Supplerende materiale fra SikkerhedsBranchen om kontanter til brug for foretræde for udvalget torsdag den 25. januar 2024

Vigtige pointer om
kontanter i sikring
af borgere og
samfund
2022
R O S K I L D E V E J 2 2
2 6 2 0 A L B E R T S L U N D
SIKKERHEDSBRANCHEN
SIKKERHEDSBRANCHENS HVIDBOG
OM KONTANTER
Offentligt
L 94 - Bilag 5
Erhvervsudvalget 2023-24
VIGTIGE POINTER OM KONTANTER I SIKRING AF BORGERE OG SAMFUND
I dette dokument har vi samlet en række vigtige pointer, som vi mener mangler i
debatten om kontanter. Vi må erkende, at digitaliseringen påvirker mange borgeres
livskvalitet, og det kræver konkrete løsninger, der giver adgang til egne penge i form af
kontanter. Det moderne samfund stiller os også over for alvorlige trusler, som fordrer,
at vi har et stærkt kriseberedskab. Vi mener derfor, at der er brug for, at vi anskuer
kontanter i en bredere sammenhæng, da kontanter må betragtes som kritisk
infrastruktur, der understøtter hverdagen, hver dag.
På de følgende sider kan du blandt andet læse om:
• De digitalt udsatte
• Det digitalt sårbare samfund
• Vores nordiske naboer, der har et ambitiøst beredskab
• Om danskernes holdning til kontanter
• Den Europæiske Centralbanks holdning til kontanter
• De lovmæssige indgreb, der påvirker samfundets robusthed
• Otte områder man bør være opmærksom på
Dokumentet er udarbejdet af SikkerhedsBranchen i fællesskab med bevægelsen Bevar Kontanter, der står
bag hjemmesiden bevarkontanter.dk og Facebook-siden af samme navn.
SikkerhedsBranchen er den danske brancheforening for sikkerhed og sikring, og vi arbejder hver dag for
at sikre danskernes tryghed. Vi repræsenterer ca. 285 medlemmer deriblandt de to eneste
værdihåndteringsvirksomheder i Danmark.
Vi vil altid gerne fortælle mere om kontanter, og hvorfor vi mener, at kontanter er vigtige at bevare.
Kontakt os ved at rette henvendelse til direktør Kasper Skov-Mikkelsen på ksm@sikkerhedsbranchen.dk
eller telefon 4041 7920.
DE DIGITALT UDSATTE BLIVER OVERSET
Mange af os kan vælge at betale med digitale betalingsmidler, men det er ikke alle, der
kan håndtere betalingskort eller smartphones. Socialt udsatte, hjemløse og ældre kan
have svært ved dette, og derfor er kontanter et godt alternativ til de digitale
betalingsløsninger. Problemet er bare, at de ikke længere kan gå ned i banken og hæve
deres penge ved en betjent kasse.
Regeringen har besluttet at nedsætte et partnerskab, som skal bestå af banker,
kommuner, brugerorganisationer og Erhvervsministeriet og Social- og Ældreministeriet.
Partnerskabet skal finde konkrete løsninger, så digitalt udsatte (og borgere generelt) kan
hæve deres egne penge i kontanter – også uden brug af hævekort. Det er vigtigt,
nødvendigt og anstændigt, at der kommer en løsning på problemet. Vi mener, at
Danmark skal være et land, som kan rumme alle, og hvor det er muligt for enhver borger
at kunne betale for sine varer, ydelser mv.
De digitalt udsatte bliver fejlagtigt ofte omtalt som en meget lille gruppe. Men fakta er
ifølge Digitaliseringsstyrelsen, at:
17-22% (1,2 mio.) af den voksne befolkning i Danmark vurderes til
at være digitalt udsatte.
