Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

ANALYSE | Færøsk økonomi
17. januar 2024 | Nr. 1
Demografisk modvind øger
behovet for finanspolitisk
tilpasning på Færøerne
Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur med høj beskæftigelse
og udbredt pres på produktionskapaciteten i store dele af
økonomien. Til trods for flere gode år har der ikke været
nævneværdige overskud på de offentlige finanser. Samtidig står den
færøske økonomi over for demografiske ændringer, som presser
den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Den færøske økonomi
er relativt enstrenget, og det øger behovet for at bruge de gode
tider til at øge robustheden og forberede fremtiden. I den finansielle
sektor er bankerne i dag bedre rustede end tidligere til at modgå en
eventuel krise.
Højkonjunktur med udbredt
mangel på arbejdskraft
Mere kapital og
øget indtjening styrker bankerne
Behov for at tage hånd
om fremtidige udfordringer
Færøerne befinder sig i en
højkonjunktur med historisk lav
ledighed, og der er reelt fuld
beskæftigelse. Lønvæksten er dog
fortsat moderat. Inflationen er faldet
igen, og det underliggende prispres er
også aftaget betydeligt.
Fiskerierhvervene har de seneste år
nydt godt af høj efterspørgsel og høje
globale fiskepriser.
Bankerne har opbygget kapital over
en årrække, og afstanden til de
risikobaserede kapitalkrav er noget
højere end tidligere. Sammen med en
øget indtjening i 2023 styrker det
bankernes modstandskraft, hvis de
gode tider i økonomien vender.
Styringen af den offentlige økonomi
har ikke sikret en hensigtsmæssig
stramning af den offentlige økonomi i
løbet af højkonjunkturen. Samtidig har
Færøerne ikke for alvor taget hånd om
fremtidens demografiske udfordringer
for de offentlige finanser.
Skrevet af
Mikkel Bess
Senior Economist
mbes@nationalbanken.dk
+45 3363 6600
Lasse Holm
Senior Bank Analyst
laho@nationalbanken.dk
+45 3363 6297
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 13
Færøudvalget 2023-24
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Hvorfor er det vigtigt?
Danmarks Nationalbank er centralbank for hele rigsfællesskabet. Vi analyserer
derfor løbende udviklingen i grønlandsk og færøsk økonomi. Det gør vi bl.a. for
at leve op til vores formål om at sikre stabile priser og for at få det bedste
grundlag for at vurdere, om der er ved at blive opbygget samfundsøkonomiske
ubalancer.
Hovedfigur: Fakta om Færøerne
Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Tórshavn, Færøerne
Emner
Færøsk økonomi
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 4 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
01
Højkonjunktur på Færøerne
Den færøske økonomi er inde i en højkonjunktur med pres på
produktionskapaciteten i store dele af økonomien. Opsvinget har stået på i godt
et årti, kun midlertidigt sat på pause af corona-pandemien i 2020. Økonomien er
overordnet set sund, hjulpet på vej af de seneste års stærke økonomiske
fremgang. Færøsk økonomi er i dag karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav
ledighed, overskud på betalingsbalancens løbende poster og positiv
udlandsformue, lav offentlig gæld samt velkonsoliderede husholdninger.
Færøernes statistikbureau (Hagstova Føroya) har for første gang i år
offentliggjort bruttonationalproduktet, BNP, i faste priser, som gør det nemmere
at sammenligne den økonomiske udvikling på Færøerne med andre lande. BNP i
faste priser steg i 2022 med 5,4 pct., og aktivitetsstigningen er især drevet af
servicebranchen og den primære sektor, som hver især bidrog med omtrent
halvdelen af den samlede vækst.1
Set over de seneste ti år har væksten på
Færøerne været blandt de højeste i Europa.2
Fortsat fremgang i færøsk eksport
Færøerne er en lille, åben økonomi, som i høj grad afhænger af samhandel med
omverdenen. Eksporten er koncentreret omkring fiskeriet og havbruget, som
udgør mere end 90 pct. af den samlede vareeksport. Den færøske vareeksport
(målt i værdi) har haft solid fremgang på godt 20 pct. i både 2021 og 2022, se
figur 1. Det skal især ses i lyset af høj vækst på de færøske eksportmarkeder og
historisk høje globale priser på både laks, sild og makrel.
De meget gunstige forhold for den færøske eksportsektor er i løbet af det
seneste år ebbet en smule ud. Fiskepriserne er begyndt at falde igen, samtidig
med at væksten på de færøske eksportmarkeder er taget af, bl.a. som følge af
strammet pengepolitik. Væksten på de færøske eksportmarkeder må også
forventes at være moderat de kommende år.
Færøske eksportvirksomheder ser indtil nu kun i begrænset omfang ud til at
være påvirket af global vækstafdæmpning, og vareeksporten er fortsat med at
stige i løbet af 2023, omend i et lavere tempo end tidligere. Eksport af fisk er
generelt mindre følsom over for globale konjunkturudsving, og den færøske
eksportsektor kan derfor forventes at have en vis grad af robusthed over for
konjunkturmæssige omslag.3
1
Målt ved vækstbidrag til bruttoværditilvækst, BVT, i faste priser.
