1. udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ber. B 2

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b2/bilag/4/2814938.pdf

    Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. januar 2024
    1. udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en
    fremtidig epidemi
    [af Mona Juul (KF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og KF
    Et flertal i udvalget (S, V, M og KF) konstaterer, at
    covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og gennem to år
    prægede det danske samfund med varierende styrke. Under
    covid-19 blev der indført en række smittereducerende foran-
    staltninger, der midlertidigt begrænsede mulighederne for at
    drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog
    derfor en række kompensationsordninger, der holdt hånden
    under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksomheds
    omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mu-
    lighed for at søge kompensation. Under covid-19 blev der
    på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i
    kompensation og stillet ca. 100 mia. kr. til rådighed i lån og
    garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca.
    3,2 mia. kr.
    I forlængelse af covid-19 har der været nedsat en arbejds-
    gruppe, der har evalueret covid-19-hjælpepakkerne, herun-
    der kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet
    med en række anbefalinger til, hvordan fremtidige hjælpe-
    pakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt
    ønske om stabilitet og forudsigelighed. Det gælder også i
    en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for
    midlertidigt at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i
    overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning for
    de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For
    ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner skal der ydes
    kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i
    væsentligt omfang begrænser virksomheder og institutioners
    aktiviteter.
    Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Mu-
    ligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil
    derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte
    indføre, uagtet national lovlovning. Der vil endvidere skul-
    le tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således
    vanskeligt med et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing
    på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående
    statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sund-
    hedskrise.
    Partierne anerkender, at enhver sundhedskrise vil have
    sine egne karakteristika – og dermed også kræve specifikke
    modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det
    vigtigt med forudsigelighed for virksomheder og kulturliv.
    Partierne er enige om, at kompensationsordninger skal
    anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt, midlertidigt
    og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør
    indførelse af restriktioner, der i væsentligt omfang begræn-
    ser virksomheders aktiviteter.
    Partierne noterer sig, at der i tilfælde af en sådan epide-
    mi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika vil
    skulle tages stilling til niveauet for kompensation, ind- og
    udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen af
    kompensationsordningerne.
    Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgrup-
    pens principper for udformningen af kompensationsordnin-
    ger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.
    Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde
    støtte til virksomheder, vil regeringen derfor hurtigt indkalde
    til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordnin-
    ger med henblik på, at der kan forelægges de nødvendige
    forslag for Folketinget.
    Til beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 2 - Bilag 4
    Erhvervsudvalget 2023-24
    I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om
    kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte en faglig
    referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folke-
    tinget skriftligt input til udarbejdelsen af kompensationsord-
    ningerne og den efterfølgende implementering i form af fx
    bekendtgørelser o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af
    medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.
    Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensati-
    onsordninger – blive vurderet, om der er behov for at give
    virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kom-
    pensation til en anden administrativ myndighed (administra-
    tiv rekurs).
    Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder
    bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret vurdering på
    baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordnin-
    ger vil skulle indrettes under hensyntagen til EU’s statsstøt-
    teregler.
    Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de po-
    litisk aftalte kompensationsordninger, vil blive sendt i hø-
    ring blandt aftalepartierne.
    Aftale om politisk håndtering af kompensation ved frem-
    tidige epidemier fremgår af bilag 2.
    Det Konservative Folkeparti
    Et mindretal i udvalget (KF) tilføjer hertil, at Det Kon-
    servative Folkeparti kvitterer for, at det efter et langt for-
    løb trods alt lykkedes at blive enige om en erklæring for
    eventuelle kompensationer ved fremtidige epidemier. Det er
    væsentligt bedre end ingenting. KF havde dog gerne set,
    at erhvervslivets retssikkerhed blev tilgodeset i epidemilo-
    ven. Det er helt afgørende, at virksomheder, arbejdspladser
    og selvstændige har forudsigelige og transparente betingel-
    ser. Og at de kan have tillid til de politiske og demokratiske
    processer.
    Med beslutningsforslaget ønskede KF at pålægge rege-
    ringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om
    at (gen)etablere og sikre virksomheders retssikkerhed ved en
    fremtidig epidemi inden udgangen af 2023.
    Det lykkedes langt om længe efter samråd og fremsættel-
    se af beslutningsforslaget at få et møde med erhvervsmini-
    steren. Det lykkedes også at få en erklæring fra erhvervsmi-
    nisteren, hvilket som nævnt er bedre end ingenting.
    KF vil dog påpege, at der fortsat udestår at blive lavet
    en decideret lovændring til epidemiloven, præcis som det
    blev aftalt i 2020. KF vil derfor fortsat kraftigt opfordre
    regeringen til at udfærdige og fremsætte et lovforslag med
    den i bilag 1 anførte tekst.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og
    var til 1. behandling den 21. november 2023. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Erhvervsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [ 4 ] bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
    til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    P.u.v.