Potentielt er tallet højere, da mange demente, syge osv., kan få hjælp af familien. Vi
kan tilegne os teknologiske færdigheder, men også miste evnen igen for eksempel i
forbindelse med sygdom. De digitalt udsatte har svært ved at få taletid, men vi skal som
samfund være bevidst om, at vi ekskluderer en stor gruppe danskere, hvis betalinger kun
kan foretages digitalt. Og som Digitaliseringsstyrelsen skriver i en rapport fra 2021:
”Kontantudfasning er et aktuelt eksempel på en ændring i det private, som har stor
konsekvens for mange borgere, pårørende og kommunale medarbejdere.”1
SAMFUNDET ER DIGITALT SÅRBART
Selv om digital betaling i mange henseender er nemt for mange, så stiller det moderne
samfund os over for alvorlige trusler, hvis ondsindede hackere for eksempel får held med
at lamme vores digitale betalinger, strømmen svigter eller systemer går ned. Det
oplever vi allerede, og det gør os sårbare.
Finanstilsynet og FE vurderer2, at risikoen for cyberangreb mod kritisk infrastruktur er
høj og stigende, og at flere SIFI-institutioner (systemisk vigtige finansielle institutter,
der har stor betydning for samfundsøkonomien som for eksempel Danske Bank, Nykredit
Realkredit, Nordea Kredit og Jyske Bank)3 og datacentraler derfor opererer med forhøjet
risiko på IT-området.
IT-risici vurderes at være en særlig udfordring i hele den finansielle sektor, fordi de
typisk er mere binære i deres karakter (enten bliver man hacket/har nedbrud eller
ikke).
Men vi ser også, at det kan have en større påvirkning, når andre sektorer rammes. For
eksempel har Coop i Sverige haft et nedbrud, som påvirkede kasseapparaterne og i Nuuk
har man oplevet et strømsvigt, der fik politiet til at anbefale folk at hæve kontanter.
Eksemplerne viser, at vi har brug for et alternativ, når vi ikke kan betale med vores
digitale betalingsløsninger. Kan vi ikke betale, kan der hurtigt opstå kaos. Kontanter er
dette alternativ, og det er et velfungerende alternativ. Derfor er kontanter en del af
den kritiske infrastruktur, og derfor skal vi passe på, at vi ikke undergraver kontanter
som betalingsmiddel.
VORES NORDISKE NABOER HAR ET AMBITIØST BEREDSKAB
Usikre tider og sårbare systemer fordrer, at vi har et stærkt kriseberedskab – og at vi
tænker det bredt. De andre nordiske lande gennemfører øvelser og tester beredskaber i
forhold til forskellige kritiske niveauer (fra konsekvenser af forstyrrelser i samfundet til
niveauet før krig). Alle husstande modtager information om, hvordan de skal forholde sig
i tilfælde af alvorlige kriser eller krig, og myndighederne har erkendt, at kontanter er en
vigtig brik til et stærkt beredskab for samfundskritisk virksomhed.
”Glöm inte kontanterna!
Du kan behöva ha kontanter hemma för att kunna handla.
Vid strömavbrott fungerar varken uttagsautomater eller
kortbetalning. Ta i förväg ut kontanter för ett par dagar och
förvara på ett säkert ställe.4”
Èt af Sveriges beredskabstiltag er ”Tryggad tillgång till kontanter”5, som drives af
Riksbankskommittén med oplæg fra den svenske regering. Udredningen resulterede i en
ny lov, som for eksempel betyder, at borgere inden for et vist antal km skal kunne
indsætte og hæve kontanter.
I Sverige er det kun bankerne, der er regulerede. Det diskuteres, om regulering ikke bør
gælde hele kæden for, at kontanter kan fungere – også under kriser. For en vigtig læring
har været, at kontanter skal være en naturlig del af hverdagen, ellers virker de ikke i en
kritisk situation.
Derfor hilser vi også den danske regerings nationale strategi for cyber- og
informationssikkerhed velkommen. Men selv med initiativer over for cybertruslen, vil
risikoen fortsat være til stede, og derfor er det relevant, at vi sikrer kriseberedskaber i
forbindelse med vigtige samfundsmæssige infrastrukturer og i den forbindelse at
forholde sig til den risiko, det vil udgøre for landet, hvis alle betalingsløsninger
digitaliseres. Hvis Danmark bliver digitalt lammet, så har vi et velfungerende beredskab,
også i forhold til betalingsløsninger. Kontanter er det sikkerhedsnet, der kan forhindre
kaos. Derfor skal vi passe på, at vi ikke langsomt undergraver kontanter som
betalingsmiddel – uden at være bevidste om de alvorlige konsekvenser.