2
Over de seneste ti år er den årlige gennemsnitlige vækstrate i BNP i Danmark og EU20 henholdsvis 2,1
pct. og 1,4 pct. På Færøerne er BNP vokset med i gennemsnit 3,4 pct. om året de seneste ti år.
3
For konjunkturfølsomheder af fødevarer i Danmark, se Adrian Michael Bay Schmith og Helle Eis
Christensen, Stort fald i dansk eksport, men sammensætningen kan være en stødpude, Danmarks
Nationalbank Economic Memo, nr. 8, juni 2020 (link).
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 5 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
FIGUR 1
Fortsat fremgang i eksporten til trods for global vækstafmatning
Anm.: Eksportmarkedsvæksten er baseret på OECD Economic Outlook fra november 2023.
Eksportmarkedsvæksten er beregnet på baggrund af handelsvægtet import af varer og tjenester
hos Færøernes 12 største handelspartnere. Vareeksporten for 2023 er den gennemsnitlige værdi i
perioden januar til september.
Kilde: Hagstova Føroya, OECD og egne beregninger.
Færøsk fiskeri har stor gavn af at kunne fiske i forskellige farvande. En række
internationale aftaler har sikret, at Færøerne og nabolandene har kunnet fiske i
hinandens farvande, hvilket har fungeret som risikospredning. Den færøske
fiskeriaftale med bl.a. Rusland har i årtier givet færinger mulighed for at fiske
især torsk i Barentshavet, mens russiske skibe har fisket især blåhvilling i færøsk
farvand.
Rusland er blandt Færøernes største eksportmarkeder og aftager i dag ca. 10
pct. af den samlede færøske eksport. Efter et stort fald i eksporten til Rusland i
kølvandet på invasionen af Ukraine er fiskeeksporten atter steget. Ses der bort
fra eksport af laks, som siden invasionen har været indstillet, er fiskeeksporten til
Rusland omtrent som før krigens udbrud. Hvor de fleste fiskearter sælges i
mange lande, er Rusland især aftager af færøsk sild og makrel, som er sværere at
afsætte på andre markeder.
Arbejdsmarkedet er stadig meget stramt
Fremgangen i færøsk økonomi ses også på arbejdsmarkedet, hvor
beskæftigelsen er steget de seneste år. I november 2023 var beskæftigelsen over
28.000, svarende til mere end 80 pct. af befolkningen mellem 15 og 66 år. Det er
blandt de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa. Ledighedsraten har siden
foråret været 0,7 pct., og den har været under 1 pct. siden begyndelsen af 2022.
Mere eller mindre alle personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er
således reelt i beskæftigelse. De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er i
stedet et resultat af stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Siden 2019 er
beskæftigelsen steget med 1.500 personer, hvoraf knap 1.200 af disse kommer
fra udlandet, se figur 2.
Til trods for stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft er arbejdsmarkedet under
pres, og mange virksomheder vurderer også, at mangel på arbejdskraft
begrænser produktionen. Det gælder især inden for byggeriet, hvor
-10
-5
0
5
10
15
200
400
600
800
1.000
1.200
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Mio. kr. Pct.
Eksportmarkedsvækst
(højre akse)
Vareeksport
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 6 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
virksomhederne i 2. halvår 2023 i historisk høj grad meldte om mangel på
arbejdskraft. Mere moderat ser det ud i industrien, hvor indikatoren for mangel
på arbejdskraft er faldet svagt det seneste års tid og i øjeblikket er på niveau
med midten af 2010’erne.
FIGUR 2
Udenlandsk arbejdskraft har givet fremgang i beskæftigelsen
Anm.: Udenlandsk arbejdskraft er defineret som beskæftigede personer, der ikke er født på Færøerne.
Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
Mangel på arbejdskraft kan i fremtiden også blive en udfordring for den
offentlige sektor. I takt med at den færøske befolkning lever længere, og antallet
af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder
stiger, må behovet for arbejdskraft i velfærdssektoren forventes at stige. Det
Økonomiske Råd på Færøerne vurderer, at den offentlige sektor vil mangle godt
1.500 beskæftigede i 2030.4
Det færøske arbejdsmarked er generelt kendetegnet ved en høj grad af
fleksibilitet.5
En stor mængde udenlandsk arbejdskraft er under den nuværende
højkonjunktur trådt ind på arbejdsmarkedet, og tider med økonomisk
tilbagegang har historisk resulteret i den modsatte tendens, hvor andelen af
udenlandsk arbejdskraft er blevet mindre. Udenlandsk arbejdskraft har på den
måde understøttet fleksibiliteten på det færøske arbejdsmarked. Det er vigtigt,
at strukturerne på arbejdsmarkedet også i fremtiden fremmer fleksibilitet, hvor
arbejdskraft kan komme til, når der er brug for den, og trække sig, når der ikke
er brug for den.
