokumentere, at
den mistænkte/sigtede har set videooptagelsen inden en
eventuel hovedforhandling. Hvis den mistænkte/sigtede har
gennemset videooptagelsen hos forsvareren, og dette er do-
kumenteret over for politiet ved en erklæring fra forsvare-
ren, vil gennemsyn af videooptagelsen hos politiet dog kun-
ne undlades.
Efter det foreslåede stk. 2 kan den mistænkte/sigtede eller
dennes forsvarer som nævnt fremsætte begæring om, at der
foretages en genafhøring af barnet. Den mistænkte/sigtede
får herved mulighed for at varetage sit forsvar ved at få stil-
let spørgsmål til barnet, når barnets forklaring kan forventes
at blive anvendt som bevis under en senere hovedforhand-
ling.
Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes
rimeligt begrundet for, at den mistænkte/sigtede kan vareta-
ge sit forsvar. Hvorvidt der skal foretages en genafhøring,
må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan
tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter
den første afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og
dennes forsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante
spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre
særlige grunde til at foretage en genafhøring.
37
Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring
af barnet, må denne søges gennemført ved en supplerende
videoafhøring ved politiet eller eventuelt – afhængigt af bar-
nets alder og forældremyndighedsindehaverens stillingtagen
hertil – i retten. Den mistænkte/sigtede vil ikke have krav på
at overvære en supplerende videoafhøring af barnet.
En begæring om genafhøring vil skulle fremsættes snarest
muligt og som udgangspunkt inden 2 uger efter, at den mis-
tænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhø-
ring af barnet.
Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, må der
ved vurderingen af, om genafhøring skal foretages, lægges
vægt på, om hensynet til barnet tilsiger – navnlig på grund
af den tid, der er forløbet siden den første afhøring – at der
ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved
vurderingen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den se-
ne begæring om genafhøring, herunder om det skyldes den
mistænktes/sigtedes egne forhold.
Det vil i første omgang være politiet, der efter en konkret
vurdering af behovet og begrundelsen herfor skal træffe af-
gørelse om, hvorvidt en begæring om genafhøring kan imø-
dekommes.
En eventuel tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og
den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer om gennemførel-
sen af videoafhøringen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt
der skal foretages en genafhøring, vil kunne indbringes for
retten i medfør af den færøske retsplejelovs § 746, stk. 1.
Den mistænkte/sigtede vil have adgang til efterfølgende at
gennemse en eventuel genafhøring af barnet.
Den foreslåede § 745 a svarer til § 745 e i den danske rets-
plejelov og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises til pkt. 10.3.2 og 10.4.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 748, stk. 1, 2. pkt.)
Den foreslåede ændring indebærer, at sigtede ikke skal un-
derrettes om og ikke er berettiget til at overvære retsmøder,
der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående
kendelse om foretagelse af foranstaltninger efter det foreslå-
ede nye kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbry-
delse af radio- eller telekommunikation, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6.
Dette svarer til, hvad der gælder efter den danske retspleje-
lovs § 748, stk. 1, for så vidt angår foretagelse af foranstalt-
ninger efter den danske retsplejelovs kapitel 71, der med
undtagelse af reglerne om logning i det væsentlige svarer til
det foreslåede kapitel 70 a. Endvidere svarer det til, hvad der
i dag gælder på Færøerne for retsmøder, der afholdes med
henblik på retskendelse om indgreb efter de gældende regler
om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Den foreslåede ændring indebærer også, at sigtede ikke skal
underrettes om og ikke er berettiget til at overvære retsmø-
der, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgåen-
de kendelse om foretagelse af foranstaltninger efter det gæl-
dende kapitel 71 a om legemsindgreb.
Herved bringes den færøske retsplejelovs § 748, stk. 1, 2.
pkt., også på dette punkt i overensstemmelse med, hvad der
gælder efter den danske retsplejelov.
Til nr. 5 (§ 748, stk. 1, 3. pkt.)
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den færøske
retsplejelovs § 748, stk. 1, om, at sigtede ikke har adgang til
at overvære retsmøder, som afholdes med henblik på afhø-
ring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3, har bestemt, at
afhøringen skal optages på video.
Den sigtede vil således – i overensstemmelse med, hvad der
efter den foreslåede § 745 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil
gælde for udenretlige videoafhøringer foretaget af politiet –
ikke have krav på at overvære afhøringen af barnet – heller
ikke fra monitorrummet.
Det forudsættes, at fravigelsen alene finder anvendelse i til-
fælde, hvor videoafhøringen kan formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen og i øvrigt
gennemføres i overensstemmelse med reglerne i den foreslå-
ede § 745 a i den færøske retsplejelov.
Den mistænkte/sigtede vil således efter en indenretlig video-
afhøring have adgang til snarest muligt sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen og til i givet fald at
stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring,
jf. princippet i de foreslåede § 745 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske retspleje-
lovs § 748, stk. 1, 3. pkt., og skal forstås på samme måde
som denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 11.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 (kapitel 70 a)
Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indsættes et
nyt samlet kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshemmelig-
heden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller af-
brydelse af radio- eller telekommunikation.
Det foreslåede kapitel 70 a erstatter reglerne om brevåbning,
telefonaflytning, teleoplysning, anden aflytning (rumaflyt-
ning) og brevstandsning i den gældende færøske retspleje-
lovs §§ 786-789 og 792, som derfor foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.
Til § 779 a
38
Det foreslåede stk. 1 indeholder en angivelse af de typer af
indgreb i meddelelseshemmeligheden, som kan foretages,
hvis betingelserne i det foreslåede kapitel 70 a er opfyldt.
Det bemærkes, at aflytning af radiokommunikation – med-
mindre der er tale om telefonsamtaler som nævnt i det fore-
slåede stk. 1, nr. 1 – ikke vil være omfattet af lovforslagets
regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Om alle typerne af indgreb i meddelelseshemmeligheden
gælder, at de retter sig imod meddelelser, der er undervejs i
en kommunikationslinje. Indgreb, der gennemføres inden
kommunikationens påbegyndelse eller efter dens afslutning,
vil som udgangspunkt skulle bedømmes efter reglerne om
ransagning og beslaglæggelse. Dette vil f.eks. gælde et brev
eller anden forsendelse inden afsendelsen eller efter frem-
komsten til adressaten, eller en båndoptagelse af en stedfun-
den samtale (eller et notat om samtalen) fundet hos en delta-
ger. Det vil også gælde f.eks. en optagelse på bånd eller lig-
nende, som politiet ved en husundersøgelse finder i en auto-
matisk telefonsvarer, og hvorpå personer, der har ringet til
den pågældende telefon, har indtalt meddelelser.
Breve, der på posthuset er lagt i modtagerens postboks, men
endnu ikke er afhentet af denne, vil være omfattet af reg-
lerne om brevåbning, hvis politiet ønsker med postvirksom-
hedens hjælp – og uden at modtageren gøres bekendt med
indgrebet – at læse brevene. Hvis politiet derimod – f.eks.
ved hjælp af en boksnøgle, som politiet har taget i bevaring
– kan låse sig ind i postboksen, vil de foreslåede regler om
brevåbning ikke finde anvendelse, og politiet vil kunne gå
frem efter reglerne om beslaglæggelse.
Digitale meddelelser (f.eks. e-mails), der beror hos f.eks. en
internetudbyder, må sidestilles med breve i en postboks.
Hvis politiet ønsker at skaffe sig sådanne meddelelser med
bistand fra internetudbyderen mv., vil de foreslåede regler
om indgreb i meddelelseshemmeligheden finde anvendelse.
De foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemmelighe-
den vil derimod ikke finde anvendelse på indgreb, der gen-
nemføres inden kommunikationens begyndelse eller efter
dens afslutning, hvor politiet ved et straffeprocessuelt
tvangsindgreb (eksempelvis ransagning eller beslaglæggel-
se) rettet mod afsenderen eller modtageren af meddelelsen
uden bistand fra internetudbyderen mv. kan skaffe sig den
digitale meddelelse, herunder eventuelt ved hjælp af en kode
e.l. få adgang til meddelelsen hos udbyderen mv.
Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1023/1984 side
54-68 for så vidt angår afgrænsningen af indgrebstyperne,
herunder over for kommunikation, der ikke vil være omfat-
tet af de foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemme-
ligheden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vedrører telefonaflytning. Ifølge
bestemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a fore-
tage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at aflytte te-
lefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation.
Ved telefonaflytning forstås politiets hemmelige aflytning af
samtaler og lignende kommunikation, der føres over telefon-
nettet. Politiets »medhør« i en telefonsamtale eller optagelse
af en telefonsamtale med samtykke fra en af parterne i sam-
talen vil ikke være telefonaflytning i den foreslåede bestem-
melses forstand.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor
politiet lader indkoble et apparat, der optager samtalerne, så-
ledes at politiet efterfølgende kan foretage aflytning heraf.
I det foreslåede stk. 1, nr. 1, sidestilles »anden tilsvarende
telekommunikation« med telefonsamtaler. Det indebærer, at
al fjernkommunikation af information – dog ikke radiokom-
munikation – der befordres ved hjælp af elektroniske bølger
eller lignende overførelsesmedier, således at meddelelsen er
fremme hos modtageren praktisk taget samtidig med afsen-
delsen, ligestilles med telefonsamtaler.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de samme kommu-
nikationsformer som den tilsvarende bestemmelse i den dan-
ske retsplejelovs § 780, stk. 1, nr. 1. Den vil således bl.a.
omfatte telex-, telefax-, videomøde- og internetkommunika-
tion.
I nogle tilfælde indskydes der elektronisk transport (og for-
stærkning) af meddelelser som en bistand for den direkte
samtale mellem personer. Dette gælder f.eks. mikrofonan-
læg kombineret med højttalere/hovedtelefoner under større
møder. Denne elektroniske transport vil ikke være omfattet
af det foreslåede stk. 1, nr. 1. Indkobling af et lytte- eller op-
tageapparat i et sådant anlæg vil derimod være omfattet af
det foreslåede stk. 1, nr. 2, om anden aflytning (rumaflyt-
ning), da kommunikationen kan betragtes som en direkte
samtale under et møde. Det samme vil gælde for interne
samtaleanlæg, hvis funktion er at spare brugerne for at gå
hen i et andet lokale for at tale med den, de ønsker kommu-
nikation med, eller at råbe så højt, at det kan høres i nabo-
værelset.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vedrører anden aflytning (rumaf-
lytning). Ifølge bestemmelsen kan politiet efter reglerne i
kapitel 70 a foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
ved at aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et
apparat.
Ved anden aflytning forstås, at politiet hemmeligt ved hjælp
af et apparat aflytter samtaler, der ikke er telefonsamtaler i
den oven for beskrevne forstand eller radiokommunikation,
eller aflytter udtalelser, der ikke er led i samtaler, og som
eventuelt fremsættes i enrum.
Hvis politiet efter aftale med en mødedeltager lader denne
foretage optagelse af, hvad der sker på mødet, vil der ikke
være tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden i den
foreslåede bestemmelses forstand.
39
Aflytning af samtaler uden anvendelse af apparat, f.eks.
samtaler, der på offentligt sted kan høres af de omkringstå-
ende, vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen om »an-
den aflytning«.
Selv om det af ordlyden af den foreslåede bestemmelse
fremgår, at politiet kan »aflytte«, vil bestemmelsen – lige-
som bestemmelsen om telefonaflytning – også kunne anven-
des på de tilfælde, hvor politiet foretager optagelse af en
samtale for senere at kunne aflytte den.
Tilladelse til »anden aflytning« vil indebære, at politiet i for-
nødent omfang kan skaffe sig adgang til de pågældende lo-
kaler mv. med henblik på anbringelse af aflytningsudstyr.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vedrører teleoplysning. Ifølge
bestemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a fore-
tage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at indhente
oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kom-
munikationsapparater der sættes i forbindelse med en be-
stemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om
indehaveren heraf ikke har meddelt tilladelse hertil. Også
dette indgreb forudsættes foretaget hemmeligt.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de samme apparater
som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs
§ 780, stk. 1, nr. 3. Teleoplysning vil således ud over ved te-
lefonkommunikation bl.a. kunne anvendes ved internet- og
telefaxkommunikation.
Det bemærkes, at politiet ved teleoplysning ikke vil få
kendskab til kommunikationens indhold, men kun til dens
eksistens.
Hvis der med samtykke fra indehaveren af en telefon eller et
andet kommunikationsapparat skaffes oplysning om, hvilke
andre telefoner eller apparater der har været sat i forbindelse
med telefonen eller apparatet, vil der ikke være tale om et
indgreb i meddelelseshemmeligheden i den foreslåede be-
stemmelses forstand. Det foreslås dog, at en egentlig pligt
for en udbyder af telenet eller teletjenester til at meddele
disse oplysninger forudsætter, at retten efter begæring af po-
litiet har truffet bestemmelse herom, jf. det foreslåede
§ 779 g, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vedrører udvidet teleoplysning.
Ifølge bestemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at ind-
hente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet om-
råde der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kom-
munikationsapparater. Bestemmelsen vil ikke omfatte ind-
holdet af kommunikationen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter indhentelse af såkald-
te »masteoplysninger«, hvor der indhentes oplysninger om
alle telefoner, der i et givet område og inden for et bestemt
tidsrum har benyttet en bestemt sendemast.
For at sikre, at der tages højde for den teknologiske udvik-
ling, er den foreslåede bestemmelse affattet sådan, at den ik-
ke specifikt vedrører masteoplysninger, men derimod te-
leoplysninger vedrørende telefoner mv. inden for et nærme-
re angivet område (udvidet teleoplysning).
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, vedrører brevåbning. Ifølge be-
stemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at tilbageholde,
åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegram-
mer og andre forsendelser.
Ved brevåbning forstås en midlertidig (kortvarig) og hem-
melig tilbageholdelse af et brev, en pakke eller en anden for-
sendelse, der er overgivet til besørgelse ved en postvirksom-
hed, med henblik på åbning af brevet eller forsendelsen, for
at de efterforskende myndigheder kan gøre sig bekendt med
indholdet.
Lovforslaget foretager en udtrykkelig opdeling af indgreb i
posthemmeligheden i to indgreb (brevåbning og brevstands-
ning, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 6). Det karakteristiske ved
brevåbning er, at forsendelsen, efter at politiet har gjort sig
bekendt med indholdet, på ny lukkes og videresendes, uden
at modtageren (eller afsenderen) gøres bekendt hermed. Øn-
sker politiet herudover at standse forsendelsen, vil en ny
særlig begæring til retten om brevstandsning være nødven-
dig.
Indgrebet vil som nævnt normalt blive udført hemmeligt,
dvs. uden at afsender og modtager underrettes. Uanset om
underretning undtagelsesvis straks finder sted, således at
indgrebet ikke kan betegnes som hemmeligt, vil lovforsla-
gets regler om brevåbning dog skulle overholdes.
Også åbne brevkort eller tryksager i åbne kuverter vil være
omfattet af lovforslagets bestemmelser om brevåbning (og
brevstandsning).
Udbringning af forsendelser med egne ansatte er ikke omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse. Politiets tilbageholdelse
og åbning af forsendelser under sådan udbringning vil fort-
sat være reguleret af beslaglæggelsesreglerne (som alene
foreslås konsekvensændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 9).
Brevåbning vil omfatte postpakker uanset indholdet, f.eks.
også postpakker indeholdende indtalte lydoptagelser.
De forsendelser, om hvilke der er afsagt kendelse om brev-
åbning, vil skulle tilbageholdes af postvirksomheden og ud-
leveres til politiet, der forestår den praktiske gennemførelse
af indgrebet ved åbning, fotokopiering og videresendelse
mv.
Indgrebet vil kunne rettes mod enkelte forsendelser mv. el-
ler mod alle forsendelser til en bestemt person eller adressat
inden for den frist, som retten fastsætter, jf. det foreslåede
§ 779 d, stk. 3.
40
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, vedrører brevstandsning. Ifølge
bestemmelsen kan politiet efter reglerne i kapitel 70 a fore-
tage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at standse
den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (om
brevåbning, jf. ovenfor).
Ved brevstandsning forstås det forhold, at et brev eller en
anden forsendelse, der er omfattet af en tilladelse til brevåb-
ning, bliver tilbageholdt, uden at hverken afsender eller
modtager bliver underrettet herom. Ved denne definition
fastlægges begrebet i overensstemmelse med de i praksis
forekommende omstændigheder, idet behov for brevstands-
ning uden forudgående kendelse om brevåbning sjældent vil
forekomme. Skulle et brev undtagelsesvis på grund af helt
tilfældige omstændigheder være kommet i politiets besiddel-
se, f.eks. en forsendelse til en tidligere arrestant, vil spørgs-
målet om åbning og eventuel tilbageholdelse skulle afgøres
efter reglerne om beslaglæggelse.
Efter det foreslåede stk. 2 kan politiet foretage optagelser el-
ler tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser mv.,
som er nævnt i stk. 1, i samme omfang som politiet er beret-
tiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.
Den foreslåede § 779 a svarer til den danske retsplejelovs
§ 780 og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 b
Den foreslåede § 779 b indeholder de materielle betingelser
for, at der kan foretages indgreb i meddelelseshemmelighe-
den.
Det foreslåede stk. 1 indeholder de fælles betingelser, mens
de foreslåede stk. 2-5 indeholder en række udtagelser hertil.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at der
er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende
måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller
fra en mistænkt.
Det foreslåede nr. 1 vedrører det såkaldte mistankekrav. Be-
stemmelsen beskriver ikke mistankens styrke nærmere, men
angiver blot, at der skal foreligge en mistanke. Ikke enhver
løs formodning vil være tilstrækkelig. Mistanken vil skulle
være rimeligt og konkret begrundet i de foreliggende oplys-
ninger.
Endvidere foreslås kravet om sammenhængen mellem den
mistænkte person og kommunikationen beskrevet således, at
der skal være »bestemte grunde til at antage, at der på den
pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsen-
delser til eller fra en mistænkt«. Denne udformning vil ikke
kun give adgang til at gribe ind i kommunikation, hvori en
mistænkt direkte er part, men også i tilfælde, hvor samtalen
eller brevvekslingen mv. føres mellem personer, som ikke er
mistænkt, hvis der er bestemte grunde til at antage, at de på-
gældende formidler meddelelser til eller fra en mistænkt og
altså virker som budbringere for denne.
