Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/38/EF for så vidt angår oprettelse og drift af europæiske samarbejdsudvalg og effektiv håndhævelse af retten til tværnational information og høring

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 24.1.2024
COM(2024) 14 final
ANNEX
ANNEX
to the
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending Directive 2009/38/EC as regards the establishment and functioning of
European Works Councils and the effective enforcement of transnational information
and consultation rights
{SEC(2024) 35 final} - {SWD(2024) 9 final} - {SWD(2024) 10 final} -
{SWD(2024) 11 final}
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2024
EN 1 EN
ANNEX
Annex I to Directive 2009/38/EC is amended as follows:
(1) point 1 is amended as follows:
(a) the introductory sentence is replaced by the following:
“1. In order to achieve the objective set out in Article 1(1) and in the cases
provided for in Article 7(1) and Article 14a, the establishment, composition
and competence of a European Works Council shall be governed by the
following rules:”;
(b) in point (a), the third subparagraph is replaced by the following:
“The consultation shall be conducted in such a way that the employees’
representatives can meet with the central management or any more appropriate
level of management. The employees’ representatives shall be entitled to a
reasoned written response to any opinion they might express prior to the
adoption of the decision on the measures in question, provided their opinion
was expressed within a reasonable time;”;
(c) the following point (dd) is inserted after point (d):
“(dd) as far as possible, women and men shall each comprise at least 40% of
European Works Council members and of select committee members;”;
(2) point 2 is replaced by the following:
“2. The European Works Council shall have the right to meet with the central
management twice a year, to be informed and consulted, on the basis of a report
drawn up by the central management, on the progress of the business of the
Community-scale undertaking or Community-scale group of undertakings and its
prospects. The local managements shall be informed accordingly.”;
(3) in point 3, the first and second subparagraphs are replaced by the following:
“3 Where there are exceptional circumstances or decisions which are likely to
affect the employees’ interests to a considerable extent, and urgency does not allow
for information or consultation to take place at the following scheduled European
Works Council meeting, particularly in the event of relocations, the closure of
establishments or undertakings or collective redundancies, the select committee or,
where no such committee exists, the European Works Council, shall have the right to
be informed in a timely manner. It shall have the right to meet, at its request, the
central management, or any other more appropriate level of management within the
Community-scale undertaking or group of undertakings having its own powers of
decision, in order to be informed and consulted.
Those members of the European Works Council who have been elected or appointed
by the establishments and/or undertakings which are directly concerned or can
reasonably be expected to be directly concerned by the circumstances or decisions in
question shall also have the right to participate where a meeting is organised with the
select committee.”;
(4) in point 5, the following sentences are added:
“Such experts may include representatives of recognised Union-level trade union
organisations. At the request of the European Works Council, such experts shall have
a right to be present at meetings of the European Works Council and meetings with
EN 2 EN
the central management in an advisory capacity. The central management shall be
informed in advance.”;
(5) point 6 is amended as follows:
(a) the following subparagraph is inserted between the third and fourth
subparagraphs:
“The operating expenses of the European Works Council shall include
reasonable costs of legal assistance, representation and proceedings. Operating
expenses shall be notified to central management before they are incurred.”;
(b) the fourth subparagraph is replaced by the following:
“In compliance with these principles, the Member States may lay down
budgetary rules regarding the operation of the European Works Council.”


EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 24.1.2024
COM(2024) 14 final
2024/0006 (COD)
Proposal for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending Directive 2009/38/EC as regards the establishment and functioning of
European Works Councils and the effective enforcement of transnational information
and consultation rights
(Text with EEA relevance)
{SWD(2024) 9 final} - {SWD(2024) 10 final} - {SWD(2024) 11 final} -
{SEC(2024) 35 final}
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2024
EN 1 EN
EXPLANATORY MEMORANDUM
1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
• Reasons for and objectives of the proposal
In the ongoing transformation of the world of work driven by the pursuit of environmental,
economic, and social sustainability and the deployment of new technologies, a meaningful
involvement of employees and their representatives at all levels can help anticipate and
manage change, diminish job losses, maintain employability, and ease effects on social
welfare systems and related adjustment costs. In multinational undertakings or groups, the
information and consultation of employees at transnational level can make an important
contribution to such involvement. For that purpose, Directive 2009/38/EC of the European
Parliament and of the Council1
(‘the Directive’ or ‘Directive 2009/38/EC’) lays down
minimum requirements for the setting-up and operation of employee representation bodies in
certain multinational undertakings, so-called European Works Councils (‘EWCs’). EWCs and
transnational information and consultation procedures complement the information and
consultation of employees at national level.
This proposal aims to tackle shortcomings of the Directive, and thereby to improve the
effectiveness of the framework for the information and consultation of employees at
transnational level. It does not affect the EU and national rules and practices concerning the
involvement of employees at national level.
The 2018 evaluation of the Directive2
confirmed its added value and the improvements it had
brought to the quality and scope of information to employees. It also identified several
challenges, principally the low rate of creation of new EWCs, the consultation of EWCs being
sometimes ineffective, obstacles to access of EWCs to courts and a lack of effective remedies
and effective and dissuasive sanctions in some Member States.
In its legislative own-initiative resolution ‘with recommendations to the Commission on
revision of the European Works Councils Directive’3
, the European Parliament has called to
strengthen the role and capacity of EWCs as information and consultation bodies in
Community-scale undertakings. This amending act follows the political commitment
expressed in the President vor den Leyen's Political Guidelines to respond to the resolutions
based on Article 225 TFEU with a legislative proposal, in full respect of proportionality,
subsidiarity and better law-making principles.
With regard to the results of the evaluation and to the subsequent evidence gathering, this
proposal aims to address the following main shortcomings:
1
Directive 2009/38/EC of the European Parliament and of the Council of 6 May 2009 on the
establishment of a European Works Council or a procedure in Community-scale undertakings and
Community-scale groups of undertakings for the purposes of informing and consulting employees
(Recast) (OJ L 122, 16.5.2009, p. 28).
2
COM(2018) 292 final. In response to the findings of the evaluation, the Commission acted through non-
legislative actions, including financial support to social partners’ projects, proposing a handbook for
EWC practitioners, and engaging in a structured dialogue with Member States on enforcement.
3
European Parliament resolution of 2 February 2023 with recommendations to the Commission on
Revision of European Works Councils Directive (2019/2183(INL)).
EN 2 EN
– Due to exemptions from its scope, the Directive does not apply to ca. 350
Community-scale undertakings4
in which agreements on transnational information
and consultation exist.5
This makes the regulatory framework complex and
fragmented, creating different levels of protection for employees in Community-
scale undertakings. The proposal aims to avoid unjustified differences in employees’
minimum information and consultation rights at transnational level.
– There can be uncertainty regarding the process for setting up EWCs and the coverage
of expenses of special negotiating bodies (‘SNBs’) representing employees.
Moreover, in most cases, the setting-up process does not necessarily result in gender-
balanced EWCs. The proposal aims to ensure a more efficient and effective setting-
up of better gender-balanced EWCs.
– In some cases, there is a lack of a genuine, timely, and meaningful dialogue between
management and EWCs. This is notably the case where management fails to provide
a reasoned response to EWCs’ opinions before adopting a decision on transnational
matters. Some EWCs also face legal uncertainty about the coverage of their
resources and about the conditions under which management can require confidential
treatment of information or refuse to disclose certain information to EWCs. The
proposal aims to ensure a more effective process for the information and consultation
of EWCs and their appropriate resourcing.
– Rightsholders under the Directive do not always have effective remedies and access
to justice to enforce their rights. Moreover, non-compliance with transnational
information and consultation requirements is often not penalised by sufficiently
effective, proportionate, and dissuasive sanctions. The proposal aims to promote a
more effective enforcement of the Directive to improve compliance.
• Consistency with existing policy provisions in the policy area
Workers’ right to information and consultation within the undertaking is laid down in the EU
Charter of Fundamental Rights (Article 27). The Treaty on the Functioning of the European
Union (TFEU) provides that EU shall support and complement the activities of Member
States in the field of information and consultation of workers (Article 153), promotes social
dialogue between management and labour (Article 151) and recognises the role of social
partners (Article 152). Principle 8 of the European Pillar of Social Rights states that "workers
or their representatives have the right to be informed and consulted in good time on matters
relevant to them".
The EU’s legal framework governing information and consultation at national level has
developed over several decades. Several EU directives set out rules on information and
consultation of workers’ representatives. The Directive contains provisions on the interplay
between the information and consultation frameworks at different levels, with a view to
ensuring consistency, complementarity, and synergies with the different existing legal
instruments. These principles are preserved by this proposal. In particular:
4
The term ‘Community-scale undertaking’ continues to be used for the purposes of this proposal,
because it is a defined term in Directive 2009/38/EC and no substantive changes to that definition are
required.
5
According to recital 41 of Directive 2009/38/EC, the exemptions were based on the consideration that
agreements in force should be allowed to continue to avoid their obligatory renegotiation when this
would be unnecessary.
EN 3 EN
– The framework for EWCs is without prejudice to the information and consultation
procedures established in Directives 2002/14/EC6
, 98/59/EC7
, and 2001/23/EC8
and
the requirements for the information and consultation of worker representatives in
the context of corporate restructuring under Directive 2004/25/EC9
, Directive (EU)
2017/113210
and Directive (EU) 2019/102311
.
– Information and consultation of employees must occur at the relevant level of
management and representation, according to the subject under discussion. To
achieve that, the competence of EWCs and the requirements of Directive
2009/38/EC are limited to transnational matters. That delineation is important to
prevent conflicts of competences, which differ depending on the instrument: while
Directives 98/59/EC, 2001/23/EC and 2002/14/EC oblige management to inform and
consult the national workers’ representatives ‘with a view to reaching agreement’ on
a matter in the context of national industrial relations, transnational consultation of
EWCs under Directive 2009/38/EC is ‘without prejudice to the responsibilities of the
management’.
– Directives 2001/86/EC12
and 2003/72/EC13
provide for the establishment of
representative bodies for information and consultation on transnational issues in
European Companies (‘SE’) and European Cooperative Societies (‘SCE’). The
application of Directive 2009/38/EC to companies of those types is excluded, to
avoid overlaps. That approach is not altered by this initiative.
• Consistency with other Union policies
The proposal provides for measures to ensure that employees’ representatives have access to
justice in relation to transnational information and consultation rights. It can thus promote the
right to an effective remedy before a tribunal (Article 47 EU Charter of Fundamental Rights).
The proposal is also consistent with the right of collective bargaining (Article 28 of the EU
Charter of Fundamental Rights), as it leaves broad discretion to social partners at company
level to negotiate appropriate solutions for effective transnational information and
consultation. Furthermore, it fully preserves management’s ability to take decisions
6
Directive 2002/14/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 2002 establishing a
general framework for informing and consulting employees in the European Community (OJ L 80,
23.3.2002, p. 29).
7
Council Directive 98/59/EC of 20 July 1998 on the approximation of the laws of the Member States
relating to collective redundancies (OJ L 225, 12.8.1998, p. 16).
8
Council Directive 2001/23/EC of 12 March 2001 on the approximation of the laws of the Member
States relating to the safeguarding of employees’ rights in the event of transfers of undertakings,
businesses or parts of undertakings or businesses (OJ L 82, 22.3.2001, p. 16).
9
Directive 2004/25/EC of the European Parliament and of the Council of 21 April 2004 on takeover bids
(OJ L 142, 30.4.2004, p. 12).
10
Directive (EU) 2017/1132 of the European Parliament and of the Council of 14 June 2017 relating to
certain aspects of company law (codification) (OJ L 169, 30.6.2017, p. 46).
11
Directive (EU) 2019/1023 of the European Parliament and of the Council of 20 June 2019 on
preventive restructuring frameworks, on discharge of debt and disqualifications, and on measures to
increase the efficiency of procedures concerning restructuring, insolvency and discharge of debt, and
amending Directive (EU) 2017/1132 (Directive on restructuring and insolvency) (OJ L 172, 26.6.2019,
p. 18).
12
Council Directive 2001/86/EC of 8 October 2001 supplementing the Statute for a European company
with regard to the involvement of employees (OJ L 294, 10.11.2001, p. 22).
13
Council Directive 2003/72/EC of 22 July 2003 supplementing the Statute for a European Cooperative
Society with regard to the involvement of employees (OJ L 207, 18.8.2003, p. 25).
EN 4 EN
effectively, in accordance with the freedom to conduct a business (Article 16 of the EU
Charter of Fundamental Rights).
The scope of information and consultation of EWCs under the Directive is limited to
‘transnational matters’. Transnational matters are not defined by reference to specific topics or
issues, but rather their ability to affect employees in several Member States. EWCs thus have
the potential to enhance the implementation of various EU policies in multinational
companies, by providing a forum for dialogue between central management and employee
representatives. Synergies can thus occur between this initiative and any EU policy field that
stands to benefit from the effective involvement of EWCs, in particular in the context of the
twin transitions.
2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
• Legal basis
The Directive was adopted under Article 137 of the Treaty establishing the European
Community. In the current Treaty, the appropriate legal basis for a revision of the Directive is
Article 153(1)(e) in conjunction with Article 153(2)(b) of the Treaty on the Functioning of the
European Union (TFEU). Article 153(1)(e) TFEU provides the legal basis for the Union to
support and complement the activities of the Member States to improve the information and
consultation of workers. In this field, Article 153(2)(b) TFEU empowers the European
Parliament and the Council to adopt – in accordance with the ordinary legislative procedure –
directives setting minimum requirements for gradual implementation, having regard to the
conditions and technical rules obtaining in each of the Member States.
• Subsidiarity (for non-exclusive competence)
Only an EU initiative can set common rules on information and consultation of workers at
transnational level within the EU. The challenges which reduce the effectiveness of workers’
right to transnational information and consultation are closely linked to the coverage and
content of the obligations under the Directive, and create effects on companies and their
workers across the EU. Given the cross-border nature of the undertakings and groups within
the scope of the Directive and the transnational nature of the matters subject to transnational
information and consultation requirements, individual Member States cannot address the
shortcomings of the current framework in a coherent and effective manner. The identified
challenges must therefore be tackled at EU level.
• Proportionality
This proposal amends and sets minimum standard requirements, thus ensuring that the degree
of intervention will be kept to the minimum necessary in order to reach the objectives of the
proposal. Member States which already have more favourable provisions in place than those
put forward in this proposal will not have to change or lower them. Member States may also
decide to go beyond the minimum standards set out here.
The principle of proportionality is respected considering the size and nature of the identified
problems. The impact assessment accompanying this initiative compared the policy options as
to their proportionality relative to the baseline.14
The preferred option strikes a balance
between the need to take sufficiently robust measures to achieve the policy objectives,
14
SWD(2024)10 final, section 7.4.
EN 5 EN
reinforcing the framework for social dialogue in companies, while leaving unchanged the
nature of the instrument and not altering provisions of the Directive that have proven effective
in the past.
• Choice of the instrument
The relevant legal basis allows for the adoption of binding minimum requirements solely in
the form of Directives. Non-binding instruments were also considered, such as a Commission
communication providing interpretative guidance or Commission recommendations on
enforcement by Member States. However, such alternatives were assessed to be less effective
and efficient than a targeted revision of the Directive.
3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER
CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS
• Ex-post evaluations/fitness checks of existing legislation
The Commission published an evaluation of the Directive in 2018. The evaluation confirmed
the EU added value of the Directive and the improvements it had brought to the quality and
scope of information to employees. The Directive was considered relevant by all stakeholders,
and the need for transnational dialogue was acknowledged by social partners. The evaluation
concluded that the Directive does not impose administrative, financial and legal obligations
which would constitute an unreasonable burden for companies.
Nevertheless, the evaluation also found that the consultation of EWCs is sometimes
ineffective, EWCs face obstacles in access to courts in some Member States, and there is a
lack of effective remedies and effective and dissuasive sanctions in some Member States.15
In
response, the Commission acted through non-legislative actions: continued financial support
to social partners’ projects, proposing a handbook for EWC practitioners,16
and engaging in a
structured dialogue with Member States on enforcement.17
These actions did not resolve the
identified challenges.
• Stakeholder consultations
In line with Article 154 TFEU, the Commission carried out the first and second phase
consultations of European social partners to seek their views, firstly, on the need for and
possible direction of EU action to address the challenges related to the operation of EWCs,
and subsequently, on the content of the envisaged proposal. Four trade union organisations
and eight employer organisations replied to the first and second stage consultations. In the
context of the second stage consultation, the employers’ organisations expressed their
readiness to participate in negotiations towards an agreement under Article 155 TFEU; the
employees’ organisations, with the exception of CEC European Managers, did not.
Generally, trade unions see a need for a legally binding revision of the Directive, whereas
employer organisations mostly argue against a revision, considering the Directive fit for
purpose and cautioning against additional regulatory burden on companies. Specifically:
15
SWD(2018)187, p. 15.
16
The work on the handbook was suspended in April 2019, following a refusal of the EU level trade
union organisations to participate in a group of experts, which would contribute to it.
17
The Commission services held a meeting with Member States’ experts with a focus on enforcement and
sanctions in 2019, while an infringement procedure concerning the Irish enforcement system was
launched in 2022 and is ongoing.
EN 6 EN
– Trade unions consider that the exemptions from the scope of the Directive lead to an
uneven playing field, create legal complexity and should be abolished. Employer
organisations argue that it is appropriate to maintain the exemptions, stressing the
autonomy of the parties and the need to preserve well-functioning existing
information and consultation arrangements.
– Concerning the process of setting up new EWCs, trade unions state that it is not
uncommon for the central management to delay the start of negotiations. Trade
unions also underline the need to ensure appropriate resources and support by
recognised trade union organisations’ experts in the process. Employer organisations
submit that the setting-up of EWCs works satisfactorily.
– Stakeholders from both sides of industrial relations acknowledge the issue of
imbalanced gender composition of EWCs, in particular in male-dominated industries
such as manufacturing and construction, where most EWCs have been set up.
However, they raise concerns about the practical feasibility of implementing a
binding quota to ensure gender balance.
– As regards the practical functioning of the transnational information and consultation
framework, trade unions consider that the Directive does not ensure sufficient legal
clarity on essential consultation requirements, such as the scope of transnational
matters and the need to ensure a proper follow-up to EWC opinions. Accordingly,
they support binding measures to clarify and expand those requirements.
Furthermore, they state that the confidentiality obligation is often excessively applied
by management, and submit that EWCs are not assured sufficient resources
(covering e.g. expert advice, training or legal costs). In contrast, employer
organisations consider that the current concept of transnational matters is fit for
purpose and does not cause disputes in practice beyond what can reasonably be
expected in a corporate setting. They state that many EWC agreements already
provide for specific timeframes for information and consultation and a formal
response by management to EWC opinions. Employers emphasise the need to avoid
additional costs, calling for the alleviation of administrative and financial burdens on
undertakings by promoting online EWC meetings.
– Concerning sanctions and remedies, trade unions consider that EWCs have
insufficient access to justice in some Member States and that the Directive fails to
ensure effective enforcement. They request more stringent provisions including
specific thresholds for pecuniary sanctions of up to 4% of global turnover as well as
injunctions to suspend management decisions. In contrast, employers submit that the
existing rules are sufficient, and argue that the limited number of court cases is not
due to a lack of access to justice but due to most EWCs working satisfactorily. They
caution against disproportionate sanctions and the risk of delaying companies’
decision-making.
In parallel with the Treaty-based formal consultation of the social partners, extensive
consultation activities were conducted in the context of the supporting study,18
gathering
insights from a diverse pool of stakeholders including also policy makers, EWC
representatives, management of Community-scale undertakings, and legal and academic
experts. These activities consisted of:
18
ICF(2023) Study exploring issues and possible solutions in relation to the Recast Directive 2009/38/EC
on European Works Council.
EN 7 EN
• a targeted online survey of management and employee representatives in companies
with EWCs;
• semi-structured stakeholder interviews;
• evidence gathering workshops with management and employee representatives.
These activities largely confirmed the input received during the social partner consultation
and yielded further detailed information that fed into the problem definition and the
assessment of policy options.
No public consultation was conducted on this initiative. Given the specific and technical
nature of the relevant issues and options, the initiative does not lend itself to gathering the
views of the general public. The initiative is directly relevant only for the stakeholders
targeted by the consultation activities described above, whereas indirect impacts on other
stakeholders or the general public are too tenuous to be covered by a general public
consultation in a meaningful manner.
• Collection and use of expertise
Several studies by external experts have fed into the impact assessment: the study supporting
the evaluation of the Directive, the new evidence-gathering study supporting the impact
assessment, legal comparative reviews of national provisions transposing the Directive, and
case studies exploring challenges and solutions regarding EWCs. For further information on
the collection and use of expertise, see Annex 1 of the impact assessment. Additional
scientific sources are referenced in the impact assessment.
The European Parliament’s 2021 resolution on Democracy at Work and 2023 legislative own-
resolution on revision of European Works Councils Directive were also taken into account, in
conjunction with the relevant European Added Value Assessment of the Parliament’s research
service.