Samtidig bør færinger, der arbejder udenlands, have incitament til at vende
tilbage, når der er pres på det færøske arbejdsmarked. De aktuelle skattefradrag
til færinger, der arbejder udenlands, gør det alt andet lige mindre attraktivt at
tage arbejde på Færøerne. Sådanne ordninger kan virke uhensigtsmæssige både
i perioder som den nuværende med udbredt mangel på arbejdskraft i
økonomien, og også set i lyset af at man i fremtiden forventer behov for flere
hænder i bl.a. den offentlige sektor.
4
Se bl.a. rapporten Í góðum hondum, forår 2022 (link). Kun på færøsk.
5
Se bl.a. Adrian Michael Bay Schmith og Flora Nagy, Højkonjunkturen på Færøerne taber fart, Danmarks
Nationalbank Analyse, nr. 29., december 2020 (link).
-2
-1
0
1
2
1.000 personer
2019 2020 2021 2022 2023
Udenlandsk arbejdskraft
Færinger under 25 år
Færinger mellem 25 og 66 år
Færinger over 66 år
Ændring i beskæftigelsen siden 1. kvartal 2019
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 7 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
Inflationen er faldet betydeligt
Væksten i forbrugerpriserne på Færøerne er ligesom i resten af Europa aftaget i
løbet af det seneste år. Inflationen er faldet fra ca. 10 pct. i 2. kvartal 2022 til 2,2
pct. i 3. kvartal 2023, og den overordnede udvikling har fulgt den danske tæt, se
figur 3. 6
Til forskel for i Danmark er det især stigninger i forbrugerpriserne på
fødevarer som fortsat bidrager til at holde inflationen oppe på Færøerne.
Fødevarepriserne steg i 3. kvartal med 8 pct.
FIGUR 3
Selvom inflationen er faldet betydeligt,
er inflationen eksklusive energi stadig høj …
År-år-ændringer i de samlede forbrugerpriser (fuldt optrukket)
og forbrugerpriser eksklusive energi (punkterede linjer)
Anm.: Forbrugerprisindekset er ekskl. lejeværdi af egen bolig og rentebetalinger
på realkreditlån. Det gør de danske og færøske forbrugerpriser mere
sammenlignelige. Fuldt optrukne streger angiver inflation, punkterede
linjer angiver inflation ekskl. energi. Dansk inflation er opgjort ved det EU-
harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).
Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik og egne beregninger.
FIGUR 4
… men den øjeblikkelige inflation eksklusive energi er faldet
Anm.: Øjeblikkelig inflation forsøger at minimere støj fra tilfældige udsving. Den
øjeblikkelige inflation opgøres som en vægtet sum af det seneste års
sæsonkorrigerede prisændringer, hvor vægtene for kvartalerne
bestemmes for at få mest mulig præcis information ud af kvartalsvise
ændringer, samtidig med at støjen fra tilfældige udsving minimeres.
Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik og egne beregninger.
De store udsving i inflationen er i det meste af verden et resultat af de
usædvanligt store udsving i priserne på især el og gas. Færøernes
energiforsyning er ikke som Europas baseret på naturgas fra Rusland, men i
stedet på olie. Oliepriserne har generelt været mindre volatile end
naturgaspriserne, og derfor har det direkte bidrag fra energiprisstigninger været
mindre på Færøerne sammenlignet med andre europæiske lande.
Olieprisen er dog også faldet en del, og forbrugerpriserne på energi bidrager nu
negativt til inflationen. I 3. kvartal trak forbrugerpriserne på energi den samlede
inflation ned med 0,3 procentpoint. Til sammenligning trak faldet i
forbrugerpriserne på energi dansk inflation ned med over 2 procentpoint i
samme periode.7
Selvom forbrugerpriserne på energi er faldet, er de stadig ca.
30 pct. højere end i 1. halvår 2021, før energiprisstigningerne tog fart.
Inflationen eksklusive energi er også faldet, men er stadig højere, end før
prisstigningerne tog fart i begyndelsen af 2021. En stor andel af de varer, der
6
En sammenligning af Færøernes prisudvikling med andre landes kompliceres af, at vægtene i
forbrugskurven ikke er opdateret siden 2009. Da man typisk ændrer forbrug hen mod billigere varer,
overvurderes inflationen sandsynligvis.
7
Målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP.
-2
0
2
4
6
8
10
12
Pct.
2019 2020 2021 2022 2023
Færøerne Danmark
-2
0
2
4
6
8
10
12
Pct.
2019 2020 2021 2022 2023
Færøerne
Danmark
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 8 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
forbruges af de færøske husholdninger, er importerede. Det betyder, at selvom
Færøerne i mindre grad end de fleste andre europæiske lande har været ramt
direkte af højere energipriser, væltes en del af energiprisstigningerne i udlandet
alligevel over på den færøske økonomi igennem højere priser på importerede
varer. Det skyldes bl.a. en forsinket effekt fra højere energipriser i produktionen
af andre varer og tjenester, såkaldte indirekte effekter.