    Louise Elholm
    formand
    2
    Bilag 1
    MONAS MODEL_Forslag til ændringer af epidemiloven, der skal understøtte erhvervslivets
    retssikkerhed under en kommende epidemi_050124
    Med dette udkast til lovforslag sikres det, at erhvervslivets retssikkerhed tilgodeses i epidemiloven
    samtidig med at den til hver tid siddende regeringen overlades det handlerum, som er nødvendigt ved
    håndteringen af evt. fremtidige udbrud af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme.
    Med lovforslaget indføres processuelle regler, der skal sikre en politisk stillingtagen til konsekvenserne
    for erhvervslivet af et tvangsindgreb efter epidemilovens kapitel 6. Med forslaget opnår erhvervslivet
    væsentlige retssikkerhedsgarantier såsom forudsigelighed i retsstillingen, klageadgang og parlamentarisk
    inddragelse i alle beslutninger om kompensation. Lovforslaget indeholder ingen materielle regler med
    krav om kompensation til erhvervslivet af en bestemt størrelse. Den parlamentariske behandling af
    konsekvenserne af et indgreb med hjemmel i epidemiloven vil derfor i nogle, formentlig få, tilfælde
    kunne føre til, at det besluttes ikke at yde kompensation.
    Det foreslås som følge heraf, at erhvervsministeren pålægges at træffe beslutning om, hvorvidt erhvervs-
    livet skal tilkendes kompensation ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter kapitel 6,
    samt at beslutninger herom skal godkendes af Folketingets epidemiudvalg.
    Det foreslås desuden at nedsætte en Erhvervsepidemikommission med repræsentanter for regeringen og
    erhvervslivet, som skal rådgive erhvervsministeren om spørgsmål om kompensation.
    Endvidere foreslås det at indføre regler om, at hvis erhvervslivet får krav på kompensation, kan adgangen
    til at klage administrativt over myndighedernes afgørelser herom ikke afskæres.
    1. Efter epidemilovens kapitel 3 om Epidemikommissionen indsættes
    "Kapitel 4
    Erhvervsepidemikommissionen
    "§ 9. Erhvervsministeren nedsætter en erhvervsepidemikommission.
    Stk. 2. Erhvervsepidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af erhvervsministe-
    ren, og to medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra henholdsvis finansministe-
    ren og kulturministeren samt fire medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra
    erhvervslivets organisationer.1) Erhvervsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde 1
    næstformand og 1 stedfortræder for hvert medlem.
    [Stk. 3-5 svarende til epidemilovens § 7 vedr. epidemikommissionen]
    § 10. Erhvervsepidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning erhvervsministeren om
    spørgsmål om kompensation af erhvervsdrivende i forbindelse med foranstaltninger i medfør af kapitel
    6. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne
    lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
    Stk. 2. Erhvervsepidemikommissionen afgiver efter anmodning fra erhvervsministeren eller af egen drift
    indstilling om, hvilke regler der bør fastsættes i medfør af § 61 [som foreslået indsat nedenfor]"2)
    3
    2. Efter epidemilovens kapitel 11 om ekspropriation indsættes:
    "Kapitel 12
    Kompensation
    § 61. Ved indførelsen af samfundsmæssige foranstaltninger efter denne lovs kapitel 6 skal erhvervsmini-
    steren efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om kompensation. Kompensationens
    størrelse fastsættes under hensyn til de erhvervsdrivendes økonomiske situation, indgrebets karakter og
    samfundsøkonomien.3)
    Stk. 2. Erhvervsministeren skal forud for udstedelse af regler i medfør af stk. 1 forelægge indholdet af
    reglerne sammen med en indstilling fra Erhvervsepidemikommissionen for Folketingets epidemiudvalg til
    udvalgets godkendelse.4)
    Stk. 3. Folketingets epidemiudvalg kan beslutte, at der ikke skal ydes kompensation.
    3. I § 64 indsættes efter 2. pkt.:
    "Erhvervsministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at myndighedernes afgørelser om kompensation i
    henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 61 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed
    4
    1) Erhvervslivets organisationer kan f.eks. være Dansk Erhverv, DI, SMVdanmark og HORESTA. Sammensætningen af Erhvervsepidemikommissionen kan
    ændres alt efter karakteren af den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der udløser de foranstaltninger, kommissionen skal rådgive om.
    2) Erhvervsepidemikommissionen foreslås at skulle have en rådgivende rolle i lighed med Epidemikommissionens rolle. Kommissionen vil derfor ikke
    kunne bestemme indholdet af regler om kompensation, ligesom erhvervsministeren vil kunne udstede regler om kompensation, selv om kommissionen
    ikke har rådgivet herom, og selv om kommissionen indstiller, at reglerne ikke udstedes med det indhold, ministeren har forelagt for kommissionen.
