Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA7863

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L184/20131_L184_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til
    opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse
    (Ændring af den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande)
    § 1
    I lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om
    udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på
    visse former for beskæftigelse foretages følgende ændringer:
    1. § 3, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 gives, når arbejds-
    løsheden er under 3,5 pct. Opholdstilladelse efter stk. 1 med
    henblik på beskæftigelse som faglært inden for et bestemt
    håndværksfag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og an-
    lægssektoren gives dog, når arbejdsløsheden er under 6 pct.«
    2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1,« til: »jf. § 3, stk.
    1, nr. 1,«.
    3. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, nr. 2,« til: »§ 3, stk. 1,
    nr. 2,«.
    4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 3, nr. 1 eller 2,« til: »§ 3,
    stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
    Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2013-14
    Justitsmin., j.nr. 2014-966-0039
    AA007863
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    1.1 Lovforslagets baggrund
    1.2 Lovforslagets formål
    2. Ændring af den særlige ordning for arbejdstagere fra EU-lande
    2.1 Gældende ret
    2.2 Lovforslagets udformning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    1.1. Lovforslagets baggrund
    1.1.1. Ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 indførtes bl.a. en ord-
    ning, hvorefter udlændinge, der er statsborgere i et land, der
    er medlem af Den Europæiske Union, kan meddeles op-
    holds- og arbejdstilladelse på Færøerne på grundlag af an-
    sættelse hos en arbejdsgiver på Færøerne i en række nærme-
    re angivne tilfælde, hvor de almindelige betingelser for
    meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigel-
    se på Færøerne ikke er opfyldt.
    Baggrunden for ordningens indførelse var, at der i en længe-
    re periode forud for lovens vedtagelse på Færøerne inden for
    visse sektorer var mangel på arbejdskraft, og formålet med
    den særlige ordning for meddelelse af opholds- og arbejds-
    tilladelse til statsborgere fra EU-lande var således at imøde-
    komme det færøske landsstyres ønske om, at der skulle være
    lettere adgang til at kunne give arbejdstilladelse på Færøerne
    til arbejdstagere fra EU-landene.
    1.1.2. Den særlige ordning for statsborgere fra EU-lande fin-
    der kun anvendelse, når særlige beskæftigelsesmæssige hen-
    syn taler for at give opholdstilladelse, hvilket ifølge lovfor-
    slagets bemærkninger er tilfældet, når der på Færøerne er
    lav ledighed og dermed øget behov for udenlandsk arbejds-
    kraft, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), Tillæg A,
    s. 6288 ff.
    Det følger endvidere af forarbejderne, at dette krav anses for
    opfyldt, så længe arbejdsløsheden på Færøerne ikke oversti-
    ger 3,5 pct. Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge
    Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) overstiger 3,5 pct. i
    en periode på tre på hinanden følgende måneder, orienterer
    Færøernes landsstyre derfor de danske udlændingemyndig-
    heder, hvorefter opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gi-
    ves.
    Den indførte ordning skal ses i lyset af, at udbud og efter-
    spørgsel efter arbejdskraft på Færøerne kan ændre sig gan-
    ske anderledes, hurtigere og mere uforudsigeligt end i Dan-
    mark, hvorfor der er et øget behov for fleksible regler. Sam-
    tidig har det været landsstyrets klare hensigt, at udenlandsk
    arbejdskraft skulle være successiv i forhold til færøsk ar-
    bejdskraft.
    1.1.3. Den særlige ordning for statsborgere fra EU-lande på
    Færøerne trådte i kraft den 1. juli 2008. På daværende tids-
    punkt havde ledigheden på Færøerne i en længere periode
    frem til 2009 været meget lav. I januar 2005 var den sæson-
    korrigerede arbejdsløshed 4 pct., men faldt i takt med den
    økonomiske fremgang og var i april 2008 den laveste no-
    gensinde med en sæsonkorrigeret arbejdsløshed på kun 1,2
    pct.
    Udvikling vendte i slutningen af 2008, og den sæsonkorrige-
    rede ledighed steg til 5,5 pct. i marts 2010 som følge af fal-
    dende aktivitet i fiskeriet på grund af faldende fangstmæng-
    der og priser samt den verdensomspændende finansielle kri-
    se, der medførte faldende aktivitet inden for en lang række
    sektorer. Siden steg ledigheden på Færøerne yderligere og
    toppede i januar 2011 på 7,2 pct.