In addition, ad-hoc data collections by Eurostat and ETUI (from the ETUI EWC Database and
2018 ETUI survey of EWC and SEWC representatives) supported the impact assessment.
• Impact assessment
The proposal is accompanied by an impact assessment,19
which was discussed with the
Regulatory Scrutiny Board (RSB) on 29 November 2023. The RSB issued a positive opinion
with comments,20
which have been addressed by:
– clarifying the objectives of the initiative and policy options, in particular their
interplay with other national and EU rules on the information and consultation of
employees;
– strengthening the proportionality assessment and the assessment of costs and
benefits, including impacts on competitiveness;
– developing ranges of possible aggregate costs based on hypothetical scenarios
regarding the rate of creation of EWCs in currently exempted undertakings, the need
to renegotiate existing agreements to take account of the revised minimum
19
SWD(2024)10 final. See the summary sheet SWD(2024)11 final.
20
SEC(2024)35.
EN 8 EN
requirements, and the possible marginal increases in operating costs of EWCs due to
the initiative;
– acknowledging upfront the data limitations and uncertainties having an impact on the
robustness of the analysis.
To ensure a proportionate and targeted impact assessment, the analysis focused on substantive
policy measures expected to have a significant impact on stakeholders. Clarifications and
minor adjustments to Directive 2009/38/EC were identified as accompanying measures and
were not assessed individually. Accompanying measures are generally assumed to reinforce
the effects of the options without producing significant self-standing impacts.
Based on the quantitative and qualitative analysis of impacts, the preferred policy option is
expected to have the following main benefits:
– The currently 678 undertakings with active EWC agreements and their ca. 11.3
million EU employees, as well as parties to future EWC agreements, stand to benefit
from increased clarity of the legal requirements, which is expected to reduce the risk
of disputes and associated costs.
– By removing exemptions from the scope of the Directive, the ca. 5.4 million
EU/EEA employees (and their representatives) or management of the currently
exempted undertakings with ‘voluntary agreements’ (323) would gain the right to
request the establishment of an EWC to benefit from an equal application of
minimum rights and obligations enforceable under EU law. Together with
management, they could alternatively opt to preserve well-functioning voluntary
agreements. In the context of requests to establish a new EWC, employee
representatives would gain a clear entitlement to coverage of their reasonable legal
costs and more legal certainty regarding management’s obligation to initiate
negotiations within six months. The workforce of Community-scale undertakings
would also benefit from improved gender-balance in EWCs, which is expected to
contribute to more equitable corporate decisions and have positive impacts on
undertakings’ overall performance.
– During the information and consultation process, EWCs which are not yet entitled,
through a corresponding provision in their agreement with management, to a timely
reasoned response from management to their opinion would gain such a right. This
will help them to engage in a genuine dialogue with central management on
transnational matters. This dialogue is also facilitated by clarifications of the
essential concept of transnational matters, which defines the scope of the information
and consultation activities of EWCs, and by the clearer conditions for application of
confidentiality obligations. For EWCs, SNBs and employees’ representatives who
currently do not have effective remedies to enforce all their rights under the
Directive, the initiative would improve access to justice.
The increased effectiveness and quality of transnational social dialogue in Community-scale
undertakings could enable a better-informed strategic decision-making by companies and
reinforce mutual trust between management and the workforce that could lead to potential
positive effects on competitiveness. However, such effects are uncertain and cannot – in the
absence of a robust evidence – be reliably estimated, given the interplay between employee
involvement at national and transnational level and the non-binding nature of EWCs’
opinions.
The preferred option would entail the following costs:
EN 9 EN
– In the currently exempted undertakings with ‘voluntary agreements’, central
management could initiate negotiations of a new EWC or would have to initiate
them, if requested by employees in accordance with the Directive. The average one-
off costs of negotiating a new EWC agreement are estimated at ca. EUR 148 000 per
negotiation. Generally, during negotiations or renegotiations involving a SNB,
undertakings will be legally obliged to cover – in addition to other costs incurred in
the setting-up phase – also reasonable legal costs. Where necessary to align existing
EWC agreements with the revised requirements (e.g., to address the coverage of
EWCs’ expenses for legal or expert advice and training), central management would
have to engage in renegotiations.21
However, in a substantial number of cases, the
necessary adaptations of EWC agreements may be expected to take place as part of
regular renegotiations, which occur on average every five years, entailing no or only
very limited additional costs compared to the baseline. Undertakings could also face
a marginal increase in the recurrent annual costs of running an EWC (these being ca.
EUR 300 000 on average per year per EWC under the baseline), for instance in
relation to the obligation to provide a reasoned response to the EWC, the envisaged
clarifications regarding the coverage of legal costs.22
Finally, in cases of breaches of
obligations, the undertakings would face a risk of higher financial penalties. The
occurrence of legal disputes and application of penalties is however expected to
remain low and penalties would be subject to the principle of proportionality.
– When comparing the quantifiable unit costs to the turnover of relevant undertakings
and considering the projected trends, the economic costs of the preferred option are
expected to be and remain negligible.23
As undertakings with EWCs are primarily concentrated in the metal, services, chemicals,
building, food, agriculture and tourism sectors, the identified social and economic impacts
across all policy areas will materialise also primarily in those sectors. Moreover, due to the
geographic distribution of those undertakings’ headquarters24
, most EWCs have been set up
under the national laws of seven Member States, namely Germany, France, Sweden, the
Netherlands, Ireland and Italy. Nevertheless, the impacts policy options would affect
employees across all Member States where the undertaking operates, because they are
represented by the EWCs.
21
Average costs of renegotiations could not be reliably quantified. Evidence suggests that a re-negotiation
process is shorter than the process for setting up a new EWC, while it may also require multiple
meetings in complex cases. Based on the available evidence, it was possible to monetise certain costs
linked to meetings between management and EWC representatives for the renegotiation of existing
agreements (ca. EUR 18 400 per meeting).
22
For further explanations regarding the factors that might influence the operational costs linked to
EWCs, see pp. 30 et seq. and Annex 12 of the impact assessment accompanying this initiative
(SWD(2024)10 final).
23
See Annex 5 of the impact assessment.
24
EWCs represent the European employees of a multinational company, whether it is headquartered
within or outside the EU. If the companies’ headquarters are situated outside the EU, the EWCs must be
established under a jurisdiction of an EU/EEA Member State. The largest number of EWCs are located
in multinational companies headquartered in the US (170), DE (124), FR (102), UK (92), SE (69), NL
(58), CH (48), IT (38), FI (37), BE (36), JP (31).
EN 10 EN
The initiative will not have any relevant or foreseeable impacts on consumers, SMEs,25
or the
environment.26
The effectiveness, efficiency, coherence, and proportionality of the policy options linked to
the same policy objective were compared, considering their impacts, to identify the preferred
option taking into account the necessary trade-offs between different approaches.
Alternative measures considered in the impact assessment, which were assessed to be overall
less effective, efficient, coherent, and proportionate and therefore not retained as a part of the
preferred option, are described in section 5 and Annex 11 of the impact assessment
accompanying this initiative.
• Regulatory fitness and simplification
The 2018 evaluation confirmed that the minimum requirements set out in Directive
2009/38/EC do not impose any obligations that would constitute an unreasonable burden for
companies. By setting a procedural framework for transnational information and consultation,
the Directive allows social partners the autonomy to agree on appropriate solutions in light of
their specific needs and circumstances. For example, parties to EWC agreements may make
use of ICT technologies for information and consultation purposes and choose, for instance, to
use online meeting software, automatic translation tools or automatic speech-to-text
transcription tools to save costs and achieve efficiencies. They are also free to agree on
simplified language regimes for EWC meetings to lower the costs of simultaneous
interpretation. Indeed, the Directive does not impose any specific budget to cover EWCs’
expenses, including for expert advice or training, but includes a general obligation on the
company to ensure the means required for the EWC to apply the rights arising from the
Directive.
Against this baseline, the scope for burden reduction by this initiative is limited. As
mentioned above, the initiative will create only negligible costs for Community-scale
undertakings, in proportion to their turnover, and generate potential – non-quantifiable –
economic benefits linked to a better quality of social dialogue. Nevertheless, the need to limit
costs and administrative burdens for undertakings was considered, in accordance with
concerns raised by business organisations in the consultation of social partners, throughout the
design and assessment of the measures, and formed part of the rationale for discarding options
such as an obligation to fund any legal expenses incurred by the EWC, without limit.
The proposal does not create any compliance costs for SMEs, as the envisaged policy
measures would not apply to SMEs and no indirect effects on SMEs are foreseeable.
25
Given the thresholds set out in the definition of ‘Community-scale undertakings’ in the recast Directive,
the requirements under the Directive do not apply to SMEs. For explanations why there are also no
foreseeable indirect impacts on SMEs see Annex 12, section 1 of the impact assessment.
26
While the envisaged amendment of subsidiary requirements to hold two annual plenary meetings
instead of one might increase carbon emissions linked to travel to in-person meetings, the potential
environmental impact of this measure is expected to be insignificant, given the small number of EWCs
subject to subsidiary requirements. In addition, the requirement to specify in EWC agreements the
format of meetings could prompt social partners to consider online meetings more systematically,
which may lead to certain emission savings. A possibility to hold meetings remotely is already available
under the existing rules if parties agree to do so. For a detailed explanation of the reasons, see Annex
12, section 1 of the impact assessment.
EN 11 EN
• Fundamental rights
By improving the effectiveness of the framework for transnational information and
consultation, the proposal would strengthen workers’ fundamental right to information and
consultation within the undertaking (Article 27 of the Charter of Fundamental Rights of the
EU). In line with the right of collective bargaining (Article 28 of the Charter), the proposal
maintains the principle of autonomy of the parties, pursuant to which it is for the
representatives of employees and the management of the undertaking to determine the nature,
composition, the function, mode of operation, procedures and financial resources of EWCs so
as to suit their own particular circumstances. Introducing objectives for a gender-balanced
composition of EWCs will promote equality between women and men (Article 23 of the
Charter). The proposal would also reinforce the right to an effective remedy (Article 47 of the
Charter) against infringements of rights under Directive 2009/38/EC. Indirectly, positive
effects on working conditions could be achieved, in line with workers’ right to working
conditions respecting their health, safety and dignity (Article 31 of the Charter). The initiative
is also consistent with the freedom to conduct a business (Article 16 of the Charter), as it
preserves management’s ability to take decisions effectively and avoids undue burden on
undertakings.
4. BUDGETARY IMPLICATIONS
The proposal does not require additional resources from the European Union's budget.
5. OTHER ELEMENTS
• Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements
Member States are required to transpose the amendments to Directive 2009/38/EC into their
national laws within one year of the entry into force of the proposed amending directive. The
application of the revised requirements would be deferred by two years to provide parties to
EWC agreements sufficient time to negotiate adaptations, where necessary.
Progress towards achieving the objectives of the initiative will be monitored by a series of
core indicators related to the policy objectives. These indicators and the related data sources
are specified in Annex 13 of the impact assessment.
• Explanatory documents (for directives)
As part of the transposition process, Member States will be required to notify the Commission
of the means by which EWCs, SNBs, and employees’ representatives can bring judicial, and
where applicable, administrative proceedings in respect of each of the rights under Directive
2009/38/EC. In addition, the general rules relating to the transposition of Directives apply. In
particular, Member States must provide sufficiently clear and precise information on the
measures transposing the proposal.27
In order to satisfy that obligation of legal certainty and to
ensure the transposition of the provisions of the proposed amending directive in full
throughout its territory, Member States are required to state, for each provision of the
directive, the national provision or provisions ensuring its transposition.
27
Cf. judgment of 8 July 2019, Commission v Belgium, C-543/17, ECLI:EU:C:2019:573, par. 59.
EN 12 EN
• Detailed explanation of the specific provisions of the proposal
Amendments to the concept of transnational matters (Article 1(4) of Directive 2009/38/EC)
To clarify the concept of transnational matters, a presumption of transnationality is laid down
covering not only cases where measures considered by management can reasonably be
expected to affect workers in more than one Member State, but also cases where such
measures can reasonably be expected to affect workers in only one Member State and the
consequences of those measures can reasonably be expected to affect workers in at least one
other Member State, as currently set out in Recital 16 of the Directive. The targeted
clarification aims to address the existing uncertainty and reduce the risk of disputes, while
maintaining the distinction from national matters in order to prevent conflicts with national
information and consultation procedures.
Amendments to the definitions of ‘information’ and ‘consultation’ (Article 2(1)(f) and (g) and
Article 9 of Directive 2009/38/EC; point 1(a), third subparagraph of Annex 1)
The existing definitions of ‘information’ and ‘consultation’ not only specify the meaning of
those terms for the purposes of Directive 2009/38/EC, but also include normative
requirements. In accordance with legislative drafting rules and for the sake of coherence and
legal clarity, those requirements will instead be laid down in Article 9. The substantive
changes concern the consultation requirements: Article 9 will specify that consultation is to
enable employees’ representatives to express an opinion prior to the adoption of the decision
and that such an opinion must receive a reasoned written response from central management
before the latter adopts its decision on the proposed measure. The subsidiary requirements set
out in Annex 1 of Directive 2009/38/EC are adapted accordingly.
Amendments concerning the setting-up, composition, and resources of SNBs (Articles 5 and 7
of Directive 2009/38/EC, and points 5 and 6, last subparagraph, of Annex 1)
In Article 5(2)(b) of Directive 2009/38/EC, a requirement is inserted to elect or appoint the
members of the SNB in a manner that strives to achieve a gender-balanced representation. In
the first subparagraph of Article 5(6), it is clarified that expenses relating to the negotiations,
to be borne by the central management, include the SNB’s reasonable costs of legal
assistance, representation, and proceedings. Furthermore, the last sentence of Article 5(6),
second subparagraph is deleted because it is not necessary to mention Member States’ option
to limit the funding to cover one expert, given that the first sentence of the same subparagraph
already states their right to lay down budgetary rules regarding the operation of the SNB, in
compliance with the principle that expenses relating to the appropriate conduct of the SNB’s
functions must be borne by the central management. Finally, Article 7(1), second indent is
clarified by referring to the failure to convene the first SNB meeting instead of central
management’s refusal to commence negotiations.
Amendments concerning the content of EWC agreements, to be negotiated by the parties
(Article 6(2) of Directive 2009/38/EC)
Parties to EWC agreements will be required to specify the financial and material resources to
be allocated to EWCs at least with respect to the use of experts, legal costs, and training.
Moreover, they are to also specify the format of EWC meetings, which may include virtual
formats if parties so agree. To improve effectiveness of existing EWCs, the new requirements
in relation to financial and material resources and the format of EWC meetings apply also
with respect to pre-existing EWC agreements, which may hence need to be adapted. This is
provided for in a new sub-paragraph in Article 6(2). During the transitional period, the parties
to existing EWC agreements should verify whether they fulfil the revised requirements of this
EN 13 EN
Directive and, if this is not the case, renegotiate them to avoid the risk of legal disputes once
the revised requirements become applicable. Should such renegotiation not be successful, the
subsidiary requirements annexed to the Directive will apply.
Amendments concerning the gender-balanced composition of EWCs (Article 6(2) of Directive
2009/38/EC)
When negotiating new EWC agreements or renegotiating existing agreements, parties will be
required by a new paragraph of Article 6(2) of Directive 2009/38/EC to lay down the
necessary arrangements for attaining, as far as possible, a gender-balanced composition of the
EWC, and where applicable, of the select committee. This objective is defined by the target of
40% of seats on the EWC – or select committee – to be allotted to members of either gender.
The same objective is reflected in Annex 1 of Directive 2009/38/EC for newly established
EWCs based on subsidiary requirements. In the light of relevant case-law of the Court of
Justice of the EU on positive action28
, the target of 40 % applies subject to its being legally
and factually feasible and is without prejudice to the national laws on election of employee
representatives.
Amendments concerning the number of plenary meetings of EWCs based on subsidiary
requirements (point 2 of Annex 1 of Directive 2009/38/EC)
The revised subsidiary requirements will require two – instead of one – plenary meetings
between EWCs and central management per year.
Amendments concerning extraordinary meetings of EWCs based on subsidiary requirements
(point 3, first and second subparagraphs of Annex 1 of Directive 2009/38/EC)
The wording of the subsidiary requirements set out in point 3 of Annex 1 of Directive
2009/38/EC is adapted to clarify, firstly, that information and consultation of EWCs based on
those requirements should in principle take place at the plenary meetings, if possible, and at
extraordinary meetings only if urgency so requires. Secondly, it is clarified that information is
to be provided in a timely manner, and thirdly, that EWC members have a right to participate
in extraordinary meetings with the select committee if they represent employees who are
potentially directly concerned by the subject-matter of such meetings.
Amendments concerning the resources available to EWCs based on subsidiary requirements
(points 5 and 6 of Annex 1 of Directive 2009/38/EC)
In point 5 of Annex 1, it is clarified that the experts assisting EWCs or select committees
based on subsidiary requirements may include trade union representatives, and that such
experts are to be allowed, upon request of the EWC or the select committee, to be present at
meetings in an advisory capacity. In point 6 of Annex 1, it is clarified that the operating
expenses of EWCs to be borne by the central management include reasonable legal costs,
which are to be notified to central management in advance. Furthermore, in the last
subparagraph of point 6 of Annex 1, the second sentence is deleted for the reasons explained
above in relation to Article 5(6) of Directive 2009/38/EC.
28
Cf. Judgment of the Court of Justice of 28 March 2000, Badeck and Others, C-158/97,
ECLI:EU:C:2000:163.
EN 14 EN
Amendments concerning the treatment or non-transmission of confidential information
(Article 8 of Directive 2009/38/EC)
The provisions on the transmission of information in confidence and on the non-transmission
of certain information are laid down in separate Articles to ensure a clearer structure.
Additionally, when providing information in confidence, the central management must inform
SNB members, EWC members or employees’ representatives in the framework of an
information and consultation procedure, at the same time, about the reasons justifying the
confidentiality of the information shared. The obligation not to reveal confidential
information ceases when, in agreement with management, the justification provided by
management has become obsolete. Furthermore, the possibility of the central management not
to transmit information will be limited to cases where its transmission would seriously harm
the functioning of the undertaking. In such situation, the central management must inform the
EWC members, SNB members or employees’ representatives of the reasons justifying the
non-transmission of information.
Amendments concerning the role and protection of employees’ representatives (Article 10 of
Directive 2009/38/EC)
Article 10(1) of Directive 2009/38/EC is adapted to clarify that not only EWC members but
employees’ representatives, including SNB members and EWC members, are to have the
means required to apply the rights arising from this Directive. In Article 10(2), it is clarified
that EWC members are to have the right and necessary means to inform relevant employees’
representatives about the transnational information and consultation procedure before and
after the meetings with central management. In Article 10(3), second subparagraph, it is
clarified that the requirement to afford rightsholders under Directive 2009/38/EC equivalent
protection applies also with respect to protection against retaliatory measures or dismissal.
Finally, it is clarified in Article 10(4) that central management must bear the costs and
expenses related to training necessary for the exercise of EWC and SNB members’
representative duties, of which central management is to be informed in advance.
Amendments concerning penalties and access to justice (Article 11 of Directive 2009/38/EC)
Member States’ obligation to provide for effective, dissuasive, and proportionate sanctions –
currently mentioned in recital 36 of Directive 2009/38/EC by reference to the general
principles of Union law – will be laid down in Article 11 of Directive 2009/38/EC. To comply
with that obligation, Member States will be required, when determining sanctions, to take into
consideration the gravity, duration, consequences, and the intentional or negligent nature of
the offence, and in case of pecuniary sanctions, in addition also the size and financial situation
of the sanctioned undertaking or group (for example, its annual turnover), and other relevant
criteria. A provision is inserted in the same paragraph requiring Member States to provide for
at least pecuniary sanctions in relation to breaches of the information and consultation
procedures set out in Article 9(2) and (3). This does not prevent them from maintaining or
introducing other forms of sanctions in addition. In Article 11(3), a reference to EWC and
SNB members will be inserted in the first subparagraph, as that provision is relevant for them
as well as for employees’ representatives. In the same paragraph, it is further clarified that the
duration of the appeal procedure applicable when central management requires confidentiality
or withholds information is to be compatible with the effective exercise of the information
and consultation rights under Directive 2009/38/EC. Moreover, a new provision is added in
Article 11 to ensure that possible mandatory prior out-of-court settlement procedures under
national law are to be without prejudice to access to justice in respect of the rights under
Directive 2009/38/EC.
EN 15 EN
Removal of exemptions and arrangements for the adaptation of existing agreements to the
revised requirements (Article 14 of Directive 2009/38/EC)
Article 14 of Directive 2009/38/EC is deleted and exemptions from the scope of Directive
2009/38/EC are removed. Consequently, employees and employees’ representatives of
Community-scale undertakings or groups with transnational information and consultation
agreements pre-dating the transposition of Directive 94/45/EC (‘voluntary agreements’) will
be entitled to either maintain their existing agreements or to request, in accordance with
Article 5(1) of Directive 2009/38/EC, the establishment of an EWC or an information and
consultation procedure with a view to replacing previous agreements. Undertakings with
agreements signed or revised between 5 June 2009 and 5 June 2011 will become subject to
the revised obligations arising from Directive 2009/38/EC.
