B 103 - svar på spm. 2 om, hvilke typer ændringer i fregatbidraget der kan klares med en rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn, og hvilke typer ændringer der forudsætter en forelæggelse for Folketinget
Tilhører sager:
Aktører:
FOU B 103 - svar på spørgsmål 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b103/bilag/0/2816537.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Folketingets Forsvarsudvalg Dato 26. januar 2024 Bilag Sag 24/02263 Enhed JTFM FOU B 103 – endeligt svar på spørgsmål 2 fra Trine Pertou Mach (EL) stillet den 18. januar 2024 til udenrigsministeren. Spørgsmål Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at regeringen i tilfælde af væsentlige justeringer eller ændringer i fregatbidraget vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn eller forelægge sagen for Folketinget. Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af ændringer der kan klares med en rådføring i nævnet, og hvilke typer ændringer der efter regeringens opfattelse forudsætter en forelæggelse for det samlede folketing? Svar Teksten i beslutningsforslagets afsnit VIII vedrørende forelæggelse for Folketinget og rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn indgår normalt i regeringens forslag til folketingsbeslutninger vedr. indsættelse af militære bidrag, jf. grundlovens §19, stk. 2 og 3. Som det er tilfældet i andre beslutningsforslag, vil det bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, hvornår en påtænkt justering eller ændring af det militære bidrag vil medføre, at regeringen vil skulle rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn eller på ny forelægge sagen for Folketinget. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Offentligt B 103 - endeligt svar på spørgsmål 2 Forsvarsudvalget 2023-24