Fremsat den 30. januar 2024 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX29562
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b106/20231_b106_som_fremsat.pdf
Fremsat den 30. januar 2024 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL) Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en forsøgsordning med en Danmarksbillet til kollektiv transport Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at fremsætte lovforslag om indførelse af en Danmarksbillet til kollektiv transport. Danmarksbilletten skal efter tysk forbillede give adgang til alle kollektive busser og tog, undtagen bybusser, metro og letbaner, i Danmark for 399 kr. pr. måned. Ordningen skal skabe en mere tilgængelig kollektiv transport til gavn for både klimaet, herunder niveauet af luftforurening, og trængslen i trafikken. Ordningen skal etableres i samarbejde med de kollektive trafikselskaber som en 1-årig forsøgsordning. Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2023-24 AX029562 Bemærkninger til forslaget Busserne og togene er en afgørende livsnerve i Dan- mark. Desværre er prisen på den kollektive transport steget alt for meget med den konsekvens, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde passagerer. Den 21. januar 2024 steg prisen med op til 14 pct. – den højeste prisstigning siden indførelsen af det nuværende takststigningsloft (»Takststig- ningsloft«, www.trafikstyrelsen.dk). Det er urimeligt over for de borgere, der gerne vil tage toget og bussen, hvad end det er af økonomiske hensyn eller bæredygtighedshensyn, og ikke mindst over for de mange borgere, som ikke har et alternativ til den kollektive transport. På den baggrund foreslår Enhedslisten, at staten indgår en aftale med de kollektive trafikselskaber om at skabe en Danmarksbillet, hvor man for 399 kr. om måneden får adgang til kollektiv transport i hele landet med undtagelse af lokal kollektiv trafik i de større byer, herunder bybusser, metro og letbaner. Ordningen foreslås afprøvet som en 1- årig forsøgsordning med henblik på at afdække forslagets potentiale. Der skal afsættes 2,9 mia. kr. til den 1-årige forsøgsordning, det foreslås at hente det i det økonomiske råderum. 2 Skriftlig fremsættelse Pelle Dragsted (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en forsøgsordning med en Danmarksbillet til kollektiv transport. (Beslutningsforslag nr. B 106) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3