B 20 - svar på spm. 1, om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 14. december (ULØ B20 –
spørgsmål nr. 1) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejds-
pladser fra 2018, jf. Bedre balance II, med henblik på at tilvejebringe bedre vi-
den om effekten i forhold til det lokale arbejdsmarked, tilflytning, samspil med
uddannelsesinstitutioner m.v.”
Svar:
I regeringen arbejder vi for et sammenhængende Danmark i geografisk ba-
lance. Det har de tidligere udflytninger bidraget til. I regeringsgrundlaget har vi
understreget, at både nye eller væsentlige udvidelser af statslige institutioner,
som udgangspunkt skal placeres uden for de største byer. Vi skal også have et
klart fokus på, at investeringer og arbejdspladser placeres i hele landet, blandt
andet når forsvarsforliget realiseres.
Til din orientering, er der udarbejdet en erfaringsopsamling på Bedre Balance i
2018 af Finansministeriet, og i 2022 er der ligeledes udarbejdet et fakta-ark om
Bedre Balance I og II af det tidligere Indenrigs- og Boligministerium.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 363024
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 1. februar 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 20 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24


Fakta-ark: Status på Bedre Balance I og II
Den tidligere regering besluttede i 2015 og 2018 at udflytte et større antal statslige ar-
bejdspladser. Regeringen bakkede i opposition generelt op om udflytningen af statslige
arbejdspladser som et middel til at skabe bedre balance mellem land og by i Danmark.
Der er udarbejdet en opdateret status på flytningerne af arbejdspladser i regi af Bedre
Balance I og II, for de flytninger som per marts 2021 ikke var afsluttet
Antal flyttede og etablerede arbejdspladser
Der er per marts 2022 etableret arbejdspladser svarende til 7.886 ud af det forudsatte
antal arbejdspladser på 7.927 i byer uden for hovedstadsområdet. I alt er 85 ud af de
89 planlagte flytninger og etableringer afsluttet, jf. tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over status for flytning af statslige arbejdspladser (BBI+BBII)
Impl.
planer
Marts 2021
(seneste offentliggjorte)
Marts 2022
Antal arbejdspladser 7.927 7.598 7.886
Medflyttede som andel af
flyttede arbejdspladser, pct.
38 % 39,8 %
Samlet skøn for midlertidige
omkostninger, mio. kr.
1.460,0 1.451,6 1.451,1
Afsluttede udflytninger, antal insti-
tutioner
77 ud af 89 85 ud af 89
Anm.:Ministerierne har vurderet kvaliteten på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til ”væsentligt under niveauet før udflytning”, 2 svarer
til ”under niveauet før udflytning”, 3 svarer til ”på niveau med situationen før udflytning”, 4 svarer til ”over niveauet før udflyt-
ning”, 5 svarer til ”væsentligt over niveauet før udflytning”. Kvalitetsmål er angivet som vægtet gennemsnit ud fra antal flyt-
tede arbejdspladser.
.
Der udestår endnu udflytning af 3 institutioner, svarende til ca. 137 arbejdspladser
samt opnormeringen af forsvarsområdet1, jf. tabel 2. Hermed forventes det samlede
antal flyttede og oprettede arbejdspladser ved færdiggørelse at overstige de i imple-
menteringsplanerne forudsatte måltal på 7.927.
Ca. 39,8 pct. af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der enten allerede
er flyttet med deres arbejdsplads eller pendler. Andelen varierer på tværs af institutio-
ner og landsdele. Opgørelsen skal ses i lyset af, at en række af de berørte arbejdsplad-
ser enten var nyoprettede eller ubesatte, da planerne blev lanceret. I disse tilfælde har
der naturligt ikke været medarbejdere, som har kunnet flytte med arbejdspladsen.
Tidsplan
Cirka 93 pct. af de planlagte institutionsflytninger er afsluttet pr. marts 2022. Enkelte
flytninger trækker dog længere ud end forudsat i implementeringsplanerne, mens an-
dre er realiseret forud for de oprindelige planer.
1 I henhold til Aftale om forsvarsområdet 2018-2023
Offentligt
B 20 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
2
Tabel 2
Endnu ikke afsluttede flytninger, som fortsat mangler at etablere/flytte årsværk
Institution
Antal årsværk, der endnu ikke er
flyttet/etableret
Forventes afsluttet
Nettotilførsel som følge af forsvarsforliget 600,0* 2023
Måltal for udvidelse af Statens Admini-
stration
69,8 2022
Dele af Erhvervsstyrelsen (BBII) 56 2022
Styrelsen for Patientsikkerhed (BBII) 12 2023
Anm.: * På forsvarsministeriets område etableres netto 600 årsværk, som følge af Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023. De
nye årsværk vil blive tilført i løbet af forligsperioden og forventes først fuldt ud etableret i 2023. Der følges ikke løbende
op på implementeringen på Forsvarsministeriets område.
Endnu ikke gennemførte flytninger
De 7.889 arbejdspladser svarer til, at der er etableret 7.524,5 årsværk pr. marts 2022.
En række flytninger og etableringer er fortsat forsinkede, mens enkelte planlagte flyt-
ninger reduceres ift. forudsat i implementeringsplanerne, jf. tabel 2.
På Forsvarsministeriets område blev der i implementeringsplanerne forudsat etableret
netto 600 årsværk ude i landet, som følge af Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023. De
nye årsværk vil blive tilført i løbet af forligsperioden, og forventes først fuldt ud
etableret i 2023. Implementeringen på Forsvarsministeriets område følges ikke
løbende og indgår derfor ikke i antal flyttede arbejdspladser.
Økonomi
Ministerierne har opdateret deres skøn for de midlertidige omkostninger ifm. flytnin-
gen og etableringen af arbejdspladser, jf. tabel 3.
Tabel 3
Ministeriernes skønnede midlertidige, flytterelaterede udgifter (mio. kr.)
Implementeringsplaner
Status, marts 2021 (senest
offentliggjort)
Status, marts 2022
Bedre Balance I 910,0 811,7 811,7
Bedre Balance II 550,0 640,0 640,0
I alt 1.460 1.451,6 1.451,6
Anm.: I totalerne indgår centrale, tværgående udgifter, herunde til Bygningsstyrelsen, den statslige
outplacement-pulje mv. Varige meromkostninger er ikke medregnet.
Kilde: Ministeriernes implementeringsplaner og statusrapporteringer.
De samlede midlertidige, flytterelaterede udgifter skønnedes i forbindelse med
implementeringsplanerne at udgøre i alt 1.460 mio. kr. Ved den nyeste status pr. marts
2022 skønner ministerierne samlede midlertidige, flytterelaterede udgifter på i alt
1.451,1 mio. kr. Dette er på niveau med de forudsatte flytterelaterede udgifter ved se-
neste offentliggjorte status i marts 2021.
Det bemærkes, at intentionen med flytningerne har været at skabe bedre balance i pla-
ceringen af statslige arbejdspladser og ikke at sikre et konkret antal arbejdspladser i de
forskellige regioner. De berørte institutioner har således ikke været friholdt ift. eventu-
elle effektiviseringer eller organisatoriske tilpasninger.
Tabel 1
Oversigt over ministeriernes status på udflytning af statslige arbejdspladser – marts 2022
Myndighed By
Antal årsværk,
(impl.plan)
Flyttede/
etablerede
arbejdspladser,
(marts 2022)
Forventet afslutning,
(impl. planer)
Forventet afslutning
(marts 2022)
Forventede
omkostninger
(impl. planer)
Forventede
omkostninger
(marts 2022)
Bedre Balance
Data senest
opdateret
Udenrigsministeriet
Danida Fellowship Centre Holbæk 14 23 Sep. 2017 Afsluttet 1,6 3,3 Bedre Balance I 2022
Finansministeriet
Statens Administration Hjørring 228,5 235 Jun. 2017 Afsluttet 52,6 53,8 Bedre Balance I 2021
Dele af Statens Administra-
tion til Udbetaling Danmark
UDK’s regionale
centre i Hillerød,
Frederikshavn og
Holstebro
73,5 73,5 Jan. 2017 Afsluttet 25,9 38,0 Bedre Balance I
2021
Dele af Statens IT Augustenborg 5 5,0 - Afsluttet - - Bedre Balance I 2021
Dele af MODST Hjørring, 20 20 2019 Afsluttet 3,1 5,3 Bedre Balance II 2021
Viborg (Nævnenes
Hus
01
Afsluttet Bedre Balance II
2021
Dele af Statens IT Augustenborg 20 20 2019 Afsluttet 0,7 0,7 Bedre Balance II 2021
Dele af Digitaliseringssty-
relsen2,3 Nykøbing F. 13 13 2018 Afsluttet 0 0 Bedre Balance II
2021
Dele af De Økonomiske
Råds Sekretariat
Horsens 28 22,54
Medio 2019 Afsluttet 6,3 4,45
Bedre Balance II
2021
Evida Holding A/S6
Stenlille 103 60 Sep. 2020 Afsluttet - 37,0 Bedre Balance II 2022
Måltal for udvidelse af Sta-
tens Administration
Hjørring 75 5,2 2022 Afsluttet 13,1 13,1 Bedre Balance II 2022
Andel (tidligere SEAS
NVE)7 Svinninge 18 18 Nov. 2017 Afsluttet - Bedre Balance II
2021
