1. udkast til beretning

Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. januar 2024
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en
fremtidig epidemi
[af Mona Juul (KF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og KF
Et flertal i udvalget (S, V, M og KF) konstaterer, at
covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og gennem to år
prægede det danske samfund med varierende styrke. Under
covid-19 blev der indført en række smittereducerende foran-
staltninger, der midlertidigt begrænsede mulighederne for at
drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog
derfor en række kompensationsordninger, der holdt hånden
under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksomheds
omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mu-
lighed for at søge kompensation. Under covid-19 blev der
på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i
kompensation og stillet ca. 100 mia. kr. til rådighed i lån og
garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca.
3,2 mia. kr.
I forlængelse af covid-19 har der været nedsat en arbejds-
gruppe, der har evalueret covid-19-hjælpepakkerne, herun-
der kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet
med en række anbefalinger til, hvordan fremtidige hjælpe-
pakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt
ønske om stabilitet og forudsigelighed. Det gælder også i
en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for
midlertidigt at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i
overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning for
de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For
ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner skal der ydes
kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i
væsentligt omfang begrænser virksomheder og institutioners
aktiviteter.
Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Mu-
ligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil
derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte
indføre, uagtet national lovlovning. Der vil endvidere skul-
le tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således
vanskeligt med et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing
på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående
statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sund-
hedskrise.
Partierne anerkender, at enhver sundhedskrise vil have
sine egne karakteristika – og dermed også kræve specifikke
modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det
vigtigt med forudsigelighed for virksomheder og kulturliv.
Partierne er enige om, at kompensationsordninger skal
anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt, midlertidigt
og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør
indførelse af restriktioner, der i væsentligt omfang begræn-
ser virksomheders aktiviteter.
Partierne noterer sig, at der i tilfælde af en sådan epide-
mi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika vil
skulle tages stilling til niveauet for kompensation, ind- og
udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen af
kompensationsordningerne.
Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgrup-
pens principper for udformningen af kompensationsordnin-
ger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.
Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde
støtte til virksomheder, vil regeringen derfor hurtigt indkalde
til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordnin-
ger med henblik på, at der kan forelægges de nødvendige
forslag for Folketinget.
Til beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget 2023-24
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
B 2 - Bilag 4
Erhvervsudvalget 2023-24
I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om
kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte en faglig
referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folke-
tinget skriftligt input til udarbejdelsen af kompensationsord-
ningerne og den efterfølgende implementering i form af fx
bekendtgørelser o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af
medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.
Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensati-
onsordninger – blive vurderet, om der er behov for at give
virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kom-
pensation til en anden administrativ myndighed (administra-
tiv rekurs).
Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder
bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret vurdering på
baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordnin-
ger vil skulle indrettes under hensyntagen til EU’s statsstøt-
teregler.
Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de po-
litisk aftalte kompensationsordninger, vil blive sendt i hø-
ring blandt aftalepartierne.
Aftale om politisk håndtering af kompensation ved frem-
tidige epidemier fremgår af bilag 2.
Det Konservative Folkeparti
Et mindretal i udvalget (KF) tilføjer hertil, at Det Kon-
servative Folkeparti kvitterer for, at det efter et langt for-
løb trods alt lykkedes at blive enige om en erklæring for
eventuelle kompensationer ved fremtidige epidemier. Det er
væsentligt bedre end ingenting. KF havde dog gerne set,
at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset i epidemilo-
ven. Det er helt afgørende, at virksomheder, arbejdspladser
og selvstændige har forudsigelige og transparente betingel-
ser. Og at de kan have tillid til de politiske og demokratiske
processer.
Med beslutningsforslaget ønskede KF at pålægge rege-
ringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om
at (gen)etablere og sikre virksomheders retssikkerhed ved en
fremtidig epidemi inden udgangen af 2023.
Det lykkedes langt om længe efter samråd og fremsættel-
se af beslutningsforslaget at få et møde med erhvervsmini-
steren. Det lykkedes også at få en erklæring fra erhvervsmi-
nisteren, hvilket som nævnt er bedre end ingenting.