    Der har efterfølgende på ny været tendens til faldende ledig-
    hed, og i januar 2013 var den sæsonkorrigerede ledighed fal-
    det til 4,8 pct. Den sæsonkorrigerede arbejdsløshed er side-
    nhen faldet yderligere til aktuelt 3,7 pct. Som følge af den
    omtalte udvikling på det færøske arbejdsmarked har den
    særlige ordning for EU-borgere ikke været i anvendelse si-
    den december 2009.
    Ledigheden er ifølge landsstyret højest blandt ufaglærte,
    mens efterspørgslen efter faglært arbejdskraft er stadig sti-
    gende, navnlig inden for bygge- og anlægssektoren, hvor
    manglen på arbejdskraft erfaringsmæssigt slår først igen-
    nem.
    2
    1.1.4. Ifølge landsstyret er der således i den senere tid – uag-
    tet at den generelle arbejdsløshed fortsat overstiger 3,5 pct.
    – opstået et akut behov for faglært arbejdskraft inden for
    bygge- og anlægssektoren.
    Byggeriet på Færøerne var i stadig tilbagegang i 2012 målt
    på antallet af lønmodtagere. Efter et større fald fra midten af
    2008 og frem til begyndelsen af 2010 har tilbagegangen dog
    været begrænset. I takt med at byggeaktiviteten er gået ned
    på Færøerne, har et betydeligt antal færøske håndværkere
    fundet beskæftigelse i udlandet, herunder særligt i Norge.
    På trods af at bygge- og anlægsaktiviteten på Færøerne end-
    nu ikke er på et niveau, som før den finansielle krise satte
    ind i slutningen af 2008, er der inden for visse sektorer op-
    stået mangel på faglært arbejdskraft, herunder bl.a. elektri-
    kere, og der er tegn på, at der er ved at opstå flaskehalse på
    det færøske arbejdsmarked.
    Ifølge landsstyret skaber situationen en betydelig risiko for,
    at både mindre og større bygge- og anlægsprojekter ikke kan
    sættes i gang, fordi den nødvendige faglærte arbejdskraft til
    dele af projektet ikke kan skaffes eller vil være uforholds-
    mæssig omkostningsfuld. Dette kan bevirke, at ellers renta-
    ble bygge- og anlægsinvesteringer på Færøerne ikke foreta-
    ges, eller at der kommer uhensigtsmæssigt høje lønstignin-
    ger.
    Med fortsat mangel på arbejdskraft inden for visse hånd-
    værksfag vil større projekter, herunder større offentlige byg-
    ge- og anlægsinvesteringer, kunne lægge et unødigt pres på
    økonomien. Hvis manglen på arbejdskraft fortsætter i ad-
    skillige år, vil det endvidere på længere sigt kunne medføre
    et strukturelt problem, da der vil være meget få faglærte
    håndværkere tilbage på Færøerne til at uddanne nye.
    Landsstyret har oplyst, at Vinnuhúsið (Færøernes Industri)
    vurderer, at der aktuelt er behov for 150-200 håndværkere
    på Færøerne. Hertil kommer, at det færøske samfund står
    over for store både offentlige og private byggeprojekter i de
    kommende år, og det er på den baggrund landsstyrets vurde-
    ring, at problemet med at rekruttere tilstrækkelig arbejds-
    kraft inden for bygge- og anlægssektoren over de kommen-
    de år vil blive yderligere forstærket.
    1.2. Lovforslagets formål
    På baggrund af de aktuelle udfordringer, som bygge- og an-
    lægssektoren på Færøerne står over for i forhold til at rekrut-
    tere kvalificeret arbejdskraft, foreslås det, at den særlige
    ordning for arbejdstagere fra EU-lande justeres, således at
    der vil kunne gives opholdstilladelse med henblik på be-
    skæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren på Færøer-
    ne, så længe arbejdsløsheden ikke overstiger 6 pct.
    Formålet med lovforslaget er således at tilvejebringe det ret-
    lige grundlag for, at der efter ansøgning kan meddeles op-
    holdstilladelse på Færøerne på grundlag af ansættelse som
    faglært inden for bygge- og anlægssektoren hos en arbejds-
    giver på Færøerne efter den særlige ordning for statsborgere
    fra EU-lande i § 3 i lov for Færøerne om udlændinges ad-
    gang til opholdstilladelse med henblik på visse former for
    beskæftigelse, når arbejdsløsheden på Færøerne er på mel-
    lem 3,5 pct. og 6 pct., samtidig med, at den forudsætning,
    der gælder for ordningens anvendelse i dag, opretholdes i
    forhold til, hvornår der kan gives opholdstilladelse efter ord-
    ningen med henblik på beskæftigelse uden for bygge- og an-
    lægssektoren.