Evida Holding A/S3
Viborg 67 80 Sep. 2020 Afsluttet - -8
Bedre Balance II 2022
Erhvervsministeriet
Søfartsstyrelsen Korsør 191,2 183 Ultimo 2017 Afsluttet9
44,7 27,4 Bedre Balance I 2021
Bilag: Oversigt over status
4
Dele af Patent- og Vare-
mærkestyrelsen (BBI)
Ikast 35 41 Ultimo 2017 Afsluttet 11,8 12,8 Bedre Balance I
2021
Dele af Erhvervsstyrelsen
(BBI)
Nyk. F. og Esbjerg 26,7 31 Jan. 2017 Afsluttet 6,0 6,0 Bedre Balance I
2021
Nævnenes Hus (BBI) Viborg 150,8 162 Jan. 2017 Afsluttet 68,9 25,2 Bedre Balance I 2021
Dele af Patent- og Vare-
mærkestyrelsen (BBII)
Ikast 10,0 10 2019 Afsluttet 5,0 3,4 Bedre Balance II
2021
Dele af Erhvervsstyrelsen
(BBII)
Nykøbing F. 5610
0 2021 2022 1,0 011
Bedre Balance II
2022
Nævnenes Hus (BBII) Viborg 13,812
3,3 2019 Afsluttet 1,0 1,0 Bedre Balance II 2021
Miljømærkesekretariatet Løgstør 19,4 25 2020 Afsluttet 7,5 7,9 Bedre Balance II 2021
Sikkerhedsstyrelsen - Cen-
ter for Markedsovervåg-
ning13
Esbjerg 6,7 6,7 2019 Afsluttet 1,8 1,8 Bedre Balance II
2021
Skatteministeriet
Dele af Skatteankestyrel-
sen
Silkeborg 25 25 Mar. 2016 Afsluttet 0,3 0,3 Bedre Balance I
2021
Dele af SKAT14
Rønne, Herning,
Aalborg, Ribe,
Odense, Næstved
og Horsens
110 110 Ultimo 2017 Afsluttet 28,7 8,4 Bedre Balance I
2021
Spillemyndigheden15
Odense 55 55 Nov. 2016 Afsluttet 13,2 7,1 Bedre Balance I 2021
Skatteministeriets koncern Flere16
1.72617
2.12818
2020 Afsluttet 19
Bedre Balance II 2021
Justitsministeriet
Civilstyrelsen Viborg 88 9320
Jul. 2017 Afsluttet 31,2 14,3 Bedre Balance I 2021
Dele af politiet Holstebro og Vejle 127 14621
Maj 2019 Afsluttet 72,0 79,0 Bedre Balance II 2021
Dele af Justitsministeriets
departement
Viborg 3,0 3 Januar 2019 Afsluttet 0 0,5 Bedre Balance II
2021
Forsvarsministeriet
Dele af Forsvarsministeri-
ets Personalestyrelse
Hjørring 32 32 Aug. 2016 Afsluttet 8,8 6,6 Bedre Balance I
2021
Forsvarets søopmålere Aalborg 13 13 Ultimo 2016 Afsluttet 3,8 3,8 Bedre Balance I 2021
5
Nettotilførsel som følge af
forsvarsforliget22 Flere 600 - 22
2023 2023 - 22
- Bedre Balance II -
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udlændingestyrelsen (BBI) Næstved 375 48023
Medio april 2020 Afsluttet -24
15,425
Bedre Balance I 2021
Udlændingestyrelsen (BBII) Næstved 15 0 Medio april 2020 Afsluttet 0,1 0,626
Bedre Balance II 2021
Social- og
Ældreministeriet
Rådet for Socialt Udsatte Rønne 5 8 Dec. 2016 Afsluttet 0,8 0,4 Bedre Balance I 2021
Socialstyrelsen Odense 184 185 Dec. 2017 Afsluttet 27,2 21,0 Bedre Balance I 2021
Børnerådet Billund 16 11 Nov. 2017 Afsluttet 2,5 2,2 Bedre Balance I 2021
Det Centrale Handicapråd
og Frivilligrådet
Brovst 11 13 2020 Afsluttet 3,0 2,9 Bedre Balance II
2021
Dele af Ankestyrelsen Aalborg 53 54 Medio 2016 Afsluttet 10,1 9,2 Bedre Balance I 2021
Sundhedsministeriet
Dele af Styrelsen for Pati-
entsikkerhed (BBI)
Aarhus, Kolding og
Randers
100 9627
Ultimo 2017 Afsluttet 19,0 28,3 Bedre Balance I
2021
Styrelsen for Patientklager Aarhus 140 23628
2019 Afsluttet 85,8 116,429
Bedre Balance II 2021
Styrelsen for Patientsikker-
hed (BBII)
Slagelse 12 0 2020 2023 1,0 1,030
Bedre Balance II 2022
Etisk Råd Kolding 4 4 2019 Afsluttet 1,5 0,531
Bedre Balance II 2021
Nationalt Genom Center32
Aarhus 10 12 202033
Afsluttet - - Bedre Balance II 2021
Beskæftigelses-
ministeriet
Arbejdsskadestyrelsen til
ATP
ATP’s regionale cen-
tre i Haderslev, Vor-
dingborg og Hillerød
430 396 Medio 2018 Afsluttet 128,1 116,034
Bedre Balance I
2021
Dele af Arbejdstilsynet
(BBI)
Slagelse 50 51 Medio 2016 Afsluttet 6,5 4,4 Bedre Balance I
2021
Dele af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutte-
ring (BBI)
Brønderslev 37 37 Primo 2017 Afsluttet 10,5 8,4 Bedre Balance I
2021
6
ATP/UDK-funktioner for BM
ATP’s regionale cen-
tre i Haderslev, Fre-
derikshavn og Hol-
stebro
90 86 Okt. 2016 Afsluttet 16,2 16,2 Bedre Balance I
2021
Dele af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutte-
ring (BBII)
Rønne 7 7 2018 Afsluttet 1,6 1,2 Bedre Balance II
2021
Dele af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutte-
ring (BBII)35
Brønderslev 4 4 2018 Afsluttet - - Bedre Balance II
2021
Dele af Arbejdstilsynet
(BBII)
Hadsten 7 7 2018 Afsluttet 0,8 0,8 Bedre Balance II
2021
Lønmodtagernes Garanti-
fond36 Frederikshavn 33 25 2018 Afsluttet 10,7 10,7 Bedre Balance II
2021
Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemid-
ler
Frederikshavn -37
- 2020 Afsluttet 0 0 Bedre Balance II
2021
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet
Danmarks Akkrediteringsin-
stitution
Holbæk 42 42 Medio 2017 Afsluttet 4,1 3,7 Bedre Balance I 2022
Dele af Styrelsen for Forsk-
ning og Uddannelse (Se-
kretariatet for Danmarks
Frie Forskningsfond) -
Odense 39 42 Ultimo 2016 Afsluttet 4,1 4,7 Bedre Balance I 2021
Danmarks Innovationsfond Aarhus 36 36 2019 Afsluttet 17,6 15,3 Bedre Balance II 2021
Sekretariatet for Studievalg
Danmark
Odense 4 4 2019 Afsluttet 0 0,3 Bedre Balance II 2021
Styrelsen for Forskning og
Uddannelse (IUP)
Svendborg 28 39 2019 Afsluttet 11,7 11,7 Bedre Balance II 2021
Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte (Be-
villingsenheden)
Svendborg 18 14 2019 Afsluttet 6,9 5,9 Bedre Balance II 2021
Børne- og Undervisnings-
ministeriet
Danmarks Evalueringsinsti-
tut
Holbæk 81 89 Ultimo 2017 Afsluttet 7,3 8,8 Bedre Balance I 2022
Astra, Nationalt Naturfags-
center
Sorø 1338
11 Ultimo 2017 Afsluttet 4,1 1,9 Bedre Balance I 2021
Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet
Holbæk 9539
120 2020 Afsluttet 4,3 3,6 Bedre Balance II 2022
7
Kulturministeriet
Jagt- og Skovbrugsmuseet Auning 1240
18 Ultimo 2017 Afsluttet 17,241
17,2 Bedre Balance I 2021
Dele af Slots- og Kultursty-
relsen
Nykøbing F. 60 62 Medio 2017 Afsluttet 23,9 6,6 Bedre Balance I
2021
Idrættens Analyseinstitut Aarhus 8 7 2018 Afsluttet 1,9 1,9 Bedre Balance II 2021
Nota Nakskov 81 57 201942
Afsluttet 38,2 38,2 Bedre Balance II 2021
Dansk Sprognævn Bogense 15 20 2019 Afsluttet 6,6 14,6 Bedre Balance II 2021
Lokale- og Anlægsfonden Nyborg 14 14 2019 Afsluttet 5,1 6,1 Bedre Balance II 2021
Miljøministeriet
Naturstyrelsen Randbøl 67 81 Feb. 2017 Afsluttet 33,4 29,4 Bedre Balance I 2021
Dele af Miljøstyrelsen (BBI) Augustenborg 18 20 Jun. 2018 Afsluttet 3,0 1,943
Bedre Balance I 2021
Slagelse 61 61 Nov. 2016 Afsluttet 11,2 13,4 Bedre Balance I 2021
Dele af Kystdirektoratet Lemvig 15 15 Medio 2016 Afsluttet 4,1 1,7 Bedre Balance I 2021
Miljøstyrelsen (BBII) Odense 440 55044
2019 Afsluttet 204,4 210,9 Bedre Balance II 2021
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Dele af Landbrugsstyrel-
sen45
Augustenborg, Tøn-
der og Skælskør46 33547
348 2018 Afsluttet 98,9 107,048
Bedre Balance I
2021
Dele af Fiskeristyrelsen Augustenborg 38 1549
2018 Afsluttet -48
-48
Bedre Balance I 2021
Transportministeriet
Færdselsstyrelsen og Tak-
sationssekretariatet
Ribe og Viborg 73 73 Ultimo 2017 Afsluttet 18,3 14,0 Bedre Balance I
2021
Havarikom. for Civil Luftfart
og Jernbane
Ringsted50
11 8 Medio 2016 Afsluttet 4,1 4,1 Bedre Balance I
2021
Dele af Banedanmark (BBI)
Ringsted og
Fredericia
310 313 Ultimo 2017 Afsluttet 17,3 29,451
Bedre Balance I
2021
Dele af Bygningsstyrelsen Skanderborg 32 32 Okt. 2016 Afsluttet 6,8 9,4 Bedre Balance I 2021
Dele af Banedanmark
(BBII)52 Ringsted 60 60 2020 Afsluttet 0,6 2,7 Bedre Balance II
2021
8
1 Moderniseringsstyrelsen har flyttet 2,3 årsværk til Erhvervsministeriet ifm. BBII som er gennemført som en ressortoverførsel. Årsværkene er talt med i totalen under Erhvervsministeriet.
2 Digitaliseringsstyrelsen har flyttet 13 årsværk vedrørende support af BorgerDK og NemHandel til Nykøbing Falster. Årsværkene blev overført ved flytningen til Erhvervsstyrelsen. Ved opgørelse af samlet
økonomi i flytningerne, herunder medfinansiering, er årsværkene medregnet som en del af Erhvervsstyrelsen.
3 Det bemærkes, at oplysningerne i rækken alene dækker over hhv. ressortomflytning af 3 årsværk vedrørende NemHandel samt omflytning af opgaveløsning for 10 årsværk vedrørende support af BorgerDK fra
Digitaliseringsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen. Nærværende er koordineret med Erhvervsstyrelsen.
4 Der er i januar 2020 22,5 medarbejdere i Horsens. Fra 1. april 2020 er ansat en kontorchef. Der er dermed fra 1. april 2020 23,5 medarbejdere (21,5 årsværk) hvilket svarer til fuld bemanding.
