Svar på spm. nr. S 1835: Finder ministeren det proportionelt, at ressourceplanen fokuserer på fosforudledning ved dagrenovation, når denne kun udgør 1,5 pct. af den totale fosforudledning i Danmark, og når dette potentielt kan genanvendes fra slaggen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Minister: miljøministeren
- Spørger: Mike Legarth
- Til: Kirsten Brosbøl (udpeget af S)
Svar på spm. nr. S 1835
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1835/svar/1155451/1399906.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. 001-11790 Den 17. september 2014 Folketingsmedlem Mike Legarth (KF) har den 10. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. S 1835, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1835 Finder ministeren det proportionalt, at ressourceplanen fokuserer på fosforudledningen ved dagrenovation, når den kun gør 1,5 pct. af den totale fosforudledning i Danmark, og når dette potentielt kan genanvendes fra slaggen? Svar Ressourceplanen fokuserer primært på de største kilder til fosfor, som er husdyrgødning og spildevandsslam. De forventede effekter af ressourceplanen er således baseret på indsatserne for at udnytte fosforen i husdyrgødning og spildevandsslam. Ressourceplanen lægger også op til, at vi skal blive bedre til at udnytte både energien og næringsstofferne i det organiske affald fra dagrenovation og servicesektoren ved bioforgasning, herunder fosfor. Det organiske affald fra dagrenovationen er et værdifuldt tilskud til de gyllebaserede biogasanlæg og bidrager til at øge deres energiproduktion, samtidig med at den fosfor, der er i det, bringes tilbage til jorden. Udnyttelse af fosforressourcen i slaggen fra affaldsforbrænding forudsætter, at der er en teknologi hertil, og at den udvundne fosfor ikke er forurenet med tungmetaller eller andre uønskede stoffer. Miljøstyrelsen har oplyst, at man ikke er bekendt med, at der er en teknologi til udvinding af fosfor fra slaggen. Kirsten Brosbøl / Michel Schilling 2013-14 S 1835 endeligt svar Offentligt