    3) Der fastsættes ingen nedre eller øvre grænse for størrelsen af kompensationen, der beror på
    erhvervsministerens skøn under hensyn til karakteren af de iværksatte foranstaltninger og den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, der
    udløser foranstaltningerne. Regler om kompensation fastsættes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og med forbehold for EU-Kommissionens
    godkendelse i det omfang, reglerne vurderes at udgøre statsstøtte. Det bemærkes, at generel lønkompensation ikke er omfattet af statsstøttereglerne, da
    ordningen betragtes som værende universel, hvorfor regler herom kan fastsættes uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse.
    4) Såfremt reglerne kan udgøre statsstøtte, skal forelæggelsen for epidemiudvalget ske samtidig med at regeringen søger at opnå EU-Kommissionens
    godkendelse. Erhvervsministeren kan ikke udstede regler om kompensation, hvis epidemiudvalget udtaler sig imod reglernes udstedelse. På dette punkt
    afviger reglerne fra epidemiudvalgets beføjelser efter lovens § 9.
    5
    Bilag 2
    Aftale om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier
    Regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF og ALT er enige om følgende erklæring om
    politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier.
    Covid-19 ramte Danmark i foråret 2020 og prægede gennem to år det danske samfund med varierende
    styrke. Under Covid-19 blev der indført en række smittereducerende foranstaltninger, der midlertidigt
    begrænsede mulighederne for at drive virksomhed. Et flertal af Folketingets partier vedtog derfor en
    række kompensationsordninger, der holdt hånden under dansk erhvervs- og kulturliv. Hvis en virksom-
    heds omsætningsfald var tilstrækkeligt stort, var der således mulighed for at søge kompensation. Under
    Covid-19 blev der på Erhvervsministeriets område udbetalt ca. 56 mia. kr. i kompensation og stillet ca.
    100 mia. kr. til rådighed i lån og garantier. På Kulturministeriets område blev der udbetalt ca. 3,2 mia. kr.
    I forlængelse af Covid-19 har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har evalueret Covid-19-hjælpepak-
    kerne, herunder kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet med en række anbefalinger til,
    hvordan fremtidige hjælpepakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt ønske om stabilitet og
    forudsigelighed. Det gælder også i en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for midlertidigt
    at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning
    for de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For ikke-ekspropriative indgreb og restriktioner
    skal der ydes kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i væsentligt omfang begrænser
    virksomheder og institutioners aktiviteter.
    Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Muligheden for at yde støtte under en fremtidig
    epidemi vil derfor afhænge af, hvilke regler EU-Kommissionen måtte indføre, uagtet national lovlov-
    ning. Der vil endvidere skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således vanskeligt med
    et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing på at vedtage kompensationsordninger uden forudgående
    statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sundhedskrise.
    Det anerkendes, at enhver sundhedskrise vil have sine egne karakteristika – og dermed også kræve
    specifikke modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det vigtigt med forudsigelighed for
    virksomheder og kulturliv.
    Der er enighed om, at kompensationsordninger skal anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt,
    midlertidigt og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør indførelse af restriktioner, der i
    væsentligt omfang begrænser virksomheders aktiviteter.
    Regeringen vil i tilfælde af en sådan epidemi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika skulle ta-
    ge stilling til niveauet for kompensation, ind- og udfasningsscenarier mv. i forbindelse med udformningen
    af kompensationsordningerne.
    Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgruppens principper for udformningen af kompensati-
    onsordninger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.
    Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde støtte til virksomheder, vil regeringen derfor
    hurtigt indkalde til politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordninger med henblik på, at der kan
    forelægges de nødvendige forslag for Folketinget.
    I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte
    en faglig referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folketinget skriftligt input til udarbejdel-
    6
    sen af kompensationsordningerne og den efterfølgende implementering i form af fx bekendtgørelser
    o.l. Referencegruppen skal bl.a. bestå af medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.
    Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensationsordninger – blive vurderet, om der er behov
    for at give virksomheder adgang til at påklage en afgørelse om kompensation til en anden administrativ
    myndighed (administrativ rekurs).
    Hvorvidt der er tale om restriktioner, som virksomheder bør kompenseres for, vil afhænge af en konkret
    vurdering på baggrund af et oplæg fra regeringen. Kompensationsordninger vil skulle indrettes under
    hensyntagen til EU’s statsstøtteregler.
    Aktstykker og bekendtgørelser, der implementerer de politisk aftalte kompensationsordninger, vil blive
    sendt i høring blandt aftalepartierne.
    7