5 Udgifterne er nedjusteret fra 5,3 mio. kr. til 4,4 mio. kr.. Udgifterne er blevet mindre, især fordi der ikke skulle betales reetableringsomkostninger for det lejemål, der blev fraflyttet i København.
6 Evida Holding A/S er etableret på baggrund af regeringens ønske om at konsolidere den danske gasdistribution. Omkostninger indgår i den samlede økonomi for konsolideringen af gasdistributionssektoren.
Antallet af årsværk, der er flyttet/etableret i hhv. Stenlille og Viborg, er reduceret som følge af omorganisering og planlagte omkostningsreduktioner.
7 I 2017 købte Andel (tidligere SEAS-NVE) den sjællandske, kommercielle del af det kommunalt ejede selskab HMN Naturgas, hvormed der blev overført 18 medarbejdere til Svinninge.
8 Forventede omkostninger for udflytning til Viborg er inkluderet i de 37,0 mio. kr. for udflytning til Stenlille
Dele af Trafikstyrelsen Ribe 40 62 2019 Afsluttet 8,1 7,3 Bedre Balance II 2021
Klima-, Energi og Forsy-
ningsministeriet
Geodatastyrelsen Aalborg 94 96 Ultimo 2016 Afsluttet 46,7 34,8 Bedre Balance I 2021
Dele af Energinet.dk (BBI)53 Esbjerg og
Fredericia
56 39 Medio 2017 Afsluttet 8,1 2,0 Bedre Balance I
2021
Dele af Energistyrelsen Esbjerg 44 41 Dec. 2017 Afsluttet 14,0 14,0 Bedre Balance I 2021
Dele af DMI Karup 7 7 Dec. 2017 Afsluttet 2,1 2,3 Bedre Balance I 2021
Dele af GEUS Aarhus 16,4 9 Sep. 2017 Afsluttet 5,3 1,6 Bedre Balance I 2021
Dele af Energinet (BBII) Stenlille 10 10 2019 Afsluttet 1,5 1,5 Bedre Balance II 2021
Forsyningstilsynet (tidl.
Energitilsynet)
Frederiksværk 97 104 2019 Afsluttet 23,5 19,6 Bedre Balance II
2021
Koncernfælles funktioner54
Esbjerg og Aalborg 8 0 2019
Udføres ikke grundet
lukning af funktioner
1,8 0,0 Bedre Balance II
2021
Total, indberetninger 7.927,0 7.886,2 1.387,3 1.365,3
Fællesudgifter 55
72,7 85,8
Total 1.460,0 1.451,1
Anm.: Varige meromkostninger er som udgangspunkt ikke medregnet. Ved spænd er gennemsnittet anvendt. Afvigelser i sum skyldes afrundinger.
Kilde: Ministeriernes indberetninger
9
9 Søfartsstyrelsen har flyttet alle sine medarbejdere til Korsør medio 2019. Der arbejdes dog fortsat på at etablere nyt hovedkontor på Korsør Havn, som skal udgøre en maritim ramme om Søfartsstyrelsens
fremtidige aktiviteter i byen.
10 Der flyttes herudover 13 årsværk fra Digitaliseringsstyrelsen vedrørende support af BorgerDK og NemHandel til Nykøbing Falster. Årsværkene overføres ved flytningen til Erhvervsstyrelsen, men placeres i
denne opgørelse under Digitaliseringsstyrelsen.
11 Finansieres af driftsmidler fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
12 Efter aftale med MODST flyttes 2,3 årsværk fra Helbredsnævnets sekretariat og ikke 2,8 årsværk. Foruden de i tabellen anførte årsværk tilføres 3,2 årsværk fra klageinstansen vedrørende kommunernes
afgørelser efter byggeloven, der flyttes fra Nykøbing Falster til Nævnenes Hus i Viborg. Klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed, svarende til 10 årsværk bliver ikke etableret, da politisk aftale og grund-
laget ikke er etableret.
13 Etableringen af det nye Center for Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen er afsluttet. Der er etableret 6,7 årsværk som forudsat i Bedre Balance II. Der overføres arbejdspladser fra Sundheds- og Ældremi-
nisteriets, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets samt Transport-, Bygnings og Boligministeriets områder.
14 90 af de oprindeligt planlagte udflytninger i forbindelse med Bedre Balance vil indgå som led i udflytningerne i forbindelse med Et nyt skattevæsen og En skatteforvaltning i hele Danmark oven i de ca. 1.600
nye udflytninger, som er planlagt heri, og vil blive gennemført i forbindelse med lokaliseringen af det nye skattevæsen.
15 Der er ca. 75-80 medarbejdere i Spillemyndigheden. Heraf er ca. 15 fortsat placeret i Jylland og København, hvor de udfører landbaseret tilsyn, mens fem allerede var placeret i Odense inden udflytningen. De
55 udflyttede arbejdspladser udgør de arbejdspladser, der var placeret i København før udflytningen og blev udflyttet til Odense.
16 Der etableres nye arbejdspladser i Hjørring, Aalborg, Thisted, Struer, Skive, Randers, Ringkøbing, Herning, Silkeborg, Aarhus, Horsens, Ribe, Middelfart, Tønder, Haderslev, Odense, Svendborg, Maribo,
Næstved, Roskilde og Rønne.
17 Tallet inkluderer 90 arbejdspladser, der oprindeligt var forudsat etableret ude i landet i forbindelse med Bedre Balance I, men som i stedet etableres i forbindelse med Bedre Balance II.
18 Der er etablereret i alt 2.128 arbejdspladser i byer uden for Hovedstadsområdet, se fodnote 4. Disse er en blanding af nyrekrutteringer, genansættelser og flytninger. Det planlagte antal årsværk på 1.726 er
udtryk for en sammenlægning af minimumstal for de forskellige byer. På nær to byer er minimumstallene for alle byer opnået (med en accepteret afvigelse på -5 pct.). I Svendborg forventes minimumstallet nået
inden udgangen af 2021, mens opnåelse af minimumstallet i Silkeborg afventer ejendomsvurderingerne. De udestående rekrutteringer og flytninger opvejes dog af, at der i andre af de omfattede byer er etableret
flere arbejdspladser end oprindeligt planlagt, hvorfor udflytningsrunden samlet anses for afsluttet.
19 I forbindelse med reorganiseringen af Skatteforvaltningen er der tilført 360 mio. kr. til lokalisering af nye styrelser i perioden 2018 til 2020. Bedre Balance II-flytninger indgår som en del af den samlede
lokaliseringsplan for Skatteministeriets område sammen med et stort antal nyrekrutteringer. Det er derfor ikke muligt at opgøre de isolerede omkostninger til Bedre Balance II.
20 Antallet omfatter samtlige medarbejdere i Civilstyrelsen, herunder medarbejdere deltid, studentermedhjælpere mv. på tidspunktet for udflytningens afslutning.
21 Antallet omfatter nyoprettede stillinger i Holstebro (141) og Vejle (5) siden februar 2018. Tallet er korrigeret for opfyldning af seks vakancer i Holstebro primo 2018. Det bemærkes, at der i dele af denne
periode er dobbeltdrift. Udflytningen til Holstebro er afsluttet i maj 2019.
22 På forsvarsministeriets område etableres netto 600 årsværk ude i landet, som følge af Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023. De nye årsværk vil blive tilført i løbet af forligsperioden, og forventes først fuldt ud
etableret i 2023. Af samme grund følges implementeringen på Forsvarsministeriets område ikke løbende, sådan som det er tilfældet for de øvrige ministerområder.
23 Tallene 480 og 433,2 er opgjort pr. 30 juni 2020, hvor flytningen er afsluttet.
24 Der foreligger ikke et endeligt skøn for udgifterne forbundet med flytningen af Udlændingestyrelsen til Næstved.
25 Udlændingestyrelsen bemærker, at styrelsen betragter Bedre Balance I og II som en samlet proces, da alle medarbejdere flyttede på samme tidspunkt. De samlede omkostninger estimeres til ca. 16 mio. kr.
Bemærk, at selvom flytningen er gennemført, er etableringsomkostningerne endnu ikke endeligt opgjort. Omkostningerne til Bedre Balance I og II er derfor opdelt på baggrund af antal ÅV i implementerings-
planen, dvs. hhv. 96 % (375/390) og 4 % (15/390) af de 16 mio. kr.
26 Udlændingestyrelsen bemærker, at styrelsen betragter Bedre Balance I og II som en samlet proces, da alle medarbejdere flyttede på samme tidspunkt. De samlede omkostninger estimeres til ca. 16 mio. kr.
Bemærk, at selvom flytningen er gennemført, er etableringsomkostningerne endnu ikke endeligt opgjort. Omkostningerne til Bedre Balance I og II er derfor opdelt på baggrund af antal ÅV i implementeringspla-
nen, dvs. hhv. 96 % (375/390) og 4 % (15/390) af de 16 mio. kr.
27 Inkl. 16 stillinger i tilsynsenhederne i Randers og Kolding, som følge af styrkelse af tilsynsområdet. Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet sideløbende har oprettet 6 nye stillinger i tilsynsenhederne
i Randers og Kolding, som følge af styrkelse af tilsynsområdet, så Sundheds- og Ældreministeriet i alt har oprettet 102 nye statslige stillinger i Jylland.
28 Dette er eksl. studentermedhjælpere og personer på barselsorlov.
29 2019 og 2020 er opgjort som det ekstra bevillingsbehov, der har været i de pågældende år. 2021 er opgjort som den ekstra bevilling, styrelsen har på FL21
30 Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at varige årlige meromkostninger vil beløbe sig til ca. 2-2,5 mio. kr. Skal dog kvalificeres, når opgaven med udflytningen reelt påbegyndes.
31 Pr. 2021 er der påført Det Etiske Råd en varig stigning i faste driftsudgifter på ca. 0,5 mio. kr. på baggrund af udflytningen.
32 Nationalt Genom Center er etableret som selvstændig enhed i 2019.
33 Afslutningstidspunktet har ikke tidligere fremgået.
34 Hertil kommer udgifter til myndighedsoverdragelse (11,4 mio. kr.), forhøjelse af feriepengeforpligtigelse (3,3 mio. kr.) og betaling af ATP for ydelser for den indledende forberedelse af myndighedsoverdragel-
sen (1,6 mio. kr. afholdt i 2015) i alt 132,3 mio. kr.