    Lovforslaget fremsættes efter ønske fra det færøske lands-
    styre og er i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 7
    forelagt de færøske myndigheder til udtalelse.
    2. Ændring af den særlige ordning for arbejdstagere fra
    EU-lande
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse-
    og opholdsområder. Dette indebærer, at en opholdstilladelse
    på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark, ligesom en
    opholdstilladelse i Danmark ikke giver ret til ophold på Fæ-
    røerne.
    Reglerne om opholdstilladelse på Færøerne reguleres af den
    for Færøerne gældende udlændingelov, jf. anordning nr. 182
    af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlæn-
    dingeloven, mens reglerne om opholdstilladelse i Danmark
    reguleres af udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863
    af 25. juni 2013 som ændret senest ved lov nr. 85 af 28. ja-
    nuar 2014.
    2.1.2. Den almindelige regel om opholdstilladelse med hen-
    blik på beskæftigelse på Færøerne findes i § 9, stk. 2, nr. 3, i
    den for Færøerne gældende udlændingelov. Det følger af be-
    stemmelsen, at der efter ansøgning kan gives opholdstilla-
    delse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæs-
    sige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme
    ansøgningen.
    I sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse
    efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlæn-
    dingelov er Færøernes landsstyre høringsmyndighed. Ud-
    lændingestyrelsen anmoder i den forbindelse navnlig om op-
    lysninger om, hvorvidt der generelt set er tilgængelig ar-
    bejdskraft på Færøerne, som på kvalificeret vis vil kunne va-
    retage arbejdet, hvorvidt arbejdet er af en sådan særlig ka-
    rakter, at arbejds- og opholdstilladelse kan anbefales, og
    hvorvidt de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår efter fær-
    øske forhold er sædvanlige.
    2.1.3. Folketinget vedtog den 10. juni 2008 lov nr. 462 af
    17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til op-
    holdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigel-
    se. Loven havde til formål at skabe det retlige grundlag for,
    at Færøerne kunne tiltrække arbejdstagere til områder, hvor
    der var mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, samt at
    tiltrække arbejdskraft fra EU-lande.
    3
    Med loven indførtes en ordning, der havde til formål at ska-
    be en lettere adgang til ophold og arbejde på Færøerne for
    udlændinge, der søger beskæftigelse på Færøerne inden for
    et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt
    kvalificeret arbejdskraft på Færøerne (lovens § 1).
    Denne ordning svarer til den danske jobkortordnings posi-
    tivliste, og det forudsættes i bemærkningerne til lovforsla-
    gets § 1, stk. 1, at de områder, der dækkes af ordningen, op-
    regnes på en positivliste, som løbende vil blive revideret af
    landsstyret. Det færøske landsstyre fører ikke en sådan posi-
    tivliste, og ordningen ses aldrig at have været anvendt i
    praksis.
    2.1.4. Endvidere indførtes med loven den særlige ordning
    for arbejdstagere fra EU-lande, hvorefter statsborgere fra
    EU-lande kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse på Fæ-
    røerne på grundlag af ansættelse hos en arbejdsgiver på Fæ-
    røerne i en række tilfælde, hvor de almindelige betingelser
    for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæf-
    tigelse på Færøerne ikke er opfyldt (lovens § 3). Der henvi-
    ses i øvrigt til pkt. 1 ovenfor.
    I medfør af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning
    gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i
    et land, der er medlem af Den Europæiske Union, hvis den
    pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær
    beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver
    på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende
    færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde,
    og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumsløn-
    nen for tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodta-
    gerorganisation.
    Efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, kan der endvidere ef-
    ter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der
    er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske
    Union, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn-
    og ansættelsesvilkårene sædvanligvis er reguleret i en indi-
    viduel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået til-
    bud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos
    en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funkti-
    onær i en ledende stilling eller specialist mv.
    Endelig kan der efter § 3, stk. 1, nr. 3, efter ansøgning gives
    opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et
    land, der er medlem af Den Europæiske Union, hvis den på-
    gældende uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har
    indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse
    mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne
    på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår.
    Efter § 3, stk. 2, skal særlige beskæftigelsesmæssige hensyn
    tale for at give opholdstilladelse efter § 3, stk. 1. Denne be-
    tingelse skyldes, at visse særlige forhold, affødt af det fær-
    øske arbejdsmarkeds begrænsede størrelse, medfører, at ud-
    bud og efterspørgsel efter arbejdskraft på Færøerne kan æn-
    dre sig ganske anderledes, hurtigere og mere uforudsigeligt
    end i Danmark.