For at vurdere det aktuelle inflationspres er det nødvendigt at se på momentum i
forbrugerprisændringer frem for årsstigningstakten. Momentum kan bl.a.
belyses med den såkaldte øjeblikkelige inflation, som lægger større vægt på de
seneste måneders udvikling.8
Med det mål er momentum i inflationen eksklusive
energi på Færøerne faldet fra omkring 10 pct. i midten af 2022 til omkring 1 pct. i
3. kvartal 2023, se figur 4. Momentum er faldet en smule mindre i Danmark.
Faldet i momentum i inflationen eksklusive energi indikerer, at det
underliggende inflationspres på Færøerne er aftaget betydeligt.
Fortsat moderate lønstigninger
Det stramme arbejdsmarked og den høje inflation har endnu ikke fået
lønningerne på Færøerne til at stige synderligt. Den årlige lønvækst (målt som
lønsum pr. beskæftiget) var i 3. kvartal 2023 4,3 pct. og skal ses i lyset af en
vækst i lønsummen i fiskerierhvervene på 9 pct. i samme periode, se figur 5.
Lønvæksten i den resterende del af økonomien har været noget mere begrænset
og var i 3. kvartal 3,3 pct. Det nuværende niveau for den årlige lønvækst er
omtrent på niveau med årene før corona-pandemien.
FIGUR 5
Reallønnen er igen begyndt at stige
Anm.: Beregnet som den faktiske lønsum pr. ansat. Reallønnen er deflateret med forbrugerprisindekset.
Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
Det seneste års høje inflation har imidlertid reduceret husholdningernes
købekraft, målt ved reallønnen. I takt med, at inflationen er kommet ned, er
reallønnen i løbet af 2023 igen begyndt at stige, men var i 3. kvartal 2023 fortsat
omkring 3,5 pct. lavere end i 2021, før inflationen tog til.
8
Se boks 1 i Danmarks Nationalbank, Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik,
Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk økonomi), nr. 13, september 2023 (link).
90
95
100
105
110
Indeks, 2021 = 100
2021 2022 2023
Realløn
Nominel løn
... ekskl. fiskeri
... ekskl. fiskeri
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 9 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
02
Øget indtjening og mere
kapital ruster bankerne
bedre til svære tider
Den finansielle sektor på Færøerne har klaret sig godt gennem de seneste år
med pandemi, krig i Ukraine og generelle pris- og rentestigninger i samfundet. I
løbet af 2023 er kreditvæksten taget til og overstiger nu den generelle vækst i
færøsk økonomi, se figur 6.
De færøske banker finansierer fortsat deres udlånsaktiviteter med indlån fra
kunderne, men indlånsoverskuddet er reduceret siden 2020. Ved udgangen af 1.
halvår 2023 udgjorde udlånet og andre tilgodehavender ca. 90 pct. af indlånet,
men det dækker over en vis spredning på tværs af bankerne. Sårbarheden kan
øges, hvis der begynder at blive opbygget indlånsunderskud i dele af den
finansielle sektor, da finansiering af udlån via de finansielle markeder typisk vil
være mere følsom over for ændringer i markedsvilkårene og vurderingen af den
enkelte banks økonomiske situation.
FIGUR 6
Kreditvæksten overstiger nu væksten i færøsk økonomi
Anm.: Banker og realkreditinstitutters nominelle udlån til færøske modparter ekskl. monetære finansielle
institutioner. Udlånsvæksten er baseret på nominelt udlån ultimo året med undtagelse af 2023,
hvor udlånsvæksten er opgjort på baggrund af den seneste observation for nominelt udlån fra
oktober 2023. Nominelt BNP i 2023 er baseret på Færøernes Økonomiske Råds skøn for væksten i
Færøernes BNP i løbende priser.
Kilde: Danmarks Nationalbank, Hagstova Føroya og Færøernes Økonomiske Råd.
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
-4
-2
0
2
4
6
8
10
Pct., år-år
Nominelt udlån
Nominelt BNP
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 10 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
Tegn på opbremsning i boligpriserne
Efter flere år med kraftigere vækst i boligpriserne end i de disponible indkomster
er der i 2023 tegn på opbremsning i boligpriserne på Færøerne, se figur 7 og 8.
Opbremsningen i boligpriserne følger efter en periode, hvor husholdningernes
realløn er blevet udhulet, og renterne er steget. Begge faktorer bidrager til at
dæmpe boligefterspørgslen. Omvendt har udbuddet af boliger på Færøerne i en
årrække haft svært ved at følge med befolkningstilvæksten, hvilket er med til at
holde hånden under boligpriserne.9
Der er ikke beskatning af fast ejendom på Færøerne, og boligejere har mulighed
for at få støtte til renteudgifter på boliglån, som på nuværende tidspunkt udgør
op til 35.000 kr. årligt.10
Begge forhold er med til at sænke brugerprisen på
boliger og øge udsvingene i boligpriserne. Indførelse af boligbeskatning på
Færøerne, hvor skattebetalingen følger priserne på boligmarkedet, vil således
kunne dæmpe prisudsvingene og dermed også konjunkturerne i økonomien
mere generelt.11
FIGUR 7
Flere år med kraftig vækst i huspriserne på Færøerne
Anm.: Indkomst omfatter indkomst, overskud fra egen virksomhed (inkl.
selvstændigt erhvervsdrivende), overførsler fra det offentlige (fx pension,
dagpenge, rentefradrag og SU) og kapitalindkomst fratrukket skat (og
øvrige lovpligtige afgifter). Disponible indkomster for 2022 er estimeret.