10
35 Etableringen af lufthavnstilsynet hos STAR Brønderslev udspringer af finanslovsaftalen for 2018 mellem den tidligere regering og DF, og er en ny opgave. Bevillingen er på 2,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-
2021. Der er i forbindelse med etableringen tale om nyoprettede job i STAR Brønderslev. Som et led i finanslovsaftalen for 2019 mellem den tidligere regering og DF blev det besluttet at tilføre yderligere 2 mio. kr.
årligt til tilsynet i perioden 2019-2022. Det bemærkes, at lufthavnstilsynet har været indstillet i store dele af 2020 grundet COVID-19.
36 De nye årsværk etableres som følge af ny ferielovgivning, der først har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes i 2019 og fremefter.
37 Udflytningen af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler blev afsluttet primo 2021. I den anledning er der etableret en sektion, der også varetager opgaver for blandt andet AFU og Barsel.dk.
Rekrutteringen er ikke endelig tilendebragt, og det samlede antal årsværk for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er endnu ikke endelig afklaret.
38 Der er sket en effektivisering af stabsfunktionerne med en chefstilling og overflyttet en medarbejder fra det regionale kontor i København til det regionale kontor i Vejle. Det betyder, at det samlede antal
arbejdspladser, der flytter fra København til Sorø er reduceret fra ca. 13 til 11.
39 Heraf har ca. 12 årsværk arbejdssted på deres bopælsadresse uden for Københavnsområdet.
40 Årsværkene er baseret på FL16. Der er tale om 13 årsværk, som udflyttes.
41 Udover transaktionomkostningerne på 17,2 mio. kr. skal der foretages bygningstilpasninger på den nye lokation til Jagt- og Skovbrugsmusset. Disse håndteres særskilt, jf. note 52 vedr. fællesudgifter.
42 Nota flytter størstedelen af sine medarbejdere til Nakskov i 2019, men forventes først endeligt at have alle 81 årsværk på plads i Nakskov ved udgangen af 2023. Nota har januar 2019 etableret et satellit kontor
i Nakskov, hvor de medarbejdere, Nota allerede har rekrutteret fra det nære arbejdsmarked, kan arbejde et par dage om ugen fremfor at pendle til København.
43 Da der var tale om et samlet regnskab i 2016 er fordelingen af omkostninger mellem Naturstyrelsen Randbøl og Miljøstyrelsen Augustenborg i 2016 skønnet. Heraf er det skønnet at 1,0 mio. kr. vedrører
udflytningen til Augustenborg
44 Ved flyttede arbejdspladser er for Miljøstyrelsen angivet det faktiske antal ansatte medarbejdere, inkl. studenter mv. hvilket forklarer forskellen til antal flyttede årsværk.
45 Tidl. NaturErhvervstyrelsen
46 Fire af de årsværk, der tidligere var sat til udflytning til Augustenborg flyttes i stedet til Tystofte ved Skælskør. Fem af de flyttede årsværk er efter flytningen overført til Statens IT, hvorfor de er udgået fra
Landbrugsstyrelsens måltal, men har fastholdt arbejdssted i Augustenborg. Endelig er Landbrugsstyrelsens måltal reduceret med 38 årsværk som følge af udskillelse af fiskeriområdet, jf. kongelig resolution af 7.
august 2017.
47 Som følge af ændrede interne prioriteringer mellem Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet, forskydes antallet af årsværk der udflyttes mellem de to styrelser, således at Land-
brugsstyrelsen flytter yderligere 4 årsværk i forhold til måltallet, og Miljøstyrelsen flytter tilsvarende 4 årsværk færre end måltallet.
48 Det bemærkes, at der ikke er korrigeret for den andel af de opgjorte udgifter, der vedrører Fiskeristyrelsens udflytning til Augustenborg, i stedet er de samlede udgifter for den daværende NaturErhvervstyrel-
sen opgjort under Landbrugsstyrelsen.
49 Ressortansvaret for fiskeriområdet er overført til Udenrigsministeriet, jf. kongelig resolution af 7. august 2017. og efterfølgende til Miljø- og Fødevareministeriet, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019. Rege-
ringens koordinationsudvalg har i september 2017 besluttet, at de resterende arbejdspladser fra Fiskeristyrelsen fastholdes i København. Som led i opbygningen af Fiskeristyrelsen er antallet af årsværk i Augu-
stenborg nu 18 årsværk.
50 Havarikommissionen har flyttet alle berørte arbejdspladser til Ringsted. Man anvender halfaciliteter i Roskilde.
51 Jf. akt 109 22/05-2018 om OPP-byggeri i Ringsted, skal Banedanmarks matrikel i Ringsted klargøres til byggeplads. Dette medfører yderligere omkostninger til nedrivning af bygning samt opførelse af lager og
pavillioner, i alt 10,5 mio. kr.
52 Banedanmark skal flytte 280 arbejdspladser til Ringsted i regi af Bedre Balance I.
53 Der etableres op til 49 arbejdspladser i Esbjerg relateret til myndighedsopgaver på PSO-området. Opgaverne er flyttet til Esbjerg og overdraget fra Energinet til Energistyrelsen primo 2018. Herudover er der
flyttet 7 arbejdspladser fra Energinet.dk i Ballerup til Energinet.dk i Fredericia.
54 Titlen dækker over koncernfælles udbuds- og personaleadministrative opgaver. Det er besluttet, at lukke den koncerfælles udbudsfunktion, efter der er truffet beslutning om at oprette en fællesstatslig udbuds-
rådgivning. Det er besluttet, at nedlægge de koncernfælles personaleadministrative opgaver, og der etableres en ny administrativ løsning, hvorved de enkelte institutioner indkøber personaleadministrative
ydelser direkte ved Statens Administration i Hjørring.
55 Fællesudgifter dækker bl.a. ekstraordinære omkostninger til Bygningsstyrelsen ifm. lokaliseringen af de øvrige statslige institutioner, samt de dele af Jagt- og Skovbrugsmuseets bygningstilpasninger, der ikke
– på samme vis som øvrige bygningstilpasninger – indeholdes i den løbende huslejebetaling samt yderligere medfinansiering til visse institutioner.


Erfaringsopsamling
Bedre balance
Januar 2018
Offentligt
B 20 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Erfaringsopsamling - Bedre balance
Januar 2018
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for udgiftspolitik og modernisering
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-32-1
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
Indhold
Indledning.........................................................................................................................3
Sammenfatning af ministeriernes erfaringer................................................................4
Metodiske overvejelser ...................................................................................................7
Institutionernes kvantitative erfaringer ........................................................................9
Løsning af kerneopgaver .................................................................................... 9
Sygefravær........................................................................................................... 10
Medarbejderfastholdelse................................................................................... 12
Rekruttering........................................................................................................ 13
Institutionernes kvalitative erfaringer........................................................................ 14
Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere................................................ 14
Erfaringer med rekruttering af medarbejdere................................................ 16
Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen........................ 16
Læringspunkter til berørte institutioner ......................................................... 17
Læringspunkter til berørte ministerområder.................................................. 18
Læringspunkter til den centrale planlægning ................................................. 18
Side 3 af 21
Indledning
Den 1. oktober 2015 præsenterede den daværende Venstre-regering en plan for
en geografisk flytning af knap 3.900 statslige arbejdspladser. I regeringsgrundla-
get for VLAK-regeringen fremgår det, at regeringen vil fremlægge et forslag til
etablering af yderligere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet –
med udgangspunkt i erfaringerne fra første runde.
Det er de enkelte ministerier og institutioner, der er ansvarlige for flytningen på
deres respektive områder. Der er i oktober 2017 indhentet erfaringer fra alle de
institutioner, som var omfattet af første runde af flytningen.
I nærværende erfaringsopsamling beskrives ministeriernes erfaringer med etable-
ring af statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet med afsæt i følgende
fokuspunkter:
 Løsning af kerneopgaver
 Sygefravær
 Medarbejderfastholdelse
 Rekruttering
Fokuspunkterne er beskrevet via kvantitative indikatorer. Herudover redegøres
for en række kvalitative erfaringspunkter. Først og fremmest er der en stor
spredning i, hvor langt institutionerne er i flytningsprocessen. De indhentede
erfaringer giver således ikke en beskrivelse af de langsigtede effekter af flytnin-
gerne, men giver et billede af situationen og de erfaringer, institutionerne har
gjort sig indtil nu. Fx viser erfaringerne, at det generelt går bedre for institutio-
ner, der har afsluttet flytningen, end for institutioner, der endnu ikke er nået her-
til.
Det bemærkes, at det er metodisk vanskeligt at isolere effekterne af flytningen
for de berørte institutioner. Det skyldes, at de udvalgte indikatorer (løsning af
kerneopgaver, sygefravær, medarbejderfastholdelse og rekruttering) generelt på-
virkes af en lang række faktorer – såvel organisationsinterne som eksterne – der
ikke er afledt af flytningen. Det kan fx være ændringer i opgavesammensætning,
rammevilkår, ledelse mv. Herudover er det ikke muligt at rense tallene for betyd-
ningen af den ledelsesmæssige håndtering af flytningen, som også må forventes
at have betydelig indflydelse på de pågældende indikatorer.
Side 4 af 21
Sammenfatning af ministeriernes erfaringer
Generelt går flytningerne som planlagt. Ved den seneste statusrapportering fra
september var mere end 2.500 arbejdspladser flyttet til nye byer. Institutionerne
er dog ikke lige langt i flytteprocessen. Nogle flytninger er afsluttede, nogle er
fortsat i gang, og enkelte er endnu ikke påbegyndt.
Kvantitative erfaringspunkter
 Løsning af kerneopgaver
Institutionerne angiver, at der har været et mindre fald i produktivitet og kva-
litet i løsningen af deres opgaver. Gennemsnitligt set angiver institutionerne,
at produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen ligger på 2,62 på en skala fra 1-
5, hvor 3 angiver, at niveauet er uændret ift. niveauet før flytningen, 1 angi-
ver, at niveauet er væsentligt under, og 5 angiver, at niveauet er væsentligt
over. Institutionernes svar varierer mellem 1 og 4,5.
I erfaringsopsamlingen har 21 institutioner opgjort et kvantitativt mål for
løsningen af en eller flere kerneopgaver. Af disse angiver 13 et fald i produk-
tivitet og kvalitet i opgaveløsningen, eksempelvis i form af stigende sagsbe-
handlingstid. Seks institutioner angiver en forbedring, mens situationen for
tre institutioner vurderes at være uændret.