A new provision in Article 14a provides for the adaptation of existing agreements concluded
under Articles 5 and 6 of Directive 94/45/EC or Articles 5 and 6 of Directive 2009/38/EC to
the revised requirements of Directive 2009/38/EC. Parties to such agreements are given the
opportunity to negotiate the necessary adaptations during the two-year period between the
deadline for transposing the amendments to Directive 2009/38/EC and the date from which
the revised requirements under national law are to apply. These transitional arrangements do
not apply in respect of ‘voluntary agreements’ concluded and operating outside the scope of
the Directive. The consequences for undertakings with such agreements are described above,
in relation to the removal of the exemptions.
Transposition and entry into application (Article 2 of the proposal)
Member States are to transpose the amendments to Directive 2009/38/EC within one year
from the entry into force of the proposal. The application of the transposing measures is to be
deferred by two years following the transposition deadline.
Having regard to the provisions amending Article 11 of 2009/38/EC, Member States are
required to notify the Commission of how rightsholders can bring judicial proceedings under
their jurisdictions, and where applicable, administrative proceedings, in respect of all the
rights under Directive 2009/38/EC.
EN 16 EN
2024/0006 (COD)
Proposal for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
amending Directive 2009/38/EC as regards the establishment and functioning of
European Works Councils and the effective enforcement of transnational information
and consultation rights
(Text with EEA relevance)
THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
Article 153(2), point (b), in conjunction with Article 153(1), point (e) thereof,
Having regard to the proposal from the European Commission,
After transmission of the draft legislative act to the national parliaments,
Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee1
,
Having regard to the opinion of the Committee of the Regions2
,
Acting in accordance with the ordinary legislative procedure,
Whereas:
(1) Pursuant to Article 27 of the Charter of Fundamental Rights of the European Union,
workers or their representatives are, at all appropriate levels, to be guaranteed
information and consultation in good time and under the conditions provided for by
Union law and national law and practices. Principle 8 of the European Pillar of Social
Rights reaffirms the right of workers or their representatives to be informed and
consulted on matters relevant to them.
(2) With respect to transnational matters, Directive 2009/38/EC of the European
Parliament and of the Council3
seeks to give practical effect to these basic principles
by setting minimum requirements for the information and consultation of employees
in Community-scale undertakings and Community-scale groups of undertakings.
(3) While an evaluation of Directive 2009/38/EC published in 20184
confirmed that
Directive’s added value and relevance in principle, it also identified shortcomings
regarding, for instance, the effectiveness of the consultation process, access to justice,
sanctions, and the interpretation of certain concepts.
1
OJ C […], […], p. […].
2
OJ C […], […], p. […].
3
Directive 2009/38/EC of the European Parliament and of the Council of 6 May 2009 on the
establishment of a European Works Council or a procedure in Community-scale undertakings and
Community-scale groups of undertakings for the purposes of informing and consulting employees
(Recast) (OJ L 122, 16.5.2009, p. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/38/oj).
4
COM(2018) 292 final.
EN 17 EN
(4) In 2023, the European Parliament, in accordance with Article 225 of the Treaty on the
Functioning of the European Union (TFEU), adopted a legislative own-initiative
resolution with recommendations on a revision of Directive 2009/38/EC5
and the
Commission undertook a two-phase consultation with the social partners, in
accordance with Article 154 of the Treaty on the Functioning of the European Union,
on the need for and the content of measures to address the shortcomings of that
directive. The Commission has also collected evidence through a study involving a
targeted online survey, stakeholder interviews, workshops, analysis of national case-
law and of relevant provisions in the national laws of Member States.
(5) Evidence shows that legal uncertainty regarding the concept of transnational matters
has led to differences in interpretation and disputes. In order to ensure legal certainty
and reduce the risk of such disputes, it is necessary to clarify that concept. To this end,
it is appropriate to clarify that this Directive should not only cover cases where
measures considered by management can reasonably be expected to affect employees
in more than one Member State, but also cases where such measures can reasonably be
expected to affect workers in only one Member State, but the consequences of those
measures can reasonably be expected to affect workers in at least one other Member
State. This is necessary to cover cases where undertakings envisage measures, such as
lay-offs and redundancies, which do explicitly target establishments in only one
Member State but nevertheless can reasonably be expected to have consequences
affecting employees in another Member State, for instance due to changes in the cross-
border supply chain or production activities, where such measures could lead to
substantial changes in work organisation or in contractual relations.
(6) The definitions of information and consultation in Directive 2009/38/EC include
normative requirements. For the sake of coherence and legal clarity, it is appropriate to
lay down those normative provisions in the articles laying down rights and obligations
instead.
(7) Members of special negotiating bodies may need legal advice or representation to
carry out their tasks under Directive 2009/38/EC. It is however not sufficiently clear
that they are entitled to the coverage of the associated legal fees. With a view to
ensuring such coverage, it should be clarified that central management is to bear costs
incurred by member of special negotiation bodies, which the latter should be required
to notify in advance. It is appropriate to limit that obligation to reasonable legal costs
to ensure that management is not liable for manifestly disproportionate costs, costs
without justifiable link to the provision of relevant legal advice or representation, or
costs created by manifestly unfounded, frivolous, or vexatious claims. Moreover,
Directive 2009/38/EC gives Member States discretion to lay down budgetary rules
regarding the operation of special negotiating body and European Works Councils
based on subsidiary requirements, having regard to the principle that expenses relating
to the appropriate conduct of the special negotiating board’s functions must be borne
by the central management. Therefore, the provisions referring to the number of
experts to be funded by central management are redundant and should be deleted.
(8) Directive 2009/38/EC requires the parties to a European Works Council agreement to
determine the venue of meetings of the European Works Council. It is appropriate to
specify that they are to determine also the format of such meetings, notably to avoid
5
European Parliament resolution of 2 February 2023 with recommendations to the Commission on
Revision of European Works Councils Directive (2019/2183(INL)).
EN 18 EN
any doubt about their freedom to agree that some or all of the meetings be held in a
virtual environment, using online meeting tools, reducing the environmental footprint
of meetings in line with Union, national and companies’ emission reduction targets,
while ensuring meaningful information and consultation at lower environmental and
financial costs.
(9) There can be uncertainty and disputes with respect to the coverage of certain expenses
and access to certain resources also during the operation of European Works Councils.
In accordance with the principle of autonomy of the parties, it is appropriate to require
that certain types of financial and material resources be determined specifically in the
European Works Council agreements, namely the possible use of experts – such as
technical subject-matter experts or legal experts – and the coverage of experts’ fees,
and the coverage of legal costs, including the costs of legal representation and of
participation in administrative or judicial proceedings. The agreements should also
address the provision of relevant training to the members of the European Works
Council, and the coverage of related expenses, without prejudice to the minimum
requirement in Article 10(4) of Directive 2009/38/EC.
(10) The requirement in Directive 2009/38/EC to take into account, where possible, the
need for a balanced representation of employees with regard to their gender when
determining the composition of European Works Councils has proven insufficient to
promote gender balance. Women remain underrepresented in most European Works
Councils. Therefore, it is necessary to lay down more effective and specific objectives
regarding gender representation, to be implemented by management and employee
representatives when negotiating or renegotiating their agreements. To attain those
objectives, it may in certain cases be necessary to give priority to the underrepresented
sex in composing the European Works Council or its select committee. In accordance
with the case-law of the Court of Justice of the European Union6
, such positive action
is possible, in accordance with the principle of equal treatment of men and women,
provided that the measures taken to achieve the gender balance objective do not
automatically and unconditionally give priority to persons of a certain gender but
allow to take into account other criteria, such as merits and qualifications and the
procedure for election established by the relevant laws. Parties to European Works
Council agreements should therefore be afforded the flexibility necessary to respect
the legal and factual limitations to the positive action. For similar considerations, it is
appropriate, in addition, to require steps to strive for a gender-balanced composition of
the special negotiating body, to promote that objective already during the negotiation
phase.
(11) Evidence shows that the initiation of negotiations is sometimes delayed beyond the
period of six months set out in Directive 2009/38/EC. In some cases, management
neither takes steps nor expressly refuses to commence negotiations following a request
to set up a European Works Council. It should therefore be specified that the
subsidiary requirements laid down in Directive 2009/38/EC apply where the first
meeting of the special negotiating body is not convened within six months following a
request to establish a European Works Council, irrespective of whether central
management expressly refuses to commence negotiations.
6
Judgment of the Court of Justice of 28 March 2000, Badeck and Others, C-158/97,
ECLI:EU:C:2000:163.
EN 19 EN
(12) When sharing sensitive information with members of European Works Councils,
members of special negotiating bodies, or employees’ representatives in the
framework of an information and consultation procedure, management has the
possibility to provide that such information is shared in confidence and should not be
disclosed further. When sharing information in confidence, central management
should be required to provide at the same time a reasonable justification. Setting up
adequate arrangements to safeguard the confidentiality of sensitive information can
instil trust and facilitate the sharing of such information, while protecting business and
workers’ interests, including to avert growing risks such as industrial espionage.
(13) The possibility of central management not to transmit information to the members of
special negotiating bodies or of European Works Councils, or to employees’
representatives in the framework of an information and consultation procedure, should
be limited to cases where such transmission would seriously harm the functioning of
the undertakings concerned. For reasons of transparency and effective redress, central
management should also be required to specify the reasons justifying the non-
transmission of information.
(14) With a view to increasing legal clarity, it is appropriate to lay down the provisions on
the transmission of information in confidence and on the non-transmission of
information in two separate Articles. In addition, the existing provision allowing
Member States to lay down particular rules for undertakings pursuing the aim of
ideological guidance should be moved to the Article concerning the relationship with
other national provisions, because it pertains to the implementation of the
requirements of Directive 2009/38/EC more broadly.
(15) Effective transnational consultation requires a genuine dialogue between central
management and European Works Councils, or employees’ representatives in the
framework of an information and consultation procedure. This implies that
information and consultation need to be conducted in a way that enables worker’s
representatives to express their opinion prior to the adoption of the decision and that
opinions issued by European Works Councils or employees’ representatives must
receive a reasoned response from central management before the latter adopts its
decision on the proposed measure at issue. An explicit requirement to that effect
should be laid down in Directive 2009/38/EC to ensure legal certainty.
(16) In addition, provisions of Directive 2009/38/EC on the role and protection of
employees’ representatives should be amended to increase clarity and accuracy, in
particular with regard to the protection of the members of special negotiating bodies
and the members of European Works Councils against retaliatory measures or
dismissals. In order to avoid disputes, it should also be specified that the central
management is to cover the costs of training of the members of the special negotiating
body and of the European Works Council and other associated costs, which is
necessary for the exercise of their duties, where management has been informed of
those costs in advance.
(17) In certain Member States, rightsholders under Directive 2009/38/EC encounter
difficulties in bringing legal actions to enforce their rights. It is therefore necessary to
strengthen Member States’ obligation to ensure effective remedies and access to
justice and the supervision by the Commission of their compliance with that
obligation. For that purpose, Member States should be required to notify the
Commission of how and under which circumstances the rightsholders can bring
judicial, and where applicable, administrative procedures, in respect of all their rights
EN 20 EN
under this Directive. Moreover, it should be clarified that the relevant procedures have
to enable a timely and effective enforcement, and that possible prior out-of-court
settlement procedures can neither result in a decision which is binding on the parties
concerned, nor prejudice rightsholders’ right to bring legal proceedings.
(18) The Commission’s 2018 evaluation of Directive 2009/38/EC has shown that sanctions
applicable in the case of non-compliance with transnational information and
consultation requirements are often not sufficiently dissuasive. Therefore, it is
appropriate to lay down the Member States’ obligation to provide for effective,
dissuasive and proportionate sanctions. Pecuniary sanctions should be provided for in
case of failure to comply with the information and consultation procedures set out in
Directive 2009/38/EC. Other forms of sanctions could also be provided for. Pecuniary
sanctions should be determined taking into consideration the size and financial
situation of the Community-scale undertaking or group – for example, based on its
annual turnover – and any other relevant factors – such as the gravity, duration,
consequences, and intentional or negligent nature of the offence –, in order to be
effective, dissuasive and proportionate.
(19) Undertakings with an agreement on the transnational information and consultation of
employees concluded before 23 September 1996, that is to say prior to the date of
application of Council Directive 94/45/EC7
, are exempted from the application of the
obligations arising from Directive 2009/38/EC. The employee information and
consultation bodies established under such agreements have been concluded and
continue to operate outside the scope of Union law. Directive 2009/38/EC does not
provide the employees in the exempted undertakings with the possibility to request an
establishment of a European Works Council under that Directive. However, for
reasons of legal clarity, equal treatment and effectiveness, employees and their
representatives in all Community-scale undertakings or Community-scale groups of
undertakings should in principle have the right to request the establishment of a
European Works Council. Almost 30 years after a legislative framework setting
minimum requirements for the transnational information and consultation of
employees was first established at Union level, those reasons prevail over the
considerations of continuity for pre-existing agreements which initially motivated the
exemption. That exemption should therefore be deleted.
(20) Moreover, for the same considerations, the same minimum requirements should apply
to all Community-scale undertakings with European Works Councils operating under
Directive 2009/38/EC and those in which a European Works Council agreement was
signed or revised between 5 June 2009 and 5 June 2011. Therefore, the exemption of
the latter undertakings from the application of Directive 2009/38/EC should also be
deleted.
(21) European Works Councils operating based on the subsidiary requirements set out in
Annex 1 to Directive 2009/38/EC have the right to meet with central management
once a year, to be informed and consulted on the progress of the business of the
relevant Community-scale undertaking or Community-scale group of undertakings and
its prospects. In order to strengthen the transnational information and consultation of
7
Council Directive 94/45/EC of 22 September 1994 on the establishment of a European Works Council
or a procedure in Community-scale undertakings and Community-scale groups of undertakings for the
purposes of informing and consulting employees (OJ L 254, 30.9.1994, p. 64,
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1994/45/oj).
EN 21 EN
those European Works Councils, it is appropriate to increase the number of such
annual plenary meetings in the subsidiary requirements to two.
(22) In addition, certain technical changes should be made to the subsidiary requirements
set out in Annex 1 to Directive 2009/38/EC, to ensure consistency with the enacting
terms.
(23) Therefore, it is appropriate to amend Directive 2009/38/EC to bring all eligible
undertakings within its scope, clarify some of its key concepts, improve the
transnational information and consultation process, and ensure effective redress and
enforcement.
(24) In some cases, existing European Works Council agreements or agreements on
information and consultation procedures, concluded under Directive 94/45/EC or
Directive 2009/38/EC before the entry into force of the measures adopted by Member
States to transpose this Directive, may not be in conformity with the revised
requirements. It is therefore appropriate to set out transitional arrangements enabling
the parties to such agreements to negotiate adaptations before the date of application of
the transposition measures.
(25) The overall objective of this Directive is to ensure the effectiveness of the
requirements of Directive 2009/38/EC regarding the information and consultation of
employees of Community-scale undertakings and Community-scale groups of
undertakings. That objective cannot be sufficiently achieved by the Member States
alone, but because of the inherently transnational nature and scale of these
requirements, it can better be achieved at Union level. Therefore, the Union may adopt
measures, in accordance with the principle of subsidiarity as set out in Article 5 of the
Treaty on European Union. In accordance with the principle of proportionality, as set
out in that Article, this Directive does not go beyond what is necessary in order to
achieve those objectives.
(26) Pursuant to Article 27 of the United Nations Convention on the Rights of Persons with
Disabilities, persons with disabilities are to be able to exercise their labour and trade
union rights on an equal basis with others. As both the Union and its Member States
are parties to that Convention, Directive 2009/38/EC and relevant national legislation
are to be interpreted in accordance with that principle, for instance in relation to
accessibility and reasonable accommodation for members of special negotiating
bodies, members of European Works Councils and employees’ representatives
exercising their functions, as well as the bearing of related costs by central
management.
(27) In accordance with Article 30(3) and Article 42(1) of Directive 2014/23/EU of the
European Parliament and of the Council8
, Article 18(2) and Article 71(1) of Directive
2014/24/EU of the European Parliament and of the Council9
and Article 36(2) and
Article 88(1) of Directive 2014/25/EU of the European Parliament and of the
Council10
, Member States are to take appropriate measures to ensure that in the
8
Directive 2014/23/EU of the European Parliament and of the Council of 26 February 2014 on the award
of concession contracts (OJ L 94, 28.3.2014, p. 1).
9
Directive 2014/24/EU of the European Parliament and of the Council of 26 February 2014 on public
procurement and repealing Directive 2004/18/EC (OJ L 94, 28.3.2014, p. 65).
10
Directive 2014/25/EU of the European Parliament and of the Council of 26 February 2014 on
procurement by entities operating in the water, energy, transport and postal services sectors and
repealing Directive 2004/17/EC (OJ L 94, 28.3.2014, p. 243).
EN 22 EN
performance of public contracts economic operators observe applicable obligations in
the fields of social and labour law established by Union law. The effective
implementation of the requirements under this Directive should be promoted through
the integration, as appropriate, of social sustainability criteria in the award criteria
designed by contracting entities for identifying the most economically advantageous
tenders. However, this Directive does not create any additional obligation in relation to
those Directives.
(28) In order to give employees’ representatives and the central management in
Community-scale undertakings or Community-scale groups of undertakings sufficient
time to consider the revised minimum requirements and prepare for their application,
it is appropriate to defer by two years the application of the provisions adopted by
Member States to comply with this Directive,
HAVE ADOPTED THIS DIRECTIVE:
Article 1
Directive 2009/38/EC is amended as follows:
(1) in Article 1, paragraph 4 is replaced by the following:
“4. Matters shall be considered to be transnational where they can reasonably be
expected to concern the Community-scale undertaking or Community-scale group of
undertakings as a whole, or at least two undertakings or establishments of the
undertaking or group situated in two different Member States.
Those conditions shall be deemed to be met where:
(a) the measures considered by management of the Community-scale
undertaking or Community-scale group of undertakings can reasonably be
expected to affect workers in undertakings or establishments in more than one
Member State;
(b) the measures considered by management of the Community-scale
undertaking or Community-scale group of undertakings can reasonably be
expected to affect workers in an undertaking or establishment in one Member
State, and workers in an undertaking or establishment in another Member State
can reasonably be expected to be affected by the consequences of those
measures.”;
(2) in Article 2(1), points (f) and (g) are replaced by the following:
“(f) ‘information’ means transmission of data by the employer to the employees’
representatives in order to enable them to acquaint themselves with the subject
matter and to examine it;
(g) ‘consultation’ means the establishment of dialogue and exchange of views
between employees’ representatives and central management or any more
appropriate level of management;”;
(3) Article 5 is amended as follows:
(a) in paragraph 2, point (b) is replaced by the following:
“(b) The members of the special negotiating body shall be elected or
appointed in proportion to the number of employees employed in each Member
State by the Community-scale undertaking or the Community-scale group of
EN 23 EN
undertakings, in a manner that strives to achieve a gender-balanced
representation, by allocating in respect of each Member State one seat per
portion of employees employed in that Member State, amounting to 10 %, or a
fraction thereof, of the number of employees employed in all the Member
States taken together;”;
(b) paragraph 6 is amended as follows:
– in the first subparagraph, the following sentences are added:
“These expenses shall include reasonable costs of experts, including for
legal assistance, insofar as necessary for that purpose, as well as
reasonable costs of legal representation and participation in
administrative or judicial proceedings. Expenses shall be notified to
central management before they are incurred.”;
– in the second subparagraph, the second sentence is deleted;
(4) Article 6 is amended as follows:
(a) paragraph 2 is amended as follows:
– points (c) and (d) are replaced by the following:
“(c) the functions and the procedure for information and
consultation of the European Works Council and the arrangements for
linking information and consultation of the European Works Council and
national employee representation bodies, in accordance with the
principles and requirements set out in Article 1(3) and Article 9;
(d) the format, venue, frequency and duration of meetings of the
European Works Council;”;
– point (f) is replaced by the following:
“(f) the financial and material resources to be allocated to the
European Works Council, including at least with respect to the following
aspects:
– the possible use of experts, including legal experts, to assist
the European Works Council in the discharge of its functions;
– legal representation and participation of the European Works
Council, or of its members on its behalf, in administrative or
judicial proceedings;
– the provision of relevant training to the members of the
European Works Council, without prejudice to the minimum
requirement in Article 10(4), first subparagraph;”;
The requirement to determine the elements listed in the first
subparagraph, as amended by [OP: insert reference to this amending
Directive*], shall apply also with respect to European Works Council
agreements concluded before [OP: insert date laid down in the second
subparagraph of Article 2 of this amending Directive.].
