Høringssvar og høringsnotat
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l98/bilag/1/2815158.pdf
Notat Side 1/8 23. januar 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Beskæftigelse og Dansk Slotsholmsgade 10 1216 København K CVR-nr. 36977191 Kommenteret høringsoversigt vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestil- ling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgel- sesydelse m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2023 til den 3. januar 2024 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Amnesty International, Asylret, Ankestyrelsen, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk Flygtninge- hjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Retspo- litisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicap- råd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis- krimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Færøernes landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL – Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revi- sion/BDO, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Red Barnet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialchefforeningen, UNHCR og Udbetaling Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk- ninger til lovforslaget fra: Offentligt L 98 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/8 Dansk Flygtningehjælp, Bedsteforældre for Asyl, Kommunernes Landsforening (KL), Red Barnet, Røde Kors, SOS Racisme og Udbetaling Danmark. Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Danes Worldwide og Rigsrevisionen. Følgende har afgivet høringssvar efter høringsfristen: Ankestyrelsen. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk, samt Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe- riets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud- lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt- lige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og Inte- grationsudvalget. 2. Indkomne høringssvar 2.1 Generelle bemærkninger KL - Kommunernes Landsforening bemærker, at det ikke har været muligt at få KL´s høringssvar politisk behandlet inden for høringsfristen, og at det principielt ikke er hensigtsmæssigt med en så kort høringsperiode over jul og nytår. SOS Racisme bemærker, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har sendt høringen til SOS Racisme, og at organisationen derfor ikke har kunnet nå at sætte sig ind i alle detaljerne i lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at forslagene om hjælp til forsørgelse af min- dreårige fordrevne uden forældremyndighedsindehavere her i landet og ukrainske familier med børn, hvor den ene ægtefælle opholder sig i Ukraine, harmonerer med de anbefalinger, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og KL kom med i rapporten om Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine. KL – Kommunernes Landsforening ser meget positivt på, at regeringen har lyttet til de udfordringer, som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at man nu vil lovgive om løsninger på udfordringerne. Side 3/8 Røde Kors bemærker, at de længe har påtalt den manglende afklaring i forhold til de fordrevne børns forsørgelse. Bedsteforældre for Asyl vurderer i den forbindelse, at det foreslåede lovforslag vil have en positiv indvirkning på praksis i forhold til behandlingen af fordrevne fra Ukraine, og at det er et godt og nødvendigt initiativ. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, KL – Kommunernes Landsfor- ening, Red Barnet, Røde Kors og SOS Racisme er positive over for de foreslåede ændringer, men finder, at de foreslåede ændringer om adgang til ydelser bør være en generel regel, herunder gælde for alle flygtninge i lignende situationer og ikke alene fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds- tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. 2.2 Bemærkninger til forslag om tilskud til forsørgelse af fordrevne mindre- årige, når forældrene opholder sig i Ukraine Bedsteforældre for Asyl og Dansk Flygtningehjælp foreslår, at bestemmelsen i § 30 b formuleres med et ”skal yde” i stedet for et ”kan yde” på samme vis, som det er foreslået i § 30 c. Red Barnet foreslår ligeledes, at formuleringen i § 30 b ændres til ”skal” i stedet for ”kan”, således at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at barnets faktiske forsørgere modtager det pågældende økonomiske tilskud. Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at justere bestem- melsen i § 30 b, så ”kan yde” ændres til ”yder”. Hermed flugter bestemmelsen med den nuværende ordlyd af bestemmelsen i den foreslåede § 30 c, stk. 1, hvor der står ”bidrager”. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at kommu- nerne allerede i dag har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne skal vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser end de, der evt. er søgt hjælp efter. Der henvises herved til de almindelige gældende regler om vejledningspligt, der følger af forvaltningsretten, almindelige retsgrund- sætninger og god forvaltningsskik. Det er ikke med lovforslaget hensigten, at kom- munerne herudover skal pålægges en særlig pligt til at fremsøge de familier, som vil kunne være omfattet af den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven, jf. be- mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at ”Det vil være den kommune, som er ansvarlig for den pågældende efter integrationslovens § 4, som vil være ansvarlig Side 4/8 for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for at få udbetalt det økonomiske tilskud, og som, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herefter er ansvar- lig for udbetaling af tilskuddet.” KL – Kommunernes Landsforening finder, at tilskuddet på 1.548 kr. pr. barn ikke tager højde for ledsagerens økonomiske forudsætninger, herunder om den pågæl- dende ledsager er forsørger eller i beskæftigelse. KL ser en risiko for, at kommu- nerne bliver nødsaget til yde yderligere tilskud, hvis ledsageren reelt skal kunne forsørge barnet. KL vil endvidere gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager ud- gangspunkt i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at be- tale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidragets størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede forælder samtidig modtager børne- og ungeydelse, ydelse som enlig forsørger og i det hele taget har forældre- myndighed og dermed forsørgerpligt over for barnet, hvilket ikke er tilfældet for ledsagere. Røde Kors er bekymrede over, om det foreslåede tilskud på 1.548 kr. pr. måned skattefrit dækker udgifterne til forsørgelse. Satsen svarer til det normalbidrag, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Røde Kors finder ikke, at de to situationer er sammenlig- nelige, og at der i stedet bør kigges til andre konstellationer vedr. forsørgelse af børn, f.eks. modellen for netværksplejefamilier. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den voksne, som har taget den mindreårige fordrevne til sig, ikke har forsørgelsespligten over for den mindre- årige, og at det pågældende tilskud ydes til den voksne som hjælp til forsørgelse af barnet, uanset om den voksne er i fuldtidsbeskæftigelse eller modtager selvforsør- gelses- og hjemrejseydelse. Såfremt der foreligger et anbringelsesgrundlag, vil der kunne ske anbringelse i netværkspleje hos den voksne, der har taget den mindre- årige til sig, efter reglerne i barnets lov, såfremt den voksne opfylder de øvrige be- tingelser for at kunne godkendes som konkret egnet i forhold til det bestemte barn. Udlændinge- og Integrationsministeriet har herefter ikke fundet anledning til at fo- retage justeringer af lovforslaget. Røde Kors fremhæver, at også andre herboende end voksne, der har opholdstilla- delse efter særloven, kan komme i en situation, hvor de forsørger børn, der er for- drevne fra Ukraine, og at de pågældende har samme behov for ydelser til forsør- gelse af børnene som voksne med ophold efter særloven. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Røde Kors bemærker, at et antal voksne fordrevne er indrejst i Danmark med børn, som de ikke er biologiske forældre til, men er værger for efter ukrainsk ret. Med den foreslåede ordning i § 30 b, hvorefter det vil være et krav, at forældremyndig- hedsindehaverne opholder sig i Ukraine, vil de pågældende ikke være omfattet af Side 5/8 ordningen. Røde Kors opfordrer derfor til, at formuleringen ændres, så de pågæl- dende familier omfattes. Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslaget, så det nu fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, at det er forældrene, der skal opholde sig i Ukraine, da det efter dansk ret alene er barnets retlige forældre, der er forsør- gelsespligtige over for barnet, mens en forældremyndighedsindehaver ikke har en sådan forpligtelse. I de tilfælde, hvor der er tale om værger efter ukrainsk ret vil de pågældende kunne omfattes af ordningen, såfremt de i øvrigt opfylder betingel- serne herfor. KL – Kommunernes Landsforening bemærker, at det er kommunen, der skal træffe afgørelse om udbetaling af tilskuddet. KL savner i den forbindelse en uddybning af, om kommunerne er forpligtede til at indhente dokumentation, herunder om det f.eks. er tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at forældremyndigheds- indehaverne ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger, så det nu fremgår af lovforslagets pkt. 2.1., at ”Dokumentationen for forældrenes op- hold i Ukraine og manglende mulighed for at kunne forsørge den mindreårige vil kunne basere sig på oplysninger fra den voksne, som har taget barnet til sig.” 2.3. Bemærkninger til forslag om ydelser til gifte fordrevne forsørgere fra Ukra- ine, som anses for praktisk set enlige Udbetaling Danmark spørger til, hvorvidt Udbetaling Danmark også skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om den gifte praktisk set enlige kan betragtes som samlevende med andre personer her i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kommunen skal vur- dere, om en gift forsørger fra Ukraine kan anses som praktisk set enlig forsørger, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1. I sagens natur betyder det også, at hvis en person samlever med en anden end sin ægtefælle på adressen i Danmark, kan den pågældende ikke anses for at være praktisk set enlig forsørger og blive sidestillet med reelt enlige forsørgere. Dette gælder uanset det forhold, at der ikke gælder en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis kommunen finder, at den gifte forsørger fra Ukraine kan anses for praktisk set enlig forsørger, skal kommunen yde denne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (eller overgangsydelse) som enlig forsørger efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv social- politik, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1. Som direkte følge heraf vil den praktisk set enlige forsørger blive sidestillet med reelt enlige forsørgere og vil dermed få en (direkte) ret til børnetilskud efter børnetil- skudsloven, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 2. Det fremgår således af de spe- cielle bemærkninger, at: ”Med den foreslåede § 30 c, stk. 2, i særloven vil personer omfattet af den foreslåede stk. 1 få ret til børnetilskud som enlige forsørgere under Side 6/8 samme betingelser som enlige forsørgere med opholdstilladelse efter denne lov, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i børnetilskudsloven. Udbetalingen af børnetilskud til enlige forsørgere er omfattet af et optjeningsprincip”. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal lægge kommunens vurdering til grund, og dermed skal Udbetaling Danmark ikke undersøge, om personen evt. samlever med en anden end sin ægtefælle og således ikke kan anses for enlig forsørger. Det kan dog bemærkes, at såfremt Udbetaling Danmark får kendskab til, at den praktisk set enlige forsørger har fælles bopæl med en anden, der kunne være en samlever, bør Udbetaling Danmark videregive denne oplysning til bopælskommu- nen med henblik på kontrol. Udbetaling Danmark bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvornår retten til børnetilskud som enlig forsørger mistes, hvis en borger ikke længere modtager forsørgelsesydelse, f.eks. om det er fra tidspunktet, hvor retten til hjælp efter § 30 c, stk. 1, mistes, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark får oplysningen om stop af forsørgelsesydelse fra kommunen, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse eller fra et helt andet tidspunkt. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne og redegjort for reguleringen heraf i lovbemærkningerne. Det fremgår herefter af bemærknin- gerne til lovforslaget, at ophør af retten til børnetilskud efter børnetilskudsloven for gifte praktisk set enlige forsørgere følger de almindelige regler for børnetilskud. Der er ikke tiltænkt særlige regler for så vidt angår ophør af retten til børnetilskud for denne målgruppe. 2.4. Bemærkninger til vejledningspligt om og opfølgning på tilskud og udmåling af hjælp KL – Kommunernes Landsforening henviser til, at kommunerne efter lovforslaget har pligt til at vejlede borgerne om tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, der er praktisk set enlige i Danmark, og at det som følge heraf må for- ventes at være en større manuel administrativ opgave at gennemgå de eksiste- rende sager for at finde, vejlede og afgøre sagerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne skal således vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser end de, der evt. er søgt hjælp efter. Der lægges således ikke med lovforslaget op til en ændring af de almindelige gældende regler om vejledningspligt, der følger af forvaltnings- retten, almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik. Det forudsættes, at kommunerne allerede vil have kendskab til en stor del af de familier, som vil kunne blive omfattet af de foreslåede regler om tilskud til ledsagere og sidestilling af gifte forsørgere med reelt enlige forsørgere. Side 7/8 Røde Kors finder, at ansøgningsskema og vejledning om tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige, som man har taget til sig, bør oversættes til ukrainsk, så det når ud til alle, som vil kunne være omfattet af ordningen. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Ankestyrelsen bemærker, at kommunernes kvartalsvise opfølgning af, om modta- gere af børnetilskuddet fortsat opfylder betingelserne, samlet set kan medføre flere klagesager årligt. En tilsvarende systematisk opfølgning gør sig ikke gældende for personer, der i dag modtager børnetilskud som enlig efter børnetilskudsloven. KL – Kommunernes Landsforening finder, at de foreslåede regler om opfølgning på betingelserne for at give tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsør- gere, som i praksis anses for reelt enlige, er unødvendigt detaljerede, og at de kon- krete proceskrav til opfølgningen af betingelserne for at yde hjælp vil medføre meradministration i kommunerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at reglerne om opfølgning i for- hold til gifte forsørgere, som er praktisk set enlige forsørgere, er udtryk for de al- mindelige gældende regler om opfølgning på sager efter lov om aktiv socialpolitik, som følger af § 10 i lov om aktiv socialpolitik. 2.5. Bemærkninger til ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansva- ret for fordrevne fra Ukraine KL – Kommunernes Landsforening forudsætter, at udlændinge- og integrationsmi- nisteren går i dialog med KL, inden der træffes beslutning om, at kommunerne på ny pålægges at overtage ansvaret for de fordrevne efter fire hverdage. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. Røde Kors finder det positivt, at fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 hverdage til 15 hverdage. Det er positivt, fordi det giver kommunerne længere tid til at forberede modtagelsen og bedre mu- lighed for dialog mellem indkvarteringsstederne og kommunerne. Røde Kors har samtidig forståelse for, at det af beredskabsmæssige årsager kan blive nødvendigt at gå tilbage til en overtagelsesfrist på 4 hverdage, hvis situationen udvikler sig på en sådan måde, at indkvarteringssystemet bliver for presset. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne. 2.6. Bemærkninger til ikrafttrædelsesdatoen Side 8/8 Ankestyrelsen bemærker, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at det ikke fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at ansøgning til Udbetaling Dan- mark kan indgives allerede fra lovens fremsættelse, som det er tilfældet til kommu- nerne. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at ansøgning om børnetilskud til Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra kommunen eller indgivet af bor- geren direkte, og at dette tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 3, at udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere, allerede fra lovforslagets fremsættelse gives mulighed for at ansøge om børnetil- skud efter lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at Udlændinge- og Integrations- ministeriet har præciseret i bemærkningerne, at dette også vil gælde for ansøgnin- ger til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark fremhæver, at det følger af lovforslaget, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at der kan udbetales børnetilskud til enlige forsørgere fra og med den 1. april 2024, hvis der er ansøgt herom senest den 31. marts 2024. Det følger herefter af lovforslaget, at en ansøgning vil kunne indgives ved, at de pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de øn- sker at søge tilskud efter lovforslaget. Udbetaling Danmark lægger til grund, at denne ansøgningsproces alene gælder for mundtlige tilkendegivelser afgivet fra tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget og frem til og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024 og ikke også for fremadrettede mundtlige tilkendegivelser. Ud- betaling Danmark bemærker endvidere, at ovennævnte ansøgningsproces fraviger kravet om obligatorisk digital selvbetjening. Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har præciseret i bemærkningerne til § 3 i lovforslaget, at ansøgningsprocessen med mundtlige tilkendegivelser gælder fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse til og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem- satte lovforslag afsnit om økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige. Der er derudover alene foretaget præciseringer og justeringer af sproglig og lovtek- nisk karakter. Der er ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de fore- slåede ordninger.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l98/bilag/1/2815157.pdf
DRC Dansk Flygtningehjælp T: +45 3373 5000 Borgergade 10 drc@drc.ngo DK 1300 København K www.drc.ngo Danmark Til Udlændinge- og Integrationsministeriet 18. december 2023 DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (UIM Id: 2552046) Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 sendt ovenstående lovforslag i høring med en frist for eventuelle bemærkninger den 3. januar 20234.DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger. DRC Dansk Flygtningehjælp er først og fremmest positiv overfor de foreslåede ændringer. Med en udvidelse af perioden fra 4 dage til 15 dage for meddelelse af ophold for ukrainere efter særloven til overdragelse af integrationsansvaret til bopælskommunen vil kommunerne få mulighed for bedre planlægning og forberedelse af modtagelsen. Samtidig er 15 dage fortsat en relativ kort periode, hvilket gør det muligt for de pågældende ukrainere hurtigt at blive etableret i den kommune, hvor de skal bo, børnene skal gå i skole og de voksne skal begynde med danskundervisning og beskæftigelse. Ukrainske familier med børn, hvor den ene forældremyndighedsindehaver lever i Danmark og den anden i Ukraine, har længe været udfordret af, at den nuværende lovgivning kun giver mulighed for at beregne deres ydelser som samlet familie, på trods af at ægtefællen i Ukraine oftest ikke kan bidrage til børnenes forsørgelse her i Danmark. På samme vis har ukrainske familier, der har børn i deres husholdning, som de ikke har forældremyndigheden over, været hårdt økonomisk pressede, da de ikke har kunnet få offentlig hjælp til forsørgelse af disse børn. Det er derfor meget positivt, at det foreslås, at begge typer familier nu skal have ydelser til den forsørgelse, de løfter.. Begge forslag harmonerer med de anbefalinger, DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og KL kom med i rapporten Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine. Dog foreslås, at § 30b formuleres med et ”skal yde udlændingen…..” i stedet for et ”kan yde udlændingen….” på samme vis, som det er foreslået i § 30c. Samtidig gøres opmærksom på, at DRC Dansk Flygtningehjælp kender til flere tilfælde af ikke-ukrainske familier med flugtbaggrund, hvor den ene ægtefælle opholder sig i hjemlandet eller er forsvundet gennem længere tid, og den herboende ægtefælle og forældremyndighedsindehaver ikke får bevilliget ydelser som reelt enlig. Vi anbefaler derfor, at de foreslåede ændringer også indskrives i Lov om aktiv socialpolitik, så de kommer til at gælde for alle med flugtbaggrund i lignende situationer. Vi håber, at ovennævnte forslag modtages positivt og vil indgå i den videre lovbehandling. Med venlig hilsen, Charlotte Slente Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp Offentligt L 98 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Danes Worldwide · Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K danes@danes.dk · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube Udlændinge- og Integrationsministeriet Beskæftigelse og Dansk Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Marian Lyng Møller København, den 19. december 2023 Svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret), id 2552046 Vi siger indledningsvis tak for invitationen til at afgive udtalelse om ovenstående forslag. Vi er glade for denne mulighed, og giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har det en stor betydning, at vi bliver hørt. Da det konkrete forslag ikke vedrører vores medlemmer, som primært er danske statsborgere bosat i udlandet, har vi ingen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Michael Bach Petersen Red Barnet Rosenørns Allé 12 1634 København V Telefon 35 36 55 55 redbarnet@redbarnet.dk www.redbarnet.dk Red Barnet – altid på børnenes side København, 2. januar 2024 Høring over forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 14. december 2023 anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark. Red Barnet har følgende bemærkninger: Red Barnet forholder sig overordnet set positivt til de foreslåede lovændringer, som forbedrer de økonomi- ske vilkår for de børn med ukrainsk baggrund, som ikke har begge deres forældre i Danmark, eller som bor hos andre end indehaverne af forældremyndigheden. Det fremgår af forslagets § 30 b, at: ”Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for den pågældende efter integrationslo- vens § 4, kan yde udlændinge, som er omfattet af denne lov, et økonomisk tilskud til udgifterne forbundet med at forsørge et mindreårigt barn, som er omfattet af denne lov, når 1) den eller de, der har forældremyndigheden, opholder sig i Ukraine, og 2) den eller de, der har forældremyndigheden, ikke er i stand til at forsørge barnet, og 3) den pågældende udlænding og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse.” Red Barnet anbefaler, at formuleringen i § 30 b ændres til skal i stedet for kan, således at kommunalbe- styrelsen forpligtes til at sikre, at barnets faktiske forsørgere modtager det pågældende økonomiske til- skud. Red Barnet gør desuden opmærksom på, at problematikken, hvor den ene forældremyndighedsindeha- ver opholder sig uden for Danmark, og den herboende forældremyndighedsindehaver, som de facto er enlig, ikke kan få bevilliget ydelser som andre eneforsørgere, ikke blot kendes fra flygtninge med ukrainsk baggrund. Red Barnet anbefaler derfor, at det sikres, at de foreslåede ændringer kommer til at gælde for alle med flugtbaggrund i situationer som de i forslaget beskrevne. Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist, Amalie Bang: amba@redbarnet.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Departementet Slotsholmsgade 10 1216 København K 2/2 Med venlig hilsen Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær 1 SOS Racisme, Danmark Nørre Allé 7 2200 København N. sos@sosracisme.dk www.sosracisme.dk København d. 2. januar 2024 SOS Racismes høringssvar vedr. j.nr. 2023-11069 med høringsfrist 3. januar 2024 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret) Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Att. uim@uim.dk; bd@uim.dk; mlm@uim.dk; SOS Racisme skal indledningsvis bemærke, at UIM har glemt at sende lovforslaget til høring hos os, derfor har vi først set det i dag, og kan ikke nå at sætte os ind i alle detaljerne. Og derfor bliver høringssvaret mere generelt, vi synes principielt det er godt, at flygtninge kommer hurtigt ud i kommunerne; men ved ikke, hvor hurtigt kommunerne kan finde bolig til dem. SOS synes, at Danmark skal tage godt imod flygtninge, også imod de krigsflygtninge fra Ukraine, der ikke kan rejse sammen ind i Danmark som kernefamilie, og behandle de mange ukrainske mødre, der er alene om at forsørge deres børn, og andre, der forsørger børnene, godt, så de ligestilles med ugifte mødre med mindreårige børn. Vi synes imidlertid, at man skal bruge alle de gode forbedringer, man i Folketinget har lavet for ukrainske flygtninge, til også at give alle andre flygtninge, som reelt står i en lignende, måske endnu farligere situation, end ukrainerne gør, så ingen bliver diskrimineret. De fleste flygtninge kommer fra krigsramte lande. Det gælder både dem efter særlovene for ukrainere og afghanere, dem, der får beskyttelsesasyl eller midlertidigt beskyttelsesasyl, og dem, der får en status efter Flygtningekonventionen og familiesammenførte. De bør have lige så rimelig støtte, som den, de ukrainske fordrevne, som reelt er krigsflygtninge, får. Vi mener faktisk også, at andre flygtninge vil være tjent med at kunne komme ud i kommunerne hurtigst muligt og få lov til at arbejde og begynde at tjene penge selv, så snart de har indsendt en ansøgning om asyl – ligesom ukrainerne kun skulle have udfyldt en ansøgning om opholdsstatus efter særloven. Selv om det kun ville være en mindre del af flygtningene der kom i arbejde straks, ville de jo være gode rollemodeller for andre, og for mange kunne det være en hjælp til at bevare selvrespekten og den professionelle kunnen og en vis autonomi. 2 Ingen ved endnu, hvornår krigen i Ukraine stopper og hvor længe de ukrainske krigsflygtninge skal bo i Danmark, men som det har vist sig i Ukraine viser, kan krigslykken være skiftende, og krigen kan brede sig alle vegne rundt i og uden for landet – selv om den især har raset mod syd og øst. Danmark ved jo heller ikke, om de kan rejse tilbage, hvis der bliver fred. Så vi ser positivt på den del af forslaget, der handler om at give de ukrainske børnefamilier, der ikke er almindelige kernefamilier med far, mor og børn, en lidt bedre økonomi. Men det sker i forventning om: - At der kommer til at gælde noget tilsvarende for andre flygtninge end ukrainere, - At man hæver satserne for personer på SHO-ydelser, - At man erstatter paradigmeskiftelovene med deres midlertidighed, som gør tilværelsen uoverskuelig, meningsløs og usikker for flygtningene, med den lovgivning, der fandtes inden da, så færre skal igennem opholdssager i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet – endda ofte i to omgange med et ophold i udrejsecentre i mellemtiden! Det kan fastholde unge i uddannelse eller arbejde. - Og at nye flygtninge – også andre end ukrainere - kan komme ud i kommunerne hurtigst muligt og få lov at arbejde og uddanne sig og fx begynde på danskuddannelse eller jobtræning, før de får asyl/beskyttelsesasyl. - At man dropper den planlagte: ”Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af kommende aftale om nyt kontanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt)”, og i stedet styrker kommunernes arbejde med at få såvel majoritetsdanskere som minoritetsdanskere på kontanthjælp i reelt arbejde, med det timetal, de kan klare. Det er fordi, det virker for dumt at bruge kommunernes arbejdsindsats på ”nyttejobs”, der ikke giver reel arbejdserfaring, og hverken udfylder eller skaber jobs, og som tværtimod skyldes fordomme og nedvurderinger af kvinder fra bestemte lande. Det minder om et filmklip i ”Schindlers’ liste” af jøder, der skovler sne på en plads i Warszawa for at ikke-jøderne kan se dem arbejde hårdt. Det handler om arbejdspligt på fuld tid, som mange ikke kan klare – ikke andet. Nogle kommuner har selv fundet på mulige løsninger for at dække behovet for manglende varme hænder og få en ukrainer i job – fx ved at sende SOSU-hjælpere ud sammen to og to, hvor den ene taler godt dansk og er inde i faget, og de hjælpes ad; det kan være forberedelse til en egentlig SOSU-hjælperuddannelse hos kvinder eller mænd, der har de fysiske, psykiske og sociale kompetencer og lysten hertil. Modersmålsdagpleje kunne være en anden mulighed. Og der vil stadig være ufaglært arbejde ledigt inden for både tjenesteydelser og transport- og handel og distribution og byggesektoren. Når det gælder arbejdsløse med uddannelse på kontanthjælp, har dedikerede mentorordninger også kunnet hjælpe folk i job og støttet dem den første tid. Venlig hilsen, For SOS Racisme, Danmark Anne Nielsen Dato: 3. januar 2024 Sags ID: SAG-2022-01078 Dok. ID: 3402578 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 4 Udlændinge- og Integrationsministeriet Att.: bd@uim.dk, mlm@uim.dk KL's bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret). Bemærkningerne skal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest den 3. januar 2024 kl. 10.00. Generelle bemærkninger Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et høringssvar med forbehold for evt. yderligere bemærkninger. KL skal bemærke, at det principielt set ikke er hensigtsmæssigt med en så kort høringsperiode hen over jul og nytår. KL ser dog meget positivt på, at regeringen har lyttet til de udfordringer, som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at man nu vil lovgive om løsninger på udfordringerne. Tilskud til ledsagere, der forsørger et barn under 18 år Det foreslås, at kommunerne kan yde voksne, der er omfattet af særloven, som ledsager et barn, hvis forældre er blevet tilbage i Ukraine, et økonomisk tilskud på 1.548 kr. (2024-niveau) om måneden til de udgifter, der er forbundet med at forsørge barnet. Den foreslåede sats svarer til normalbidrag, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Det foreslås videre at beløbet er skattefrit. KL ser positivt på, at kommunerne får en hjemmel til at yde et økonomisk tilskud til ledsagere, der er her i landet med mindreårige børn, som de ikke har forældremyndigheden overfor. Tilskuddet på 1.548 pr. barn tager ikke højde for, hvorvidt en ledsager er ikke-forsørger, forsørger, enlig forsørger eller er i beskæftigelse og dermed har forskellige økonomiske forudsætninger. Dato: 3. januar 2024 Sags ID: SAG-2022-01078 Dok. ID: 3402578 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 4 KL er usikker på, hvorvidt det er tanken, at det månedlige tilskud på 1.548 kr. pr. barn pr. måned skal kunne forsørge et ledsaget barn. KL ser en risiko for, at kommunerne bliver nødsaget til at yde yderligere tilskud, hvis ledsageren reelt skal kunne forsørge barnet. Samtidig vil KL gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager udgangspunkt i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidragets størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede forælder samtidig modtager børne- og ungeydelse, ydelse som enlig forsørger og i det