Det vil være uden betydning, hvem en telefon eller lokalitet
tilhører, når blot der er tale om meddelelser – direkte eller
indirekte – til eller fra mistænkte. Telefonaflytning vil såle-
des kunne ske af f.eks. offentlige telefoner eller af en pårø-
rendes telefon.
Aflytning af en pårørendes telefon vil f.eks. kunne komme
på tale, hvis den mistænkte i en narkotikasag befinder sig i
udlandet, og det er nødvendigt at aflytte telefoner hos den
mistænktes nærtstående i Danmark for at skaffe oplysning
om tid og sted for hans hjemkomst – evt. i forbindelse med
en narkotikaleverance.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, er det en betingelse, at ind-
grebet må antages at være af afgørende betydning for efter-
forskningen.
Den foreslåede bestemmelse indeholder det såkaldte indika-
tionskrav, der er fælles for alle former for indgreb i medde-
lelseshemmeligheden.
At et indgreb i meddelelseshemmeligheden efter den fore-
slåede bestemmelse skal være af »afgørende« betydning for
efterforskningen indebærer, at indgrebet kun bør bringes i
anvendelse, hvor der er et klart efterforskningsmæssigt be-
hov herfor. Det vil ikke nødvendigvis indebære, at f.eks. af-
lytning kun må ske, hvis det er eneste mulige efterforsk-
ningsmiddel. Også i de situationer, hvor der vel foreligger
andre muligheder, men hvor disse er uforholdsmæssigt be-
sværlige og mandskabskrævende (f.eks. omfattende skyg-
ning døgnet rundt af et stort antal personer), usikre eller
ødelæggende for den videre efterforskning (f.eks. ransagnin-
ger, hvorved politiets undersøgelser af en formodet narko-
bandes virksomhed afsløres), vil indgreb i meddelelseshem-
meligheden kunne foretages.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, er det en betingelse, at ef-
terforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig
overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs kapi-
tel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-
hed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og
de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en over-
trædelse af den for Færøerne gældende straffelovs § 124,
stk. 2 (befrielse mv. af en anholdt, fængslet eller tvangsan-
bragt person), § 125 (unddragelse af nogen fra strafforfølg-
ning mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstjeneste mv.),
§ 228 (rufferi mv.), § 235 (børnepornografi), § 266 (trusler)
eller § 281 (afpresning) eller en overtrædelse af § 59, stk. 5
(menneskesmugling) i udlændingeloven som sat i kraft for
Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vedrører det såkaldte kriminali-
tetskrav og indfører en almindelig grænse for indgreb i med-
delelseshemmeligheden ved en strafferamme på fængsel i 6
år, dog således at indgreb også kan ske ved de ovenfor op-
41
regnede forbrydelser, selv om strafferammen ikke er fængs-
el i 6 år.
I tilfælde, hvor strafferammen kun under tilstedeværelse af
strafforhøjelsesgrunde eller skærpende omstændigheder kan
komme op på fængsel i 6 år eller derover, må der ved afgø-
relsen af, om indgrebet skal tillades, tages stilling til, om
mistanken vedrører en lovovertrædelse i den særligt grove
form, således at den udvidede strafferamme kan anvendes.
Bliver resultatet, at en strafferamme med maksimum på 6
års fængsel eller derover er anvendelig, vil betingelsen i det
foreslåede stk. 1, nr. 3, være opfyldt.
Efter det foreslåede stk. 2 kan telefonaflytning og teleoplys-
ning – men ikke de øvrige foreslåede indgrebstyper – foreta-
ges, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og mis-
tanken angår fredskrænkelser som omhandlet i den for Fæ-
røerne gældende straffelovs § 263, stk. 2 (såkaldt »hacker-
kriminalitet«). Bestemmelsen indebærer, at der i disse sager
vil kunne foretages telefonaflytning og teleoplysning, selv
om kriminalitetskravet i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt.,kan teleoplysning endvide-
re foretages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er op-
fyldt, og mistanken angår fredskrænkelse som omhandlet i
den for Færøerne gældende straffelovs § 265. Det samme
gælder ifølge det foreslåede 2. pkt., såfremt mistanken angår
en overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1,
begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste, el-
ler såfremt mistanken angår en overtrædelse af § 35, stk. 1,
§ 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel mv. som
sat i kraft for Færøerne.
Bestemmelsen indebærer, at der i disse sager bliver mulig-
hed for teleoplysning, selv om kriminalitetskravet i stk. 1,
nr. 3, ikke er opfyldt.
Det vil for det første gælde for sager om fredskrænkelse ef-
ter den for Færøerne gældende straffelovs § 265. Teleoplys-
ning vil i disse sager kunne anvendes, selv om der ikke i for-
vejen er meddelt en advarsel efter § 265.
For det andet vil det gælde for sager om »tyveri af telefon-
tid«, dvs. hvor en udenforstående misbruger en abonnents
telefonsystem eller anden telekommunikationstjeneste på en
sådan måde, at udgiften til telefonsamtalen mv. påføres den-
ne abonnents regning, hvad enten forholdet henføres under
den for Færøerne gældende straffelovs § 279 a eller § 293,
stk. 1.
Denne del af det foreslåede stk. 3 tager sigte på tilfælde,
hvor gerningsmanden via en ekstern adgang til forurettedes
telefon mv. misbruger denne. Bestemmelsen tager ikke sigte
på sager, hvor gerningsmanden generelt har adgang til at an-
vende den pågældende telefon mv., men hvor den konkrete
anvendelse er uberettiget, f.eks. ansattes brug af en telefon
på arbejdspladsen til private formål. I de situationer, hvor
misbruget sker direkte fra forurettedes telefon mv., vil der
være mulighed for at foretage teleoplysning med samtykke
fra forurettede, jf. det foreslåede § 779 g, stk. 2.
For det tredje vil der være mulighed for teleoplysning i sag-
er om visse grovere overtrædelser af lov om værdipapirhan-
del mv. som sat i kraft for Færøerne, nærmere bestemt in-
siderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipula-
tion.
De øvrige foreslåede betingelser for at foretage teleoplys-
ning vil i alle de ovennævnte tilfælde skulle være opfyldt.
Efter det foreslåede stk. 4 kan brevåbning og brevstandsning
desuden foretages, hvis der foreligger en særligt bestyrket
mistanke om, at der i forsendelsen findes genstande, som
bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt no-
gen, som kan kræve dem tilbage. Der vil f.eks. kunne være
tale om forsendelser, der indeholder tyvekoster, ulovlige vå-
ben eller narkotika. I sådanne tilfælde vil der således kunne
foretages brevåbning og brevstandsning, selv om de almin-
delige betingelser for indgrebenes foretagelse, jf. det fore-
slåede stk. 1, ikke er opfyldt.
Derimod vil bestemmelsen ikke give hjemmel til at foretage
indgreb, hvor forsendelsen må antages at indeholde ting, der
er af betydning som bevismidler. I sådanne tilfælde vil de
almindelige betingelser for indgreb i meddelelseshemmelig-
heden derfor skulle være opfyldt.
Denne særlige adgang efter stk. 4 til brevåbning og brev-
standsning foreslås knyttet til et skærpet mistankekrav i for-
hold til, hvad der vil gælde for indgreb i meddelelseshem-
meligheden i øvrigt, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1. Det fore-
slås således, at indgreb efter bestemmelsen kun kan foreta-
ges, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
de omhandlede genstande findes i forsendelsen.
Det foreslåede stk. 4 tilsigter at give politiet adgang til at
gribe ind i tilfælde, hvor politiet gennem vidneforklaringer
eller på anden måde har fået (sikre) oplysninger om, at en
forsendelse af den omhandlede art er undervejs.
Det bemærkes, at den gældende færøske retsplejelovs § 62
(omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om dom-
merens fuldstændige upartiskhed) – i lyset af Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Hauschildt-
sagen, jf. pkt. 3.2.2.5, i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger – efter Justitsministeriets opfattelse må forstås sådan,
at en dommer som udgangspunkt ikke vil kunne deltage i
hovedforhandlingen i en straffesag, hvis dommeren vedrø-
rende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse
om brevåbning eller brevstandsning efter det foreslåede stk.
4. Dommeren vil dog kunne deltage i hovedforhandlingen,
hvis straffesagen behandles som en tilståelsessag eller sagen
i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet afgørelsen
om brevåbning eller brevstandsning, ikke omfatter bedøm-
melsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., kan anden aflytning (rum-
aflytning) og udvidet teleoplysning kun foretages, når mis-
tanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier. Herunder vil kunne falde for-
42
hold omfattet af den for Færøerne gældende straffelovs
§ 191.
Bestemmelsen indebærer, at kriminalitetskravet for så vidt
angår anden aflytning og udvidet teleoplysning skærpes i
forhold til, hvad der ellers ville følge af det foreslåede stk. 1,
nr. 3, idet det yderligere kræves, at mistanken vedrører en
forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-
værdier.
Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., kan udvidet teleoplysning
foretages, uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er op-
fyldt. Det indebærer, at mistankekravet fraviges for så vidt
angår udvidet teleoplysning.
Dermed bliver der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,
mulighed for at foretage udvidet teleoplysning også i situa-
tioner, hvor der ikke foreligger konkrete oplysninger om
brug af telefoner – og mistankekravet efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1, om »bestemte grunde« derfor vanskeligt kan si-
ges at være opfyldt – men hvor det med rette må antages, at
der har været anvendt telefon, ud fra en almindelig betragt-
ning om, at omfattende og kompliceret kriminalitet udført af
flere gerningsmænd i forening efter sin art må forudsætte el-
ler typisk sker ved brug af telefoner.
Den foreslåede § 779 b svarer med enkelte undtagelser til
den danske retsplejelovs § 781.
Undtagelserne er, at det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3,
henviser til straffelovens § 228 og ikke – som i den danske
retsplejelov – straffelovens § 233, stk. 1. Desuden henviser
det foreslåede stk. 1, nr. 3, til udlændingelovens § 59, stk. 5,
og ikke § 59, stk. 7, nr. 1-5, som i den danske retsplejelov.
Dette skyldes, at der efter Færøernes overtagelse af straffe-
retten, herunder straffeloven som sat i kraft for Færøerne, er
foretaget ændringer af den danske straffelov, hvor § 233,
stk. 1, har afløst § 228, og at udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001
med senere ændringer, ikke er identisk med den danske ud-
lændingelov.
Herudover henviser det foreslåede § 779 b, stk. 3, til straffe-
lovens § 265 og ikke som den danske retsplejelovs § 781,
stk. 3, til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det
skyldes, at denne lov, der for Danmarks vedkommende er-
statter straffelovens § 265, er vedtaget efter Færøernes over-
tagelse af strafferetten, og at der ikke er gennemført en til-
svarende ændring af den færøske straffelovgivning. Endvi-
dere henvises der i den danske retsplejelovs § 781, stk. 3, til
en EU-forordning om integritet og gennemsigtighed på en-
grosenergimarkederne, som ikke gælder for Færøerne.
Bortset fra, hvad der følger af ovennævnte, skal den foreslå-
ede § 779 b forstås på samme måde som den danske retsple-
jelovs § 781.
I overensstemmelse hermed vil det for så vidt angår udleve-
ring fra telenet- og teletjenesteudbydere af lagrede te-
leoplysninger være et krav, at både editionsreglerne og reg-
lerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt,
jf. Højesterets kendelser trykt i UfR 1993, side 1, og UfR
1995, side 374, samt pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslag nr. L 194 fremsat den 21. marts 2001, jf. Fol-
ketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5705-5707, og be-
tænkning nr. 1377/1999 side 78-79.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1-3.2.2.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 779 c
Den foreslåede § 779 c indeholder regler om proportionalitet
ved indgreb i meddelelseshemmeligheden (stk. 1) og om be-
skyttelse af kommunikation med særlige personer (stk. 2).
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden ikke må foretages, hvis det efter indgrebets
formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som
det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Den foreslåede bestemmelse lovfæster for så vidt angår ind-
greb i meddelelseshemmeligheden den proportionalitets-
grundsætning, der antages at gælde ved alle former for straf-
feprocessuelle indgreb. En sådan lovfæstelse er også sket for
så vidt angår anholdelse og varetægtsfængsling, jf. den fær-
øske retsplejelovs § 755, stk. 4, og § 762, stk. 3. Det er ikke
ved den foreslåede formulering af proportionalitetskravet
ved indgreb i meddelelseshemmeligheden tilsigtet at give
kravet et principielt andet indhold, end det har ved anholdel-
se og varetægtsfængsling.
Af den foreslåede formulering følger, at man inden anven-
delsen af et indgreb skal foretage den ovenfor nævnte afvej-
ning mellem indgrebets fordele og ulemper, men tillige, at
indgrebet ikke må anvendes, hvis dets øjemed kan tilgode-
ses ved et mindre byrdefuldt efterforskningsmiddel.
I den foreslåede bestemmelse er »krænkelse« ligestillet med
ulempe for at markere, at proportionalitetsafvejningen også
er af betydning ved hemmelige indgreb.
Efter det foreslåede stk. 2 må telefonaflytning, anden aflyt-
ning, brevåbning og brevstandsning ikke foretages med hen-
syn til den mistænktes forbindelse med personer, som efter
reglerne i den færøske retsplejelovs § 170 er udelukket fra at
afgive forklaring som vidne.
Den foreslåede bestemmelse beskytter den kommunikation,
som finder sted mellem en mistænkt og de personer, der er
vidneudelukket i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 1,
dvs. præster, læger, forsvarere og advokater, samt disses
medhjælpere, jf. § 170, stk. 4.
Bestemmelsen vil derimod ikke finde anvendelse på andre
personer, der er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, jf.
den færøske retsplejelovs § 170, stk. 3.
43
Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at den om-
fatter »personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra
at afgive forklaring som vidne«. Det følger heraf, at undta-
gelsen er absolut for så vidt angår den mistænktes kommu-
nikation med præster i folkekirken eller anerkendte trossam-
fund og med sin forsvarer i en straffesag, idet der for disse
personers vedkommende ikke er dispensationsadgang i
§ 170.
For så vidt angår læger og andre advokater end forsvarere,
for hvem der i § 170, stk. 2, er hjemmel til under særlige
omstændigheder at pålægge vidnepligt, vil der derimod und-
tagelsesvis kunne gøres indgreb i kommunikationen med
den mistænkte, hvis betingelserne for at pålægge vidnepligt
efter § 170, stk. 2, er til stede. Da det tilkommer retten at af-
gøre, om betingelserne for at pålægge vidnepligt er opfyldt,
vil indgreb i disse tilfælde ikke kunne foretages af politiet
»på øjemedet«, dvs. uden forudgående retskendelse, jf. her-
om det foreslåede § 779 d, stk. 4.
Selv om det foreslåede stk. 2 efter sin ordlyd ikke omfatter
teleoplysning og udvidet teleoplysning, vil teleoplysning
dog i særlige tilfælde være et indgreb af en sådan karakter,
at det ikke vil kunne benyttes i forhold til den mistænktes
forbindelse til personer, som efter § 170 er udelukket fra at
afgive forklaring som vidne.
Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets kendelse
trykt i UfR 2001, side 2196, vedrørende den danske retsple-
jelovs § 782, der svarer til den foreslåede § 779 c. I sagen
havde anklagemyndigheden anmodet om tilladelse til – for
så vidt angår ind- og udgående telekommunikation med
Thailand – at indhente teleoplysninger om et telefonnummer
tilhørende en beskikket forsvarer for en person, der var sig-
tet for røverier, og som formodedes at opholde sig i Thai-
land. Landsretten udtalte, at en imødekommelse af anklage-
myndighedens begæring ville indebære, at det på grundlag
af den sigtedes forbindelse med forsvareren eventuelt ville
kunne afdækkes, hvor den sigtede opholdt sig. Dette fandt
landsretten ville udgøre et sådant indgreb i den sigtedes ret
til fri og uhindret adgang til kommunikation med forsvare-
ren, at indgrebet, uanset sigtelsernes alvorlige karakter, ikke
burde tillades, jf. retsplejelovens § 782, stk. 1, eller princip-
pet heri samt de hensyn, der i øvrigt ligger bag reglen i rets-
plejelovens § 782, stk. 2. Der henvises også til Østre Lands-
rets kendelse trykt i TfK 2003, side 375.
Det foreslåede stk. 2 omfatter kun kommunikation direkte
mellem den mistænkte og de personer, der er omfattet af
§ 170, stk. 1. Disse personers øvrige kommunikation med
omverdenen vil altså ikke være beskyttet af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse er til hinder for, at politiet fore-
tager indgreb i meddelelseshemmeligheden med det formål
at gøre sig bekendt med indholdet af den omhandlede kom-
munikation. Bestemmelsen vil endvidere omfatte kommuni-
kation af den omhandlede art, som politiet tilfældigt kom-
mer i berøring med under udførelsen af et i øvrigt lovligt
indgreb. I det omfang det er muligt, vil politiet i sådanne si-
tuationer skulle afstå fra at gøre sig bekendt med kommuni-
kationen.
Hvis politiet f.eks. som led i gennemførelsen af en kendelse
om brevåbning får udleveret et brev, som efter angivelsen af
adressat og afsender må antages at være undervejs mellem
den mistænkte og dennes præst, vil politiet skulle afstå fra at
åbne eller tilbageholde brevet. Dette gælder dog ikke, hvis
der er begrundet formodning om, at angivelsen af adressat
eller afsender er fejlagtig og påført netop med henblik på at
forhindre politiet i at undersøge brevet.
I visse tilfælde vil det ikke kunne undgås, at politiet får
kendskab til indholdet af kommunikation mellem en mis-
tænkt og personer omfattet af § 170, stk. 1. Dette vil f.eks.
kunne ske, hvis der gennem en telefon, som lovligt aflyttes
på grundlag af en retskendelse, føres en samtale mellem en
mistænkt og dennes forsvarer. Optagelsen af denne samtale
vil imidlertid som udgangspunkt straks skulle tilintetgøres,
jf. nærmere det foreslåede § 779 m, stk. 3.