Kilde: Hagstova Føroya, Landsbanki Føroya og egne beregninger.
FIGUR 8
Opbremsning i boligpriserne
på dele af det færøske boligmarked
Anm.: Tal for 2023 er huspriser for 2022 fremskrevet med væksten i de
foreløbige huspriser i 2023 opgjort af BankNordik.
Kilde: Hagstova Føroya, BankNordik og egne beregninger.
Boligfinansiering via banklån er fortsat mest udbredt, og sammensætningen af
boligudlånet betyder, at renteændringer hurtigt får gennemslag til de færøske
boligejere. Det skyldes, at størstedelen af boligudlånet til husholdninger er
variabelt forrentet med mulighed for rentetilpasning inden for én måned. Ud
over boligejernes rentefølsomhed er det færøske boligmarked også kendetegnet
ved, at der typisk afdrages på boliggælden. Det er med til at øge boligejernes
robusthed i tilfælde af stød til økonomien.
9
I perioden 2015-2022 er antallet af nyopførte boliger på Færøerne øget med ca. 1.520, mens
befolkningen er vokset med ca. 5.500 personer fra januar 2015 til december 2022. Med et gennemsnitligt
antal personer pr. husstand på ca. 2,9 svarer det til et skønsmæssigt behov for ca. 1.900 nye boliger.
10
Jf. Rigsombudsmanden på Færøerne, Beretning 2022 (link), Rigsombudsmanden på Færøerne,
december 2022, og skattemyndigheden TAKS (link).
11
For en nærmere forklaring af, hvordan boligskatter stabiliserer boligpriserne og fordelene herved, se
Asbjørn Klein, Simon Juul Hviid, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Erik Haller Pedersen,
Boligprisbobler og fordelene ved en stabiliserende boligbeskatning, Danmarks Nationalbank
Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2016 (link).
100
140
180
220
260
300
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22
Indeks, 2000 = 100
Gns. huspriser
Disponible indkomster
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
Tórshavn
Gns. huspriser, mio. kr.
85 88 91 94 97 00 03 06 09 12 15 18 21
Større bygder
Små bygder
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 11 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
I 2023 er det foreslået at implementere bestemmelser på Færøerne, der
begrænser adgangen til risikable låntyper for husholdninger med høj
gældsfaktor og belåningsgrad.12
1. januar 2024 træder en revideret
bekendtgørelse for god skik for finansielle virksomheder på Færøerne i kraft.13
I
den reviderede bekendtgørelse indgår en række nye regler, herunder bl.a.
reglerne om kreditværdighedsvurdering, udbetalingskrav og gældsfaktor
svarende til den danske bekendtgørelse om god skik for boligkredit. De nye
regler skal understøtte, at sunde kreditstandarder opretholdes i bankerne.
Højere renter og øget indtjening i bankerne
2023 har foreløbigt været et godt år for de færøske banker med betydeligt
højere indtjening end i 2022, se figur 9. Fremgangen i bankernes indtjening er
især understøttet af højere nettorenteindtægter. De højere nettorenteindtægter
skal ses i sammenhæng med, at bankerne siden 2022 har øget udlånsrenterne
mere end indlånsrenterne, og rentemarginalen er således udvidet, se figur 10. En
højere løbende indtjening forbedrer de færøske bankers første værn mod tab,
hvis de gode tider i økonomien skulle vende.
På trods af stigende renter og priser er der foreløbigt ikke tegn på, at bankernes
kunder har problemer med at opfylde deres gældsforpligtelser. Det afspejles
bl.a. i, at de færøske banker tilbageførte nedskrivninger i 1. halvår 2023.
Tilbageførslerne er kommet i en periode, hvor økonomien befinder sig i
højkonjunktur med fortsat fremgang i eksporten og et meget stramt
arbejdsmarked, se også kapitel 1. På den anden side er der opretholdt
ledelsesmæssige skøn til nedskrivningerne som følge af makroøkonomisk
usikkerhed.
FIGUR 9
Højere nettorenteindtægter
har øget de færøske bankers indtjening
Anm.: Halvårsdata for de færøske banker. De gennemsnitlige aktiver er opgjort
som gennemsnittet af de samlede aktiver primo og ultimo perioden.
Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.
FIGUR 10
De færøske banker har udvidet rentemarginalen
Anm.: De færøske bankers gennemsnitlige vægtede rente på indlån fra færøske
husholdninger og ikke-finansielle selskaber samt de færøske bankers
gennemsnitlige vægtede rente på udlån til færøske husholdninger og
ikke-finansielle selskaber. Rentemarginalen er opgjort som forskellen
mellem de to rentesatser. Seneste observation er oktober 2023.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
12
Se Finanstilsynets følgebrev om høring over bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle
virksomheder, 1. maj 2023 (link).