    Særlige beskæftigelsesmæssige hensyn foreligger, når der
    på Færøerne er lav ledighed og dermed øget behov for uden-
    landsk arbejdskraft. Ved ordningens indførelse var det såle-
    des landsstyrets hensigt, at der ikke skulle gives opholdstil-
    ladelse efter § 3, stk.1, jf. stk. 2, når den generelle arbejds-
    løshed på Færøerne overstiger 3,5 pct. i en periode på
    mindst tre på hinanden følgende måneder.
    Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Før-
    oya (Færøernes Statistik) overstiger 3,5 pct. i en periode på
    tre på hinanden følgende måneder, forudsættes det, at Fæ-
    røernes landsstyre orienterer Justitsministeriet samt Udlæn-
    dingestyrelsen herom, hvorefter opholdstilladelser efter § 3
    ikke gives.
    Landsstyrets orientering til rigsmyndighederne herom vil
    samtidig indebære, at lovens §§ 4, 6 og 8 ikke finder anven-
    delse, idet disse bestemmelser alene finder anvendelse i
    sammenhæng med § 3.
    Ansøgninger om opholdstilladelser med henblik på beskæf-
    tigelse på Færøerne, som indgives efter, at landsstyret har
    orienteret rigsmyndighederne om, at særlige beskæftigelses-
    mæssige hensyn ikke længere foreligger, behandles enten
    efter §§ 1 og 2 i loven, eller efter de almindelige regler om
    opholdtilladelse med henblik på beskæftigelse i § 9, stk. 2,
    nr. 3, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved
    kongelig anordning nr. 182 af 22. marts 2001.
    Lovens §§ 4-8 indeholder en række nærmere regler vedrø-
    rende ordningens praktiske anvendelse, herunder hjemmel
    til at Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende arbejdsgi-
    vere på Færøerne til at ansætte arbejdstagere fra EU-lande
    efter ordningen i § 3. Der henvis herom til Folketingstidende
    2007-08 (2. samling), Tillæg A, s. 6288 ff.
    Som anført under pkt. 1.1.3 har ordningen ikke været i an-
    vendelse siden december 2009.
    2.2. Lovforslagets udformning
    2.2.1. Det foreslås, at § 3, stk. 2, i lov for Færøerne om ud-
    lændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse
    former for beskæftigelse nyaffattes, således at det direkte af
    bestemmelsen kommer til at fremgå, at opholdstilladelse ef-
    ter ordningen i stk. 1 gives, når arbejdsløsheden på Færøer-
    ne er under 3,5 pct.
    Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at ordningens an-
    vendelse alene er betinget af, at arbejdsløsheden på Færøer-
    ne skal være under 3,5 pct. Da der således ikke – ved vurde-
    ringen af, om der foreligger særlige beskæftigelsesmæssige
    hensyn – skal foretages en egentlig skønsmæssig vurdering,
    finder Justitsministeriet det rigtigst at indsætte forudsætnin-
    gen for ordningens anvendelse direkte i lovteksten, således
    at det på en klar og gennemskuelig måde fremgår, hvornår
    der kan gives opholdstilladelse efter ordningen.
    4
    Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, 1. pkt., forudsættes
    i øvrigt administreret på samme måde som den gældende §
    3, stk. 2, jf. pkt. 2.1.4 ovenfor.
    2.2.2. Endvidere foreslås det med henblik på at imødekom-
    me behovet for lettere adgang til arbejdskraft fra EU-lande
    inden for bygge- og anlægssektoren på Færøerne at tilføje et
    nyt pkt. til bestemmelsen i § 3, stk. 2, hvoraf det fremgår, at
    opholdstilladelse efter ordning i § 3, stk. 1, til en udlænding,
    der har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse in-
    den for bygge- og anlægssektoren, dog gives, når arbejdsløs-
    heden på Færøerne er under 6 pct. Der henvises i den forbin-
    delse til lovforslagets pkt. 1 ovenfor.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
    ningerne hertil.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for det offentlige af betydning.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder mv.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 25. marts
    2014 til den 22. april 2014 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer mv.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Dom-
    stolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatsamfundet, Danske Ad-
    vokater, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, CFU –
    Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Biblio-
    tekforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-
    reau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
    Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgi-
    verforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-
    tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI, DIGNITY –
    Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgiv-
    ningscentret om Racediskrimination, Finansrådet, Folkehøj-
    skolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændinge-
    retsadvokater, Grønlands landsstyre, HK/Danmark, Hånd-
    værksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-
    tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske-
    rettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes
    Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),
    Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
    Forsvarsadvokater, PRO-Vest, Refugees Welcome, Retspo-
    litisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for
    Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Ægteskab uden
    grænser og 3F.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    Mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    Merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen af betydning
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    5
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, 1. pkt., kan
    der gives opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, til en udlænding,
    der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæ-
    iske Union, når arbejdsløsheden på Færøerne er under 3,5
    pct.