Den foreslåede § 779 c svarer til den danske retsplejelovs
§ 782 og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.6 og 3.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 779 d
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., sker indgreb i meddelel-
seshemmeligheden efter rettens kendelse. Der henvises dog
til det foreslåede stk. 4 om indgreb »på øjemedet«.
Det bemærkes, at den praktiske gennemførelse af et indgreb
i meddelelseshemmeligheden, efter at rettens kendelse er af-
sagt, vil blive forestået af politiet med bistand fra postvirk-
somheder og telenet- og teletjenesteudbydere, jf. den fore-
slåede § 779 g.
Det foreslås, at kendelsen om indgreb i meddelelseshemme-
ligheden skal specificeres ved angivelse af de telefonnumre
(herunder f.eks. IMSI- eller IMEI-numre), lokaliteter, adres-
sater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. det foreslåe-
de stk. 1, 2. pkt. Det foreslåede stk. 2 om kendelse »på per-
son« indeholder dog en undtagelse hertil, jf. nærmere neden-
for.
Herved sikres det, at den bemyndigelse, som kendelsen gi-
ver politiet, får en præcis afgrænsning. Angivelsen af, f.eks.
i hvilke lokaliteter en rumaflytning (anden aflytning) må fin-
de sted, vil dog kunne ske med en vis fleksibilitet. Hvis poli-
tiet således ønsker at aflytte de samtaler, som en mistænkt
narkotikahandler vil føre på et bestemt hotel, vil det f.eks.
være tilstrækkeligt i kendelsen at bemyndige politiet til af-
lytning »i det værelse på hotel PP, hvor personen NN vil
indlogere sig«, dvs. uden på forhånd at angive værelsets
nummer.
44
Hvor den typiske situation ved f.eks. teleoplysninger er, at
der ønskes oplysninger om bestemte telefonnumre, vil situa-
tionen ved udvidet teleoplysning (masteoplysninger) være
den, at der ønskes oplysninger om alle telefoner, der i et gi-
vet område og inden for et bestemt tidsrum har benyttet en
bestemt sendemast. I sagens natur vil det således i kendelsen
om udvidet teleoplysning typisk ikke være muligt at angive
det eller de telefonnumre, som indgrebet angår. I stedet vil
det præcist skulle angives, hvilken sendemast (hvilken loka-
litet) og hvilket tidsrum indgrebet angår.
Det følger af den færøske retsplejelovs § 218, at kendelser
skal begrundes. Med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., uddybes
dette begrundelseskrav, idet det foreslås, at der i kendelsen
skal anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå
det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Det foreslås herudover, at der indføres en udtrykkelig regel
om omgørelse af kendelser om indgreb i meddelelseshem-
meligheden, jf. det foreslåede stk. 1, 4. pkt. Omgørelsesad-
gangen vil ikke være betinget af, at der foreligger nye oplys-
ninger. Omgørelse vil kun kunne ske med virkning for frem-
tiden. Den del af et indgreb, som er foretaget i overensstem-
melse med en retskendelse, vil ikke kunne gøres uhjemlet
ved omgørelse af kendelsen.
Ved det foreslåede stk. 2 – om kendelse »på person« – fravi-
ges kravet om i en kendelse at angive de telefonnumre, som
en tilladelse til telefonaflytning eller teleoplysning vedrører,
idet der i visse tilfælde bliver mulighed for ud over bestemte
telefonnumre at anføre den person, som indgrebet angår
(den mistænkte).
Dette foreslås at skulle gælde, hvis efterforskningen angår
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed (den
for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12) eller mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme
mv. (kapitel 13) eller sager om vold og trusler mv. mod vid-
ner (§ 123), ildspåsættelse eller bombesprængning mv., hvor
andres liv udsættes for overhængende fare (§ 180 og § 183,
stk. 2), grov narkotikakriminalitet (§ 191), grov våbenkrimi-
nalitet (§ 192 a), rufferi (§ 228), drab (§ 237), grov vold
(§§ 245 eller 246), hensynsløs fareforvoldelse (§ 252,
stk. 1), grov frihedsberøvelse (§ 261, stk. 2), menneskehan-
del (§ 262 a) eller røveri (§ 288).
Det foreslåede stk. 2 omfatter de indgreb i meddelelseshem-
meligheden, der er omfattet af de foreslåede § 779 a, stk. 1,
nr. 1 og 3, uanset om der er tale om egentlig telefonkommu-
nikation eller anden tilsvarende telekommunikation, f.eks.
internet- eller telefaxkommunikation. Bestemmelsen vil ale-
ne omfatte fremadrettet teleoplysning i medfør af retspleje-
lovens § 779 a, stk. 1, nr. 3, og ikke bagudrettet teleoplys-
ning i medfør af editionsreglerne. Der vil således ikke på
grundlag af en kendelse »på person« kunne indhentes histo-
riske teleoplysninger.
Bestemmelsen vil gælde både i tilfælde, hvor politiet første
gang anmoder om retskendelse i en sag, og i tilfælde, hvor
politiet anmoder om forlængelse af en allerede meddelt ken-
delse.
Første gang der anmodes om retskendelse – dvs. på det tids-
punkt, hvor politiet har et efterforskningsmæssigt behov for
at iværksætte aflytning eller teleoplysning – vil politiet såle-
des skulle fremlægge det eller de konkrete telefonnumre for
retten, som politiet finder grundlag for at foretage indgreb
over for.
I den periode, hvori indgrebet kan foretages – dvs. den peri-
ode, som rettens kendelse gælder for – vil politiet herefter i
givet fald kunne iværksætte indgreb over for andre telefon-
numre end dem, der er anført i kendelsen, forudsat at de
foreslåede almindelige betingelser for at foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden er opfyldt.
At de almindelige betingelser for telefonaflytning eller te-
leoplysning skal være opfyldt, indebærer bl.a., at kravet i det
foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 1, om, at der skal være be-
stemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde
gives meddelelser til eller fra den mistænkte, vil skulle være
opfyldt i forhold til hvert enkelt telefonnummer, som der af-
lyttes eller indhentes teleoplysninger om på grundlag af en
kendelse »på person«. Endvidere vil bl.a. indikationskravet i
det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 2, og proportionalitetskra-
vet i det foreslåede § 779 c, stk. 1, skulle være opfyldt.
En retskendelse »på person« vil således ikke indebære no-
gen ændring af de foreslåede betingelser for at iværksætte
telefonaflytning og teleoplysning, men alene forenkle frem-
gangsmåden ved telefonaflytning og teleoplysning, idet po-
litiet på grundlag af én retskendelse løbende – inden for den
periode, som kendelsen omfatter – vil kunne iværksætte af-
lytning eller teleoplysning også af telefonnumre, som ikke
er særskilt nævnt i kendelsen (frem for at skulle indhente en
ny retskendelse for hvert nyt telefonnummer).
Når den nævnte periode er udløbet – og der skal anmodes
om ny retskendelse – vil politiet skulle tage stilling til, om
der er behov for også fremover at foretage indgreb over for
de telefonnumre, som der allerede er iværksat indgreb over
for på grundlag af den hidtidige kendelse »på person«. I gi-
vet fald må politiet på linje med det, der er anført ovenfor
vedrørende »førstegangskendelser«, forelægge disse konkre-
te telefonnumre for retten med henblik på kendelse. Tilsva-
rende vil gælde, når der efterfølgende skal indhentes nye
kendelser i den pågældende sag.
I de beskrevne tilfælde vil retten skulle tage stilling til, om
der fremover – dvs. i den periode, som den nye kendelse
skal gælde for – er hjemmel til at foretage det pågældende
indgreb. Retten vil derimod ikke skulle efterprøve, om der
har været hjemmel til at foretage de indgreb, som politiet al-
lerede – på grundlag af den hidtil gældende kendelse »på
person« – har gennemført. En sådan efterprøvelse vil alene
skulle foretages, hvis indgrebsadvokaten anmoder om det,
jf. det foreslåede stk. 2, 5. pkt.
45
Der vil principielt kunne forekomme tilfælde, hvor retten
har afvist en anmodning om retskendelse i forhold til et
konkret telefonnummer, men hvor politiet efterfølgende fin-
der, at der foreligger nye omstændigheder, der indebærer, at
betingelserne for at foretage indgreb i forhold til det pågæl-
dende nummer nu må anses for opfyldt. I sådanne tilfælde
forudsættes det, at politiet ikke iværksætter indgreb på
grundlag af den foreliggende kendelse »på person«, men i
stedet anmoder retten om en særskilt kendelse i forhold til
dette nummer (evt. efter proceduren i det foreslåede stk. 4
om indgreb »på øjemedet«).
I medfør af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., skal politiet snarest
muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgre-
bet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre –
herunder f.eks. IMSI- eller IMEI-numre – som politiet har
aflyttet eller indhentet teleoplysninger om, og som ikke er
anført i kendelsen.
Underretningen skal ifølge det foreslåede 4. pkt. indeholde
en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at
der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til el-
ler fra den mistænkte.
Det forudsættes, at underretningen indeholder oplysninger
svarende til dem, som skal medtages, når indgreb, der er
iværksat af politiet uden forudgående retskendelse »på øje-
medet«, efterfølgende skal forelægges for retten til godken-
delse, jf. det foreslåede stk. 4.
Underretning af retten vil som det klare udgangspunkt først
skulle ske efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket ind-
grebet kan foretages, dvs. det tidsrum, hvori rettens kendelse
gælder. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning
dog efter det foreslåede stk. 2, 3. pkt., ske senest 24 timer
efter indgrebet iværksættelse.
Med udtrykket »særlige forhold« sigtes til tilfælde, hvor po-
litiet – uanset at betingelserne efter den foreslåede § 779 b
for at foretage telefonaflytning og teleoplysning må anses
for opfyldt – finder, at der kan være anledning til at give den
beskikkede indgrebsadvokat mulighed for hurtig
efterprøvelse fra rettens side. Der vil navnlig kunne være ta-
le om tilfælde, hvor særlige principielle hensyn kan siges at
gøre sig gældende, f.eks. hvor der opstår spørgsmål om af-
lytning af telefoner, der anvendes af advokater, læger eller
journalister, eller af telefoner på den mistænktes arbejds-
plads, der også anvendes af andre end den mistænkte.
Det vil i første række være op til politiet at vurdere, om der
foreligger de nævnte særlige forhold, således at der skal ske
underretning senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse.
Det forudsættes imidlertid, at den beskikkede indgrebsadvo-
kat kan indbringe dette spørgsmål for retten i overensstem-
melse med de regler, som i øvrigt vil gælde for indbringelse
af spørgsmål om indgrebets lovlighed, jf. de foreslåede stk.
2, 4.-7. pkt., dvs. i forlængelse af underretningen efter udlø-
bet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages,
jf. de foreslåede stk. 2, 2. og 5. pkt.
Politiets underretning til retten efter de foreslåede stk. 2,
2.-4. pkt., sker med henblik på, at retten herefter underretter
den beskikkede indgrebsadvokat, jf. det foreslåede stk. 2, 5.
pkt. I praksis vil retten ofte kunne foretage denne underret-
ning samtidig med den underretning af den beskikkede ind-
grebsadvokat, som retten skal give efter det foreslåede
§ 779 j, stk. 3, 3. pkt. Retten vil ikke på dette tidspunkt skul-
le foretage en efterprøvelse af lovligheden af indgrebet.
Underretningen skal derimod gøre det muligt for den be-
skikkede advokat at tage stilling til, om spørgsmålet om lov-
ligheden af indgrebet skal indbringes for retten.
Spørgsmålet om lovligheden af indgrebet vil således kunne
indbringes for retten i medfør af det foreslåede stk. 2, 5. pkt.
Herved sikres en adgang til kontrol ved domstolene med
hensyn til de konkrete telefonnumre, som politiet har aflyttet
eller indhentet teleoplysninger om efter en kendelse »på per-
son«.
Hvis sagen indbringes for retten af den beskikkede indgrebs-
advokat, vil retten skulle afgøre ved kendelse, om indgrebet
er sket inden for rammerne af den forudgående kendelse »på
person« og i øvrigt i overensstemmelse med betingelserne
for telefonaflytning og teleoplysning i den foreslåede
§ 779 b.
Finder retten i den forbindelse, at der er foretaget et indgreb,
som ikke burde være foretaget, skal retten efter det foreslåe-
de stk. 2, 7. pkt., give meddelelse herom til Justitsministeri-
et.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt.,skal kendelsen fastsætte
det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette
tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4
uger, jf. det foreslåede 2. pkt. Tidsrummet kan forlænges
ved kendelse, men højst med 4 uger ad gangen, jf. de fore-
slåede 3. og 4. pkt.
For så vidt angår brevstandsning vil stk. 3 medføre, at brevet
skal viderebefordres ved fristens udløb. Ønskes en perma-
nent tilbageholdelse af brevet, vil reglerne om beslaglæggel-
se skulle anvendes.
Det foreslåede stk. 4 giver politiet adgang til at foretage ind-
greb i meddelelseshemmeligheden »på øjemedet«. Bestem-
melsen indebærer, at politiet, hvis indgrebets øjemed ville
forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan træffe be-
slutning om at foretage indgrebet, jf. det foreslåede 1. pkt.
Betingelserne for indgrebets iværksættelse vil være de sam-
me, hvad enten indgrebet besluttes af retten eller af politiet
»på øjemedet«.
Hvis et indgreb iværksættes uden retskendelse »på øjeme-
det«, skal politiet efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Efter det foreslåede 3. pkt. afgør
retten ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om
46
det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tids-
rum, jf. de foreslåede stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 3.
Rettens afgørelse vil ikke være bundet til at skulle foreligge
inden udløbet af de 24 timer.
Det foreslås endelig, at retten, hvis indgrebet efter rettens
opfattelse ikke burde være foretaget, skal give meddelelse
herom til Justitsministeriet, jf. det foreslåede stk. 4, 4. pkt.
De foreslåede § 779 d, stk. 1-4, svarer (med en mindre re-
daktionel ændring af stk. 2, 3. pkt.) til den danske retspleje-
lovs § 783, stk. 1-4, dog således at der i den danske retsple-
jelovs § 783, stk. 2, er henvist til straffelovens § 233, stk. 1,
og ikke til § 228, hvilket skyldes, at den danske straffelov er
blevet ændret, efter at Færøerne har overtaget strafferetten.
Bortset herfra skal de foreslåede § 779 d, stk. 1-4, forstås på
samme måde som den danske retsplejelovs § 783, stk. 1-4.
Det bemærkes, at den danske retsplejelovs § 783, stk. 5, in-
deholder en bestemmelse om underretninger i medfør af en
konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem
EU’s medlemsstater, som ikke gælder for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4-3.2.6 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 779 e
Den foreslåede § 779 e indeholder regler om beskikkelse af
en indgrebsadvokat for den, som indgrebet i meddelelses-
hemmeligheden vedrører.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., indebærer, at der, inden retten
træffer afgørelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden,
skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører
(en indgrebsadvokat), og at advokaten skal have lejlighed til
at udtale sig.
Indgrebsadvokaten vil have til opgave at varetage den mis-
tænktes og andres interesser og således sikre en kontradikto-
risk behandling af begæringen om indgrebet og herunder
tage stilling til spørgsmålet om kære af rettens afgørelse.
Der vil kun skulle beskikkes én indgrebsadvokat i hver sag,
selv om indgrebet vil ramme flere personer.
Advokaten vil skulle varetage interesserne ikke blot hos den
eller de mistænkte, men også hos indehaverne af de telefo-
ner eller lokaler mv., der aflyttes, og hos alle de personer,
der mere eller mindre tilfældigt kommer til at udtale sig
igennem en telefon, der aflyttes, eller som på anden måde
bliver berørt af indgrebet. Ved indgreb i form af udvidet te-
leoplysning vil advokaten også skulle varetage interesserne
for den gruppe af personer, hvis mobiltelefon mv. har benyt-
tet den sendemast, hvorfra der indhentes udvidede teleoplys-
ninger. I de sjældne tilfælde, hvor en forsvarer for en sigtet
medvirker ved behandling af politiets begæring, vil ind-
grebsadvokaten skulle overlade til forsvareren at varetage
sigtedes interesser.
Der vil skulle beskikkes en indgrebsadvokat, uanset om der
allerede er beskikket en forsvarer for den mistænkte. For-
svareren vil ikke kunne beskikkes som indgrebsadvokat.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., beskikkes indgrebsadvo-
katen fra den særlige kreds af advokater, som er nævnt i stk.
2, hvis efterforskningen angår en overtrædelse af den for
Færøerne gældende straffelovs kapitel 12 (forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13
(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-
digheder, terrorisme mv.). Rettens beslutning om, at advo-
katen ikke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan efter
det foreslåede stk. 1, 3. pkt., påkæres til højere ret.
Efter det foreslåede stk. 2 antager justitsministeren for Fæ-
røerne en eller flere advokater, som kan beskikkes i de sag-
er, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt. Advokaterne forudsættes at
have opnået den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Der vil ikke gælde et krav om, at de pågældende advokater
har bopæl eller kontor på Færøerne, og det vil således være
muligt helt eller delvis at antage de samme advokater, som
er godkendt til disse sager i Danmark, til at varetage opga-
verne på Færøerne
Justitsministeren fastsætter efter det foreslåede stk. 2, 2.
pkt., nærmere regler om de pågældende advokater, herunder
om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om
sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Den foreslåede § 779 e svarer (med en mindre redaktionel
ændring af stk. 2, 1. pkt.) til den danske retsplejelovs § 784,
dog således at de indgrebsadvokater, der efter den danske
retsplejelov antages med henblik på sager om overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 eller 13, antages for hver lands-
rets område. Desuden antages der efter den danske bestem-
melse »et antal« advokater og ikke som i den foreslåede be-
stemmelse »en eller flere« advokater. Bortset herfra skal den
foreslåede § 779 e forstås på samme måde som den danske
retsplejelovs § 784.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 779 f
Den foreslåede § 779 f indeholder regler om den beskikkede
indgrebsadvokats beføjelser og forpligtelser.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal indgrebsadvokaten
underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at
overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materia-
le, som politiet har tilvejebragt.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., er indgrebsadvokaten
endvidere berettiget til at få udleveret en genpart af materia-
let. Finder politiet, at materialet er af særlig fortrolig karak-
ter, og at genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal
spørgsmålet herom på begæring af advokaten indbringes for
retten af politiet til afgørelse, jf. det foreslåede 3. pkt.