Institutioner, der er flyttet til Jylland, har oplevet en lidt større nedgang i pro-
duktivitet og kvalitet i opgaveløsningen end institutioner, der er flyttet til Fyn,
Sjælland og øerne. Det kan hænge sammen med den tilsvarende udvikling i
fastholdelse af medarbejdere.
 Sygefravær
Udviklingen i sygefravær varierer betragteligt institutionerne imellem. 20 in-
stitutioner har oplevet stigende sygefravær i perioden, mens 19 institutioner
har oplevet et fald. En yderligere opdeling indikerer, at stigningen primært er
drevet af institutioner, der er delvist udflyttet.
 Medarbejderfastholdelse
Knap en fjerdedel af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der
enten er flyttet med arbejdspladsen eller pendler. Der er flere, der flytter med
arbejdspladsen eller pendler i de institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland
og øerne, end for de institutioner, der er flyttet til Jylland. Tilsvarende har
der været en større stigning i antallet af kvartalsvise opsigelser for institutio-
ner, der er flyttet til Jylland end for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland
og øerne.
Institutionerne har samlet set oplevet en stigning i antallet af kvartalsvise op-
sigelser på 32 pct. mellem den nyeste måling og perioden før flytningen, når
opgørelsen vægtes efter, hvor mange arbejdspladser institutionerne har flyt-
Side 5 af 21
tet. Gennemsnitsbetragtningen dækker imidlertid over en betydelig variation,
idet 12 institutioner har færre kvartalsvise opsigelser ved den seneste måling,
mens 14 har flere. Seks institutioner angiver, at antallet er uændret.
 Tilpasning over tid
Institutioner, der har afsluttet den geografiske flytning, klarer sig bedre end
institutioner, der alene har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet flytningen;
det gælder for såvel opgaveløsning som for sygefravær og opsigelser. Det in-
dikerer, at institutionernes drift midlertidigt påvirkes negativt, mens flytnin-
gen står på, men at der efterfølgende sker en gradvis normalisering, når flyt-
ningen er fuldt afsluttet.
 Rekruttering
Institutionerne har i perioden mellem seneste måling og perioden før flytnin-
gen oplevet en gennemsnitlig stigning i antallet af ansøgere pr. opslået stilling.
Stigningen er drevet af, at få institutioner har oplevet en stor stigning, mens
et flertal af institutionerne har oplevet et fald.
Antallet af ansøgere pr. ledig stilling er steget for institutioner, der er flyttet til
Jylland, mens det er faldet for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og
øerne.
Side 6 af 21
Foruden disse kvantitative erfaringspunkter har institutionerne præsenteret en
række kvalitative erfaringspunkter. De væsentligste erfaringer er opsummeret i
boks 1 nedenfor.
Boks 1
Kvalitative erfaringspunkter
 Fleksibilitet for at fastholde medarbejdere og sikre opgaveløsning
Ca. ¾ af institutionerne har med henblik på fastholdelse tilbudt deres medarbejdere mere fleksibilitet i form af
pendlerordninger og hjemmearbejdsdage. Godt hver fjerde institution angiver, at det har været nødvendigt i en
periode at operere med overnormering for at sikre kontinuitet i opgaveløsningen.
 Nødvendigt med tidlig afklaring og hurtig igangsættelse
Ca. en fjerdedel af institutionerne angiver, at en tidlig afklaring på centrale aspekter af flytningen og en hurtig
igangsættelse af selve flytningen skaber grundlaget for en god proces. Set i sammenhæng med, at institutioner,
der har afsluttet den geografiske flytning, klarer sig bedre end de øvrige, indikerer det, at en samlet hurtig proces
er at foretrække.
 Behov for central forankring
Godt en fjerdedel af institutionerne nævner, at en central fastsættelse af de centrale principper i personale- og
bygningsmæssige spørgsmål fra hhv. Moderniseringsstyrelsen og Bygningsstyrelsen er et væsentligt behov for
de berørte institutioner.
 Inddragelse af medarbejdere
Godt halvdelen af institutionerne peger på, at en tæt inddragelse af medarbejderne fra planlægningsfasen til op-
bygningen på den nye lokalitet er central for at sikre en god flytningsproces. Heri ligger også et behov for tidlig
og løbende kommunikation til samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter og direkte til medarbejderne.
 Flytninger af institutioner bør være et fælles projekt for ministerområdet
Godt hver tredje institution nævner, at en løbende dialog med departementet og det øvrige ministerområde er
afgørende for at sikre en forståelse for institutionens situation og behov. Nogle nævner endvidere at have haft
gavn af, på midlertidig basis, at flytte opgaver og medarbejdere mellem de forskellige institutioner på minister-
området.
 Faglige klynger
Omtrent hver fjerde af institutionerne anbefaler, at man i næste runde af flytninger har større fokus på rekrutte-
ring af specialistkompetencer, når man vælger den endelige placering af institutionerne, herunder ved at samle
flere institutioner inden for samme felt i kompetenceklynger.
 Netværk for berørte institutioner anbefales
Ca. 10 pct. af institutionerne anbefaler, at der i forbindelse med næste runde af flytninger oprettes centralt foran-
krede netværk for de berørte institutioner, så de kan sparre med hinanden og eventuelt med centrale medarbej-
dere, som blev berørt af flytningens første runde.
Side 7 af 21
Metodiske overvejelser
I oktober 2017 blev der indhentet erfaringsopsamlinger fra alle de institutioner,
der var berørt af første runde af flytninger. Her blev institutionerne anmodet om
at redegøre for udviklingen i en række kvantitative mål. Derudover blev de an-
modet om at beskrive deres kvalitative erfaringer med en række forhold samt
angive læringspunkter med henblik på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
næste runde, jf. boks 2.
Boks 2
Valg og design af indikatorer
Kvantitative indikatorer
I Erfaringsopsamlingen benyttes en række kvantitative indikatorer til at drage sammenligninger over tid inden for de
institutioner, som var berørt af første runde af Bedre Balance. En alternativ tilgang havde været at sammenligne de
berørte institutioner med en kontrolgruppe af ikke-berørte institutioner. De to grupper ville dog ikke nødvendigvis
være direkte sammenlignelige, idet der kan være systematiske forskelle mellem berørte og ikke-berørte institutioner,
fx i forhold til opgavesammensætning, rammevilkår, mv. Sammenligningen over tid vurderes derfor at give et mere
retvisende billede af effekterne af flytningerne.
 Løsning af kerneopgaver
Institutionerne blev anmodet om at opgøre et kvantitativt mål for løsningen af deres kerneopgaver, eksempelvis
sagsbehandlingstid eller nøgletal om kvalitet og/eller produktivitet fra de implementeringsplaner, der blev
udarbejdet i forbindelse med den geografiske flytning. De blev anmodet om at opgøre målet ved den seneste
måling og i en repræsentativ periode før flytningen.
De berørte institutioner udarbejdede i september en status på flytningen, hvori de vurderede kvalitet og
produktivitet i deres opgaveløsning på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver et væsentligt lavere niveau end før
flytningen, 5 angiver et væsentligt højere niveau og 3 angiver et uændret niveau. Indikatoren er altså
tilbageskuende, idet den ikke måler et før- og efterniveau, men afspejler, om institutionerne vurderer den
nuværende situation som værre eller bedre, end før flytningen blev udmeldt. Indikatoren indgår også i
indeværende erfaringsopsamling.
 Sygefravær
Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige sygefravær ved den seneste måling og i en
repræsentativ periode før flytningen.
 Medarbejderfastholdelse
Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige antal kvartalsvise opsigelser ved den seneste
måling og i en repræsentativ periode før flytningen.
I den seneste statusrapportering fra september opgjorde de berørte institutioner den andel af de flyttede
arbejdspladser, som er besat af medarbejdere, der er flyttet med arbejdspladsen eller pendler. Disse opgørelser
indgår også i indeværende erfaringsopsamling.
 Rekruttering
Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige antal ansøgere pr. ledig stilling ved den seneste
måling og i en repræsentativ periode før flytningen.
Kvalitative erfaringer
 Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere
 Erfaringer med rekruttering af medarbejdere
 Erfaringer med at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen
Læringspunkter
 Læringspunkter til berørte institutioner
 Læringspunkter til berørte ministerområder
 Læringspunkter til den centrale proces
Side 8 af 21
For de kvantitative mål blev institutionerne anmodet om at sammenholde den
seneste opgørelse med en repræsentativ periode før flytningen. Det blev præcise-
ret, at der som udgangspunkt skulle anvendes den senest opgjorte periode, før
flytningerne blev lanceret, med mindre denne periode var udtryk for særlige om-
stændigheder.
De institutioner, som blev besluttet delvist flyttet, blev anmodet om at opdele
deres besvarelser, således at den nyeste opgørelse af de kvantitative indikatorer
kunne opdeles på flyttede og ikke-flyttede dele af institutionen.
Der er i erfaringsopsamlingen lagt vægt på at lade institutionerne opgøre en ræk-
ke centrale kvantitative målepunkter og beskrive en række kvalitative erfaringer
og læringspunkter. Denne tilgang er valgt for at indfange flere nuancer for de
meget forskellige institutioner i flytningens runde 1 og for at lade institutionerne
fremhæve, hvilke erfaringer, de finder centrale.
Det har omvendt den konsekvens, at nogle institutioner kan have gjort sig erfa-
ringer, som ikke indfanges i erfaringsopsamlingen, fordi institutionerne ikke har
anset erfaringen eller tiltaget for tilstrækkeligt relevant eller væsentligt at fremhæ-
ve.
Det bemærkes, at institutionerne ikke er lige langt i processen med at flytte ar-
bejdspladser, og den nyeste opgørelse af de opsatte kvantitative mål vil derfor
falde på forskellige tidspunkter i institutionernes flytteproces. Institutionerne vil
kunne opleve en midlertidig stigning i sygefravær og opsigelser og et fald i pro-
duktiviteten, mens flytningen planlægges og står på, og herefter opleve en nor-
malisering i retning af samme eller højere niveau end før flytningen. En enkelt
institution ligger eksempelvis på nogenlunde samme niveau som før flytningen
med hensyn til antallet af kvartalsvise opsigelser, men beskriver, at der i den mel-
lemliggende periode har været en stor stigning.
Erfaringsopsamlingen kan give et billede af situationen i de enkelte institutioner
og de erfaringer, de har gjort sig indtil nu, men de forskudte midlertidige virk-
ninger bevirker, at det endnu ikke er muligt at opgøre de langsigtede effekter af
flytningen.