hele taget har forældremyndighed og dermed forsørgerpligt overfor barnet, hvilket ikke er tilfældet for ledsagere. Til sammenligning modtager fx plejefamilier, som heller ikke modtager børne- og ungeydelse, godt 6.000 kr. pr. måned til kost og logi. Herudover modtager barnet også et beløb til lommepenge og beklædning. Beløbet til kost og logi på de godt 6.000 kr., jf. servicelovens § 55, stk. 4, tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v., uden at der er tale om en kompensation for en evt. lejeindtægt, som man ville kunne have opnået, hvis barnet eller den unge ikke havde boet der. Der er tale om et beløb, der er fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. KL bemærker, at det er kommunen, der skal træffe afgørelse om udbetaling af tilskuddet. KL savner i den forbindelse en uddybning af, om kommunerne er forpligtet til at indhente dokumentation, og i givet fald hvilke former for dokumentation, i forbindelse med afgørelsen om udbetaling af tilskuddet. Er det fx tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at forældremyndighedsindehaver ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen? Ydelse til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark KL er tilfreds med, at kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at betragte gifte ukrainere, der opholder sig alene i Danmark, som reelt enlige, når der udbetales ydelser. KL mener dog, at der er tale en om generel problemstilling, som ikke kun omhandler ukrainere (pt. er det dog den største gruppe). Derfor vurderer KL, at der bør indføres en generel regel, hvor kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at betragte borgere som reelt enlige, når ægtefællen opholder sig i udlandet og ikke har mulighed for at bidrag til forsørgelsen. Særligt i sager med fælles børn er det en stor udfordring at finde boliger, som kan betales. På grund af den korte frist for høringen, har det ikke været muligt endeligt at vurdere, om de nødvendige justeringer af de kommunale Dato: 3. januar 2024 Sags ID: SAG-2022-01078 Dok. ID: 3402578 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 3 af 4 ydelsessystemer kan være klar til den 31. marts 2024. Den foreløbige vurdering tyder på, at det er muligt. Vejledningspligt om og opfølgning på tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige i Danmark Hjælp til gifte forsørgere, som anses for reelt enlige, giver ret til børnetilskud som enlige forsørgere under samme betingelser som reelt enlige forsørgere, der er fordrevne fra Ukraine. Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er det en forudsætning, at der bliver søgt om børnetilskuddet senest den 31. marts 2024 for at få ret til børnetilskuddet fra den 1. april 2024. Det skyldes, at det er et krav efter loven, at man har ansøgt, før kvartalet begynder, for at kunne få ret til børnetilskud i kvartalet. Lovforslaget lægger på den baggrund op til, at kommunerne allerede ved lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere, om vigtigheden af, at der ansøges rettidigt om børnetilskud, det vil sige senest den 31. marts 2024, for at få ret til børnetilskuddet. Kommunen skal ligeledes vejlede ledsagere, der har ret til tilskud til forsørgelse af børn uden forældremyndighed om muligheden for at få det økonomiske tilskud. Det fremgår således af lovforslaget, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men fx i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning. Det må som følge heraf forventes at være en større manuel administrativ opgave at gennemgå de eksisterende sager for at finde, vejlede og afgøre de konkrete sager. Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne løbende skal følge op på, om betingelserne for at give tilskud ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, som anses for reelt enlige, fortsat er opfyldt. Kommunerne skal således følge op senest 3 måneder efter første henvendelse og herefter hver 3. måned. Lovforslaget beskriver endvidere, hvordan kommunerne skal notere i borgerens sag. KL finder det unødvendigt detaljeret, at lovforslaget indeholder konkrete proceskrav til opfølgningen af betingelserne for yde hjælp, som vil medføre meradministration i kommunerne. Overtagelse af integrationsansvaret efter 15 hverdage KL ser meget positivt på, at kommunerne nu får 15 hverdage til at forberede modtagelse og indkvartering af ukrainere, der får opholdstilladelse efter særloven. KL bemærker, at det foreslås at give udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til at fravige modtagelse efter 15 hverdage og lade integrationsansvaret overgå til kommunerne efter fire Dato: 3. januar 2024 Sags ID: SAG-2022-01078 Dok. ID: 3402578 E-mail: SGL@kl.dk Direkte: 3370 3149 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 4 af 4 hverdage, hvis der kommer en større tilstrømning af ukrainere eller andre udlændinge. Overtagelse af integrationsansvaret efter fire hverdage kommer fra ”Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere” indgået mellem regeringen og KL den 11. marts 2022. Aftalen blev indgået som følge af, at vi som land stod i en ekstraordinær situation. KL forudsætter derfor, at udlændinge- og integrationsministeren går i dialog med KL inden en beslutning træffes om, at kommunerne på ny pålægges at overtage integrationsansvaret efter fire hverdage. Der anføres som begrundelse i bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen kan bringes i spil, når indkvarteringssystemet er under pres. KL skal hertil bemærke, at kommunerne også bliver udfordret på indkvarteringsmuligheder, når der er stor tilstrømning, og at overtagelse efter fire hverdage i en sådan situation vil forstærke kommunernes indkvarteringsudfordringer. KL forudsætter desuden, at regeringen i en situation, hvor overtagelse af integrationsansvaret efter fire hverdage igen bringes i spil, åbner for en fornyet drøftelse af kommunernes økonomiske rammer for modtagelse og integration af fordrevne fra Ukraine. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige udestår af udkast til lovforslaget. KL tager generelt forbehold for de økonomiske konsekvenser, herunder kommunernes udbetaling og administration af tilskud til ledsagere af børn uden forældremyndighed og udmåling af hjælp til gifte forsørgere, som anses for praktisk set enlige. KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for lovforslagets merudgifter i henhold til DUT-principperne. Med venlig hilsen Morten Mandøe Sara Glahder Lindberg 1 3. januar 2024 Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 anmodet Udbetaling Danmark om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret). Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslaget: Det følger af lovforslaget, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at der kan udbetales børnetilskud til enlige forsørgere fra og med den 1. april 2024, hvis der er ansøgt herom senest den 31. marts 2024. Det følger herefter af lovforslaget, at en ansøgning vil kunne indgives ved, at de pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de ønsker at søge tilskud efter lovforslaget. Det foreslås, at en sådan mundtlig tilkendegivelse vil kunne betragtes som en ansøgning indgivet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Udbetaling Danmark skal indledningsvist bemærke, at vi lægger til grund, at denne ansøgningsproces alene gælder for mundtlige tilkendegivelser afgivet fra tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget og frem til og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024 og ikke også for fremadrettede mundtlige tilkendegivelser. Dette kan med fordel præciseres i bemærkningerne til lovforslaget. Udbetaling Danmark skal herefter bemærke, at ovennævnte ansøgningsproces fraviger kravet om obligatorisk digital selvbetjening. Udbetaling Danmark henviser i den forbindelse til § 1 i Bekendtgørelse nr. 1584 af 7. juli 2021 om obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter ansøgninger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde. Udbetaling Danmark skal i øvrigt gøre opmærksom på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan Udbetaling Danmark skal modtage oplysninger om disse mundtlige tilkendegivelser, herunder henset til, at ikrafttrædelsesdatoen og dagene op til ligger på en helligdag. Det er afgørende, at dette afklares forud for lovforslagets fremsættelse. 