47
Retten vil kunne gøre udlevering af genparter betinget af, at
visse forholdsregler overholdes. Der henvises herved til sik-
kerhedsforskrifter fastsat i medfør af den foreslåede bemyn-
digelse i § 779 e, stk. 2, samt øvrige foranstaltninger, som
må anses for at være fornødne.
Efter det foreslåede stk. 1, 4. pkt., må indgrebsadvokaten ik-
ke give de modtagne oplysninger videre til andre eller uden
politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for
hvem indgrebet er begæret foretaget. Advokaten må således
hverken sætte sig i forbindelse med den eller de mistænkte
personer eller med indehaveren af den omhandlede telefon
eller den, der har rådighed over det omhandlede lokale.
Efter det foreslåede stk. 1, 5. pkt., må indgrebsadvokaten
endvidere ikke give møde ved anden advokat eller ved fuld-
mægtig.
Hvis den beskikkede indgrebsadvokat er forhindret i at give
møde under f.eks. et retsmøde til behandling af en begæring
om forlængelse af indgrebet, vil der kunne beskikkes en an-
den indgrebsadvokat med henblik på dette retsmøde.
Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., finder bestemmelserne om
beskikkede forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, samt be-
stemmelserne i kapitel 91 og 92 om sagsomkostninger og
rettergangsbøder tilsvarende anvendelse på den beskikkede
indgrebsadvokat.
Det indebærer bl.a., at der vil skulle tillægges advokaten ve-
derlag, jf. den færøske retsplejelovs § 741, og at beskikkel-
sen vil kunne tilbagekaldes, jf. § 736, stk. 2.
På det tidspunkt, hvor der bliver spørgsmål om indgreb i
meddelelseshemmeligheden, vil der sjældent være beskikket
forsvarer for den eller de mistænkte. Når forsvarerbeskikkel-
se senere bliver aktuel, vil det ikke sjældent være praktisk at
lade den tidligere beskikkede indgrebsadvokat, der kender
sagen, varetage hvervet som beskikket forsvarer. Undertiden
vil dette imidlertid støde på principielle eller konkrete be-
tænkeligheder, enten fordi de interesser, som den pågælden-
de har varetaget som beskikket indgrebsadvokat, adskiller
sig fra de interesser, som forsvareren specielt skal varetage,
eller fordi den pågældende som indgrebsadvokat er blevet
bekendt med oplysninger, som det er betænkeligt, at forsva-
reren er bekendt med.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kan retten derfor træffe
bestemmelse om, at den beskikkede indgrebsadvokat ikke
senere under sagen kan virke som forsvarer for nogen sigtet.
Begæring om, at retten træffer sådan bestemmelse, vil kunne
fremsættes af anklagemyndigheden.
Den foreslåede § 779 f svarer til den danske retsplejelovs
§ 785, dog således at den danske bestemmelse ikke henviser
til kapitel 92 om rettergangsbøder, idet den danske retspleje-
lov ikke længere indeholder bestemmelser herom. Den fore-
slåede § 779 f skal i øvrigt forstås på samme måde som den
danske retsplejelovs § 785, idet det dog bemærkes, at reg-
lerne i kapitel 66, som de to bestemmelser henviser til, ikke
er ens i de to retsplejelove.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 779 g
Den foreslåede § 779 g indeholder regler om postvirksom-
heders og telenet- og teletjenesteudbyderes mv. bistand til
politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmelighe-
den mv.
Efter det foreslåede stk. 1 påhviler det postvirksomheder og
udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved
gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden,
herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler mv.,
ved at give oplysninger som led i teleoplysning og udvidet
teleoplysning samt ved at tilbageholde og udlevere forsen-
delser mv.
For så vidt angår udbydere af telenet eller teletjenester vil
dette gælde, uanset om den pågældende udbyder alene betje-
ner en afgrænset kundegruppe, f.eks. banker eller skoler, el-
ler henvender sig til offentligheden i almindelighed.
Det bemærkes, at pligten for telenet- og teletjenesteudbyde-
re til konkret at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden vil skulle forstås inden for ram-
merne af de generelle krav, der stilles til udbydernes tekni-
ske udstyr og systemer i lovgivningen om telekommunikati-
on, der er overtaget af de færøske myndigheder som særan-
liggende.
Efter det foreslåede stk. 2 kan retten uden for de tilfælde, der
er nævnt i § 779 a, stk. 1, nr. 3 (om teleoplysning), efter be-
gæring fra politiet med samtykke fra indehaveren af en tele-
fon eller andet kommunikationsapparat give de selskaber
mv., der er nævnt i stk. 1, pålæg om at oplyse, hvilke andre
apparater der sættes i forbindelse med det pågældende appa-
rat.
Pligten for selskaberne mv. til at meddele oplysningerne vil
forudsætte, at retten efter begæring af politiet har truffet be-
stemmelse herom. Det er ved udformningen af denne regel
og ved dens placering i retsplejelovens afsnit om strafferets-
plejen forudsat, at retten kun meddeler pålæg til et selskab,
hvor dette skønnes påkrævet som led i efterforskningen af
en lovovertrædelse eller med henblik på at meddele advarsel
i medfør af den for Færøerne gældende straffelovs § 265.
Efter det foreslåede stk. 3 skal udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere på begæ-
ring af politiet udlevere oplysninger, der identificerer en
slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås inden for ram-
merne af telekommunikationslovgivningen, der er overtaget
af de færøske myndigheder som et særanliggende, herunder
48
for så vidt angår fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved
»udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-
ster til slutbrugere«.
Den foreslåede bestemmelse giver politiet adgang til, uden
at betingelserne for edition behøver at være opfyldt, at ind-
hente oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunika-
tionsnet og -tjenester, som udbyderen er i besiddelse af. Den
udbyder, der har slutbrugerforholdet, vil således være for-
pligtet til at udlevere oplysninger om en slutbrugers adgang
til kommunikationsnet og -tjenester til politiet, herunder op-
lysninger om slutbrugerens adgang til internettet (IP-adres-
ser og e-mail-adresser), uden at betingelserne for edition
skal være opfyldt, jf. dog nedenfor om dynamiske IP-adres-
ser mv.
Den foreslåede bestemmelse omfatter oplysninger om adres-
ser eller numre, som udbyderen af elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester har tildelt slutbrugeren som led i en
konkret tjeneste, og som således kan benyttes til at identifi-
cere den pågældende slutbruger.
Den foreslåede bestemmelse omfatter således f.eks. ikke op-
lysninger om betalingsmidler eller lignende.
Politiet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse både
kunne kræve, at navn til et bestemt nummer oplyses, og om-
vendt, at nummer til et bestemt navn oplyses.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene statiske oplys-
ninger. Udlevering af dynamiske IP-adresser mv. vil kræve,
at betingelserne i den færøske retsplejelovs regler om editi-
on mv. (som alene foreslås konsekvensændret, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 7) er opfyldt.
Det bemærkes, at de oplistede eksempler er eksempler på de
typer af oplysninger, der i dag kan identificere en
slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester for
alle elektroniske kommunikationsformer, herunder en
slutbrugers adgang til internettet. Der vil som følge af den
almindelige teknologiske udvikling kunne opstå nye typer af
oplysninger, der kan betegnes som oplysninger om en
slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, og
som kan tjene til at identificere en bestemt slutbruger.
Udbyderne forpligtes ikke ved det foreslåede stk. 3 til at re-
gistrere og gemme oplysninger, men alene til at udlevere op-
lysninger, som udbyderen måtte være i besiddelse af om en
slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester.
Det forudsættes, at udbyderen, der har slutbrugerforholdet,
udleverer de pågældende oplysninger hurtigst muligt. Det
bemærkes, at en begæring om udlevering af oplysninger ef-
ter bestemmelsen i praksis vil være skriftlig.
Udbydernes omkostninger i forbindelse med udlevering af
oplysninger vil blive afholdt af politiet i overensstemmelse
med sædvanlig praksis.
Efter det foreslåede stk. 4 finder bestemmelsen i den færøs-
ke retsplejelovs § 178 tilsvarende anvendelse på den, som
uden lovlig grund undlader at yde den bistand, som er nævnt
i stk. 1, at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2, el-
ler at udlevere oplysninger efter stk. 3.
Ved den foreslåede bestemmelse sanktioneres selskabernes
mv. pligt til at yde politiet bistand (stk. 1), efterkomme på-
læg (stk. 2) og udlevere oplysninger, der identificerer en
slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester (stk. 3), ved, at de foranstaltninger, der kan træffes
over for modvillige vidner, eksempelvis tvangsbøder, også
vil kunne anvendes i forhold til selskaberne mv.
Efter det foreslåede stk. 5 kan justitsministeren efter for-
handling med Færøernes Landsstyre fastsætte nærmere reg-
ler om udbydere af telenet eller teletjenesters praktiske bi-
stand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Det bemærkes herved, at Færøerne har
overtaget telekommunikationsområdet som særanliggende.
Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester og udby-
dere, der henvender sig til specifikke, på forhånd afgrænse-
de kundesegmenter, vil kunne omfattes reglerne.
De administrative forskrifter vil f.eks. kunne omfatte regler
om døgnbemanding af kontaktpunkter vedrørende etablering
af aflytning og indhentelse af teleoplysninger mv., sikker-
hedsgodkendelse af personale, der håndterer fortroligt mate-
riale, samt afklaring af, hvem pligten til at bistå politiet på-
hviler. Den sidste problemstilling opstår, hvis de fysiske in-
stallationer på den ene side og kundeforholdet på den anden
side ligger hos forskellige selskaber.
Der tilsigtes imidlertid ikke hermed en udtømmende angi-
velse af, hvilke forhold der kan reguleres. Formålet med be-
stemmelsen er, at der løbende kan tages højde for praktiske
og tekniske problemer, der måtte opstå i forbindelse med
samarbejdet mellem politiet og udbyderne.
Det forudsættes, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen
i fornødent omfang kan tilpasses de færøske forhold.
Regler, der fastsættes efter bestemmelsen, vil ikke kunne
være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Ved fastsættel-
se af regler om adgang til at rette henvendelse til selskaber-
ne uden for normal arbejdstid vil der således skulle foreta-
ges en afvejning mellem på den ene side det efterforsknings-
mæssige behov for at kunne rette henvendelse uden for al-
mindelig arbejdstid og på den anden side de økonomiske
konsekvenser for selskaberne af en sådan ordning. Der vil
ikke altid være behov for at kræve, at der er personale til
stede hele døgnet i teleselskabet. Alt efter behov vil der kun-
ne være tale om en vagtordning, hvor politiet har adgang til
at rette henvendelse til bestemte medarbejdere i det pågæl-
dende teleselskab, der kan sørge for det videre fornødne i
forhold til gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemme-
ligheden.
49
Det foreslåede stk. 6 indebærer, at reglerne om telenet- og
teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbin-
delse med indgreb i meddelelseshemmeligheden kan inde-
holde bødestraf for overtrædelse af reglerne, og at selskaber
mv. i givet fald kan pålægges strafansvar efter reglerne i den
for Færøerne gældende straffelovs 5. kapitel.
Efter det foreslåede stk. 7 kan justitsministeren fastsætte
regler om økonomisk godtgørelse til de virksomheder, der er
nævnt i stk. 1, for udgifter i forbindelse med bistand til poli-
tiet til gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmelighe-
den.
Politiet yder i et vist omfang økonomisk godtgørelse til de
pågældende virksomheder. Den foreslåede bestemmelse vil
gøre det muligt for justitsministeren at fastsætte nærmere
regler herom, herunder om størrelsen af den økonomiske
godtgørelse. Det forudsættes i den forbindelse, at den øko-
nomiske godtgørelse alene skal dække de udgifter, der er
forbundet med indgrebet.
De foreslåede § 779 g, stk. 1-2 og 5-7, svarer til den danske
retsplejelovs § 786, stk. 1-2, stk. 5, (dele af) stk. 7 og stk. 8,
og skal forstås på samme måde som disse bestemmelser,
dog således at det forudsættes, at regler fastsat i medfør af
det foreslåede stk. 5 i fornødent omfang kan tilpasses de
færøske forhold. Der er i forhold til den danske retsplejelov
foretaget mindre redaktionelle ændringer af de foreslåede
§ 779 g, stk. 1, 2 og 7, der indholdsmæssigt svarer til den
danske retsplejelovs § 786, stk. 1, 2 og 8.
Det bemærkes dog, at den danske retsplejelovs § 786, stk. 7,
ikke – som det foreslåede § 779 g, stk. 6 – fastsætter, at sel-
skaber mv. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens kapitel 5. Det skyldes, at der i
den danske retsplejelovs § 1022 er indsat en generel bestem-
melse herom.
Det bemærkes endvidere, at den danske retsplejelovs § 786,
stk. 5, fastsætter, at regler om telenet- og teletjenesteudby-
deres praktiske bistand i givet fald skal fastsættes efter for-
handling med erhvervs- og vækstministeren, hvorimod det
fremgår af det foreslåede § 779 g, stk. 5, at sådanne regler
skal fastsættes efter forhandling med Færøernes Landsstyre.
Det skyldes, at Færøerne som nævnt har overtaget telekom-
munikationsområdet som særanliggende.
Det foreslåede § 779 g, stk. 3, svarer til § 13 i lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester og skal forstås på
samme måde som denne bestemmelse, dog inden for ram-
merne af den færøske telekommunikationslovgivning.
Det foreslåede § 779 g, stk. 4, svarer til den danske retsple-
jelovs § 786, stk. 3, dog således at bestemmelsen er udvidet
til også at omfatte det foreslåede stk. 3, der i Danmark som
nævnt ikke er placeret i retsplejeloven, men i lov om elek-
troniske kommunikationsnet og -tjenester. Det foreslåede
§ 779 g, stk. 4, skal herudover forstås på samme måde som
den danske retsplejelovs § 786, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 h
Den foreslåede § 779 h vedrører hastesikring af elektroniske
data.
Efter det foreslåede stk. 1 kan politiet som led i en efter-
forskning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af be-
tydning, meddele udbydere af telenet eller teletjenester på-
læg om at foretage hastesikring af elektroniske data, herun-
der trafikdata.
Den foreslåede bestemmelse om hastesikring af elektroniske
data indebærer ingen ændring af retsplejelovens øvrige be-
tingelser for at foretage indgreb i meddelelseshemmelighe-
den eller for at meddele pålæg om edition. Bestemmelsen
sikrer alene en fortsat, midlertidig opbevaring af de pågæl-
dende oplysninger.
Uanset den foreslåede § 779 h vil udlevering af de pågæl-
dende elektroniske data til politiet således skulle ske efter de
foreslåede regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og reglerne om edition.
Politiets adgang til at meddele pålæg om hastesikring vil ik-
ke være begrænset til bestemte kriminalitetsformer, og der
vil ikke gælde et kriminalitetskrav som forudsætning for at
anvende bestemmelsen. Det forudsættes imidlertid, at ad-
gangen til at meddele pålæg om hastesikring ikke benyttes,
hvis det på forhånd måtte stå klart for politiet, at oplysnin-
gerne ikke efterfølgende vil kunne udleveres, f.eks. fordi
kriminalitetskravet for indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, jf. det foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det foreslåede stk. 1 omfatter alle elektroniske data, dvs. bå-
de indholdsdata, trafikdata og øvrige elektroniske data,
f.eks. oplysninger om navn og adresse på en internetudbyder
eller et teleselskabs kunder (kundeoplysninger).
Både udbydere af offentlige telenet og teletjenester og udby-
dere, der henvender sig til specifikke, på forhånd afgrænse-
de kundesegmenter, vil være omfattet af bestemmelsen.
Det er ikke i den foreslåede bestemmelse angivet nærmere,
på hvilken måde de elektroniske data skal sikres. Spørgsmå-
let om, hvordan de elektroniske data i den konkrete sag skal
sikres, vil således bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, herunder hvilke
data der er tale om, og hvorledes disse data opbevares. Som
eksempel på hastesikring kan nævnes indefrysning. Der vil
imidlertid efter omstændighederne også kunne ske hastesik-
ring på anden måde, f.eks. ved kopiering. Det afgørende vil
være, at autenticiteten af dataene bevares.
Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt.kan et pålæg om hastesik-
ring alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det
tidspunkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvil-
ke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres
50
(sikringsperioden), jf. det foreslåede 2. pkt.. Pålægget skal
ifølge det foreslåede 3. pkt. afgrænses til alene at omfatte de
data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sik-
ringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke over-
stige 90 dage. Et pålæg vil ikke kunne forlænges.
Det afgørende vil være, om de pågældende data er i udbyde-
rens besiddelse på det tidspunkt, hvor pålægget gives, uanset
om opbevaringen alene er af midlertidig karakter. Pålæg vil
herefter kunne omfatte eksempelvis e-mail, der opbevares af
en udbyder, uanset om denne efter aftalen med brugeren er
forpligtet til at lagre disse eller alene til at opbevare korre-
spondancen, indtil brugeren henter de pågældende e-mail
ned på sin computer.
Et pålæg om hastesikring vil derimod aldrig kunne omfatte
en brugers fremtidige e-mail-korrespondance, men alene al-
lerede eksisterende data, som opbevares elektronisk.
Derimod vil et pålæg kunne omfatte alle elektroniske data i
udbyderens besiddelse, uanset hvor gamle disse data måtte
være. Det forudsættes imidlertid, at politiet ved anvendelse
af muligheden for hastesikring foretager en proportionali-
tetsafvejning, således at et pålæg alene omfatter de data, der
er nødvendige for efterforskningen af den konkrete sag. Ved
udstedelsen af pålægget må politiet således foretage en nøje
afvejning mellem på den ene side hensynet til efterforsknin-
gen og på den anden side hensynet til at begrænse pålægget
mest muligt.
Det foreslås som nævnt, at den tidsmæssige udstrækning af
et pålæg om hastesikring skal være så kort som mulig, og at
en periode på 90 dage skal være den maksimale udstræk-
ning. Politiet må således i hvert enkelt tilfælde nærmere vur-
dere, hvilken periode der inden for denne ramme er nødven-
dig for at varetage hensynet til en effektiv efterforskning.