Det bemærkes ligeledes, at det kan være vanskeligt at henføre en given udvikling,
positiv såvel som negativ, direkte til flytningen. De flyttede institutioner og med-
arbejdere påvirkes af en lang række skiftende forhold og ikke alene af flytningen
eller flytningsrelaterede tiltag. Eksempelvis kan håndteringen fra ledelserne i de
berørte ministerier og kulturen i de enkelte institutioner have store konsekvenser
for flytningernes forløb, men er svære at måle og kontrollere for i analyserne.
Side 9 af 21
Der er taget udgangspunkt i institutionernes egen indmelding af de kvantitative
mål frem for at søge dem indhentet i centrale registre og databaser. Denne til-
gang er valgt for at sikre, at institutionerne selv har kvalitetssikret indmeldinger-
ne.
Foruden disse generelle metodiske overvejelser er der knyttet en række overve-
jelser til de enkelte mål.
Institutionernes kvantitative erfaringer
Løsning af kerneopgaver
Ved den seneste statusrapportering i september 2017 blev institutionerne anmo-
det om at vurdere deres produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen på en skala
fra 1-5, hvor 3 angiver, at niveauet er uændret ift. niveauet før flytningen; 1 angi-
ver, at niveauet er væsentligt under, og 5 angiver, at niveauet er væsentligt over.
Institutionernes svar varierer mellem 1 og 4,5 og udtrykker således en vis spred-
ning. Gennemsnittet for alle institutioner, som har påbegyndt flytningen, vægtet
efter, hvor mange arbejdspladser hver enkelt institution har udflyttet, lå på 2,62,
jf. figur 1.
I erfaringsopsamlingen blev institutionerne anmodet om at opgøre udviklingen
for et selvvalgt mål for løsningen af deres kerneopgaver. Institutionernes kerne-
opgaver har meget forskellig karakter. Nogle udfører primært opgaver, som der
let kan opstilles måltal for, eksempelvis behandling af ansøgninger, kontrolopga-
ver, tilsyn mv. Andre udfører i højere grad opgaver, som kan være sværere at
sætte kvantificerbare mål for, eksempelvis ministerbetjening og lovforberedende
arbejde. Institutionerne blev derfor anmodet om selv at definere et kvantificer-
bart mål for produktivitet eller kvalitet i deres opgaveløsning. Nogle institutioner
har på den baggrund præsenteret udviklingen for en række kerneopgaver; andre
har ikke præsenteret nogen.
21 institutioner har angivet et kvantitativt mål for løsningen af deres kerneopga-
ver. Af disse angiver 13 samlet set, at produktiviteten eller kvaliteten i opgave-
løsningen er dalet. Fem institutioner angiver, at den er forbedret, mens tre angi-
ver, at den er på samme niveau som før, jf. figur 2. Af de 42 opgaver, som der
samlet set er indmeldt data for, har institutionerne oplevet en forbedring af op-
gaveløsningen på 11 og en forværring på 26, mens fem vurderes nogenlunde
uændret.
Side 10 af 21
For institutioner, der har påbegyndt, men ikke afsluttet flytningen, ligger den
oplevede produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen på 2,43, mens det vægtede
gennemsnit for institutioner, der har afsluttet flytningen, ligger på 2,77, jf. figur 1.
Det indikerer, at der sker et dyk i institutionernes produktivitet, mens flytningen
pågår, men at der sker en gradvis normalisering af niveauet, efter flytningen af-
sluttes. For institutioner, der er besluttet helt flyttet, ligger det vægtede gennem-
snit for vurderet kvalitet på 2,83, mens det for institutioner, som er besluttet
delvist flyttet, ligger på 2,48.
Den vurderede produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen, vægtet efter, hvor
mange arbejdspladser den enkelte institution har flyttet, ligger på 2,56 for institu-
tioner, der er flyttet til Jylland, og 2,77 for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjæl-
land og øerne. Det hænger formentlig sammen med, at andelen af stillinger, der
er besat af medarbejdere, der er flyttet med deres arbejdsplads eller pendler, også
er højere for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og øerne, jf. afsnittet om
medarbejderomsætning nedenfor.
Sygefravær
De berørte institutioner blev i erfaringsopsamlingen anmodet om at opgøre det
gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder ved seneste måling og ved en repræ-
sentativ periode, før flytningen blev udmeldt. Delvist udflyttede institutioner blev
anmodet om at opgøre udviklingen særskilt for de udflyttede dele af institutio-
nen.
Institutionerne har opgjort det gennemsnitlige sygefravær på forskellige måder.
Nogle anvender eksempelvis data fra det fællesstatslige system ISOLA, mens
andre anvender udtræk fra egne tidsregistreringsløsninger. De absolutte sygefra-
værstal kan således ikke sammenlignes direkte. Det er dog muligt at opgøre ret-
ningen og den procentuelle størrelse af udviklingen i institutionernes opgjorte
sygefravær.
Figur 1
Udvikling i produktivitet og kvalitet i
opgaveløsningen på en skala fra 1-5
Figur 2
Udvikling i selvvalgt kvantitativt mål for
opgaveløsningen (andel institutioner)
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
3,00
2,43
2,62 2,77
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
Gennemsnit
før flytning
Igangsat
flytning
Gennemsnit
pr.
september
2017
Afsluttet
flytning
Produktivitet og kvalitet Produktivitet og kvalitet
24% 14% 54%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Forbedret Uændret Forværret
Side 11 af 21
Sygefraværet i medianinstitutionen er steget med 4 pct. mellem seneste måling og
den seneste repræsentative måling i perioden før udmeldingen om flytning. Den
gennemsnitlige stigning, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser den enkelte
institution har flyttet, ligger på ca. 14 pct. Opgørelsen dækker over en betydelig
variation. 19 institutioner har oplevet et faldende sygefravær, mens 20 har ople-
vet et stigende, jf. figur 3.
For mange af de mindre institutioner er det samlede sygefravær meget følsomt
over for enkelte medarbejderes sygefravær. En enkelt institution angiver eksem-
pelvis, at sygefraværet er seksdoblet i perioden, men at dette kan henføres til
ekstraordinært mange graviditetsbetingede sygedage, som er uafhængigt af den
geografiske flytning. Udviklingen kan altså ikke alene henføres til flytningen, men
må formodes at være påvirket af en lang række faktorer.
Sygefraværet, vægtet efter, antallet af flyttede arbejdspladser, er gennemsnitligt
set steget med 21 pct. i institutioner, hvor den geografiske flytning er påbegyndt,
men ikke afsluttet, mens det tilsvarende er steget med 8 pct. for institutioner, der
har afsluttet flytningen, jf. figur 4. Denne forskel peger på, at der foregår en grad-
vis normalisering, når flytningen er afsluttet, som det også er tilfældet med pro-
duktivitet og kvalitet i opgaveløsningen.
Det vægtede gennemsnit for sygefravær er steget med 25 pct. i institutioner, der
er besluttet delvist udflyttet, mens det for institutioner, der er besluttet helt ud-
flyttet, er faldet med 3 pct. For institutioner, der er flyttet eller flytter til Jylland,
er det vægtede gennemsnitlige sygefravær steget med ca. 21 pct., mens det for
institutioner, der er flyttet eller flytter til Sjælland, Fyn og øerne, er faldet med ca.
10 pct.
Institutionerne blev anmodet om at opgøre udviklingen i sygefravær for både
flyttede og ikke-flyttede dele af institutionen, såfremt der var tale om en delvis
flytning. For nogle institutioner har det dog ikke været muligt at foretage denne
Figur 3
Stor spredning i udviklingen i sygefravær
Figur 4
… men generelt lavere i institutioner, der har
afsluttet den geografiske flytning (indeks)
Anm.: I figur 4 angiver 100 niveauet før flytningen.
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
-200
-100
0
100
200
300
400
500
600
700
-200
-100
0
100
200
300
400
500
600
700
Udvikling i sygefravær (pct.) Udvikling i sygefravær (pct.)
100
121
114 108
0
20
40
60
80
100
120
140
0
20
40
60
80
100
120
140
Niveau før
flytning
Igangsat
flytning
Gennemsnit
pr. september
2017
Afsluttet
flytning
Udvikling i sygefravær Udvikling i sygefravær
Side 12 af 21
opdeling. Den nyeste opgørelse eller opgørelsen af den repræsentative periode
før udflytningen er derfor i nogle tilfælde foretaget for hele institutionen. Hvis
sygefraværsniveauet i de dele af institutionen, som udflyttes, generelt afviger fra
resten af institutionen, kan det fremstå som om, sygefraværsniveauet er ændret,
selvom det blot skyldes, at den udflyttede del nu opgøres for sig selv.
Derudover vil udviklingen for alle typer af flytninger i nogle tilfælde inkludere
medarbejdere, som stadig er placeret i hovedstadsområdet. Det er, med det nu-
værende datagrundlag, ikke muligt at opgøre, hvorvidt ændringerne i sygefravæ-
ret primært er drevet af medarbejdere, som stadig er ansat i hovedstadsområdet,
medarbejdere, som er flyttet med, eller medarbejdere, som er nyansatte på den
nye placering.
En analyse af registerdata på individniveau for Statens Administration peger
imidlertid på, at en del af stigningen kan være drevet af medarbejdere, som stadig
er ansat i København og som ikke flytter med arbejdspladsen, jf. boks 3.
Medarbejderfastholdelse
Den seneste statusrapportering for de berørte institutioner viser, at ca. 24 pct. af
de udflyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, som enten er flyttet med
deres arbejdsplads eller pendler.1
Der er generelt en høj medarbejderomsætning i statslige institutioner, og det må
forventes, at der også ville have været en vis personalemæssig udskiftning i de
berørte institutioner, hvis de ikke var besluttet flyttet. For at sammenligne ni-
veauet før og efter flytningen blev institutionerne derfor anmodet om at opgøre
udviklingen i antal opsigelser pr. kvartal. For medianinstitutionen har der hver-
ken været flere eller færre kvartalsvise opsigelser ved seneste måling, end i perio-
den før flytningerne påbegyndtes. Denne udvikling dækker dog over en betydelig
variation institutionerne imellem, som det også fremgår af figur 5. Den gennem-
1 Opgørelsen skal ses i lyset af, at nogle af de flyttede arbejdspladser enten var nyoprettede eller ubesatte, da
udspillet blev lanceret. I disse tilfælde, har der ikke været en medarbejder, som har kunnet flytte med ar-
bejdspladsen.
