L 91 - svar på spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke allerede nu vil fastsætte, hvornår reglerne for selektiv nedrivning af bygninger også skal gælde for bygninger mellem 50 og 250 m2

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 91 - svar på spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l91/spm/2/svar/2016411/2814726.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022 - 1980
Den 23. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 91, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) stillet den 10. januar efter ønske af
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2
Hvorfor vil ministeren ikke allerede nu fastsætte, hvornår reglerne for selektiv nedrivning af bygninger
også skal gælde for bygninger mellem 50 og 250 m2?
Svar
Lovforslaget giver mulighed for, at der på sigt kan stilles krav til fuldstændig fjernelse af etageareal i
bygninger helt ned til 50 m2 eller derover.
Det er vigtigt, at vi får gjort os de rette erfaringer med reglerne, før vi beslutter en skærpelse af
kravene. Med de foreslåede regler for selektiv nedrivning af bygninger over 250 m2 skal
nedrivningsvirksomhederne i første omgang erhverve sig nye kompetencer og blive autoriserede, så de
kan løfte opgaven på tilfredsstillende vis. Bygherrerne skal ligeledes sikre, at de personer, der
planlægger og bistår udførelsen af selektiv nedrivning, har de rette kompetencer. Markedet skal
desuden have tid til at omstille sig, så værdien af de nedrevne byggematerialer kan blive omsat, og et
marked for genbrug og genanvendelse kan blive udviklet. På baggrund af disse erfaringer vil vi kunne
tage stilling til eventuelle krav for mindre bygninger.
Det er endnu for tidligt at fastsætte et tidspunkt for yderligere krav. Vi vil følge udviklingen nøje og
løbende have kontakt med relevante aktører og interessenter.
Magnus Heunicke / Kasper Rise
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 91 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24