Politiet vil ikke – heller ikke inden for rammen på 90 dage –
kunne forlænge eller forny et pålæg om hastesikring, jf. det
foreslåede stk. 2, 4. pkt. Ved udstedelsen af pålægget må po-
litiet således have for øje, at pålæggets tidsmæssige ud-
strækning begrænses mest muligt, men samtidig også, at på-
lægget gives for et tidsrum, inden for hvilket politiet kan nå
at skabe klarhed over, hvorvidt de pågældende data skal sø-
ges udleveret, eller om dataene kan slettes.
Efter det foreslåede stk. 3 påhviler det udbydere af telenet
eller teletjenester som led i hastesikringen uden ugrundet
ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller tele-
tjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i
forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan
være af betydning for efterforskningen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene trafikdata. De
oplysninger, som udbydere af telenet eller teletjenester vil
skulle videregive til politiet, er alene oplysninger om de
elektroniske stier, som føres fra den pågældende udbyder til
en eller flere andre udbydere. Bestemmelsen skal sikre, at et
elektronisk spor ikke ender blindt hos en udbyder.
Bestemmelsen indebærer, at politiet i de tilfælde, hvor der
anvendes flere udbydere af telenet eller teletjenester, sættes i
stand til at identificere og pålægge hver enkelt udbyder af
telenet eller teletjenester at hastesikre data. Som eksempel
kan nævnes tilfælde, hvor en person distribuerer børnepor-
nografisk materiale ved hjælp af flere internetudbydere.
Efter det foreslåede stk. 4 vil forsætlig eller uagtsom over-
trædelse af et pålæg om hastesikring eller af pligten til uden
ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre telenet-
eller teletjenesteudbydere kunne straffes med bøde. Der vil
kunne pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs
kapitel 5.
Den foreslåede § 779 h svarer til den danske retsplejelovs
§ 786 a og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse, idet det dog bemærkes, at det i straffebestemmelsen i
det foreslåede stk. 4 er præciseret, at det er overtrædelsen af
et pålæg, der kan straffes.
Det bemærkes herudover, at den danske retsplejelovs § 786
a ikke – som den foreslåede § 779 h – fastsætter, at der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens kapitel 5. Det skyldes, at der i den
danske retsplejelovs § 1022 er indsat en generel bestemmel-
se herom.
Det bemærkes også, at Europarådets konvention af 23. no-
vember 2001 om it-kriminalitet, som den tilsvarende be-
stemmelse i den danske retsplejelov har til formål at gen-
nemføre dele af, ikke gælder for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 779 i
Den foreslåede § 779 i vedrører indgrebsadvokatens og for-
svarerens adgang til at overvære politiets åbning af forsen-
delser.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., kan den beskikkede ind-
grebsadvokat forlange at overvære åbningen af breve og an-
dre lukkede forsendelser.
I praksis må det påregnes, at indgrebsadvokaten skal møde
med kort varsel og på det tidspunkt – muligvis om natten –
hvor det af hensyn til postekspeditionen og efterforskningen
er mest hensigtsmæssigt at foretage åbningen.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., gælder advokatens ad-
gang til at overvære åbningen ikke, hvis åbningen ikke kan
udsættes, indtil advokaten kommer til stede. Dette vil f.eks.
kunne være tilfældet med hastende breve til personer, der er
mistænkt i narkotikasager, og hvor brevene kan indeholde
oplysninger, der kræver øjeblikkelige skridt fra politiets si-
de.
51
Det foreslåede stk. 1 er begrænset til lukkede forsendelser
og finder ikke anvendelse på telekommunikation, hvor poli-
tiet straks ved aflytningen får kendskab til indholdet.
Efter det foreslåede stk. 2 finder stk. 1 tillige anvendelse på
en forsvarer.
Den foreslåede § 779 i svarer (med en mindre redaktionel
ændring af stk. 1, 1. pkt.) til den danske retsplejelovs § 787
og skal forstås på samme måde som denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 j
Den foreslåede § 779 j vedrører underretning om foretagne
indgreb.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal der efter afslutningen
af et indgreb i meddelelseshemmeligheden gives underret-
ning om indgrebet, jf. dog de foreslåede stk. 4 og 5, som er
omtalt nedenfor.
Underretningen vil f.eks. kunne udformes som et brev med
følgende indhold:
»Det meddeles herved, at Deres telefonnummer [telefon-
nummer] har været aflyttet af politiet. Retten har givet poli-
tiet tilladelse hertil i en kendelse af [dato]. Tilladelsen har
omfattet tidsrummet fra den [dato] til den [dato].
Aflytningen skyldes, at der har været formodning om, at De-
res telefon har været anvendt i forbindelse med en lovover-
trædelse, men der har ikke været rettet mistanke mod Dem.«
Yderligere oplysninger bør normalt ikke gives i forbindelse
med en underretning.
Hvis den person, til hvem underretning skal gives, har været
mistænkt i sagen, skal der efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt.,
tillige gives underretning herom og om, hvilken lovovertræ-
delse mistanken har angået.
En sådan angivelse vil kunne ske ved blot at nævne lovover-
trædelsens art uden specifikation af de konkrete omstændig-
heder, f.eks. således:
»De har under sagen været mistænkt for overtrædelse af
straffelovens § 191 om overdragelse mv. af euforiserende
stoffer.«
Det foreslåede stk. 2 indeholder regler om, hvem underret-
ningen skal gives til.
Det foreslås, at underretning ved telefonaflytning og te-
leoplysning skal gives til indehaveren af den pågældende te-
lefon mv., jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det vil også gælde
ved aflytning mv. af hel- eller halvoffentlige institutioners
telefoner.
Der vil derimod ikke skulle ske underretning til de enkelt-
personer, der har ført de konkret aflyttede telefonsamtaler.
Hvis aflytning er sket med hensyn til en telefon hos en
abonnent, som via et internt omstillingssystem har flere lo-
kalnumre, vil det være tilstrækkeligt, at underretning sker til
indehaveren af hovednummeret, dvs. til selve abonnenten.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal underretning ved an-
den aflytning ske til den, der har rådighed over det sted eller
det lokale, hvor samtalen er afholdt eller udtalelsen fremsat.
Betegnelsen »rådighed« vil også omfatte den, der har – eller
på aflytningstidspunktet havde – midlertidig rådighed over
lokalet, f.eks. en hotelgæst, i hvis værelse aflytning er sket.
Dette vil i tilfælde, hvor hotelgæsten senere er rejst uden at
efterlade sig anden adresse, efter omstændighederne kunne
gøre underretning umulig.
Ved aflytning af samtaler i en bil må underretning gives til
den, der som ejer eller bruger har haft rådighed over køretø-
jet. Ved aflytning på steder eller i lokaler, hvortil der er of-
fentlig adgang, f.eks. restaurationer, museer, parker og of-
fentlige transportmidler, vil underretning skulle gives til in-
dehaveren af den pågældende lokalitet, hvad enten indeha-
veren er privat eller en offentlig institution.
I tilfælde, hvor underretning til en offentlig myndighed vil
forekomme klart formålsløs, f.eks. til en kommune som ejer
af en offentlig park, vil underretning efter omstændigheder-
ne kunne undlades efter undtagelsesbestemmelsen i det fore-
slåede stk. 4, jf. nedenfor.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, skal underretning ved brev-
åbning og brevstandsning gives til afsenderen eller modta-
geren af de konkrete forsendelser, der reelt har været ramt af
indgrebet.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal underretningen gives
af retten på Færøerne. Det vil gælde, selv om beslutningen
om indgrebet først er truffet efter appel til landsretten.
Underretning skal efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., gives
snarest muligt, idet politiet dog har en frist på 14 dage efter
udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet har været til-
ladt, til at fremsætte begæring om undladelse af eller udsæt-
telse med underretning. Genpart af underretningen skal efter
det foreslåede stk. 3, 3. pkt., sendes til den beskikkede ind-
grebsadvokat.
Gennemførelsen af underretningen vil forudsætte – i hvert
fald ved brevåbning, hvor retten ikke har noget kendskab til
de konkret åbnede forsendelser, men i vidt omfang også ved
de øvrige indgreb – at politiet forsyner retten med de for-
nødne oplysninger. Det er ikke fundet fornødent at fastslå
dette udtrykkeligt i lovteksten.
I tilfælde, hvor indgrebet har medført, at der rejses sigtelse
mod nogen, vil underretning om indgrebet – hvis det har
været rettet mod den senere sigtedes telefon eller breve mv.
52
– ofte blive givet af politiet samtidig med sigtelsen. I sådan-
ne tilfælde vil underretning fra retten være overflødig og
derfor kunne undlades. Derimod forudsættes det, at der også
i disse tilfælde gives underretning til tredjemand, hvis ind-
grebet har været rettet mod f.eks. en tredjemands telefon.
Det foreslåede stk. 4 indeholder regler om muligheden for at
undlade eller udsætte underretning om det foretagne ind-
greb.
Vil underretning være til skade for efterforskningen eller til
skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et
indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller taler hensynet til
beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-
ningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt imod under-
retning, kan retten ifølge det foreslåede stk. 4, 1. pkt., efter
begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades
eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlæn-
ges ved senere beslutning.
Den beskikkede indgrebsadvokat skal have lejlighed til at
udtale sig, inden retten træffer beslutning om undladelse af
eller udsættelse med underretningen, jf. det foreslåede stk. 4,
2. pkt.
Det vil navnlig være i forbindelse med efterforskning af sag-
er om kriminalitet af mere organiseret eller systematisk ka-
rakter, hvor selve oplysningen om indgrebet vil være øde-
læggende for efterforskningen i sagen, at der vil være behov
for at undlade eller udsætte underretning.
Undladelse eller udsættelse af underretning vil som nævnt
også kunne komme på tale, når underretningen vil skade ef-
terforskningen i en anden verserende sag om en lovovertræ-
delse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Denne del af den foreslåede
bestemmelse vil bl.a. kunne anvendes ved efterforskning af
kriminalitet begået inden for et organiseret kriminelt miljø
som f.eks. rockergrupper, hvor underretningen om det kon-
krete indgreb kan vanskeliggøre efterforskningen af anden
kriminalitet begået inden for dette miljø.
Endvidere vil undladelse eller udsættelse af underretning
som nævnt kunne komme på tale af hensyn til beskyttelse af
fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Oplysninger om »politiets efterforskningsmetoder« vil f.eks.
kunne være tekniske oplysninger om politiets aflytningsud-
styr og -metoder mv. Der forudsættes endvidere at være tale
om »fortrolige oplysninger«, hvis politiet har en særlig inte-
resse i at holde oplysningerne hemmelige, og oplysningerne
ikke er almindeligt kendte.
Det bemærkes, at det følger af det almindeligt gældende
proportionalitetsprincip, at hvis formålet med at undlade at
give underretning kan varetages ved at udsætte underretnin-
gen i et nærmere fastsat tidsrum, vil dette skulle foretrækkes
frem for helt at undlade underretning.
Det foreslåede stk. 5 indeholder for så vidt angår udvidet te-
leoplysning en undtagelse til reglerne om underretning om
foretagne indgreb. Det fremgår heraf, at der efter afslutnin-
gen af et indgreb i form af udvidet teleoplysning ikke skal
gives underretning om indgrebet til indehaverne af de på-
gældende telefoner.
Den foreslåede § 779 j svarer (med mindre redaktionelle
ændringer af stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.) til den danske
retsplejelovs § 788, dog således at det af bestemmelsen i den
danske retsplejelov fremgår, at underretning om foretagne
indgreb skal gives af den byret, der har truffet afgørelse om
indgrebet. I øvrigt skal den foreslåede § 779 j forstås på
samme måde som den danske retsplejelovs § 788.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.10 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 k
Den foreslåede § 779 k vedrører såkaldte tilfældighedsfund.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår det, at hvis politiet ved et
indgreb i meddelelseshemmeligheden får oplysning om en
lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter de foreslåede
§ 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller ikke kunne
danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne
oplysning som led i efterforskningen af den pågældende lov-
overtrædelse.
Modtager politiet i forbindelse med en telefonaflytning
f.eks. tilfældigt oplysninger om et indbrudstyveri og om,
hvor det stjålne befinder sig, vil politiet efter den foreslåede
bestemmelse kunne iværksætte afhøring af den pågældende
og besigtigelse eller ransagning af det sted, hvor det stjålne
formodes at befinde sig. Som led i efterforskningen vil poli-
tiet kunne foreholde den mistænkte indholdet af tilfældig-
hedsfundet, f.eks. en optagelse af en telefonsamtale, hvor
han selv eller andre taler om tyveriet.
Efter det foreslåede stk. 2 er udgangspunktet derimod, at til-
fældighedsfundet ikke må anvendes som bevis i retten ve-
drørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter de
foreslåede § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller
ikke kunne danne grundlag for indgrebet.
Det følger omvendt heraf, at tilfældighedsfund vil kunne an-
vendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse,
der kunne have dannet grundlag for indgrebet.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en undtagelse til udgangs-
punktet i stk. 2, idet det efter stk. 3 er muligt at anvende til-
fældighedsfund som bevis i retten med rettens forudgående
tilladelse. Tilladelse vil kunne gives, hvis en række nærmere
angivne betingelser alle er opfyldt.
Det er efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, en betingelse, at an-
dre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre be-
vis i sagen. Det indebærer, at retten vil skulle foretage en
vurdering af, om politiet i efterforskningen har foretaget de
53
fornødne skridt til at forsøge på anden måde at sikre bevis i
sagen.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betin-
gelse, at tilfældighedsfundet angår en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover.
Endelig er det efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, en betingelse,
at retten i øvrigt finder det ubetænkeligt, at tilfældighedsfun-
det anvendes som bevis i retten. Det indebærer, at retten vil
skulle tage stilling til, om det kan anses for urimeligt at an-
vende tilfældighedsfundet som bevis, f.eks. fordi omstæn-
dighederne ved tilvejebringelsen af tilladelsen til indgrebet i
meddelelseshemmeligheden gør det betænkeligt.
Ved denne vurdering bør det bl.a. indgå, om indgrebet har
ført til beviser for mistanken for det forhold, som begrunde-
de indgrebet. Har politiet ved indgrebet udover tilfældig-
hedsfundet også fundet beviser for den lovovertrædelse, der
gav grundlag for indgrebet, vil det i almindelighed være
ubetænkeligt at anvende tilfældighedsfundet som bevis i ret-
ten.
Den foreslåede § 779 k svarer til den danske retsplejelovs
§ 789 og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.9 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 l
Den foreslåede § 779 l omhandler viderebefordring af for-
sendelser, der gøres til genstand for brevåbning.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal forsendelser, der har været
tilbageholdt med henblik på brevåbning, snarest muligt be-
fordres videre efter deres bestemmelse. Viderebefordring vil
skulle ske ved politiets foranstaltning.
Ønsker politiet at standse den videre befordring, skal begæ-
ring om brevstandsning efter det foreslåede 2. pkt. indgives
til retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættel-
se.
Videresendelse vil skulle ske snarest muligt og senest inden
48 timer, medmindre politiet forinden over for retten har
fremsat anmodning om, at der foretages brevstandsning.
Den foreslåede § 779 l svarer til den danske retsplejelovs
§ 790 og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 m
Den foreslåede § 779 m indeholder regler om tilintetgørelse
af materiale indsamlet ved indgreb i meddelelseshemmelig-
heden.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal båndoptagelser, foto-
kopier eller anden gengivelse af det, der ved indgrebet er
kommet til politiets kendskab, tilintetgøres, hvis der ikke
rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dan-
nede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgi-
ves.
Kravet om tilintetgørelse vil ikke omfatte materiale, der ale-
ne viser, at indgrebet har fundet sted.
Kravet om tilintetgørelse vil heller ikke omfatte tilfælde,
hvor påtale undlades i medfør af den færøske retsplejelovs
§ 723, stk. 1, nr. 1-5, eller stk. 2 (svarende til tiltalefrafald i
den danske retsplejelov), eller fordi den sigtede er under 15
år, eksterritorial eller lignende.
Politiet skal efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., underrette
indgrebsadvokaten, når tilintetgørelse har fundet sted.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at tilintetgørelse
kan undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum,
hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betyd-
ning.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis undersøgelserne
vedrørende den lovovertrædelse, der dannede grundlag for
indgrebet, ikke er afsluttet, eller hvis der ved indgrebet i
form af tilfældighedsfund, jf. herom den foreslåede § 779 k,
er fremkommet oplysninger om andre lovovertrædelser.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indbringer politiet spørgs-
målet om undladelse eller udsættelse af tilintetgørelse for
retten, som, inden der træffes afgørelse, skal give den be-
skikkede indgrebsadvokat lejlighed til at udtale sig.
Det foreslås dog, at bestemmelsen om indbringelse for ret-
ten ikke skal gælde for materiale, der er tilvejebragt som led
i efterforskning af overtrædelser af den for Færøerne gæl-
dende straffelovs kapitel 12 eller §§ 111-115 eller 118, jf.
det foreslåede stk. 2, 3. pkt. Materialet fra disse sager vil
være undergivet samme materielle tilintetgørelsesregel som
andet materiale, men afgørelsen af, om tilintetgørelse skal
ske, vil være henlagt til politiet.
Det foreslåede stk. 3 indeholder bestemmelser om tilintetgø-
relse af materiale, der indsamles som led i den mistænktes
kommunikation med præster, læger, forsvarere og advokater
samt disses medhjælpere.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at hvis
der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller
brevåbning er foretaget indgreb i den mistænktes forbindel-
se med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra
at afgive forklaring som vidne, skal materiale om dette ind-
greb straks tilintetgøres.
54
Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., gælder dette dog ikke,
hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for
et strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at
hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf.
§ 730, stk. 3, og § 736.
Politiet må imidlertid i så fald straks rejse sigtelsen eller
tage skridt til fratagelsen af hvervet.
Det foreslåede stk. 4 er en opsamlingsbestemmelse, der skal
sikre, at alt øvrigt irrelevant materiale tilintetgøres, f.eks.
materiale, der er opsamlet under efterforskningen i en større
sag, der verserer ved retten, men som er uden interesse for
sagen.