DET MENER DANSKERNE
Færre danskere bruger kontanter6, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal gøre
det sværere at bruge kontanter eller afskaffe dem. Ved udgangen af 2020 så vi faktisk
en stigning i den cirkulerende pengemængde med en værdi på 74,5 mia. kr. Det er 4
mia. kr. mere end året før7, og det kan med stor sandsynlighed tilskrives
coronasituationen og den medfølgende usikkerhed. I kriser og uforudsigelige situationer
fungerer kontanter nemlig som en sikkerhed for borgerne.
Vi har spurgt danskerne, om deres holdning til kontanter, og her er svaret klart: 74
procent af danskerne vil bevare kontanter, og de ønsker ikke et såkaldt kontantløst
samfund.
Undersøgelsen blev udført af Userneeds for SikkerhedsBranchen i 2020.
Også de unge bruger kontanter. Danske Bank lavede nemlig i januar 2022 en
undersøgelse8, der viser, at fysiske penge langt fra er et uddødt fænomen blandt unge
danskere. I stedet skelner mange unge mellem to økonomier – en fysisk og en digital,
som de bruger forskelligt. For eksempel viser undersøgelsen, at jo mindre et køb er, jo
oftere bruger de unge kontanter som betalingsmiddel:
• 58 % bruger kontanter til mindre køb som slik og is.
• 38 % bruger kontanter til at købe mad i kantinen.
• 16 % bruger kontanter, når de køber større ting.
DET MENER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Den Europæiske Centralbank mener, at det er nødvendigt, at der er en vis mængde
kontanter i økonomien for, at den kan fungere. Centralbankens vurdering er, at
kontanter er det vigtigste betalingsmiddel i euroområdet, og at størstedelen af de
daglige betalinger foretages ved hjælp af eurosedler og -mønter.
Det mener danskerne
3 ud af 4
mener ikke, at Danmark
skal være kontantfrit
3 ud af 4
vil fortsat have mulighed
for at tage sine penge ud
af banken
½ million
har kontanter som deres
foretrukne
betalingsmiddel
I den officielle kommunikation fra Den Europæiske Centralbank noterer de følgende om
kontanters vigtige funktioner og fordele:
• ”De sikrer din frihed og selvstændighed. Eurosedler og -mønter er den eneste form
for penge, som folk kan benytte sig af uden at involvere en tredjepart. Du behøver
ikke at have adgang til udstyr, internettet eller elektricitet for at kunne betale med
kontanter, for de kan også bruges, når elektriciteten er gået, eller du har mistet dit
kort.
• Kontanter er et lovligt betalingsmiddel. Kreditorer, som fx butikker og restauranter,
kan ikke afvise kontanter, hvis ikke både de og kunden på forhånd har aftalt et
andet betalingsmiddel. Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionens
henstilling af 22. marts 2010 (2010/191/EU).
• Kontanter sikrer privatlivets fred. Kontantbetalinger respekterer vores
grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i
økonomiske spørgsmål.
• Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til
digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget
vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre eller
lavindkomstgrupper.
• Kontanter hjælper dig med at holde styr på dine udgifter. De gør det muligt for dig
bedre at kontrollere dine udgifter fx ved at forhindre, at du overskrider dit budget.
• Kontantbetalinger er hurtige. Med eurosedler og -mønter afvikles en betaling
øjeblikkeligt.
• Kontanter er sikre. Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til
cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri. Og da de er centralbankpenge,
indebærer de ingen finansiel risiko for hverken betaler eller betalingsmodtager.
• Kontanter er et værdiopbevaringsmiddel. De er mere end blot et
betalingsinstrument. Som værdiopbevaringsmiddel kan kontanter også bruges til
opsparing uden risiko for konkurs. De er nyttige, når mennesker giver hinanden små
gaver eller betaler hinanden små beløb. Forældre kan fx give små kontantbeløb til
deres børn til småindkøb, eller du kan give en ven eller bekendt kontanter til at
købe noget for dig. Kontanter bidrager også til, at børn lærer om økonomi”9.