    Bestemmelsen forudsættes administreret på samme måde
    som den gældende § 3, stk. 2, hvorefter opholdstilladelse ef-
    ter stk. 1 gives, når særlige beskæftigelsesmæssige hensyn
    taler herfor.
    Bestemmelsen medfører således i overensstemmelse med
    den gældende § 3, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ikke giver
    opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, når arbejdsløsheden på
    Færøerne overstiger 3,5 pct. i en periode på tre på hinanden
    følgende måneder, idet der dermed ikke foreligger særlige
    beskæftigelsesmæssige hensyn, der taler for at give opholds-
    tilladelse efter ordningen.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, 2. pkt., kan
    der endvidere fremover gives opholdstilladelse efter § 3, stk.
    1, med henblik på beskæftigelse som faglært inden for et be-
    stemt håndværksfag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og
    anlægssektoren, når arbejdsløsheden på Færøerne er under 6
    pct.
    Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til hoved-
    reglen i den foreslåede § 3, stk. 2, 1. pkt., i forhold til, under
    hvilke forudsætninger, der kan gives opholdstilladelse efter
    den gældende § 3, stk. 1.
    Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Før-
    oya (Færøernes Statistik) overstiger henholdsvis 3,5 pct. og
    6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder ori-
    enterer Færøernes landsstyre de danske udlændingemyndig-
    heder, hvorefter opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gi-
    ves, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.
    Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
    gelse på Færøerne, som indgives efter, at landsstyret har ori-
    enteret rigsmyndighederne om, at arbejdsløsheden oversti-
    ger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hi-
    nanden følgende måneder, behandles enten efter §§ 1 og 2 i
    lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladel-
    se med henblik på visse former for beskæftigelse eller efter
    de almindelige regler om opholdstilladelse med henblik på
    beskæftigelse på Færøerne i § 9, stk.1, nr. 3, i den for Fæ-
    røerne gældende udlændingelov.
    Til nr. 2-4
    Der er alene tale om en lovteknisk ændring af bestemmelsen
    i § 6, hvormed det præciseres, at der henvises til § 3, stk. 1.
    Der er således ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens
    anvendelsesområde eller indhold.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges
    adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for
    beskæftigelse foretages følgende ændringer:
    § 3. (Udelades)
    Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 gives, når særlige be-
    skæftigelsesmæssige hensyn taler herfor.
    1. § 3, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 gives, når arbejdsløshe-
    den er under 3,5 pct. Opholdstilladelse efter stk. 1 med hen-
    blik på beskæftigelse som faglært inden for et bestemt hånd-
    værksfag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og anlægssek-
    toren gives dog, når arbejdsløsheden er under 6 pct.«
    § 6. Hvis en arbejdsgiver på Færøerne har indgået en fær-
    øsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og
    hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen
    for tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorga-
    nisation, jf. § 3, nr. 1, kan Udlændingeservice godkende, at
    arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra lande, der er medlem
    af Den Europæiske Union, til at udføre nærmere angivne ar-
    bejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde
    efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændinge-
    service. § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
    2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1,« til: »jf. § 3, stk.
    1, nr. 1,«.
    Stk. 2. Udlændingeservice kan godkende, at en arbejdsgiver
    på Færøerne, der har indgået en overenskomst som nævnt i
    stk. 1, ansætter statsborgere fra lande, der er medlem af Den
    Europæiske Union, i stillinger som omhandlet i § 3, nr. 2, ef-
    ter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeser-
    vice. Det er betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at
    der er tale om arbejdsfunktioner, som falder inden for de om-
    handlede stillingskategorier. § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvaren-
    de anvendelse.
    3. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 3, nr. 2,« til: »§ 3, stk. 1, nr.
    2,«.
    Stk. 3. (Udelades)
    Stk. 4. En udlænding, der er statsborger i et land, der er
    medlem af Den Europæiske Union, og som har indgået eller
    fået tilbud om ansættelse under vilkår som nævnt i § 3, nr. 1
    eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter stk. 1 eller 2, op-
    når ved anmeldelsen til Udlændingeservice ret til ophold og
    arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til,
    om udlændingen kan meddeles opholdtilladelse. Opholdstil-
    ladelse skal mod forevisning af legitimation afhentes af ud-
    lændingen inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlæn-
    dingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til udlændingen.
    4. I § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 3, nr. 1 eller 2,« til: »§ 3,
    stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
    7