Den foreslåede § 779 m svarer (med en mindre redaktionel
ændring af stk. 1, 2. pkt.) til den danske retsplejelovs § 791
og skal forstås på samme måde som denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.11 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 779 n
Den foreslåede § 779 n regulerer politiets adgang til ved
hjælp af optisk udstyr at observere personer, der befinder sig
på et ikke frit tilgængeligt sted.
Det foreslåede stk. 1 vedrører kvalificeret observation med
optisk udstyr, jf. pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, dvs. fotografering eller iagttagelse ved hjælp af
kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på et
ikke frit tilgængeligt sted.
Uden for reguleringen i den foreslåede § 779 n falder politi-
ets iagttagelse af personer, der befinder sig på et frit tilgæn-
geligt sted, samt iagttagelser, der sker med det blotte øje.
Observation af et frit tilgængeligt sted kan som en nødven-
dig følge indebære et meget begrænset indblik på områder,
der ikke er frit tilgængelige, f.eks. hvis politiet observerer et
frit tilgængeligt dørparti eller lignende, og nogen åbner dø-
ren. En sådan utilsigtet observation af et meget begrænset
ikke frit tilgængeligt område vil også falde uden for regule-
ringen i den foreslåede § 779 n.
Det foreslås, at observation omfattet af stk. 1 må foretages,
hvis indgrebet er af væsentlig betydning for efterforsknin-
gen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængselsstraf.
Observation på et ikke frit tilgængeligt sted ved hjælp af op-
tisk udstyr vil således ikke kunne anvendes som efterforsk-
ningsmiddel vedrørende lovovertrædelser, der alene kan
medføre bødestraf.
Det foreslåede stk. 2 vedrører mere kvalificeret observation,
jf. pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse må observation som
nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk vir-
kende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat kun
foretages, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertræ-
delse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-
der eller derover.
I øvrigt vil betingelserne være de samme som ved observati-
on efter det foreslåede stk. 1.
Det bemærkes, at Højesteret i en kendelse trykt i UfR 2000,
side 2476, har fundet, at politiets pejling af en bil ved an-
vendelse af elektronisk pejlingsudstyr anbragt inden i bilen,
hvilket krævede at der skete indtrængen i bilen, måtte anses
for omfattet af eller sidestillet med observationsbegrebet i
den danske retsplejelovs § 791 a. Herefter fandt Højesteret
indgrebet omfattet af den danske retsplejelovs § 791 a, stk.
2, der svarer til det foreslåede § 779 n, stk. 2. Ved pejling
forstås, at politiet monterer pejleudstyr på en genstand,
f.eks. en bil, med henblik på at kunne følge genstandens be-
vægelser på afstand.
Det foreslåede stk. 3 vedrører særlig kvalificeret observati-
on, jf. pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
dvs. observation af personer, der befinder sig i en bolig eller
andet husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk vir-
kende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat el-
ler ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller hus-
rummet.
Det foreslås, at sådan observation kun må foretages, hvis be-
tingelserne i stk. 3, nr. 1-4, alle er opfyldt.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal der være bestemte
grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgre-
bet. Dette indebærer et krav om en vis forbindelse eller til-
knytning mellem på den ene side den mistænkte eller for-
ventningen om opnåelse af bevis og på den anden side den
lokalitet, som ønskes observeret.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, er det en betingelse, at ind-
grebet må antages at være af afgørende betydning for efter-
forskningen.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, er det en betingelse, at ef-
terforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig over-
trædelse af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12
(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) el-
ler kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.) eller en overtræ-
delse af den for Færøerne gældende straffelovs § 124, stk. 2
(befrielse mv. af en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt
person), § 125 (unddragelse af nogen fra strafforfølgning
mv.), § 127, stk. 1 (unddragelse fra krigstjeneste mv.),
§ 193, stk. 1 (omfattende forstyrrelse i driften af almindelige
samfærdselsmidler mv.), § 266 (trusler) eller § 281 (afpres-
ning) eller en overtrædelse af § 59, stk. 5 (menneskesmug-
ling) i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne.
Samtidig skal efterforskningen ifølge det foreslåede stk. 3,
nr. 4, vedrøre en lovovertrædelse, som har medført eller kan
55
medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-
delige samfundsværdier.
Det foreslåede stk. 4 indeholder en bestemmelse om betyd-
ningen af, at den, der har rådighed over det ikke frit tilgæn-
gelige sted, meddeler samtykke til, at der foretages observa-
tion af lokaliteten. Efter bestemmelsen kan samtykke alene
meddeles af den, der har rådighed over det ikke frit tilgæn-
gelige sted, hvis den pågældende tillige er den forurettede
ved den lovovertrædelse, der efterforskes. Et gyldigt sam-
tykke fra den forurettede vil herefter indebære, at de materi-
elle betingelser for anvendelse af observation bortfalder. Det
foreslås, at samtykket af hensyn til eventuel senere bevis-
tvivl skal være skriftligt.
Det foreslåede stk. 5 indeholder en almindelig proportionali-
tetsregel, hvorefter observation ikke må foretages, såfremt
det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som det rammer, ville være et uforholds-
mæssigt indgreb.
Efter det foreslåede stk. 6 kan politiet træffe afgørelse om
observation, der er omfattet af stk. 1, dvs. kvalificeret obser-
vation.
Derimod foreslås det, at afgørelse om observation, der er
omfattet af stk. 2 (mere kvalificeret observation) eller stk. 3
(særlig kvalificeret observation), skal træffes af retten ved
kendelse, jf. det foreslåede stk. 7, 1. pkt.
Efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., skal kendelsen angive det
sted eller den bolig eller andet husrum, som indgrebet angår.
I øvrigt foreslås det, at § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk.
3 og 4, vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden
skal finde tilsvarende anvendelse ved observation efter stk.
2 og 3, jf. det foreslåede 3. pkt.
Det indebærer bl.a., at der kommer til at gælde samme reg-
ler om tidsfrist for observation efter stk. 2 og 3 som for ind-
greb i meddelelseshemmeligheden. Endvidere indebærer
det, at der ved observation efter stk. 2 og 3 bliver mulighed
for at foretage indgreb »på øjemedet« efter samme regler
som ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Derimod vil § 779 d, stk. 2, om kendelse »på person« ved
indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke finde anvendelse
ved observation efter stk. 2 og 3.
Efter det foreslåede stk. 8, 1. pkt., skal efterfølgende under-
retning om observation efter stk. 2 og 3 ske efter bestem-
melserne § 779 j, stk. 1, 3 og 4, vedrørende indgreb i med-
delelseshemmeligheden. Underretningen skal gives til den,
der har rådighed over det sted eller den bolig eller andet
husrum, hvor observationen er foretaget, jf. det foreslåede 2.
pkt.
Efter det foreslåede stk. 8, 3. pkt., finder herudover en ræk-
ke af de bestemmelser, der foreslås for indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, tilsvarende anvendelse ved observation
efter stk. 2 og 3. Det drejer sig om § 779 c, stk. 2, om be-
skyttelse af kommunikation med særlige personer, §§ 779 e
og 779 f om beskikkelse og medvirken af indgrebsadvokat,
§ 779 k om tilfældighedsfund samt § 779 m om tilintetgørel-
se af indsamlet materiale.
Reglerne vil derimod ikke finde tilsvarende anvendelse i
forhold til observation efter stk. 1 (kvalificeret observation).
Det indebærer bl.a., at der ikke vil gælde en underretnings-
pligt ved denne form for observation. Hvis den observerede
bliver bekendt med observationen, vil det dog følge af den
almindelige bestemmelse i den færøske retsplejelovs § 746,
stk. 1, at der er mulighed for at kræve tvistigheder, herunder
vedrørende lovligheden af en sådan observation, forelagt for
retten.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor retten meddeler tilladel-
se til mere kvalificeret eller særlig kvalificeret observation,
og hvor indgrebet for at kunne gennemføres forudsætter, at
politiet skaffer sig adgang til og opsætter overvågningsud-
styr på den lokalitet, som indgrebet angår, vil rettens tilla-
delse som en nødvendig konsekvens indebære, at politiet
kan skaffe sig adgang til lokaliteterne og opsætte det pågæl-
dende udstyr.
Den foreslåede § 779 n svarer – med enkelte undtagelser –
til den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 1-4, stk. 7, og stk.
8, 1. pkt. Det fremgår i modsætning til den danske retspleje-
lov udtrykkeligt af det foreslåede stk. 6, at politiet kan træffe
afgørelse om kvalificeret observation, og (modsætningsvis)
af det foreslåede stk. 7, at reglerne om kendelse »på person«
ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. det foreslåede
§ 779 d, stk. 2, ikke gælder for observation med optisk ud-
styr. I øvrigt skal den foreslåede § 779 n forstås på samme
måde som den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 1-4, stk. 7,
og stk. 8, 1. pkt.
Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er
foretaget redaktionelle ændringer af de foreslåede stk. 7 og
8, der indholdsmæssigt svarer til den danske retsplejelovs
§ 791 a, stk. 8, 1. pkt.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelser svarende til den
danske retsplejelovs § 791 a, stk. 5-7, og stk. 8, 2. pkt., er
indeholdt i den foreslåede § 779 o om teleobservation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 779 o
Den foreslåede § 779 o regulerer politiets adgang til at fore-
tage teleobservation.
Det foreslåede stk. 1 giver politiet hjemmel til under nærme-
re angivne betingelser at foretage teleobservation. Ved te-
leobservation forstås indhentelse af oplysninger, der gør det
muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon. Det vil
navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefon-
master den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med
56
ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opdate-
ringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommuni-
kation – oplysninger om, i hvilken afstand fra masten mobil-
telefonen befinder sig.
Det bemærkes, at Højesteret i en kendelse trykt i UfR 2009,
side 2610, har fundet, at en anmodning om udlevering af al-
lerede registrerede lokaliseringsoplysninger, dvs. bagudret-
tede oplysninger, hverken kan anses for eller sidestilles med
teleobservation efter den danske retsplejelovs § 791 a, stk. 5,
der svarer til det foreslåede § 779 o, stk. 1. Anmodningen
skulle derfor afgøres efter editionsreglerne.
Det foreslås, at teleobservation skal kunne foretages, hvis
indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for ef-
terforskningen, og hvis efterforskningen vedrører en lov-
overtrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Det foreslåede stk. 2 indeholder en almindelig proportionali-
tetsregel, hvorefter teleobservation ikke må foretages, så-
fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som det rammer, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., træffes afgørelse om te-
leobservation af retten ved kendelse. I kendelsen skal retten
efter det foreslåede 2. pkt. angive den mobiltelefon, som
indgrebet angår, jf. dog nedenfor om adgangen til at afsige
kendelse »på person«.
Efter det foreslåede stk. 3, 3. pkt., finder § 779 d, stk. 1, 3.
og 4. pkt., samt stk. 2-4, vedrørende indgreb i meddelelses-
hemmeligheden tilsvarende anvendelse ved teleobservation.
Det indebærer bl.a., at der kommer til at gælde samme reg-
ler om tidsfrist for teleobservation som for indgreb i medde-
lelseshemmeligheden. Endvidere indebærer det, at der ved
teleobservation bliver mulighed for at foretage indgreb »på
øjemedet« efter samme regler som ved indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, og at der også ved teleobservation bliver
adgang til at afsige kendelse »på person«.
Politiet vil i forbindelse med en begæring om teleobserva-
tion skulle oplyse nummeret på mobiltelefonen eller anden
identifikation af det kommunikationsmiddel, som indgrebet
angår, f.eks. IMEI- eller IMSI-nummeret. Hvis nummeret
ikke er registreret som tilhørende den mistænkte, vil politiet
over for retten skulle fremlægge de oplysninger, hvorpå det
støttes, at det pågældende kommunikationsmiddel benyttes
af den mistænkte.
I de tilfælde, hvor der efter det foreslåede § 779 d, stk. 2, er
grundlag herfor, vil der i kendelsen dog som nævnt ud over
et bestemt telefonnummer kunne anføres den person, som
indgrebet angår (kendelse »på person«).
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., sker efterfølgende under-
retning om teleobservation efter bestemmelserne i § 779 j,
stk. 1, 3 og 4, vedrørende indgreb i meddelelseshemmelig-
heden. Underretningen gives til indehaveren af den mobilte-
lefon, som indgrebet angår, jf. det foreslåede 2. pkt.
Herudover indebærer det foreslåede stk. 4, 3. pkt., at visse af
de bestemmelser, der foreslås for indgreb i meddelelseshem-
meligheden, vil finde tilsvarende anvendelse ved teleobser-
vation. Det drejer sig om §§ 779 e og 779 f om beskikkelse
og medvirken af indgrebsadvokat samt § 779 m om tilintet-
gørelse af indsamlet materiale.
Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., fastsætter en forpligtelse for
udbydere af telenet eller teletjenester til at bistå politiet ved
gennemførelse af teleobservation, herunder ved udlevering
af de oplysninger, der er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Denne pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til konkret
at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation vil
skulle forstås inden for rammerne af de generelle krav, der
stilles til udbydernes tekniske udstyr og systemer i eller i
medfør af lovgivningen om telekommunikation, som er
overtaget af de færøske myndigheder.
Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., finder den færøske rets-
plejelovs § 178 tilsvarende anvendelse på den, som uden
lovlig grund undlader at yde bistand som nævnt i 1. pkt.
Herved sanktioneres telenet- og teletjenesteudbydernes pligt
til at yde politiet bistand ved, at de foranstaltninger, der kan
træffes over for modvillige vidner, eksempelvis tvangsbø-
der, også vil kunne anvendes i forhold til udbyderne.
Den foreslåede § 779 o svarer til den danske retsplejelovs
§ 791 a, stk. 5-7, og stk. 8, 2. pkt., dog med den forskel, at
den danske retsplejelov ikke indeholder en bestemmelse
svarende til det foreslåede stk. 5, 2. pkt. I øvrigt skal den
foreslåede § 779 o forstås på samme måde som den danske
retsplejelovs § 791 a, stk. 5-7, og stk. 8, 2. pkt.
Det bemærkes, at der i forhold til den danske retsplejelov er
foretaget redaktionelle ændringer af de foreslåede stk. 3-5,
der indholdsmæssigt svarer til den danske retsplejelovs
§ 791 a, stk. 6, og stk. 8, 2. pkt.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelser svarende til den
danske retsplejelovs § 791 a, stk. 1-4 og 7, samt stk. 8, 1.
pkt., er indeholdt i den foreslåede § 779 n om observation
med optisk udstyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 779 p
Den foreslåede § 779 p vedrører såkaldt dataaflæsning.
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at politiet uden at være til
stede der, hvor et informationssystem (f.eks. en computer)
benyttes, ved hjælp af edb-programmer eller andet udstyr lø-
bende kan aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i
informationssystemet, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, al-
le er opfyldt.
57
Aflæsning af oplysninger, som er offentligt tilgængelige, så-
ledes at politiet har fri adgang hertil, f.eks. fordi oplysnin-
gerne er lagt ud på en offentligt tilgængelig hjemmeside på
internettet, udgør ikke i sig selv et straffeprocessuelt tvangs-
indgreb og vil derfor ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse om dataaflæsning.
Ved et informationssystem forstås en computer eller andet
databehandlingsanlæg. Dette vil navnlig omfatte personlige
computere (herunder f.eks. stationære, bærbare og hånd-
holdte). Også andet elektronisk udstyr vil imidlertid kunne
være omfattet af bestemmelsen, hvis udstyret har funktioner
svarende til dem, der findes i personlige computere. Det
gælder således elektronisk udstyr, der kan anvendes til at
oprette eller behandle dokumenter, billeder og lyde, udføre
regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådan-
ne funktioner forekommer i kombination med andet elektro-
nisk udstyr, f.eks. et fjernsyn. Bestemmelsen vil således
f.eks. omfatte en elektronisk kalender, som er indrettet, så
den ud over anvendelsen som kalender kan anvendes til at
sende og modtage elektroniske meddelelser samt indhente
oplysninger fra internettet mv.
Indgreb i form af dataaflæsning vil bl.a. omfatte den situati-
on, hvor politiet ved hjælp af et såkaldt »sniffer-program«
får tilsendt kopi af samtlige indtastninger, som brugeren af
edb-udstyret foretager, herunder åbning af computeren, op-
rettelse af nye dokumenter og regnskaber mv. og nye ind-
tastninger i allerede eksisterende dokumenter, eller af visse
nærmere angivne indtastninger.
Sådanne edb-programmer kan endvidere gøre det muligt for
politiet automatisk og uden den pågældendes vidende at
modtage kopi af e-mail, der afsendes fra en computer, og af
opslag på internettet, der foretages på computeren. En ken-
delse om dataaflæsning i medfør af den foreslåede bestem-
melse vil også omfatte aflæsning af elektroniske meddelel-
ser, der modtages i computeren. Det vil ikke være et krav, at
den elektroniske meddelelse er åbnet og læst af modtageren,
men den skal være modtaget af den computer, som indgre-
bet omfatter. For elektroniske meddelelser, som er under
forsendelse, vil de foreslåede regler om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden gælde.
Indgrebet vil således kunne indebære en løbende undersø-
gelse fra et andet sted af det materiale, der til enhver tid kan
findes i computeren.
De foreslåede bestemmelser om dataaflæsning vil ikke be-
grænse adgangen efter de gældende regler i den færøske
retsplejelov om ransagning mv. til at tilvejebringe oplysnin-
ger af denne art. Ligeledes berøres adgangen til at gøre ind-
greb i meddelelseshemmeligheden ikke af den foreslåede
bestemmelse om dataaflæsning.
Det bemærkes i den forbindelse, at indgreb i meddelelses-
hemmeligheden vil kunne ske efter de foreslåede regler her-
om, selv om det sker ved hjælp af teknisk udstyr, der har lig-
hed med det, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse
om dataaflæsning.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at
foretage dataaflæsning, at der er bestemte grunde til at anta-
ge, at et informationssystem anvendes af en mistænkt i for-
bindelse med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i
det foreslåede stk. 1, nr. 3, jf. herom nedenfor.