Boks 3
Sygefraværsudvikling i Statens Administration
En analyse baseret på registerdata viser, at det gennemsnitlige sygefravær i Statens Administration fra perioden
2014-2015 til 2016-2017 er steget med 27 pct. Analysen viser dog, at stigningen er drevet af de medarbejdere, der
er ansat i København. Analysen finder således, at sygefraværet falder med 20 pct. for de ansatte, som er blevet
ansat med Hjørring som ansættelsessted, mens sygefraværet mere end fordobles for de medarbejdere, der er ansat
i København i hele perioden.
Anm.: Det bemærkes, at denne opgørelse for Statens Administration er baseret på registerdata fra ISOLA,
hvor de øvrige analyser i erfaringsopsamlingen baseres på institutionernes egne indmeldte tal.
Samme billede vil ikke nødvendigvis gøre sig gældende med denne opgørelsesmetode.
Kilde: ISOLA.
Side 13 af 21
snitlige udvikling, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser institutionerne har
flyttet, viser en stigning på 30 pct.
Det vægtede gennemsnit for antallet af kvartalsvise opsigelser er steget med ca.
40 pct. i institutioner, der har påbegyndt, men ikke afsluttet flytningen, og ca. 16
pct. for institutioner, der har afsluttet flytningen, jf. figur 6. Det indikerer, som
den tilsvarende udvikling i produktivitet og sygefravær, at der er tale om et mid-
lertidigt dyk, mens implementeringen af flytningerne pågår, men at der sker en
gradvis normalisering af niveauet, efter flytningen er afsluttet.
En regional opdeling af den seneste statusmåling viser, at ca. 21 pct. af de ar-
bejdspladser, der er flyttet til Jylland pr. september 2017, er besat af medarbejde-
re, der er flyttet med eller pendler, mens det tilsvarende tal for Fyn, Sjælland og
øerne er 48 pct.
Rekruttering
Institutionerne blev anmodet om at opgøre det gennemsnitlige antal ansøgninger
pr. opslået stilling før hhv. efter flytningen. Gennemsnitligt er antallet af ansøg-
ninger pr. opslået stilling steget med 38 pct. i perioden, vægtet efter, hvor mange
arbejdspladser de enkelte institutioner har flyttet. Stigningen er imidlertid drevet
af få institutioner, der har oplevet store stigninger, jf. figur 7. 15 institutioner angi-
ver, at der gennemsnitligt set har været færre ansøgere pr. stilling ved den seneste
måling, end før flytningen blev udmeldt, mens 9 angiver, at der har været flere.
Medianinstitutionen har oplevet et fald i antal ansøgninger pr. stilling på 17 pct.
Det bemærkes, at flere institutioner har opgjort antallet af ansøgere pr. jobopslag
frem for pr. ledig stilling. Det må imidlertid forventes, at institutioner efter flyt-
ningen i højere grad end før gør brug af brede opslag med henblik på mange
samtidige ansættelser. En institution kan på den baggrund opleve et stort antal
ansøgere pr. jobopslag uden at opleve en stigning i antal ansøgere pr. ledig stil-
ling. Det er ikke muligt at korrigere opgørelserne for sådanne udsving, hvorfor
de skal tages med væsentlige forbehold.
Figur 5
Stor spredning i udviklingen i antal
kvartalsvise opsigelser
Figur 6
… men generelt lavere i institutioner, der har
afsluttet den geografiske flytning (indeks)
Anm.: I figur 6 angiver 100 niveauet før flytningen.
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
-150
-100
-50
0
50
100
150
200
250
300
-150
-100
-50
0
50
100
150
200
250
300
Udvikling i opsigelsesrate (pct.) Udvikling i opsigelsesrate (pct.)
100
140
125
116
0
20
40
60
80
100
120
140
160
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Niveau før
flytning
Igangsat
flytning
Gennemsnit
pr.
september
2017
Afsluttet
flytning
Udvikling i opsigelsesrate Udvikling i opsigelsesrate
Side 14 af 21
Antallet af ansøgninger pr. ledig stilling, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser
de enkelte institutioner har udflyttet, er gennemsnitligt steget med 13 pct. for
institutioner, der er besluttet delvist flyttet, og med 72 pct. for institutioner, der
er besluttet helt flyttet. Det gennemsnitlige antal ansøgere pr. stilling er steget
med 61 pct. for institutioner, der er flyttet til Jylland, mens det er faldet med 25
pct. for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og øerne.
Institutionernes kvalitative erfaringer
Foruden de kvantitative mål blev institutionerne anmodet om at beskrive de er-
faringer, de har gjort sig i flytteprocessen. Dels blev de anmodet om at beskrive,
hvilke konkrete tiltag de har gjort brug af for at sikre en høj medarbejderfasthol-
delse, en tilfredsstillende rekruttering og en høj produktivitet i opgaveløsningen.
Dels blev de anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de mener, bør ind-
drages i tilrettelæggelsen af næste runde af geografiske flytninger.
Det bemærkes, at institutionerne ikke blev anmodet om at vælge mellem initiati-
ver fra en liste, men i stedet selv har haft mulighed for at angive de erfaringer, de
har fundet som værende de væsentligste. Mange institutioner må således formo-
des at have anvendt flere initiativer end dem, de har beskrevet i erfaringsopsam-
lingen. På samme måde kan mange institutioner formodes at være enige i flere
læringspunkter, end de selv har skrevet. Antallet af institutioner, som har nævnt
de konkrete erfaringer i de følgende afsnit, skal ses i lyset af det.
Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere
Institutionerne blev anmodet om at beskrive deres erfaringer med at fastholde
medarbejdere i forbindelse med flytningen, samt hvilke konkrete initiativer de
hver især har taget for at fastholde medarbejdere. Disse erfaringer er opsumme-
ret i boks 4.
Figur 7
Stor spredning i udviklingen i antallet af ansøgere pr. ledig stilling
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
-150
-100
-50
0
50
100
150
200
250
300
350
-150
-100
-50
0
50
100
150
200
250
300
350
Udvikling i ansøgere pr. ledig stilling (pct.) Udvikling i ansøgere pr. ledig stilling (pct.)
Side 15 af 21
Det er, med det foreliggende datagrundlag, ikke muligt at undersøge, i hvilken
grad initiativerne har virket, og derved heller ikke, hvilke der i højest grad har
haft betydning for fastholdelsen af medarbejdere.
Det skyldes for det første, at hver institution har anvendt en unik kombination af
initiativer, ligesom det ikke nødvendigvis fremgår, hvor aktivt et givent redskab
har været anvendt.
Boks 4
Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere
 Fleksible arbejdsforhold
Det mest udbredte initiativ er at tilbyde fleksible arbejdsforhold, hvilket knap tre fjerdedele angiver at have gjort.
De fleste institutioner har tilbudt pendlerordninger med arbejdsgiverbetalt transport og mulighed for én eller flere
ugentlige hjemmearbejdsdage; flere i samarbejde med den lokale kommune eller et lokalt boligselskab. Mange
har ladet medarbejderne tælle transporttid med som arbejdstid.
To institutioner beskriver dog omvendt, at de har begrænset sådanne tiltag, fordi de forventer, at det har
begrænset effekt i deres institution, og har i stedet valgt at fokusere på opbygningen af institutionen med
udgangspunkt i nye medarbejdere.
 Faglig og personlig udvikling
En anden type af initiativer, der er gennemgående i besvarelserne, er medarbejdernes faglige og personlige
udvikling, hvilket knap hver tredje angiver at have brugt som fastholdelsesinitiativ. Nogle har eksempelvis omlagt
konceptet for arbejdet med kompetenceudvikling generelt. Andre har valgt at øge fokus på nøglemedarbejdere, og
enkelte institutioner beskriver, at de for at fastholde centrale medarbejdere har udnævnt dem til chefer. Flere har
søgt at anvise karriereforløb inden for ministerområdet, hvori det kan være fordelagtigt at arbejde en periode i den
givne institution med henblik på en senere attraktiv rokering.
 Økonomisk bonus
Knap halvdelen af institutionerne angiver, at de har tilbudt en økonomisk bonus for at fastholde medarbejdere.
Nogle har tilbudt en sådan bonus til nøglemedarbejdere med specialistkompetencer, mens andre har tilbudt
bonusser bredere i institutionen med henblik på generel fastholdelse. Nogle har benyttet en bonus til at få flere
medarbejdere til at flytte med arbejdspladsen, mens andre har anvendt bonusser til at fastholde centrale
medarbejdere frem til flytningsdagen med henblik på oplæring af nye medarbejdere.
 Ledelse og samarbejde
Ca. halvdelen af institutionerne beskriver, at det har været afgørende for flytteprocessen, at organisationen har
understøttet den. Dels i form af en stærk ledelsesforankring og klar kommunikation tidligt i processen. Dels i form
af en stor inddragelse af samarbejdsudvalg og medarbejdere i både tilrettelæggelse af flytteprocessen og i
opbygningen af institutionen på den nye placering.
 Hurtig afklaring
Knap hver fjerde påpeger endvidere, at det har været gavnligt at få en hurtig afklaring på flytteprocessens omfang,
herunder hvilke medarbejdere, der konkret er berørt og hvor mange, der ønsker at flytte med arbejdspladsen.
Eksempelvis har flere valgt hurtigt at vise medarbejderne, hvordan de nye rammer tager sig ud. Flere har
arrangeret besøg på den kommende arbejdsplads – nogle i samarbejde med den lokale kommune. Andre har
etableret en decideret forpost, hvortil der gradvist kan forskydes medarbejdere og ansættes nye.
 Outplacement efter dialog med CFU
Endelig angiver knap halvdelen af institutionerne, at de har tilbudt outplacement-forløb til de medarbejdere, der
valgte at lade sig opsige. Det skal ses i lyset af, at Moderniseringsstyrelsen, efter diaog med CFU, tilbød at
refundere de første 15.000 kr. til outplacement-forløb pr. medarbejder.
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
Side 16 af 21
For det andet kan institutionerne have gjort brug af flere initiativer, end de selv
har beskrevet. En simpel sammenligning af institutioner, som har nævnt et givent
initiativ, med institutioner, der ikke har, vurderes således ikke at give et retvisen-
de billede af initiativernes effekt.
Erfaringer med rekruttering af medarbejdere
Som de kvantitative opgørelser ovenfor viser, er der stor variation i institutioner-
nes oplevelser med at rekruttere kvalificerede medarbejdere til de udflyttede ar-
bejdspladser. Det fremgår også af institutionernes kvalitative beskrivelser af de-
res erfaringer hermed samt de konkrete tiltag, de har taget for at sikre den for-
nødne rekruttering, jf. boks 5.