13
Se Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder, 6. december 2023 (link).
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct. af gns. aktiver
Nettorenteindtægter
Nettogebyrindtægter
Resultat før skat
Kursreguleringer
-1
0
1
2
3
4
5
6
-1
0
1
2
3
4
5
6
Procentpoint
Pct.
Udlånsrente
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Indlånsrente
Rentemarginal (højre akse)
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 12 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
De færøske banker har opbygget kapital
De færøske banker har generelt opbygget kapital siden 2017, se figur 11. De
seneste år er den samlede kapitalisering dog forblevet stort set uændret, men
det dækker over variation på tværs af bankerne.
Kapitalopbygningen i bankerne har bidraget til at øge afstanden mellem den
faktiske kapital og de risikobaserede kapitalkrav, også kaldet
kapitaloverdækningen, se figur 12. Efter en periode med gradvis forøgelse af
kapitaloverdækningen, er denne dog aftaget de seneste år. Trods faldet er
kapitaloverdækningen fortsat noget højere end tidligere observeret. En højere
kapitaloverdækning mindsker risikoen for, at bankerne ikke kan opfylde
kapitalkravene, hvis økonomien rammes af en krise.
Den øgede kapital skal ses i sammenhæng med indfasningen af kravet til de
færøske bankers nedskrivningsegnede passiver, også kaldet NEP-kravet. Til
opfyldelse af kravet benytter de færøske banker overvejende egentlig
kernekapital. NEP-kravet blev fastsat for nogle færøske banker i 2019 og indfases
løbende de kommende år.14
NEP-kravet skal sikre, at den enkelte bank har
tilstrækkelige kapital- og nedskrivningsegnede gældsinstrumenter til at
absorbere tab og rekapitalisere banken, hvis den får så alvorlige problemer, at
den bliver nødlidende. Det er vigtigt, at bankerne sikrer en passende
overdækning til NEP-kravet i takt med den gradvise indfasning.
De færøske bankers kapitalkrav er anderledes sammensat end de danske
bankers. Det skyldes, at der er indført en generel systemisk kapitalbuffer på 2
pct. på Færøerne. Formålet er at gøre bankerne mere robuste over for
strukturelle sårbarheder i færøsk økonomi, som er relativt enstrenget med stor
afhængighed af fiskeri og fiskeopdræt. Derudover er der indført en kontracyklisk
kapitalbuffer på 1 pct. For begge kapitalbuffere gælder, at de skal sikre, at
bankerne har tilstrækkeligt rum til at bære tab og fortsat yde kredit til
husholdninger og virksomheder i en krise.
FIGUR 11
De færøske banker har øget kapitaliseringen over en årrække
Anm.: Halvårsdata for de færøske banker. Egentlig kernekapital (CET1) i procent
af risikovægtede eksponeringer.
Kilde: Bankregnskaber og egne beregninger.
FIGUR 12
Kapitalopbygningen har bidraget
til øget overdækning over en årrække
Anm.: Kvartalsdata for de færøske banker. Kapitaloverdækningen er beregnet
som den faktiske egentlige kernekapital fratrukket det samlede krav til
den egentlige kernekapital (inkl. kapitalbuffere).
Kilde: Finanstilsynet.
14
Se bl.a. Det Systemiske Risikoråds analyse, Krav til de færøske banker, 4. marts 2020 (link).
0
5
10
15
20
25
30
35
H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2 H1 H2
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct.
BankNordik Betri Banki Nordoya Sparikassi Suduroyar Sparikassi I alt 0
3
6
9
12
15
18
Pct.
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Kapitaloverdækning
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 13 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
03
Behov for finanspolitisk
planlægning
Til trods for flere gode år i færøsk økonomi har der ikke været nævneværdige
overskud på den offentlige saldo, se figur 13. Heller ikke i de kommende år
forventes nævneværdige overskud på de offentlige finanser.15
Den offentlige
sektor bidrager derved til at forstærke højkonjunkturen i en periode, hvor den
private efterspørgsel er høj, frem for at bidrage til et mere stabilt
konjunkturforløb.
At de offentlige finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunkturen,
betyder, at den offentlige sektor på Færøerne udskyder nødvendige tilpasninger
og risikerer at skulle gennemføre stramninger under en lavkonjunktur.
FIGUR 13
Massiv fremgang i færøsk økonomi
har ikke resulteret i overskud på de offentlige finanser
Anm.: Figuren viser summen af statslige og kommunale løbende overskud samt sociale fonde. 2023 er
prognose fra Færøernes Økonomiske Råd. Der er fratrukket engangsindtægter i 2021, 2022 og
2023 på henholdsvis 212, 134 og 95 mio. kr. Indtægterne skyldes i 2021, at Finansieringsfonden af
1992 blev nedlagt; i 2022 ekstraordinært udbytte fra salget af BankNordiks danske afdeling; og i
2023 frasalg af landsstyrets ejerandele i P/F Tjaldur og P/F Smyril. Ledighedsraten i 2023 er
baseret på den gennemsnitlige værdi i perioden januar til oktober.