Det vil være uden betydning, hvem informationssystemet
tilhører. Indgrebet vil således kunne rettes mod en mis-
tænkts eget edb-udstyr eller f.eks. en privat computer, der
tilhører en anden end den mistænkte, eller den mistænktes
computer på arbejdspladsen, uanset om computeren også be-
nyttes af andre. Hvis betingelserne for dataaflæsning i øvrigt
er opfyldt, herunder kravet i det foreslåede stk. 2 om propor-
tionalitet, vil der således også kunne foretages dataaflæsning
af computere på uddannelsesinstitutioner, biblioteker, inter-
netcaféer og lignende.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, er det en betingelse, at ind-
grebet er af afgørende betydning for efterforskningen. Ved
denne betingelse angives det, at indgrebet skal have en me-
get væsentlig betydning for efterforskningen af den pågæl-
dende sag, men bestemmelsen indebærer ikke, at indgrebet
skal være den eneste mulighed for efterforskning i sagen, el-
ler at andre af de straffeprocessuelle indgreb i retsplejeloven
ikke samtidig kan anvendes.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, er det en betingelse, at ef-
terforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs
kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sik-
kerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Det foreslåede stk. 2 indeholder en almindelig proportionali-
tetsregel, hvorefter dataaflæsning ikke må foretages, såfremt
det efter indgrebets formål, sagens betydning og den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som det rammer, ville være et uforholds-
mæssigt indgreb.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., henhører kompetencen til
at træffe bestemmelse om dataaflæsning under retten, som
træffer afgørelse ved kendelse. I kendelsen skal retten angi-
ve det informationssystem (computer eller lignende databe-
handlingsanlæg), som indgrebet angår, jf. det foreslåede 2.
pkt.
Er det ikke muligt for politiet at give nærmere oplysninger
om edb-udstyrets fabrikat, nummer eller lignende, der enty-
digt kan identificere dette, vil der i stedet kunne afsiges ken-
delse om, at indgrebet skal angå det edb-udstyr, der benyttes
på et bestemt, nærmere afgrænset sted, f.eks. en bestemt pri-
vatadresse eller et bestemt kontor på en arbejdsplads.
En computer eller andet tilsvarende edb-udstyr vil efter om-
stændighederne også kunne identificeres ved en angivelse
58
af, hvem der har rådighed herover, f.eks. den bærbare com-
puter, som tilhører den mistænkte.
Dataaflæsning af computere mv. i medfør af bestemmelsen
kan ske ved hjælp af (teknisk) udstyr, der fysisk installeres i
computeren, eller, i det omfang dette er teknisk muligt, ved
at edb-programmer eller lignende sendes til den pågældende
computer. Det forudsættes, at rettens tilladelse til aflæsning
også giver politiet mulighed for at skaffe sig adgang til det
pågældende edb-udstyr, hvis dette er nødvendigt for at in-
stallere det tekniske udstyr, der skal anvendes ved indgrebet.
Efter det foreslåede stk. 3, 3. pkt., finder § 779 d, stk. 1, 3.
og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, vedrørende indgreb i meddelel-
seshemmeligheden tilsvarende anvendelse ved dataaflæs-
ning.
Det indebærer, at der kommer til at gælde samme regler om
tidsfrist for dataaflæsning som for indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Endvidere indebærer det, at der ved dataaf-
læsning bliver mulighed for at foretage indgreb »på øjeme-
det« efter samme regler som ved indgreb i meddelelseshem-
meligheden.
Derimod vil § 779 d, stk. 2, om kendelse »på person« ved
indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke finde anvendelse
ved dataaflæsning.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., sker efterfølgende under-
retning om et foretaget indgreb efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4,
vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden. Underret-
ningen skal efter det foreslåede 2. pkt., gives til den, der har
rådigheden over det informationssystem, der har været af-
læst efter stk. 1.
Underretning vil således normalt skulle gives til ejeren af
den pågældende computer mv. En bruger, som ikke er ejer
af en computer mv., kan dog have en sådan rådighed over
denne, at underretning vil skulle ske til den pågældende,
f.eks. hvis der er foretaget aflæsning af en computer, som en
arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution har stillet til rådig-
hed for en arbejdstager eller uddannelsessøgende til dennes
personlige brug.
Efter det foreslåede stk. 4, 3. pkt., finder yderligere en ræk-
ke af de regler, der foreslås for indgreb i meddelelseshem-
meligheden, tilsvarende anvendelse for dataaflæsning. Det
drejer sig om § 779 c, stk. 2, om beskyttelse af kommunika-
tion med særlige personer, §§ 779 e og 779 f om beskikkelse
og medvirken af indgrebsadvokat, § 779 k om tilfældigheds-
fund samt § 779 m om tilintetgørelse af indsamlet materiale.
Den foreslåede § 779 p svarer (med en mindre redaktionel
ændring af stk. 2) til den danske retsplejelovs § 791 b og
skal forstås på samme måde som denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 779 q
Den foreslåede § 779 q indebærer, at politiet under nærmere
angivne betingelser vil kunne forstyrre eller afbryde radio-
eller telekommunikation i et område.
Efter det foreslåede stk. 1 er det for det første en betingelse
for forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommuni-
kation i et område, at der er afgørende grunde til det med
henblik på at forebygge, at der i det pågældende område vil
blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtræ-
delse af den for Færøerne gældende straffelovs kapitel 12
(forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) el-
ler kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
For det andet er det efter det foreslåede stk. 1 en betingelse
for indgrebet, at lovovertrædelsen kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfunds-
værdier. Adgangen til at foretage indgreb i form af forstyr-
relse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation vil
således være begrænset til helt særlige situationer.
Det vil som nævnt være en betingelse for at iværksætte for-
styrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation,
at der er afgørende grunde til det med henblik på at forebyg-
ge f.eks. terrorhandlinger. Dette indebærer, at der vil skulle
være en markant øget risiko for, at der i det pågældende om-
råde vil blive begået f.eks. en terrorhandling. Det vil afhæn-
ge af en konkret, samlet vurdering, om der foreligger en
markant øget risiko. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et terrorang-
reb er nært forestående i et bestemt område.
Endvidere vil bestemmelsen i helt særlige tilfælde kunne an-
vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysnin-
ger, men hvor der er tale om en begivenhed, som efter en
generel vurdering kan indebære en markant øget risiko for
f.eks. terrorangreb. Der vil bl.a. kunne være tale om besøg
af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som
f.eks. skal optræde offentligt i forbindelse med taler til of-
fentligheden, og hvor politiet finder, at den fornødne beskyt-
telse alene kan etableres ved midlertidigt at afbryde radio-
eller telekommunikationen i et område.
Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at fore-
bygge terror, men bestemmelsen er ikke begrænset hertil.
Når betingelserne for at iværksætte indgrebet i øvrigt er op-
fyldt, vil politiet kunne forstyrre eller afbryde radio- eller te-
lekommunikation i et område med henblik på at forebygge
anden alvorlig kriminalitet, f.eks. retsstridige forstyrrelser i
driften af almindelige samfærdselsmidler mv. eller gidsels-
og kidnapningssituationer.
Det foreslåede stk. 2 indeholder en almindelig proportionali-
tetsregel, hvorefter indgrebet ikke må foretages, hvis det ef-
ter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som indgrebet rammer, ville være et uforholds-
mæssigt indgreb.
59
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., henhører kompetencen til
at træffe bestemmelse om forstyrrelse eller afbrydelse af ra-
dio- eller telekommunikation under retten, som træffer afgø-
relse ved kendelsen.
I en kendelse, der tillader forstyrrelse eller afbrydelse af ra-
dio- eller telekommunikation, skal det angives, hvilket om-
råde indgrebet angår, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Den
nærmere afgrænsning af området vil bero på en konkret vur-
dering i det enkelte tilfælde, og området for den konkrete
forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikati-
on må fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder
vurderingen af, at der f.eks. er en markant øget risiko for et
terrorangreb i det pågældende område.
Udstrækningen af det pågældende område vil – i overens-
stemmelse med almindelige principper om proportionalitet –
skulle være så begrænset som muligt. Udstrækningen må
også konkret ses i lyset af de tekniske forhold, herunder fre-
kvens, sendeeffekt og antenneforhold. Medmindre helt sær-
lige omstændigheder gør sig gældende, vil der ikke være
grundlag for at forstyrre eller afbryde radio- eller telekom-
munikation udover et område med en radius af nogle hun-
drede meter.
Endvidere skal det anføres i kendelsen, hvilke konkrete om-
stændigheder i sagen det støttes på, at betingelserne for ind-
grebet er opfyldt, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres, jf. det foreslåede 3. pkt.
I kendelsen skal retten desuden fastsætte det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages, jf. det foreslåede stk. 3,
4. pkt. Tidsrummet vil – i overensstemmelse med almindeli-
ge principper om proportionalitet – skulle være så kort som
muligt. Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig
gældende, vil der ikke være grundlag for at fastsætte et læn-
gere tidsrum end nogle timer. Tidsrummet kan forlænges
ved en ny kendelse, jf. de foreslåede 5. og 6. pkt.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., indeholder en bestemmelse om
politiets adgang til at foretage indgreb »på øjemedet«. Efter
bestemmelsen kan politiet træffe beslutning om at foretage
forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikati-
on, hvis indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente en
retskendelse. Dette vil f.eks. kunne være relevant, hvor poli-
tiet har behov for øjeblikkelig at forstyrre eller afbryde ra-
dio- eller telekommunikation i et område.
I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer
fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, der
ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, samt om
det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tids-
rum, jf. de foreslåede stk. 4, 2. og 3. pkt. Burde indgrebet ef-
ter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten
give meddelelse herom til Justitsministeriet, jf. det foreslåe-
de 4. pkt.
Efter det foreslåede stk. 5 finder §§ 779 e og 779 f om be-
skikkelse og medvirken af en indgrebsadvokat ved indgreb i
meddelelseshemmeligheden tilsvarende anvendelse ved ind-
greb i form af forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller te-
lekommunikation.
Den foreslåede § 779 q svarer til den danske retsplejelovs
§ 791 c og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 785, stk. 4)
Det foreslås, at der i den færøske retsplejelovs § 785 indsæt-
tes et nyt stk. 4, hvorefter der af retten, når private doku-
menter er udleveret i medfør af § 785, stk. 1, om edition,
skal gives vedkommende underretning herom, så snart det
kan ske uden skade for undersøgelsen.
Dette svarer til, hvad der i dag gælder efter den færøske rets-
plejelovs § 792. Da det øvrige indhold af § 792 imidlertid
erstattes af det foreslåede kapitel 70 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslås § 792 ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og
den del af § 792, der fortsat har betydning, indsat i § 785.
Til nr. 8 (ophævelse af §§ 786-789)
Det foreslås, at den færøske retsplejelovs bestemmelser om
brevåbning (§ 786), telefonaflytning (§ 787), teleoplysning
(§ 788) og anden aflytning (§ 789) ophæves, idet bestem-
melserne afløses af det foreslåede kapitel 70 a, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6.
Til nr. 9 (§ 791, stk. 1)
Det fremgår af den gældende færøske retsplejelovs § 791,
stk. 1, 1. pkt., at det første gennemsyn af papirer, som be-
slaglægges, »såvel som åbning af breve og andre lukkede
dokumenter«, når vedkommende ikke samtykker i afvigelse
herfra, skal iværksættes af retten.
Det foreslås, at ordene »såvel som åbning af breve og andre
lukkede dokumenter« udgår, da denne del af bestemmelsen
vil miste sin betydning med indførelsen af kapitel 70 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, og ophævelsen af § 786, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 8.
De øvrige dele af § 791 vil derimod fortsat have betydning
ved beslaglæggelse, herunder ved beslaglæggelse af breve
og andre lukkede forsendelser, som ikke er under forsendel-
se.
Til nr. 10 (ophævelse af § 792)
Det foreslås, at den færøske retsplejelovs § 792, der forud-
sætningsvis giver adgang til brevstandsning, ophæves, idet
brevstandsning fremover vil være reguleret af det foreslåede
kapitel 70 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Dog foreslås § 792,
2. pkt., flyttet til et nyt stykke i § 785, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7.
Til nr. 11 (§ 877 a)
60
Det foreslås, at der i den færøske retsplejelov indsættes en
bestemmelse, der udtrykkeligt giver hjemmel til, at videoaf-
høringer af børn kan anvendes som bevis under hovedfor-
handlingen. Bestemmelsen foreslås indsat i den færøske
retsplejelovs kapitel 77 om hovedforhandling ved landsret-
ten, men vil finde tilsvarende anvendelse ved hovedforhand-
lingen i byretten, både i sager, som påtales af statsadvoka-
ten, og i sager, som påtales af politimesteren, jf. den færøske
retsplejelovs § 928, stk. 3, og § 939, 1. pkt.
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hoved-
forhandlingen – som erstatning for barnets afgivelse af vid-
neforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af
princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættes det, at
fremgangsmåden i den foreslåede § 745 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.
Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i
den foreslåede § 745 a, bør videoafhøringen som altover-
vejende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel un-
der hovedforhandlingen. Hvis der ikke har været en forsva-
rer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhørin-
gen af barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft ad-
gang til at gennemse videoafhøringen, bør videoafhøringen
således som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes.
Et eventuelt forsvarerskifte efter gennemførelsen af videoaf-
høringen vil ikke have betydning for videoafhøringens an-
vendelse som bevismiddel under hovedforhandlingen. Hvis
den mistænkte/sigtede vælger at skifte forsvarer (eller der af
andre grunde sker et forsvarerskifte), vil dette således ikke
indebære, at der alene af den grund skal foretages en fornyet
afhøring af barnet.
I øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den
forskrift, der i givet fald er tilsidesat i forbindelse med vi-
deoafhøringen, om videoafhøringen kan anvendes som be-
vismiddel under hovedforhandlingen. Indsigelser om f.eks.
ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabende
person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke
kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som
bevis under sagen. Det må således i overensstemmelse med
princippet om fri bevisbedømmelse overlades til den døm-
mende ret at afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang –
fejl af denne karakter ved videoafhøringens gennemførelse
bør have betydning for afhøringens bevismæssige værdi.
Den foreslåede § 877 a svarer til den danske retsplejelovs
§ 872 og skal forstås på samme måde som denne bestem-
melse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 969, stk. 3)
Det foreslås, at kære af en afgørelse om, at der skal gives
underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf.
den foreslåede § 779 j, eller om, at materiale, der er indsam-
let ved et sådant indgreb, skal tilintetgøres, jf. den foreslåede
§ 779 m, skal have opsættende virkning.
Efter den gældende færøske retsplejelovs § 969, stk. 2, vil et
sådant kæremål ikke have opsættende virkning, medmindre
enten byretten eller landsretten træffer bestemmelse herom.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at de nævnte kæremål auto-
matisk tillægges opsættende virkning, således at underret-
ning først skal gives, og indsamlet materialet først destrue-
res, hvis landsretten stadfæster byrettens afgørelse herom.
Dette vil også gælde i forbindelse med observation med op-
tisk udstyr, teleobservation og dataaflæsning, hvor de regler
om underretning om foretagne indgreb og tilintetgørelse af
indsamlet materiale, der foreslås for indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, finder tilsvarende anvendelse, jf. de fore-
slåede § 779 n, stk. 8, § 779 o, stk. 4, og § 779 p, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslåede § 969, stk. 3, svarer til den danske retspleje-
lovs § 969, stk. 3, og skal forstås på samme måde som den-
ne bestemmelse.
Til § 2
Efter det foreslåede stk. 1 træder loven i kraft den 1. juli
2014.
Det foreslåede kapitel 70 a om indgreb i meddelelseshem-
meligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller
afbrydelse af radio- eller telekommunikation, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, vil finde anvendelse for afgørelser om iværk-
sættelse af sådanne indgreb, der træffes efter lovens ikraft-
træden.
Videoafhøring af børn, der finder sted efter lovens ikrafttræ-
den, vil skulle ske under iagttagelse af de foreslåede
§§ 731 a og 745 a i den færøske retsplejelov, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 3.
Den foreslåede § 877 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, om an-
vendelse af en videoafhøring som bevis vil gælde for hoved-
forhandlinger, der finder sted efter lovens ikrafttræden. Den
vil således også finde anvendelse på videoafhøringer, der er
optaget før ikrafttræden af de foreslåede §§ 731 a og 745 a.
Det forudsættes imidlertid, at den foreslåede § 877 a kun an-
vendes på videoafhøringer, der før lovens ikrafttræden er
gennemført på en sådan måde, at de efter de hidtil gældende
regler ville kunne have været anvendt som bevis i retten.
Det foreslås i stk. 2, at tilladelser til indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, som en domstol har givet inden lovens
ikrafttræden, fortsat skal være gældende i de tidsrum, der er
fastsat i tilladelserne, og at det foreslåede kapitel 70 a (lov-
forslagets § 1, nr. 6) efter lovens ikrafttræden skal finde an-
vendelse på forlængelser af tidligere givne tilladelser.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, der foretages på
grundlag af en kendelse, der er afsagt før lovens ikrafttræ-
den, men først udløber efter ikrafttrædelsen, vil i det hele
61
skulle bedømmes efter de hidtil gældende regler, f.eks. med
hensyn til spørgsmål om underretning. Hvis indgrebet for-
længes ved ny kendelse efter lovens ikrafttræden, vil den
nye lovs regler finde anvendelse, herunder f.eks. med hen-
syn til spørgsmål om underretning.
62
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 148 af 9. marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6. ju-
ni 2007, § 1 i lov nr. 505 af 12. juni 2009 og lov nr. 414 af 9.
maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Domsforhandling« til: »Hovedfor-
handling«, »domsforhandling« til: »hovedforhandling«,
»Domsforhandlingen« til: »Hovedforhandlingen«, »domsfor-
handlingen« til: »hovedforhandlingen« og »domsforhandlin-
gens« til: »hovedforhandlingens«.
2. Efter § 731 indsættes:
»§ 731 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal der inden
afhøringen beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt el-
ler sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sigtet i sagen,
hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer eller den
valgte forsvarer udebliver.«
3. Efter § 745 indsættes:
»§ 745 a. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen
optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde an-
vendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal forsvare-
ren være til stede under videoafhøringen.