_________________
* [OP: insert OJ reference to this amending Directive.]”;
(b) the following paragraph 2a is inserted :
EN 24 EN
“2a. The central management and the special negotiating body, when
negotiating or renegotiating a European Works Council agreement, shall agree
and lay down the necessary arrangements for attaining, as far as possible, and
without prejudice to national laws on electing workers representatives, the
objective of gender balance whereby women and men each comprise at least 40
% of European Works Council members, and where applicable, at least 40 %
of select committee members.”;
(5) in Article 7(1), the second indent is replaced by the following:
“— where the first meeting of the special negotiating body is not convened within
six months following a request pursuant to Article 5(1),”;
(6) Article 8 is replaced by the following:
“Article 8
Provision of information in confidence
1. Member States shall provide that members of special negotiating bodies,
members of European Works Councils or employees’ representatives in the
framework of an information and consultation procedure, and any experts who assist
them, are not authorised to reveal information which has expressly been provided to
them in confidence by central management. In addition, central management may set
up adequate information transmission and storage arrangements to help safeguard the
confidentiality of information provided in confidence.
2. When central management provides information in confidence in accordance
with paragraph 1, it shall inform the members of the special negotiating bodies or the
European Works Councils, or the employees’ representatives in the framework of an
information and consultation procedure of the reasons justifying the provision of
information in confidence.
3. The obligation referred in paragraph 1 shall continue to apply, wherever the
persons referred to in paragraph 1 are, even after the expiry of their terms of office,
until, in agreement with central management, the justification provided is considered
to have become obsolete.”;
(7) the following Article 8a is inserted:
“Article 8a
Non-transmission of information on specific grounds
1. Member States shall provide, in specific cases and under the conditions and
limits laid down by national legislation, that the central management situated in its
territory is not obliged to transmit information to members of special negotiating
bodies or European Works Councils, or employees’ representatives in the framework
of an information and consultation procedure, and any experts who assist them, when
its nature is such that, according to objective criteria, it would seriously harm the
functioning of the undertakings concerned.
A Member State may make such dispensation subject to prior administrative or
judicial authorisation.
2. When central management does not transmit information on the grounds
referred to in paragraph 1, it shall inform the members of the special negotiating
bodies or the European Works Councils, or the employees’ representatives in the
EN 25 EN
framework of an information and consultation procedure of the reasons justifying the
non-transmission of information.”;
(8) Articles 9 and 10 are replaced by the following:
“Article 9
Operation of the European Works Council and the information and consultation
procedure for workers
1. The central management and the European Works Council shall work in a
spirit of cooperation with due regard to their reciprocal rights and obligations.
The same shall apply to cooperation between the central management and
employees’ representatives in the framework of an information and consultation
procedure for workers.
2. Information on transnational matters shall be given at such time, in such
fashion and with such content as are appropriate to enable employees’
representatives to undertake an in-depth assessment of their possible impact and,
where appropriate, prepare for consultations with the competent organ of the
Community-scale undertaking or Community-scale group of undertakings.
3. Consultation shall take place at such time, in such fashion and with such
content as it enables employees’ representatives to express an opinion prior to the
adoption of the decision and based on the information provided in accordance with
paragraph 2, without prejudice to the responsibilities of the management, and within
a reasonable time taking into account the urgency of the matter. The employees’
representatives shall be entitled to a reasoned written response from the central
management or any more appropriate level of management prior to the adoption of
the decision on the measures in question, provided the employee representatives
expressed their opinion within a reasonable time in accordance with the first
sentence.
Article 10
Role and protection of employees’ representatives
1. Without prejudice to the competence of other bodies or organisations in this
respect, the employees’ representatives, including the members of the special
negotiating body and the members of the European Works Council, shall have the
means required to apply the rights arising from this Directive, to represent
collectively the interests of the employees of the Community-scale undertaking or
Community-scale group of undertakings.
2. Without prejudice to Articles 8 and 8a, the members of the European Works
Council shall have the right and necessary means to inform the representatives of the
employees of the establishments or of the undertakings of a Community-scale group
of undertakings or, in the absence of representatives, the workforce as a whole, of the
content and outcome of the information and consultation procedure, in particular
before and after the meetings with the central management.
3. Members of special negotiating bodies, members of European Works Councils
and employees’ representatives exercising their functions under the procedure
referred to in Article 6(3) shall, in the exercise of their functions, enjoy protection
and guarantees equivalent to those provided for employees’ representatives by the
national legislation and practice in force in their country of employment.
EN 26 EN
This shall apply in particular to attendance at meetings of special negotiating bodies
or European Works Councils or any other meetings within the framework of the
agreement referred to in Article 6(3), the payment of wages for members who are on
the staff of the Community-scale undertaking or the Community-scale group of
undertakings for the period of absence necessary for the performance of their duties,
and protection against retaliatory measures or dismissal.
4. In so far as this is necessary for the exercise of their representative duties in an
international environment, the members of the special negotiating body and of the
European Works Council shall be provided with training without loss of wages.
Without prejudice to agreements concluded pursuant to Article 6(2), point (f), the
costs of such training and related expenses shall be borne by the central management,
provided that the central management has been informed in advance.”;
(9) Article 11 is amended as follows:
(a) paragraph 2 is replaced by the following:
“2. Member States shall provide for appropriate measures in the event of
failure to comply with the national provisions adopted pursuant to this
Directive. In particular, they shall ensure that :
(a) adequate procedures are available to enable the rights and
obligations deriving from this Directive to be enforced in a timely and
effective manner;
(b) penalties that are effective, dissuasive and proportionate are
applicable in cases of infringement of the rights and obligations deriving
from this Directive.
In the event of failure to comply with the national provisions transposing the
obligations under Article 9(2) and (3), Member States shall provide for
pecuniary sanctions, to be determined considering the criteria listed in the third
subparagraph of this paragraph, without prejudice to the possibility to provide
for other types of sanctions in addition.
For the purposes of point (b), of the first subparagraph, Member States shall
take into consideration, when determining penalties, the gravity, duration,
consequences, and the intentional or negligent nature of the offence, and in
respect of pecuniary sanctions, also the size and financial situation of the
sanctioned undertaking or group, and any other relevant criteria.”;
(b) paragraph 3 is amended as follows:
– the first subparagraph is replaced by the following:
“3. Member States shall make provision for administrative or
judicial appeal procedures which the members of the special negotiating
body, European Works Council members or employees’ representatives
may initiate when the central management provides information in
confidence in accordance with Article 8 or does not transmit information
on specific grounds in accordance with Article 8a.”;
– the following subparagraph is added:
“The duration of such procedures shall be compatible with the effective
exercise of the information and consultation rights under this Directive.”;
EN 27 EN
(c) the following paragraph 4 is added:
“4. Where Member States make access to legal proceedings conditional
upon the prior implementation of an alternative dispute resolution, that
procedure shall neither result in a decision which is binding on the parties
concerned, nor otherwise prejudice their right to bring legal proceedings.”;
(10) in Article 12, the following paragraph is added:
“6. Each Member State may lay down particular provisions for the central
management of undertakings in its territory which pursue directly and essentially the
aim of ideological guidance with respect to information and the expression of
opinions, on condition that, at the date of adoption of this Directive such particular
provisions already exist in the national legislation.”;
(11) Article 14 is deleted;
(12) the following Article is inserted:
“Article 14a
Transitional provisions
1. Where, following the transposition of [OP: insert reference to this amending
Directive], a European Works Council agreement or agreement on an information
and consultation procedure concluded before [OP: insert date from which the
transposing provisions are to apply, set out in the Article 2(1), 2nd subpar. of this
amending Directive] in accordance with Articles 5 and 6 of Directive 94/45/EC or
Articles 5 and 6 of this Directive is not in conformity with any of the requirements
applicable to that agreement as a consequence of the amendments provided for in
[OP: insert reference to this amending Directive], central management shall initiate
negotiations to adapt that agreement at the written request of at least 100 employees
or their representatives in at least two undertakings or establishments in at least two
different Member States. Central management may also initiate such negotiations on
its own initiative.
2. Where the European Works Council agreement or agreement on an
information and consultation procedure contains procedural arrangements for its
adaptation or renegotiation, the adaptation may be negotiated pursuant to those
arrangements. Otherwise, the adaptation shall follow the procedure set out in Article
5 in conjunction with Article 13, second and third paragraphs.
3. Where an adaptation procedure does not lead to an agreement within two years
from the date of the respective request by employees or their representatives, the
subsidiary requirements set out in Annex I shall apply.”;
(13) Annex I is amended in accordance with the Annex to this Directive.
Article 2
1. Member States shall adopt and publish, by [OP: insert date one year from the entry
into force of this Directive] at the latest, the laws, regulations and administrative
provisions necessary to comply with this Directive. They shall forthwith
communicate to the Commission the text of those provisions.
They shall apply those provisions from [OP: insert date two years from the date set
out in the first subparagraph].
EN 28 EN
When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
2. Member States shall communicate to the Commission the text of the main provisions
of national law which they adopt in the field covered by this Directive.
Regarding the amendments provided for in Article 1, point 8, of this Directive,
Member States shall notify the Commission by [OP: insert date in the first
subparagraph of paragraph 1] of the means by which the European Works Councils,
the special negotiating bodies, and employees’ representatives can, in accordance
with Article 11(2), (3) and (4) of Directive 2009/38/EC, as amended, bring judicial
proceedings, and where applicable, administrative proceedings, in respect of all the
rights under this Directive
Article 3
This Directive shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in
the Official Journal of the European Union.
Article 4
This Directive is addressed to the Member States.
Done at Brussels,
For the European Parliament For the Council
The President The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.1.2024
COM(2024) 14 final
2024/0006 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2009/38/EF for så vidt angår oprettelse og drift af europæiske
samarbejdsudvalg og effektiv håndhævelse af retten til tværnational information og
høring
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2024) 35 final} - {SWD(2024) 9 final} - {SWD(2024) 10 final} -
{SWD(2024) 11 final}
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2024
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Som led i den igangværende omstilling af arbejdslivet, der er drevet af bestræbelserne på at
opnå miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og udbredelsen af nye teknologier,
kan en meningsfuld inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter på alle niveauer
bidrage til at foregribe og håndtere forandringer, mindske tabet af arbejdspladser, opretholde
beskæftigelsesegnetheden og lette virkningerne for de sociale velfærdssystemer og de dermed
forbundne tilpasningsomkostninger. I multinationale virksomheder eller koncerner kan
information og høring af arbejdstagerne på tværs af grænserne yde et vigtigt bidrag til denne
form for inddragelse. Med henblik herpå fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/38/EF1
("direktivet" eller "direktiv 2009/38/EF") minimumskrav til oprettelse og drift af
arbejdstagerrepræsentationsorganer i visse multinationale virksomheder, de såkaldte
europæiske samarbejdsudvalg ("samarbejdsudvalg"). De europæiske samarbejdsudvalg og
tværnationale informations- og høringsprocedurer supplerer information og høring af
arbejdstagerne på nationalt plan.
Dette forslag har til formål at afhjælpe direktivets mangler og dermed forbedre effektiviteten
af rammerne for information og høring af arbejdstagerne på tværnationalt plan. Dette berører
ikke de nationale bestemmelser eller national praksis vedrørende inddragelse af arbejdstagere
på nationalt plan.
Evalueringen af direktivet i 20182
bekræftede dets merværdi og de forbedringer, det havde
medført for kvaliteten og omfanget af information til arbejdstagerne. Der blev også peget på
en række udfordringer, navnlig det lave antal nyoprettede europæiske samarbejdsudvalg,
høringen af samarbejdsudvalgene er undertiden er ineffektiv, hindringer for de
samarbejdsudvalgenes adgang til klage og domstolsprøvelse og mangel på effektive
retsmidler og effektive og afskrækkende sanktioner i nogle medlemsstater.
I sin lovgivningsmæssige initiativbeslutning "med henstillinger til Kommissionen om revision
af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg"3
opfordrede Europa-Parlamentet til at styrke
de europæiske samarbejdsudvalgs rolle og kapacitet som informations- og høringsorganer i
fællesskabsvirksomheder. Denne ændringsretsakt følger det politiske tilsagn i
kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer om at reagere på
beslutninger baseret på artikel 225 i TEUF med et lovgivningsforslag, der fuldt ud overholder
proportionalitetsprincippet, nærhedsprincippet og princippet om bedre lovgivning.
Med hensyn til resultaterne af evalueringen og den efterfølgende indsamling af
dokumentation har dette forslag til formål at afhjælpe følgende væsentlige mangler:
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske
samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik
på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).
2
COM(2018) 292 final. Som reaktion på resultaterne af evalueringen handlede Kommissionen gennem
ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder finansiel støtte til arbejdsmarkedsparternes
projekter og en håndbog for fagfolk i de europæiske samarbejdsudvalg, og indgik i en struktureret
dialog med medlemsstaterne om håndhævelse.
3
Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2023 med henstillinger til Kommissionen om revision af
direktivet om europæiske samarbejdsudvalg (2019/2183 (INL)).
DA 2 DA
– På grund af fritagelser fra dets anvendelsesområde finder direktivet ikke anvendelse
på ca. 350 fællesskabsvirksomheder4
, som har indført aftaler om tværnational
information og høring5
. Dette gør regelsættet komplekst og uensartet og skaber
forskellige beskyttelsesniveauer for arbejdstagerne i fællesskabsvirksomheder.
Forslaget har til formål at undgå uberettigede forskelle i arbejdstagernes ret til
minimumsinformation og til at blive hørt på tværnationalt plan.
– Der kan være usikkerhed med hensyn til processen for oprettelse af europæiske
samarbejdsudvalg og dækningen af udgifterne til særlige forhandlingsorganer, der
repræsenterer arbejdstagerne. Desuden fører oprettelsesprocessen i de fleste tilfælde
ikke nødvendigvis til europæiske samarbejdsudvalg med en ligelig kønsfordeling.
Forslaget har til formål at sikre en mere effektiv oprettelse af europæiske
samarbejdsudvalg med en mere ligelig kønsfordeling.
– I nogle tilfælde mangler der en reel, rettidig og meningsfuld dialog mellem ledelsen
og de europæiske samarbejdsudvalg. Dette er navnlig tilfældet, når ledelsen ikke
giver et begrundet svar på samarbejdsudvalgenes udtalelser, inden den vedtager en
afgørelse om tværnationale emner. Nogle af de europæiske samarbejdsudvalg står
også over for manglende retssikkerhed med hensyn til dækningen af deres ressourcer
og om betingelserne for, hvornår ledelsen kan kræve fortrolig behandling af
oplysninger eller nægte at videregive visse oplysninger til samarbejdsudvalgene.
Forslaget har til formål at sikre en mere effektiv proces for at informere og høre de
europæiske samarbejdsudvalg og sikre passende ressourcer i den forbindelse.
– Rettighedshavere i medfør af direktivet har ikke altid effektive retsmidler og adgang
til domstolsprøvelse for at håndhæve deres rettigheder. Desuden straffes manglende
overholdelse af tværnationale informations- og høringskrav ofte ikke med sanktioner,
der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning. Forslaget har til formål at fremme en mere effektiv håndhævelse af
direktivet og dermed en bedre overholdelse.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Arbejdstagernes ret til information og høring i virksomheden er fastlagt i EU's charter om
grundlæggende rettigheder (artikel 27). Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) fastsætter, at Unionen støtter og supplerer medlemsstaternes indsats inden for
information og høring af arbejdstagerne (artikel 153), fremmer dialogen mellem
arbejdsmarkedets parter (artikel 151) og anerkender arbejdsmarkedsparternes rolle
(artikel 152). Det 8. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at
"arbejdstagere eller deres repræsentanter har ret til at blive underrettet og hørt i god tid på
områder, der er relevante for dem".
EU's retlige ramme vedrørende information og høring på nationalt plan har udviklet sig over
flere årtier. Flere EU-direktiver indeholder regler om information og høring af
arbejdstagerrepræsentanter. Direktivet indeholder bestemmelser om samspillet mellem
rammerne for information og høring på forskellige niveauer med henblik på at sikre
4
Udtrykket "fællesskabsvirksomhed" anvendes fortsat i forbindelse med dette forslag, fordi det er et
defineret begreb i direktiv 2009/38/EF, og der er ikke behov for væsentlige ændringer af denne
definition.
5
I henhold til betragtning 41 i direktiv 2009/38/EF var fritagelserne baseret på den betragtning, at
gældende aftaler bør kunne videreføres, så de ikke obligatorisk skal genforhandles, når der ikke er
behov for det.
DA 3 DA
sammenhæng, komplementaritet og synergi med de forskellige eksisterende retlige
instrumenter. Disse principper bevares i dette forslag, navnlig følgende:
– Reglerne for europæiske samarbejdsudvalg berører ikke de procedurer for
information og høring, som er fastsat ved direktiv 2002/14/EF6
, 98/59/EF7
og
2001/23/EF8
, og kravene til information og høring af arbejdstagerrepræsentanter i
forbindelse med virksomhedsomstrukturering i direktiv 2004/25/EF9
, direktiv (EU)
2017/113210
og direktiv (EU) 2019/102311
.
– Information og høring af arbejdstagerne sker på et relevant ledelses- og
repræsentationsniveau, afhængigt af det behandlede emne. For at opnå dette er de
europæiske samarbejdsudvalgs kompetence og kravene i direktiv 2009/38/EF
begrænset til tværnationale emner. Denne afgrænsning er vigtig for at forebygge
kompetencekonflikter, som varierer afhængigt af instrumentet: Mens direktiv
98/59/EF, 2001/23/EF og 2002/14/EF forpligter ledelsen til at informere og høre de
nationale arbejdstagerrepræsentanter "med henblik på at nå til enighed" om et
spørgsmål inden for rammerne af de nationale arbejdsmarkedsrelationer, "berører
den tværnationale høring af de europæiske samarbejdsudvalg i henhold til direktiv
2009/38/EF ikke ledelsens ansvar".
– Direktiv 2001/86/EF12
og 2003/72/EF13
indeholder bestemmelser om oprettelse af
repræsentative organer til information og høring om tværnationale emner i
europæiske selskaber ("SE") og europæiske andelsselskaber ("SCE"). Anvendelsen
af direktiv 2009/38/EF på selskaber af disse typer er udelukket for at undgå
overlapninger. Denne tilgang ændres ikke af nærværende initiativ.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget indeholder foranstaltninger, der skal sikre, at arbejdstagerrepræsentanterne har
adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med retten til information og høring på
tværs af grænserne. Det kan således fremme adgangen til effektive retsmidler for en domstol
(artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel
ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af
23.3.2002, s. 29).
7
Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende
kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16).
8
Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter
eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L
142 af 30.4.2004, s. 12).
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af
selskabsretten (kodifikation) (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende
rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive
procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (rekonstruktions — og insolvensdirektivet) (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
12
Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut
for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT L 294 af 10.11.2001, s.
22).
13
Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det
europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25).
DA 4 DA
Forslaget er også i overensstemmelse med retten til kollektive overenskomstforhandlinger
(artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder), da det giver arbejdsmarkedets parter
på virksomhedsniveau vide beføjelser til at forhandle passende løsninger med henblik på
effektiv information og høring på tværs af grænserne. Desuden bevares ledelsens evne til at
træffe effektive beslutninger til fulde i overensstemmelse med friheden til at oprette og drive
egen virksomhed (artikel 16 i EU's charter om grundlæggende rettigheder).
Anvendelsesområdet for information og høring af de europæiske samarbejdsudvalg i henhold
til direktivet er begrænset til "tværnationale emner". Tværnationale emner defineres ikke ved
henvisning til specifikke emner eller områder, men snarere ved deres evne til at påvirke
arbejdstagere i flere medlemsstater. De europæiske samarbejdsudvalg har således potentiale
til at forbedre gennemførelsen af forskellige EU-politikker i multinationale virksomheder ved
at skabe et forum for dialog mellem den centrale ledelse og arbejdstagerrepræsentanterne. Der
kan derved opstå synergier mellem dette initiativ og ethvert EU-politikområde, der vil kunne
drage fordel af en effektiv inddragelse af de europæiske samarbejdsudvalg, navnlig i
forbindelse med den grønne og den digitale omstilling.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Direktivet blev vedtaget i henhold til artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab. I den nuværende traktat er det korrekte retsgrundlag for en revision af direktivet
artikel 153, stk. 1, litra e), sammenholdt med artikel 153, stk. 2, litra b), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 153, stk. 1, litra e), i TEUF udgør
retsgrundlaget for Unionens støtte til og supplering af medlemsstaternes indsats for at
forbedre information og høring af arbejdstagerne. På dette område giver artikel 153, stk. 2,
litra b), i TEUF Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for — efter den almindelige
lovgivningsprocedure — at vedtage direktiver, der fastsætter minimumskrav med henblik på
gradvis gennemførelse under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver
enkelt medlemsstat.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Kun med et EU-initiativ kan der fastsættes fælles regler for information og høring af
arbejdstagere på tværnationalt plan i Unionen. De udfordringer, der mindsker effektiviteten af
arbejdstagernes ret til tværnational information og høring, hænger tæt sammen med
dækningen og indholdet af forpligtelserne i henhold til direktivet og skaber virkninger for
virksomheder og deres arbejdstagere i hele Unionen. I betragtning af den
grænseoverskridende karakter af de virksomheder og koncerner, der er omfattet af direktivets
anvendelsesområde, og den tværnationale karakter af de emner, der er omfattet af krav om
information og høring på tværs af grænserne, kan de enkelte medlemsstater ikke afhjælpe
manglerne i den nuværende ramme på en sammenhængende og effektiv måde. De kortlagte
udfordringer skal derfor tackles på EU-plan.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget ændrer og fastsætter krav til minimumsstandarder, der sikrer, at omfanget af indgreb
holdes på det nødvendige minimum for at nå målene med forslaget. Medlemsstater, der
allerede har indført mere gunstige bestemmelser end dem, der er fastsat i dette forslag,
behøver ikke at ændre eller sænke dem. Medlemsstaterne kan også beslutte at gå videre end
de minimumsstandarder, der er fastsat her.