Kilde: Hagstova Forøya, Færøernes Økonomiske Råd og egne beregninger.
Ud over at finanspolitikken bidrager til at forstærke højkonjunkturerne, er en
række ordninger også med til at forstærke konjunkturudsvingene. Det drejer sig
fx om skattefradrag til færinger, der arbejder udenlands, og landskassens tilskud
på 35 pct. af husholdningernes renteudgifter til bolig.
15
Finansloven for 2024 indeholder et overskud i landskassen på 4 mio. kr. (link).
-5
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Offentligt overskud ekskl.
engangsindtægter (højre akse)
Pct. af BNP
Ledighed
Pct. af arbejdsstyrke
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 14 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
Samtidig er der på Færøerne ingen beskatning af fast ejendom.16
Implementeringen af en ejendomsskat baseret på boligprisudviklingen vil
udgøre en automatisk stabilisator både for realøkonomien og den finansielle
sektor ved at bidrage til at mindske udsvingene i boligpriserne. Ejendomsskatter
baseret på prisudviklingen er samtidig generelt mindre skævvridende end
mange andre skatter.
En betydelig del af indkomsten på Færøerne skabes ved, at virksomheder
udnytter de færøske hav- og fiskeressourcer. En enstrenget økonomi som den
færøske er relativt sårbar over for udefrakommende forhold, og det er derfor
vigtigt, at der er fokus på at føre en stabilitetsorienteret finanspolitik, hvor der
lægges penge til side i opgangstider. Det kan bidrage til at afbøde
konsekvenserne af fx ændrede udefrakommende forhold, der begrænser dele af
Færøernes primære indtægtskilde.
Det er naturligt, at en del af afkastet fra de fælles færøske naturressourcer
omfordeles og tilfalder den bredere befolkning igennem beskatning af det
overnormale afkast, den såkaldte ressourcerente.17
Afgifter på fangst af fisk og
fiskeopdræt bidrager til denne omfordeling. Det er vigtigt, at sådanne afgifter
designes hensigtsmæssigt, så de ikke virker incitamentsforvridende.
Afgiftssystemet bør således ikke påvirke de færøske virksomheders beslutninger
om fx den videre bearbejdningsproces af fisken.
Indretningen af fangst- og opdrætsafgifterne bør løbende evalueres for at sikre,
at udviklingen i de løbende skatteindtægter afspejler udviklingen i
ressourcerenten. Lagtinget besluttede i maj at ændre afgifterne, hvilket ifølge
Landsstyreområdet for finansanliggender og Landsstyreområdet for
erhvervsanliggender skønnes at hæve indtægterne i landskassen med
sammenlagt 1,1 pct. af BNP.18
Ændringerne medfører, at afgifterne hurtigere
forhøjes, når salgsprisern stiger, og tilsvarende falder hurtigere, når prisen
falder. Den nye afgift på opdrætsfisk er baseret på gevinsten fra fisken efter
produktionsomkostninger.
Demografisk modvind presser den langsigtede holdbarhed
Færøerne står de kommende år over for et skifte i den demografiske
sammensætning, som presser den langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser. I 2015 anslog Det Økonomiske Råd på Færøerne, at det vil kræve en
varig finanspolitisk stramning på 5 pct. af BNP at bringe de offentlige finanser i
balance på langt sigt.19
Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder20
i forhold til personer over
folkepensionsalderen er faldet støt de seneste år, og det forventes også at falde
fremover. Hvor der i dag er cirka 4 personer i den arbejdsdygtige alder for hver
person over pensionsalderen, vil det være halveret til godt 2 personer i 2060, se
figur 14. Det er både et resultat af, at folk lever længere og derved bruger en
mindre andel af deres liv på arbejdsmarkedet, og også at store generationer
træder ud af arbejdsstyrken de kommende år.21
16
Se Rigsombudsmandens beretning 2022, s. 51 (link).
17
Se fx Jens Warming, Om grundrente af fiskegrunde, Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 49, side 499-505,
1911 og Jens Warming, Aalegaardsretten, Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 69, side 151-162, 1931.
18
75 mio. kr. i merprovenu fra hævede fangstafgifter i 2023 og 200 mio. kr. i merprovenu fra hævede
opdrætsafgifter. Se fx Rigsombudsmanden på Færøerne, Orientering, nr. 9/2023 (link).
19
Se Redegørelse F15, Det Økonomiske Råd på Færøerne, 2015 (link).
20
Personer i den arbejdsdygtige alder er her defineret som personer mellem 15 år og den på det
tidspunkt angivne folkepensionsalder.
21
Demografiske prognoser er for de fleste lande normalt relativt præcise på kort og mellemlangt sigt. Det
skyldes, at størstedelen af befolkningstilvæksten kommer fra antal fødsler fratrukket døde, som kan
forudsiges med rimelig præcision. Situationen er anderledes på Færøerne, hvor en relativt stor andel af
befolkningstilvæksten skyldes indvandring. For det første er det vanskeligt at forudsige antallet af
indvandrere og udvandrere i de kommende år. For det andet er det svært at forudsige deres alder og
køn.