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til
at overvære videoafhøringen. Den pågældende skal snarest
muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennem-
se videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er
mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foreta-
ges genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt her-
efter.«
§ 748. Sigtede underrettes så vidt muligt om alle retsmøder
og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder ikke rets-
møder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgå-
ende kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til
kapitlerne 69, 70, 72 og 73. Er sigtede varetægtsfængslet, kan
fremstilling af ham undlades, hvis den vil være forbundet
med uforholdsmæssigt besvær.
Stk. 2-6....
4. I § 748, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitlerne 69, 70, 72 og 73«
til: »kapitel 69-70 a og 71 a-73«.
5. I § 748, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.«
6. Efter kapitel 70 indsættes:
»Kapitel 70 a
63
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-
kommunikation
§ 779 a. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekom-
munikation (telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et ap-
parat (anden aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater der sættes i forbin-
delse med en bestemt telefon eller andet kommunika-
tionsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har med-
delt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre til-
svarende kommunikationsapparater inden for et nærmere
angivet område der sættes i forbindelse med andre telefo-
ner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplys-
ning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af
breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning)
og
6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt
i nr. 5 (brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af
de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i
stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre
sig bekendt med indholdet heraf.
§ 779 b. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun
foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågæl-
dende måde gives meddelelser eller foretages forsendel-
ser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en for-
sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 el-
ler en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125,
§ 127, stk. 1, eller §§ 228, 235, 266 eller 281 eller en
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan tele-
fonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt
mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelo-
vens § 263, stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan te-
leoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår
fredskrænkelse som omhandlet i straffelovens § 265. Det
samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af
straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendel-
se af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mistanken
angår en overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foreta-
ges, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at
64
der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, el-
ler som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve
dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 779 a, stk. 1, nr. 2, og udvidet te-
leoplysning efter § 779 a, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan fore-
tages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
§ 779 c. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke
foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betyd-
ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2. Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og
brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mis-
tænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170
er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.
§ 779 d. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter
rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokali-
teter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf.
dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-
fyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2,
§§ 191, 192 a, 228, 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252,
stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan der i rettens
kendelse i medfør af § 779 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over be-
stemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår
(den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter ud-
løbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foreta-
ges, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har
været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Taler
særlige forhold for det, skal underretning efter 2. pkt. ske se-
nest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning ef-
ter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte
grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefon-
numre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten
underretter den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, der
herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgre-
bet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal ret-
ten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som
muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlæn-
ges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved
kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om
at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan
godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende
65
fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 3.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget,
skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
§ 779 e. Inden retten træffer afgørelse efter § 779 d, skal
der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og
advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Angår efter-
forskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advokater,
som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advokaten ik-
ke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan påkæres til hø-
jere ret.
Stk. 2. Justitsministeren antager for Færøerne en eller flere
advokater, der kan beskikkes i de sager, som er nævnt i stk. 1,
2. pkt. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de på-
gældende advokater, herunder om vagtordninger, om veder-
lag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgs-
mål.
§ 779 f. En advokat, som er beskikket efter § 779 e, stk. 1,
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det mate-
riale, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere
berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder
politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at gen-
part heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom
på begæring af advokaten af politiet indbringes for retten til
afgørelse. Advokaten må ikke give de modtagne oplysninger
videre til andre eller uden politiets samtykke sætte sig i for-
bindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foreta-
get. Den beskikkede advokat må ikke give møde ved anden
advokat eller ved fuldmægtig.
Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapitel
66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitel 91 og 92
om sagsomkostninger og rettergangsbøder finder tilsvarende
anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestem-
me, at den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan
virke som forsvarer for nogen sigtet.
§ 779 g. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af te-
lenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af
indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at etable-
re aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de oplysnin-
ger, der er nævnt i § 779 a, stk. 1, nr. 3 og 4, samt ved at til-
bageholde og udlevere forsendelser m.v.
Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 779 a, stk. 1,
nr. 3, kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra
indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsapparat
give de selskaber m.v., som er nævnt i stk. 1, pålæg om at op-
lyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse med det
pågældende apparat.
Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udlevere
oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elek-
troniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4. § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som
uden lovlig grund undlader at yde den bistand, der er nævnt i
66
stk. 1, at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2, eller
at udlevere oplysninger efter stk. 3.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med Færøer-
nes Landsstyre fastsætte regler om telenet- og teletjenesteud-
byderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med ind-
greb i meddelelseshemmeligheden.
Stk. 6. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er
fastsat i medfør af stk. 5, kan der fastsættes bestemmelser om
bødestraf. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om økonomisk
godtgørelse til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, for ud-
gifter i forbindelse med bistand til politiet til gennemførelse
af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
§ 779 h. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk be-
vismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele ud-
bydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage ha-
stesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.
Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan ale-
ne omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt,
hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke data der
skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sikringsperio-
den). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte de data, der
skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringsperio-
den skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90
dage. Et pålæg kan ikke forlænges.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videre-
give trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere,
hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med
den elektroniske kommunikation, som kan være af betydning
for efterforskningen.
Stk. 4. Overtrædelse af et pålæg efter stk. 1 eller af stk. 3
straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-
pitel.
§ 779 i. Den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, kan
forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-
sendelser. Dette gælder dog ikke, hvis åbningen ikke kan ud-
sættes.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en forsva-
rer.
§ 779 j. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden skal der gives underretning om indgrebet, jf. dog
stk. 4 og 5. Har den person, til hvem underretning efter stk. 2
skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige gives un-
derretning herom og om, hvilken lovovertrædelse mistanken
har angået.
Stk. 2. Underretningen gives
1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af
den pågældende telefon,
2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det
sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller udta-
lelsen fremsat, og
67
3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller
modtageren af forsendelsen.
Stk. 3. Underretningen gives af retten på Færøerne. Under-
retningen gives snarest muligt, såfremt politiet ikke senest 14
dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet har
været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller ud-
sættelse med underretning, jf. stk. 4. Genpart af underretnin-
gen skal sendes til den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1.
Stk. 4. Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til skade
for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en
anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven
kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshemmelighe-
den, eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysnin-
ger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighe-
derne i øvrigt imod underretning, kan retten efter begæring
fra politiet beslutte, at underretning skal undlades eller udsæt-
tes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlænges ved senere
beslutning. Den beskikkede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, skal
have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer beslutning
om undladelse af eller udsættelse med underretningen.
Stk. 5. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 779 a,
stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet til
indehaverne af de pågældende telefoner.
§ 779 k. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemmelig-
heden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet
og efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller ikke
kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende
denne oplysning som led i efterforskningen af den pågælden-
de lovovertrædelse.
Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i
retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og
efter § 779 b, stk. 1, nr. 3, eller § 779 b, stk. 5, heller ikke
kunne danne grundlag for indgrebet.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anvendel-
se, såfremt
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan med-
føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
§ 779 l. Forsendelser, der har været tilbageholdt med hen-
blik på brevåbning, skal snarest muligt befordres videre efter
deres bestemmelse. Ønsker politiet at standse den videre be-
fordring, skal begæring om brevstandsning indgives til retten
inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.
§ 779 m. Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse
af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab,
skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for
den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, el-
ler hvis påtale senere opgives. Politiet underretter den beskik-
kede advokat, jf. § 779 e, stk. 1, når tilintetgørelse har fundet
sted.
68
Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betyd-
ning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere
fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for ret-
ten, som, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikke-
de advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelserne i 2. pkt.
finder ikke anvendelse på materiale, der er tilvejebragt som
led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel
12 eller §§ 111-115 eller 118.
Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden af-
lytning eller brevåbning foretaget indgreb i den mistænktes
forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er ude-
lukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om
dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke, hvis
materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for straf-
bart forhold mod den omhandlede person, eller at hvervet
som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 730,
stk. 3, og § 736.
Stk. 4. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som tilve-
jebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som
viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
§ 779 n. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse
ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der befin-
der sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation), såfremt
1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen og
2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf.
Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjernbe-
tjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat el-
ler lignende apparat må dog kun foretages, såfremt efterforsk-
ningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan med-
føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig
eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk
virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat
eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller hus-
rummet, må dog kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan
opnås ved indgrebet,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen,
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en for-
sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 el-
ler en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125,
§ 127, stk. 1, § 193, stk. 1, eller §§ 266 eller 281 eller en
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og
4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har
medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som
nævnt i stk. 1-3, som den, der angiver at være forurettet ved
lovovertrædelsen, har rådighed over, er ikke omfattet af reg-
lerne i denne bestemmelse, såfremt den pågældende meddeler
skriftligt samtykke til observationen.
69
Stk. 5. Observation må ikke foretages, såfremt det efter ind-
grebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulem-
pe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de perso-
ner, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 6. Afgørelse om observation efter stk. 1 træffes af poli-
tiet.
Stk. 7. Afgørelse om observation efter stk. 2 og 3 træffes af
retten ved kendelse. I kendelsen angives det sted eller den bo-
lig eller andet husrum, som indgrebet angår. I øvrigt finder
§ 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 8. Efterfølgende underretning om observation efter stk.
2 og 3 sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives
til den, der har rådighed over det sted eller den bolig eller an-
det husrum, hvor observationen er foretaget. I øvrigt finder
§ 779 c, stk. 2, samt §§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m tilsva-
rende anvendelse.
§ 779 o. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjene-
ster indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-
servation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig be-
tydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Stk. 2. Teleobservation må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om teleobservation træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives den mobiltelefon, som indgre-
bet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om teleobservation sker
efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til indeha-
veren af den mobiltelefon, som indgrebet angår. I øvrigt fin-
der §§ 779 e, 779 f og 779 m tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at
bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herunder
ved at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. § 178 finder
tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undla-
der at yde den bistand, der er nævnt i 1. pkt.
§ 779 p. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysnin-
ger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller
andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssyste-
met anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt
eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13.
70
Stk. 2. Dataaflæsning må ikke foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved
kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som
indgrebet angår. I øvrigt finder § 779 d, stk. 1, 3. og 4. pkt.,
samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter § 779 j, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den,
der har rådigheden over det informationssystem, som har væ-
ret aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder § 779 c, stk. 2, samt
§§ 779 e, 779 f, 779 k og 779 m tilsvarende anvendelse.
§ 779 q. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller tele-
kommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til
det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende om-
råde vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan
medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-
delige samfundsværdier.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, så-
fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I ken-
delsen anføres det område, som indgrebet angår, og de kon-
krete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingel-
serne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid
omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvilket
indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. Forlæn-
gelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om
at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan
godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftende
fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde ind-
grebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal
retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Stk. 5. I øvrigt finder §§ 779 e og 779 f tilsvarende anven-
delse.«
§ 785. Retten kan pålægge den person eller offentlige myn-
dighed, der har rådighed over dokumenter eller andre ting af
den i § 782 nævnte art, at forevise eller udlevere dem, med-
mindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold,
som vedkommende ville være udelukket fra eller fritaget for
at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Stk. 2-3.... 7. I § 785 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Når private dokumenter er udleveret i medfør af
stk. 1, skal der af retten gives vedkommende underretning
herom, så snart det kan ske uden skade for undersøgelsen.«
71
§ 786. Breve og andre forsendelser, som er rettede til eller
antages at være bestemte for eller hidrøre fra sigtede, kan det
ved rettens kendelse pålægges postvæsenet at tilbageholde og
udlevere til retten, når sigtelsen angår en forbrydelse, som det
efter lovens almindelige regel tilkommer statsadvokaten at
forfølge, og omstændighederne gør det sandsynligt, at indhol-
det bør beslaglægges. Undtagne fra sådan beslaglæggelse er
breve, som veksles mellem sigtede og hans forsvarer, for så
vidt dette følger af reglerne i § 772.
8. §§ 786-789 ophæves.
Stk. 2. I påtrængende tilfælde kan politiet pålægge post-
væsenets embedsmænd at tilbageholde sådanne forsendelser,
indtil rettens afgørelse fås, dog ikke for et længere tidsrum
end tre dage.
Stk. 3. Under betingelser svarende til dem, som oven for er
angivne, kan det pålægges telegrafvæsenets funktionærer
henholdsvis at tilbageholde og meddele retten eller foreløbig
at tilbageholde telegrammer.
§ 787. Det kan ved rettens kendelse bestemmes, at der af
vedkommende telefonadministration skal gives politiet ad-
gang til aflytning af telefonsamtaler til og fra bestemte telefo-
ner inden for et nærmere angivet tidsrum, når der
1) er påviselig grund til at antage, at der over dem gives
meddelelser fra eller til nogen, der mistænkes for en af
de forbrydelser, der omhandles i straffelovens kap. 12,
13 eller 20 eller §§ 119, stk. 1 og 2, 124, stk.1, 125, 127,
133, stk. 3, 193, 194, 215, 260, 261, 264, stk. 2, 266 eller
281, eller for en forbrydelse, for hvilken loven hjemler
straf af fængsel i 8 år eller derover, jf. retsplejelovens
§ 687, stk. 1, litra a), og det
2) må antages, at aflytning vil være af væsentlig betydning
for forbrydelsens opklaring.
Stk. 2. Når betingelserne for aflytning i medfør af stk. 1 er
til stede, kan politiet, såfremt der er øjensynlig fare for, at
øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse skulle afven-
tes, foretage aflytning uden forudgående retskendelse, dog
kun når mistanken vedrører en forbrydelse, som omhandles i
straffelovens §§ 98, 99, 102, 106-110 og 111-113, eller som i
øvrigt medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Stk. 3. Meddelelse om aflytning uden retskendelse skal af
politiet indgives til retten samtidig med aflytningens begyn-
delse, eventuelt ledsaget af begæring om tilladelse til dens
fortsættelse. Retten afgør, om aflytning kan godkendes, og
eventuelt om forsat aflytning kan tillades samt i bekræftende
fald for hvilket tidsrum, og giver politiet meddelelse herom.
Såfremt retskendelse ikke foreligger inden 24 timer fra aflyt-
ningens begyndelse, skal aflytningen afbrydes og vedkom-
mende telefonadministration indberette den stedfundne aflyt-
ning til retten på det sted, hvor aflytning er sket, og til Justits-
ministeriet. Burde aflytning efter rettens skøn ikke have været
påbegyndt, giver retten Justitsministeriet meddelelse herom.
Stk. 4. Aflytningen vil være at foretage af politiet.
Stk. 5. Optegnelser om eller anden gengivelse af aflyttede
samtalers indhold skal tilintetgøres, så snart det er fastslået, at
de ikke er af betydning for efterforskningen.
72
Stk. 6. Har aflytning af samtaler fra en telefon i privat eje
fundet sted, skal retten give telefonens indehaver meddelelse
herom, når det kan ske uden skade for undersøgelsen, og om-
stændighederne i øvrigt ikke taler herimod.
§ 788. Det kan endvidere ved rettens kendelse bestemmes,
at vedkommende telefonadministration skal meddele politiet
oplysninger om, hvilke telefoner der i et bestemt tidsrum sæt-
tes eller har været sat i forbindelse med en bestemt telefon,
når
1) der er påviselig grund til at antage, at de ønskede oplysnin-
ger vil være af betydning for opklaring af en af de i § 787,
stk. 1, omhandlede forbrydelser, eller
2) det skønnes sandsynligt, at opklaring af en forbrydelse kun
vil være mulig gennem de ønskede oplysninger, og foran-
staltningen står i rimeligt forhold til forbrydelsens karak-
ter, eller
3) det må antages, at det kun ved hjælp af de ønskede oplys-
ninger er muligt at finde frem til den, der gør sig skyldig i
gentagne fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens
§ 265.
Stk. 2. I påtrængende tilfælde kan politiet uden forudgående
retskendelse træffe bestemmelse som i stk. 1 nævnt. § 787,
stk. 3, finder da tilsvarende anvendelse.
§ 789. Reglerne i § 787, stk. 1 og 5, finder tilsvarende an-
vendelse på politiets adgang til ved hjælp af et apparat hem-
meligt at aflytte eller optage sådanne udtalelser, samtaler og
forhandlinger, som nævnes i borgerlig straffelovs § 263, nr.
3.
§ 791. Det første gennemsyn af papirer, som beslaglægges,
såvel som åbning af breve og andre lukkede dokumenter skal,
når vedkommende ikke samtykker i afvigelse herfra, iværk-
sættes af retten. For så vidt det er muligt og kan ske uden ska-
de for undersøgelsen, skal der gives sigtede og andre ved-
kommende lejlighed til at være til stede. Når nogen af disse
ønsker det, og ingen særlig protokolfører er til stede, skal
retsvidne tilkaldes.
9. I § 791, stk. 1, udgår »såvel som åbning af breve og andre
lukkede dokumenter«.
Stk. 2. …
§ 792. Retten drager omsorg for, at de af post- eller tele-
grafvæsenet udleverede forsendelser eller telegrammer, hvis
åbning ikke findes nødvendig, eller hvis indhold viser sig at
være uden betydning for sagen, eller den del af indholdet,
som måtte være sagen uvedkommende, befordres videre efter
sin bestemmelse, samt at underretning om, hvad der holdes
tilbage, meddeles vedkommende, så snart det kan ske uden
skade for undersøgelsen. Under samme betingelse skal under-
retning gives, når private dokumenter er udleverede i medfør
af § 785.
10. § 792 ophæves.
11. Efter § 877 indsættes:
73
»§ 877 a. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen
er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under
hovedforhandlingen.«
§ 969. Hvor denne lov ikke bestemmer andet, er kæremåls-
fristen 14 dage, regnede fra afgivelsen af den beslutning,
hvorom talen er, dog at bestemmelserne i § 949, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kæremål medfører ikke opsættelse af beslutningens
udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af den
ret, som har afgivet beslutningen, eller af den ret, for hvilken
kære rejses.
12. I § 969 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kære mod afgørelse om, at der skal gives underret-
ning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 779 j, el-
ler om, at materiale, der er tilvejebragt ved et sådant indgreb,
skal tilintetgøres, jf. § 779 m, har opsættende virkning.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Tilladelser til indgreb i meddelelseshemmeligheden,
som en domstol har givet inden lovens ikrafttræden, er fortsat
gældende i de tidsrum, der er fastsat i tilladelserne. Efter lo-
vens ikrafttræden finder lovens § 1, nr. 6, anvendelse på for-
længelser af tidligere givne tilladelser.
74