DA 5 DA
Proportionalitetsprincippet er overholdt i betragtning af omfanget og arten af de konstaterede
problemer. Den konsekvensanalyse, der ledsager dette initiativ, indeholder en sammenligning
mellem de politiske løsningsmodeller med hensyn til deres proportionalitet i forhold til
referencescenariet14
. Den foretrukne løsning skaber en balance mellem behovet for at træffe
tilstrækkeligt robuste foranstaltninger til at nå de tilstræbte politikmål og styrke rammerne for
den sociale dialog i virksomheder, samtidig med at instrumentets karakter forbliver uændret,
uden at ændre de bestemmelser i direktivet, der tidligere har vist sig at være effektive.
• Reguleringsmiddel/reguleringsform
Det relevante retsgrundlag gør det udelukkende muligt at vedtage bindende minimumskrav i
form af direktiver. Der blev også overvejet ikkebindende instrumenter som f.eks. en
meddelelse fra Kommissionen med fortolkningsvejledning eller Kommissionens henstillinger
om medlemsstaternes håndhævelse. Det blev imidlertid vurderet, at disse alternativer er
mindre effektive end en målrettet revision af direktivet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen offentliggjorde en evaluering af direktivet i 2018. Evalueringen bekræftede
direktivets EU-merværdi og de forbedringer, det havde medført for kvaliteten og omfanget af
information til arbejdstagerne. Direktivet blev af alle interessenter betragtet som relevant, og
behovet for tværnational dialog blev anerkendt af arbejdsmarkedets parter. Evalueringen
konkluderede, at direktivet ikke pålægger administrative, finansielle eller juridiske
forpligtelser på en måde, som ville udgøre en urimelig byrde for virksomhederne.
Ikke desto mindre viste evalueringen også, at høringen af de europæiske samarbejdsudvalg
undertiden er ineffektiv, at de europæiske samarbejdsudvalg står over for hindringer i
forbindelse med adgangen til klage og domstolsprøvelse i nogle medlemsstater, og at der
mangler effektive retsmidler og effektive og afskrækkende sanktioner i nogle
medlemsstater15
. Som reaktion herpå handlede Kommissionen gennem
ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger: fortsat finansiel støtte til arbejdsmarkedsparternes
projekter, forslag til en håndbog for fagfolk i de europæiske samarbejdsudvalg16
og deltagelse
i en struktureret dialog med medlemsstaterne om håndhævelse17
. Disse tiltag løste ikke de
kortlagte udfordringer.
• Høringer af interessenter
I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF gennemførte Kommissionen første og anden fase
af høringerne af de europæiske arbejdsmarkedsparter for at indhente deres synspunkter, for
det første om behovet for og den mulige udformning af EU's indsats for at tackle
udfordringerne i forbindelse med driften af de europæiske samarbejdsudvalg og derefter om
indholdet af det påtænkte forslag. Fire fagforeninger og otte arbejdsgiverorganisationer
14
SWD(2024)xxx, afsnit 7.4.
15
SWD(2018) 187, s. 15.
16
Arbejdet med håndbogen blev indstillet i april 2019, efter at fagforeningerne på EU-plan havde nægtet
at deltage i en ekspertgruppe, som skulle bidrage hertil.
17
Kommissionens tjenestegrene afholdt et møde med medlemsstaternes eksperter med fokus på
håndhævelse og sanktioner i 2019, samtidig der at der blev indledt en traktatbrudsprocedure vedrørende
det irske håndhævelsessystem i 2022, som endnu ikke er afsluttet.
DA 6 DA
besvarede første og anden fase af høringerne. I forbindelse med anden fase af høringen gav
arbejdsgiverorganisationerne udtryk for, at de var rede til at deltage i forhandlingerne om en
aftale i henhold til artikel 155 i TEUF. Arbejdstagerorganisationerne var ikke rede til dette,
dog med undtagelse af CEC European Managers (sammenslutningen af europæiske ledere).
Generelt ser fagforeningerne et behov for en juridisk bindende revision af direktivet, mens
arbejdsgiverorganisationerne for det meste argumenterer imod en revision, idet de mener, at
direktivet er egnet til formålet, og de advarer mod yderligere reguleringsmæssige byrder for
virksomhederne. Det gælder nærmere bestemt følgende:
– Fagforeningerne mener, at fritagelserne fra direktivets anvendelsesområde fører til
ulige vilkår, skaber juridisk kompleksitet og bør afskaffes.
Arbejdsgiverorganisationerne hævder, at det er hensigtsmæssigt at opretholde
fritagelserne, idet de understreger parternes autonomi og behovet for at bevare
eksisterende velfungerende informations- og høringsordninger.
– Med hensyn til proceduren for at oprette nye europæiske samarbejdsudvalg erklærer
fagforeningerne, at det ikke er usædvanligt, at den centrale ledelse forsinker
indledningen af forhandlingerne. Fagforeningerne understreger også behovet for at
sikre passende ressourcer og støtte fra eksperter fra anerkendte fagforeninger i
forbindelse med proceduren. Arbejdsgiverorganisationerne hævder, at oprettelsen af
europæiske samarbejdsudvalg fungerer tilfredsstillende.
– Interessenter fra begge sider af arbejdsmarkedsparterne anerkender spørgsmålet om
ubalanceret kønssammensætning i de europæiske samarbejdsudvalg, navnlig i
mandsdominerede industrier såsom produktion og bygge- og anlægsarbejde, hvor
hovedparten af de europæiske samarbejdsudvalg er blevet oprettet. De giver
imidlertid udtryk for bekymring over den praktiske gennemførlighed i forbindelse
med indførelsen af en bindende kvote for at sikre balance mellem kønnene.
– Med hensyn til, hvordan den tværnationale ramme for information og høring
fungerer i praksis, mener fagforeningerne, at direktivet ikke sikrer tilstrækkelig
juridisk klarhed med hensyn til væsentlige høringskrav, f.eks. omfanget af
tværnationale emner og behovet for at sikre en korrekt opfølgning af udtalelserne fra
de europæiske samarbejdsudvalg. De støtter derfor bindende foranstaltninger med
henblik på at præcisere og udvide disse krav. De anfører endvidere, at
fortrolighedspligten ofte anvendes i overdreven grad af ledelsen, og at de europæiske
samarbejdsudvalg ikke er sikret tilstrækkelige ressourcer (f.eks. til dækning af
ekspertrådgivning, uddannelse eller retsomkostninger og advokatsalær).
Arbejdsgiverorganisationerne mener derimod, at den nuværende definition af
tværnationale emner er formålstjenstlig og ikke skaber tvister i praksis ud over, hvad
der med rimelighed kan forventes i en virksomhedssammenhæng. De anfører, at
mange aftaler om europæiske samarbejdsudvalg allerede indeholder specifikke
tidsrammer for information og høring og et formelt svar fra ledelsen på udtalelser fra
de europæiske samarbejdsudvalg. Arbejdsgiverne understreger behovet for at undgå
yderligere omkostninger og opfordrer til, at de administrative og finansielle byrder
for virksomhederne lettes ved at fremme onlinemøder i de europæiske
samarbejdsudvalg.
– Med hensyn til sanktioner og retsmidler mener fagforeningerne, at de europæiske
samarbejdsudvalg har utilstrækkelig adgang til klage og domstolsprøvelse i nogle
medlemsstater, og at direktivet ikke sikrer en effektiv håndhævelse. De kræver
strengere bestemmelser, herunder specifikke tærskler for økonomiske sanktioner på
op til 4 % af den samlede omsætning, samt påbud om suspension af
DA 7 DA
ledelsesbeslutninger. Arbejdsgiverne mener derimod, at de eksisterende regler er
tilstrækkelige, og hævder, at det begrænsede antal retssager ikke skyldes manglende
adgang til klage og domstolsprøvelse, men at de fleste europæiske samarbejdsudvalg
fungerer tilfredsstillende. De advarer mod uforholdsmæssige sanktioner og risikoen
for at forsinke virksomhedernes beslutningstagning.
Sideløbende med den traktatbaserede formelle høring af arbejdsmarkedets parter blev der
gennemført omfattende høringsaktiviteter i forbindelse med støtteundersøgelsen18
, hvor der
blev indsamlet viden fra en lang række interessenter, herunder også politiske
beslutningstagere, repræsentanter for de europæiske samarbejdsudvalg, ledere af
fællesskabsvirksomheder samt juridiske og akademiske eksperter. Disse aktiviteter bestod af:
• en målrettet onlineundersøgelse blandt ledelses- og medarbejderrepræsentanter i
virksomheder med europæiske samarbejdsudvalg
• halvstrukturerede interviews med interessenter
• workshopper om indsamling af dokumentation med repræsentanter for ledelsen og
medarbejderne.
Disse aktiviteter bekræftede i vid udstrækning det input, der blev modtaget under høringen af
arbejdsmarkedets parter, og gav yderligere detaljerede oplysninger, der bidrog til
problemformuleringen og vurderingen af de politiske løsningsmodeller.
Der blev ikke gennemført nogen offentlig høring om dette initiativ. I betragtning af de
relevante spørgsmåls og løsningsmodellers specifikke og tekniske karakter er initiativet ikke
egnet til at indhente synspunkter fra den brede offentlighed. Initiativet er kun direkte relevant
for interessenter, der er omfattet af de høringsaktiviteter, der er beskrevet ovenfor, mens
indirekte virkninger for andre interessenter eller den brede offentlighed er for svage til at
kunne indgå i en generel offentlig høring på en meningsfuld måde.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Flere undersøgelser foretaget af eksterne eksperter har bidraget til konsekvensanalysen:
undersøgelsen til støtte for evalueringen af direktivet, den nye undersøgelse med henblik på
indsamling af dokumentation til støtte for konsekvensanalysen, sammenlignende juridiske
gennemgange af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet samt casestudier, der
undersøger udfordringer og løsninger vedrørende europæiske samarbejdsudvalg.Yderligere
oplysninger om indsamling af dokumentation og brug af eksperter findes i bilag 1 til
konsekvensanalysen. Der henvises til yderligere videnskabelige kilder i konsekvensanalysen.
Europa-Parlamentets beslutning fra 2021 omdemokrati på arbejdspladsenog
initiativbeslutningen fra 2023 om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg blev
også taget i betragtning sammen med den relevante vurdering af den europæiske merværdi fra
Parlamentets forskningstjeneste.
Derudover støtter ad-hocdatasamlinger fra Eurostat og ETUI (fra ETUI EWC Database samt
ETUI-undersøgelsen fra 2018 blandt repræsentanter for europæiske samarbejdsudvalg og
SEWC-repræsentanter)konsekvensanalysen.
18
ICF (2023) Undersøgelse af spørgsmål og mulige løsningsmodeller i forbindelse med det omarbejdede
direktiv 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg.
DA 8 DA
• Konsekvensanalyse
Dette forslag ledsages af en konsekvensanalyse19
, som blev forelagt og drøftet i Udvalget for
Forskriftskontrol den 29. november 2023. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv
udtalelse med bemærkninger20
, som der er blevet taget højde for ved at:
– præcisere målene for initiativet og de politiske løsningsmodeller, navnlig deres
samspil med andre nationale regler og EU-regler om information og høring af
arbejdstagerne
– styrke proportionalitetsvurderingen og vurderingen af omkostninger og fordele,
herunder indvirkningen på konkurrenceevnen
– udvikle intervaller for mulige samlede omkostninger baseret på hypotetiske scenarier
vedrørende antallet af oprettede europæiske samarbejdsudvalg i virksomheder, der i
øjeblikket er fritaget, behovet for at genforhandle eksisterende aftaler for at tage
hensyn til de reviderede minimumskrav og de mulige marginale stigninger i de
europæiske samarbejdsudvalgs driftsomkostninger som følge af initiativet
– anerkende de databegrænsninger og usikkerheder, der har indvirkning på analysens
robusthed, på forhånd.
For at sikre en forholdsmæssig og målrettet konsekvensanalyse fokuserede analysen på
væsentlige politiske foranstaltninger, der forventes at have en betydelig indvirkning på
interessenterne. Præciseringer og mindre tilpasninger af direktiv 2009/38/EF blev udpeget
som ledsageforanstaltninger og blev ikke evalueret individuelt. Ledsageforanstaltninger
antages generelt at forstærke virkningerne af løsningsmodellerne uden at skabe betydelige
selvstændige virkninger.
På grundlag af den kvantitative og kvalitative analyse af virkningerne forventes den
foretrukne løsningsmodel at have følgende primære fordele:
– De 678 virksomheder, der i øjeblikket har aktive aftaler om europæiske
samarbejdsudvalg, og deres ca. 11,3 mio. arbejdstagere i Unionen samt parter i
fremtidige aftaler om europæiske samarbejdsudvalg vil få fordel af større klarhed i
de retlige krav, hvilket forventes at mindske risikoen for tvister og dermed forbundne
omkostninger.
– Ved at fjerne fritagelser fra direktivets anvendelsesområde vil ca. 5,4 mio.
arbejdstagere i EU/EØS (og deres repræsentanter) eller ledelsen i de virksomheder,
der i øjeblikket er fritaget med "frivillige aftaler" (323), få ret til at anmode om
oprettelsen af et europæisk samarbejdsudvalg for at nyde godt af en ensartet
anvendelse af minimumsrettigheder og -forpligtelser, der kan håndhæves i henhold
til EU-retten. Sammen med ledelsen kan de alternativt vælge at bevare velfungerende
frivillige aftaler. I forbindelse med anmodninger om oprettelse af et nyt europæisk
samarbejdsudvalg vil arbejdstagerrepræsentanterne få en klar ret til dækning af deres
rimelige retsomkostninger og advokatsalær og større retssikkerhed med hensyn til
ledelsens forpligtelse til at indlede forhandlinger inden for seks måneder.
Arbejdsstyrken i fællesskabsvirksomheder vil også drage fordel af en bedre
kønsbalance i de europæiske samarbejdsudvalg, hvilket forventes at bidrage til mere
19
SWD(2024)xxx. Se resuméet [Link to be provided].
20
[Link til udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol].
DA 9 DA
retfærdige virksomhedsbeslutninger og have en positiv indvirkning på
virksomhedernes samlede resultater.
– Under informations- og høringsprocessen vil de europæiske samarbejdsudvalg, som i
kraft af en tilsvarende bestemmelse i deres aftale med ledelsen endnu ikke har ret til
et rettidigt begrundet svar fra ledelsen på deres udtalelse, blive indrømmet en sådan
ret. Dette vil hjælpe dem med at indgå i en reel dialog med den centrale ledelse om
tværnationale emner. Denne dialog lettes også af præciseringen af det
grundlæggende begreb tværnationale emner, som definerer omfanget af de
europæiske samarbejdsudvalgs informations- og høringsaktiviteter, og af de
tydeligere betingelser for anvendelse af fortrolighedsforpligtelser. Initiativet vil
forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse for europæiske samarbejdsudvalg,
særlige forhandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter, som i øjeblikket ikke har
effektive retsmidler til at håndhæve alle deres rettigheder medfør af direktivet.
Den øgede effektivitet og kvalitet af den tværnationale sociale dialog i
fællesskabsvirksomheder kan gøre det muligt for virksomhederne at træffe strategiske
beslutninger på et mere velinformeret grundlag og styrke den gensidige tillid mellem ledelsen
og arbejdsstyrken, hvilket kan få positive virkninger for konkurrenceevnen. Sådanne
virkninger er imidlertid usikre, og der kan — i mangel af solide beviser — ikke foretages en
pålidelig vurdering heraf på grund af samspillet mellem medarbejderindflydelse på nationalt
og tværnationalt plan og den ikkebindende karakter af de europæiske samarbejdsudvalgs
udtalelser.
Den foretrukne løsningsmodel vil medføre følgende omkostninger:
– I de virksomheder, der i øjeblikket er fritaget og har "frivillige aftaler", kunne den
centrale ledelse indlede forhandlinger om et nyt europæisk samarbejdsudvalg eller
være nødt til at indlede forhandlinger, hvis arbejdstagerne anmoder herom i
overensstemmelse med direktivet. De gennemsnitlige engangsomkostninger ved
forhandling af en ny aftale om europæiske samarbejdsudvalg anslås til ca.
148 000 EUR pr. forhandling. Generelt vil virksomheder under forhandlinger eller
genforhandlinger med et særligt forhandlingsorgan være retligt forpligtet til — ud
over andre omkostninger i oprettelsesfasen — også at dække rimelige
retsomkostninger og advokatsalær. Hvor det er nødvendigt for at tilpasse
eksisterende aftaler om europæiske samarbejdsudvalg til de reviderede krav (f.eks.
for at dække de europæiske samarbejdsudvalgs udgifter til juridisk rådgivning eller
ekspertrådgivning og uddannelse), vil den centrale ledelse skulle indlede
genforhandlinger21
. I et betydeligt antal tilfælde kan de nødvendige tilpasninger af
aftalerne om europæiske samarbejdsudvalg imidlertid forventes at finde sted som led
i regelmæssige genforhandlinger, der i gennemsnit finder sted hvert femte år, hvilket
således medfører ingen eller kun meget begrænsede ekstraomkostninger i forhold til
referencescenariet. Virksomhederne kan også opleve en marginal stigning i de
tilbagevendende årlige omkostninger ved driften af et europæisk samarbejdsudvalg
(de er på ca. 300 000 EUR i gennemsnit pr. år pr. europæisk samarbejdsudvalg i
21
Der kunne ikke foretages et pålideligt skøn over de gennemsnitlige genforhandlingsomkostninger. Der
er dokumentation for, at en genforhandlingsproces er kortere end processen for oprettelse af et nyt
europæisk samarbejdsudvalg, samtidig med at den også kan omfatte flere møder i komplekse sager. På
grundlag af den foreliggende dokumentation var det muligt at opgøre visse omkostninger i forbindelse
med møder mellem repræsentanter for ledelsen og de europæiske samarbejdsudvalg til genforhandling
af eksisterende aftaler (ca. 18 400 EUR pr. møde).
DA 10 DA
referencescenariet), f.eks. i forbindelse med forpligtelsen til at give et begrundet svar
til det europæiske samarbejdsudvalg, de påtænkte præciseringer vedrørende dækning
af retsomkostninger og advokatsalær22
. Endelig vil virksomhederne i tilfælde af
misligholdelse af forpligtelser løbe en risiko for højere økonomiske sanktioner. Det
forventes imidlertid, at antallet af retstvister og anvendelsen af sanktioner fortsat vil
være begrænset, og sanktionerne vil være underlagt proportionalitetsprincippet.
– Når man sammenligner de kvantificerbare enhedsomkostninger med de relevante
virksomheders omsætning, og i betragtning af de forventede tendenser, forventes de
økonomiske omkostninger ved den foretrukne løsning at være og forblive
ubetydelige23
.
Da virksomheder med europæiske samarbejdsudvalg primært er koncentreret i sektorerne for
metal, tjenesteydelser, kemikalier, bygge- og anlægsvirksomhed, fødevarer, landbrug og
turisme, vil de identificerede sociale og økonomiske virkninger på tværs af alle
politikområder også først og fremmest vise sig i disse sektorer. På grund af den geografiske
fordeling af disse virksomheders hovedsæder24
er de fleste europæiske samarbejdsudvalg
desuden blevet oprettet i henhold til den nationale lovgivning i syv medlemsstater, nemlig
Tyskland, Frankrig, Sverige, Nederlandene, Irland og Italien. Ikke desto mindre vil de
virkningerne af politiske løsningsmodeller påvirke arbejdstagerne i alle de medlemsstater,
hvor virksomheden opererer, da de er repræsenteret af de europæiske samarbejdsudvalg.
Initiativet vil ikke have nogen relevante eller forudsigelige virkninger for forbrugere,
SMV'er25
eller miljøet26
.
Virkningsfuldheden, effektiviteten, sammenhængen og proportionaliteten af de
løsningsmodeller, der er knyttet til det samme politikmål, blev sammenlignet under
hensyntagen til deres virkninger for at identificere den foretrukne løsning under hensyntagen
til de nødvendige afvejninger mellem forskellige tilgange.