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 15 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
FIGUR 14
Andelen af personer under folkepensionsalderen
falder markant de kommende år
Figuren viser antal personer i den arbejdsdygtige alder, defineret som personer mellem 15 år og den på
det tidspunkt angivne folkepensionsalder, set i forhold til antal personer over folkepensionsalderen.
Anm.: Lys rød graf viser forholdet mellem personer i den arbejdsdygtige alder og personer over
pensionsalderen, såfremt alle stigninger i folkepensionsalderen gennemføres inden for det
nuværende system. Det svarer til, at folkepensionsalderen hæves med 0,5 år hvert femte år.
Kilde: Hagstova Forøya og egne beregninger.
Lagtinget har allerede vedtaget at hæve folkepensionsalderen i 2025 og 2030
med et halvt år, hvilket øger antallet af personer under pensionsalderen med
omkring 300 personer ved hver forhøjelse.22
Stigningerne i folkepensionsalderen
vil imidlertid kun i begrænset omfang modgå den øgede andel af ældre i
befolkningen og forøget levetid. Yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen
kan bidrage til at sikre en mere jævn udvikling i forholdet mellem arbejdstid og
levetid på tværs af generationer og på den måde bidrage til at forbedre den
langsigtede finanspolitiske holdbarhed.
De kommende års demografiske udfordringer kombineret med, at Færøerne
som en lille og relativt enstrenget økonomi er sårbar over for udefrakommende
forhold, understreger behovet for, at der rettidigt tages hånd om kendte
udfordringer, og at der samtidig spares op i gode tider, så der er økonomisk
manøvrerum til at understøtte økonomien i tilbagegangstider.
22
For personer født før den 1. juli 1957 er folkepensionsalderen 67 år. For personer født mellem den 1.
juli 1957 og 31. december 1962 er folkepensionsalderen 67,5 år. For personer født efter den 31. december
1962 er folkepensionsalderen 68 år. For personer født derefter foretages en udregning hvert femte år,
som viser, om pensionsalderen skal hæves. Pensionsalderen kan maksimalt forhøjes med 0,5 år hver
gang. Se fx Rigsombudsmandens beretning, 2022 (link).
2
3
4
5
6
7
8
Antal
Med samtlige mulige stigninger
Allerede vedtagede stigninger
i folkepensionsalderen med 0,5 år
85 88 91 94 97 00 03 06 09 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60
Fremskrivning
Uændret folkepensionsalder
Med allerede vedtagede stigninger
Må vi sende dig
nyheder fra
Nationalbanken?
Få besked om vores nyeste udgivelser
direkte i din indbakke.
Du kan også få vores nyheder som RSS-feeds.
Læs mere på nationalbanken.dk/da/rss-feeds.
Læs mere om vores nyhedsservice
og tilmeld dig på nationalbanken.dk/da/nyhedsservice,
eller scan QR-koden.
ANALYSE | Nr. 1
Færøsk økonomi
Side 16 af 16
DANMARKS NATIONALBANK
Publikationer
NYT
Nyt er en appetitvækker, der giver et
hurtigt indblik i en af Nationalbankens
længere publikationer. Nyt er for dig,
der har brug for et let overblik og godt
kan lide en tydelig vinkling.
STATISTIKNYHED
Statistiknyheder sætter fokus på de
nyeste tal og tendenser i
Nationalbankens statistikker.
Statistiknyheder henvender sig til dig,
der vil have hurtig indsigt i aktuelle
finansielle data.
RAPPORT
Rapporter er en tilbagevendende
beretning om Nationalbankens
arbejdsområder og virksomhed. Her
finder du bl.a. Nationalbankens
årsrapport. Rapporter er for dig, der
har brug for en status og opdatering
på den forgangne periode.
ANALYSE
Analyser fokuserer på aktuelle emner,
som er særligt relevante for
Nationalbankens formål. Analyser kan
også indeholde Nationalbankens
anbefalinger. Her finder du bl.a. vores
prognose for dansk økonomi og vores
vurdering af den finansielle stabilitet.
Analyser henvender sig til dig, der har
en bred interesse for økonomiske og
finansielle forhold.
ECONOMIC MEMO
Economic Memo giver indblik i det
analysearbejde, som Nationalbankens
ansatte er i gang med. Economic Memo
indeholder fx baggrundsanalyser og
metodebeskrivelser. Economic Memo
henvender sig primært til dig, der i
forvejen har kendskab til økonomiske
og finansielle analyser.
WORKING PAPER
Working Paper præsenterer
forskningsarbejde fra både ansatte i
Nationalbanken og vores
samarbejdspartnere. Working Paper
henvender sig primært til dig, som er
fagperson, og til dig med interesse for
forskning inden for
centralbankvirksomhed samt økonomi
og finans i bredere forstand.
Analysen består af en dansk, færøsk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens
korrekthed gælder den danske version.
Danmarks Nationalbank
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
+45 3363 6363
Redaktionen er afsluttet 15. december 2023.