LOVMÆSSIGE INDGREB HAR INDFLYDELSE PÅ ROBUSTHEDEN
I debatten om kontanter hører vi tit, at udviklingen væk fra kontanter er naturlig. Det
passer ganske enkelt ikke. Det er en lang række lovændringer, der tilsammen er med til
at gøre det mere og mere besværligt at bruge kontanter
I Danmark har vi en lov om betalinger, også kaldet kontantreglen. Den tilsiger, at man
som udgangspunkt har pligt til at tage imod kontanter, men gennem de seneste år er
flere og flere blevet undtaget fra den pligt.
• I 2018 blev kontantreglen lempet, så butikker i særligt røveriudsatte områder kun
er forpligtet til at tage imod kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til 20.00. Sagen
er bare den, at antallet af røverier har været jævnt faldende siden 200910.
• I 2021 valgte politikerne at stramme hvidvaskloven og sænkede loftet over
kontantbetalinger fra 50.000 kr. til 20.000 kr. for de erhvervsdrivende, der ikke
allerede er omfattet af hvidvaskloven11.
• Senest har man i 2022 fritaget virksomheder for at tage imod kontanter, når de
handler med hinanden, ligesom midlertidige arrangementer som for eksempel
festivaler bliver fritaget for kontantpligten12.
De politiske indgreb kan måske synes små, men det er indgreb, der har stor betydning
for mange menneskers hverdag samtidig med, at det langsomt nedbryder fundamentet
for Danmarks robusthed.
En del af erhvervslivet og bankerne spiller også en væsentlig rolle i forhold til vores
sikkerhedsnet. Med indførelsen af kontantløse kasser i supermarkederne og i bankerne
samt færre hæveautomater, er det blevet sværere at få fat i egne penge og ikke mindst
at bruge dem.
Når vi udhuler den kontante betalingsinfrastruktur, udhuler vi også landets kritiske
infrastruktur og svækker landets robusthed. Vi mener, at vi som samfund skal tænke os
om, når vi laver indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan
have en større samfundsmæssig konsekvens. Vi bør altså anskue alle vores kritiske
infrastrukturer i en bredere sammenhæng.
8 OMRÅDER MAN BØR VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FOR AT SIKRE BORGERE OG
SAMFUND EN SUND OG SIKKER INFRASTRUKTUR PÅ BETALINGSOMRÅDET
75 % af danskerne ønsker ikke, at Danmark skal være et kontantløst
samfund. De vil altså stadig have mulighed for at bruge kontanter.
17-22 % af danskerne er digitalt udsatte. Vi skal sørge for, at alle
borgere kan hæve og betale med kontanter og leve et anstændigt liv.
Vær opmærksom på, at der allerede findes gode løsninger. Kontanter
fungerer som vores back up-system i dag. Det er vores plan B.
Vurdér også mindre lovmæssige ændringer i en større kontekst.
Konsekvenserne kan være uoverskuelig for oversete borgere, og de
kan være med til at erodere Danmarks robusthed.
Husk, at kontanter er en vigtig brik til et stærkt beredskab for
samfundskritisk virksomhed. Det har vores nordiske naboer erkendt i
deres nationale kriseberedskab.
Vi kan undlade at gøre samfundet mere sårbart, hvis vi fortsat også
har infrastruktur baseret på kontanter, hvis/når vi bliver ramt af et
cyberangreb.
Vi skal sikre, at den kritiske masse ikke forsvinder – så det bliver
vanskeligt at opretholde pengeforsyningen. Det kan blive både dyrt og
vanskeligt at komme tilbage.
Det handler ikke om, at der ENTEN skal være digitale
betalingsløsninger ELLER kontanter – vi ønsker, at begge skal
sameksistere. Selvom elevatoren er opfundet, har vi jo ikke afskaffet
trappen.
HENVISNINGER
1 Digitaliseringsstyrelsen & KL: Digital inklusion i det digitaliserede samfund.
2 Økonomisk Ugebrev: Finanstilsynet ser risikoscenarie, hvor Danmark rammes hårdt.