Alternative foranstaltninger, der blev overvejet i konsekvensanalysen, og som blev vurderet til
generelt at være mindre virkningsfulde, effektive, sammenhængende og forholdsmæssige og
22
For yderligere forklaringer vedrørende de faktorer, der kan påvirke driftsomkostningerne i forbindelse
med de europæiske samarbejdsudvalg, se s. 30 ff. og bilag 12 i den konsekvensanalyse, der ledsager
dette initiativ (SWD...).
23
Se bilag 5 til konsekvensanalysen.
24
De europæiske samarbejdsudvalg repræsenterer de europæiske arbejdstagere i en multinational
virksomhed, uanset om den har hovedsæde i eller uden for Unionen. Hvis virksomhedernes hovedsæde
er beliggende uden for Unionen, skal de europæiske samarbejdsudvalg være etableret under en EU-
/EØS-medlemsstats jurisdiktion. Det største antal europæiske samarbejdsudvalg findes i multinationale
virksomheder med hovedsæde i USA (170), DE (124), FR (102), UK (92), SE (69), NL (58), CH (48),
IT (38), FI (37), BE (36), JP (31).
25
I betragtning af de tærskler, der er fastsat i definitionen af "fællesskabsvirksomheder" i det omarbejdede
direktiv, finder kravene i direktivet ikke anvendelse på SMV'er. Forklaringer på, hvorfor der heller ikke
er nogen forventede indirekte virkninger for SMV'er, findes i bilag 12, afsnit 1, i konsekvensanalysen.
26
Selv om den påtænkte ændring af subsidiære forskrifter om afholdelse af to årlige plenarmøder i stedet
for ét kan øge CO2-emissionerne i forbindelse med rejser til fysiske møder, forventes den potentielle
indvirkning på miljøet af denne foranstaltning at være ubetydelig i betragtning af det lille antal
europæiske samarbejdsudvalg, der er underlagt subsidiære forskrifter. Kravet om, at det i aftalerne om
europæiske samarbejdsudvalg skal angives, hvordan møderne skal afholdes, kan desuden få
arbejdsmarkedets parter til at overveje onlinemøder mere systematisk, hvilket kan føre til visse
emissionsbesparelser. Der er allerede mulighed for at afholde videomøder i henhold til de eksisterende
regler, hvis parterne er enige herom. En nærmere redegørelse for årsagerne findes i bilag 12, afsnit 1, i
konsekvensanalysen.
DA 11 DA
derfor ikke bibeholdt som en del af den foretrukne løsning, er beskrevet i afsnit 5 og bilag 11 i
den konsekvensanalyse, der ledsager dette initiativ.
• Målrettet regulering og forenkling
Evalueringen fra 2018 bekræftede, at minimumskravene i direktiv 2009/38/EF ikke pålægger
nogen forpligtelser, der ville udgøre en urimelig byrde for virksomhederne. Ved at fastsætte
en proceduremæssig ramme for tværnational information og høring giver direktivet
arbejdsmarkedets parter mulighed for at nå til enighed om passende løsninger i lyset af deres
særlige behov og omstændigheder. Parterne i aftaler om europæiske samarbejdsudvalg kan
f.eks. gøre brug af IKT-teknologier til informations- og høringsformål og eksempelvis vælge
at anvende onlinesoftware til møder, automatiske oversættelsesværktøjer eller automatiske
talegenkendelsesværktøjer for at reducere omkostningerne og opnå effektivitet. De kan også
frit nå til enighed om forenklede sprogordninger for møder i de europæiske samarbejdsudvalg
for at mindske udgifterne til simultantolkning. Direktivet pålægger nemlig ikke noget
specifikt budget til dækning af samarbejdsudvalgenes udgifter, herunder til ekspertrådgivning
eller uddannelse, men indeholder en generel forpligtelse for virksomheden til at sikre de
midler, der er nødvendige for, at det europæiske samarbejdsudvalg kan gøre brug af de
rettigheder, der følger af direktivet.
I forhold til dette referencescenario er mulighederne for at reducere byrderne med dette
initiativ begrænset. Som tidligere nævnt vil initiativet kun medføre ubetydelige omkostninger
for fællesskabsvirksomheder i forhold til deres omsætning og skabe potentielle –
ikkekvantificerbare – økonomiske fordele i forbindelse med en bedre social dialog. I
forbindelse med udformningen og vurderingen af foranstaltningerne blev behovet for at
begrænse virksomhedernes omkostninger og administrative byrder ikke desto mindre
overvejet som følge af de bekymringer, som erhvervsorganisationerne gav udtryk for under
høringen af arbejdsmarkedets parter; dette var en del af begrundelsen for at fravælge løsninger
såsom en forpligtelse til at finansiere eventuelle juridiske omkostninger, som det europæiske
samarbejdsudvalg måtte afholde, uden begrænsning.
Forslaget medfører ingen overholdelsesomkostninger for SMV'er, da de planlagte politiske
foranstaltninger ikke vil finde anvendelse på SMV'er, og da der ikke forventes nogen
indirekte virkninger for SMV'er.
• Grundlæggende rettigheder
Ved at skabe en mere effektiv ramme for information og høring på tværs af grænserne vil
forslaget styrke arbejdstagernes grundlæggende ret til information og høring i virksomheden
(artikel 27 i EU's charter om grundlæggende rettigheder). I overensstemmelse med retten til
kollektive overenskomstforhandlinger (chartrets artikel 28) fastholder forslaget princippet om
parternes autonomi, i henhold til hvilket det tilkommer arbejdstagerrepræsentanterne og
virksomhedens ledelse at fastlægge de europæiske samarbejdsudvalgs karakter,
sammensætning, drift, funktionsmåde, procedurer og økonomiske ressourcer, så de passer til
deres særlige omstændigheder. Indførelsen af mål for en ligelig kønsfordeling i de europæiske
samarbejdsudvalg vil fremme ligestilling mellem kvinder og mænd (chartrets artikel 23).
Forslaget vil også styrke retten til effektive retsmidler (chartrets artikel 47) i tilfælde af
krænkelser af rettigheder i medfør af direktiv 2009/38/EF. Indirekte kan der opnås positive
virkninger for arbejdsvilkårene i overensstemmelse med arbejdstagernes ret til sunde, sikre og
værdige arbejdsforhold (chartrets artikel 31). Initiativet er også i overensstemmelse med
friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16), da det bevarer ledelsens
evne til effektivt at træffe beslutninger og undgår unødige byrder for virksomhederne.
DA 12 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Medlemsstaterne skal gennemføre ændringerne af direktiv 2009/38/EF i deres nationale
lovgivning senest et år efter det foreslåede ændringsdirektivs ikrafttræden. Anvendelsen af de
reviderede krav vil blive udsat med to år for at give parterne i aftaler om europæiske
samarbejdsudvalg tilstrækkelig tid til at forhandle om tilpasninger, hvor det er nødvendigt.
Fremskridt med hensyn til at nå initiativets mål vil blive overvåget ved hjælp af en række
nøgleindikatorer vedrørende politikmålene. Disse indikatorer og de tilhørende datakilder er
nærmere forklaret i bilag 13 til konsekvensanalysen.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Som led i gennemførelsesprocessen vil medlemsstaterne skulle give Kommissionen
meddelelse om, hvordan de europæiske samarbejdsudvalg, de særlige forhandlingsorganer og
arbejdstagerrepræsentanterne kan anlægge retssager og, hvor det er relevant, indlede
administrative procedurer i forbindelse med hver af de rettigheder, der er fastsat i direktiv
2009/38/EF. Desuden finder de generelle regler for gennemførelse af direktiver anvendelse.
Medlemsstaterne skal navnlig give tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger om
foranstaltningerne til gennemførelse af forslaget27
. For at opfylde denne forpligtelse til
retssikkerhed og sikre, at bestemmelserne i det foreslåede ændringsdirektiv gennemføres fuldt
ud på hele deres område, er medlemsstaterne forpligtet til for hver af direktivets bestemmelser
at angive den eller de nationale bestemmelser, der sikrer dets gennemførelse.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Ændringer af begrebet tværnationale emner (artikel 1, stk. 4, i direktiv 2009/38/EF)
For at præcisere begrebet tværnationale emner er der fastsat en formodning om
tværnationalitet, som ikke kun omfatter tilfælde, hvor ledelsens påtænkte foranstaltninger med
rimelighed kan forventes at berøre arbejdstagere i mere end én medlemsstat, men også
tilfælde, hvor sådanne foranstaltninger med rimelighed kan forventes at berøre arbejdstagere i
kun én medlemsstat, og konsekvenserne af disse foranstaltninger med rimelighed kan
forventes at påvirke arbejdstagere i mindst én anden medlemsstat, som det i øjeblikket
fremgår af direktivets betragtning 16. Den målrettede præcisering har til formål at afhjælpe
den eksisterende usikkerhed og mindske risikoen for tvister, samtidig med at der fortsat
skelnes mellem tværnationale og nationale emner for at forebygge konflikter med nationale
informations- og høringsprocedurer.
Ændringer af definition af "information" og "høring" (artikel 2, stk. 1, litra f) og g), og
artikel 9 i direktiv 2009/38/EF samt punkt 1, litra a), tredje afsnit, i bilag 1
De eksisterende definitioner af "information" og "høring" præciserer ikke blot betydningen af
disse udtryk med henblik på direktiv 2009/38/EF, men omfatter også normative krav. I
27
Jf. dom af 8. juli 2019, Kommissionen mod Polen, C-543/17, ECLI:EU:C:2019:573, præmis 59.
DA 13 DA
overensstemmelse med reglerne for udarbejdelse af retsakter og af hensyn til sammenhængen
og den juridiske klarhed vil disse krav i stedet blive fastsat i artikel 9. De indholdsmæssige
ændringer vedrører høringskravene: I artikel 9 vil det blive præciseret, at høringen skal giver
arbejdstagerrepræsentanterne mulighed for at afgive udtalelse forud for vedtagelsen af
afgørelsen, og at den centrale ledelse skal afgive et begrundet skriftligt svar på en sådan
udtalelse, inden den træffer afgørelse om den foreslåede foranstaltning. De subsidiære
forskrifter i bilag 1 til direktiv 2009/38/EF tilpasses i overensstemmelse hermed.
Ændringer vedrørende oprettelse og sammensætning af samt ressourcer til særlige
forhandlingsorganer (artikel 5 og 7 i direktiv 2009/38/EF og punkt 5 og 6, sidste afsnit, i
bilag 1)
I artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2009/38/EF indsættes et krav om at vælge eller udpege
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan på en måde, der tilstræber en ligelig
kønsfordeling. I artikel 5, stk. 6, første afsnit, præciseres det, at udgifter i forbindelse med
forhandlingerne afholdes af den centrale ledelse og omfatter det særlige forhandlingsorgans
rimelige omkostninger til juridisk bistand og repræsentation samt retsomkostninger og
advokatsalær. Desuden udgår sidste punktum i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, da det ikke er
nødvendigt at nævne medlemsstaternes mulighed for at begrænse finansieringen til dækning
af én ekspert, eftersom det i første punktum i samme afsnit allerede er fastsat, at de har ret til
at fastsætte budgetregler for det særlige forhandlingsorgans drift i overensstemmelse med
princippet om, at udgifterne i forbindelse med den korrekte udførelse af det særlige
forhandlingsorgans opgaver skal afholdes af den centrale ledelse. Endelig præciseres artikel 7,
stk. 1, andet led, ved at henvise til den manglende indkaldelse af det første møde i det særlige
forhandlingsorgan i stedet for den centrale ledelses afvisning af at indlede forhandlinger.
Ændringer vedrørende indholdet af aftaler om europæiske samarbejdsudvalg, som forhandles
mellem parterne (artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/38/EF)
Parterne i aftaler om europæiske samarbejdsudvalg vil skulle angive de finansielle og
materielle ressourcer, der skal afsættes til de europæiske samarbejdsudvalg, i det mindste med
hensyn til anvendelse af eksperter, retsomkostninger, advokatsalær og uddannelse. Desuden
skal de også præcisere formatet for møderne i de europæiske samarbejdsudvalg, som kan
omfatte virtuelle formater, hvis parterne er enige herom. Med henblik på at forbedre
effektiviteten af de eksisterende europæiske samarbejdsudvalg gælder de nye krav vedrørende
finansielle og materielle ressourcer og formatet for møderne også med hensyn til allerede
eksisterende aftaler om europæiske samarbejdsudvalg, som derfor muligvis skal tilpasses.
Dette fremgår af et nyt afsnit i artikel 6, stk. 2. I overgangsperioden bør parterne i
eksisterende aftaler om europæiske samarbejdsudvalg kontrollere, om de opfylder de
reviderede krav i dette direktiv, og hvis dette ikke er tilfældet, genforhandle dem for at undgå
risikoen for retstvister, når de reviderede krav træder i kraft. Hvis genforhandlingen ikke
lykkes, finder de subsidiære forskrifter, der er knyttet som bilag til direktivet, anvendelse.
Ændringer vedrørende en ligelig kønsfordeling i de europæiske samarbejdsudvalg (artikel 6,
stk. 2, i direktiv 2009/38/EF)
Ved forhandling af nye aftaler om europæiske samarbejdsudvalg eller genforhandling af
eksisterende aftaler skal parterne i henhold til et nyt stykke i artikel 6, stk. 2, i direktiv
2009/38/EF fastsætte de ordninger, der er nødvendige for så vidt muligt at opnå en ligelig
kønsfordeling i de europæiske samarbejdsudvalg og i givet fald i det snævre udvalg. Denne
målsætning er defineret ved målet om, at 40 % af pladserne i det europæiske
samarbejdsudvalg — eller det snævre udvalg — skal tildeles medlemmer af hvert køn.
Samme målsætning er afspejlet i bilag 1 til direktiv 2009/38/EF for nyoprettede europæiske
DA 14 DA
samarbejdsudvalg baseret på subsidiære forskrifter. I lyset af EU-Domstolens relevante
retspraksis om positiv særbehandling28
finder målet på 40 % anvendelse, forudsat at det er
juridisk og faktuelt gennemførligt og ikke berører den nationale lovgivning om valg af
arbejdstagerrepræsentanter.
Ændringer vedrørende antallet af plenarmøder i de europæiske samarbejdsudvalg baseret på
subsidiære forskrifter (punkt 2 i bilag 1 til direktiv 2009/38/EF)
De reviderede subsidiære forskrifter vil indeholde krav om to — i stedet for et —
plenarmøder om året mellem de europæiske samarbejdsudvalg og den centrale ledelse.
Ændringer vedrørende antallet af ekstraordinære møder i de europæiske samarbejdsudvalg
baseret på subsidiære forskrifter (punkt 3, første og andet afsnit, i bilag 1 til direktiv
2009/38/EF)
Ordlyden af de subsidiære forskrifter i punkt 3 i bilag 1 til direktiv 2009/38/EF tilpasses for
først og fremmest at præcisere, at information og høring af de europæiske samarbejdsudvalg
på grundlag af disse forskrifter i princippet bør finde sted på plenarmøderne, hvis det er
muligt, og på ekstraordinære møder, udelukkende i hastesager. For det andet præciseres det, at
informationen skal gives rettidigt, og for det tredje, at medlemmerne af de europæiske
samarbejdsudvalg har ret til at deltage i ekstraordinære møder med det snævre udvalg, hvis de
repræsenterer arbejdstagere, der potentielt er direkte berørt af emnet for sådanne møder.
Ændringer vedrørende de ressourcer, der er til rådighed for de europæiske samarbejdsudvalg
baseret på subsidiære forskrifter (punkt 5 og 6 i bilag 1 til direktiv 2009/38/EF)
I punkt 5 i bilag 1 præciseres det, at de eksperter, der bistår de europæiske samarbejdsudvalg
eller de snævre udvalg på grundlag af subsidiære forskrifter, kan omfatte
fagforeningsrepræsentanter, og at disse eksperter efter anmodning fra det europæiske
samarbejdsudvalg eller det snævre udvalg skal have mulighed for at være til stede på møderne
i en rådgivende funktion. I punkt 6 i bilag 1 præciseres det, at de europæiske
samarbejdsudvalgs driftsudgifter, der skal afholdes af den centrale ledelse, omfatter rimelige
retsomkostninger og advokatsalær, som den centrale ledelse skal underrettes om på forhånd. I
bilag 6, punkt 1, sidste afsnit, udgår andet punktum af de grunde, der er forklaret ovenfor i
forbindelse med artikel 5, stk. 6, i direktiv 2009/38/EF.
Ændringer vedrørende behandling eller ikkevideregivelse af fortrolige oplysninger(artikel 8 i
direktiv 2009/38/EF)
Bestemmelserne om videregivelse af fortrolige oplysninger og om, at visse oplysninger ikke
videregives, fastsættes i særskilte artikler for at sikre en klarere struktur. Desuden skal den
centrale ledelse, når den videregiver fortrolige oplysninger, samtidig informere medlemmerne
af det særlige forhandlingsorgan, medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg eller
medarbejderrepræsentanterne inden for rammerne af en informations- og høringsprocedure
om årsagerne til, at de udvekslede oplysninger behandles fortroligt. Forpligtelsen til ikke at
videregive fortrolige oplysninger ophører, når ledelsens begrundelse er blevet forældet, efter
aftale med ledelsen. Desuden vil den centrale ledelses mulighed for ikke at videregive
oplysninger være begrænset til tilfælde, hvor videregivelsen heraf ville være til alvorlig skade
for virksomhedens drift. I en sådan situation skal den centrale ledelse underrette
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg, medlemmerne af det særlige
28
Jf. Domstolens dom af 28. marts 2000, Badeck m.fl., C-158/97, ECLI:EU:C:2000:163.
DA 15 DA
forhandlingsorgan eller arbejdstagerrepræsentanterne om årsagerne til, at oplysningerne ikke
videregives.
Ændringer vedrørende arbejdstagerrepræsentanternes rolle og beskyttelse (artikel 10 i
direktiv 2009/38/EF)
Artikel 10, stk. 1, i direktiv 2009/38/EF tilpasses for at præcisere, at ikke kun medlemmer af
de europæiske samarbejdsudvalg, men også arbejdstagerrepræsentanter, herunder medlemmer
af det særlige forhandlingsorgan og medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg, skal råde
over de nødvendige midler til at anvende de rettigheder, der følger af dette direktiv. I
artikel 10, stk. 2, præciseres det, at medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalg skal
have ret til og de nødvendige midler til at informere relevante arbejdstagerrepræsentanter om
den tværnationale informations- og høringsprocedure før og efter møderne med den centrale
ledelse. I artikel 10, stk. 3, andet afsnit, præciseres det, at kravet om at yde rettighedshavere i
henhold til direktiv 2009/38/EF tilsvarende garantier også finder anvendelse med hensyn til
beskyttelse mod gengældelsesforanstaltninger eller afskedigelse. Endelig præciseres det i
artikel 10, stk. 4, at den centrale ledelse skal afholde de omkostninger og udgifter i
forbindelse med uddannelse, der er nødvendig for medlemmer af det europæiske
samarbejdsudvalg og det særlige forhandlingsorgan kan udøve deres hverv, og som den
centrale ledelse skal underrettes om på forhånd.
Ændringer vedrørende sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse (artikel 11 i
direktiv 2009/38/EF)
Medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte sanktioner, der er effektive, har afskrækkende
virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen — som i øjeblikket er omfattet af
betragtning 36 i direktiv 2009/38/EF under henvisning til EU-rettens generelle principper —
vil blive fastsat i artikel 11 i direktiv 2009/38/EF. For at overholde denne forpligtelse skal
medlemsstaterne, når de fastsætter sanktioner, tage hensyn til overtrædelsens grovhed,
varighed, konsekvenser og forsætlige eller uagtsomme karakter samt i tilfælde af økonomiske
sanktioner også den sanktionerede virksomheds eller koncerns størrelse og finansielle
situation (f.eks. dens årlige omsætning) og andre relevante kriterier. Der indsættes en
bestemmelse i samme afsnit om, at medlemsstaterne som minimum skal fastsætte økonomiske
sanktioner for overtrædelser af de informations- og høringsprocedurer, der er fastsat i
artikel 9, stk. 2 og 3. Dette forhindrer dem ikke i at opretholde eller indføre andre former for
sanktioner. I artikel 11, stk. 3, vil der i første afsnit blive indsat en henvisning til
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og det særlige forhandlingsorgan, da
denne bestemmelse er relevant for dem og for arbejdstagerrepræsentanterne. I samme stykke
præciseres det endvidere, at varigheden af klageproceduren, der finder anvendelse, når den
centrale ledelse kræver fortrolighed eller tilbageholder oplysninger, skal være forenelig med
en effektiv udøvelse af retten til information og høring i henhold til direktiv 2009/38/EF.
Desuden tilføjes der en ny bestemmelse i artikel 11 for at sikre, at eventuelle obligatoriske
forudgående udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til national ret ikke berører
adgangen til klage og domstolsprøvelse for så vidt angår rettighederne i henhold til direktiv
2009/38/EF.