Ca. 1/3 af institutionerne angiver, at de ikke oplever problemer med at rekruttere
kvalificerede medarbejdere. Andre angiver, at de generelt har svært ved at til-
trække ansøgere.
Det vurderes ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at vurdere, om kon-
krete initiativer har virket og i givet fald hvordan.
Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen
Institutionerne blev anmodet om at beskrive, hvilke initiativer de har taget for at
sikre en fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen. Disse erfaringer er opsummeret i
boks 6.
Boks 5
Erfaringer med rekruttering af medarbejdere
 Lettere at rekruttere til administration end akademikere
Ca. 1/3 af institutionerne angiver, at de har relativt let ved at tiltrække kvalificerede ansøgere til administrative
stillinger, mens det er sværere at rekruttere AC’ere, herunder særligt AC’ere med erfaring inden for offentlig
forvaltning eller specialister såsom læger, arkitekter og ingeniører. Enkelte angiver at kunne rekruttere erfarne
AC’ere fra kommunal ansættelse, men at der i givet fald ofte stilles højere lønkrav, end tilfældet før flytningen.
 Nye rekrutteringstiltag
Ca. halvdelen af institutionerne angiver, at de har taget nye tiltag i brug for at rekruttere i det nye lokalområde.
Nogle har taget kontakt til lokale fagforeninger, a-kasser, kommuner og lokalpresse, mens andre i højere grad er
til stede på lokale job- og karrieremesser eller har taget kontakt til lokale uddannelsesinstitutioner.
 Medarbejderprofiler ændres
Ca. 10 pct. af institutionerne beskriver, at de har revurderet deres efterspurgte medarbejderprofil. Flere fokuserer i
højere grad end før på at rekruttere nyuddannede eller på at rekruttere studentermedhjælpere med henblik på
fastansættelse efter endt uddannelse. Andre har gentænkt alle medarbejderprofiler i institutionen og tilpasset
sammensætningen til det lokale rekrutteringsgrundlag. En enkelt angiver, at det har været nødvendigt at rekruttere
internationalt for at finde kvalificerede specialister.
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
Side 17 af 21
Læringspunkter til berørte institutioner
Institutionerne blev anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de mener,
de berørte institutioner med fordel kan anvende i næste runde. Disse er opsum-
meret herunder.
 Ca. ¼ af institutionerne angiver, at man bør få afklaret så mange aspekter af
flytningen som muligt så tidligt som muligt, eksempelvis hvilke dele af insti-
tutionen der konkret er berørt, og om topledelsen flytter med eller udskiftes.
 Ca. halvdelen af institutionerne anbefaler, at der kommunikeres aktivt til in-
stitutionens medarbejdere – både tidligt i processen og løbende herefter. En-
kelte anbefaler uddybende, at tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg ori-
enteres i særlig grad, og at de kan fungere som bindeled mellem ledelse og
medarbejdere og være med til at sikre ensartet kommunikation ud i hele insti-
tutionen.
 Ca. ¼ af institutionerne anbefaler, at arbejdet med flytningen i den enkelte
institution organiseres i et sekretariat eller som et særskilt projekt, der har en
stærk lederinvolvering, og samtidig involverer de berørte medarbejdere.
Boks 6
Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen
 Midlertidig dobbeltbemanding og overnormering
Ca. ¼ af institutionerne beskriver, at de i en periode har haft overnormering og dobbeltbemanding på en række
poster. Nogle har valgt at fastholde yderligere medarbejdere i København efter flytningen for at aflaste de flyttede
dele. Andre har valgt at supplere de flyttede dele med midlertidigt ansatte eller eksterne konsulenter. I tæt relation
hertil beskriver flere, at de har etableret en forpost i den by, de skulle flytte til, og reelt startede opgaveløsningen,
før den formelle flytningsdato for derigennem at sikre en glidende overgang i opgaveløsningen.
 Midlertidige udlånsordninger og opgaveflytninger
Godt 10 pct. angiver også, at de midlertidigt har suppleret de udflyttede institutioner eller dele heraf med
medarbejdere fra andre institutioner på ministerområdet. Enten i form af udlånsordninger eller ved midlertidigt at
lade andre institutioner overtage opgaver fra den udflyttede institution.
 Organisering og ledelsesfokus
Ca. 10 pct. af institutionerne beskriver, at de har anvendt flytningen som løftestang til at lave en ny organisering,
mens godt halvdelen nævner, at en tæt lederinvolvering er afgørende, og at man eksempelvis har måttet prioritere
en større del af ledelsens tid til tilstedeværelse for at kunne være til stede på både nye og gamle adresser.
 Prioritering af hurtig rekruttering
Ca. 10 pct. angiver, at de har prioriteret en hurtigere rekruttering af vakante stillinger for at sikre konstant
bemanding. En enkelt institution angiver, at man i den forbindelse har øget fokus på kvalitetskontrol af nye
medarbejderes arbejde, selvom det har betydet en midlertidig nedgang i aktivitetsniveauet.
 Fokus på samarbejde mellem flyttede og ikke-flyttede dele
Endelig beskriver ca. ¼ af institutionerne, at de har fokuseret på at sikre et optimalt samarbejde mellem de
flyttede og ikke-flyttede dele; eksempelvis ved indkøb af og oplæring i udstyr til videomøder.
Kilde: Institutionernes indmeldinger.
Side 18 af 21
 Ca. ¼ peger på, at man bør stræbe efter en tidlig etablering af de fysiske
rammer og faglige miljø på den nye adresse, eksempelvis ved at oprette en
forpost eller etablere det nye cheflag, hvis der er tale om en delvis flytning.
Herunder har flere arrangeret besøg for medarbejdere på den nye placering
og enkelte tilbudt muligheden for, at man kan flytte med i en prøveperiode,
men stadig beholde samme vilkår, hvis man efterfølgende lader sig opsige.
 Ca. ½ af institutionerne peger på, at en solid overdragelse er afgørende for at
opretholde institutionens virke, og at man derfor bør afsætte midler til hurtig
rekruttering af nøglepersoner og til oplæring og uddannelse af nyansatte.
 Endelig anbefaler enkelte institutioner, at man sparrer med andre flytnings-
ramte institutioner på chefniveau og derigennem udveksler erfaringer.
Læringspunkter til berørte ministerområder
Institutionerne blev derudover anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter de
berørte ministerområder kan anvende i næste runde. Disse er opsummeret her-
under.
 Ca. 1/3 af institutionerne beskriver, at det er afgørende, at der er tæt og lø-
bende kommunikation mellem de berørte institutioner og deres respektive
departement og øvrige ministerområde.
 Enkelte angiver, at det er essentielt, at departementet og ministerområdet
som helhed udviser forståelse for, at der kan være midlertidige dyk i produk-
tivitet.
 Enkelte anbefaler ligeledes, at man anskuer flytningen som et projekt, der
vedrører hele ministerområdet, herunder skaber muligheder for udlån af
medarbejdere mellem institutionerne i en periode.
Læringspunkter til den centrale planlægning
Endelig blev institutionerne anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de
mener, kan anvendes til at forbedre den centrale proces for flytningerne i den
kommende runde.
 Ca. ¼ af institutionerne beskriver, at det er centralt at få tidligt kendskab til
den overordnede tidsplan for flytningen, herunder hvornår planen må meldes
ud til medarbejdere. Tilsvarende anbefales det, at der tidligt meldes ud om
økonomien i flytningerne.
 Ligeledes nævner ca. ¼ af institutionerne, at der er et stort behov for at få en
hurtig afklaring på juridiske spørgsmål og rammevilkår for berørte medarbej-
dere, så man kan videreformidle dette ud i institutionen, og ledelsen kan be-
gynde at anvende mulighederne heri i fastholdelsesøjemed.
Side 19 af 21
 Mange nævner i den forbindelse, at det er helt centralt, at man tidligt i pro-
cessen fastlægger en fællesstatslig linje i spørgsmålene, og at institutionerne
derefter hurtigt kan få den fornødne rådgivning af Moderniseringsstyrelsen.
 Flere peger endvidere på, at man i næste runde i højere grad bør målrette
rådgivningen til den enkelte institution. Konkret efterspørger en enkelt
institution eksempelvis bedre rådgivning af institutioner, der flyttes del-
vist.
 Der anbefales ligeledes, at Moderniseringsstyrelsens informationsarran-
gementer også gøres tilgængelige online. Det være sig om flytningen, så
flest mulige medarbejdere kan få gavn af denne viden, men også på det
generelle plan, så udflyttede institutioner også kan få gavn af den generel-
le rådgivning efterfølgende.
 Endelig udtrykker en enkelt institution konkret et ønske om, at man i næ-
ste runde hurtigere kan ekspedere oprettelsen af chefstillinger med hen-
blik på hurtigt at få cheflaget på plads.
 Ca. ¼ af institutionerne peger på, at det er centralt at få et tidligt overblik
over lokaleaspekterne ved flytningen, og at Bygningsstyrelsens rådgivning og
sparring er afgørende for at sikre en vellykket flytningsproces:
 Det anbefales, at de centrale principper hurtig fastlægges, og at institutio-
nerne efterfølgende hurtigt kan få svar på spørgsmål gennem en enkelt
indgang til Bygningsstyrelsen.
 Ca. ¼ af institutionerne kommer med anbefalinger, som er rettet mere direk-
te mod karakteren af flytningerne:
 Nogle institutioner anbefaler, at man indretter fællesstatslige lejemål, hvor
flere institutioner – særligt hvis de også deler faglige synergier – deler fæl-
les faciliteter.
 Andre, at man bør have rekruttering af specialistkompetencer med i
overvejelserne, når man vælger den endelige placering. Flere anbefaler
herunder, at man tilstræber at skabe faglige klynger.
 Enkelte peger på, at man ved flytningen af råd og nævn bør motivere og
orientere rådsmedlemmerne, idet deres støtte er af stor betydning for or-
ganisationens medarbejdere.
 Ca. 10 pct. af institutionerne kommer med anbefalinger, der relaterer sig til
de vilkår, der gælder for berørte medarbejdere og institutioner:
 Nogle institutioner anbefaler, at vilkårene ved at blive i en udflyttet insti-
tution forbedres. Både i forhold til fleksibilitet og økonomi.
 Endelig anbefaler enkelte, at man i højere grad kompenserer institutio-
nerne for eventuelle varige merudgifter, eksempelvis afledt af øgede
transportomkostninger.
Side 20 af 21
fm.dk