3 Finans Danmark: SIFI – Systemiske Institutter.
4 Myndigheten för samhällsskydd och beredskap: Tilgång till mat i kris.
5 Regeringskansliet: Tryggad tillgång till kontanter.
6 Danmarks Nationalbank: Der bliver længere mellem kontantbetalinger.
7 Danmarks Nationalbank: Årsrapport 2020.
8 Danske Bank: Kontanter er stadig vigtige i de unges digitale økonomi.
9 Den Europæiske Centralbank: Kontanters rolle.
10 Erhvervsministeriet: Evaluering til brug for revision af kontantreglen.
11 FinansWatch: Nyt kontantloft træder i kraft i dag.
12 Folketinget: L 118 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v.


Side 1 | 1
Erhvervsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 24. januar 2024
L 94
Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven. (Nedsættelse af kontantforbuds-
grænsen).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).
Supplerende materiale fra SikkerhedsBranchen om kontanter til brug
for foretræde for udvalget torsdag den 25. januar 2024
Vedlagt supplerende materiale fra SikkerhedsBranchen om kontanter til brug
for foretræde for udvalget torsdag den 25. januar 2024, jf. dagsordenens
punkt 1 b.
Med venlig hilsen
Lene Gregersen Kaasgaard,
udvalgsassistent
Offentligt
L 94 - Bilag 5
Erhvervsudvalget 2023-24


Vigtige pointer om kontanter i sikring af borgere og samfund
SikkerhedsBranchen repræsenterer de virksomheder, der håndterer kontanter i samfundet
– herunder nationalbankdepoterne. Mængden af kontante betalinger er nu nede på et
kritisk niveau. Med (endnu) en lempelse eller måske en decideret afskaffelse af
kontantpligten, vil mængden af kontanter blive endnu mindre. Det betyder, at de
virksomheder, der transporterer og opbevarer kontanterne må dreje nøglen om. Det stiller
vores samfund og vores borgere i en meget dårlig situation.
Når vi udhuler den kontante betalingsinfrastruktur med lempelserne af kontantreglen og
accepten af, at bankerne ikke vil håndtere kontanter, udhuler vi også landets kritiske
infrastruktur og svækker landets robusthed. SikkerhedsBranchen mener, at vi som samfund
skal tænke os om, når der bliver drøftet at lave indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk
infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens.
De norske, svenske, finske og tyske myndigheder beder borgerne om at gemme kontanter
hjemme til tre-ni dages forbrug, hvis betalingsinfrastrukturen går ned som følge af for
eksempel et cyberangreb. I Danmark satser vi på offline-terminaler, der ikke virker, hvis
strømmen går. En stor del af befolkningen vil være uden betalingsmulighed, da flere
banker ikke understøtter offline-betaling.
Mange af os kan i dag vælge at betale med digitale betalingsmidler, men det er ikke alle,
der kan håndtere betalingskort eller smartphones. Socialt udsatte, hjemløse, ældre og
digitalt udfordrede kan have svært ved dette, og derfor er kontanterne et godt alternativ
til de digitale betalingsløsninger.
SikkerhedsBranchen anbefaler at bevare kontanter
Bankerne arbejder aktivt på at udfase kontanter ved at nedlægge bemandede filialer. I
1992 var der 2.467 bemandede filialer, mens der i dag kun er få tilbage. Vi frygter, at alle
overførsler bliver digitale – det går ud over samfundets robusthed over for cyberangreb,
strømsvigt med videre, de svage i samfundet som de ældre, handicappede og hjemløse
som er afhængige af kontanter og vores allesammens privatliv, når bankerne får hundrede
procent indsigt i, hvad vi bruger vores penge til.
SikkerhedsBranchen anbefaler derfor, at:
• bankerne pålægges krav om at overholde kontantreglen på lige fod med
forretningsdrivende.
• bankerne dækker hele landet med bemandede kontantkasser.
• loftet for kontantkøb hæves, når den planlagte pengeombytning har fundet sted og
de kriminelle har tabt deres penge.
Offentligt
L 94 - Bilag 5
Erhvervsudvalget 2023-24