2 Udbetaling Danmark skal også bemærke, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan Udbetaling Danmark modtager besked om og dokumentation for, at en borger modtager forsørgelsesydelse, der giver ret til at modtage børnetilskud som enlig forsørger trods borgers registrering som gift. Det samme gør sig gældende, når en borger ikke længere modtager forsørgelsesydelse, der giver ret til at modtage børnetilskud som enlig forsørger. Udbetaling Danmark anbefaler, at en sådan dokumentation gives på en fast defineret blanket. Herudover fremgår det ikke af lovforslaget, hvornår retten til børnetilskud som enlig forsørger mistes, hvis en borger ikke længere modtager forsørgelsesydelse, fx om det er fra tidspunktet, hvor retten til hjælp efter § 30 c, stk. 1 mistes, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark får oplysningen om stop af forsørgelsesydelse fra kommunen, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse eller fra et helt andet tidspunkt. Udbetaling Danmark lægger i den forbindelse til grund, at de almindelige forvaltningsretlige principper om partshøring skal iagttages således, at en borger skal partshøres over oplysningen om stop af forsørgelsesydelse fra kommunen. Er denne antagelse ikke korrekt, anbefaler vi, at det fremgår direkte af lovteksten, at der er tale om en fravigelse af sædvanlige forvaltningsretlige principper, hvis det er det, der er hensigten. Udbetaling Danmark skal yderligere bemærke, at vi lægger til grund, at personer omfattet af § 30 c, stk. 1 har ret til børnetilskud som enlige under samme betingelser som enlige forsørgere efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dvs. at Udbetaling Danmark også skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om pågældende er reelt enlig og ikke kan betragtes som samlevende med andre personer her i Danmark. Ligesom det samme vil være tilfældet, hvis en borger fx udrejser eller dennes barn flytter. Dette kan med fordel også præciseres i lovteksten eller i bemærkningerne hertil. Udbetaling Danmark forudsætter desuden, at loven gælder for fremadrettede ansøgninger om børnetilskud. Udbetaling Danmark vil endvidere opfordre til, at det præciseres, at kommunen har pligt til at vejlede om muligheden for at søge om børnetilskud som enlig forsørger trods registrering som gift, samt hvilke eventuelle konsekvenser det har for tilkendelsestidspunktet, hvis kommunen ikke får vejledt en borger korrekt om at søge om børnetilskud som enlig forsørger, herunder om ydelsen skal tilkendes med tilbagevirkende kraft. Afslutningsvist skal Udbetaling Danmark bemærke, at lovforslaget vil medføre, at flere borgere vil få udbetalt børnetilskud som enlige forsørgere, hvilket medfører øgede omkostninger for Udbetaling Danmark til administration heraf. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor mange borgere, der forventes at opnå ret til børnetilskud efter de nye bestemmelser. Når der foreligger oplysninger om det forventede antal omfattede borgere samt en præcisering af de administrative sagsgange, vil Udbetaling Danmark estimere de forventede administrative omkostninger ved at skulle administrere de nye bestemmelser. Udbetaling Danmark har endelig noteret sig, at tilskuddet efter forslagets § 1, nr. 3 (§ 30 b) er skattefrit, og at det ikke skal indgå i beregning af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængig offentlige ydelser. Udbetaling Danmark forudsætter på den baggrund, at beløb, der stammer fra tilskuddet, ikke skal holdes ude fra de formueopgørelser, der indgår ved beregning af forskellige offentlige ydelser (fx ældrecheck). Udbetaling Danmark forudsætter derudover, at eventuel registrering af nævnte tillæg hos skattemyndighederne, sker på en sådan måde, at beløbene kan holdes adskilt fra borgerens øvrige indkomst. Såfremt de nævnte forudsætninger ikke er korrekte, vil Udbetaling Danmark få udgifter i 3 anledning af udbetaling af nævnte tillæg. 1 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 3. januar 2024 Høring vedr. Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er for- drevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar på høring over forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Røde Kors er enig i, at der er behov for at styrke forsørgelsesgrundlaget til både voksne udlændinge, som bor sammen med og reelt er forsørgere for et barn, som er adskilt fra deres forældre pga. krig i hjemlandet og til gifte kvinder, der er alene med deres børn i Danmark. Vi har længe efterspurgt og påtalt den manglende afklaring i forhold til børnenes forsørgelse. Det er positivt, at den kommer nu1 . Vi er dog bekymrede over forslaget om at anvende børnetilskudsloven som model. Vi bakker op om, at kommunerne får længere tid til at overtage flygtninge fra indkvarteringssteder, når de får opholdstilladelse. Vi mener, at det kan sikre en grundigere afdækning af den enkelte flygt- ninges behov forud for overgangen til kommunen, herunder hensyn til barnets tarv. Samtidig kan det give kommunerne bedre vilkår for at forberede en god modtagelse, herunder passende bolig- og sko- letilbud mv. Røde Kors er som udgangspunkt positiv overfor de foreslåede ændringer og har nedenstående kon- krete kommentarer til lovforslaget: Tilskud til forsørgelse af fordrevne børn fra Ukraine uden forsørgere i Danmark Røde Kors finder det som nævnt positivt, at der nu sikres hjemmel til at give økonomisk tilskud til de voksne udlændinge, som bor sammen med og reelt forsørger de børn, der er kommet til Danmark alene eller med en ledsager, der ikke er en forælder. Som led i vores opgave med at indstille repræ- sentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere til alle uledsagede mindreårige udlændinge, har vi i Røde Kors mødt mange ukrainere, der har ansvaret for omsorg og forsørgelse af familiemed- lemmers børn, uden at de har kunne få ydelser til det. Det har betydet store afsavn for børnene, van- skelige vilkår for de voksne og ulige vilkår fra kommune til kommune, fordi de har forholdt sig for- skelligt til problemet. 1 www.rodekors.dk/rapport-ukraine 2 I Røde Kors er vi bekymrede over om den foreslåede sats (1.548 kr. pr. måned skattefrit – ca. 50 kr. pr. døgn) dækker forsørgerens udgifter. Satsen svarer til det normalbidrag, som en bidragspligtig for- ælder kan pålægges at betale en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Vi mener dog ikke, situationen kan bruges til sammenligning. I tilfældet her er der tale om børn, der forsørges af voksne udlændinge, der hverken har forældremyndighed eller midlertidig forældremyndighed over barnet, og derfor ikke har adgang til andre ydelser til at dække de udgifter, der er forbundet med at forsørge barnet. Det anerkendes i det foreslåede, at de har den reelle forsørgelse af børnene, da en forudsætning for at modtage tilskuddet er, at de, der har forældremyndigheden, ikke er i stand til at forsørge barnet. Derfor mener vi ikke, at situationen kan sidestilles med et børnebidrag fra en fraskilt forælder til den anden forælder. Vi foreslår i stedet, at der kigges til andre konstellationer vedr. for- sørgelse af børn fx modellen for netværksplejefamilier2 . I forhold til kredsen, der skal kunne modtage den foreslåede ydelse, er det vigtigt at være opmærk- som på, at også andre voksne end voksne, der har opholdstilladelse efter særloven kan komme i en situation, hvor de forsørger børn, der er flygtet fra Ukraine. Flere børn er flygtet hertil for at tage op- hold hos familiemedlemmer, der har opholdstilladelse i Danmark på grund af arbejde eller som fami- liesammenførte. De har samme behov for ydelser til forsørgelse af børnene som voksne med ophold