Ophævelse af fritagelser og ordninger for tilpasning af eksisterende aftaler til de reviderede
krav (artikel 14 i direktiv 2009/38/EF)
Artikel 14 i direktiv 2009/38/EF udgår, og fritagelser fra anvendelsesområdet for direktiv
2009/38/EF udgår. Arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter i fællesskabsvirksomheder
eller -koncerner med tværnationale informations- og høringsaftaler, der er indgået forud for
gennemførelsen af direktiv 94/45/EF ("frivillige aftaler"), vil derfor have mulighed for enten
DA 16 DA
at opretholde deres eksisterende aftaler eller for i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i
direktiv 2009/38/EF at anmode om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller en
informations- og høringsprocedure med henblik på at erstatte tidligere aftaler. Virksomheder
med aftaler, der er undertegnet eller revideret mellem den 5. juni 2009 og den 5. juni 2011, vil
være omfattet af de reviderede forpligtelser i henhold til direktiv 2009/38/EF.
Artikel 14a indeholder nye bestemmelser om tilpasning af eksisterende aftaler, der er indgået i
henhold til artikel 5 og 6 i direktiv 94/45/EF eller 5 og 6 i direktiv 2009/38/EF, til de
reviderede forskrifter i direktiv 2009/38/EF. Parterne i disse aftaler får mulighed for at
forhandle om de nødvendige tilpasninger i løbet af den toårige periode mellem fristen for
gennemførelse af ændringerne af direktiv 2009/38/EF og den dato, fra hvilken de reviderede
forskrifter i henhold til national ret skal finde anvendelse. Disse overgangsordninger finder
ikke anvendelse på "frivillige aftaler", der indgås og anvendes uden for direktivets
anvendelsesområde. Konsekvenserne for virksomheder med sådanne aftaler er beskrevet
ovenfor i forbindelse med ophævelsen af fritagelserne.
Gennemførelse og ikrafttræden (forslagets artikel 2)
Medlemsstaterne skal gennemføre ændringerne af direktiv 2009/38/EF i deres nationale
lovgivning senest et år efter forslagets ikrafttræden. Anvendelsen af
gennemførelsesforanstaltningerne skal udskydes med to år efter gennemførelsesfristen.
Under henvisning til bestemmelserne om ændring af artikel 11 i direktiv 2009/38/EF skal
medlemsstaterne underrette Kommissionen om, hvordan rettighedshavere kan anlægge
retssager inden for deres jurisdiktion og, hvor det er relevant, administrative procedurer
vedrørende alle rettigheder i medfør af direktiv 2009/38/EF.
DA 17 DA
2024/0006 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2009/38/EF for så vidt angår oprettelse og drift af europæiske
samarbejdsudvalg og effektiv håndhævelse af retten til tværnational information og
høring
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153,
stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra e),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I medfør af artikel 27 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
skal arbejdstagerne eller deres repræsentanter på alle passende niveauer have
sikkerhed for information og høring i god tid og på de betingelser, der er fastsat i EU-
lovgivningen og national lovgivning og praksis. Det 8. princip i den europæiske søjle
for sociale rettigheder fastsætter, at arbejdstagere eller deres repræsentanter har ret til
at blive underrettet på områder, der er relevante for dem.
(2) Med hensyn til tværnationale emner har Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/38/EF3
til formål at gennemføre disse grundlæggende principper i praksis ved at
fastsætte minimumskrav til information og høring af arbejdstagerne i
fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner.
(3) Selv om en evaluering af direktiv 2009/38/EF, der blev offentliggjort i 20184
, i
princippet bekræftede direktivets merværdi og relevans, blev der også konstateret
mangler med hensyn til f.eks. høringsprocessens effektivitet, adgang til klage og
domstolsprøvelse, sanktioner og fortolkningen af visse begreber.
1
EUT C , , s. .
2
EUT C , , s. .
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske
samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik
på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28)
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/38/oj).
4
COM(2018) 292 final.
DA 18 DA
(4) I 2023 vedtog Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en lovgivningsmæssig
initiativbeslutning med henstillinger om en revision af direktiv 2009/38/EF5
, og
Kommissionen gennemførte en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter i
overensstemmelse med artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde vedrørende behovet for og indholdet af foranstaltninger til afhjælpning
af manglerne ved dette direktiv. Kommissionen har også indsamlet dokumentation
gennem en undersøgelse, der omfatter en målrettet onlineundersøgelse, interviews med
interessenter, workshopper, analyse af national praksis og relevante bestemmelser i
medlemsstaternes nationale lovgivning.
(5) Der er dokumentation for, at retsusikkerhed med hensyn til begrebet tværnationale
emner har ført til fortolkningsforskelle og tvister. For at sikre retssikkerheden og
mindske risikoen for sådanne tvister er der behov for at præcisere dette begreb. Det er
derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at direktivet ikke blot bør omfatte tilfælde, hvor
ledelsens påtænkte foranstaltninger med rimelighed kan forventes at berøre
arbejdstagere i mere end én medlemsstat, men også tilfælde, hvor sådanne
foranstaltninger med rimelighed kan forventes at berøre arbejdstagere i kun én
medlemsstat, men hvor konsekvenserne af disse foranstaltninger med rimelighed kan
forventes at påvirke arbejdstagere i mindst én anden medlemsstat. Dette er nødvendigt
for at dække tilfælde, hvor virksomheder påtænker foranstaltninger såsom teknisk
arbejdsløshed og afskedigelser, som udtrykkeligt kun er rettet mod virksomheder i én
medlemsstat, men som ikke desto mindre med rimelighed kan forventes at få
konsekvenser for arbejdstagere i en anden medlemsstat, f.eks. som følge af ændringer i
den grænseoverskridende forsyningskæde eller grænseoverskridende
produktionsaktiviteter, hvor sådanne foranstaltninger kan føre til væsentlige ændringer
i arbejdets tilrettelæggelse eller i kontraktforhold.
(6) Definitionerne af information og høring i direktiv 2009/38/EF omfatter normative
krav. Af hensyn til sammenhængen og den juridiske klarhed bør disse normative
bestemmelser i stedet medtages i de artikler, der fastsætter rettigheder og forpligtelser.
(7) Medlemmer af særlige forhandlingsorganer kan have behov for juridisk rådgivning
eller repræsentation for at kunne udføre deres hverv i henhold til direktiv 2009/38/EF.
Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkeligt klart, at de har ret til dækning af de dermed
forbundne omkostninger. Med henblik på at sikre dækning heraf bør det præciseres, at
den centrale ledelse skal dække omkostninger, der afholdes af medlemmerne af
særlige forhandlingsorganer, som sidstnævnte bør være forpligtet til at meddele på
forhånd. Det er hensigtsmæssigt at begrænse denne forpligtelse til rimelige
retsomkostninger og advokatsalær for at sikre, at ledelsen ikke er ansvarlig for
åbenbart uforholdsmæssige omkostninger, omkostninger, der ikke kan begrundes i
forbindelse med ydelsen af relevant juridisk rådgivning eller repræsentation, eller
omkostninger, der opstår som følge af åbenbart grundløse, useriøse eller chikanøse
krav. Desuden giver direktiv 2009/38/EF medlemsstaterne skønsbeføjelser til at
fastsætte budgetregler for driften af særlige forhandlingsorganer og europæiske
samarbejdsudvalg på grundlag af subsidiære forskrifter, idet der tages hensyn til
princippet om, at udgifterne til det særlige forhandlingsorgans funktioner skal afholdes
af den centrale ledelse. Derfor er bestemmelserne om antallet af eksperter, der skal
finansieres af den centrale ledelse, overflødige og bør udgå.
5
Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2023 med henstillinger til Kommissionen om revision af
direktivet om europæiske samarbejdsudvalg (2019/2183 (INL)).
DA 19 DA
(8) I henhold til direktiv 2009/38/EF skal parterne i en aftale om europæiske
samarbejdsudvalg fastlægge mødestedet for det europæiske samarbejdsudvalg. Det bør
præciseres, at de også skal fastlægge formatet for møderne, navnlig for at undgå
enhver tvivl om deres frihed til at aftale, at nogle eller alle møder afholdes i et virtuelt
miljø, ved hjælp af onlinemødeværktøjer, der reducerer miljøaftrykket af møder i
overensstemmelse med Unionens, medlemsstaternes og virksomhedernes
emissionsreduktionsmål, samtidig med at der sikres meningsfuld information og
høring med lavere miljømæssige og finansielle omkostninger.
(9) Der kan være usikkerhed og uenighed med hensyn til dækningen af visse udgifter og
adgangen til visse ressourcer, også i forbindelse med driften af de europæiske
samarbejdsudvalg. I overensstemmelse med princippet om parternes autonomi er det
hensigtsmæssigt at kræve, at visse former for økonomiske og materielle ressourcer
specifikt fastlægges i aftalerne om europæiske samarbejdsudvalg, nemlig den mulige
anvendelse af eksperter — f.eks. eksperter inden for det tekniske område eller
juridiske eksperter — og dækning af honorarer til eksperter og dækning af
retsomkostninger og advokatsalær, herunder udgifter til juridisk repræsentation og
deltagelse i administrative eller retslige procedurer. Aftalerne bør også omhandle
relevant uddannelse af medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalg og dækning
af dermed forbundne udgifter, uden at dette berører minimumskravet i artikel 10,
stk. 4, i direktiv 2009/38/EF.
(10) Kravet i direktiv 2009/38/EF om, hvor det er muligt, at tage hensyn til behovet for en
afbalanceret kønsmæssige repræsentation af arbejdstagerne, ved sammensætningen af
de europæiske samarbejdsudvalg, har vist sig at være utilstrækkeligt til at fremme en
ligelig kønsfordeling. Kvinder er fortsat underrepræsenteret i de fleste europæiske
samarbejdsudvalg. Der bør derfor fastsættes mere effektive og specifikke mål for
kønsfordelingen, som skal gennemføres af repræsentanter for ledelsen og
arbejdstagerne, når de forhandler eller genforhandler deres aftaler. For at nå disse mål
kan det i visse tilfælde være nødvendigt at prioritere det underrepræsenterede køn ved
sammensætningen af det europæiske samarbejdsudvalg eller det snævre udvalg. I
overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis6
er en sådan
positiv særbehandling mulig i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder, forudsat at de foranstaltninger, der træffes for at nå målet om
kønsbalance, ikke automatisk og betingelsesløst prioriterer personer af et bestemt køn,
men gør det muligt at tage hensyn til andre kriterier, såsom merit og kvalifikationer og
den valgprocedure, der er fastsat i de relevante love. Parterne i aftaler om europæiske
samarbejdsudvalg bør derfor gives den fleksibilitet, der er nødvendig for at respektere
de retlige og faktuelle begrænsninger for positive særbehandling. Af lignende hensyn
er det desuden hensigtsmæssigt at kræve, at der tages skridt til at tilstræbe en ligelig
kønsfordeling i det særlige forhandlingsorgan for at fremme dette mål allerede i
forhandlingsfasen.
(11) Der er dokumentation for, at indledningen af forhandlinger undertiden forhales ud
over den periode på seks måneder, der er fastsat i direktiv 2009/38/EF. I nogle tilfælde
tager ledelsen ikke skridt til at indlede forhandlinger efter at have modtaget en
anmodning om at nedsætte et europæisk samarbejdsudvalg, eller nægter udtrykkeligt
at gøre det. Det bør derfor præciseres, at de subsidiære forskrifter, der er fastsat i
direktiv 2009/38/EF, finder anvendelse, hvis der ikke indkaldes til det første møde i
6
Domstolens dom af 28. marts 2000, Badeck m.fl., C-158/97, ECLI:EU:C:2000:163.
DA 20 DA
det særlige forhandlingsorgan senest seks måneder efter en anmodning om nedsættelse
af et europæisk samarbejdsudvalg, uanset om den centrale ledelse udtrykkeligt nægter
at indlede forhandlinger eller ej.
(12) Ved udveksling af følsomme oplysninger med medlemmer af europæiske
samarbejdsudvalg, medlemmer af særlige forhandlingsorganer eller
arbejdstagerrepræsentanter som led i en informations- og høringsprocedure har
ledelsen mulighed for at sikre, at sådanne oplysninger deles fortroligt og ikke
videregives yderligere. Når den centrale ledelse udveksler fortrolige oplysninger, bør
det kræves, at den samtidig giver en rimelig begrundelse. Indførelsen af passende
ordninger til at sikre fortroligheden af følsomme oplysninger kan skabe tillid og lette
udvekslingen af sådanne oplysninger, samtidig med at virksomhedernes og
arbejdstagernes interesser beskyttes, bl.a. for at undgå stigende risici som f.eks.
industrispionage.
(13) Den centrale ledelses mulighed for ikke at videregive oplysninger til medlemmerne af
særlige forhandlingsorganer eller europæiske samarbejdsudvalg eller til
arbejdstagerrepræsentanter som led i en informations- og høringsprocedure bør
begrænses til tilfælde, hvor en sådan videregivelse ville være til alvorlig skade for
driften af de berørte virksomheder. Af hensyn til gennemsigtigheden og en effektiv
klageadgang bør den centrale ledelse også være forpligtet til at angive årsagerne til, at
oplysningerne ikke videregives.
(14) For at øge den juridiske klarhed er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om
fortrolig videregivelse af oplysninger og om ikkevideregivelse af oplysninger i to
særskilte artikler. Desuden bør den eksisterende bestemmelse, der giver
medlemsstaterne mulighed for at fastsætte særlige regler for virksomheder, der
forfølger målet om ideologisk vejledning, flyttes til artiklen om forholdet til andre
nationale bestemmelser, da den vedrører gennemførelsen af kravene i direktiv
2009/38/EF mere generelt.
(15) En effektiv tværnational høring kræver en reel dialog mellem den centrale ledelse og
de europæiske samarbejdsudvalg eller arbejdstagerrepræsentanter som led i en
informations- og høringsprocedure. Dette indebærer, at information og høring skal
foregå på en måde, der gør det muligt for arbejdstagernes repræsentanter at give
udtryk for deres mening før vedtagelsen af afgørelsen, og at den centrale ledelse skal
give et begrundet svar på udtalelser fra europæiske samarbejdsudvalg eller
arbejdstagerrepræsentanter, inden den træffer afgørelse om den omhandlede
foranstaltning. Der bør fastsættes et udtrykkeligt krav herom i direktiv 2009/38/EF for
at sikre retssikkerheden.
(16) Desuden bør bestemmelserne i direktiv 2009/38/EF om arbejdstagerrepræsentanternes
rolle og beskyttelse ændres for at øge klarheden og nøjagtigheden, navnlig for at
beskytte medlemmerne af de særlige forhandlingsorganer og de europæiske
samarbejdsudvalg mod repressalier eller afskedigelse. For at undgå tvister bør det også
præciseres, at den centrale ledelse skal dække udgifterne til uddannelse af
medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejdsudvalg
samt andre omkostninger i forbindelse hermed, som er nødvendige for udøvelsen af
deres hverv, hvis ledelsen på forhånd er blevet underrettet om disse omkostninger.
(17) I visse medlemsstater har rettighedshavere i henhold til direktiv 2009/38/EF vanskeligt
ved at anlægge sag med henblik på at håndhæve deres rettigheder. Det er derfor
nødvendigt at styrke medlemsstaternes forpligtelse til at sikre effektive retsmidler og
adgang til klage og domstolsprøvelse og styrke Kommissionens tilsyn med deres
DA 21 DA
overholdelse af denne forpligtelse. I dette øjemed bør medlemsstaterne forpligtes til at
underrette Kommissionen om, hvordan og under hvilke omstændigheder
rettighedshaverne kan anlægge sag og i givet fald indlede administrative procedurer
for så vidt angår alle deres rettigheder i medfør af dette direktiv. Desuden bør det
præciseres, at de relevante procedurer skal muliggøre en rettidig og effektiv
håndhævelse, og at eventuelle forudgående udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer
hverken kan føre til en afgørelse, der er bindende for de berørte parter, eller
indskrænke rettighedshaveres ret til at anlægge sag.
(18) Kommissionens evaluering fra 2018 af direktiv 2009/38/EF har vist, at sanktioner i
tilfælde af manglende overholdelse af krav om tværnational information og høring ofte
ikke er tilstrækkeligt afskrækkende. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte
medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sanktioner, der er effektive, har
afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Der bør
fastsættes økonomiske sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af de
informations- og høringsprocedurer, der er fastsat i direktiv 2009/38/EF. Der kan også
indføres andre former for sanktioner. Økonomiske sanktioner bør fastsættes under
hensyntagen til fællesskabsvirksomhedens eller -koncernens størrelse og finansielle
situation — f.eks. på grundlag af dens årlige omsætning — og alle andre relevante
faktorer — såsom overtrædelsens grovhed, varighed, konsekvenser og forsætlige eller
uagtsomme karakter — for at være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen.
(19) Virksomheder med en aftale om tværnational information og høring af arbejdstagerne,
der er indgået før den 23. september 1996, dvs. før anvendelsesdatoen for Rådets
direktiv 94/45/EF7
, er fritaget fra anvendelsen af de forpligtelser, der følger af direktiv
2009/38/EF. Med disse aftaler er der oprettet arbejdstagerinformations- og
høringsorganer, som fortsat opererer uden for EU-rettens anvendelsesområde. Direktiv
2009/38/EF giver ikke arbejdstagerne i de fritagne virksomheder mulighed for at
anmode om, at der oprettelses et europæisk samarbejdsudvalg i henhold til nævnte
direktiv. Af hensyn til juridisk klarhed, ligebehandling og effektivitet bør
arbejdstagerne og deres repræsentanter i alle fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner imidlertid principielt have ret til at anmode om, at der nedsættes
et europæisk samarbejdsudvalg. Næsten 30 år efter, at der første gang blev indført en
lovgivningsmæssig ramme, der fastsætter minimumskrav til tværnational information
og høring af arbejdstagere på EU-plan, prioriteres disse årsager højere end hensynet til
kontinuitet i allerede eksisterende aftaler, som oprindeligt lå til grund for fritagelsen.
Fritagelsen bør derfor udgå.
(20) Ud fra samme hensyn bør de samme minimumskrav desuden gælde for alle
fællesskabsvirksomheder med europæiske samarbejdsudvalg, der opererer i henhold til
direktiv 2009/38/EF, og virksomheder, hvor en aftale om europæiske
samarbejdsudvalg blev undertegnet eller revideret mellem den 5. juni 2009 og den 5.
juni 2011. Sidstnævnte virksomheders fritagelse fra anvendelsen af direktiv
2009/38/EF bør derfor også udgå.
(21) Europæiske samarbejdsudvalg, der opererer på grundlag af de subsidiære forskrifter,
der er fastsat i bilag I til direktiv 2009/38/EF, har ret til at mødes med den centrale
7
Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en
procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre
arbejdstagerne (EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64), ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1994/45/oj).
DA 22 DA
ledelse én gang om året og til at blive informeret og hørt om udviklingen i den
pågældende fællesskabsvirksomheds eller fællesskabskoncerns aktiviteter og
fremtidsudsigter. For at styrke den tværnationale information og høring af disse
europæiske samarbejdsudvalg bør antallet af sådanne årlige plenarmøder i de
subsidiære forskrifter forhøjes til to.
(22) Desuden bør der foretages visse tekniske ændringer af de subsidiære forskrifter, der er
fastsat i bilag I til direktiv 2009/38/EF, for at sikre overensstemmelse med den
dispositive del.
(23) Direktiv 2009/38/EF bør derfor ændres for at bringe alle omfattede virksomheder ind
under dets anvendelsesområde, præcisere nogle af dets nøglebegreber, forbedre den
tværnationale informations- og høringsproces og sikre effektiv klageadgang og
håndhævelse.
(24) I nogle tilfælde er eksisterende aftaler om europæiske samarbejdsudvalg eller aftaler
om informations- og høringsprocedurer, der er indgået i henhold til direktiv 94/45/EF
eller direktiv 2009/38/EF inden ikrafttrædelsen af de foranstaltninger, som
medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, muligvis ikke i
overensstemmelse med de reviderede krav. Der bør derfor fastsættes
overgangsordninger, der gør det muligt for parterne i sådanne aftaler at forhandle om
tilpasninger inden anvendelsesdatoen for gennemførelsesforanstaltningerne.
(25) Det overordnede mål med dette direktiv er at sikre effektiviteten af kravene i direktiv
2009/38/EF om information og høring af arbejdstagerne i fællesskabsvirksomheder og
fællesskabskoncerner. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne alene, men på grund af disse kravs tværnationale karakter og omfang
kan det bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(26) I henhold til artikel 27 i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for
personer med handicap skal personer med handicap kunne udøve deres
arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre. Da både Unionen
og dens medlemsstater er parter i denne konvention, skal direktiv 2009/38/EF og
relevant national lovgivning fortolkes i overensstemmelse med dette princip, f.eks.
med hensyn til adgang og rimelige tilpasninger for medlemmer af særlige
forhandlingsorganer, medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg og
arbejdstagerrepræsentanter, når de udøver deres hverv, samt den centrale ledelses
afholdelse af dermed forbundne omkostninger.