KF vil dog påpege, at der fortsat udestår at blive lavet
en decideret lovændring til epidemiloven, præcis som det
blev aftalt i 2020. KF vil derfor fortsat kraftigt opfordre
regeringen til at udfærdige og fremsætte et lovforslag med
den i bilag 1 anførte tekst.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 21. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [ 4 ] bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Louise Elholm
formand
2
Bilag 1
MONAS MODEL_Forslag til ændringer af epidemiloven, der skal understøtte erhvervslivets
retssikkerhed under en kommende epidemi_050124
Med dette udkast til lovforslag sikres det, at erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven
samtidig med at den til hver tid siddende regeringen overlades det handlerum, som er nødvendigt ved
håndteringen af evt. fremtidige udbrud af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme.
Med lovforslaget indføres processuelle regler, der skal sikre en politisk stillingtagen til konsekvenserne
for erhvervslivet af et tvangsindgreb efter epidemilovens kapitel 6. Med forslaget opnår erhvervslivet
væsentlige retssikkerhedsgarantier såsom forudsigelighed i retsstillingen, klageadgang og parlamentarisk
inddragelse i alle beslutninger om kompensation. Lovforslaget indeholder ingen materielle regler med
krav om kompensation til erhvervslivet af en bestemt størrelse. Den parlamentariske behandling af
konsekvenserne af et indgreb med hjemmel i epidemiloven vil derfor i nogle, formentlig få, tilfælde
kunne føre til, at det besluttes ikke at yde kompensation.
Det foreslås som følge heraf, at erhvervsministeren pålægges at træffe beslutning om, hvorvidt erhvervs-
livet skal tilkendes kompensation ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter kapitel 6,
samt at beslutninger herom skal godkendes af Folketingets epidemiudvalg.
Det foreslås desuden at nedsætte en Erhvervsepidemikommission med repræsentanter for regeringen og
erhvervslivet, som skal rådgive erhvervsministeren om spørgsmål om kompensation.
Endvidere foreslås det at indføre regler om, at hvis erhvervslivet får krav på kompensation, kan adgangen
til at klage administrativt over myndighedernes afgørelser herom ikke afskæres.
1. Efter epidemilovens kapitel 3 om Epidemikommissionen indsættes
"Kapitel 4
Erhvervsepidemikommissionen
"§ 9. Erhvervsministeren nedsætter en erhvervsepidemikommission.
Stk. 2. Erhvervsepidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af erhvervsministe-
ren, og to medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra henholdsvis finansministe-
ren og kulturministeren samt fire medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra
erhvervslivets organisationer.1) Erhvervsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde 1
næstformand og 1 stedfortræder for hvert medlem.
[Stk. 3-5 svarende til epidemilovens § 7 vedr. epidemikommissionen]
§ 10. Erhvervsepidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning erhvervsministeren om
spørgsmål om kompensation af erhvervsdrivende i forbindelse med foranstaltninger i medfør af kapitel
6. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne
lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
Stk. 2. Erhvervsepidemikommissionen afgiver efter anmodning fra erhvervsministeren eller af egen drift
indstilling om, hvilke regler der bør fastsættes i medfør af § 61 [som foreslået indsat nedenfor]"2)
3
2. Efter epidemilovens kapitel 11 om ekspropriation indsættes:
"Kapitel 12
Kompensation
§ 61. Ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter denne lovs kapitel 6 skal erhvervsmini-
steren efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om kompensation. Kompensationens
størrelse fastsættes under hensyn til de erhvervsdrivendes økonomiske situation, indgrebets karakter og
samfundsøkonomien.3)
Stk. 2. Erhvervsministeren skal forud for udstedelse af regler i medfør af stk. 1 forelægge indholdet af
reglerne sammen med en indstilling fra Erhvervsepidemikommissionen for Folketingets epidemiudvalg til
udvalgets godkendelse.4)
Stk. 3. Folketingets epidemiudvalg kan beslutte, at der ikke skal ydes kompensation.
3. I § 64 indsættes efter 2. pkt.:
"Erhvervsministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at myndighedernes afgørelser om kompensation i
henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 61 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed
4
1) Erhvervslivets organisationer kan f.eks. være Dansk Erhverv, DI, SMVdanmark og HORESTA. Sammensætningen af Erhvervsepidemikommissionen kan
ændres alt efter karakteren af den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der udløser de foranstaltninger, kommissionen skal rådgive om.