efter særloven. I Røde Kors har vi desuden oplevet et antal voksne, der er flygtet til Danmark med børn, de ikke er biologiske forældre til, men værger efter ukrainsk ret. Med den foreslåede formulering af §30 b om at forældremyndighedsindehaveren opholder sig i Ukraine, vil de ikke opfylde betingelsen for at mod- tage ydelser til forsørgelse af barnet, selv om de har det samme behov. Røde Kors skal derfor opfor- dre til, at formuleringen ændres, så disse familier også omfattes. Et bedre økonomisk grundlag vil også øge forudsætningerne for god integration og kan også bidrage til at sikre, at mindreårige ikke må prioritere arbejde frem for uddannelse for at sikre husstandens samlede økonomi. Røde Kors er enig i, at kommunen skal vejlede om muligheden for at få det økonomiske tilskud og at kommunen (jf. god forvaltningsskik) er forpligtet til at vejlede på eget initiativ, selvom borgeren hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren. Røde Kors mener, at det er vigtigt, at der ydermere pågår en mere opsøgende indsats i forhold til de voksne ud- lændinge, som fx er i job og derfor ikke nødvendigvis er i kontakt med kommunen. Det er vigtigt, at ansøgningsmuligheden når ud til alle voksne udlændinge, som har de børn lovforslaget omfatter bo- ende. Derfor bør vejledningsbreve og ansøgningsskema også oversættes til ukrainsk. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der indsættes §30b som led i et nyt kapitel 8a i særloven, som giver kommunerne hjemmel til at yde hjælp til forsørgelsen af et barn under 18 år, hvis det bor hos en voksen med opholdstilladelse efter særloven, som har påtaget sig ansvaret for barnet, men som ikke har den retlige pligt til at forsørge barnet. Røde Kors bemærker, at der er tale om en særlovsbestemmelse og anbefaler i stedet, at denne hjemmel indsættes i anden lovgivning. Det ville sikre, at andre voksne udlændinge, der ikke er fra Ukraine, men befinder sig i en lignende situation, kan opnå tilskud på lige vilkår med målgruppen i lovforslaget her. Samtidig ville en mere generel bestemmelse også være en hjælp til de ukrainske børn, der som nævnt ovenfor, er her uden forældre og for eksempel bor hos familiemedlem eller pårørende, der ikke har opholdstilladelse efter særloven, og som dermed heller ikke har den retlige pligt til at forsørge barnet. 2 Løn/Økonomi som netværksplejer ⋆ Netværksplejefamilien (netvaerksplejefamilien.dk) 3 Hjælp til fordrevne personer fra Ukraine, der er gift, men praktisk set enlige forsørgere Røde Kors finder det positivt, at man med §30c, stk. 1 og 2 i det nye kapitel 8 i særloven nu sikrer, at gifte udlændinge med ophold efter særloven og som praktisk set er enlige forsørgere nu vil kunne få udmålt hjælp efter §22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, når personen forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, ægtefællen opholder sig i Ukraine og hverken eller delvist er i stand til at for- sørge sin ægtefælle og sit eventuelle barn. Det betyder, at de får ret til forsørgertillæg som enlige forsørgere samt børnetilskud efter optjeningsprincippet på lige vilkår med andre flygtninge. Røde Kors bemærker, at der er tale om en særlovsbestemmelse og anbefaler i stedet en mere gene- rel bestemmelse indsættes i anden lovgivning, hvoraf det månedlige beløb for enlige forsørgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er fastsat. Det vil sikre, at flygtninge fra andre lande, der prak- sis set også kan anses som enlige forsørgere, fordi dem, de er gift med, er nødsaget til at blive i på- gældende hjemland og ikke har mulighed for at forsørge den herboende ægtefælle og eventuelle barn, kan opnå forsørgertillæg på lige vilkår med de ukrainske flygtninge. Ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine Det foreslås, at fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine ændres fra de nuværende 4 hverdage til 15 hverdage. Det er positivt, fordi det giver kommunerne længere tid til at forberede modtagelsen i forhold til passende indkvartering og andre praktiske ting. Samtidig giver det også kommunerne bedre tid til at træffe beslutninger vedrørende mindreårige børn, der er flygtet uden deres forældre. For dem skal der, under hensyntagen til deres tarv, tages stilling til bolig, even- tuelt anbringelsessted, skole og afdækning af eventuel regelmæssighed i deres kontakt til forældrene, med henblik på at afklare om kommunen skal indstille til udpegning af en midlertidig forældremyndig- hedsindehaver. For de indkvarteringssteder, der skal overgive flygtninge til kommunerne, vil det ligeledes være en forbedring, at fristen ændres til 15 dage. Det giver bedre mulighed for dialog med kommunerne om de konkrete behov, der ses i de enkelte familier og med familierne om, hvad de ønsker, der skal for- midles til modtagekommunen. Samtidig, har Røde Kors naturligvis forståelse for, at det af bered- skabsmæssige årsager kan blive nødvendigt at gå tilbage til den nuværende korte 4-dages frist, hvis situationen udvikler sig på en måde, så indkvarteringssystemet bliver for presset. Røde Kors står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående høringssvar skulle give anledning til opføl- gende spørgsmål. Venlig hilsen Anders Ladekarl Generalsekretær J.nr. 23-109254 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr.: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Ankestyrelsens svar til høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret) – jeres j.nr. 2023-11069 Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af 14. december 2023 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark. Ankestyrelsens bemærkninger Tidspunktet for lovens ikrafttræden Det følger af ændringslovens § 3, at loven træder i kraft den 31. marts 2024. Det fremgår ikke tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at ansøgning til Udbetaling Danmark kan indgives allerede fra lovens fremsættelse, som det er tilfældet til kommunerne. Vi bemærker, at ansøgning om børnetilskud til Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra kommunen eller indgivet af borger direkte, og at dette tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. Henset til, at betingelserne for at modtage børnetilskud, som disse fremgår af lovforslagets § 30 c, stk. 1, skal være opfyldt ved kvartalets begyndelse for at modtage børnetilskud fra 1. april 2024, vil dette afstedkomme særdeles kort sagsbehandlingstid for kommunerne. Kvartalsvis opfølgning 5. januar 2024 2 Betingelserne for at få økonomisk tilskud følger af lovforslagets § 30 c. ”§ 30 c. Kommunalbestyrelsen skal beregne hjælpen efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik til en gift udlænding med opholdstilladelse efter denne lov, når 1) udlændingen forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, og 2) ægtefællen opholder sig i Ukraine, og 3) ægtefællen hverken helt eller delvist er i stand til at forsørge den herbo- ende udlænding og deres eventuelle fællesbørn. …” Det følger af lovforslagets § 30 c, stk. 3, at kommunen hver 3. måned foretager opfølgning af, om betingelserne for at give tilskud efter stk. 1, fortsat er opfyldt. Én af betingelserne er bl.a., at ”ægtefællen hverken helt eller delvist er i stand til at forsørge den herboende udlænding og deres eventuelle fællesbørn”, jf. § 30 c, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.2., at det ”..efter den foreslåede ordning være en betingelse for at få udmålt hjælpen som til enlige forsørgere, at de pågældende i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere, at de opfylder betingelserne i den foreslåede § 30 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dokumentationen vil kunne basere sig på ansøgerens afgivelse af oplysninger om ægtefællens ophold og manglende mulighed for at bidrage helt eller delvist til forsørgelsen.” Kommunerne skal herved foretage en skønsmæssig afvejning af om modtagere af tilskuddet fortsat opfylder betingelserne for at modtage ydelsen (dokumentationskrav). Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunernes kvartalsvise opfølgning af, om modtagere af børnetilskuddet fortsat opfylder betingelserne, samlet set kan medføre flere klagesager årligt. En tilsvarende systematisk opfølgning gør sig ikke gældende for personer, der i dag modtager børnetilskud som enlig efter børnetilskudsloven. Økonomiske bemærkninger Ankestyrelsen har den 15. december 2023 svaret Social-, Bolig- og Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser vedrørende lovforslag om justeringer af ukrainesærloven. Ankestyrelsen har den 5. januar 2024 afsendt en revideret besvarelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet (se vedhæftede bilag 1). Vi er i forlængelse heraf aktuelt i dialog med ministeriet om en uddybning af den økonomiske rækkevidde af lovforslaget. 3 Venlig hilsen Mette Bygvraa Jønsson J.nr. 23-106994 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr.: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Social-, Bolig- og Ældreministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Ankestyrelsens supplerende svar til høring om de økonomiske konsekvenser vedrørende lovforslag om justeringer af ukrainesærloven – SM Id nr. 792608 Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 11. december 2023 bedt Ankestyrelsen om bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældremyndighedsindehavere, sidestilling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelser mv. og tilpasning af regler om tidspunktet for kommunernes overtagelse af ansvaret). Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 14. december 2023 bedt Ankestyrelsen om bemærkninger til samme lovforslag. Ankestyrelsen afgav den 15. december 2023 høringssvar til Social-, Bolig- og Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser vedrørende lovforslaget. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 23. december 2023 fremsendt Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger til Ankestyrelsens høringssvar af 15. december 2023 til Social-, Bolig- og Ældreministeriet om de økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget om justeringer af ukrainesærloven. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sine bemærkninger bl.a. refereret til enkelte bemærkninger i lovforslaget. Ankestyrelsen gør opmærksom på, at de udkast til lovforslag som henholdsvis Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Udlændinge- og 5. januar 2024 2 Integrationsministeriet har fremsendt til brug for Ankestyrelsens høringssvar ikke er indholdsmæssigt identiske og i øvrigt er dateret henholdsvis den 5. december 2023 og den 12. december 2023. Ankestyrelsens bemærkninger Ankestyrelsen vurderer, at lovens ikrafttrædelsesdato kan få betydning for antallet af klagesager, henset til tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser i udkast til lovforslag af 12. december 2023: ”Til § 3 … Det forudsættes samtidig, at udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere, allerede fra lovforslagets fremsættelse gives mulighed for at ansøge om børnetilskud efter lovforslaget. En sådan ansøgning vil kunne indgives ved, at de pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de ønsker at søge om børnetilskud efter lovforslaget. Det foreslås, at en sådan mundtlig tilkendegivelse af kommunen vil kunne betragtes som en ansøgning indgivet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Udbetaling Danmark vil først kunne træffe afgørelse i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft.” Efter Ankestyrelsens opfattelse fremgår det ikke tydeligt af bemærkningerne, at ansøgning til Udbetaling Danmark kan indgives under samme forhold som til kommunerne. Vi kan supplerende bemærke, at ansøgningen om børnetilskud til Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra kommunen eller indgivet af borger direkte, og at dette tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts 2024. Henset til, at betingelserne for at modtage børnetilskud, som disse fremgår af lovforslagets § 30 c, stk. 1, skal være opfyldt ved kvartalets begyndelse for at modtage børnetilskud fra 1. april 2024, vil dette afstedkomme særdeles kort sagsbehandlingstid for kommunerne. Det fremgår af lovforslagets §§ 30 b, stk. 4, og 30 c, stk. 3, at kommunen løbende skal følge op på, om betingelserne for at give tilskud efter stk.1 fortsat er opfyldt. Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslag af 12. december 2023: 3 ”Afsnit 2.2.2. .. Det vil efter den foreslåede ordning være en betingelse for at få udmålt hjælpen som til enlige forsørgere, at de pågældende i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere, at de opfylder betingelserne i den foreslåede § 30 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Dokumentationen vil kunne basere sig på ansøgerens afgivelse af oplysninger om ægtefællens ophold og manglende mulighed for at bidrage helt eller delvist til forsørgelsen.” Kommunens opfølgning forudsætter en vurdering af, om borger fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskuddene. En tilsvarende systematisk opfølgning finder ikke sted for personer, der modtager børnetilskud i dag efter børnetilskudsloven. Myndighedens afslag på tilskud på baggrund heraf forventes at generere klagesager. Økonomiske bemærkninger Det fremgår af lovforslagets § 30 b, stk. 5, at beløbene reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslaget, at de foreslåede bestemmelser alene vil gælde for personer med opholdstilladelse efter særloven og alene så længe, at opholdsgrundlaget efter særloven er gyldigt. Det fremgår således af § 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (lov nr. 324 af 16. marts 2022, at opholdstilladelse efter denne lov er tidsbegrænset til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2, hvorefter opholdstilladelsen kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og Integrationsministiet har i sine bemærkninger anført, at lovforslaget vil gælde for en begrænset periode og udløber medio marts 2025. Vi har i vores høringssvar af 15. december 2023 om de økonomiske konsekvenser af særloven ikke taget højde for, at loven er tidsbegrænset til den 17. marts 2025. Ankestyrelsen estimerer dog fortsat, at ændringen i lovgivningen vil føre til 40 yderligere klagesager årligt, til en samlet merudgift på 0,2 mio. kr. for perioden frem til den 17. marts 2025. 4 Da gyldighedsperioden er delt over to regnskabsår, betyder afrundinger, at Ankestyrelsens ikke kan kræve dækning for alle de meromkostninger, forslaget vurderes at have. Ankestyrelsen vurderer således, at lovændringen vil føre til en merudgift på 0,1 mio. i 2024, mens udgiften for 2025 er lige under bagatelgrænsen. Ankestyrelsen tager derfor forbehold for, at hvis særloven forlænges yderligere, vil kompensationen skulle udregnes så alle meromkostninger dækkes. Vi kan uddybe, at vi i beregningen af de økonomiske konsekvenser har sammenholdt antallet af forventede klagesager som følge af særloven med klagesager efter børnetilskudsloven, som vi i dag er klageinstans for. Endelig præciseres, at vi i vores høringssvar refererer til tilskud efter børnetilskudsloven til gifte forsørgere, som anses for praktisk set enlige, og således ikke til de borgere, der modtager tilskud til forsørgelse af børn uden forældremyndighedsindehavere her i landet. Venlig hilsen Mette Bygvraa Jønsson
Brev til udvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l98/bilag/1/2815156.pdf
Ministeren Side 1/1 23. januar 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2023 - 11069 Akt-id 2573731 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes kommenteret høringsoversigt og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestilling af gifte praktisk set en- lige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.). Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 14. december 2023 til den 3. januar 2024. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Offentligt L 98 - Bilag 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24