B 104 - svar på spm. 1 om trusselsvurderinger i forhold til den danske fregat og civile danskejede og danskopererede skibe, når Danmark skal tilslutte sig den USA-ledede koalition, der bombarderer mål i Yemen

Tilhører sager:

Aktører:


FOU alm. del - svar på spørgsmål 1 vedr. B 104 om danske militære bidrag til styrkelse af den maritime sikkerhed i og omkring Det Røde Hav.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b104/spm/1/svar/2016549/2814939.pdf

Side 1 af 1
Dato: 24. januar 2024
Enhed: TINI
Sagsnr.: 2024/000947
Dok.nr.: 708551
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 23. januar 2024
stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B 104, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
I bemærkningerne til det samtidigt behandlede beslutningsforslag B 103
er der redegjort for Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurderin-
ger. Vil ministeren redegøre for, hvordan det påvirker trusselsvurderin-
gerne i forhold både til den danske fregat og til civile, danskejede og
dansk-opererede skibe, at regeringen siden fremsættelsen af beslut-
ningsforslaget har besluttet, at Danmark skal tilsluttet sig den USA-le-
dede koalition, der bombarderer mål i Yemen?
Svar:
Det fremgår af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) ikke-klassificerede
trusselsvurdering, som er offentliggjort den 24. januar 2024, at: ”I den
nuværende tilspidsede konfliktsituation er amerikanske og andre vest-
lige flådestyrker, herunder et dansk fregatbidrag, legitime mål i
houthiernes optik. Houthierne har udvist både vilje og evne til at gen-
nemføre angreb til søs. Houthierne har samtidig begrænset evne og vilje
til at skelne mellem en dansk fregat og andre vestlige militære flådestyr-
ker i området.”
FE vurderer endvidere: ”Det er sandsynligt, at Houthi-bevægelsen vil
udføre yderligere angreb mod civil skibstrafik og amerikanske eller andre
vestlige flådestyrker.”
Det kan tilføjes, at houthierne allerede angreb skibe med dansk tilknyt-
ning, inden regeringen annoncerede ønsket om at tilslutte sig den ame-
rikansk-ledede koalition. Formålet med stabsbidraget til koalitionen er at
medvirke til at begrænse houthiernes kapacitet til at udføre yderligere
angreb, herunder mod danske skibe.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
B 104 - endeligt svar på spørgsmål 1
Forsvarsudvalget 2023-24