(27) I henhold til artikel 30, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/23/EU8
, artikel 18, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU9
samt artikel 36, stk. 2, og artikel 88, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU10
skal medlemsstaterne træffe passende
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af
koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om
ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
DA 23 DA
foranstaltninger for at sikre, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige
kontrakter overholder gældende forpligtelser inden for social- og
arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten. En effektiv gennemførelse af
kravene i dette direktiv bør fremmes gennem eventuel integration af sociale
bæredygtighedskriterier i de tildelingskriterier, som ordregivende enheder har
udformet med henblik på at identificere de økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Nærværende direktiv medfører dog ingen yderligere forpligtelser i forhold til nævnte
direktiver.
(28) For at give arbejdstagerrepræsentanterne og den centrale ledelse i
fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner tilstrækkelig tid til at tage stilling
til de reviderede minimumskrav og forberede anvendelsen heraf bør anvendelsen af de
bestemmelser, som medlemsstaterne vedtager for at efterkomme dette direktiv,
udskydes med to år —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2009/38/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 4, affattes således:
"4. Emner betragtes som tværnationale emner, når de med rimelighed kan
forventes at vedrøre hele fællesskabsvirksomheden eller hele fællesskabskoncernen
eller mindst to virksomheder eller bedrifter i virksomheden eller koncernen, der er
beliggende i to forskellige medlemsstater.
Disse betingelser anses for at være opfyldt, hvis:
a) de foranstaltninger, som fællesskabsvirksomhedens eller
fællesskabskoncernens ledelse påtænker, med rimelighed kan forventes at
berøre arbejdstagere i virksomheder eller bedrifter i mere end én medlemsstat
b) de foranstaltninger, som fællesskabsvirksomhedens eller
fællesskabskoncernens ledelse påtænker, med rimelighed kan forventes at
berøre arbejdstagere i en virksomhed eller en bedrift i én medlemsstat, og
arbejdstagere i en virksomhed eller en bedrift i en anden medlemsstat med
rimelighed kan forventes at blive berørt af konsekvenserne af disse
foranstaltninger."
2) Artikel 2, stk. 1, litra f) og g), affattes således:
"f) "information": arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger til
arbejdstagerrepræsentanterne, for at de kan sætte sig ind i sagens indhold og vurdere
det
g) "høring": etablering af en dialog og udveksling af synspunkter mellem
arbejdstagerrepræsentanterne og den centrale ledelse eller ethvert andet, mere
passende ledelsesniveau".
3) Artikel 5 ændres således:
a) Stk. 2, litra b), affattes således:
"b) Medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan vælges eller udpeges i
forhold til det antal arbejdstagere, fællesskabsvirksomheden eller
fællesskabskoncernen beskæftiger i hver medlemsstat, således at der tilstræbes
DA 24 DA
en ligelig kønsfordeling, ved at tildele hver medlemsstat en plads for hver
andel medarbejdere, der er beskæftiget i denne medlemsstat, som udgør 10 %,
eller en brøkdel heraf, af det antal medarbejdere, som er beskæftiget i alle
medlemsstaterne under ét."
b) Stk. 6 ændres således:
– I første afsnit indsættes følgende punktummer:
"Disse udgifter omfatter rimelige udgifter til brug af eksperter, herunder
til juridisk bistand, i det omfang det er nødvendigt til dette formål, samt
rimelige omkostninger til juridisk repræsentation og deltagelse i
administrative eller retslige procedurer. Udgifter meddeles den centrale
ledelse, inden de afholdes."
– I andet afsnit udgår andet punktum.
4) Artikel 6 ændres således:
a) Stk. 2 ændres således:
– Litra c) og d) affattes således:
"c) det europæiske samarbejdsudvalgs beføjelser og proceduren for
information og høring heraf samt reglerne for samordning af information
og høring af det europæiske samarbejdsudvalg og af de nationale organer
for arbejdstagerrepræsentation under overholdelse af de i artikel 1, stk. 3,
og artikel 9, nævnte principper og krav
d) formatet, stedet for samt hyppigheden og varigheden af det
europæiske samarbejdsudvalgs møder".
– Litra f) affattes således:
"f) de finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for
det europæiske samarbejdsudvalg, herunder som minimum med hensyn
til følgende aspekter:
– eventuel brug af eksperter, herunder juridiske eksperter, til at
bistå det europæiske samarbejdsudvalg i udførelsen af dets
opgaver
– juridisk repræsentation og deltagelse foretaget af det
europæiske samarbejdsudvalg eller af medlemmer på
udvalgets vegne i administrative eller retslige procedurer
– relevant uddannelse af medlemmerne af det europæiske
samarbejdsudvalg, jf. dog minimumskravet i artikel 10,
stk. 4, første afsnit".
Kravet om at fastlægge de elementer, der er anført i første afsnit, som
ændret ved [Publikationskontoret: indsæt henvisning til dette
ændringsdirektiv*], finder også anvendelse på aftaler om europæiske
samarbejdsudvalg, der er indgået inden den [Publikationskontoret:
indsæt den dato, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i dette ændringsdirektiv].
_________________
* [Publikationskontoret: indsæt EUT-henvisningen til dette
ændringsdirektiv]"
DA 25 DA
b) Følgende indsættes som stk. 2a:
"2a. Den centrale ledelse og det særlige forhandlingsorgan skal, når de
forhandler eller genforhandler en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg, nå
til enighed om og fastlægge de ordninger, der er nødvendige for så vidt muligt
og med forbehold af national lovgivning om valg af arbejdstagerrepræsentanter
at nå målet om en ligelig kønsfordeling, hvorved kvinder og mænd hver især
udgør mindst 40 % af medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og,
eventuelt mindst 40 % af det snævre udvalgs medlemmer."
5) Artikel 7, stk. 1, andet led, affattes således:
"— hvis der ikke indkaldes til det første møde i det særlige forhandlingsorgan
senest seks måneder efter en anmodning i henhold til artikel 5, stk. 1".
6) Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Videregivelse af fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne bestemmer, at medlemmerne af særlige forhandlingsorganer,
medlemmerne af europæiske samarbejdsudvalg eller arbejdstagerrepræsentanterne
inden for rammerne af en informations- og høringsprocedure samt de eksperter, som
måtte bistå dem, ikke må videregive oplysninger, som de udtrykkeligt har modtaget
som fortrolige oplysninger fra den centrale ledelse. Desuden kan den centrale ledelse
indføre passende ordninger for overførsel og lagring af oplysninger for at bidrage til
at sikre fortroligheden af oplysninger, der er modtaget som fortrolige.
2. Når den centrale ledelse videregiver fortrolige oplysninger i overensstemmelse
med stk. 1, underretter den medlemmerne af de særlige forhandlingsorganer eller de
europæiske samarbejdsudvalg eller arbejdstagerrepræsentanterne inden for rammerne
af en informations- og høringsprocedure om årsagerne til, at oplysningerne
videregives fortroligt.
3. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse gælder fortsat, uanset hvor de i stk. 1
omhandlede personer befinder sig, selv efter udløbet af deres mandat, indtil den
anførte begrundelse efter aftale med den centrale ledelse anses for at være forældet."
7) Følgende indsættes som artikel 8a:
"Artikel 8a
Ikkevideregivelse af oplysninger af særlige grunde
1. Medlemsstaterne fastsætter i særlige tilfælde, på de betingelser og inden for de
grænser, der er fastsat i den nationale lovgivning, at den centrale ledelse, der er
beliggende på deres område, ikke er forpligtet til at videregive oplysninger til
medlemmerne af særlige forhandlingsorganer eller europæiske samarbejdsudvalg
eller arbejdstagerrepræsentanter inden for rammerne af en informations- og
høringsprocedure samt til eksperter, som måtte bistå dem, når disse oplysninger er af
en sådan art, at videregivelsen heraf efter objektive kriterier vil være til alvorlig
skade for de pågældende virksomheders drift.
Den pågældende medlemsstat kan gøre denne fritagelse betinget af en forudgående
administrativ eller retlig tilladelse.
2. Når den centrale ledelse ikke videregiver oplysninger med henvisning til stk. 1,
underretter den medlemmerne af de særlige forhandlingsorganer eller de europæiske
samarbejdsudvalg eller arbejdstagerrepræsentanterne inden for rammerne af en
DA 26 DA
informations- og høringsprocedure om årsagerne til, at oplysningerne ikke
videregives."
8) Artikel 9 og 10 affattes således:
"Artikel 9
Det europæiske samarbejdsudvalgs virke samt informations- og høringsproceduren
1. Den centrale ledelse og det europæiske samarbejdsudvalg arbejder sammen i
gensidig respekt for begge parters rettigheder og forpligtelser.
Det samme gælder for samarbejdet mellem den centrale ledelse og
arbejdstagerrepræsentanterne ved en informations- og høringsprocedure.
2. Information om tværnationale emner gives på et passende tidspunkt, på en
passende måde og med et passende indhold, således at navnlig
arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at påtage sig en mere dybdegående
undersøgelse af den mulige indvirkning og i givet fald forberede konsultationer med
det kompetente organ i de berørte fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner.
3. Høringen skal finde sted på et passende tidspunkt, på en passende måde og
med et passende indhold, således, at arbejdstagerrepræsentanterne sættes i stand til at
afgive udtalelse forud for vedtagelsen af afgørelsen på grundlag af de oplysninger,
der er videregivet i overensstemmelse med stk. 2, uden at dette berører ledelsens
ansvar, og inden for en rimelig frist under hensyntagen til sagens hastende karakter.
Arbejdstagerrepræsentanterne er berettiget til et begrundet skriftligt svar fra den
centrale ledelse eller ethvert mere passende ledelsesniveau forud for vedtagelsen af
afgørelsen om de pågældende foranstaltninger, forudsat at
arbejdstagerrepræsentanterne har givet udtryk for deres holdning inden for en
passende frist i overensstemmelse med første punktum.
Artikel 10
Arbejdstagerrepræsentanternes rolle og beskyttelse
1. Uden at det indskrænker andre organers eller organisationers beføjelser på
dette område, råder arbejdstagerrepræsentanterne, herunder medlemmerne af det
særlige forhandlingsorgan, og medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalg
over de nødvendige midler til at anvende de rettigheder, der følger af dette direktiv,
til i fællesskab at repræsentere interesserne for arbejdstagerne i
fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen.
2. Medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg har ret til og de
nødvendige midler til at underrette arbejdstagerrepræsentanterne på bedrifts- eller
virksomhedsniveau i en fællesskabskoncern eller, i mangel af repræsentanter,
samtlige arbejdstagere om indholdet og resultatet af informations- og
høringsproceduren, navnlig før og efter møderne med den centrale ledelse, jf. dog
artikel 8 og 8a.
3. Medlemmerne af særlige forhandlingsorganer, medlemmerne af europæiske
samarbejdsudvalg og arbejdstagerrepræsentanterne nyder i forbindelse med
varetagelsen af deres opgaver i henhold til artikel 6, stk. 3, beskyttelse og skal have
garantier svarende til dem, som arbejdstagerrepræsentanter har i henhold til national
lovgivning og praksis i beskæftigelseslandet.
Dette gælder især med hensyn til deltagelse i særlige forhandlingsorganers eller
europæiske samarbejdsudvalgs møder eller ethvert andet møde, der gennemføres i
DA 27 DA
forbindelse med den i artikel 6, stk. 3, omhandlede aftale, og hvad angår aflønning af
de medlemmer, der er ansat i fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen
under nødvendigt fravær i forbindelse med deres opgaver, og beskyttelse mod
repressalier eller afskedigelse.
4. Hvis det er nødvendigt for, at medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan
og af det europæiske samarbejdsudvalg kan udøve deres repræsentative opgaver i et
internationalt miljø, skal de have uddannelse uden løntab.
Med forbehold af aftaler indgået i henhold til artikel 6, stk. 2, litra f), afholdes
udgifterne til sådan uddannelse og dermed forbundne omkostninger af den centrale
ledelse, forudsat at den er blevet underrettet herom på forhånd."
9) Artikel 11 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
"2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på
tilfælde af manglende overholdelse af de nationale bestemmelser, der vedtages
i medfør af dette direktiv. De skal navnlig sikre, at:
a) der findes passende procedurer, der gør det muligt at håndhæve
de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, rettidigt og
effektivt
b) der anvendes sanktioner, der er effektive, har afskrækkende
virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i tilfælde af
overtrædelse af de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette
direktiv.
I tilfælde af manglende overholdelse af de nationale bestemmelser til
gennemførelse af forpligtelserne i artikel 9, stk. 2 og 3, fastsætter
medlemsstaterne bestemmelser om økonomiske sanktioner, der fastsættes
under hensyntagen til kriterierne i dette stykkes afsnit tre, uden at dette berører
muligheden for at fastsætte andre former for sanktioner.
Med henblik på første afsnit, litra b), tager medlemsstaterne, når de fastsætter
sanktioner, hensyn til overtrædelsens grovhed, varighed, konsekvenser og
forsætlige eller uagtsomme karakter samt med hensyn til økonomiske
sanktioner også den sanktionerede virksomheds eller koncerns størrelse og
finansielle situation samt alle andre relevante kriterier."
b) Stk. 3 ændres således:
– Første afsnit affattes således:
"3. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative
eller retslige klageprocedurer, som medlemmerne af det særlige
forhandlingsorgan, medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg
eller arbejdstagerrepræsentanterne kan indlede, når den centrale ledelse
afgiver fortrolige oplysninger i overensstemmelse med artikel 8 eller ikke
videregiver oplysninger af specifikke grunde i overensstemmelse med
artikel 8a."
– Følgende afsnit tilføjes:
"Varigheden af sådanne procedurer skal være forenelig med en effektiv
udøvelse af retten til information og høring i henhold til dette direktiv."
DA 28 DA
c) Følgende indsættes som stk. 4:
"4. Hvis medlemsstaterne gør adgang til at anlægge retligt søgsmål
betinget af forudgående gennemførelse af en alternativ tvistbilæggelse, må
denne procedure hverken resultere i en afgørelse, der er bindende for de berørte
parter, eller på anden måde skade deres ret til at anlægge retligt søgsmål."
10) I artikel 12 tilføjes følgende stykke:
"6. Hver medlemsstat kan fastsætte særlige bestemmelser vedrørende den centrale
ledelse for virksomheder, der er etableret på dens område, og som direkte og
hovedsagelig arbejder med et ideologisk sigte vedrørende information og
ytringsfrihed, på betingelse af at sådanne særlige bestemmelser allerede findes i den
nationale lovgivning på datoen for vedtagelsen af dette direktiv."
11) Artikel 14 udgår.
12) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 14a
Overgangsbestemmelser
1. Hvis en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg eller en aftale om en
informations- og høringsprocedure, der blev indgået før den [Publikationskontoret:
indsæt den dato, fra hvilken gennemførelsesbestemmelserne finder anvendelse, som
anført i artikel 2, stk. 1, andet afsnit i nærværende ændringsdirektiv] – efter
gennemførelsen af [Publikationskontoret: indsæt henvisning til nærværende
ændringsdirektiv] i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i direktiv 94/45/EF eller
artikel 5 og 6 i nærværende direktiv – ikke er i overensstemmelse med nogen af de
krav, der finder anvendelse på nævnte aftale som følge af ændringerne i
[Publikationskontoret: indsæt henvisning til nærværende ændringsdirektiv], indleder
den centrale ledelse forhandlinger for at tilpasse nævnte aftale efter skriftlig
anmodning fra mindst 100 arbejdstagere eller deres repræsentanter i mindst to
virksomheder eller bedrifter i mindst to forskellige medlemsstater. Den centrale
ledelse kan også indlede sådanne forhandlinger på eget initiativ.
2. Hvis aftalen om det europæiske samarbejdsudvalg eller aftalen om en
informations- og høringsprocedure indeholder procedurer for tilpasning eller
genforhandling heraf, kan tilpasningen forhandles i henhold til disse ordninger. I
modsat fald følger tilpasningen proceduren i artikel 5 sammenholdt med artikel 13,
stk. 2 og 3.
3. Hvis en tilpasningsprocedure ikke fører til en aftale senest to år efter datoen for
den respektive anmodning fra medarbejderne eller deres repræsentanter, finder de
subsidiære forskrifter i bilag I anvendelse."
13) Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Publikationskontoret: Indsæt
dato et år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler
straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den [Publikationskontoret: indsæt dato to år
efter den dato, der er fastsat i første afsnit].
DA 29 DA
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
For så vidt angår de ændringer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 8), i nærværende
direktiv, underretter medlemsstaterne Kommissionen senest den
[Publikationskontoret: indsæt datoen i stk. 1, første afsnit], om på hvilken måde de
europæiske samarbejdsudvalg, de særlige forhandlingsorganer og
arbejdstagerrepræsentanterne i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, 3 og 4, i
direktiv 2009/38/EF med senere ændringer, kan indlede retslige, og eventuelt
administrative, procedurer vedrørende alle rettigheder i henhold til nærværende
direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.1.2024
COM(2024) 14 final
ANNEX
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2009/38/EF for så vidt angår oprettelse og drift af europæiske
samarbejdsudvalg og effektiv håndhævelse af retten til tværnational information og
høring
{SEC(2024) 35 final} - {SWD(2024) 9 final} - {SWD(2024) 10 final} -
{SWD(2024) 11 final}
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2024
DA 1 DA
BILAG
I bilag I til Direktiv 2009/38/EF foretages følgende ændringer:
1) Punkt 1 ændres således:
a) Indledningen affattes således:
"1. For at virkeliggøre det i artikel 1, stk. 1, omhandlede formål og i de i
artikel 7, stk. 1, og artikel 14a, omhandlede tilfælde indføres der et europæisk
samarbejdsudvalg, hvis sammensætning og beføjelser defineres således:"
b) Litra a), tredje afsnit, affattes således:
"Høringen sker således, at arbejdstagerrepræsentanterne kan mødes med den
centrale ledelse eller et mere passende ledelsesniveau.
Arbejdstagerrepræsentanterne har ret til et begrundet skriftligt svar på enhver
udtalelse, som de måtte afgive, forud for vedtagelsen af afgørelsen om de
pågældende foranstaltninger, forudsat at deres udtalelse blev afgivet inden for
en rimelig frist."
c) Følgende indsættes som litra dd) efter litra d):
"dd) kvinder og mænd skal så vidt muligt hver især udgøre mindst 40 % af
medlemmerne af det europæiske samarbejdsudvalg og det snævre udvalg."
2) Punkt 2 affattes således:
"2. Det europæiske samarbejdsudvalg har krav på at mødes med den centrale
ledelse to gange om året for på grundlag af en rapport udarbejdet af den centrale
ledelse at blive informeret og hørt om udviklingen i fællesskabsvirksomhedens eller
fællesskabskoncernens aktiviteter samt dennes fremtidsperspektiver. De lokale
ledelser underrettes herom."
3) Punkt 3, første og andet afsnit, affattes således:
"3. I tilfælde af helt usædvanlige omstændigheder eller beslutninger, der
sandsynligvis vil påvirke arbejdstagernes interesser i væsentlig grad, og deres
hastende karakter ikke gør det muligt at gennemføre information eller høring på det
næste møde i det europæiske samarbejdsudvalg, navnlig i tilfælde af navnlig
flytning, lukning af virksomheder eller bedrifter eller kollektive afskedigelser, har
det snævre udvalg eller, hvis et sådant ikke findes, det europæiske samarbejdsudvalg
krav på at blive orienteret i tide. Det har efter anmodning krav på at mødes med den
centrale ledelse eller ethvert andet, mere passende ledelsesniveau i
fællesskabsvirksomheden eller fællesskabskoncernen, såfremt dette ledelsesniveau
har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse, med henblik på at blive
informeret og hørt.
Hvis der holdes møde med det snævre udvalg, kan de medlemmer af det europæiske
samarbejdsudvalg, der er valgt eller udpeget af de bedrifter og/eller virksomheder,
der er direkte berørt eller potentielt berøres direkte af de pågældende
omstændigheder eller beslutninger, ligeledes deltage."
4) I artikel 5 tilføjes følgende punktummer:
"Disse eksperter kan omfatte repræsentanter for anerkendte fagforeninger på EU-
plan. Efter anmodning fra det europæiske samarbejdsudvalg har sådanne eksperter
ret til at være til stede på møder i det europæiske samarbejdsudvalg og møder med
DA 2 DA
den centrale ledelse i en rådgivende funktion. Den centrale ledelse underrettes herom
på forhånd."
5) Punkt 6 ændres således:
a) Følgende afsnit indsættes mellem tredje og fjerde afsnit:
"Det europæiske samarbejdsudvalgs driftsomkostninger omfatter rimelige
udgifter til juridisk bistand, repræsentation samt retsomkostninger og
advokatsalær. Driftsomkostninger meddeles den centrale ledelse, inden de
afholdes."
b) Fjerde afsnit affattes således:
"Medlemsstaterne kan, under overholdelse af disse principper, fastsætte
budgetregler for det europæiske samarbejdsudvalgs drift."