2) Erhvervsepidemikommissionen foreslås at skulle have en rådgivende rolle i lighed med Epidemikommissionens rolle. Kommissionen vil derfor ikke
kunne bestemme indholdet af regler om kompensation, ligesom erhvervsministeren vil kunne udstede regler om kompensation, selv om kommissionen
ikke har rådgivet herom, og selv om kommissionen indstiller, at reglerne ikke udstedes med det indhold, ministeren har forelagt for kommissionen.
3) Der fastsættes ingen nedre eller øvre grænse for størrelsen af kompensationen, der beror på
erhvervsministerens skøn under hensyn til karakteren af de iværksatte foranstaltninger og den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der
udløser foranstaltningerne. Regler om kompensation fastsættes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og med forbehold for EU-Kommissionens
godkendelse i det omfang, reglerne vurderes at udgøre statsstøtte. Det bemærkes, at generel lønkompensation ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da
ordningen betragtes som værende universel, hvorfor regler herom kan fastsættes uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse.
4) Såfremt reglerne kan udgøre statsstøtte, skal forelæggelsen for epidemiudvalget ske samtidig med at regeringen søger at opnå EU-Kommissionens
godkendelse. Erhvervsministeren kan ikke udstede regler om kompensation, hvis epidemiudvalget udtaler sig imod reglernes udstedelse. På dette punkt
afviger reglerne fra epidemiudvalgets beføjelser efter lovens § 9.
5
Bilag 2
Aftale om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier
Regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF og ALT er enige om følgende erklæring om
politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier.
Covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og prægede gennem to år det danske samfund med varierende
styrke. Under Covid-19 blev der indført en række smittereducerende foranstaltninger, der midlertidigt
begrænsede mulighederne for at drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog derfor en
række kompensationsordninger, der holdt hånden under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksom-
heds omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mulighed for at søge kompensation. Under
Covid-19 blev der på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i kompensation og stillet ca.
100 mia. kr. til rådighed i lån og garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca. 3,2 mia. kr.
I forlængelse af Covid-19 har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har evalueret Covid-19-hjælpepak-
kerne, herunder kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet med en række anbefalinger til,
hvordan fremtidige hjælpepakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt ønske om stabilitet og
forudsigelighed. Det gælder også i en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for midlertidigt
at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning
for de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner
skal der ydes kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i væsentligt omfang begrænser
virksomheder og institutioners aktiviteter.
Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Muligheden for at yde støtte under en fremtidig
epidemi vil derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte indføre, uagtet national lovlov-
ning. Der vil endvidere skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således vanskeligt med
et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående
statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sundhedskrise.
Det anerkendes, at enhver sundhedskrise vil have sine egne karakteristika – og dermed også kræve
specifikke modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det vigtigt med forudsigelighed for
virksomheder og kulturliv.
Der er enighed om, at kompensationsordninger skal anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt,
midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør indførelse af restriktioner, der i
væsentligt omfang begrænser virksomheders aktiviteter.
Regeringen vil i tilfælde af en sådan epidemi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika skulle ta-
ge stilling til niveauet for kompensation, ind- og udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen
af kompensationsordningerne.
Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgruppens principper for udformningen af kompensati-
onsordninger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.
Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde støtte til virksomheder, vil regeringen derfor
hurtigt indkalde til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordninger med henblik på, at der kan
forelægges de nødvendige forslag for Folketinget.
I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte
en faglig referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folketinget skriftligt input til udarbejdel-
6
sen af kompensationsordningerne og den efterfølgende implementering i form af fx bekendtgørelser
o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.
Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensationsordninger – blive vurderet, om der er behov
for at give virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kompensation til en anden administrativ
myndighed (administrativ rekurs).
Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret
vurdering på baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordninger vil skulle indrettes under
hensyntagen til EU’s statsstøtteregler.
Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de politisk aftalte kompensationsordninger, vil blive
sendt i høring blandt aftalepartierne.
7